Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Transkript

1 Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt skole lægges der vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og det sociale miljø har højt prioritet. Vi accepterer ikke mobning. Mål: I tæt samarbejde med forældrene at udvikle glade, trygge og kreative børn, der er i stand til at tilegne sig færdigheder og faglig viden. Vi lægger vægt på at skabe klassefællesskaber med plads til og respekt for hinandens forskelligheder. Vi arbejder med at støtte op om hvert enkelt elevs selvværd og personlige styrker. Skolen vil fremme forståelsen for, at alle såvel elever, personale samt forældre - har et fælles ansvar for den enkelte klasses/elevs trivsel. Vi arbejder på at igangsætte trivselsfremmende aktiviteter for derved at forebygge mobning og fremme trivsel. Vi taler med eleverne om forskellen på drilleri, konflikt og mobning. Definitioner: Mobning defineres af skolen som en gentagende systematisk forfølgelse, forulempelse eller eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge. Konflikt defineres af skolen som noget, der foregår mellem to eller flere parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk og psykisk. Drilleri defineres for skolen som noget, der opstår spontant og tilfældigt. Sådan fremmer vi trivsel på Askov Malt Skole: Forældresamarbejde. Klasserne udarbejder klassens klasseaftaler. Vi har en legepatrulje. Alle klasser arbejder aktivt med trivsel.

2 Hvis et barn mistrives har vi udviklet en handleplan for dette - se bilag 1. Samarbejde med eksterne og interne personer omkring barnet eks: Drivhuset, psykologen, lederne, talepædagog, sundhedsplejerske, pædagoger og de forskellige teams. Vi har fokus på, at overgange kan være en udfordring, derfor er det vigtigt med tæt samarbejde med børnehaver og forbundne skoler. Drivhuset tilbyder trivselsforløb med hovedvægten på De 24 Styrker - se bilag 2. Skolen har tilbagevendende arrangementer, der har til formål at styrke det sociale sammenhold, hvor fællesskabet i store som små grupper tilgodeses. Vi afholder løbende elevevalueringssamtaler, hvor trivsel og faglighed målsættes i samarbejde med barnet. Skolen deltager i trivselsundersøgelse fra DCUM. Der afholdes forældremøder, hvor klassens faglighed og trivsel er faste punkter. Øvrige trivselsfremmende materialer: Trin for Trin, Fri for Mobberi, De 24 styrker og AKT materiale fra Dafolo. Drivhuset står for faglige løft. ABU har skolevenner for de nye børn der ruller ind. Når mobning er en realitet: Mobning tolereres ikke på skolen. Hvis der alligevel konstateres mobning, sættes straks ind. Indsatsen mod mobning og for god trivsel prioriteres højt. Mobning kan konstateres enten ved, at barnet selv eller kammerater fortæller om det, eller ved at lærer/pædagog bliver vidne til krænkelsen. Hvis barnet fortæller om, at det bliver mobbet, tages det alvorligt. Der samtales med barnet. Den voksne kan vælge selv at tale med barnet eller vælge at bede en anden kollega om at tale med barnet. Hvis en lærer/pædagog er vidne til mobning, gribes der straks ind, så den aktuelle krænkelse stoppes. Det vurderes derefter af den voksne, hvordan der herefter skal handles. En bestemt handlig skal altid finde sted efter at mobning er konstateret. Skolens handleplan ved bekymring for et barn - se bilag 1 træder i kraft: - Klasselæreren, teamet, lederne, Drivhuset informeres. Handlinger aftales. Handlinger, tid, sted, personkreds, opfølgning aftales i forhold til: - Den der er blevet mobbet - Den/dem der har mobbet - Klassekammerater - Forældre - se også bilag 3 - Kollegaer

3 Askov Malt Skole/SFOs procedure ved børn, der ikke er i trivsel. Bilag 1 Individuel bekymring - tages op på et teammøde 1. Læreren/pædagogen, der gør sig bekymringen, har ansvar for at sætte barnet på som et punkt på dagsordnen til teammøde. Der udveksles gode råd og forslag til handlemuligheder og de afprøves. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 2. Ved fortsat bekymring skrives fx en praksisfortælling, problemstillingerne omkring barnet drøftes på teammødet hvor personen, der indkalder søger for, at både SFO og skole er repræsenteret. Tovholder udpeges. Tovholderen er den, der er højest på anerkendelsestrappen. Hvis der er en tovholder for både SFO og Skole, har de et fælles ansvar i forhold til kontakt til hjemmet. Ud fra praksisfortællingen arbejdes der bl.a. med SIPA, for at finde nye handlemuligheder. Mål og handlinger skrives ind i handleplanen og ressourceprofilen, husk at være nysgerrig på barnets eget perspektiv. Drivhuset hjælper gerne med udfyldelsen. Handleplanen findes på Fællesnettet. Aftal deadline for ønsket effekt husk at evaluere. Drivhuset modtager handleplanen og ressourceprofilen. Forældrene indkaldes til møde. Forud for mødet er handleplanen/ressourceprofilen sendt til forældrene. Forældrenes tilføjelser føres ind i forældredelen, og de underskriver. Drivhuset deltager efter aftale. Handleplanen lægges i elevarkivet på skolens kontor og i mappen på SFOs kontor. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 3. På teammødet Skole/SFO efter 1. evaluering: Ved stadig bekymring vurderes nye handlemuligheder. Drivhuset Arbejde igen med SIPA for at finde nye handlemuligheder. Handleplanen tilrettes. Aftal igen evalueringstidspunkt for ønsket effekt. Ved alle ændringer ny forældreunderskrift. Samme procedure som i pkt. 2 prik Efter 2. Evaluering og fortsat bekymring sættes eleven på dagsordnen til kommende Udvidet Drivhus møde, hvor Drivhuset, psykologen og tovholder aftaler justeringer i handleplanen evt. indstilling til PPR eller lign.

4 De 24 styrker bilag 2

5 9 gode råd til forældre Hvordan hjælper I jeres barn og dets kammerater til god trivsel: - Bilag 3 Her kan du læse, hvordan du som forældre skal håndtere forskellige situationer, hvor dit barn bliver mobbet eller selv er med til at mobbe. 1. Hvem skal inviteres til fødselsdag? Du og dit barn skal skrive indbydelser til en børnefødselsdag, som afholdes i weekenden. Dit barn vil ikke have Emma fra klassen med til festen, fordi hun vil ikke være med til noget, hvor hun ikke bestemmer det hele. Råd: Det er vigtigt, at forældrene i klassen går sammen på et forældremøde og taler om, hvilken fødselsdagspolitik, der skal gælde for klassen. Hvis man bliver enige om, hvordan man holder fødselsdag kan man sikre, at der ikke er nogen, der bliver holdt udenfor. 2. Dit barn bliver holdt udenfor Din datter har været ked af det hele ugen. Hun oplever, at de andre børn ikke vil lukke hende ind, og hun bliver holdt uden for, når de andre leger. Råd: Hvis dit barn bliver holdt udenfor af de andre børn, eller hvis du opdager, at dit eget barn er med til at udelukke andre, er det vigtigt, at du først henvender dig til læreren eller pædagogen og tager en snak om, hvad I skal gøre ved det. Det er også vigtigt at tale med dit barn om, at man ikke må holde hinanden udenfor, når man leger sammen. 3. En af de andre forældre taler grimt om et barn I weekenden har I lavet en legeaftale hvor Asta, et af de andre børn, kommer hjem på besøg. Børnene leger og hygger sig sammen. Om eftermiddagen kommer Astas mor for at hente Asta og inden de tager hjem sætter I jer og drikker en kop kaffe. Astas mor spørger dig, hvad du synes om Sofia, der også går i klassen. Mens hun fortæller sidder begge jeres børn og lytter. Råd: Det er vigtigt, at man som forælder ikke taler dårligt om andre børn, eller om andre forældre, mens børnene hører på det. Det smitter af på børnene, som opfatter, at det er i orden at tale grimt om andre. Sig fra, hvis du hører forældre tale grimt om nogen, mens børnene hører på det. 4. Ingen vil lege med den nye pige Din datter fortæller, at der er kommet en ny pige i klassen. Nu er der gået fire uger, og den nye pige sidder altid for sig selv og tegner. Når de andre spørger, om hun vil med ud, svarer hun altid nej. Du har prøvet at snakke med hendes mor om det, men hun siger, at hendes datter åbenbart er et barn, der har brug for at være meget alene. Råd: Ligesom det er godt at have en fødselsdagspolitik, er det også en god idé at have en politik for, hvordan man tager imod nye børn. Det kan være svært at komme som nyt barn og blive en del af fællesskabet. Derfor kan det være en god idé at opfordre dit barn til at invitere den nye pige eller dreng med hjem at lege. Dit barn lærer af at lege med mange forskellige børn og samtidig er du med til at sikre, at alle børnene har legeaftaler og dermed en plads i fællesskabet.

6 5. De store børn driller de små Din søn kommer hjem og fortæller, at han er bange for at blive drillet af de store børn, når der er frikvarter, fordi han har set, at der tit af nogle af de store drenge, der er efter de mindre børn. Råd: Tag en snak med dit barns lærer eller pædagog og spørg, om de har indtryk af, at de store børn er efter de små. 6. Man skal have det rigtige tøj for ikke at blive mobbet Det er morgen og din datter siger, at hun kun vil have kjole på i skole. Alle de andre piger går i kjole, og hvis ikke hun har kjole på, bliver hun holdt udenfor. Råd: Hvis du oplever, at dit barn bliver holdt udenfor, fordi der er skabt en kultur i skolen om, at man skal gå i noget bestemt tøj for ikke at blive drillet, er det vigtigt at tage en snak med lærerne og de andre forældre om, hvordan man skaber gode normer i skolen. 7. Mobbet til fritidsaktivitet Din søn er startet til tennis, men kommer hjem efter første træning og siger, at han ikke vil gå til tennis alligevel. Han fortæller, at de andre griner af ham, fordi han ikke er ligeså god som dem. Råd: Ligesom det er en god idé at tage kontakt til en lærer eller en pædagog, hvis dit barn bliver drillet, er det ligeså vigtigt at tage kontakt til træneren, hvis dit barn bliver mobbet til fritidsaktiviteter. Fortæl, hvad dit barn har oplevet og tag en snak om, hvordan I sammen sikrer, at børnene er gode ved hinanden. 8. Hetz på Facebook, Instagram og lign. Din datter kommer hjem og fortæller, at nogle fra klassen har skrevet onde kommentarer på Facebook om en af de andre piger i klassen. De har også lagt pinlige billeder og videoer af pigen ud i en gruppe, hvor alle i klassen kan se dem. Råd: Spørg dit barn, om du må se kommentarerne i gruppen. Fortæl dit barn, at det er mobning og giv dit barn opbakning til at sige fra og forsvare de kammerater, der ikke kan forsvare sig selv på Facebook. Det kræver mod, og hvis hetzen sker blandt klassekammerater er det også vigtigt at du tager fat i klassens lærer. På kan du få flere konkrete råd til situationer med trusler, chikane og mobning. 9. Hård tone på nettet Du er venner med din søn på Facebook/Instagram og lign. Du ser, at han har en rigtig grov omgangstone på nettet med sine kammerater. De skriver du er så dum, taber og andre grimme ting til hinanden og du synes, at det har taget overhånd. Råd: Det kan være sjovt at fyre bemærkninger af til hinanden på en hård måde, når man er online. Problemet er, at det er meget nemt at misforstå hinanden, når man ikke kan se og høre hinanden. Man kan ikke se glimtet i øjet eller høre den venskabelige tone i stemmen. Forklar din søn, at selvom han måske ikke tænker over det, kan nogle børn blive rigtig kede af sådan nogle kommentarer og husk, at du selv er den bedste rollemodel. Kilde Red Barnet