Det offentlige bygger og vedligeholder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det offentlige bygger og vedligeholder"

Transkript

1 Det offentlige bygger og vedligeholder Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet

2

3 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Det offentlige bygger og vedligeholder Bygningskultur og Håndværk 2002

4 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Indhold Forord af Brian Mikkelsen, kulturminister Den røde bygning af Claus M. Smidt, mag.art og seniorforsker, Kunstakademiets Bibliotek Restaurering af Sorgenfri Slot af Christian Gerlach, arkitekt maa og Charlotte Valerius, arkitekt maa En tur i Spanien af Bue Beck, restaureringsarkitekt maa Skælskør s gamle rådhus af Ole Drost, borgmester, Skælskør Kommune Dragørs glemte fyrtårn af Ove Hermansen, forfatter Fuglen og den fattige af Nina Hobolt, museumsdirektør, Nordjyllands Kunstmuseum Staten bygger ikke billigt, men den bygger til gengæld godt! af Liv Skovholm, cand.mag og leder, Information og Publikum, Post og Tele Museum Fæstningen i Rønne af Niels-Holger Larsen, arkitekt maa Kvægtorvet, TV2/Danmark af Kristian Isager, arkitekt maa Det offentlige bygger og vedligeholder om Holstebro Retsbygning af Lars Frank Nielsen, arkitekt maa

5 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Psykiatrisk Hospital i Århus af Jørn Gade, journalist Det offentlige bygger boliger Københavns Kommunes boligbebyggelse ved Borups Allé af Hannelene Toft Jensen, koordinator, Kulturarvsstyrelsen Aarhus Universitet, Universitetsparken af Niels Chr. Sidenius, rektor, Aarhus Universitet Frederiksberg Slot af Søren Lundquist, arkitekt maa Skagen Station af Hans Rex Christensen, borgmester, Skagen kommune Skolen ved Sundet og friluftsskolen af Kim Dirckinck-Holmfeld, arkitekt maa og redaktør Perler på kysten af Thomas Kappel, mag.art Nænsom bygningsbevaring og forebyggende vedligeholdelse af ældre huse af Søren Vadstrup, arkitekt maa og centerleder, Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk, Raadvad

6 4 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

7 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Forord af kulturminister Brian Mikkelsen Vi har i Danmark ca bevaringsværdige bygninger, hvoraf godt er fredede. Mange af disse bygninger er opført af det offentlige kommunerne og staten, herunder ikke mindst DSB, Postvæsenet, Forsvaret m.fl. Men hvad er det for bygninger, det offentlige opfører? Det er bygninger, som vi møder i det offentlige rum gennem hele livet. Det drejer sig om vuggestuer, børnehaver, skoler, biblioteker og sportsanlæg og senere i livet om tekniske skoler, universiteter, rådhuse, stationer, posthuse, kirker mm. altså bygninger som danner ramme om mange forskellige aspekter af livet, og som påvirker vores forhold til bygningskulturen. Samtidig ligger disse bygninger som oftest centralt placeret i vore byer og på landet. Det forpligter det offentlige til ikke bare at bygge godt, men i lige så høj grad til at vedligeholde det byggede på den håndværksmæssigt bedste måde. Men det offentlige har faktisk også bygget meget godt gennem tiderne. Tænk blot på så forskellige bygninger som f.eks. Mastekranen på Holmen, Sindal Posthus og Århus Universitet. Og tænk på de meget fint vedligeholdte bygninger som f.eks. Christiansborg Slotskirke, Lodbjerg Fyr og Århus Rådhus. Alle bygninger som viser vejen, og om hvilke man i dag må sige: godt de gjorde det ordentligt dengang, og godt at de har passet på bygningen siden! Og så er de med til at sætte en standard ikke bare for det offentliges praksis, men også for de private. De bedste offentlige bygninger kan ikke undgå at fremstå som forbilleder for private ejere og bygherrer, og omvendt; hvis ikke det offentlige viser vilje og evne til dels at bygge godt, dels at holde sine bygninger vedlige på en håndværksmæssig korrekt måde, så er udgangspunktet for at få private ejere til at forstå vigtigheden af en kvalificeret vedligeholdelse ikke det bedste. Derfor er det vigtigt, at det offentlige demonstrerer, hvordan tingene skal gøres, og derfor er det ærgerligt, hvis ligegyldigheden skulle melde sig, og ansvarligheden gå fløjten. Derfor sætter vi sammen med resten af Europa den anden lørdag i september og den følgende uge fokus på bevaringsværdige offentlige bygninger og deres vedligeholdelse. Porte og døre, der normalt er lukkede, bliver i dagens anledning åbnet, og diskussionerne om gode og mindre gode bygninger og deres vedligeholdelse vil forhåbentlig få en større bredde, når mere end 40 lande afholder»european Heritage Days«. Med årets tema»det offentlige bygger og vedligeholder«har Kulturarvsstyrelsen, Raadvad Centeret og de mange lokale arrangører forenet kræfterne og sat fokus på det særlige ansvar, som kommuner og stat har over for vor bygningskultur. Vel mødt til Bygningskultur og Håndværk 2002.

8 6 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

9 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Den røde Bygning af Claus M. Smidt De fleste kender uden tvivl bygningen. Skønt den ligger lidt til en side, set fra Christiansborg Slotsplads, er Den røde Bygning ikke til at komme uden om. Kender man til statsforvaltningen, er ingen i tvivl, for her bag de solide mure og den imponerende portal i gavlen befinder det magtfulde Finansministerium sig. Vidste man ikke bedre, kunne man udfra husets store halvrunde fronton vente at finde noget i retning af et krigsministerium. I frontonens midte finder man det kronede kongelige våben flankeret af to vildmænd og foroven Frederik IV s portrætbuste, altsammen på baggrund af et krigerisk opbud af Æresog Seyervindings-Tegn. I tider, hvor statsadministrationen efterhånden disponerer over snartsagt enhver større erhvervsbygning på og omkring Slotsholmen i København, er det tankevækkende, at dansk statsforvaltning i knap 250 år kunne klare sig med Den røde Bygning, eller Kancellibygningen, som den også kaldes, før man i 1960 erne atter tyede til at bygge nyt. Den prægtige Kancellibygning med adressen Slotsholmsgade 4 opførtes fra 1715 til 21. Man har gennem årene ivrigt diskuteret, hvem der var dens skaber, for byggeriet indledtes, mens hofmarskal Wilhelm Fr. von Platen var rigets overbygningsdirektør, men han afløstes kort efter under titel af generalbygmester af arkitekten Johan Conrad Ernst. I hovedfacadens store halvrunde fronton har Ernst imidlertid for at slå sit kunstneriske fadder- skab fast sat sin signatur på bygningen. Der står utvetydigt: IOHAN CONR ERNST ARCH GEN 1719, så der kan ikke herske tvivl om, at Den røde Bygning er Ernst s værk. Denne iagttagelse er for nylig gjort af Hanne Raabyemagle i forbindelse med Jens Lindhes fotooptagelser af den højtplacerede fronton. Bygningen har noget af den tyngde, som man kender fra det lidt ældre Operahus i Fredericiagade. Mere nærliggende er det at sammenligne Kancellibygningen med Frederiksberg Slot. Det er således påfaldende, at hovedindgangen, portalen i gavlen mod Slotspladsen, er skabt over samme læst som hovedportalen til Frederiksberg Slot. Bag den omgivende, profilerede ramme finder man, halvt skjult, endnu en ramme med joniske pilastre, en ægte barok komposition med lag på lag, og foroven i den knækkede gavl et kronet spejlmonogram med Frederik IV s navnetræk. Ligheden er ikke så overraskende, for i 1718 fik Ernst kongelig ordre på, at Den røde Bygning ikke skulle fuldføres efter de oprindelige tegninger, men vinduerne skulle have sandstensindfatninger wie auf Friderichsberg. Netop Frederiksberg Slot var opført af Frederik IV i mindet om det Italien, som han havde beundret på sin ungdoms dannelsesrejse, og som han genså på en rejse Ernst deltog som medarbejder ved opførelsen, der fandt sted i to omgange, og Den røde Bygning blev langt

10 8 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K fra så renlivet italiensk som Frederiksberg Slot. Man finder både franske og italienske træk, og dog er udtrykket med en særlig dansk accent. Tag f.eks. de mange vinduesindfatninger, især beletagens med de vekslende fordakninger af runde og trekantede former. Sådanne var yndede i italiensk barok og i øvrigt dem Ernst blev bedt om at kopiere fra Frederiksberg. Vinduerne kom dog til at sidde meget tæt for at skaffe lys nok her i det mørke nord; efter italiensk smag lige lovligt tæt. Den store fronton med Frederik IV s buste i midten leder tanken til Frankrig. Arkitekten Libéral Bruant forsynede nordsiden af Palais des Invalides i Paris, altså et militært kvæsthus, med en tilsvarende kolossal fronton af halvcirkulær form. Måske var det inspireret heraf, at billedhuggeren J. C. Sturmberg lod sig forlede til at udstyre den civile danske administrationsbygning med et sådant opbud af militære symboler, at man snarere skulle tro, at der var tale om en markering af Frederik IV som vinder af Den store nordiske Krig en beskrivelse, der i øvrigt langt fra er sand, krigen endte nærmest uafgjort men på den anden side ingenlunde er irrelevant, i betragtning af at billedhuggeren netop konciperede udsmykningen i 1720 ved krigens afslutning. I tider, hvor man heftigt diskuterer Rigsarkivets placering udenfor Slotsholmen, er det tankevækkende, at Den røde Bygning opførtes i tilslutning til en løngang fra det gamle Københavns Slot, så kongen bekvemt kunne få adgang dels til Kancellibygningen, dels den med samme sammenbyggede Gehejmearkivbygning. Kollegierne, datidens ministerier, afleverede selvsagt deres arkivalier til det centrale Gehejmearkiv, der siden blev til Rigsarkivet. Alle statens affærer afgjordes indenfor rammerne af Kancellibygningen og slottet, og papirerne endte i arkivet for enden af løngangen. Samme løngang var i øvrigt opført et årti tidligere af J. C. Ernst og kom senere til at indgå i det første Christiansborg Slot. Både den og det gamle Gehejmearkiv er bevaret. Det er de færreste, der kender Den røde Bygning indefra, men der går frasagn om især de kongelige gemakker i beletagens fløj mod Slotspladsen, hvor den enevældige monark afholdt sine møder i Gehejmekonseilet. Særligt det såkaldte Struensee-gemak med flostapeter og Hendrik Krocks loftsmaleri Retfærdigheden og freden, der kysser hinanden berømmes. I den modsatte ende af samme etage, i en sidefløj vinkelret på Slotsholmsgade finder man husets prægtigste rum, Rentekammerets gamle Kollegiestue med værdige møbler fra 1700-tallet og et loftsmaleri af Krock, forestillende Det guddommelige forsyn. For den, der arbejder i en af statens fredede ejendomme og ikke altid synes, at det store forbillede lever op til de forpligtelser, det har som ejer af ældre, værdifulde huse, er det en fornøjelse at konstatere, at Finansministeriet ikke alene holder Den røde Bygning tæt på tag og fag, men i det hele passer forbilledligt på det smukke bygningsværk.

11 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

12 10 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

13 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Restaurering af Sorgenfri Slot af Christian Gerlach og Charlotte Valerius Slots- og Ejendomsstyrelsen er i disse måneder ved at afslutte et større restaureringsprojekt på Sorgenfri Slot, der har omfattet tagudskiftninger, facade- og vinduesistandsættelser mv. Projektet gennemføres i samarbejde med David Bretton-Meyers Tegnestue. Sorgenfri Slot blev opført som landsted for grev Carl Ahlefeldt af den tyske arkitekt Francois Dieussard i Den daværende bygning blev udformet som et trefløjet anlæg i hollandsk barok, to etager høj og udført i bindingsværk med en halvstens skalmuring. Francois Dieussards bygning var først og fremmest kendetegnet ved sit utraditionelle men meget virkningsfulde arrangement med den dobbelthøje og gennemlyste sal i midten af hovedfløjen. De upraktiske konsekvenser heraf dvs. direkte ankomst ind i det repræsentative rum og adskillelsen af anden etages nord- og syddel, har tydeligvis været af sekundær betydning i forhold til den æstetiske effekt. Herudover har bygningen fulgt tidens barokideal, både hvad angår facader og interiører. Efter Ahlefeldts død i 1722 fulgte flere ejere på Sorgenfri Slot. Det kom første gang i kongeligt eje i 1730, da Christian VI overtog det. Da slottet i 1746 ophørte med at være sommerresidens for Kongehuset overgik anvendelsen til fyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland, der købte det i Laurids de Thurahs Slot Fyrstinde Sophie Caroline lod arkitekten Laurids de Thurah forestå en større ny- eller ombygning af Sorgenfri. Bygningen var i meget dårlig stand, og man mener Thurah lod slottet nedrive, så kun kælder og fundament stod tilbage. På dette fundament opførte han en ny grundmuret bygning af samme udstrækning som den forrige, stort set med den samme ruminddeling blot i én etage med en udnyttet manzardetage over hovedfløjen. Midt på hovedfløjens tagryg lod Thurah opsætte en ottekantet lanterne med ur og spir. Efter fyrstindens død i 1764 var Sorgenfri igen på flere hænder inden arveprins Frederik overtog slottet i Barok var i mellemtiden blevet håbløst umoderne og regnedes for smagløst. I overensstemmelse med datidens restaureringsholdning lod arveprins Frederik sin arkitekt Peter Meyn omskabe det tidligere barokslot til en bygning med nyklassicistisk tilsnit. Indgrebene var få, men virkningsfulde. De vigtigste ændringer er, at hovedfløjens midterste fag forhøjes med tre fag mod gårdsiden og fem fag mod havesiden. Mod gårdspladsen krones de tre fag med en frontispice. Sidefløjenes sadeltag hæves til manzardtag, og Meyn lod desuden en balustrade opføre i niveau med stueetagen mod gårdspladsen. Mere end 100 år senere, i 1898 er slottet igen stærkt medtaget. Arkitekten Ferdinand

14 12 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Meldahl fik til opgave at istandsætte og indrette slottet til sommerresidens for den senere kong Christian X og dennes hustru, dronning Alexandrine. Den mest synlige ændring er opførelsen af endnu en tilbygning. Denne bestod af en inddækning af Meyns balustrade mod gårdspladsen, udført som en veranda i glas og støbejern. Glasverandaen udfyldte en indlysende funktion; muligheden for at passere havesalen uden at færdes i det fri. Siden Chr. X, s død i 1947 har slottet været bolig for arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde. Efter arveprinsessens død i 1995 har hovedslottet stået ubeboet. Den igangværende restaurering Sorgenfri Slot har undergået mange ændringer gennem de næsten 300 år, der er forløbet siden slottets opførelse i begyndelsen af 1700 årene. Også ved den nu gennemførte restaurering er der sket ændringer, dog langt fra så markante som flere af de tidligere. Alligevel vil de trufne valg kunne give anledning til debat. I 2001 påbegyndte Slots- og Ejendomsstyrelsen en omfattende udvendig restaurering af tag, fag og facade samt de nære ydre arealer. En restaurering handler ud over istandsættelse af overflader, om at træffe en række bevidste valg og dermed også fravalg af løsninger. Der findes ingen facitliste, og alle perioder er med til at fortælle bygningshistorien. Alligevel er det vigtigt i forbindelse med en restaurering sagligt at overveje, hvad der skal bevares, hvad der skal fjernes, og hvad der evt. kan tilføjes af nyt uden at sløre bygningens særegne identitet. Som en følge heraf, har Slots- og Ejendomsstyrelsen sammen med vore rådgivere valgt at fjerne Meldahls glasveranda og Meyns forbindelsesgang til Damebygningen. Glasverandaen er, som bygningsværk betragtet ikke uinteressant, men det funktionelle behov for glasverandaen er ikke længere til stede, og dette sammenholdt med muligheden for at lade Sorgenfri Slot fremtræde som Thurahs smukke barokbygning med Meyns senere klassicistiske tilføjelser gør, at glasverandaen må vige pladsen. Forbindelsesgangen til Damebygningen har ligeledes mistet sin betydning. Hertil kom, at forbindelsesgangens tilstand var så dårlig, at det ville have været nødvendigt at nedrive og genopføre bygningen for at bevare den. Det er aldrig uproblematisk at fjerne en historisk dokumentation, men i dette tilfælde opnår slottet sin solitaire beliggenhed som point de vue for enden af slotsalléen på sin bastion, som oprindeligt tænkt og bygget. Forud for restaureringen er der foretaget en meget omfattende bygningsantikvarisk undersøgelse, som er udført af Nationalmuseets bevaringsafdeling. Samarbejdet mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen og Nationalmuseet har været til stor gensidig inspiration og undersøgelsesrapportens konklusioner har kunnet anvendes direkte i restaureringsprocessen. En restaurering medfører overvejelser i retning af brug af materialer samt håndværksmæssig tradition. Alle facader er således kalkede med jurakalk tilsat sand og efterbehandlet med kalkvand. Vinduer og udvendige døre er alle linoliebehandlede med linolie tilsat kridt og zinkhvidt. Manzardtaget på hovedslottet er omlagt til nyt med sortglaserede vingetagsten lagt på hårdt undertag af brædder og pap. Kobbertage på slottets risalitbygninger og tårn er nylagte i en meget høj håndværksmæssig kvalitet, hvor de enkelte detaljers nytænkning følger 100 årige traditioner. Af de øvrige tage er nogle omlagt med røde vingetagsten. Skal man følge historiens gang vil der måske igen gå 100 år før den næste store udvendige restaurering. Men forinden venter en snarlig indvendig istandsættelse af lokalerne til brug for kommende brugere af slottet.

15 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

16 14 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

17 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K En tur i Spanien af Bue Beck Hvis man ikke ved bedre, så ligger Spanien i Århus. I øvrigt ganske kort fra Sibirien. Spanien er et gadenavn, som stammer fra de spanske lejetroppers tilholdssted på arealer umiddelbart syd for Mindeporten, der gav adgang til byen fra syd. I folkemunde er gaden blevet helt synonym med den absolut mest dominerende bygning, Svømmehallen og den kommunale badeanstalt. Det store bygningsanlæg er et fremragende stykke funkisarkitektur fra stadsarkitekt Frederik Draibys hånd. Han var den første stadsarkitekt i Århus og satte på flere måder sit præg på byen, men Svømmehallen, som blev opført , blev hans hovedværk. Det store, kompakte byggeri har en fast vinduestakt, der får den til at falde ind mellem de omgivende byhuse. Murværket er udført i speciallavede håndstrøgne mørkrøde sten og facadernes hvide stålvinduer omgives af lysere indfatninger i kunstig sandsten. Overalt er anvendt de bedste materialer, taget er udført i kobber og de indvendige trapper i Solnhofer fliser med forkromede gelændere. Byggeriets mest prægnante karakter kommer fra det markant tårn, der tidligere rummede bygningens vandreservoir. Med et stort, lodret neonskilt på siden af tårnet gør badeanstalten sig synlig i bybilledet. I det indre blev bygningen kølig og rationel i sit materialevalg og farveholdning, men samtidig forunderlig stemningsfuld i sin labyrintiske disponering. Intimiteten i bade- afdelingen understregedes af lys, lyde og luftfugtighed, og fik med disse måske lidt oversete arkitekturingredienser en bevidst kontrast til svømmehallens volumen og skarpere lys. I svømmehallen var farveholdningen til gengæld dristig. Her havde bassinet grønne fliser, salens undervægge var grønne, overvæggene lyst gule og mellem disse fremhævedes balkonbrystningen med zinoberrød. Loftet var hvidmalet med et blåt midtfeldt over bassinet. Virkningen var fremragende og viste tydelig inspiration fra de nyeste funkisbyggerier i Bauhaus Dessau og kunstteoretikeren Johannes Itten. Huset var yderst avanceret for sin tid og bygget op med de nyeste tekniske anlæg og en lang række tekniske og funktionelle innovationer. Ud over svømmehallen var der bruseafdelinger, varmluftsbade, dampbade, lysbade, en massageafdeling og to frisørsaloner. Der var opvarmede gulve over hele bygningen og udluftningen sikredes med fem forskellige ventilationssystemer. Der var opvarmet havvand i svømmebassinet og fra loftet kunne dannes kunstig regn til afkøling af hallens luft. De mange tekniske nyskabelser medførte at byggeriet blev dobbelt så dyrt som forventet. Svømmehal og badeanstalt gjorde en forskel for århusianerne, og stedet var et højt værdsat åndehul i årtier. Den blev brugt af havnens arbejdere, kontorfolk og byens voksende skare af studerende. Den var rammen

18 16 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K om stolte svømmerekorder og udklækningssted for talenter i en periode, hvor dansk svømmesport lå på verdensplan. I 1970 erne var nedslidningen dog så langt fremskreden, at noget måtte gøres. Samtidig var besøgstallet droppet i bund, for byens borgere havde fået eget badeværelse, og mere moderne svømmehaller i periferien trak i de unge brugere. Man havde samtidig fået et nyt syn på funkistidens bygninger, og her kom kvaliteterne ved Spanien frem i lyset. I 1989 blev bygningen fredet, og herefter stod en gennemgribende renovering på dagsordenen. Kommunale fritidspolitikker er ofte ren papegøjesnak. Hvis nabokommunen har en fin facilitet, så må vi også, og helst magen til og lidt større. I renovering af Spanien har Århus Kommune modigt valgt at fløjte med egen stemme. Filosofien var ikke at genskabe en svømmehal som en kopi af forstædernes, men snarere at differentiere og udnytte de særlige potentialer. Resultatet er blevet et anlæg for de eftertænksomme, de adstadige, de helsesøgende, de stemningshungrende, de konkurrenceallergiske. Som et kulturmonument er Spanien igen blevet populært blandt både børn og voksne, netop fordi det er anderledes. Renoveringen er gennemført med sikker hånd af Arkitektgruppen i Aarhus tilendebragt i Det store bassin er erstattet af tre selvstændige bassiner til familier, børn og motionister og vandets temperatur hævet. Vipperne og udspringstårnet er fjernet. Det er de største forandringer, men samtidig er helheden bevaret og i den sammenhæng er den oprindelige farveholdning genskabt af konservator Lars Vester. Alene det gør det til en ekstraordinær oplevelse at gå en tur i Spanien.

19 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

20 18 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

21 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Skælskør Gamle Rådhus af Hans Ole Drost Den gamle købstad Skælskør er vokset op, hvor den 7 km lange fjord fra Storebælt går ind til Skælskør Nor. Vest for det smalle løb er der den ældste bebyggelse med bl.a. torv, kirke og skiftende rådhuse. Det nuværende rådhus er opført 1896, da forholdene i det tidligere hus var blevet for trange. Byen voksede stærkt, og man fandt, at der burde bygges et tidssvarende rådhus. Bygningen blev opført af Skælskør købstad og Sorø Amt i forening by- og herredsfoged var fra 1819 samme person. Man ansatte arkitekt Frederik C. C. Hansen, der boede i Sorø. Firmaet Thomsen og Sønner havde opførelsen i entreprise. Den statelige bygning, der udgør den ene side af torvet, har været et flot og beundret byggeri samtiden benævner dets udseende som højtidelig og statelig og har også været en nyskabelse blandt de bestående bygninger. Den er stadig mere end 100 år senere meget beundret og til stor gavn i såvel hverdag som ved fester. Den 27. marts 2001 blev det besluttet at frede bygningen. Fredningen omfatter det tidligere råd, ting- og arresthus med det tilhørende udhus, de tre indre gårde og de omsluttende mure. Udtalelsen fra Det Særlige Bygningssyn lød således: Bygningssynet finder, at Skælskør tidligere råd-, ting- og arresthus med det tilhørende udhus, de tre indre gårde og de omsluttende mure (1896 af F.C.C. Hansen) har de kulturhistoriske og de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningskomplekset er et meget intakt eksempel på tidligere tiders kombinerede råd-, ting- og arresthuse her med en fuldkommen intakt plan, i stueetagen med borgmester/herredsfogedkontor med egen indgang og arrestforvarerlejlighed med direkte gangforbindelse til de bagvedliggende celler, og på førstesalen med byrådssal, flankeret af tingstue m.v. Samtidig er huset en fin repræsentant for det sene 1800-tals solide og kvalitative, offentlige arkitektur, her i en tidstypisk, gotiserende historicisme, som kommer til udtryk i de kamtakkede gavle og facadens skulptursmykkede gavlkvist, de spidsbuede døre og vinduer og det velbevarede, rigt dekorerede interiør med mønstrede flisegulve, bemalede vægge, buer og lofter samt mørktådret træværk på førstesalen. Bygningen er opført i gotisk stil i 2 etager i røde sten og tækket med skifer. Omkring døre og vinduesåbninger findes grønne glaserede sten. På facaden mod torvet er der i flere felter smuk og dekorativ udsmykning i keramik. I en niche i frontispicen over indgangsdøren er den kendte figur Fru Justitia den blev skænket af godsejerne på Holsteinborg, Borreby, Gerdrup og Basnæs. Inde i bygningen, der stadig er som det oprindelige, bemærker man, at der er gjort meget for at skabe smukke rum. Der er bl.a.

22 20 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K malede lofter med italienske motiver og i vestibulen er der på gulvet forskelligt farvede stenfliser i mønstre. Byrådssalen på 1. sal har meget smukt malede lofter, mørktådret træværk og de oprindelige møbler udskårne egetræsstole med høj ryg og borgmesterstolen med byens våben. Rådhuset er også hjemsted for politistation og retslokaler. Ejendommen blev i 1938 erhvervet af Justitsministeriet og Skælskør Byråd lejede byrådssalen. I 1980 erhvervede Skælskør Kommune bygningen, men Indenrigsministeriet beholdt retten til brug af retslokaler og politistation. Skælskør Kommune har gennem de sidste årtier udført et større renoveringsarbejde på bygningen såvel indvendigt som udvendigt. Man føler stor respekt for den gamle bygning, der stadig er i brug ved Byrådets møder det er rådets hus. Den benyttes ved vielser samt ofte til mødevirksomhed. Politistationen er stadig åben i dagtimerne og retslokalerne er stort set i brug hver uge. Det gamle torv med anlæg og Rådhuset med sin smukke byrådssal danner altid rammen ved officielle lejligheder og benyttes jævnligt ved markering af mærkedage og receptioner. Som det forhåbentlig fremgår, står bygningen i sin helhed stadig meget smuk. Der er gjort meget for at sikre helheden, og det er en glæde, at der stadig er liv i det smukke gamle hus.

23 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

24 22 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K

25 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K Dragørs glemte fyrtårn af Ove Hermansen Øresund har gennem tiderne altid været et forhadt farvand blandt de søfarende. Dette havde flere årsager ikke mindst den i 1420 indstiftede sejladsafgift: Øresundstolden. Som om dette ikke var nok, så var dette smalle farvand fyldt med øer og grunde, der nødvendiggjorde brug af dyrt betalt lodsvejledning samt umuliggjorde sejlads i mørke. I 1772 forhøjedes denne told med en fyrtårnsafgift på 25 % som betaling for indførelse af fyrtårne på land til støtte for søfarten. Det varede dog næsten 100 år før brugerne kunne se, at de fik noget for pengene, og da var Øresundstolden i mellemtiden blevet afskaffet i 1857 efter krav fra de europæiske stormagter. De første tre fyr blev opsat i 1772, to på Nakkehoved og et i et af Kronborgs tårne, hvorefter man holdt en pause indtil 1836, hvor man opstillede Københavns første fyrtårn på Trekronerfortet samt udlagde Danmarks 2. fyrskib ved Drogden sydøst for Dragør. Herefter blev det muligt også at besejle denne del af Øresund om natten. Talrige grundstødninger overbeviste dog langsomt Fyr- og Vagervæsenet om, at der åbenbart skulle mere til, hvorfor man i 1877 desuden opstillede fyr på Prøvestenen (nær Benzinøen) samt byggede Nordre Røse i sejlrenden ud for Kastrup lufthavn. Samtidig havde man også vedtaget at udskifte de to sømærker Manden og Konen på Dragørs nordstrand med to fyrtårne. Da beg- ge tårne eksisterer i dag næsten 100 år efter, at de blev slukket for altid, er der god grund til at trække dem ud af glemslens mørke. I Efterretninger for Søfarende kunne man den 11. december 1877 læse følgende: Det bringes til offentlig Kundskab, at Fyrene i Drogden og Kongedybet vil blive tændt første Gang den 20. ds... Tæt nord for Dragør By er opført to Taarne med en indbyrdes afstand af 375 meter, hvert med et Spejlapparat, der vil vise rødt, fast Lys, som holdt overét fører midt igennem Hollænderdybet (farvandet mellem Amager og Saltholm). De nævnte to tårne (bagfyr og forfyr) fik en højde over havet på henholdsvis 23 m og 13 m, og deres adresser er Stationsvej 15 og Strandstien 84. Sidstnævnte bygning har siden nedlæggelsen i 1906 været i privat eje, hvorfor den måske er mindre relevant i nærværende artikel. Det høje tårn blev derimod kommunal ejendom og har både en spændende fortid og en lovende fremtid. Det var Fyr- og Vagervæsenets direktør, ingeniør C.F. Grove og dets arkitekt Theodor Wéden, der forestod opførelsen. Man købte grunden til det store tårn af en lokal gårdejer for 800 kr., hvoraf de 250 var betaling for braklægning af sigtelinien mellem de to fyr. Byggeudgifterne for begge tårne beløb sig tilsammen til kr. Hertil kom en regning fra den lokale blikkenslager for fremstilling af de to parabolformede metalspejle.

26 24 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K De to tårne havde begge et omliggende jordareal på knap 400 m, men fik kun en funktionsperiode på knap 30 år, idet en forbedring i 1906 af fyret Nordre Røse til et knivskarpt vinkelfyr overflødiggjorde søfolkenes sigtelinie til Dragørs to fyr. De blev imidlertid begge af ejeren, Fyr- og Vagervæsenet, anset for at være usælgelige, men kunne overraskende nok alligevel afhændes til en lokal gasog vandmester for en samlet pris af kr. Forinden var fyrapparaturet fjernet fra begge bygninger. Det skulle vise sig, at den nye ejer havde gjort en god handel, idet han umiddelbart efter solgte det lille forfyr for kr. til en politiassistent, der ombyggede og udvidede det til et parcelhus. Dette har også i dag en vidunderlig beliggenhed helt nede ved vandlinien, og man kan i øvrigt fortsat på begge tårnbygninger over hovedindgangen finde det kongelige navnetræk og det oprindelige fyrvindue. Det høje tårn kan beskrives som en firkantet rød bygning med hvide felter, opført af mursten og er knap 19 m høj. Det er kvadratisk med et flademål på 3,6 x 3,6 m og består af fem etager som afsluttes med et skifertag. De oprindelige vinduer er for længst muret til, bortset fra det øverste, hvor den nordvendte fyrlampe i sin tid var installeret. Dette tårn blev af den nye ejer straks videresolgt for 800 kr. til det netop oprettede A/S Dragør Gas-, Vand og Elektricitetsværk, som sælgeren i øvrigt var interessent i. Formålet med købet var åbenlyst, idet man ombyggede det høje tårn til at rumme et vandreservoir på 30 m beregnet til Dragør bys natlige vandforbrug, idet vandværkets pumpeanlæg kun fungerede i døgnets lyse timer. Samtidig byggedes et gasværk og et vandværk på den langt større nabogrund. Byggeudgifterne til sidstnævnte blev det dobbelte af det forventede, hvorfor selskabet ønskede at fordoble prisen på vandforbruget, hvilket blev nedstemt af brugerne. I marts 1921 kom det forhenværende fyrtårn på kommunale hænder, idet Dragør Kommune i lighed med de fleste andre kommuner i landet foretrak selv at stå for el-, gas- og vandforsyning. Hele herligheden blev erhvervet for kr. Samtidig besluttede man i kommunen snarest at bygge et nyt og større vandtårn af mere traditionelt udseende i samme område af Dragør. Dette var i brug i årene Det gamle fyr- og vandtårn stod derefter ubenyttet og glemt hen i det næste trekvarte århundrede. Interesserede fagfolk og bysbørn frygtede for det gamle fyrtårns fremtid, da Dragør Kommune for et års tid siden besluttede sig for at udstykke de stærkt forurenede grunde omkring tårnet til parcelhusbyggeri. Frygten for en nedrivning af tårnet skulle dog vise sig at være ubegrundet, idet kommunen levede op til sit ansvar og sikrede sig, at den kommende grundejerforening for området overtager forpligtigelsen med den fortsatte vedligeholdelse af det smukke gamle tårn. Kun to andre steder i Danmark har kommuner overtaget ejerskabet af fyrtårne. Det drejer sig om Hanstholm Fyr og Blåvandshuk Fyr. I begge tilfælde er det dog fortsat Farvandsvæsenet, der står for driften af disse endnu aktive og afholdte fyr. Med den hast som den moderne navigationsteknik udvikler sig, vil de fleste af Danmarks større fyrtårne snart være overflødige. På grund af disse bygningers kostbare vedligeholdelsesudgifter vil de næsten alle være truet af nedrivning, med mindre kommuner og støtteforeninger i tide griber ind og sikrer sig ejerskabet samt besidder den nødvendige kapital til den fortsatte vedligeholdelse. Kun en håndfuld af disse fyr er i dag sikret via en fredning, hvorfor hovedparten af vore elskede fyrtårne således går en særdeles usikker fremtid i møde.

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

på efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ

på efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ stram på efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ GULVE OG VÆGGE PÅ RINGE FRI- OG EFTERSKOLE PÅ FYN. 38 DeFarver Tekst:

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Sag 39.100 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Medlemsarrangementer foråret 2015

Medlemsarrangementer foråret 2015 Foreningen Hovedstadens Forskønnelse. Medlemsarrangementer foråret 2015 Asia House og Tulipangrunden Diplommodtager 2014 Dato: Mandag den 23. februar Tid: Kl. 16.00-18.00 Sted: Asia House - Indiakaj 16,

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

ENGKANTEN. Sabro ved Aarhus til salg

ENGKANTEN. Sabro ved Aarhus til salg ENGKANTEN 1 6 r æ k ke h u s e i Sabro ved Aarhus til salg R ø n n e v a n g e n 77-1 0 7 02 ENGKANTEN ENGKANTEN - SÆT DIT PERSONLIGE PRÆG Sabro ligger skønt i naturen med kun 12 km. til Aarhus centrum.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere