TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne
|
|
- Simone Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne
2 FORSIDEILLUSTRATION: Ved gadekæret i Tømmerup ved Høgsbrovej. Ca KILDE: Jan Zibrandtsens erindringer Stads og lokalarkivet ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet. Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen
3 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne Jan Zibrandtsen er forfatter til disse erindringer om livet i Tømmerup i 1930 erne. Han er født i 1929 på en gård i Skelgårde, som hans familie ejede indtil for nogle år siden. Jan Zibrandtsen fortsætter her sin fortælling om livet i Tømmerup i slutningen af 1930 erne. Første del blev udgivet i Glemmer du nr. 5, SÆLL VERTU Ved Tømmerupvej findes en rødstensejendom i to etager med det mærkelige navn Sæll Vertu. Ejendommen, der var ejet af søstrene Knudsen på Kirstinehøj, var opført af deres far, Niels Knudsen. Til villaen hørte en have med en del frugttræer. Navnet Sæll Vertu stammer fra en islandsk roman, som et familiemedlem havde læst. Navnet betyder på islandsk noget i retning af Velsignet være Eder. TØMMERUP STRÆDE Ved Sæll Vertu fører en lille vej, Tømmerupstræde, ned til bl.a. en meget velholdt ejendom, der ligger på hjørnet af Tømmerupvej og Tømmerupstræde. Niels Nielsen og hans kone, der dengang var ejere, var ældre mennesker, og ejendommen blev drevet af sønnen Mikael Nielsen. Heste var jo uundværlige i driften, og man så den gang, i hvert fald på Amager, mange spand heste, der var nordbagger. Mikael Nielsen hørte til dem, der altid havde nogle meget flotte og velpassede nordbagger. Hvor Tømmerupstræde svinger, ligger to ejendomme meget tæt på hinanden, nemlig Nordrehøj og Tømmeruphøj. På Nordrehøj boede Hans Olsen og hustru samt deres datter og svigersøn, Frede Hansen. Igen et tilfælde, hvor der på en mindre ejendom boede to familier. Når Hans Olsen cyklede i marken skete det på en helt speciel cykel. Så vidt jeg har fået oplyst, drejede GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR
4 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 Peter Jørgensen, Peter Jørgen i Dalen, og hans kone Anna. Ca det sig om en engelsk cykel, hvor stellet var af tyndt massivt jern. Den havde gedebukkestyr og træhåndtag. Den havde ikke sædvanlig kæde og tandhjul. Der var i stedet en særlig udvekslingsmekanisme, der med en slags kardanaksel drev baghjulet rundt. Der var sædvanlige pedaler. Cyklen har sikkert været tung at træde rundt, for Hans Olsen kørte altid gennem byen i et adstadigt tempo. Ved Nordrehøj fortsætter en lille grusvej et stykke ned til Peter Jørgensens ejendom. Da der på et tidspunkt var to gårde i byen, hvor ejerne bar navnet Peter Jørgensen, måtte man jo prøve at adskille dem i almindelig omtale. Da den ene gård lå en smule lavere end den anden, kom den Peter Jørgensen, som vi taler om her, til at hedde Peter Jørgensen i dalen (i daglig tale Peter Jørn i dalen). Den anden Peter Jørgensen, der boede i Skelgårde på en lille bakke, hed til gengæld Peter Jørgensen på bakken (i daglig tale Peter Jørn på bakken). Peter Jørgensen i dalen, der havde en velholdt ejendom, holdt sig for sig selv og deltog ikke meget i byens sociale liv. På gården boede også hans søn, der var ugift og deltog i gårdens drift. Tømmeruphøj var ejet af Ole Olsen, der var kendt som en ivrig jæger og formand for Tømmerup Jagtforening. Ole Olsen var primus motor i jagten på den første ræv, der efter de strenge tvillingevintre l941/42 og 1942/43 var kommet over isen til Amager. Der gik faktisk et par år, inden man blev klar over rævens gemmested. Ole Olsen kunne fortælle mange historier om livet i 4
5 Tømmerup i de helt gamle dage. Ole Olsen havde børnene Edvard og Lilly. Edvard var en meget værdsat skydelærer i Amagerlands Skytteforening ved skydebanerne på Aflandshage. Efter Tømmeruphøj kommer vi til Højgård, der var ejet af Edvard Christensen, der var medlem af den store Christensenklan. Det var en relativt nybygget og veldrevet ejendom. Da der på samme tid var to jordbrugere i byen, der hed Edvard Christensen, valgte man igen at gå ud fra gårdenes beliggenhed. Da den gård, vi taler om her, lå højest, var det naturligt at kalde ejeren Edvard Højgård, og den anden Edvard Christensen, der boede i Skelgårde, for Edvard Lavgård. Edvard Christensen, Højgård, havde foruden en datter sønnen Erhard. Ved Højgård udmundede den tidl. Tømmerup Strandvej, nu Ugandavej. På vejens højre side lå Otto Nielsens nybyggede ejendom. Otto Nielsen levede af frilandsgartneri, hvor en stor del af jorden var udlagt til spinat, der blev vandet kunstigt, så den hurtigt blev tjenlig til salg. Der kunne således dyrkes flere hold spinat i løbet af en sæson. Otto Nielsen bar tilnavnet Spinat Otto. GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2011 Højgaard, Tømmerup, da der var oversvømmelse i
6 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 Hjørnegård på Tømmerupvej. Ca LANGS TØMMERUP- VEJ Vender vi tilbage til Tømmerupvej, møder vi efter Niels Nielsens ejendom, en af byens gamle ejendomme Hjørnegård, en firlænget gård med stråtag tilhørende Laurits Andersen. Det meste af ejendommens jord er i tidens løb solgt fra, således blandt andet til den tidligere omtalte ejendom Ny Dalsgård. Der er kun lidt jord tilbage, der ligger lige bag ejendommen. Efter Laurits Andersens død i begyndelsen af 1940èrne solgte familien ejendommen og flyttede ind i den nærliggende villa Sæll Vertu. Laurits Andersen havde børnene Anny og Gert. Jeg gik i Tømmerup skole med Anny. Herefter kommer på samme side en tvillingeejendom - to sammenbyggede gårde - et forhold, der kendes andre steder på Amager, bl. a. to steder i Store Magleby. Den første halvdel af tvillingegården, var ejet af Anders Hansens enke og blev drevet af sønnen Cornelius Hansen og hans kone. De havde to sønner. På gården boede der således tre generationer. En anden søn fra denne gård, Peter Hansen, havde netop på et areal fra fødehjemmet på vejens modsatte side opført et moderne gulstens stuehus med flere drivhuse for at dyrke meloner, agurker og blomkål på friland. Den anden halvdel af tvillingegården var ejet af Ejnar Jakobsen, der havde sin ugifte søster boende. KARETMAGEREN Overfor Laurits Andersens ejendom boede byens karetmager, Wilhelm Sørensen, der havde overtaget værkstedet efter sine forældre. De boede sammen med Wilh. Sørensens familie i værkstedets stuehus. Den gamle karetmager deltog fortsat i arbejdet på værkstedet. Karetmageren var et vigtigt led i byens arbejdsliv. Om 6
7 foråret, når vognene blev taget frem, viste det sig ofte, at hjulene skulle have udskiftet nogle eger, eller måske manglede der en kæpstok til stivvognen. Så gjaldt det om at komme til karetmageren før de andre for at få tingene lavet, inden forårsarbejdet skulle begynde. Under arbejdet med at pløje og harve skete det, at der knækkede en svingel eller et helt hammelstøj. Om efteråret, når kålen eller roerne skulle køres hjem fra de våde marker, kunne det ske, at der knækkede en vognstang, når hestene drejede for brat, og forvognen blev siddende fast i mudderet. Når man skulle spænde hesten for enspændervognen, kunne det trods al påpasselighed ske, at hesten trådte på en af stængerne. Jo der var et stort behov for karetmageren dengang. Hertil kom, at gårdens vinduer, døre og porte kunne trænge til vedligeholdelse eller fornyelse. Jeg har altid syntes, at der var noget trygt ved at komme til karetmageren og indsnuse duften af friskskåret træ. Karetmager Sørensen var en meget omgængelig og hjælpsom person, og han og hans kone deltog ofte i byens sociale liv. De havde børnene Elly og Verner. Jeg gik i Tømmerup skole og i mellemskolen sammen med Elly. GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2011 Karetmager Hans Peter Sørensens værksted. Fra venstre Ernst Sørensen, karetmager Hans Peter Sørensen og en svend. og forrest sønnerne Ejner og Wilhelm Sørensen. Ca
8 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 HANS JØRGENSENS TÆRSKEVÆRK En vej førte langs med karetmagerværkstedet ned til en lille ejendom, der var ejet af Hans Jørgensen, der havde sin datter og svigersøn boende. Hans Jørgensen drev lidt jordbrug, men hans store interesse var at bygge tærskeværk. I en lille lade, der lå for enden af adgangsvejen, havde Hans Jørgensen bygget sit eget lille tærskeværk helt fra grunden. Det fortælles, at det tog ham flere år at bygge det. Så vidt jeg husker, var selve tærskeværket og presseren til halmbundterne bygget sammen. Tærskeværket, der virkede fortræffeligt, tærskede for de mindre ejendomme, der ikke havde nok korn til, at det kunne betale sig at bruge det store tærskeværk fra Tømmerup og Ullerup Damptærskeselskab. Det at bygge sit eget tærskeværk var en præstation, der skabte almindelig respekt i byen. Hans Jørgensen var en stille og tilbageholdende mand, der i byen havde tilnavnet Stabil. Dog var han måske ikke så stille endda, for i mange år var der en strid om færdselsretten til den lille adgangsvej, der førte forbi karetmagerens værksted ned til Hans Jørgensens ejendom. Tærskeværk på Birkegård i Tømmerup. Jordbruger Hans Jørgensen med sit tærskeværk på Birkegård i Tømmerup. I forgrunden til venstre, med hænderne i lommen, gårdejer Edv. Jørgensen, Bakkegård. Med opsmøgede ærmer jordbruger Hans Jørgensen, Tømmerup. Og imellem dem gårdens ejer Crilles Jansen, Tømmerup. Ca
9 MARKVEJE På den anden side af karetmagerens ejendom førte en markvej kaldet Engvejen ned til en række udlodder af meget fin bonitet tilhørende ejendomme, der lå i byens midte. Den pågældende markvej stødte op til Kongens små Enge eller Kongens nemste Enge eller Nemste Kongens Enge, som de blev kaldt i folkelig omtale. Ad vejen kunne man dels komme til Solstedgård og derfra videre til St. Magleby ved Ndr. Dragørvej, og dels videre mod syd, indtil vejen ud for Abelsminde i Viberup stødte til en anden markvej, der førte til Store Magleby forbi Enggård, der lå i Strøby. I tiden op til 1950 spillede markvejene en stor rolle som led i samfærdselen. Udover den primære rolle som adgang til de forskellige marker, tjente flere markveje som nemme forbindelser mellem to byer som f. eks. mellem Tømmerup og Store Magleby. Efter karetmagerværkstedet kommer vi til Hans Larsens ejendom Nybo, der ligger lige overfor Ejnar Jakobsens ejendom. Hans Larsen havde drivhuse og dyrkede en del blomkål. Han var medlem af bestyrelsen for Amagerlands Producentforening. TØMMERUP KRO OG KØBMAND Dernæst kom Tømmerup Kro, ejet af Carl Schmidt. Her var - som lidt af en sjældenhed - købmandsbutik og kro i den samme bygning, og de var ejet og drevet af den samme person, der således både havde næringsbrev og bevilling til at drive værtshushold. Det fandtes kun få steder i landet. Vi handlede for det meste hos købmand Valdemar Hansen. Men stod vi i dagligdagen og manglede noget, blev det købt hos Carl Schmidt eller hos fru Persson. Carl Schmidt var en meget driftig mand, der havde mange forbindelser, således at han hurtigt kunne opfylde folks ønsker. Da min far under krigen ville indhegne nogle græsmarker, for at hestene kunne gå løse og græsse, havde vi brug for glat hegnstråd og for pigtråd. Carl Schmidt blev spurgt, og i løbet af få dage var varerne leveret. GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR
10 Tømmerup Kro og købmandshandel. Ca EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 Adgangen til købmandsbutikken foregik ad en stentrappe. I butikken var der en treleddet disk med kasseapparat og vægte. Bag disken var der mange skuffer til mel, gryn, salt, sukker m.v., der solgtes i løs vægt. På hylderne stod mærkevarerne. I det ene vindue stod kaffemøllen. I et hjørne stod en stor tromle med en lille pumpe ovenpå til brug for salg af petroleum i dunke. Der var stadig enkelte, der kom for at købe petroleum til belysning, ligesom flere købte petroleum til opvarmning i petroleumsovne. Bag butikken var en mellemgang, der førte ind til krostuen og til et værelse med køkken, hvor fru Ellen Schmidt gerne sad og fik sig en cigaret, når der ikke var kunder i butikken. Ellen Schmidt var født i Dragør og var faktisk forud for sin tid, idet hun røg cigaretter og gik i lange bukser! Selve kroen var jo et vigtigt led i byens sociale liv. Fra vejen kom man ind i en veranda, hvorfra der var adgang til slyngelstuen, og fra den kom man ind i den finere krostue med skænken og lidt pænere møbler. Fra krostuen var der adgang til den tidl. nævnte mellemgang. Byens karle kom ofte på kroen om aftenen for at snakke eller spille kort i slyngelstuen. Ofte fungerede den nok mest som en art varmestue. Men også byens bønder kom forbi for få en genstand eller to. Der var ofte mulighed for at træffe kolleger og få en snak om det, der optog 10
11 alle mest, nemlig priserne på grønttorvet. Til kroen hørte en lille have, hvor der kunne finde servering sted om sommeren. Bag kroen lå et lille længehus, hvor Ellen og Carl Schmidt boede. FASTELAVN Kroen var også hjemsted for byens selskabelige liv. Der var to selskabelige foreninger i byen, nemlig Fastelavnsklubben og Enigheden. En sammenslutning havde vist været på tale flere gange, men var aldrig blevet til noget. Foreningen Enigheden, der var den ældste, havde i sin tid haft en finger med i spillet ved kroens opførelse i Fastelavnsklubben havde som navnet siger ansvaret for gennemførelse af den årlige fastelavnsridning. Fastelavnsmandag samledes rytterne ved Tømmerup kro kl. 10 for at få et glas punch, inden de påbegyndte ridningen rundt til byens gårde. I en årrække samledes rytterne hos Hans Christensen, hvis søn Chrilles deltog i ridningen. Stort set alle gårde gav punch til rytterne. Ridningen startede gerne på de første gårde, der lå mod Viberupsiden og fulgte derefter gårdrækken mod Amager Landevej. FASTELAVNS- OPTOGET Forrest red de to fanebærere, gerne de to ældste ryttere. Derefter fulgte musikvognen bemandet med musikere fra den kendte orkesterleder Svend Eriksen, der også sørgede for musikken til ballet på kroen om aftenen. Efter musikvognen fulgte de øvrige ryttere i to rækker på de festligt pyntede heste. Hestenes manker var flettede med vedhængende blomster. Også halen var kunstfærdigt flettet og havde en stor sløjfe på. Hestenes seletøj var det såkaldte snogebidsel, d.v.s. seletøj med påsyede hvide muslinger fra Sortehavet svarende til gardehusarernes gallaseletøj. På hestens hoved sad en såkaldt top med påsyede kunstige blomster. Toppen skulle - det sagde man i hvert fald- afbøde, at rytteren under tøndeslagningen ved en fejl ramte hesten i hovedet med tøndestaven. Rytterne selv bar GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR
12 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 hvide skjorter med pufærmer, broderede veste og sorte ridebukser og ridestøvler. Endvidere bar rytterne høje, sorte hatte med farvede bånd og et sølvaks. Der var gerne ryttere hvert år. Det var et flot syn, når man så rytterne komme ridende med fanebærerne i spidsen med Dannebrog, der foldede sig ud for vinden, efterfulgt af rækken af ryttere, der i starten ofte havde svært ved at styre hestene. PUNCHRUTEN Som tegn på, at man ønskede besøg af rytterne, lod man gadeporten stå åben. Men flagbærerne vidste også fra år til år, hvem der ønskede at give punch. Velankommen til de enkelte gårde kom ejeren og hans kone ud i gården og bød rompunch til de enkelte ryttere og til musikerne i musikvognen. Derefter spillede musikken, og rytterne sang skålsangen. En af fanebærerne udbragte en skål for værtsparret. Herefter drak rytterne ud og red videre til den næste gård. Det var en stor fornøjelse for byens store drenge at løbe eller cykle med rundt og få lov til at holde hestene, medens rytterne drak punchen eller passiarede med sidemanden. Der kunne jo ofte falde et glas punch af, som rytteren ikke selv kunne drikke. På nogle gårde serverede man æggepunch til rytterne. Det fortælles, at punchen visse steder var drøjet lidt rigeligt med æg til erstatning for den dyre rom. De fleste gårde havde deres egen opskrift på rompunch, der gik i arv fra generation til generation. Når man nåede til Tømmerupgård, var man nået knapt halvdelen af ruten igennem. Her gjorde man et længere ophold, idet ejeren af gården, Hans Jørgensen, gav frokost til rytterne, medens hestene fik muleposer på, vand at drikke og et dækken over sig. Herfra red man så videre til gårdene, og kl. 15 drak rytterne kaffe på en gård, hvor en af rytterne hørte til. TØNDESLAGNINGEN Klokken 16, når det meste af ruten var redet igennem, samledes rytterne til tøndeslagning, der oprindeligt fandt sted udfor Tømmerup kro. Men nogle år efter krigen, da 12
13 Fastelavnsforeningen Enigheden fester på Tømmerup Kro i ca Bemærk malerierne der forestiller Tømmerup landsby. Bageste række fra venstre: Gerhardt Jansen (m. fanen), Peter Hansen, Vilhelm Sørensen, Ejner Christensen. Næste række fra v.: Grethe Hansen, Karen Sørensen, Erna Nielsen, Edv. Nielsen, Peter Christensen, Cornelius Hansen, Crilles Christensen, H.C. Hansen, Ole H. Olsen, Crilles Jansen, Ejner Nielsen og hans kone, Margrethe Andersen. Næste række fra.v. Ina Jørgensen, Gerda Jansen, Johs. Jensen, Erna Hansen, Ellen Jensen, Bertel og Marie Jansen, fru Ole Olsen, Thora Olsen, Hans A. Olsen(bagved), Martha Jansen, Jens Jensen, Emma Christensen. Siddende forrest: Gerda og Aksel Ahrensberg, Inger og Crilles Jansen, Tove og Ed. Jørgensen, Ebba og Marin Leth, Elly og Ejnar Andersen, Bertha Jensen, fru Plambechsen. GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2011 rutebildriften blev intensiveret, måtte man efter ordre fra politimesteren forlægge tøndeslagningen til vejen, der førte fra Birkegård forbi Otto Nielsens gartneri. Efter anlægget af Englandsvej fra Løjtegårdsvej til St. Magleby var det ikke længere muligt at benytte vejen forbi Otto Nielsens ejendom, og tøndeslagningen fandt herefter sted i Tømmerupstræde. Til at bære tønden var rejst to høje master, der enten var gravet godt ned i jorden eller, hvis 13
14 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER/ DEL 2 jorden var meget tilfrosset, tøjret godt fast til jernpæle, der var banket ned i den frosne jord. Tønden, der var malet i blå og røde farver med guldstafferinger, hang i et tov udspændt mellem de to master. Tov og master var pyntet med granguirlander. På hver side af tønden hang to store kranse af gran. Hvervet med at styre tønden under tøndeslagningen var i mange år overdraget til dræningsmester Bentsen, der boede i det hus, der lå ved vejen op til Bakkegården og som senere blev beboet af kusk Carl Blom. Der var som regel mange tilskuere til tøndeslagningen. Det var meget almindeligt, at man inviterede en eller flere af de grønthandlere, som man leverede grøntsager til, med til Fastelavn i Tømmerup. De to flagmænd er fra venstre Edv. Christensen Højgård og Ole Olsen Tømmeruphøj fastelavnsfestlighederne. Når tønden var blevet slået ned, fik tøndekongen bundet et flot skærf om armen som tegn på sin værdighed af byens ældste uforlovede pige, og en af de grankranse, der hang ved siden af tønden, blev hængt om hestens hals. Efter tøndeslagningen besøgte man de få gårde, som man ikke havde nået, inden tøndeslagningen begyndte. Om aftenen var der fastelavnsbal på Tømmerup Kro i den store sal, hvor alle fastelavnsklubbens medlemmer kunne deltage. Fastelavnen i Tømmerup foregik således stort set på samme måde som i Store Magleby, hvor man formentlig også har hentet traditionen fra. Under krigen havde man også en form for fastelavnsridning - i hvert fald så sent som i Men det var uden musik og faner og i almindeligt tøj. Hestene havde almindeligt seletøj. JULETRÆSFEST Foreningen Enigheden stod for den årlige juletræsfest, der ligeledes fandt sted på kroen. Ovenover krostuerne på 1. sal lå den store sal og to mindre 14
15 stuer samt garderobe og toiletter. Set fra børnehøjde var kroens sal meget stor og højloftet. På endevæggene var nogle store naivistiske malerier af livet på landet. Langs væggene var der stole og bænke og for den ene ende plads til musikken, der blev leveret af den tidligere omtalte Svend Eriksen. Det flot pyntede juletræ stod midt i salen. Juletræsfesten blev indledt med, at børnene og deres mødre og nogle få fædre gik rundt om træet og sang nogle julesange. Ofte deltog der en lokal nissemand. Gennem mange år var det J. K. Handberg, der fungerede som julenisse. Herefter blev der leget med børnene, og der blev solgt lodder til et amerikansk lotteri. Når dette var overstået, blev der uddelt godteposer, og juletræet blev skubbet over i et hjørne, således at der blev plads til at danse. Resten af juletræsfesten forløb gerne med, at mødrene sad som en kødrand på stolene langs væggene snakkede og så på de legende børn og de få dansende. I mens sad mændene ude i de tilstødende stuer og spillede kort, medens de fik sig nogle pilsnere eller punch. SOMMERUDFLUGTER Om sommeren holdt Enigheden og Fastelavnsklubbben hver for sig de årlige sommerudflugter. Under krigen foregik udflugterne i hestevogn, hvilket jo begrænsede turenes længde. Målene for sommerudflugterne med hestevogn var bl.a. Vintappergården, et traktørsted ved Kgs. Lyngby, Det danske Svejts ved Rådvad, Hareskoven og Fiskebæk kro, den gamle have ved Frederiksdal eller Dyrehaven med Peter Lieps hus. Begge foreninger afholdt også middage - kaldet spisninger - på kroen. Indbydelse til alle disse arrangementer skete som oftest ved, at et af bestyrelsens yngre medlemmer eller et af medlemmernes halvstore børn gik rundt til alle medlemmerne i byen med en håndskrevet liste. Af listen fremgik det, at der den og den dato blev afholdt et nærmere angivet arrangement til en pris af så og så mange kroner. Man kunne, hvis man ønskede dette, straks skrive sig på listen som interesseret deltager, eller man kunne melde sig inden en bestemt frist. GLEMMER DU NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR
16 Tømmerupvej i 1920 erne. Til venstre ses gården ved det nuværende kryds Englandsvej - Tømmeupvej og til højre Tømmerup Kro HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. VI HAR ÅBENT Mandag Tirsdag Fredag STADS- OG LOKALARKIVET HAR DESUDEN UDSTILLINGER PÅ: Kastrupgårdssamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: PERMANENTE OG SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag oplag: nr /1000 Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk
Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid
Læs mereAMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereTÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2012 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2012 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 3 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne FORSIDEILLUSTRATION: Billedet er taget mod øst udfor
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereDet er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt
6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereDe røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)
De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereKunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn
Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.
Læs mere33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013
33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der
Læs mereLørdag eftermiddag. Søndag morgen
Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af
Læs mereNr. 58- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte
Læs mereTom Kristensen Fribytterdrømme
Tom Kristensen Fribytterdrømme I Tom Kristensens digtsamling har vi valgt Min pibe og Parken. Her har vi også valgt et maleri af Ernst Ludwig Kirchner, som hedder Erich Heckel and Otto Mueller playing
Læs mereHæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.
PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereVinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:
Til jule-pynte-dagen var der som sædvanlig rigtig god opbakning. En af de dage, jeg altid ser frem til det er simpelthen bare så hyggeligt. Tusind tak til Bruger-/Pårørenderådet for et godt arrangement
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereI LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse
I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler
Læs mereNr. 1 januar 2013. Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944
Nr. 1 januar 2013 Motto: Under Dannebrog Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Hjemmeside: www.kongens-lyngby-marineforening.dk Marinestue: Sorgenfri Slot, Kongevejen
Læs mereJanuar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN
Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS JANUAR 2012 3. ÅRGANG NR. 1 Formanden skriver: Ventetiden Den 1. december var vi til adventsfest
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereDet var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.
Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereInge With Johannsen, Hellevad-Egvad. i Midtbygård. Robert Strand Andersen, Hjordkær. i Midtbygård. i Midtbygård
April nr. 4 Oversigt over aktiviteter i april Tirsdag d. 4 kl. 10.00 Torsdag d. 7 kl. 10.15 Tirsdag d. 12 kl. 10.00 Torsdag d.14 kl. 10.15 Tirsdag d. 19 kl. 10.00 Torsdag d.21 kl. 10.15 Tirsdag d.26 kl.
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereBofællesskab giver tryghed i den tredje alder
Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille
Læs mereNyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011
Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at
Læs mereEvaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole
Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole Marts 2014 Udeskole Vi var ude i skoven ved et bål hus, og der skulle vi lave nogle opgaver, nogle af opgaverne var matematik idræt musik dansk og naturteknik, vi
Læs mereKun et langt. Lokalopgør TEMA
TEMA Kun et langt indkast Lokalopgør Intensive nærkampe hører et ægte lokalopgør til. Og der blev da også gået til den i dagens opgør mellem Nr. Kongerslev og Kongerslev. 24 mellem venner og fjender Kongerslev
Læs mereMedieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.
Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereLæs om Dronning Dagmar
Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereDigerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?
Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereVelkommen hos. natur. Mettes dagpleje
Velkommen hos natur Mettes dagpleje Pænt Goddag Hej, jeg hedder Mette Marie Bruun. Jeg er fra 1980, er uddannet maler i 2001 og pædagog med speciale i børn og natur i 2007. Jeg er gift med Ricco, sammen
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereNyhedsbrev Uge 6 2015
Nyhedsbrev Uge 6 2015 Et helt nyt år er godt i gang, og vi glæder os til at udfylde det med mange aktiviteter, oplevelser og stjernestunder for beboerne på Meta. Vi har nu lavet nyhedsbrev i et år, og
Læs mereVi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30.
Købe/Sælgedag: Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30. Vi har de tidligere år set en tendens til, at der handles meget med
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereDe 2-3 årige på grøn stue
Dagens Høst I september måned har alle børn i Dybbølsten Børnehave arbejdet med temaet høst. Vi har på de 3 stuer haft forskellige aktiviteter og oplevelser. Nogle af disse oplevelser vil vi dele med jer.
Læs mereDEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux
DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen
Læs mereHaveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.
Haveforeningen Anno 1982 27. årgang September 2010 Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder. Og det er al den jord, jeg har, og
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs merelave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.
Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,
Læs mereSommerkoloni 2/7 11/7 på det gode sted Värmlandsgården Se mere i næste nummer
1 2 Alt dette og meget mere finder du i dette nummer af Byggerbladet.. SIDE 3 LEDEREN SIDE 4 HESTESIDEN SIDE 5 JULEFEST SIDE 6 OPGAVEN SIDE 7 VÆRKSTEDER SIDE 8 VÆRKSTEDER SIDE 9 KALENDER SIDE 10 BÅLFORLØBET
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereMin første plads Oustrupgaard 1914
Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.
Læs mere4. klasses avis 17. 21. maj 2010
4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag
Læs mereVelkommen tilbage til skolen!
ildeskolenyt! - f jo O Velkommen tilbage til skolen! Godt Nytår! En dejlig juleferie er overstået og vi skal i gang med anden halvdel af skoleåret 2007-2008. Januar 2008 8. årgang nummer 1 Kildeskolen
Læs mereDAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE
LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs merePå turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)
Hej GCK Det hele startede i maj måned, hvor en kollega kom og spurgte, om jeg ville med en tur til Italien for at køre MTB - det tilbud kunne jeg ikke sige nej til. Vi skulle bo i byen Bormio, der ligger
Læs mereKAFFE // ASFALT. God fornøjelse! Sigurd Buch Kristensen, 2/12-04 ADVARSEL! LÆS DETTE FØRST!
KAFFE // ASFALT ADVARSEL! LÆS DETTE FØRST! Velkommen til Kaffe // Asfalt, et rollespil der handler om de trivielle søndage, og dialoger, samt reaktioner og menneskene imellem. Scenariet er ganske kortvarigt,
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereNB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.
Årgang 22 Nr. 1/2013 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. januar 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Det samler jeg også på. NB. Hvis
Læs mereRolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1
Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt
Læs mereAage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius
Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2013
Fælles info Indsamling. I aften kulminerer de mange indsamlingsaktiviteter når DR åbner op for tvshowet den store Danmarksindsamling. Et af de fremstød vi lavede var salg af brød & kaffe i vores morgenåbning.
Læs mereHelligtrekongers søndag 3. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereFormandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010
Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 10. ordinære generalforsamling. Indledning:
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereHusmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).
Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede
Læs mereFormandens Beretning 26 Januar 2010. Nu skal det handle om sol sommer og korte bukser på denne kolde vinterdag
Formandens Beretning 26 Januar 2010 Nu skal det handle om sol sommer og korte bukser på denne kolde vinterdag Sæson 2009 Vores cykelsæson blev startet op med kaffe, te og blødt brød ude i svinestalden
Læs mereside 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr. 59 - november 1999 - et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser
StilladsInformation nr. 59 - november 1999 side 9 manden flemming dupont - et jubilæumsportræt Navn: Bopæl: flemming Dupont dragør Alder: 53 Start i branchen: 1974 Firma: Solrød Stilladser Den 30. september
Læs mereDa undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,
HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften
Læs mereGLORIA Januar 2013, 2. årgang
Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.
Læs mereSå kom der gang i aktiviteterne!
ildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Så kom der gang i aktiviteterne! Efter at eleverne kom godt i gang med skolearbejdet, skulle vi afholde årets temauge denne gang under titlen De Nordiske Lande. Oktober
Læs mereTilff Bastogne Tilff 14 /15 2005
Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005 34th. udgave. Vores klubtur blev arrangeret af Sune Boelskifte i år og hans forslag lød på Tilff Bastogne Tilff. Et løb som bliver afholdt i Belgien og som har været kørt
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereJuleudstilling i Fåborg
Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke
Læs mereTil Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Børne-og Ungdomsliv 1) Legoklodser: Legoklodsen, som vi kender den i dag, blev lanceret i 1958 og er blevet kåret til århundreds legetøj. 1. 2) Påklædningsdukker i kladdehæfte: Påklædningsdukker har man
Læs mere1. Carl Erik Østergaard 19. Asta Amdisen Pedersen 22. Ester Thomsen 24. Jørgen Clement Avisen for Othellos beboere og brugere
1. sal: Dagcenteret: 5. årgang 8. udgave 1. januar 2015 6. Ellen Camille Sørensen 2. sal: 6. Kæthe Heuck 9. Anne Marie Jørgensen 6. Vita Hansen 10. Grethe Pedersen 3. sal: 1. Ejnar Kolbech Sand 29. Lone
Læs mereJulemarked på Lyngparken.
December 13 Januar 14 Julemarked på Lyngparken. Aktiviteter på Lyngparken i december måned onsdag, den 4. Sang kl. 10.00 kl. 13.30 torsdag, den 5. kl. 10.00 Sct. Jacobi Skoles Kor underholder tirsdag,
Læs mereEgebladet. Egebladet. Nummer 5-14. årgang - juni 2010. Redaktion: Næste nummers deadline: Niels A. Hansen
Egebladet Nummer 5-14. årgang - juni 2010 Egebladet Ansvarshavende: Marianne Persson 8 Redaktion: Næste nummers deadline: Niels A. Hansen 24. september 2010 Anette Hareskov egeblad.169012@taastruprealskole.dk
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013
Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på
Læs mere