Fortælles bedst ved levende lys.

Transkript

1 Fortælles bedst ved levende lys.

2 Til oplæsning ved hyggestunder med familie og venner i tiden op til jul - kan selvfølgelig også læses på andre tidspunkter af året og alene. Der er historier, der omhandler næstekærlighed, moral, skuffelser, glæder og meget andet - men fælles for dem alle er, at de giver anledning til eftertanke, som for eksempel: At vi skal passe på hinanden. At alle ikke har lige meget og dermed ikke de samme muligheder. At mange, især ældre, føler sig svigtet og alene i julen. At man ikke bør mistænkeliggøre andre, hvis man ikke har beviser. At man bør gøre sig umage for ikke at såre og skuffe andre, ikke bare ved juletid, men også resten af året. Måske har du, lige som jeg, oplevet at få læst op af bøger som I julelampens skær og Mod jul og kan genkende dig følelsen af, at hele familien sad helt stille og lyttede i en berigende følelse af samvær. Den tradition og følelse vil jeg hermed gerne videregive til de yngre generationer. Jeg er så heldig, at jeg har arvet nogle bøger, som de omtalte, der er skrevet helt tilbage fra år 1923 og frem. Og, nogle af disse fortællinger, har jeg tilladt mig at lade mig inspirere af og tage udgangspunkt i. TAK! Ved køb af JULEFORTÆLLINGER for alle støtter du forfatterens populære oplæsninger som hvert år arrangeres for Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeninger, Alzheimerforeninger, Handikapforeninger og plejehjem m.m. ved juletid. 2

3 JULEFORTÆLLINGER FOR ALLE 2012 PDF 2. UDGAVE 2. OPLAG Copyright Jette Steen Omslag: Jette Steen ISBN

4 Indhold Forsvundet i Münsterland Tusindkronesedlen Skituren Før juleferien Uventede gæster Far er på forretningsrejse Det store juleønske 4

5 Forsvundet i Münsterland 5

6 Ulrik og Camilla har besluttet sig for at tage på weekend i Tyskland i december måned, idet Ulriks job har krævet hans fulde opmærksomhed de to foregående måneder, og de ikke har set ret meget til hinanden. De glæder sig til at komme af sted, og Ulrik er i fuld gang med at pakke deres stationcar med alt det udstyr, der nu en gang hører med, når man er en børnefamilie med to mindre børn. Kort efter kører de hjemmefra. Ulrik sidder bag rettet, mens Camilla sidder ved siden af førersædet, og på bagsædet sidder Alice på fem år og Viktor på 2 år i hver sin autostol. Viktor sover, og Alice spørger utålmodigt. Er vi der ikke snart? Ulrik ser beroligende om på hende. Jo, det varer ikke så længe nu. Det bliver spændende at komme på ferie, hvad? Alice svarer ikke. Hun gaber højt og læner hovedet tilbage og lukker øjnene. Endelig når de frem til hotellet, der ser enormt hyggeligt ud, og Ulrik standser bilen og går ind i receptionen, mens Camilla går om for at se til bagagen bag i bilen. Ulrik kommer tilbage med nøglerne, og i det samme slår Alice øjnene op. Jubii, så er vi der. Forældrene får børnene ud af bilen og samler den bagage, de kan have med i første omgang og går ind på hotellet og op på deres værelse. Alice hopper rundt i sengene og synger og synes det hele er så nyt og spændende. Da de er færdige med at pakke ud og har fået skiftet tøj, går de ned i restauranten og sætter sig ved et bord. Ulrik tager et spisekort og begynder at se det igennem og rådfører sig med Camilla om, hvad de skal bestille. 6

7 Derefter ser han sig omkring og siger. Nu bliver det spændende at se, om vi kan give farfar ret i, at vi skulle tage herhen på vores ferie. Indehaveren af hotellet kommer hen og taler med dem. Velkommen. Hvad kan jeg friste jer med? Ulrik bestiller maden og spørger indehaveren ud om området og om der er noget specielt, hun kan anbefale dem at se eller foretage sig sammen med børnene og så videre, og imens har Alice rejst sig og er gået hen for at hilse på indehaverens lille terrier. Et øjeblik efter kommer indehaveren gående forbi hende og smiler. Ulrik ser sig omkring. Han kan ikke få øje på Alice, så han rejser sig og kalder på hende. Alice, Hvor er du? Indehaveren blinker til ham og nikker hen mod det sted på gulvet, hvor Alice sidder og aer hunden, og Ulrik vender sig om mod Camilla. Har du set noget lignende? Vi bliver vist snart nødt til at købe en hund til hende. Camilla rejser sig og ser derhen, mens hun smiler. Ja, det er da helt utroligt, hvor mon hun har det fra? Ulrik ser med et fast blik på hende. Nej, det er faktisk ikke så mærkeligt. Hun har jo været vant til sådan en lille hund, siden hun var nyfødt, når hun blev passet af min far og mor. Camilla lytter og svarer eftertænksomt. Åh, ja. Men alligevel. Indehaveren kommer smilende gående med en bakke forbi Alice og hvisker, mens hun ser indforstået på hende. Så er der sodavand til dig. Alice kigger op på hende og løber hen til bordet og sætter sig, og Ulrik ser spørgende på hende. Hvad har du nu lavet, Alice? 7

8 Alice griner. Damen sagde noget, men jeg forstod det altså ikke. Camilla og Ulrik griner, og i det samme kommer indehaveren tilbage med en bakke med maden på, hvorpå familien begynder at spise. Alice sidder og spiser ivrigt. UHM. Det smager godt. Ulrik, som åbenbart også har været sulten, kaster sig over maden. Ja, ikke også. De laver rigtig god mad her. De sidder stille og spiser, og da ingen kan få en bid mere ned, går de op på værelset igen. Næste morgen kommer Camilla gående hen imod bilen med lille Viktor i klapvognen, og et øjeblik efter kommer Ulrik også gående. Camilla vender sig om og ser spørgende på ham. Hvor er Alice? Ulrik ser sig om og går ind på hotellet igen, hvor indehaveren smiler til ham og peger på et sted på gulvet. Han går derhen og finder Alice sammen med den lille hund. Han forklarer Alice, at de skal køre, men at det da kan være, at de kommer tilbage, så hun kan hilse på hunden igen, og et øjeblik efter kommer Ulrik og Alice gående ud hånd i hånd, og Ulrik smiler. Hun skulle åbenbart lige sige farvel til hunden. De sætter sig alle sammen ind i bilen og kører af sted, og Ulrik siger. Nu synes jeg, vi skal tage hen og se den kirke, som farfar fortalte om. Han kører ind på en parkeringsplads og parkerer bilen, og familien står ud. Camilla sætter Viktor op i hans klapvogn, og Ulrik tager Alice i hånden. 8

9 På vej hen mod kirken kommer de forbi et stort springvand, som de standser op ved og betragter. Alice er meget optaget af det og er næsten ikke til at løsrive, men Ulrik trækker hende i armen, og de går videre og ind i kirken. Inde i kirken tager Ulrik straks en brochure og ser sig omkring, inden de fortsætter frem mod alteret. Der er ingen andre besøgende, men et sted på gangen går der en rengøringsdame og vasker gulv. Der er køligt i kirken, og Camilla giver Viktor en trøje på, imens Ulrik står og ser nøje på altertavlen derefter på brochuren og tilbage på altertavlen igen. En lysstribe rammer Alice ovre fra siden, hvor en rengøringsdame går med en spand, og hun får øje på en lille dør i siden af kirken. Hun går derhen og ser en lille fortabt hund stå derude og hive efter vejret, og går ud til den. Hunden nærmest slæber sig hen til et træ, hvor den lægger sig, og Alice følger efter. Nåh, er du tørstig? Se her, jeg har vand med. Hun tager den vanddunk, hun har hængende om halsen af og løfter hundens hoved og begynder at give den vand. Kort efter ryster hun den tomme dunk. Hun aer hunden og begynder at gå om til springvandet, hvor hun står og forsøger at fylde sin dunk, hvilket ikke er så nemt, eftersom det er nogle store tykke stråler, der kommer væltende ned, men til sidst lykkedes det for hende. Ulrik står og betragter altertavlen. Det er nu rigtigt nok, hvad min far sagde. Den er helt fantastisk. Ulrik vender sig om, og Camilla ser op. Pludselig ser Ulrik bekymret rundt i kirken. Hvor er hun? Hvor er Alice? 9

10 Camilla ser ærgerligt på ham, mens hun skubber klapvognen med Viktor helt frem til ham. Jeg troede, du stod med hende i hånden? Ulrik kalder sagte. Alice, Alice hvor er du? Både han og Camilla går rundt og leder i kirken, og efterhånden siger Camilla helt grædefærdig. Hun er her ikke. Jamen, hvor kan hun dog være? Ulrik ser fast besluttet på hende. Jamen, hun må da være her et sted. Ulrik går ud i kanten af kirken, og kort efter ser han helt fortvivlet ud og begynder at råbe. Alice. Alice kom nu hen til far. En kirkedegn kommer hen til dem og ser spørgende på sine gæster. Er der noget i vejen? Mangler I nogen? Ulrik ser forfjamsket og brødebetynget på ham. Ja, vores datter. Hun stod lige her ved siden af mig. Camilla går om og kigger bag alteret, og degnen ser undersøgende på Ulrik. Hvor længe er det siden? Jamen, jeg stod jo bare og så på brochuren et øjeblik, men nu er der vel snart gået fem - ti minutter. Øjeblik. Degnen går ind af døren ved siden af alteret, og et øjeblik efter kommer han ud sammen med tre andre personer. Han ser beordrende på dem og peger. Ok, du går ovenpå, og du tager kælderen, mens du går om bagved og søger. Er I med? De tre medhjælpere nikker og forsvinder i hver sin retning. Lidt senere kommer de tre medhjælpere hovedrystende tilbage, og degnen afgiver nye ordrer. 10

11 Den ene går ude på pladsen ved springvandet. Han går rundt og spørger de forbipasserende, om de har set Alice, og til sidt stopper han et ægtepar. Undskyld. Lige et øjeblik. Har I set en lille lyshåret pige med rottehaler? Konen ser forbavset på ham. Nej, er hun blevet væk? Ja, hun stod det ene øjeblik med sin far i hånden inde i kirken, det næste øjeblik var hun væk. Manden ser roligt på ham. Jamen, så er hun vel stadig inde i kirken? Nej, vi har gennemsøgt alt. Konen sætter en hånd op for munden. Det er da helt forfærdeligt. Og, netop i disse tider, hvor man hører så meget. Har I ringet til politiet? Nej, men det bliver vi nok nødt til nu, vil I forhøre jer omkring? Ja, selvfølgelig. De går hen og taler med nogle mennesker, og efterhånden går de alle sammen rundt og søger i området. Medhjælperen kommer hovedrystende tilbage i kirken. Jeg har spurgt nogle folk ude på pladsen. Der er umiddelbart ingen, der har set hende, men de går hen af gaderne og kigger efter hende. Degnen ser bekymret på ham og siger tak, mens han gør tegn til Ulrik om at følge med, og lidt efter går degnen og Ulrik ind af døren bag alteret, mens Camilla sidder helt forstenet tilbage på en bænk forrest i kirken. Degnen tager telefonen og ringer op, mens Ulrik står og krummer sig ved siden af. Hallo. Ja, det drejer sig om en lille pige, der tilsyneladende er forsvundet her i kirken. 11

12 Nej, hun stod sammen med sine forældre. Faderen slap hendes hænder, og et øjeblik efter var hun væk. Ja, vi har gennemsøgt hele kirken. Vi har også talt med folk udenfor, som går rundt og leder efter hende. Ja, tak. Det vil vi gerne have. Degnen vender sig om mod Ulrik og forsøger at se optimistisk ud. Politiet sender en hundepatrulje herhen med det samme. Ulrik går ud af døren og forbi en rengøringsdame, der ser nysgerrigt på ham, da hun går forbi og ud af kirken. Han fortsætter hen og sætter sig uden at sige et ord ved siden af den efterhånden grædende Camilla. På pladsen ved springvandet står der en masse mennesker, og folk går og taler sammen, mens en af dem nu er sprunget op i vandet for at lede efter Alice der. Kort efter kommer nogle betjente ind af døren sammen med nogle store politihunde, og degnen kommer frem fra kontoret og går hen og taler med dem. En af betjentene vender sig om mod Ulrik og Camilla. Har I et eller andet stykke tøj eller noget Camilla finder febrilsk Alices jakke i bunden af klapvognen og rækker ham den. Betjentene samler sig med deres hunde omkring Alices jakke, inden de spreder sig i kirken, men en af hundene har tilsyneladende hurtigt fået færden af noget og trækker sin betjent hen i siden af kirken til en lukket dør. Betjenten kalder i retning af degnen. Har I en nøgle til døren her? Ja, men den står altid aflåst. Ja, det kan da godt være, men Kingo vil altså absolut derud, så du må hellere finde den. Ja, jeg henter den lige. 12