Januar Museumsinspektør Henrik Harnow, Historie

Transkript

1 Januar 2012 Odense Bys Museer skal skrive Odense Staalskibsværft historie Odense Bys Museer har modtaget en betydelig bevilling fra A.P. Møller-Mærsk til etablering af en forskningsenhed, der i samarbejde med Syddansk Universitet og under medvirken af en række forfattere skal forske i værftets historie og udarbejde et omfattende to-bindsværk om Odense Staalskibsværft-Lindø - landets sidste store stålskibsværft. Bevillingen på 4 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond muliggør en grundig udforskning af værftets historie og udarbejdelsen af et bogmanuskript i årene Museumsinspektør ph.d. Henrik Harnow bliver projektleder for det tværfaglige forskningsprojekt, der bl.a. følges af professor dr. phil. Per Boje fra Center for Industri- og Erhvervshistorie på Syddansk Universitet. Projektet vil afdække værftets og boligområdernes historie i bred forstand med inddragelse af en række fagområder og temaer. Forskningsenheden vil blive etableret under Odense Bys Museer på Møntergården, men finder sted i nært samarbejde med Center for Industri- og Erhvervshistorie på Syddansk Universitet og med Østfyns Museer, der stod for projektledelsen i det omtalte registreringsprojekt. En vigtig side af projektet er, at det får aktiv deltagelse af A.P. Møller-Mærsk, idet arkivchef Henning Morgen deltager både med arkivfaglig ekspertise og virksomhedshistoriske bidrag. Projektleder bliver museumsinspektør, ph.d. Henrik Harnow, og forskningsprojektet inddrager både arkitekturhistorisk ekspertise og erfaring med kortlægning af kulturlandskaber samt andre indfaldsvinkler som virksomheds- og erhvervshistorie, teknologihistorie og socialhistorie. Museumsinspektør Henrik Harnow, Historie Kulturarv som værdi gør status Som det måske er nogle af vore læsere bekendt, har Odense Bys Museer, sammen med Kulturarvsstyrelsen, arbejdet på projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber de sidste tre år. Den 31. december 2011 sluttede projektet, og det er derfor tid til at gøre status over nogle af de erfaringer og resultater, som projektet er mundet ud i. Erfaringerne fra projektet viser, at fortællinger om arkæologiske fund kan være med til at skabe presseomtale, opmærksomhed om et byggeprojekt og tilføre nye byggeprojekter sjæl og historie og dermed bidrage med branding- og markedsføringsværdi til bygherrers projekt eller virksomhed. Erfaringerne er opstået på baggrund af, at arkæologer, museer, bygherrer og konsulenter har samarbejdet om at skabe og afprøve konkrete redskaber og gode eksempler, som kan være med til at understøtte værdiskabelse af arkæologi. Nu er de gode eksempler og de bedste kommunikationsværktøjer samlet i en gratis værktøjskasse, der kan være med til at skabe værdi for den bygherre, som er med til at finansiere en arkæologisk udgravning i forbindelse med et byggeprojekt. Værktøjskassen kan frit downloades på Her finder du også den rapport, der afslutter projektet, artikler om hvor- side 1

2 dan museer og bygherrer sammen kan skabe værdi af arkæologien og en lang række foldere, illustrationer og redskaber, der kan være med til at gøre arkæologisk formidling lettere for såvel museer som bygherrer. Projektleder Rikke Marie Rau, Arkæologi Bronzealder i børnehøjde og arkæologi for alle aldre I det meste af 2011 har borgerne i Sdr. Nærå mærket Odense Bys Museers tilstedeværelse i form af en stor udgravning ved Hestehavevej. Sjældent er der mulighed for at belyse flere sider af de forhistoriske menneskers liv på den samme gravning, men det fik museet chancen for her. Helt unikt har vi kunnet undersøge både bopladsen og en samtidig gravplads med omkring 75 grave. I løbet af yngre jernalder, for omtrent 1500 år siden, udvikles et helt landsbysamfund bestående af flere samtidige gårde, hvoraf én må betegnes som en storgård, der kan have huset landsbyens overhoved. Ikke langt fra landsbyen lå et område, hvor folk igennem århundreder ofrede større og mindre genstande til de højere magter. Mest unik er en såkaldt dolkstav fra slutningen af bondestenalderen samt et segl i bronze fra starten af bronzealderen. Netop bronzealderen fik besøgende for alvor en chance for at få ind under huden i forbindelse med et åben udgravning arrangement, som museet afholdt i efterårsferien. Foruden to fastlagte rundvisninger på udgravningen, kunne interesserede opleve de mange sider af arkæologernes arbejde. Det var muligt at følge processen i udgravningen af en hustomt fra jernalderen, og i samarbejde med en af museets detektorfolk kunne man afprøve en metaldetektor. Som noget nyt kunne folk i alle aldre få jord under neglene, og for en stund blive en del af den arkæologiske udgravning. I en stor affaldsgrube fra slutningen af bronzealderen kunne de få lov til at grave efter genstande, som var blevet smidt ud. Den største fundkategori udgjordes af ituslåede lerkar, men også finere fund som flintknive og knusesten så dagen lys. Deltagerne blev meget opslugt af jagten på oldtiden, og for mange var det en kæmpe oplevelse pludselig at stå med et redskab eller en del af en lerkrukke, som var omtrent 2500 år gammel. På den måde var deltagerne selv med til at undersøge Sdr. Nærås og - ikke mindst - deres egen forhistorie. Museumsinspektør Michael Lundø, arkæologi HIMMELGÅDER på Fyns Kunstmuseum Den 16. marts 2012 åbner en helt ny særudstilling på Fyns Kunstmuseum. HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi er resultatet af et tværfagligt forskningssamarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum Udstillingen belyser danske billedkunstneres interesse for astronomien: Månen, Solen, stjernerne, nordlys, kometer, men også menneskets erobring af rummet og spørgsmålet om liv ude i rummet er emner, der på forskellig vis tages op i såvel udstillingen som nærværende publikation. Ambitionen har fra begyndelsen været at undersøge, om opdagelser indenfor astronomi samt forskellige perioders interesse for himmelrummet har sat sig spor i billedkunsten især, men også andre kunstarter som litteratur, musik, film mv. Et systematisk arbejde med at gennemgå danske museumssamlinger og kunstnermonografier mundede ud i en ganske omfattende oversigt over værker, der på forskellig vis illustrerer kunstnernes fascination af studier af himmelrummet. I nogle tilfælde er tale om at en kunstner har udført et eller enkelte værker med denne motivkreds, mens der i andre tilfælde er tale om, at det kosmiske udgør en kunstners helt personlige signatur og varemærke. Projektet har på den måde bragt kunstnere, som man ellers ikke ser i sammenhæng, sammen på tværs af tid og stil. Udviklingen indenfor astronomi, billedkunst, litteratur og film synes i den sammenhæng at falde i fire faser, som udgør aksen i såvel udstillingen som den ledsagende bog. I : OBSERVATO- RIUM. Romantikkens kunstnere nærede på den ene side en skrækiblandet fascination for universets uendelighed og på den anden side en nysgerrighed over for tidens astronomiske opdagelser og viden- side 2

3 skabelige empiri. I perioden var en lang række kunstnere optaget af Månen som motiv, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af udviklingen inden for astronomien, der fra midten af 1800-tallet bl.a. dokumenterer Månen ved hjælp af fotografiske gengivelser. II : HIMMELDYBET. I takt med den stadig mere præcise kortlægning af rummet beskæftiger kunstnerne sig med livet hinsides det jordiske og tilværelsens dybde. Tidens opfattelse af himmelrummet er præget af en naturvidenskabelig præcision kombineret med åndelige og religiøse retninger. Dette gælder især i symbolismen omkring år 1900, men det er en tendens, der fortsætter frem til Første Verdenskrig, hvor nød og elendighed hensatte mange til fantasier om et andet liv ude i rummet, hinsides de jordiske trængsler. I denne periode dukker de første science fiction-film op. III : KLODERNES KAMP & DANS MELLEM STJERNERI tiden efter Første Verdenskrig indgår de kosmiske motiver i den moderne abstrakte kunst. Sole, måner, stjerner hvirvles rundt i skildringer af kosmiske landskaber, hvor tidens historiske og eksistentielle spændinger forplanter sig i motiver af kæmpende kloder gengivet i farvestærke og ekspressive værker.. Kunstnernes fokus på et dynamisk, kosmisk univers går i dialog med Edwin Hubbles teorier om, at universet konstant udvider sig og er i bevægelse. Samtidig indgår gengivelser af Månen, Solen og stjerner i mere poetiske skildringer af naturen og himlen, hvor naturens lyriske dimension får et kosmisk modspil af firmamentets himmellegemer. IV : MÅNEN TUR-RETUR. Den første månelanding i 1969 markerede på ingen måde afslutningen på billedkunstnernes interesse for himmelrummet. I den aktuelle billedkunst omsættes på den ene side astronomiens og naturvidenskabens metoder i en række værker, der trækker direkte på materiale stillet til rådighed fra NASA, satellitter, rumteleskoper mm., og på den anden side kommenterer billedkunsten med ironi og humor vores fortsatte fascination af det uendelige univers. Udstillingen har lånt sin titel fra J.F. Willumsens mægtige maleri Himmelgåden, 1938, som udgør den sidste del i den trilogi, der mere end noget andet er blevet Willumsens kunstneriske testamente. Willumsen skildrer de kosmiske elementer, og tematiserer spørgsmål om menneskets plads i rummet, ikke mindst spørgsmålet om livet efter døden. Det er første gang i Danmark at dette emne tages op som et særskilt forsknings- og udstillingsprojekt, mens man i tysk museumsforskning har belyst emner som Månen og natten i større udstillinger indenfor de sidste 6-10 år. Arbejdet med emnet i dansk kontekst har hen ad vejen vist, at astronomien er langt mere fremtrædende end antaget og den ellers omfattende udstilling udgør kun ca. 1/4 af de værket, der blev noteret i researchfasen! Projektet ligger delvist i forlængelse af de to museers udstillingsprojekt fra Himlens spejl skyer og vejrlig , hvor med digteren B.S. Ingemanns tekst om skyhimlen blev en prisme for at se sammenhængen mellem kunst, litteratur og naturvidenskab i kunstens skildringer af meteorologiske fænomener. Her stødte vi på Ingemanns tekst Stjernehimlens symbolik, og det var nærliggende at forfølge digternes og kunstneres stræben efter at skildre det uendelige himmelrum og spektakulære astronomiske fænomener ikke bare i romantikkens kunst, men helt op til vores egen tid. Resultatet heraf foreligger nu i udstillingen HIMMELGÅDER. Udstillingen omfatter astronomisk billedkunst fra de sidste 200 år, der ledsages af litterære citater, musikstykker, filmklip, astronomiske genstande og bøger. Den ledsagende bog rummer artikler om de forskellige perioders skildringer af kosmiske fænomener skrevet af udstillingens to tilrettelæggere Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner. Desuden har professor Klaus P. Mortensen, dr.phil. Henrik Wivel, kunstkritiker Lisbeth Bonde og forfatter og forsker Thore Bjørnvig bidraget med artikler til kataloget De mange og ofte store værker er indlånt fra danske museer og private samlere. Nogle af disse museer er nærmest specialmuseer indenfor astronomiske motiver og indgår derfor i udstillings med Fyns Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum om at vise relaterede udstillinger og indgå i et fælles undervisningsmateriale: Læs mere om udstillingerne på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og Thorvaldsens her INDSÆT LINKS. Og evt. billeder! Overinspektør Gertrud Hvidberg Hansen, Kunst side 3

4 De Vilde Svaner lander i Rom Udstillingen 'De Vilde Svaner' baseret på H.C. Andersens eventyr og med H.M. Dronningens scenografi og kostymer til filmen af samme navn havde premiere i H.C. Andersens Hus i september Siden har udstillingen været på international turné og næste stop bliver i Rom. Her vil udstillingen åbne den 13. april 2012 i Palazzo Massimo, der rummer Roms nationale arkæologiske museum. Museet er indrettet i det nyrestaurerede palads og omfatter nogle af Italiens bedste arkæologiske samlinger. Såvel udstillingsrum som selve udstillingerne er utroligt æstetisk flotte. Museet vil blive en imponerende ramme om 'De Vilde Svaner' og H.M. Dronningens decoupager. Tillige med 'De Vilde Svaner' arrangeres en udstilling med titlen 'H.C. Andersen og Rom', hvor digterens originale tegninger fra byen kombineret med uddrag fra hans dagbøger og rejseskildringer vil blive vist. I dette afsnit vil indgå en filmfrekvens, hvor besøgende få fortællingen om H.C. Andersens Rom med besøg bl.a. på de steder, hvor han boede. Åbningsarrangementet vil foregå i museets gårdhave og blandt andet omfatte en koncert med nykomponeret musik skabt og fremført af nogle af Danmarks bedste musikere. Musikken skabes som en hyldest til H.C. Andersen og Rom. Åbningen vil blive overværet af H.M. Dronningen og Italiens præsident Napolitano. I disse måneder arbejder Odense Bys Museer intensivt sammen med JJ Film og Museet i Palazzo Massimo på at udvikle et flot udstillingsdesign for 'De Vilde Svaner', som passer til visningen i Rom. Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen Stor donation af Nielseniana til Carl Nielsen Museet I efteråret 2011 er Carl Nielsen Museets samling blevet beriget med en stor donation af Nielseniana. Donationen kommer fra Melanie Nelson, og den har tidligere i Fyens Stiftstidende været omtalt som kassen fra Amerika. Kassen blev åbnet med stor spænding, for vi vidste ikke særlig meget om, hvilke genstande den ville rumme. Dens indhold viste sig dog hurtigt at være en lille guldgrube af vigtigt Nielseniana spændende vidt fra originale breve og fotos til koncertprogrammer, avisudklip, bøger om og af Carl Nielsen samt en stor del vinylplader med indspilninger af Carl Nielsens musik mm. Mange af disse genstande bibringer nye informationer om Carl Nielsens familie, der udvandrede til USA, og deres relation til dem, der blev i Danmark. Dermed føjes vigtige brikker til puslespillet om den meget spændende, og hidtil kun i begrænset omfang formidlede, del af Carl Nielsens familiehistorie. Donationen blev allerede forberedt for 20 år siden, da Melanie Nelson besøgte Carl Nielsen Museet sammen med sin nu afdøde mand, George E. Nelson. Han var barnebarn af John S. Nelson eller Johan Sophus Nielsen, som han blev døbt. Og det er netop det, der gør denne donation særdeles interessant set i Carl Nielsen-regi. Johan Sophus Nielsen ( ) var nemlig Carl Nielsens storebror. Han ændrede sit navn, da han som flere andre familiemedlemmer udvandrede til USA. Livet igennem bevarede familien en nær kontakt på tværs af Atlanten, og det er netop denne kontakt, der med den her omtalte donation er givet mange yderligere vidnesbyrd om. Lad os tage et nærmere kig på nogle af de centrale genstande fra kassen. Brevene er selvsagt yderst interessante. Et godt eksempel er et brev skrevet dels af Carl Nielsen, dels af Anne Marie Carl-Nielsen 20. juli 1891, dvs. kun godt to måneder efter, de 10. maj blev gift i Den engelske Kirke i Firenze. Brevet er skrevet i Danmark, nærmere bestemt i det hus, vi nu kender som Carl Nielsens Barndomshjem. Carl var taget hjem for at præsentere sin hustru for sine forældre, men også for at kunne hjælpe forældrene med at pakke. Maren Kirstine og Niels Jørgensen havde nemlig solgt huset for at de sammen med deres yngste datter Julie og plejebarnet Thorvald kunne få mulighed for at forfølge fire af deres andre børn i jagten på den amerikanske drøm. Tankerne omkring det at skulle sige farvel til forældrene måske for bestandigt fylder meget i Carl Nielsens del af brevet. Han skriver bl.a.: Kjære Sophus! Lov mig nu at I vil modtage vore gamle forældre med aabne Arme og være gode imod dem. Husk paa hvad de har været for os og hvor meget vi skylder dem. [ ] Jeg er bange for at vi aldrig ser dem me- side 4

5 re; thi Moder er jo ikke ret stærk og har ofte været syg i de sidste Aar. Anne Marie Carl-Nielsen fortæller i sin del af brevet bl.a. om det nyforelskede pars første tid sammen som ægtefolk og hendes første indtryk af sin svigerfamilie. Det er første gang, hun møder Carl Nielsens forældre og ser Carl Nielsens barndomsegn, men alligevel tænker hun over, hvordan det vil komme til at føles ikke at have dem og Carl Nielsens Barndomshjem at vende hjem til. gid de [Maren Kirstine og Niels Jørgensen] så må kunne finde sig til Rette i alt det Nye. Carl og Valdemar bliver jo de eneste der bliver tilbage af hele Familien. Og det bliver jo slemt tomt at komme her tilbage i Egnen. Det blev ikke sidste gang, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen så Maren Kirstine og Niels Jørgensen. De fandt sig aldrig rigtig til rette i Amerika og vendte tilbage til det midtfynske ved årsskiftet I et andet brev af 23. september 1927 skrev Carl Nielsen bl.a. til Sophus: Jeg har i den sidste Tid skrevet en Bog om min Barndom i Fyn og deri fortæller jeg om Far og Mor og mine ældre Søskende. Jeg fortæller altsaa ogsaa om Dig og Du har saaledes været meget i mine Tanker i lange Tider. Fortællingen om hvordan Du var og hvor god Du altid har været, baade imod Dine Forældre og alle Mennesker, har været noget af det kæreste for mig at skrive om. Saasnart Bogen udkommer skal jeg nok sende Dig et Exemplar. Som sagt, så gjort. Foruden brevet var i kassen nemlig også en førsteudgave af Min fynske Barndom, som Carl Nielsen har dedikeret og sendt Til min kære Broder Johan Sophus Nielsen med hjertelig Hilsen fra Carl N. Dedikationen er dateret Kjøbenhavn , dvs. som lovet kun ganske kort tid efter bogen udkom I kassen var også mange originale fotos både fra Danmark og USA. I vores sammenhæng er det mest interessante et for os hidtil ukendt nøgenfoto af Carl Nielsen i fuld vital figur. Herudover var der også en del fotos af Carl Nielsens brødre og søstre samt deres efterkommere i USA. Ud af en søskendeflok på i alt 12 seks piger og seks drenge udvandrede de fem til USA: Johan Sophus, ca. 1881, Christian Albert, ca. 1885, Anders Jacob og Helene Christine Lovise, ca. 1890, og endelig Julie Christine, der udvandrede hele to gange, første gang som nævnt sammen med forældrene i september Startmålet for alle var Chicago. Anders, der i USA kaldte sig Andrew, flyttede dog senere til Californien. Ved hjælp af disse billeder, deres interne breve og notater, invitationer mmm, som også var en del af donationen, har vi nu større viden om, hvad der skete med familien efter deres udvandring. Om Johan Sophus kan vi f.eks. nu fortælle, at han kom til USA i 1881, blev gift med Jenny Munroe 1. april 1885, og at de sammen fik sønnen George I. Nelson; at familien først bosatte sig i Shorth, Illinois, men i 1902 flyttede videre til Ironwood, ligeledes Illinois. Han havde i 28 år ansættelse ved det samme firma i Chicago. John Nelson fik tre børnebørn: George E., Johnny Jr. og Prudence, og i 1935 kunne han og Jenny fejre guldbryllup. Mange andre historier kunne fortælles ud fra ting fra den famøse kasse, men det vil føre for vidt at komme ind på her. Til gengæld er der ingen tvivl om, at de mange nye museumsgenstande allerede nu indgår som vægtige genstande i Carl Nielsen Museets samling, og at de nu såvel som fremover vil være vigtige elementer i formidlingen af Carl Nielsens og hans families historie. Museumsinspektør Ida-Marie Vorre, H.C. Andersen og Carl Nielsen enheden ODENSE BYS MUSEER Overgade 48, 5000 Odense C Tlf museum@odense.dk museum.odense.dk side 5