Klaptilladelse for: Thorsminde Havn, Vesterhavsbassiner v/kystdirektoratet.

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbrovej 1 Postboks Lemvig Att.: Lars Erik Olsen kdi@kyst.dk Aarhus vand J.nr. NST Ref. Chraj Dato 17. august 2011 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Thorsminde Havn, Vesterhavsbassiner v/kystdirektoratet. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af m³ oprensningsmateriale i perioden 14. september 2011 til 14. september Klapningen skal ske efter nærmere angivne vilkår på klappladsen beliggende sydvest for Thorsminde Havn. Kystdirektoratet har pligt til at sikre sig, at rederiet, der udfører opgaven, overholder vilkårene. Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort med klappladsens placering Godkendt Christian A. Jensen Annonceres i Holstebro Onsdag den. 17. august Helle Buur Pedersen Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Klagefristen udløber den 14. september Tilladelsen er gældende til og med 14. september 2016, hvorefter den udløber. 1 Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens 26, jf. bekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 af lov om beskyttelse af havmiljøet.

2 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgningen Udtalelser fra høringsparter Naturstyrelsens vurdering Offentliggørelse og klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen BILAG 1 Oprensningsområdets placering BILAG 3 Kvalitetssikringsplan BILAG 4 Indberetning af klapning til Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen BILAG 5 Analyseresultater 19

3 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen er gældende fra 17. september Tilladelsen udløber den 17. september B. Tilladelsen omfatter klapning af en samlet mængde på m 3 oprensningsmateriale fra Vesterhavsbassin i Thorsminde Havn jf. bilag 1. Mængden i m³ er angivet som laste m³. C. Tilladelsen omfatter tilladelse til klapning af materiale som maksimalt må indeholde følgende koncentrationer og mængder af forurenende stoffer: Stof Middel. koncentration mg/kg tørstof Maks. netto mængde i kg pr. år (netto =brutto baggrund) Kobber (Cu) 25 kg 2013 TBT (Tributyltin) 0,02 0,078 kg 2013 Kontrol prøvetagning i år Indholdet svarer til et sediment med et organisk indhold på 10 % af tørstoffet. D. Der stilles ikke vilkår til optagningsmetode. E. Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende sydvest for Thorsminde Havn afgrænset af positionerne (WGS 84), jf. bilag 2: 56 21,750 N 08 5,632 E 56 21,750 N 08 5,918 E 56 21,480 N 08 5,641 E 56 21,490 N 08 5,928 E F. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 10,1 m. G. Der stilles ikke vilkår til klapmetode. H. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. E beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande. 1.2 Vilkår for indberetning I. Senest 8 dage før klapningen agtes påbegyndt, skal underretning herom være Naturstyrelsen i hænde. Indberetningsskema bilag 4, afsnit A anvendes til dette formål. Samtidig med underretningen skal havnen indsende en udfyldt kvalitetssikringsplan, jf. bilag 3, der placerer ansvaret for overholdelse af de stillede vilkår. Uddelegeres ansvaret til entreprenøren, der udfører klapningen, skal dette fremgå af kvalitetssikringsplanen. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Naturstyrelsen straks underrettes herom. Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning. J. Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende skal Farvandsvæsenet underrettes herom mindst 3 uger forinden. Farvandsvæsenet skal underrettes skriftligt eller via frv@frv.dk. Indberetningsskema bilag 4 anvendes til dette formål. Samti-

4 dig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal ny underretning indsendes. K. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal fremsendes til Naturstyrelsen Aarhus indenfor 14 dage efter endt klapning. L. Senest 14 dage efter endt klapning underrettes Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen om den endeligt klappede mængde i m 3 og tons, samt om mindste dybde fundet på klappladsen og position med anvendt datum herfor. Indberetningsskema bilag 4, afsnit B anvendes til dette formål. M. Senest 1. februar hvert år sendes en samlet opgørelse til Naturstyrelsen med oplysning om den samlede mængde klappet i det foregående kalenderår, angivet i m³ og tons som lastemål jf. punkt B. Indberetning skal også ske selvom, der ikke er foretaget klapning. Indberetningsskema bilag 4, afsnit C anvendes til dette formål. 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol N. Kystdirektoratet skal efter forudgående aftale med Naturstyrelsen Aarhus sikre, at optagnings- og klapfartøjet kan anløbe havnen til inspektion. O. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensnings- og klapfartøjet. Den person, som for havnen er ansvarlig for de aktiviteter, som er omfattet af denne tilladelse, skal sørge for, at entreprenøren er gjort bekendt med tilladelsens vilkår jf. bilag 3. P. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. Senest 8 dage før klapningen foretages skal oplysninger om fartøjets navn og AISidentifikation (MMSI nummer) indsendes til Naturstyrelsen jf. bilag 4 afsnit A. AISudstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal opgravningen / klapningen standses og Naturstyrelsen underrettes. Q. Til dokumentation for indholdet af tungmetaller og TBT skal der i 2013 udtages fem sedimentprøver svarende til undersøgelsen i Prøverne skal analyseres for samme parametre som i 2010 jfr. Bilag Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgningen Kystdirektoratet ansøger om en fornyet 5-årig tilladelse til at klappe i alt m³ (lastekubikmeter) oprensningsmateriale fra Vesthavnsbassin i Thorsminde. På bilag 1 ses de 5 bassiner, samt området langs Havdiget hvor der årligt er behov for oprensning. Kystdirektoratet ønsker at klappe materialet på den eksisterende klapplads vest for Thorsminde, bilag 2. Der oprenses med slæbesugning og backhoe alt efter hvor sedimentet ligger og hvilket materiel der er til rådighed på markedet. Klapmetoden vil enten være ved åbning af bundlemme eller udgrabning med backhoe. Normalt foregår oprensningen mellem maj og september alt efter hvornår der er materiel til rådighed. Til dokumentation for niveauet af miljøfarlige stoffer blev der i 2005 udtaget prøver til den gældende tilladelse. Dette er senere fulgt op med prøver i 2007 og Analyseresultaterne for 2010 kan ses bilag 5. Her fremgå det, at gennemsnittet af alle de viste

5 stoffer på nær zink, TBT og kobber ligger under nedre aktionsniveau. De 3 nævnte stoffer overskrider kun nedre aktionsniveau ganske lidt. I forhold til gældende tilladelse er gennemsnittet for TBT faldet fra 49μm/kgTS til 11μm/kgTS i For kobber ligger gennemsnittet i 2005 på samme niveau som 2010 dog med en lille stigning fra 25mg/kgTS til 29,5mg/kgTS. For zink var gennemsnittet i 2005 på 121mg/kgTS, mens det i 2010 var på 140mg/kgTS. I forbindelse med den gældende klaptilladelse har kystdirektoratet udarbejdet en konsekvensvurdering (bilag 6) for påvirkningerne af klapningerne da klappladsen ligger i nærheden af habitområde 254 med naturtypen Sandbanker. Klappladsen ligger ca. 160 meter øst for Natura2000 området. I 2009 blev der udtaget prøver fra klappladsen efter klapningen af materiale fra jollehavnen i Thorsminde. Dette skulle dokumentere om materialet aflejredes inden for Natura2000 området. Miljøkonsekvensvurdering Kystdirektoratet har udarbejdet en konsekvensvurdering: Konsekvensvurdering af klapning af uddybnings- og oprensningsmateriale fra Thorsminde Havns indsejling og bassiner nær Natura2000 område nr EU-habitatområde nr. 254 udgør alene Natura2000 området 220 Sandbanker ud for Thorsminde og er beliggende knap 2km vest for Nissum Fjord i Vesterhavet ud for Thorsminde. Området, der er 6354 ha stort, er som helhed udpeget for naturtypen sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Ca. 20km² af habitatområdet er kortlagt som sandbanker (figur 1). Disse er hævet over den omgivende bund og findes på 10-20meters dybde.

6 Figur 1: Habitatområde nr. 254 og klapplads ud for Thorsminde Havn. Blå: Habitatområde. Grå: Sandbanker. Grøn: Klapplads. Sandbankerne træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelse eller som mere permanente banker længere fra kysten. Området er alene udpeget som EU-habitatområde og kun for den marine naturtype I udpegningsgrundlaget indgår således ikke arter efter habitatdirektivets bilag 2 og området er ikke omfattet af andre beskyttelseskategorier. Der kan kystnært forekomme områder med forekomster af lommer og sortand. For marsvin udgør området ikke et særligt vigtigt område. Marsvin indgår på habitatdirektivets bilag IV. Sæler søger også føde i Nordsøen, så området kan være et vigtigt fødesøgningsområde for sæler. Kystdirektoratet har opgjort den naturlige langsgående netto sedimenttransport i området nær klappladsen og habitatområdet til primært at være sydgående og i 2001 udgjorde omkring 1,4 mio.m 3 sandet sediment som netto transport og ikke brutto transporten. Udover sand transporteres der også, ikke opgjorte mængder af, finere materiale i form af silt og ler. Dette kan transporteres med kyststrømmen i en nordlig retning eller påvirkes af bølgerne og blive transporte- Naturstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN aar@nst.dk

7 ret i en fortrinsvis sydlig retning. Under antagelse af, at netto sandsedimenttransporten er jævnt fordelt henover året og at oprensningsmaterialet klappes jævnt fordelt over året, vil den forholdsvise lange periode, hvor oprensningsningsmaterialet på m 3 skal klappes over, resulterer i at oprensningsmaterialet udgør < 1 % af den netto langsgående sandtransport. Konstateret spredning og aflejring i Natura 2000 området I forbindelse med klapning af materiale fra jollehavnene i Thorsminde blev det i 2010 undersøgt, hvorvidt klapning af finkornet havnesediment aflejredes i Natura2000 området. Her blev der efter klapning udtaget prøver på klappladsen og i en afstand af 600 meter i retningerne nord, syd og vest fra klappladsen. Der blev udtaget 5 prøver på klappladsen og 5 prøver i en gradient af 100 meter i nordlig, sydlig og vestlig retning. Prøverne blev herefter analyseret for indhold af tørstof og glødetab. Tabel 5 viser resultaterne. Glødetab % af TS TS % #1 Thorsminde 0,8 82,1 #2 Thorsminde 0,9 83,5 #3 Thorsminde 0,8 81,8 #4 Thorsminde 0,8 71,7 #5 Thorsminde 0,8 82,4 #6 Thorsminde 0,9 76,7 #7 Thorsminde 1,6 71,7 #8 Thorsminde 0,9 74,7 #9 Thorsminde 0,4 86,8 #10 Thorsminde 0,7 84,1 #11 Thorsminde 1,1 81,4 #12 Thorsminde 1,0 82,3 #13 Thorsminde 1,8 79,6 #14 Thorsminde 1,3 77,7 #15 Thorsminde 0,4 86,0 #16 Thorsminde 0,7 82,1 #17 Thorsminde 0,7 82,0 #18 Thorsminde 0,7 83,5 #19 Thorsminde 0,8 77,6 #20 Thorsminde 0,3 89,3 Tabel 5: Analyseresultaterne ifm. undersøgelse af om finkornet havnesediment aflejredes i Natura2000 området nr Rød: klapplads, Orange: sydlig retning, Gul: vestlig retning, Grøn: nordlig retning. 7

8 Jollehavnene Glødetab % af TS TS % Østre bassin 10,5 32,4 Ålehavn 10,7 30 Tabel 6: Viser tørstof og glødetab fra jollehavnene. Ved sammenligning af sedimentets glødetab/tørstof fra henholdsvis jollehavn og området ved klappladsen (tabel 5 og 6) kan det konstateres, at finkornet sediment klappet på klappladsen ved Thorsminde, hverken aflejres på klappladsen eller i nærheden af denne eller i Natura2000 området vest for klappladsen. Forstyrrelsesmæssige konsekvenser Sejlads i forbindelse med klapningsaktiviteterne på klappladsen vil ikke virke forstyrrende på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-basisanalyse for H254, Sandbanker ud for Thorsminde har det tidligere Ringkøbing Amt vurderet om en konkret aktivitet er en trussel mod sikring eller genopretning af gunstig bevaringsstatus. Her vurderes det at klapning, som fysisk aktivitet, der løbende påvirker havbunden, er af uvæsentlig betydning. Der er også beskrevet at, for de vandkemiske forhold, kan der forventes et bidrag fra klappladsen af miljøfarlige stoffer. Det er dog vurderet af mindre betydning pga. lave koncentrationer i sandede sedimenter. Konklusion Kystdirektoratet vurderer ud fra konsekvensanalysen og den konkrete sedimentanalyse, at sedimentspredning ikke vil påvirke naturtypen, som habitatområdet er udpeget for, da der ikke vil bundfældes klapmateriale på klappladsen eller i området nær herved. Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at marsvin og sæler ikke har oprensningsområdet som særligt væsentligt område. Optagning, sejlads og klapning vurderes derfor ikke at medføre væsentlige forstyrrelser af disse 2 arter. Sejlads i forbindelse med klapningsaktiviteterne på klappladsen vurderes i ikke virke forstyrrende på. 2.2 Udtalelser fra høringsparter Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet har ingen bemærkninger til det ansøgte. Farvandsvæsenet Naturstyrelsen er anmodet om bemærkninger til ansøgning om tilladelse til klapning i et eksisterende klapområde SW for havnen. 8

9 Farvandsvæsenet er ikke bekendt med forhold til hinder for klapningerne og skal anmode om, at følgende vilkår indgår i en eventuel tilladelse: Klapningerne skal udføres, så der under og efter klapningerne ikke forekommer dybder mindre end 10,1 m. Materialerne skal spredes jævnt i området og må ikke indeholde større faste genstande. Såfremt arbejdet ønskes varslet i Efterretninger, skal Farvandsvæsenet underrettes herom mindst 3 uger forinden med oplysning om arbejdsmetode, anvendt materiel, kontaktmuligheder og vedlagt en tidsplan. Efter afslutning af et i Efterretninger for Søfarende varslet arbejde skal Farvandsvæsenet underrettes. Strandingsmuseum St. George Strandingsmuseet har ingen bemærkninger til Kystdirektoratet ansøgning om en tilladelse til at klappe af havbundssediment fra Thorsminde. Der henvises til 29 h, såfremt der skulle påtræffes noget af kulturhistorisk interesse under etablering af projektet. Museumsloven 29 g. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden, hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af vrag af skibe eller skibsladninger, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, hvis de befinder sig i de områder, der er nævnt i stk.1, i vandløb eller i søer. Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at vrag af skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 2. Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden stille krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører marinarkæologisk forundersøgelser. Museumsloven 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i 28, og arbejdet skal standses. Stk. 2. Kulturministeren beslutter inden for 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse. En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet. Stk. 3. Udgiften til undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten. 2.3 Naturstyrelsens vurdering Vurdering af klapningen i forhold til lov om miljømål Vesterhavet ud for Thorsminde er i udkast til vandplan 1.4 Nissum Fjord karakteriseret som et åbent vind- og bølgeeksponeret område med en tidevandsforskel på mellem 1 og 5 meter. Området, dækket 9

10 af denne vandplan, strækker sig fra Husby Klit i syd til Bovbjerg Fyr mod nord, og er en del af det samlede vandområde, som stækker sig fra Thyborøn til omkring Henne. Afgrænsningen ud fra kysten er 1 sømil for den økologiske tilstand og 12 sømil for den kemiske tilstand. Arealerne ud for Hovedvandopland Nissum Fjord udgør 50 km² ud til 1 sømil og 500 km2 ud til 12 sømil. Vesterhavet modtager vand fra Nissum Fjord gennem slusen i Thorsminde. Vesterhavet modtager desuden Nordsøvand via den jyske kyststrøm, der fører vand op fra de store europæiske floder. Saltholdigheden i den kystnære del af Vesterhavet ligger året rundt omkring 31. Vanddybden er relativt lille og overstiger ikke 25 meter indenfor 12 sømil grænsen. Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. De marine vandområder i Hovedvandopland Nissum Fjord målsættes med miljømålet god økologisk tilstand, bortset fra stærkt modificerede områder, der fastsættes med godt økologisk potentiale. Miljømål for god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale er i denne vandplan fastsat for de åbne vandområder, hvor der ikke gror ålegræs, fastsat ud fra mængden af planteplankton, målt som koncentrationen af klorofyl a. I miljømålet for økologisk tilstand/potentiale indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Klappladsen er afgrænset af positionerne (WGS 84) angivet under punkt E, se desuden kortbilag 2. Klappladsen er beliggende inden for 1-sømilgrænsen i udkast til vandplan. Indholdet af miljøfarlige stoffer er på et lavt niveau og ligger tæt på baggrundsniveau for sedimenter med tilsvarende indhold af organisk stof (glødetab). Optagningen vil ske i Vesterhavsbassinet som fysisk er beskyttet mod direkte strømpåvirkning fra slusedriften til Nissum Fjord, og derved forhindrer, at ophvirvlet materiale bliver ført ind i Nissum Fjord og Natura2000 området. Havneafsnittene er i dag ikke væsentligt belastet med miljøfarlige stoffer. Derfor forudsættes det, at der ved næste oprensning inden for godkendelsens femårige periode skal de i vilkår C angivne koncentrationer og mængder af TBT overholdes. TBT må med virkning fra 2008 ikke længere findes på nogen skibe. Det er derfor ikke forventeligt, at sedimentet fremover vil være yderligger belastes med TBT. Kobber vil i en periode fortsat lovligt kunne anvendes i bundmaling til skibe. Det accepteres derfor, at klapmateriale netto kan indeholde op til 25 kg kobber pr. oprensning. Til dokumentation for indholdet af miljøfarlige stoffer skal der 2013 foretages analyse af sedimentet. På klappladsen er strømforholdene beskrevet som en kombination af den langsgående kyststrøm, som er nordgående og en bølgepå- 10

11 virkning af store bølger som hovedsageligt er sydgående og kan påvirke materialet der er aflejret på bunden af klappladsen. Da materialet er finpartikulært må det antages, at der vil ske en spredning af klapmaterialet, som en overvejende sydgående transport og der vil ikke ske overlejring af klapmateriale på naturtypen sandbanke indenfor Habitatområde 256. Det vurderes på den baggrund at klapning af oprensningsmaterialet ikke vil være til hindring for opnåelse af vandplanens målsætning om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. På baggrund af Kystdirektoratets konsekvensvurdering af evt. effekter på udpegningsgrundlaget for habitatområde 256, vurdere Naturstyrelsen Aarhus, at i alt m³ oprensningsmateriale fra Thorsminde Havn er egnet til klapning på den ansøgte klapplads. Naturstyrelsen Aarhus vurderer, at det finkornede fraktion af sediment klappet på klappladsen ved Thorsminde, hverken aflejres på klappladsen eller i umiddelbar nærheden herunder i Natura2000 området vest for klappladsen. Alternativer til klapning Af den samlede mængde oprensningsmateriale på m³ bliver nyttiggjort til kystfodring. 3. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen vil blive annonceret i Holstebro Onsdag den 17. august Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der har rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål 11

12 Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En eventuel klage skal være skriftlig. Deres klage bedes sendt til Naturstyrelsen Aarhus, så vidt muligt elektronisk på Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med tilladelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Klagen skal være modtaget i Naturstyrelsen senest ved kontortids ophør den 14. september 2011 der er dagen for klagefristens udløb. Naturstyrelsen underretter straks ansøger om klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Naturstyrelsen Aarhus. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4. Andre oplysninger 12

13 Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, såfremt hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for tredjemand gør dette påkrævet. Farvandsvæsenet kan kræve området søopmålt efter endt klapning. I henhold til museumslovens 29h stk. 1 medfører ethvert fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejdet, at arbejdet straks skal standses og at fundet skal anmeldes til Kulturarvsstyrelsen. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale straffes med bøde den, der: Foretager eller lade foretage klapning uden tilladelse. Tilsidesætter vilkår for denne tilladelse herunder pligten til indberetning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse. 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Holstebro Kommune Kommune@holstebro.dk Farvandsvæsenet frv@frv.dk Fiskeridirektoratet. fd@fd.dk Strandingsmuseum St. George lfm@strandmus.dk Sundhedsstyrelsen sst@sst.dk Forbrugerrådet fbr@fbr.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Danske Råstoffer ssg@danskbyggeri.dk Danmarks Rederiforening info@shipowners.dk Bilfærgernes Rederiforening info@shipowners.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Danske Havne BGI@Danskehavne.dk Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). info@flidhavne.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering@nordic.greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Dansk Sejlunion ds@sailing.dk Danmarks Idrætsforbund dif@dif.dk 13

14 BILAG 1 Oprensningsområdets placering Kort med angivelse af oprensningsområdet i Vesterhavsbassin Thorsminde Havn 14

15 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende sydvest for Thorsminde Havn afgrænset af positionerne (WGS 84), jf. bilag 2: 56 21,750 N 08 5,632 E 56 21,750 N 08 5,918 E 56 21,480 N 08 5,641 E 56 21,490 N 08 5,928 E 15

16 BILAG 3 Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan er et Excel regneark Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen Dette er blot et billede af det bilag, der skal udfyldes 16

17 BILAG 4 Indberetning af klapning til Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen Skemaet anvendes til indberetning før klapning, efter klapning og ved indberetning pr. 1. februar for det foregående kalenderår. Indberetningsskema er et Excel regneark. Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen. Dette er blot et billede af bilaget 17

18 BILAG 5 Analyseresultater 18