15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Transkript

1 Kl Kl Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang en pige der hed Helle. Hun var køn, klog og ukuelig. Og så havde hun et væld af problemer. Hvad hun ikke måtte slås med af sygdom, økonomiske problemer og dårlige boligforhold, det er ikke værd at tale om. Det værste var måske ikke engang problemerne selv, men alle bekymringerne. For ikke blot sine egne problemer, men også mandens, familiens og vennernes problemer tyngede på hendes skuldre. Helle bekymrede sig mere end godt var. Så det var et held at hun var ukuelig. 1

2 Årene gik, og en dag boede hun og hendes familie i et lille hus på landet. Med høns, dækkelam og frugttræer i baghaven. Med et meningsfyldt og udfordrende arbejde, der var som skabt til hende. Manden havde fået nyt arbejde, og børnene trivedes i deres nye skole. Der var blevet råd til kørekort og bil. Og så sagde Helle: "Hvis jeg havde vidst, at det hele en dag ville blive så godt, så kunne jeg have sparet mig mine mange bekymringer". Det tror jeg, at mange kender: At bekymre sig gul og grøn over noget, som man ikke kan gøre til eller fra med. Problemer som må have tidens eller andres hjælp for at blive løst. Sådanne bekymringer kan endda gå hen og blive til "Skuffelser der ikke gik i opfyldelse" som Johannes Møllehave har udtrykt det. Vores hjerne er tilbøjelig til at overbebyrde os med bekymringer, der måske aldrig bliver til noget. Man kan bruge masser af tid på at bekymre sig over, hvad fremtiden kan byde af problemer. Men der er ingen garanti for at bekymringen bliver til noget. Moderne mennesker stresses af bekymringer, der måske aldrig bliver til noget. Forældre bekymrer sig for deres børn. Pædagoger og sygeplejersker bekymrer sig over deres løn. Politikere bekymrer sig om deres vælgere. Haveejere er bekymrede over dræbersnegle. At bekymre sig er som en gyngestol. Bekymringerne holder os beskæftiget, men bringer os ingen vegne. Vores hjerne får os til at spilde en masse tid til ingen verdens nytte. Moderne mennesker er sjældent udsat for at skulle bekymre sig om øjeblikkelig fare. Vores bekymringer gælder i langt højere grad en fremtidig og uforudsigelig fare som: "Hvad sker der, hvis jeg mister mit job?" Eller: "Vil min kone forlade mig?" Eller: "Bliver jeg alvorligt syg?" Sådanne farer kan være værd at tænke over, men det er ikke noget vi kan gøre noget ved, og derfor er det uhensigtsmæssigt at belaste hjerne, tid og humør med det. En undersøgelse på et ameikansk universitet har vist at fem minutters bekymringer er nok til at komme i dårligt humør. Når bekymringer er bedst, mobiliserer de vores evne til at handle. Det får gang i stresshormornerne, så vi bliver klar til at kæmpe. For vores forfædre, som pludseligt kunne blive overrumplet og jagtet af glubske rovdyr, var det ret smart med en knap, der tænder for de hormoner, der gjorde dem i stand til at kæmpe eller flygte. Problemet er bare, at en eller anden glemte stopknappen. Og i dag er de færreste af os udsat for farer der kræver lynhurtig handling. Men stresshormonerne virker alligevel. Vores forfædre dæmpede stresshormonernes skadelige virkning ved at bevæge sig. Vi bliver stressede, og bliver siddende med 2

3 stresshormonerne i kroppen. I stedet for at drukne bekymringerne giver vi dem svømmeundervisning. Fremtiden kender ingen af os. Det er spændende, og vi ved ikke om det bliver godt eller skidt. Derfor kan vi altid bekymre os. Enten kan du se hver ny dag som en spændende udfordring: "Hvad mon jeg skal opleve i dag?" Eller du kan have det lige som Søren Brun i tegneserien Radiserne. Man ser ham ligge i sin seng. Han ser meget bekymret ud, og til sidst forklarer han hvorfor. Det sker med ordene: "En ny dag truer." Hvordan har du det, når du vågner om morgenen? Har du lyst til at stå op, eller ville du - lige som Søren Brun - helst blive liggende og lade verden køre sin skæve gang? Som kristen behøver du ikke at være i tvivl. Du må betragte fremtiden som en spændende mulighed. Hver ny dag er en gave fra Gud. Den er fuld af muligheder. Den er fuld af forudberedte gerninger, som Gud har lagt til rette for at du skulle vandre i dem. Hver ny dag ligger åben og ny foran dig. Som et Guds barn er du fri for at bekymre dig om fremtiden. Men Gud vil at du skal være orienteret mod fremtiden. Men hvordan skal vi så se på vores fremtid? Hvordan kan vi være så positive? Svaret finder vi hos Piet Hein. Han har sagt det sådan her: "Sygdom er ikke hvordan du har det, men hvordan du ta'r det". Det er er et visdomsord der ikke kun gælder sygdom, men som kan anvendes på hele livet. Det mest afgørende for dig er din egen holdning. Med andre ord: Hvordan du har det, afhænger af hvordan du ta'r det! Det vil sige at i vores forhold til Gud, afhænger vores liv af om vi tror på ham. I vores forhold til vores fremtid afhænger alt af vores holdning til livet, eller rettere af vores forhold til Gud. Hvis vi tror at vores liv afhænger af os selv, så tager vi grueligt fejl. For vores liv afhænger slet ikke af os selv. Dybest set afhænger det af Gud, som har givet os det. Han har givet os livet, og han kan når som helst tage det igen. Uden Gud er vores liv fuldstændig håbløst og meningsløst, som Job siger det et sted: "Hvad har den gudløse at håbe på, når livstråden skæres over, og Gud tager hans liv?" (Job 27,8) Den gudløse har intet at håbe på, når hans tid på jorden er forbi. Det gælder om at vi tager alt af Guds hånd. Vi skal ikke tage noget for givet. Men vi skal tage alt for givet givet af Gud. Det er den eneste rette holdning vi kan have til tingene. Det er det Paulus skriver et sted til sin ven Timotheus: "Alt hvad Gud har skabt er godt..., når man tager imod det med tak." (1. Tim. 4,4) Vi må tage hvert eneste øjeblik af Guds hånd. Hvert øjeblik kan vi være i kontakt med Gud, vores skaber og herre. Det er det der ligger i formaningerne i det Ny Testamente til at bede uden ophør og til altid at glæde sig i Herren. 3

4 Med hensyn til fremtiden er der ingen grund til at bekymre sig. For det første fordi vi ikke kan gøre fra eller til. For det andet, fordi det er Guds sag. Det tilkommer ham at sørge for os, og han gør det! Det er kun dem der ikke kender Gud, der bekymrer sig for tøj og mad. Vi har derimod en himmelsk far der ved at vi trænger til noget at tage på og noget at spise. Han ved det, og han både vil og kan give os hvad vi har brug for. Det har Jesus sagt så tydeligt at det ikke er til at misforstå: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." (Matt. 6,33) Jesus lærer os Gud at kende som den der både føder fugle og disciple, og klæder liljer og disciple. Jesus vil åbne vores øjne, så vi ser Gud i vores egen verden. Jesus viser os også Gud som vores himmelske far, der har omsorg for os. Bekymring er udtryk for angst for hvad fremtiden vil bringe. Bekymring er mistillid til Gud. Den der bekymrer sig har lukket Gud ude af sin verden og ser fremtiden uden en himmelsk far. Derfor er det forkert at bekymre sig. Det er ganske vist svært at lade være. Det ved vi alle sammen. Men det er faktisk syndigt, fordi det er udtryk for manglende tillid til Gud, vores himmelske Far. Det er mistillid til vor Himmelske Faders kærlige omsorg, der forsikrer os den ene gang efter den anden om, at selv den mindste spurv, der falder til jorden, er indesluttet i hans omsorg. Paulus siger det så stærkt og flot i sit brev til menigheden i Filippi: "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus." (Fil. 4,6-7) Vi skal altså slet ikke bekymre os, for det ville være det samme som ikke at tro at Gud vil sørge godt for os. I stedet skal vi stole på at Gud er god og trofast. Han har lovet at han vil tage sig godt af os, og han holder hvad han lover! Hvorledes skal vi komme bekymringerne til livs? Ved at handle på Guds ord. 366 gange siges der i Bibelen: "Frygt ikke." Det er én gang for hver af årets dage - selv skudåret iberegnet! løfter er der skrevet, som du kan regne med er til dig. Lev i øjeblikket! "Som din dag er, skal din styrke være." Lad Guds forjættelser lyse over dine problemer! Hver fristelse indebærer en chance for sejr, den er en chance til at lade fristeren vide på ny, at han er besejret. For at forklare os hvorfor vi ikke skal bekymre os, minder Jesus os om at vi skal leve i nuet: "Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det der hører den til. Hver dag har nok i sin plage." Igen ser I hver hvor vigtigt det er at blive i øjeblikket, at leve lige præcis dér hvor fortid og fremtid mødes. I øjeblikket har vi kontakt med evigheden. Når vi slipper 4

5 skylden over fortiden og bekymringen for fremtiden, står vi kun i nuet. Vi er på en måde sat uden for tiden. Tiden er ophævet. I øjeblikket er vi i kontakt med evigheden og med Gud, som er den evige, og som netop er uden for tiden, fordi han - i modsætning til os - ikke er skabt. Nogle gange synes jeg det er svært at forstå hvad evigheden er for en størrelse, for det er så fremmed for os, der lever i en forgængelig verden. Alt i vores tilværelse forgår. Der er ikke noget skabt der består. Al ting skifter og forandres. Menneskelivet er kun for en tid, fra vugge til grav. Forleden læste jeg hvad en anonym kristen sagde om evigheden. Det synes jeg var godt sagt, så det skal I lige høre: "Jeg tror, at evigheden er her og nu, og hvis du vil have et glimt af evigheden, så kig i et barns øjne, når det leger! Evigheden er at være til stede i øjeblikket, i nuet..." Hvis du ser på hvordan børn leger, så er de fuldstændig optaget af det de er i gang med. De er ganske ubekymrede. Det er jo heller ikke tilfældigt, at Jesus på mange måder sætter barnet i centrum, når han skal sætte fokus på troen. Vi må eje barnets tillid, umiddelbarhed, glæde og ikke mindst dets ubekymrethed. Bag opfordringen til ikke at bekymre sig ligger den fundamentale tanke at Gud er herre over liv og død. Han har alt under kontrol. Der gøres hverken op med arbejde eller ansvarlighed over for livet, men med bekymringer, som kvæler livet med Gud. Livet er mere end livets fornødenheder. Og man skal ikke forveksle vigtige ting med det vigtigste: Guds rige og Guds retfærdighed. Jesus siger kort sagt til os i dag: Vær ikke bekymrede! Og han begrunder det med at Gud sørger for de fugle og planter, som han har skabt. Hvor meget mere vil han så ikke sørger for mennesker, som i modstæning til alt andet er skabt i Guds billede. I er langt mere værd end de! Bekymringer når man ingen vegne med. Man får ikke en dag mere at leve, fordi man bekymrer sig. Gud kender Jesu disciples behov. De skal hverken være lidettroende eller være som hedninger. De skal vise deres himmelske far tillid. Ubetinget tillid. Altid! Opfordringen til at søge Guds rige og hans retfærdighed betyder at man aktivt sætter alt ind på at få del i det. Det skal gøres først, fordi det er det vigtigste. Den retfærdighed der tales om er et liv i overensstemmelse med Guds vilje, sådan som den kommer til udtryk gennem Jesu forkyndelse. Tag ikke bekymringer på forskud. Gud sørger for jer i dag. Det vil han også gøre i morgen. Men nu gælder det altså om i dag at søge Guds rige og hans retfærdighed. Amen. 5