Patientvejledning vedrørende hjemmetandblegning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning vedrørende hjemmetandblegning"

Transkript

1 Blegeinstruktion Patientvejledning vedrørende hjemmetandblegning Børst altid tænder og brug tandtråd inden du skal blege dine tænderne. Drej den gennemsigtige plastichætte af sprøjten ved at dreje mod uret. Anbring en lille mængde gel indvendigt i blegeskinnen svarende til hver tands forside. Dråben skal være på størrelse med dette o. Hvis der er for meget gel i skinnerne, kan det forårsage irritation af tandkødet. Anbring skinnen med gel i munden. Når du indsætter blegeskinnen, skal du være forsigtig med ikke at skubbe gel op på tandkødet. Enkelte bobler i gelen er normalt og påvirker ikke resultatet. Fjern overskydende gel med en serviet, vatpind eller en tør tandbørste. Efter blegningen skylles tænderne med koldt vand. Anbring skinnerne i opbevaringsæsken og opbevar dem tørt og køligt. Undgå indtag af sure drikke, rygning, farvende kost og tandbørstning indtil en time efter endt blegning. Du må ikke spise, drikke eller ryge, mens du har blegeskinnerne i munden. Hvis du har sølvfyldninger i tænderne, kan der ses mørke misfarvninger i skinnerne efter brug. Behandlingstider: BrilliantSmile anvendes i mindst en time dagligt første gang. Blegetiden kan herefter forøges op til 3 timer dagligt ved behov. Det forventes, at blegeperioden varer i dage, før det ønskede resultat er opnået. Man kan forlænge perioden, hvis man ønsker hvidere tænder. Den endelige tandfarve opnås 2 uger efter, at tandblegningen er afsluttet. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at genoptage blegningen. Tandhalsen er længst tid om at blive bleget. Den vil altid fremstå som det mørkeste område på tanden. Mulige bivirkninger: Hver tredje oplever ved tandblegning, at tænderne bliver følsomme undervejs. Ved kraftig følsomhed bør man holde pause og først fortsætte, når symptomerne er borte. Irritation af tandkødet opstår, når blegegelen har været i kontakt med tandkødet. Afbryd blegningen og genoptag når irritationen er ophørt. Læs mere om tandblegning og kosmetisk tandbehandling på vores hjemmeside

2 Patientvejledning vedrørende rodbehandling Tænderne udsættes nogle gange for skader, der resulterer i, at nerven i tanden går til grunde. Det er meget smertefuldt, derfor er man nødt til at fjerne nerven. Når en tand rodbehandles, bedøves den og nerven fjernes med små file, i forsøg på at fjerne infektionen i roden. Ofte er behandlingen delt op i en udrensning og et efterfølgende besøg, hvor tanden rodfyldes. I den mellemliggende periode får tanden og roden en midlertidig bakteriedræbende fyldning, der hjælper med til at fjerne infektionen. Rodbehandlingen lykkes ved optimale forhold i op til 90% af tilfældene for hver rodkanal. Visse rødder kan være vanskelige at behandle grundet formen på roden eller betændelsens størrelse. Prisen for en rodbehandling afhænger af antal rødder. Efter rodbehandlingen Tanden observeres i 6 til 12 måneder for kontrollere, at behandlingen er vellykket. Hvis der ikke er det ønskede resultat, kan man forsøge at genbehandle roden eller operere rodspidsen. I værste fald mistes tanden, hvis alt er forsøgt. De fleste rodbehandlede tænder bør senere have en krone og eventuelt en stift inde i roden, så tanden stabiliseres. Prisen på den efterfølgende krone vil være mellem og kroner. Behandlingsalternativer Hvis man ikke ønsker en rodbehandling, eller den syge tand skønnes at være for dårlig, bør den fjernes, da den udgør en sundhedsrisiko. Ubehandlede døde tænder giver betændelse i kæberne, som kan udvikle sig alvorligt. Læs meget mere om rodbehandlinger på vores hjemmeside Patientvejledning vedrørende protesebehandling Forundersøgelse Inden vi laver proteser, laver vi altid først en omhyggelig undersøgelse og analyse af kæber, kæbeled, sammenbid og slimhinder. Der tages røntgen og aftryk af mund og tænder både foroven og forneden. Vi afstemmer forventninger til udseende, funktion og prognose. Tilpasning af protesen Når protesen er lavet færdig hos tandteknikeren og skal udleveres, er det tit nødvendigt, at du kommer tilbage på klinikken i dagene efter, for at få den justeret. Der skal slibes lidt, der hvor der kommer små tryksår. Det gentages, indtil protese og gummer passer helt rigtigt sammen. Det hårde protesemateriale passer fra start sjældent 100 % til den bløde, bevægelige slimhinde i mundhulen. I proteseprisen er der inkluderet 3 tilpasninger. Du må være forberedt på at skulle betale ekstra for de

3 konsultationer, der derudover måtte være behov for, idet der så vil være tale om et kompliceret tilfælde. Det er sjældent, der er behov for mere end de 3 ekstra besøg. På længere sigt Hvis der samtidig trækkes tænder ud, når man begynder protesebehandlingen, skal man være opmærksom på, at protesen skal underfores efter 3-6 måneder. Gummen svinder ind, når tænder mistes, og derfor holder protesen med tiden op med at passe til gummen. Ved en såkaldt underforing lægger man nyt materiale ind mod gummen, så protesen atter ligger godt and mod gummen. Denne behandling er ikke inkluderet i den oprindelige protesepris. Det er meget vigtigt at du fortsat kommer til undersøgelser hos tandlægen, selv om du er tandløs og har proteser. Din mundhule, svælg og dine slimhinder bør undersøges 1 gang årligt for eventuelle problemer som for eksempel svamp og celleforandringer i slimhinderne, som kan udvikle sig til mundhulekræft. På vores hjemmeside finder du et link til tandlægeforeningen, hvor du kan læse meget mere om alle former for protesebehandlinger samt om forskellige former for slimhindeforandringer Patientvejledning vedrørende parodontosebehandling Behandling af tandkødsbetændelse Når bakteriebelægninger og tandsten fjernes regelmæssigt, vil hævet, blødende og irriteret tandkød ret hurtigt blive sundt igen - normalt uden varige skader. Tandsten kan man ikke selv fjerne. Hvad er parodontose? Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, vil betændelsen kunne brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til parodontose. Kæbeknoglen omkring tandrødderne reagerer ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen nærmest tandkødsranden trækker sig tilbage. Tandkødslommen (pochen) bliver dybere. Hermed kan bakterier og tandsten trænge endnu længere ned under tandkødet og langs tandroden med det resultat, at betændelsen forværres. Forløbet giver sjældent symptomer, og sygdommen kan være fremskreden, uden man selv opdager det. En fremskreden parodontose vil medføre, at tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken. Behandling af parodontose Det vigtigste formål med behandling af parodontose er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne på lang sigt. Tandlægen instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene. Herudover skal der foretages en dybere tandrensning, hvor tændernes rødder glattes helt rene - en tandrodsrensning. Hvis tandkødet er meget betændt og ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvordan forebygger jeg selv parodontose? Din tandlæge vil altid vejlede dig og informere om hvor du eventuelt kan forbedre din mundhygiejne. Børst tænder 2 gange dagligt. Brug regelmæssigt tandtråd, eventuelt mellemrumsbørster

4 Parodontose-operation I de tilfælde, hvor parodontosen er fremskreden, er det tit være nødvendigt at stoppe sygdommens videre forløb med en parodontoseoperation. Operationen, er en rigtig god behandling, som ofte gør underværker for tænder, der ellers kun har ventet på at blive trukket ud. Det lyder meget værre, end det er! Efter en parodontoseoperation har de fleste patienter ikke en gang behov for at tage smertestillende piller. Operationen foregår meget stille og roligt med en god lokalbedøvelse og er helt smertefri. Efter operationen bliver man ofte syet. Indtil stingene fjernes efter ca. 1 uge, skal man holde rent med en særlig mundskyllevæske, da der ikke må bruges tandbørste omkring de opererede tænder. Derefter er det vigtigt at komme i gang med tandbørstningen igen. En parodontose-operation har 3 formål: Mindske tandkødslommerne Få overblik over tandroden og kæbeknoglen, så tandroden kan renses helt ren. Genopbygge noget af kæbeknoglen, hvis det er muligt. Supplerende behandlinger I særlige situationer kan det være nødvendigt at supplere den normale parodontosebehandling med antibiotika. Man kan også behandles med såkaldt Probiotika. Læs meget mere om parodontose på vores hjemmeside Patientvejledning vedrørende kronebehandling Behandlingen Når en svækket tand skal have krone på, slibes tanden til, så der er plads til kronen. Der tages aftryk af tanden og tandens modpart i modsatte kæbe i samme side. Vores tandtekniker bruger aftrykkene til at sikre, at kronen passer præcist i munden. De fleste ønsker tandfarvede kroner. Mens teknikeren arbejder på at færdiggøre kronen, får din tand en midlertidig krone, der bør skånes ved spisning. Holdbarhed Undersøgelser af holdbarheden på tænder, der har fået kroner på, viser Kronerne er intakte på 97 % af tænderne efter 10 år. Holdbarheden falder herefter til 85% efter 25 år. Sammenlignet med svækkede tænder, der ikke har fået kroner på, er risikoen for at miste tanden helt eller delvist betragteligt formindsket. Og en krone er en optimal behandling, når det gælder om at bevare svækkede tænder funktionsdygtige gennem livet. Biologisk prognose Det vigtigt at holde tænder med kroner rene og at undgå huller ved hjælp at tandtråd, tandstikkere og/ eller mellemrumsbørster. Man skal være opmærksom på, at der er en lille mikroskopisk overgang mellem tand og krone, som kræver særlig opmærksomhed med hensyn til god mundhygiejne. Kronen og tanden kontrolleres ved de regelmæssige eftersyn hos tandlægen regelmæssigt med røntgenbilleder, så eventuelle problemer diagnosticeres så tidligt som muligt.

5 Komplikationer En krone kan gå løs. Hvis ellers alt er i orden, kan den cementeres fast igen. Ca 6-8 % af tænderne, der får sat en krone på, skal senere rodbehandles. Det skyldes, at nerven i tanden dør. Det kan ske dels på grund af beslibningen, men også fordi tænder, der får kroner på, ofte allerede er dårlige. Ved porcelænskroner er der desuden en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at kronen skal laves om. Læs meget mere om tandkroner på vores hjemmeside Patientvejledning om behandling med en tandbro Behandlingen Hvis man mangler en tand i tandrækken, kan den tabte tand erstattes med en bro. En bro forankres på nabotænderne som beslibes. Der tages aftryk af de beslebne tænder og tændernes modpart i den modsatte kæbe. Ved hjælp af disse aftryk laver tandteknikeren en tandbro. Oftest vil der være tale om en tandbro i et fuldkeramisk materiale eller en metal-keramik bro. Begge er smukke og tandfarvede. Holdbarhed Undersøgelser af holdbarheden på broer viser at 90 % af broerne ti år efter behandlingen stadig er intakte. Holdbarheden er 75% efter 25 år. Komplikationer Det sker meget sjældent, men broen kan løsnes og falde af. Hvis ellers alt er i orden, kan den cementeres fast igen.der er 6-8 % risiko for at tænderne som er boret til og fungerer som broled skal rodbehandles. Det skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels på grund af beslibningen, men også fordi tænderne, der er involveret i broen, nogen gange tidligere har været gennem tandbehandlinger, der kan have påvirket nerven. Ved porcelænsbroled er der desuden en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at broen skal laves på ny. Biologisk prognose Det vigtigt at holde tænder med broled rene og at undgå huller ved hjælp at tandtråd, tandstikkere og/eller mellemrumsbørster. Man skal være opmærksom på, at der er en lille mikroskopisk overgang mellem tand og kronen som er en del af en bro. Den lille overgang kræver særlig opmærksomhed med hensyn til god mundhygiejne. Kronen og tanden kontrolleres ved de regelmæssige eftersyn hos tandlægen. Regelmæssig kontrol hvert 2-3 år med røntgenbilleder er også nødvendigt, så eventuelle problemer diagnosticeres så tidligt som muligt. Læs mere om tandbroer på vores hjemmeside Patientvejledning efter visdomstands-operation i mundhulen. Det er vigtigt, at såret lades helt i ro på selve operationsdagen og dagen efter. Undlad

6 at spise så længe området er bedøvet. Herefter anbefales flydende eller helt blød kost de første 1-2 dage. Vær opmærksom på, at tobaksrygning bør undgås. Tobaksrygning kan udløse komplikationer og forsinker sårhelingen. De normale smerter som følge af operationen topper 5 til 8 timer efter indgrebet og skulle være overstået efter de første to døgn. Herefter er der generel ømhed fra området, samt kæbeled og muskler, der kan vare op til en uge. Hvis den blodklump, som er dannet i hullet, hvor en tand har siddet opløses, kan der opstå specielle eftersmerter, som er meget ubehagelige ("dry socket"). Dette opstår typisk på dagen og medfølges af en dårlig smag/lugt fra området. Efter operationen bør tandbørstning undgås i området de første par dage. De følgende dage børstes bedst muligt under hensyntagen til ømhed og hævelse. Der skal skylles med Chlorhexidin i 1 minut morgen og aften de første 3-4 dage efter operationen. Der vil i de følgende dage kunne forekomme en smule siveblødning, som sædvanligvis ikke kræver nogen behandling. Undgå legemlige anstrengelser, tobak og alkohol de første timer efter indgrebet. Indtræder der en kraftigere blødning, kan den stoppes ved, at der anbringes en eller flere af de udleverede stykker gaze eller - i mangel af bedre - fugtet vat over såret. Der tygges sammen i en halv time. Hjælper dette ikke gentages behandlingen. Hvis det imidlertid ikke har hjulpet, bør man henvende sig på klinikken. Udenfor klinikkens åbningstid på skadestuen. På vores hjemmeside finder du al den information du har behov for for at komme i kontakt med akuthjælp. Der vil i de følgende dage kunne forekomme nogen hævelse i den opererede side og evt. et "blåt mærke". Dette er en normal reaktion på operationen og kræver ingen behandling. Hævelsen svinder typisk i løbet af 4-5 dage. Hævelsen kan mindskes ved at lægge koldt omslag (ispose) på kinden på selve operationsdagen. I dagene derefter kan der gives moderat varme i form af en varmelampe eller heat-pack PATIENTVEJLEDNING INDEN BEHANDLING MED IMPLANTATER Hos Frederiksberg Tandlægerne benytter vi os af Straumann Implantatsystemet, som er et af de ældste, bedste og mest afprøvede og benyttede implantatsystemer i verden. Det er overordentligt vigtigt for os, at al behandling er evidensbaseret og af bedste kvalitet. Derfor går vi ikke på kompromis med kvaliteten, for for eksempel at kunne lave billigere implantater. Hvad er et implantat? Et tandimplantat er designet til at erstatte en manglende tandrod og skal fungere som fundament for en ny tandkrone. Det er altså en fastsiddende velfungerende og vellignende erstatning af en naturlig tand, som oven i købet føles som din egen tand. Et implantat består af tre fysiske dele. Første del er selve implantatet. Det er den del, der sidder fast i kæbeknoglen. Det kan sammenlignes med et rawlpluck. Anden del er abutmentet, som er en lille opbygning oven på implantatet, og som er den

7 del, kronen skal sidde fast på. Det forbinder altså implantatet med tandkronen ved hjælp af en lille skrue som forankres inde i implantatet. Sidste del er tandkronen, som ligner en naturlig tand og som genopretter tyggefunktionen og kosmetikken. Et tandimplantat er en skrue af ren titanium, varierende i diameter og længde alt efter kæbens anatomiske forhold. Når implantatet er sat ned i kæben, integreres det langsomt med knoglen, idet der sker en indvækst af knoglevæv omkring og i implantatoverfladen. Efter nogle måneders heling sidder det urokkeligt fast og kan bære en ny tand en bro eller bruges til at fastholde en ustabil tandprotese. Hvordan indsættes det? Tandimplantatet indsættes ved et lille kirurgisk indgreb under lokalbedøvelse. På grund af bedøvelsen er det helt smertefrit. Efter lokalbedøvelse åbnes tandkødet ved et lille snit, så kæbebenet blottes. Der bores et lille hul med forskellige kalibrerede bor, hvorefter implantatet skrues i. Tandkødet kan så lukkes igen hen over implantatet, eller der kan monteres en lille forlængelse, en såkaldt helingshætte, som tandkødet lukker omkring. Der lukkes med et par sting bagefter. Stingene fjernes efter 7-14 dage. Der er normalt kun få gener efter indgrebet. Normalt skal implantatet hele ind i kæbeknoglen uden belastning i ca. 3-4 måneder. I særlige tilfælde kan det forsynes med en foreløbig tand med det samme, men det øger risikoen for komplikationer. Der er sædvanligvis fremstillet en foreløbig bro eller protese, så man ikke behøver at gå tandløs, mens implantatet vokser fast. Hvordan forholder man sig efter indsættelsen? Antibiotika ordineres ofte i forbindelse med implantatoperationen for at undgå infektion i området. Efter operationen får du mundtlige og skriftlige instruktioner, om forholdsreglerne for den kommende uges tid. De kan ses i afsnittet herunder. Fra klinikken får du desuden en lille pose med det nødvendige, medicin etc. hjem efter operationen, så du ikke skal direkte videre på apoteket, men kan gå hjem og holde dig i ro. Posen indeholder steril gaze til en eventuel lille efterblødning, smertestillende medicin til den første dag samt eventuelt en recept til flere dage. Desuden får du en flaske Klorhexidin til desinfektion af munden til de efterfølgende dage. Det mest almindelige er, at eventuelle symptomer forsvinder et døgns tid efter operationen. Stingene fjernes efter 7-14 dage. Ved fjernelsen af stingene geninformeres du om de næste skridt i behandlingen. Hvad sker i indhelingsperioden? Når implantatoperationen er overstået, fremstilles eventuelt en midlertidig tanderstatning, som kan anvendes i den følgende periode på cirka 4-6 måneder. Det er typisk den tid, det tager for implantatet at blive integreret i kæbeknoglen. Herefter kontrolleres det, at implantatet sidder helt fast.

8 Alt efter hvilken type implantat, der er sat i, kan man gå i gang med de efterfølgende typer for procedurer, der skal til for at gøre klar til fremstilling af krone-, bro- eller protese. Hvis der har været en såkaldt lukket heling, hvor tandkødet er vokset hen over implantatet, åbnes et lille hul i tandkødet over implantatet, og der er klar til den videre behandling i løbet af cirka 14 dage. Hvis der har siddet en lille helingshætte siden selve operationen, som har vedligeholdt en fin åbning i tandkødet, skrues den af. Man er i så fald klar med det samme til aftryk til den endelige tanderstatning. Bliver implantaterne ikke afstødt? Implantatmaterialet som er af titanium er meget biokompatibelt, det vil sige vævsvenligt og afstødes kun yderst sjældent. Infektioner og andre uheldige forhold kan imidlertid betyde, at implantatet ikke vokser fast i kæben. Dette konstateres meget sjældent i forbindelse med, at implantatet skal i anvendelse. Skulle det ske, tages implantatet ud igen, hvorefter kæben heler med ny knogle. Efter ca. to måneder kan der indsættes et nyt implantat samme sted. Det skal dog påpeges, at rygning øger risikoen for tab af implantaterne. Hvad kan behandles med implantater? Erstatning af enkelte tænder: Den mest indlysende behandling med implantater er erstatning enkelte tænder, hvor implantatet fungerer som en kunstig rod for den mistede tand, og den manglende tand bygges op herpå. Flere manglende tænder: Mangler der flere tænder, og er der plads til flere implantater, behøves der ikke altid et implantat til hver tand. Der kan bygges broer mellem implantater med afstand mellem hinanden, hvis knogle- og belastningsforhold ellers taler for det. Hvis man er tandløs i den ene eller i begge kæber: Alle tænder mangler: Implantater kan fastholde proteser ved hjælp af en form for tryklåssystem, så man opnår betydeligt forbedret protesekomfort uden risiko for at ens helprotese løsner sig ved tale og spisning. En implantatbaseret protese vil normalt skulle bæres af mindst to implantater i underkæben, og fire i overkæben, dog under forudsætning af tilstrækkeligt gode knogleforhold. Hvis der er plads og nok knogle, kan der også indsættes 6-8 implantater i hver kæbe, og herpå fremstilles faste fuldbroer, der er skruet fast og ikke skal tages ud. En sådan bro føles som egne tænder, og er uden den kunstige gane, som er en del af en protese. Hvilken behandling skal man vælge? Enhver implantatbehandling begynder med en grundig analyse af sundhedstilstand, kosmetiske og funktionelle krav til tanderstatningen, pladsforhold i kæberne, kæbernes funktion og eventuelle sygdomstilstande i kæberne. Det hedder en SAC analyse, og danner udgangspunkt for hele behandlingsplanen. Dette indebærer

9 desuden en klinisk og røntgenologisk undersøgelse. Der skal i forbindelse med behandlingsplanlægningen tages aftryk til studiemodeller, som er nøjagtige gipsmodeller af kæberne/tandbuerne. En sådan analyse vil som nævnt munde ud i en behandlingsplan, hvor behandlingsbehov og muligheder opregnes, og der udarbejdes et prisoverslag. Hvordan og hvornår kontrolleres implantaterne? Det er meget vigtigt at kontrollere implantaterne i særdeleshed i den første periode efter implantatindsættelsen. For at opnå et forudsigeligt og godt resultat er det vigtigt løbende at sikre sig, at alt går, som det skal. Derfor skal man allerede efter ca. en uge til den første kliniske kontrol, hvor tandlægen samtidig undersøger, om de tråde, som såret er syet sammen med, kan fjernes. Klinisk kontrol af tandimplantaterne ved konsultation på klinikken: Efter 1 uge. Efter 1, 3, 6 og 12 mdr. Efter 1 år: Mindst 1 gang årligt. Røntgen/ radiologisk kontrol, som laves ved de almindelige eftersyn: Efter påsættelse af abutmentet/ mellemleddet som forbinder implantatet med tandkronen. Efter 1, 3 og 5 år. Efter 5 år: Et systematisk og individuelt regi med 2-5-års intervaller. Hyppigere røntgen/ radiologiske kontroller ved: Klinisk mistanke om patologi, for eksempel ved parodontose omkring implantatet. hvis pochemåling, altså måling af tandkødslommerne, ikke er muligt. Patienter med aggressiv parodontose: - Radiologisk kontrol hvert 2. år PATIENTVEJLEDNING FOR VEDRØRENDE FORHOLDSREGLER EFTER IMPLANTATOPERATION For det bedste forløb efter det operative indgreb i munden, anbefales nedenstående punkter nøje gennemgået: BLØDNING Let siveblødning kan forekomme det første døgn. Undgå fysiske anstrengelser og hæv eventuelt hovedlejet under søvn. For at undgå blødning, er det vigtigt at: 1. Bide sammen på indlagte gazekompresser i mindst 20 minutter. 2. Undgå at skylle munden den første time. Herefter kan man drikke normalt, men man bør undgå at gurgle munden. Drikke skal gerne være kolde.

10 3. Undgå at slikke og suge i såret. 4. Rygning bør undgås mindst det første døgn. 5. Undgå at skylle såret. Ved fortsat blødning (klumper af blod) kontaktes klinikken. Lidt siveblødning det første døgn er normalt og kræver ikke særlige indgreb. En smule prikblødning de næste dage kan forekomme. SMERTER Smerter eller ubehag er mest udtalt i de første 5-8 timer efter, at bedøvelsen er forsvundet. Tag gerne smertestillende tabletter, inden bedøvelsen er ved at ophøre, så effekten er størst, når smerterne begynder. Der udleveres smertestillende tabletter til det første døgn. Operationssmerter vil som regel klinge af efter et døgn, men smertestillende tabletter kan være nødvendige i flere døgn. Der udskrives og medgives recept på smertestillende medicin. BETÆNDELSE Betændelse omkring det opererede område kan i sjældne tilfælde forekomme efter et par dage. Symptomerne kan typisk være, at smerterne forværres. Eventuelt opstår feber og spændt hævelse i det opererede område, der føles hård, rød og varm. Bemærk, at der fra alle sår i munden kan ses en let gullig overflade, der ikke er udtryk for betændelse. Det er sårvæske, såkaldt fibrin, som uden på huden bliver til en skorpe, men som inde i munden bliver et gult betændelseslignende område. Såfremt der opstår kraftige strålende smerter efter 3-4 dage, bør klinikken kontaktes, da det kan være tegn på en komplikation, som måske bør behandles. KOSTEN Der anbefales blød, eventuelt flydende, kold kost den første dag. Varme drikke bør helt undgås det første døgn. Varmen fra mad- og drikkevarer kan give efterblødninger, da varmen udvider de lokale blodkar. Efter et døgns tid går du gradvist over til din sædvanlige normale kost. Rygning bør undgås i hvert fald det første døgn, da helingen påvirkes negativt. HYGIEJNE Tandbørstning bør undgås i det opererede område. For at fremme renholdet omkring såret, kan der skylles med Klorheksidin mundskyllevæske 0.1%, dog helst ikke før dagen efter operationen. Normal tandbørstning kan ske i andre områder, men ikke samtidig med mundskylningen, da skummidlet i tandpastaen neutraliserer den desinficerende effekt i Klorhexidinen. Væsken med vejledning medgives. Specielt for implantatpatienter: Hvis en eventuel foreløbig protese trykker på operationsområdet, bør den tages ud til vævet er faldet til ro. Den må under ingen omstændigheder trykke på området. Opsøg klinikken for beslibning af protesen, hvis der er gener

11 Patientvejledning vedrørende syreskader/ tanderosioner Hvad er tanderosion? En tanderosion er en kemisk opløsning af tændernes overflade som følge af syrepåvirkninger gennem en længere periode. Tandemaljen bliver tyndere og tyndere, eller populært sagt ætses væk, når den mange gange dagligt udsættes for syre fra mad, drikkevarer eller fra maven. Tabt emalje kan aldrig gendannes Hvad giver disse skader? Hvis man flere gange dagligt drikker syreholdige drikke som fx sodavand, sportsdrikke, frugtjuice, saftevand, vin eller cider, er der stor risiko, at man kan få problemer med, at emaljen forsvinder. Et stort frugt- eller syrligt slikindtag samt mange smoothies kan have samme effekt. Hvis man børster tænder kort tid efter indtag af syreholdige produkter eller oven i købet skærer tænder fremmes syrens skadesvirkning. Hvis man drikker af flasker med skruelåg, bør man være opmærksom på, at man ofte kommer til at gå og tage små mundfulde af drikken over lang tid. Derved udsættes tænderne for et langvarigt syrebad. Det skader! Lider man af sure opstød eller ofte kaster op, er man også specielt udsat. Det er slemt, hvis man samtidig har nedsat spytmængde på grund af sygdom eller indtag af visse former for medicin. Man ser hyppigere syreskader hos personer, som træner intensivt. Væsketabet ved træningen kan føre til nedsat spytproduktion. Hvis tørsten slukkes med sure læskeeller sportsdrikke er risikoen for erosionsskader ekstra stor. Hvordan kan man undgå at få tanderosioner? - Begræns antallet og hyppigheden af indtagelser af syreholdige mad- og drikkevarer. - Spis og drik kun surt i forbindelse med hovedmåltiderne, hvor anden mad virker neutraliserende. -Spis frugt hver dag, men ikke for mange stykker. Drik sure drikkevarer hurtigt eller med et sugerør. Tag ikke små mundfulde over lang tid og skyl ikke væsken rundt i munden. Skyl munden med vand umiddelbart efter du har indtage noget surt Undgå tandbørstning lige efter indtagelse af sure produkter, eller efter opkastning. Pas ekstra på, hvis du lider af mundtørhed. -Søg lægehjælp, hvis du lider af spiseforstyrrelser eller har mange sure opstød. Hvordan kan tanderosioner behandles? Hvis de bliver opdaget på et tidligt tidspunkt, vil det oftest være tilstrækkeligt, at du fremover undgår at udsætte dine tænder for det, som i dit tilfælde har forvoldt skaden. I nogle tilfælde vil din tandlæge tage aftryk af dine tænder for at kunne følge med i, om din tandemalje fortsat nedbrydes. Hvis du har ondt, har tandlægen flere muligheder for at hjælpe dig fx med fluorbehandling, lakering eller små plastfyldninger. Er der sket store skader, kan det være nødvendigt at iværksætte omfattende og meget kostbar behandling med en eventuel bidhævning og/eller tandregulering for at kunne bygge biddet op igen med nye kroner.

12 På vores hjemmeside kan du finde et link til Tandlægeforeningen hvor du kan læse meget mere om erosioner og syreskader Patientvejledning vedrørende infraktioner En infraktion er en permanent mikrorevne i emalje og tandben (dentin). Hvordan føles en infraktion? Ofte mærker man ikke, at tænder har infraktioner. Men mange oplever varierende grader af gener, der stammer fra infraktioner i tænder. De første symptomer føles typisk som lette smerter fra tanden, når der tygges på noget hårdt på en bestemt måde. Eller måske begynder tanden at reagere på koldt. Der kan gå uger til måneder mellem at smerten "udløses". Smerterne kan forværres og blive meget generende. En tand kan se sund og rask ud, og alligevel gøre ondt som beskrevet ovenfor. Nogle gange kan vi først kan se infraktionen under en fyldning, når den fjernes. Sølvfyldninger udløser med tiden spændinger og træthedsbrud i tænderne, og er ofte årsag til infraktioner. Derfor er det hyppigt tænder, der enten har eller har haft en stor sølvfyldning, som er særligt udsatte. Infraktionerne bliver mere synlige med tiden som følge af misfarvninger, der trænger ind i mikrospalten. Hvad sker der, hvis man ikke behandler en symptomgivende infraktion? Tandens nerve kan tage skade, så det kan blive nødvendigt at rodbehandle tanden. Tanden kan flække. Hvis der kun knækker et lille stykke af tanden, kan den bygges op igen, men flækker tanden på langs, skal den trækkes ud. Hvordan behandles en infraktion? Det gælder om at holde tanden sammen, så mikrorevnen ikke kan give sig ved tygning. Derfor forsøger man at "lime" tanden sammen med ny plast, hvis der i forvejen er en mindre fyldning i tanden. Har man en infraktion i forbindelse med en stor fyldning eller på en intakt tand med en tydelig symptomgivende infraktion, er det nødvendigt at holde sammen på tanden med en krone. Har tandnerven taget skade, skal tanden rodbehandles. Er tanden flækket på langs, skal den trækkes ud. Hvis du er uheldig og har en infraktion i en tand, der gør ondt, må du desværre have tålmodighed og indstille dig på, at der er tilfælde hvor kan tage tid og være forbundet med både ubehag og omkostninger, før tanden er færdigbehandlet. Patientvejledning om risikotænder Herunder redegøres for hvilke tænder der kan betegnes som risikotænder, og som dermed er tænder vi holder ekstra godt øje med. Vi opfordrer vores patienter til også selv at være opmærksomme på eventuelle symptomer fra disse tænder, da vi ønsker at komme problemer i forkøbet. Typisk er den rigtige behandling af risikotænder, at der skal krone på.

13 En risikotand er: En rodbehandlet tand, som er plomberet med mere end 50% fyldning. En rodbehandlet tand bør have krone på, da der er risiko for, at tanden flækker. Hvis den flækker, medfører det, at tanden har en langt dårligere prognose og levetid. I bedste fald er den vanskeligere at lave. I værste fald kan tanden gå helt tabt. Behandlingen bliver desværre tit dyrere, hvis man venter. En tand med infraktioner/ krakeleringer/ mikrorevner i tandbenet. Tanden skal laves for at forhindre videreudvikling af infraktionen/krakeleringen. Typisk gør tanden gør ondt, når der tygges sammen. Hvis man afventer behandling, er risikoen for at tanden flækker stor. Den efterfølgende behandling bliver ofte dyrere, end hvis man behandler straks, når man konstaterer problemet. En tand, som er meget plomberet (mere end 75% fyldning). Det er ikke nogen rar oplevelse, når det hele braser sammen. Tanden bør laves, mens der stadig er lidt tand tilbage at sætte kronen fast på. Hvis man venter og de sidste 25% knækker, skal tanden rodbehandles og have lavet rodstift og en opbygning, inden kronen kan laves.

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig?

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig? Tandimplantater hvordan kan de hjælpe dig? ASTRA TECH IMPLANTS D E N T A L S Y S T E M Denne brochure er fremstillet i samarbejde med Explicit, oktober 2000. Astra Tech, 2000. 4 Forord 6 Hvilken erfaring

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014

INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014 INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014 2 Indhold Velkommen til Klinikhuset... 3 Plastfyldninger... 6 Kroner og broer... 8 Cerec kroner... 10 Implantater...12 Facader...14 Tandrensning...16

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone!

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få en tandimplantatløsning fra BIOMET 3i Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Som underdirektør i et stort finansieringsselskab

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvorfor en kampagne? 3 Hvad er formålet? 3 Hvad får I ud af at

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

guide Få et sider Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Gode råd om tandblegning OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt.

guide Få et sider Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Gode råd om tandblegning OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt. OKTOBER 2011 - Se flere guides på bt.dk/plus 16 sider guide smukt Få et smil Gode råd om tandblegning Undgå syreskader Sunde tænder - 10 gode råd Få et smukt smil INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-7 Syreskader

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse Patientvejledning Kronisk bihulebetændelse Bihulebetændelse ses oftest hos voksne og større børn, men meget sjældent hos mindre børn. Betændelsestilstande kan opstå i en eller flere af bihulerne, når afløbskanalen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere