2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne.

Transkript

1 ET STED IMELLEM MANUS UDKAST 5 1. INT GANG DAG JOSEFINE (19) går usikkert ned gennem gangen med to biografbilletter i hånden. Hun retter akavet på sin kjole og kæmper for at holde balancen på sine høje hæle. Men hun vrikker alligevel om og taber billetterne på gulvet. Hun bukker sig ned for at samle dem op og i det samme kommer NATALIE (21) gående. Hun kigger frastødt ned på Josefine og går let på tå i en bue udenom. Josefine rejser sig med sine billetter og går videre ned mod døren til kontoret. Hun tøver et øjeblik ved døren og kigger på billetterne, hun har i hånden. 2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne. Så opdager hun, at der allerede ligger to biografbilletter på bordet foran hende. Hun kigger fra sine egne billetter til de to andre på bordet. Josefine vender sig og ser Natalie, som sidder ved sit skrivebord, mens hun sender Josefine et overlegent smil. Hun ser at hende og Natalie har de samme kjoler på og sukker med et blik ned ad sig selv. Da Natalie igen er fokuseret på sit arbejde, lægger Josefine sine egne billetter på bordet og puffer diskret de andre ned i skraldespanden. Josefine bider sig i læben. 1

2 Josefine er på vej ned til sin plads, men ser at Natalie har set, hvad hun har gjort. Natalie skal til at rejse sig, da de begge hører skridt på gangen. PETER (24) kommer ind ad døren til kontoret. Han smiler venligt til Natalie, der blinker til ham. Josefine stiller sig klar med et stort smil for at hilse på Peter, men han kigger ikke engang hen imod hende. I stedet sætter hun sig ned på sin plads og kigger misundeligt på Natalie. Josefine dækker sin kjole til med en stor striktrøje. 3. INT KONTOR DAG Josefine lægger en saks, som hun lige har siddet med, op på bordet. Hun kigger over på Natalie, som står tættere på Peter helt ovre ved printeren. Hun tager papirerne efterhånden som de kommer ud og læser dem ovre ved printeren mens hun spiser æble og gør sig til over for Peter. Josefine kigger forventningsfuldt hen på billetterne på Peters bord, men der står nu en kop ovenpå dem. Josefine sukker højt og Peter kigger overmod hende. Hun får et chok og retter hurtigt blikket mod sin skærm - som er slukket. Josefine famler for at få tændt computeren. Peter kigger stadig undrende på hende. Josefine rejser sig usikkert og går hen mod bordet med kaffemaskinen på. Hun tøver lidt men vender sig så om og holder spørgende en kop op i retning af Peter. Han smiler og nikker som svar. 2

3 Hun vender sig om flere gange og smiler til Peter, mens hun hælder kaffe op. Hun finder også nogle chokoladestykker frem fra skabet og putter det hele på en bakke. Josefine betragter bakken lidt, inden hun tager den op. Natalie står lige foran hende idet hun vender sig og Josefine taber bakken på gulvet og spilder kaffe ned ad sig selv. Natalie ryster ondskabsfuldt på hovedet af hende og vrikker kvindeligt hen forbi Peters bord. Hun smider æbleskroget i skraldespanden og blinker til Peter på vejen tilbage. Natalie stopper op, da hun får øje på en buket blomster i Peters taske. Så går hun tilbage til skraldespanden og finder diskret sine biografbilletter frem dernedefra. I mellemtiden er Josefine ved at tørre op efter sig, mens hun holder øje med Peter og Natalie. 4. INT KONTOR DAG Peter er ikke på kontoret. Natalie står ved hans bord og er ved at skrive på et stykke papir. Hun lægger papiret på bordet sammen med billetterne og sender Josefine et hoverende smil. Natalie går tilbage mod sin plads og Josefine rejser sig resolut op og går hen til Peters bord. Hun gør ikke noget ved Natalies billetter men fjerner koppen fra sine billetterne, tager dem op og lægger dem på Peters tastatur sammen med et lille udklippet stofhjerte. Natalie stirrer mistroisk på hende nede fra sit skrivebord. 3

4 Josefine får øje på buketten i Peters taske og smiler usikkert. Så kommer Peter ind ad døren, og hun skynder sig hen mod sin egen plads. Natalie rejser sig op og står nu ligesom Josefine og kigger forventningsfuldt på Peter. Peter kigger på Josefine og så på Natalie. Han går hen til sin taske og tager buketten op. Natalie smiler forventningsfuldt og Josefine ser lidt opgivende ud. Peter ser stofhjertet på sit tastatur og tager det op i hånden. Josefine lader sin striktrøje falde til jorden, så man kan se hvordan hun har klippet stofhjertet ud af den nederste kant af sin egen kjole. Peter kigger fra kjolen til hjertet i sin hånd og så smiler han til Josefine. Natalie sukker og Josefine gengælder Peters smil. I det samme kommer en KVINDE (22) til syne i døråbningen. Hun prikker på sit ur med fingeren og kigger utålmodigt på Peter. Hun har fint tøj på. Ligesom Peter. Kvinden får øje på hjerteudklippet i Josefines kjole, som matcher det hjerte Peter står med i hånden. Hun stirrer ondt på Josefine og derefter på Peter. Natalie sætter sig diskret ned og ser ud, som om hun er i fuld gang med at arbejde. 4

5 Josefine bliver helt rød i hovedet og kæmper med at få trøjen på for at dække sin kjole til igen. Kvinden går ud af døren og Peter stormer efter med buketten uden at kigge på hverken Natalie eller Josefine. Josefine får endelig trøjen på, og Natalie slår en voldsom latter op over Josefine. Josefine går slukøret hen mod Peters bord og kigger på billetterne. Stofhjertet ligger på gulvet. Josefine tager billetterne op fra tastaturet. Så begynder hun langsomt at smile. Natalie griner videre, men Josefine drejer smilende hovedet hen mod Natalie og kigger hende direkte i øjnene med et stort smil. Natalies latter dør akavet ud. Josefine går hen mod Natalie og rækker smilende den ene af billetterne frem mod hende. Natalie kigger uforstående på Josefine, men så smiler hun også og tager imod billetten. Natalie tager sin taske. Josefine smider sin striktrøje hen på sit bord og så går de sammen ud af kontoret smilende, med hver deres biografbillet og i to ens kjoler. 5. INT GANG DAG Josefine og Natalie går pjattende ned ad gangen mod udgangsdøren. Natalie skubber venskabeligt til Josefine og de griner sammen. 5