Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) LMF-Bladet

Transkript

1 Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) LMF-Bladet NR. 6 DECEMBER

2 LMFs kontor Finn Kier-Hansen, forretningsfører Hammelmosevej Tylstrup Tlf kontor@lmfdanmark.dk Bank: Danske Bank Reg: 9570, konto: LMFs bestyrelse Dorthe Skov-Østergaard (formand) Rødlersvej Nivå Tlf formand@lmfdanmark.dk Henrik Nis-Hanssen (næstformand) Ånumvej Skjern Tlf Vakant (sekretær) Alex Bjergbæk Klausen Anne-Karin Lauritzen Peter Lanting Karin Mogensen Elizabeth Padillo Olesen Peter Stochholm LMF-Bladet Ansvarshavende redaktør: Finn KierHansen, kontaktinformation: se ovenfor Bladets artikler er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Deadline for artikler til næste nummer er den 5. januar. Næste blad udkommer primo februar 2019 Tryk: Toptryk, Gråsten. ISSN LMF-Bladet nr. 6, 2018 Jeg er altid hos jer Lidt om årets sidste blad, som i flere artikler introducerer næste års andagstema: HÅB! En række af LMFs missionærer har allerede bidraget eller givet tilsagn om at bidrage med andagter over det tema. Deres bidrag vil være at finde i dette blad hele 2019, men ikke alene her, også norsk LMF vil bringe disse andagter. Norsk LMF udgiver fire numre om året med to andagter i hvert nummer. Tak til alle jer, som bidrager og tag godt imod temaet. Ud over flere artikler, som kredser om håb, så rummer dette nummer også et særdeles vigtigt arbejdsredskab i LMFs virke, nemlig den årlige bedekalender. Gennem din forbøn for missionærer, kredse, medarbejdere, vort land og vores broderlande er du en afgørende vigtigt del af at bygge Guds rige. Så bed ivrigt med. Slutteligt gør jeg også opmærksom på muligheden for at julequize: Forsidebilledet er spredt ud over hele bladet og skal samles igen På alle måder god fornøjelse. Husk: LMF er ingen hemmelighed. Andagt ved Annelise Clausen, som netop sammen med sin mand, Axel, er vendt hjem efter mange års udsendelse for LM Finn Kier-Hansen INDHOLD Andagt: Jeg er altid hos jer...3 Bestyrelsens hjørne...4 Endelig i mål... og dog...5 Håbet budbringer...6 Hvad blev der af familien Maprang...8 Bedeplan Inuunerup Nutaap Oqaliffia...13 Håb vi har så meget af det...14 Tanzania yetu vores Tanzania...15 Har I Bibler?...16 Julegaveidé...17 Den skæve vinkel...18 Nyt fra kontoret...19 Forsidefoto: illustrationsfoto»vi kommer snart tilbage«sagde Abraham i 1. Mos. 22,5. Han var på vej for at ofre sin søn Isak på Guds befaling. Løftesønnen! Gud havde lovet, at Isak skulle være stamfar til et talrigt folk. Guds løfter holder. Det kunne Abraham stole på. Der var håb om sønnens frelse. Ja, ikke kun håb, men vished! Håbets betingelser i modgang Men Det er ikke let at stole på Guds løfter, når det svære er over os. Prøvelser, sygdom og dødsfald blandt vores nærmeste. Vi ved, at vi er i Guds varetægt. Men det er hårdt ved os. Der er ingen grund til at tro andet, end at det også var hårdt ved Abraham. Meget i verden er ændret siden Abrahams tid. Men Abraham var, som vi er: En synder i syndens verden. Det påvirker vores tillid til Gud og vores håb om at komme igennem det svære. Stolede Abraham fuldt og fast på, at Gud ville redde Isak? Var hans håb stærkt eller svagt? Vaklede han? Han var en synder som vi. Håbets forankring i Kristus Abraham handlede på Guds befaling, og Gud greb ind i tide! Vi kender historien, og mange andre historier i Bibelen, der viser, at vi kan stole på Guds løfter. Det privilegium havde Abraham ikke. Dog kan vi læse i Hebr. 11,19:»Abraham regnede nemlig med, at Gud kunne oprejse Isak fra de døde, hvis det skulle være.«vi har endnu et fortrin i forhold til Abra- Annelise og Axel R. Clausen foran deres nye hjem i Tarm ham: Vi ved, at Jesus blev oprejst fra de døde. Vi kan sætte alt vores håb til ham. Vi hører sammen med Jesus i hans død og i hans opstandelse. Der er et andet løfte, der giver håb: Math. 28,20:»Jeg er altid hos jer.«det gælder også, når vores håb bliver svagt, og vi vakler. Vores håb gælder jo ikke vores egen styrke, men den styrke, der er i Jesus. Illustrationen er fra Angkor-templet Bayon og forestiller en såret kriger, der hjælpes ned af sin krigselefant. Ulykke og død kan ramme pludseligt. Så er det afgørende at vide, hvor der er håb. 3

3 Bestyrelsens hjørne Kirkeindvielser Henrik Nis-Hanssen er næstformand i LMF s bestyrelse. I bestyrelsen har vi faste punkter, som på bestyrelsesmøder diskuteres og udvikles på. For eksempel hvilke missionærer og projekter skal have støtte, hvad kan vi gøre for at få flere LMF-medlemmer, hvor og hvad skal indholdet være på vores sommermøder. Vi bruger tid på at bede for alle missionærer, der er tilknyttet LMF, og vi forholder os til kirkepolitiske spørgsmål. Imellem vore møder læser vi om missionærernes arbejde ud over hele verden. Vi læser om nye menigheder, oversættelser af Bibelen på endnu et sprog, mennesker der tager imod Jesus, gadebørn, der får et måltid mad, indvielse af nye kirker og meget mere. Derude herhjemme Det med nye kirkebygninger fik mig til at tænke på, at jeg flere gange i Nigeria og i Tanzania har været med ved sådanne indvielser. Specielt husker jeg engang en kirkeindvielse ude i bushen i Tanzania. Menigheden bestod af kvinder og børn og nogle få mænd og nu blev der festet, for der var endelig blevet råd til et nyt tag, og derfor kunne kirken tages i brug. Der var fest i flere dage. I Danmark er der sjældent indvielse af nye kirker her lukker vi snarere kirker. En undtagelse er dog i Skjern. Her har Skjern Bykirke nu fået deres helt egen kirke. Menigheden, med over 400 medlemmer, har i 12 år holdt til i sognekirken, men da den blev for lille og manglede lokaler til børn og unge, så opstod behovet for at få egen kirke med god plads til børn, unge og voksne. Skjern Bykirkes medlemmer har selv stået for finansieringen af kirken, der holder til i frysehuset i det nedlagte slagteri i Skjern. I den resterende del af slagteriet har Skjern seniorcenter fået helt nye lokaler, og samlet set er det en total renovering af det gamle slagteri. Skjern Bykirke har fået de mest fantastiske rammer for deres medlemmer at holde gudstjenester i. Ved åbningen i september 2018 blev der festet i tre dage, og flere tusinde mennesker var forbi for at tage Danmarks nyeste kirke i øjesyn. Skulle nogle af dette blads læsere få lyst til at se den nye, smukke og moderne kirke, så kontakt endelig undertegnede. Endelig i mål og dog Af Alex Bjergbæk Klausen, Relay Trust Vi når det aldrig! Sådan tænkte jeg, da jeg sammen med biskoppen trådte ind i den lille kirke, som bare fire dage senere skulle danne rammen omkring en kæmpe ordinationsgudstjeneste. Man var i fuld gang med at male, og alt var kaos i det lille rum. Udenfor forberedte man en midlertidig kirkeudvidelse, bestående af rafter og strå, så man kunne mangedoble kirkens egentlig størrelse og dermed give plads til de cirka gæster. Det er første gang i stiftets mangeårige historie, at man har 27 ordinander samtidig. Det er en stor flok. Ni af ordinanderne er blevet trænet gennem et uddannelsesprogram, som Relay Trust har været med til at finansiere. De skal være med til at styrke kirken i den nordlige del af Sierra Leone, hvor der er stor brug for mission. Traditionen blev brudt Derfor har biskoppen ekstraordinært besluttet, at netop denne ordination ikke skulle finde sted i domkirken i Freetown, men derimod i Port Loko, som er en lille provinsby i nord. Det er et traditionsbrud; men samtidig markerer det en ny begyndelse i kirkens historie. Mission er på dagsordenen, og biskoppens vision er at skabe et nyt stift i den nordlige del af landet. Kvindelige ordinander Mette og jeg havde ansvaret for retræten, som skulle forberede ordinanderne til den store dag. Retræten udgør den sidste, intense spurt frem mod målet. Selvom det kun drejer sig om få dage, så er de præget af stor spænding. For mange har ordinationen været et vigtigt mål på vejen. Men det er først efter ordinationen, at rejsen for alvor begynder. Ingen af ordinanderne vidste, hvilken kirke de skulle tjene i. Det blev først offentliggjort under selve ordinationsgudstjenesten. Det kan få betydning for hele familien, hvis de pludselig skal flytte fra et sted i landet til et andet. Heldigvis lader det til, at alle ordinanderne var godt tilfredse med de steder, de blev placeret og menighederne hujede begejstret. Ska' der være fest... Den lille kirke i Port Loko var fyldt til bristepunktet på selve dagen. Der var mennesker overalt. Til min store overraskelse, nåede man at få malet kirken færdig og få det hele gjort klar, så den lille provinskirke strålede som en rigtig domkirke. Det var en livlig gudstjeneste, som varede ikke mindre end seks timer. Men det er også vigtigt, at dagen bliver markeret på en ordentlig måde, så ordinanderne mærker den store forandring, som sker i deres liv. En ordination skal gøre indtryk og give et varigt minde. 4 5 Bed for LMF s bestyrelse! Næste bestyrelsesmøde er lørdag den 26. januar 2019

4 For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb Jeremias 29,11 I Rumænien, hvor Gud har sat os for at tjene Ham, er der rigtig mange, der har så store problemer, at de har mistet håbet. Vi har derfor en stor og vigtig opgave som håbets budbringere, når vi møder fortvivlede mennesker midt i deres håbløshed. Først og fremmest bringer vi dem Guds Ord, der er fyldt med løfter og dermed håb, men vi må også række hånden ud og hjælp konkret, for Guds ord kræver handling. Hjerteskærende... I begyndelsen af oktober oplevede vi at Gud sendte os til en familie, som på en særlig måde havde brug for trøst og opmuntring midt i den dybeste sorg og fortvivlelse: Det er en smuk og fredfyldt dag, vi ser blive til, mens vi kører den lange tur til Tulcea. Vi ved, at der venter os en hjerteskærende begivenhed. Vi er nemlig på vej til begravelse. Og det er ikke et ældre menneske, mæt af dage, som er blevet hentet hjem til Jesus. 6 Håbets budbringer Nej, det er en hel anden situation vi skal ud til. Tragisk ulykke For et par år siden kunne vi glæde os over at en ny børneklub blev til. Det var Daniel Rotaru og hans lillesøster på 16 år, der efter et familiebesøg i Albele, hvor de var med til et af vores børnemøder, fik på hjertet at starte et lignende børnearbejde, hvor de bor. De har ingen kirke i deres landsby, og Daniel, hans søster og deres forældre er de eneste troende der. Nu er vi tunge om hjertet på vej til Daniels begravelse. For fire dage siden fik han stød af en defekt lampe og døde på stedet, Han har efterladt sig sin kone og deres lille søn på knap to måneder. Glæde og sorrig, de vandre... Det første vi bliver konfronteret med, da vi ankommer, er den unge enke Emanuelas ønske om, at Cornel skal barnevelsigne hendes og Daniels lille dreng, David, ved siden af hans fars kiste. Det er nok en af de sværeste opgaver at stå over for som præst: at skulle forene en af livets allerstørste glæder, at man har fået et barn, med en af livets dybest sorger, at miste den, der står en nærmest. Da kisten bliver båret ud af huset og begravelsesceremonien begynder, er der stor uro, alle står tæt omkring kisten og græder. Daniels mor, far, søster og kone står bøjet indover ham og kærtegner ham ved at røre ved ham igen og igen. En begynder at prædike og snart en anden, men der forsat uro og al opmærksomhed er rette mod kisten og Daniels livløse krop. Så bliver det Cornels tur til at tale, og kun ganske få minutter efter, at han er begyndt, bliver der fuldstændigt stille, alle stopper op og retter opmærksomheden om de ord, som Gud har lagt på Cornels hjerte at dele. Stærke ord om Guds kald til mennesker til liv, død, dom og størst af alt frelse. Indkørslen vi står i, er fyldt med mennesker, som hører evangeliet for første gang. Cornel afslutter sin prædiken og sammen med Emanuela og David står han tæt på kisten, mens han lyser velsignelsen over lille David. Det er et utroligt stærkt øjeblik; hvad bedre kan man gøre for en lille dreng og hans mor, der står ved faderens kiste, end at lægge ham i Guds hænder og bede Gud om at velsigne og bevare den lille dreng. Taknemmelig Vi dybt taknemmelige, for at Gud bruger os og sender os for at bringe håb og opmuntring midt i håbløsheden. Må Han gøre det hver eneste dag. Vi glæder os allerede til næste gang, vi skal besøge Daniels familie i Tulcea, for med støtte fra LMF kan vi tage børnebibler med til børnene i børneklubben og Nye Testamenter til de mange ikketroende, der hørte evangeliet for første gang til begravelsen. Denne artikel er skrevet af Dorthe Pascu, som sammen med Cornel er udsendt til Rumænien af Det Danske Missionsforbund 7

5 Hvad blev der af familien Maprang og skolehjemmet Af Birthe Steffensen, Aarhus Det er længe siden, at jeg sidst har skrevet til LMF bladet om familien Maprang i Thailand. Fra 1991 til 2017 har Prayoon og Sathiyaa haft ansvar for nogle projekter i samarbejde med Compassion og med støtte fra Danmark via LMF og Missionsfonden. Derudover har de drevet et skolehjem, hvor stammebørn fra bjerglandsbyerne kunne bo, når de gik i skole i Nakhonthai. Jeg har haft ansvar for en støttekreds i Danmark og har sammen med min veninde besøgt familien Maprang sådan cirka hvert andet år og på den måde fulgt med i projekterne. Det har været en stor glæde. Flere tusinde børn i Nakhonthaidistriktet har i de år fået mulighed for skolegang og et meningsfyldt fritidsliv efterfulgt af uddannelse, som har ført til gode job. Mange børn og deres familier er også kommet til tro, og deres landsbyer har gennemgået en udvikling på grund af de færdigheder, som både børn og familier har tilegnet sig. Det er flere år siden, at Compassion lukkede ned for yderligere tilgang til projekterne på grund af den øgede velstand i Thailand, men de børn, som var i gang med skolegang og uddannelse, skulle naturligvis blive færdige. Prayoon og Sathiyaa med de to yngste børn og deres barnebarn samt Sathiyaas mor og storesøster Støttekredsen, som jeg havde ansvar for, er også skrumpet ind, og jeg har derfor også i flere år forberedt familien Maprang på, at støtten fra Danmark blev mindre og en dag ville ophøre. Compassion har nu afsluttet alle projekterne i Nakhonthaidistriktet, og støttekredsen fra Danmark er ophørt. Skolehjemmet lukkede ved sommerferiens begyndelse i marts måned i år, da færre og færre familier benyttede sig af muligheden. Familien Maprang har åbnet en forretning for snart to år siden. De har stadigvæk ansvar for deres menighed, og Prayoon kører morgen og aften med skoleelever fra landsbyerne omkring Nakhonthai til skolerne i byen. Da de nu er ophørt med den tjeneste, som de har stået i 27 år, virker det naturligt, at de ikke længere er med på missionærlisten og bedelisten. Danmark har og vil altid have en stor plads i familiens hjerte. De glæder sig over alle de gode minder, de har, fra deres tre besøg til Danmark, og de spørger til mennesker, som de har mødt her. Prayoon og Sathiyaa er også meget taknemlige for al den støtte og forbøn, som de har fået fra Danmark via LMF og Missionsfonden i alle disse år..og det er jeg også! Tusind tak, siger vi, med ønsket om Guds rige velsignelse over LMF s arbejde. Bedeplan 2019 Lærernes Missions Forening Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden. Salme 57,6 1. og 16. Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. Sl. 68,20 * Det danske land og folk * Danmarks dronning og hendes familie * Det Danske Missionsforbund: * Dorthe og Cornel Pascu (Jonathan og Sara), Rumænien * Pinsekirken Blåhøj: * Tabitha og Torkild Jensen, Tanzania * Susanne og Leif Madsen, Danmark & Kenya * WutomiAgri: * Lisbeth og Kurt Terp, Mozambique 2. og 17. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 1. Joh. 1,7 * LMF i Danmark * LMF's formand Dorthe Skov- Østergaard * Forretningsfører Finn Kier-Hansen * LMF-Bladet * LMF på Færøerne, i Norge, Finland og Island * Cathrine Sørensen og Mayron Meija (Maunus), Honduras * Noriko og Christian Hermansen (Naomi og Simon), Japan * Mette og Alex Bjergbæk Klausen, Relay Trust, Vestafrika 8 9

6 3. og 18. Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger. Sl. 73,28 * LMF s bestyrelse, kredsledere og arbejdsudvalg * Hver enkelt medlems tjeneste i bøn og arbejde * Lea Kjeldsen, Aktiv Mission, Polen * Connie Meyer, HumanCare Russia, Rusland * Meifrid og Bryan Mahendran, Malaysia/Færøerne * Christian Vestergaard, LAMB/ass. Danmission, Bangladesh 4. og 19. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. Jak. 4,7b-8 * Sundhedspersonalets Missionsfællesskab (SMF) * Nationale lærere og deres skoler og menigheder * Seniorvolontører * Ruth Ulea, Nigeria * Stella Ndyekobora, Tanzania * Mala Sinha, Indien 5. og 20. Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Sl. 121,1-2 * LMF-kredsen i København * ChildrensBibleArt (CBA) * Tidligere missionærer, der rejser ud til kortere opgaver * Danmission: * Anna-Marie Lauenstein og Louis William Møllerfors, Tanzania * Kirsten og Peter Buch, Tanzania * Stine H. Pedersen, Madagaskar, ass. Danmission 6. og 21. Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. 2. Tim 3,14-15 * LMF-kredsen i Ans * Missionærer på hjemmeophold og i mødearbejde * Luthersk Mission: * Stine og Rasmus Roager (Anders, Ingrid, Alfred, Marius), Tanzania * Lene og Ole Malmgaard (Kristine), Tanzania * Ruth og Philip Bach-Svendsen, Tanzania * Helle og Paul Høeg, Tanzania 7. og 22. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. Sl. 121,8 * LMF-kredsen i Aarhus * Jonas Høyer Rohde, Kina * Luthersk Mission: * Monica og Simon Kronborg (Alfred), Cambodja * Dina og Henrik Borch Jakobsen (Selma, Noah Sejr, Alfred, Smilla, Petra), Cambodja * Ruth Osmundsen, NLM, Etiopien 8. og 23. Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Fil. 4,4 * LMF-kredsen i Lemvig * Missionærer under udrejse * Mission Aviation Fellowship: * Charlotte og Thorkild Jørgensen, Sydsudan * Anne og Brighton J. Katabaro (Aganyila, Amanya, Mukiza, Alinda) Tanzania 9. og 24. Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. Es. 41,10 * LMF-kredsen i Slagelse * Susanne Tjagvad Madsen og Kim Seng Mony, Cambodja * Arbejdet i børne- og teenklubber * Udsatte børn og deres familier * Børn med særlige behov 10. og 25. Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Rom 8,28a * LMF-kredsen i Haderslev * Missionsselskabernes volontører og ungdomsarbejde * Promissio: * Berit Østby og Mehret-Ab Beraki, Etiopien * Katrine og Christian Schøler Holmgaard, Etiopien * Sissel og Thomas Kofoed Nedergaard, Liberia 11. og 26. Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Es. 12,2 * LMF-kredsen i Skjern * Alle skoler i Danmark, deres lærere og pædagoger * Ungdom med Opgave: * Stella Christtreu, Indonesien * Jette og Lyle Hall (Rachel, Acacia, Michaela, Naomi), Tanzania * Lone og Winterford Barua (Marietta, Thea, Martin), Papua Ny Guinea * Kirsten Solveig Larsen og Raimundo Pinheiro, Brasilien 12. og 27. Intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rom. 8,38-39 * LMF-kredsen i Esbjerg * Missionærbørnene og deres lærere og volontører * Israelsmissionen: * Elisabeth og David Serner (Nathanael, Naomi), Israel 10 11

7 13. og 28. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Johs. 15,5 * LMF-kredsen i Klaksvik (hvilende) * Apostolsk Kirkes Mission: * Malene og Andreas Vejnø Andersen (Noa, Eliza Joy), Zambia * Rebekka og Thomas Kjær (Angelica, Josva, Benjamin, Silas), Sydafrika * Brødremenighedens Danske Mission: * Knud Elmo Knudsen, pendlermissionær 14. og 29. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig. Johs. 17,24a * LMF s medlemmer uden for kredsene * LMF s danske stævne på Aarhus Efterskole (29. jul.-1. aug. 2019) * LMF s landsdelsstævne den 23. marts 2019 i Christiansfeld * Hjemvendte missionærer * Pensionerede missionærer i Danmark 15. og 30. Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Johs. 8,12 * Dagcentre og børnehjem for gadebørn: * Sukh Dhaam i Alkmaar, Suriname * Emmanuel, Honduras * Enkehjemmet Lebanon, Indien * Siloam Kostskole, Indien * Immanuelshjemmet Phibun, Thailand * City Ministry, Nigeria * Institutioner og skoler i øvrigt, som missionærerne har kontakt til eller arbejder på 31. Jeg har jo indsat dig: vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går. Josva 1,9 * De nationale kirker, deres ledere og medarbejdere * Samarbejdet missionærerne imellem * Samarbejdet i missionsorganisationerne samt i Dansk Missionsråd * Nye missionærer * Unåede folkeslag * Forfulgte kristne og dem, der forfølger dem Inuunerup Nutaap Oqaluffia Af John Østergaard Nielsen Ulla og jeg er vendt tilbage til Danmark efter 31 år i Grønland. Men i oktober var jeg tilbage i Grønland til en ledersamling i frikirken (INO Inuunerup Nutaap Oqaluffia). 15. august rejste Ulla og jeg på en enkeltbillet ud af Grønland. Det var i sandhed en underlig fornemmelse efter så mange år i tjeneste. Ulla og jeg er nu på efterløn. Men vi rejste fra et Grønland og en menighed i Nuuk, som nu var overdraget til 100 % grønlandsk ledelse og selvfinansierende idet menigheden lønner sin egen præst.»mission compleded«kunne man sige. Da Apostolsk kirkes missionsvirksomhed begyndte i 1953 i Grønland og 1956 i Nuuk, var der i vedtægterne en formulering om, at arbejdet skulle overdrages til grønlænderne, når tiden var til det. Vi er overbeviste om, at tiden er nu, og derfor kunne vi rejse med en klar fornemmelse af, at vi trygt og med stor glæde kunne overgive arbejdet til de lokale og fortsætte i en ny tid i Danmark. Tjenesten fortsætter Men jeg er ikke færdig med Grønland. Jeg har overdraget mange af mine opgaver til de lokale i Nuuk og andre byer, men er fortsat med i INO landsledelse i en årrække. Derfor deltog jeg i INOs ledersamling i Sisimiut i oktober. For første gang i kirkens historie lykkedes det at samle alle ledere fra hele Grønland lige fra Thule i Nord til Nanortalik i syd og Tasiilaq i øst, til konference og undervisning. Der var inviteret bibelskolelærere til at undervise i ledelse og tjeneste. Det blev en velsignet uge med god og relevant undervisning, stærkt åndeligt fællesskab og for min del gensyn med mange af mine venner og pastorkollegaer gennem mange år

8 Håb vi har så meget af det! Tanzania yetu vores Tanzania Af Charlotte Jørgensen, MAF, Sydsudan Af Tobias Laulund, volontør, BDM Vi har nu været i Juba i et år. Det er en støvet by med mange lidende mennesker. Da vi ankom, fik vi at vide, at vi kunne hjælpe lokalbefolkningen ved at ansætte en rengøringshjælp. I starten syntes vi, at det ville være mere besværligt end en egentlig hjælp. Men min kollega havde en i tankerne, og Jane startede. Jeg måtte forklare alt fra mængden af sæbe i vandet til, at vandkogeren ikke skulle neddyppes. Efterhånden lærte jeg Jane at kende. Det viste sig, at når hun ikke var hos mig, tog hun tidligt af sted for at købe billige tomater langt uden for byen, som hun så forsøgte at sælge på markedet. Fortjenesten kunne lige række til, at hun og broderen kunne få et måltid mad om dagen. Vi opdagede snart, at Jane er en kvik pige, og at hun drømte om at blive jordemoder. Vi hjalp hende derfor med at 14 komme ind på en jordemoderskole. Nu kommer Jane og hendes bror i kirke hver søndag, og de tager hele tiden nye venner med, hvor flere har givet deres liv til Jesus. Den sidste ven, de tog med i kirke, var en forældreløs, gravid pige på 18 år. Da vi mødte hende, var hun sønderknust og overvejede selvmord. Faderen til barnet var væk, og mosteren, som hun boede hos, var vred over graviditeten. Vi fik lov at tale håb og tro ind i hendes situation bare ved at give hende et kram og bede for hende. Nu kommer hun fast i kirken og har født en lille sund pige. Uanset om byen hedder Juba eller København, så er der mennesker, der har brug for det håb, som vi i Jesus kender til. Jeg håber, der er nogen, der har sagt et venligt ord til dig for nyligt? Jeg tænker på, hvad der ville være sket, hvis ikke vi havde sagt ja til at tage Jane ind? Hvor ville vi have gået glip af megen velsignelse, og hvor ville deres liv have set anderledes ud. Mit eventyr med og min brand for Tanzania startede helt tilbage i 2013, hvor jeg var elev på Frøstruphave efterskole. I løbet af skoleåret samlede vi penge ind til solceller, som skulle opsættes på børnehjemmet Peter s House i Sumbawanga. Jeg tog sammen med to andre elever og lærere til Tanzania, hvor vi først og fremmest skulle hjælpe til med at opsætte solceller, men vi skulle derudover også opleve en lille bid af, hvad det ville sige at være volontør i Tanzania. Tilbage til Peter's House Jeg blev den 10. august udsendt som volontør for Brødremenighedens Danske Mission til børnehjemmet Peter s House. Peter s House er et børnehjem, som huser 33 børn i alder mellem 5-23 år. Endvidere er der til børnehjemmet knyttet et snedkerværksted, Kara Kana, hvor der er 12 unge mænd under uddannelse. I starten af opholdet kunne jeg tydeligt mærke, det var en fordel, at jeg havde været hernede før. Jeg vidste nogenlunde, hvad jeg havde sagt ja til, men alligevel var det en smule overvældende på godt og ondt. Mødet med en ny kultur, et samfund, der er langt fra, hvad vi kender i Danmark og et utrolig venligt tanzanisk folk, er blot en del af de mange fantastiske, men også udfordrende, oplevelser, som jeg har fået lov til at erfare. Dog står den glæde, som det tanzaniske folk har, på trods af at de har meget begrænsede midler, stærkest for mig. Det har været, og er stadigvæk, et kæmpe vidnesbyrd. Selv om mange ønsker flere midler mellem hænderne, har de en gæstfrihed uden lige. Alle giver sig tid til at hilse, og rigtig mange gange er vi blevet inviteret hjem i forskellige tanzaniske hjem. Hvad har jeg fået med? Nu er tiden her i Tanzania ved at være ovre for mit vedkommende, men hvilken fornøjelse det har været! Jeg står tilbage med gode minder, som jeg vil huske mange år frem. Børnene her på Peter s House er for alvor kommet ind under huden på mig, og det bliver ganske enkelt hårdt at sige farvel til alle de fantastiske»unger«, som befinder sig her. Peter s House er en stor familie, og alle børnene og medarbejderne har stået med åbne arme siden den første dag. Jeg takker Gud, fordi han har givet mig denne mulighed. Jeg takker Gud, fordi han har sat en brand i mit hjerte. En brand for Peter s House og for Tanzania. 15

9 forsøger at få indtægter og udgifter til at harmonere og sørger blandt andet for, at ansatte tanzaniere får deres løn. En anden opgave er at holde styr på DLMs biler i Tanzania. Der bliver kørt rigtig mange kilometer i løbet af året, mange af disse kilometer køres i Soma Biblias tjeneste. Vejene er ofte dårlige, så det er vigtigt, at bilparken er i god stand. Heldigvis har vi dygtige folk, der får bilerne på værkstedet, når tid er. Så får jeg lov at betale regningen. Har I Bibler? Af Paul Høeg, se faktaboks for præsentation»har I bibler på masai?«sådan lød spørgsmålet fra to piger på en bibelskole i Lusutho, da vi besøgte skolen på en bogtur. Inderst i skuffen fandt Wilson (min afrikanske kollega) to bibler på masai. At se glæden i disse pigers øjne var hele turen værd. Jeg ved ikke, om det var første gang, de så en bibel på deres eget sprog, men det lys, der blev tændt i deres øjne, vidnede om, at kærligheden til Guds ord var meget stor. Det er da fantastisk! Det er Guds ord, jeg er med til at sprede, i et land hvor det er okay at være kristen. 16 Det er okay at modtage en traktat og ikke mindst, er det okay at begynde at læse den omgående. Sidste år delte Soma Biblia over en million traktater ud, hvoraf en stor del er Johannesevangeliet. Der blev solgt over bibler, lige så mange sangbøger og andre kristne bøger. Jeg kan ikke skjule, jeg er matematiklærer. Hvert syvende sekund i butikkernes åbningstid året rundt, ryger noget af Soma Biblias materiale over disken én gang i minuttet er det en bibel. Det er da fantastisk! Det er dét arbejde, jeg står i og får lov at være en del af dette år. Penge og biler Ud over mit arbejde i Soma Biblia er jeg administrativ medarbejder for Danish Lutheran Mission (DLM) Tanzania. Jeg Guds veje Begyndelsen i Tanzania var på mange måder let for os. Det skyldes ikke mindst, at vi har utrolig gode kollegaer, der hjælper os. Det er dog stadig en frustration ikke at kunne fører en ordentlig samtale på kiswahili. Heldigvis kan man komme langt med lidt engelsk og sønderjysk. Nogle gange forundres man over Guds veje, og vi kan, som mennesker, blive trætte af Gud, fordi vi ikke fatter, hvad han vil med det, han møder os med. Jeg følte mig på mange måder hårdt ramt i foråret og havde mange spørgsmål til Gud. Set i bakspejlet kan jeg nu forstå en del af det, han mødte mig med. Helle og jeg føler os nu, oven i købet, rigt velsignede af Gud her i Tanzania. Fakta Paul er ansat som korttidsmissionær af Luthersk Mission fra sept juni Gift med Helle, der under opholdet fortsætter sit tidligere arbejde som grafiker. De er bosat i Dar es Salaam, Tanzania. Læs eventuelt mere i Facebook-gruppen»Høeg i Tanzania«. Søg under grupper. Julegaveidé af Finn Kier-Hansen, forretningsfører Lærernes Missions Forening vil gerne sige tusind tak for de mange gaver, som gennem året er givet til foreningen. I de første ti måneder er gaveindtægterne: DKR Personlige gaver (til foreningen) Øremærkede gaver (til projekter) Gavebreve (til forening & projekt) Kredsgaver (til foreningen) Kollekter, herunder mindegaver Sum Årsbudgettet er på kr. Det betyder, at der i skrivende stund mangler cirka kr. Vil du mon hjælpe med? I forening kan det sagtens lade sig gøre at nå godt og vel i mål. Man taler om, som en tommelfingerregel, at 20 % af foreningers medlemmer bærer 80 % af opgaverne, hvad enten det er økonomisk eller på anden vis. Den regel holder også for LMF. Men hvis vi i forening formår at ændre denne noget skæve fordeling, vil det opfylde to store julegaveønsker: * Flere medlemmer, der støtter med mere end kontingentet. * Budgettet holder. Husk at alle gaver, uanset størrelse, er fradragsberettigede. Hvis LMF har dit personnummer, indberetter vi gaven, og du får fradrag. Gaver kan indbetales på: Danske bank, konto MobilePay, nummer

10 Den skæve vinkel... Nyt fra kontoret ber 1917 em a den 29. dec sd! t te e e B d i ø e d ø m m Jule redsens jule enhavnsk Eller: fra Køb ser til Lærerindernes Sakset fra»meddelel 1,1918 Missionsforbund«, # rrens Ord til Mar...»I Tilslutning til He gør dig Be"Du tha i Luk1 10,41-42: ange Ting", talte m kymring og Uro om indtrængende om Frk. Malthe varmt og r i den Tid, vi lever Faren for Bekymringe der baade i vort he i. De volder Vanskelig old til Menigherh Fo Gudsforhold, i vort vi færdes iblandt.; er, den og de Mennesk af dem er at blive Men den eneste Vej ud ilhed for hans i St ene med Gud og være Ansigt.... e os for, at Satan Vi skulde derfor vogt at komme med til ikke forhindrede os i vi bragte velsigvore Lørdagsmøder, gnelse ved at være nelse og hentede Velsi med i Bønnen. ns og LovløsheVor tid er en Splittelse saa mere end r og dens Tid, men den va rns samlingstid, Bø ds Gu nogen Sinde a inden for L.M.F. derfor skulde vi ogsa d og Personsansevogte os for Partiskhe e op på Bønnen i else, det skulde bygg vde som Regel for Lønkammeret. Vi ha sker, men for lidt meget Tid med Menne ghed, Hastværk, en Tid med Gud, Mageli angel på Forberebestemt Synd eller M te vor Bøn«delse hindrede saa of he så ønsket Og sådan fik Frk. Malt delig jul anno Bestyrelsen og forretningsføreren ønsker alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår glæ- Christiansfeld kalder SMF/LMF LANDSDELSSTÆVNET BLIVER D FRA kl i TYRSTRUP KIRKES NYE SOGNEHUS, GL. KONGEVEJ 9, CHRISTIANSFELD Sæt endelig et stort kryds i kalenderen. Program og tilmeldingsinformation kommer i LMF-Bladet #1, 2019, som udkommer først i februar. Tusind tak Inger Kramp har bedt om, at der gennem LMF-Bladet rettes en stor tak for deltagelse og omsorg i forbindelse med Flemming Kramps dødsfald og bisættelse. Mange tak ikke mindst for den store mindegave, som blev doneret til LMF fra mange venner. Der indkom cirka kr. Bed fortsat for Inger og familien. Sønnen Aage er desværre blevet ramt af alvorlig sygdom, så forbøn er nødvendig... KONTINGENT 2019 Satserne er uændret 200 kr. for almindeligt medlemskab, 300 kr. for par og 100 kr. for studerende. Opkræves primo februar. 18 H US K L MF E R I NG E N H E MME L I G H E D LMF byder velkommen til Rachel Hall, Tanzania Emily Anna Dobson, Hillerød LMF mindes: Kæthe Andersen, Gunupur, Indien Grethe Pedersen, Sorø LMF lyser fred over de afdødes minde 19

11 AFSENDER: Lærernes Missions Forening Hammelmosevej Tylstrup Meddel venligst adresseændring til kontoret! JULEQUIZ Atter i år skal LMF-Bladets læsere have mulighed for lidt ekstra underholdning og fornøjelse med en julequiz! I år er opgaven at pusle forsidens billede sammen igen! A D G B E H C F I Der er nemlig passeret det ulykkelige, at julesætternissen har kludret i det og er kommet til at klippe forsidens smukke illustration i hele ni stykker, som han har fået vendt, drejet, spejlet og smidt rundt i hele bladet. Ak og ve for de drilske nisser. Kan du mon hjælpe den fortvivlede redacteur med at genfinde julefred og orden i sagerne? Find de ni brikker i bladet, pusl det sammen rigtigt og send løsningen senest den 17. december til redaktionen. Løsningen skal have formen: A: sidenummer hvor brik A befinder sig B: sidenummer... og så fremdeles Løsningen sendes pr. brev til kontorets adresse, se side 2, eller bedre til mail: kontor@lmfdanmark.dk Der trækkes lod om en god boggave blandt de korrekte besvarelser!