Fakta: Historie, idé og værdigrundlag

Transkript

1 Historie, idé og værdigrundlag Landsstævnet rækker tilbage til 1862, hvor medlemmer fra landets idrætsforeninger samledes til landsstævne. Op gennem tiden har navnene på de organisationer, der arrangerer landsstævne, ændret sig. I nyere tid er det Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, der sammen med De Danske Skytteforeninger, DDS, afholder landsstævne. Landsstævnets idé er, at idrætsudøvere og borgere, der har lyst til at afprøve idræt mødes med idræt som omdrejningspunkt. Her mødes små grupper, små fællesskaber og udgør større fællesskaber. Dermed opstår en energi, her forenes idrætslige præstationer og kampe med samvær og fest. foto: uffe kongsted Livsglæde er et præcist og dækkende udtryk for, hvad et landstævne er. Bag landsstævnet ligger et idrætssyn, der fokuserer på udfordring, sundhed og fællesskab for den enkelte og for fællesskaber. 1

2 Behov for faciliteter til idræt Idræt Sted: Antal baner: Agility Udendørs Et areal svarende til to fodboldbaner Badminton Indendørs 30 baner Dans og Musik Indendørs 6 sale Udendørs 3 gulve/telt Fodbold Udendørs 20 stk. 7-mandsbaner (min. 65 x 50 m) 4 stk. 11-mandsbaner (min. 102 x 65 m) Gymnastik Stævnecentrum Landsstævnearenaen 2 opvarmningsbaner svarende til de indvendige mål på opvisningsarenaen. Et areal i forbindelse med landsstævnearenaen til fotografering 20 x 20 meter. 1 opvisningsarena et stadion + opvarmningsareal Lagerfaciliteter til redskaber Lager til rekvisitter og redskaber Udendørs evt. i byen 2 gulve samt tribune og mulighed for opvarmning tæt på Målrettet træning/workshop 3 telte á 20 x 40 meter Indendørs Springworkshop i en hal gerne dobbelthal Håndbold Udendørs 25 baner på græs, 4 sandbaner á 13 x 27 m Plads til Kom og vær med aktiviteter Motion Udendørs Mulighed for afvikling af løb f.eks. maratonløb, cykelløb, rulleskøjter osv. med start og mål i stævnecentrum. I stævnecentrum skal der være et testsområde f.eks. et telt 20 x 40 samt mulighed for opbevaring af rekvisitter. Idrætsmærket en atletikbane Petanque Udendørs m2 grusbane Tennis Udendørs 12 baner - indendørsbaner kan indregnes i dette tal Volleyball/Beachvolley Udendørs gerne ved en strand 50 sandbaner Friluftsliv Udendørs Gerne et areal i forbindelse med skov og vand Golf Udendørs 1 golfbane 18 huller foto: uffe kongsted

3 Behov for faciliteter til idræt Idræt Sted: Antal baner: Skydning Udendørs Der er behov for følgende skydebaner: 35 stk. 50 m gevær, 20 stk. 200 m gevær 0g 25 stk. 25 m pistol I forbindelse med arealet skal der være mulighed for at etablere camping. Her skal der være mulighed for tilkøb af strøm. Tværfaglig aktivitet: Boldens Arena I stævnecentrum 1 fodboldbane Samt et areal til terrænskydning med gevær og pistol Familielejr Ude - starter mandag Et campingareal samt aktivitetssteder efter aftale Gerlev legepark Udendørs Et græsareal efter aftale Internationalt arbejde Telt i stævnecentrum 20 x 40 meter Senioridræt Udendørs Et areal svarende til fire fodboldbaner Senioridrætslejr starter mandag En skole med mulighed for indkvartering inde og camping udenfor DGI Klubben Stævnecentrum Telt 5 x 8 m Aktiviteter som kun tilbyder workshops Atletik Udendørs Et atletikstadion til afvikling af workshops Svømning Inde/ude En svømmehal eller et svømmestadion Kampidræt Indendørs Et telt eller en sal på 400 m2 Basketball Udendørs To baner til afvikling af workshops og mindre turneringer Bordtennis Indendørs En hal hvor der opstilles ca. 20 bordtennisborde Konference og information Konferencer m.m. Konferencesal eller telt Der skal være mulighed for at holde konferencer/udstilling til 300 personer Informationstelt I stævnecentrum m2 Messe Telt eller lign. i stævnecentrum m2 foto: niels nyholm

4 Indkvartering, bespisning og transport Indkvartering: Bespisning: Indkvartering finder sted på skoler eller på primitiv camping. En primitiv campingplads er et plant græsareal uden strøm og vand. Der skal dog være rimelige toilet- og badeforhold i forbindelse med alle indkvarteringsstederne. Typisk vælger halvdelen af deltagerne indkvartering på skoler. DGI/DDS laver aftale med leverandørerne af den mad, som serveres for deltagerne. Deltagerne spiser morgenmad og pakker deres picnic ved indkvarteringsstederne. Aftensmaden spises i telte, som er placeret centralt i byen eller i stævnecentrum. Teltene anvendes til fest om aftenen. Kommunen stiller disse telte eller anden lokalitet til rådighed. Renovation og affaldshåndtering påhviler kommunen. Skytterne har tradition for at bo på primitiv camping, som etableres i forbindelse med skydeanlæggene. Transport: Efterskolerne stiller med landsstævnets største hold, ca elever, som skal indkvarteres samlet under fast tag fra mandag. Der skal være et transportsystem (busser), som forbinder indkvarteringsstederne med aktivitetsstederne. Der er erfaring for, at hvis der over en kilometer mellem indkvartering og aktivitet, forventer deltagerne transport. foto: jens astrup Der skal være hotelkapacitet og lignende indkvarteringsforhold til personer gæster, udvalgsmedlemmer og pressen. 4

5 Landsstævnets organisation Landsstævnet udvikles og planlægges i et samarbejde mellem værtskommunen og DGI/DDS. Til at varetage denne opgave opbygges to organisationer, en kommuneorganisation og en DGI/DDS organisation. De to organisationer arbejder tæt sammen. Undersøgelser viser, at transporttiden til landsstævnebyen er af betydning, når deltagerne skal vælge, om de vil deltage i landsstævnet. Transporttiden bør ikke overstige 3 4 timer. Det gælder, uanset hvor man bor i Danmark. Stævnet planlægges med udgangspunkt i deltagere. Kommunens organisation har ansvaret for: p Faciliteter baner, haller m.m. p Faciliteter til bespisning p Indkvartering p Transport under stævnet. Deltagerne ankommer i løbet af torsdag og tager hjem søndag. Ved de seneste to landsstævner har der været afholdt en familielejr og en seniorlejr i dagene før stævnestart mandag til torsdag. foto: uffe kongsted DGI/DDS organisationen har ansvaret for: p Turneringer og opvisninger p Arrangementer åbning, festaften m.m. p Køb og salg i forbindelse med stævnet p Frivillige hjælpere. 5

6 Stævnets idrætsfaciliteter I stævnecentrum skal der være et landsstævnestadion, gerne et stadion som kan bruges til idrætslige og kulturelle arrangementer efter landsstævnet. Stadion skal have et indvendigt areal, som kan rumme de cirka deltagere, der deltager i stævnets åbning. Tilskuerpladserne bør kunne rumme stående tilskuere, herudover skal der være en siddetribune, der rummer tilskuere. Stadionet skal have et lysanlæg, der tilfredsstiller de krav, TV har for at kunne transmittere fra stævnet. Stadionet skal opfylde gældende sikkerhedskrav. I stævnecentrum og ved aktivitetssteder skal der opstilles salgssteder, hvor deltagerne har mulighed for at købe drikkevarer og fastfood. Disse salgssteder stilles til rådighed for DGI/DDS af værtskommunen. Overskuddet fra salg af ovennævnte produkter bliver uddelt til de lokale foreninger, som stiller frivillige hjælpere til rådighed for stævnet. Rekruttering af frivillige hjælpere, opgavefordeling, salg, fordeling af overskud, administration m.v. ligger i DGI s/dds regi. Festen er en væsentlig del af landsstævnet. Festerne finder sted i opstillede telte centrale steder. foto: niels nyholm Øvrige aktivitetssteder skal være af sædvanlig kvalitet for afvikling af foreningsidræt og sikre en afvikling, hvor deltagerne ikke bliver udsat for skaderisiko. Ved alle aktivitetssteder skal der være adgang til strøm og internet. Se i øvrigt faktaarkene: Behov for faciliteter til idræt. 6