FNAT. 3. blok Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende

Transkript

1 FNAT 3. blok 2010 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende 4 American perspectives on a Changing Climate 6 Giver Grøn Vækst bedre hotelservice i Jylland? 8 Besparelserne på LIFE 12 Hvor er Naturressource-uddannelsen på vej hen - Nyt om NR revisionen

2 Indhold Leder Tillykke - Du bestod mormor-testen Af Andreas Carstensen, Naturressourcestuderende, formand for FN 7 Skyttegårdens Østershatte 8 Besparelserne på LIFE FNAT er udgivet af: Foreningen af Naturressourcestuderende Det Biovidenskabelige Fakultet Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C fnat@dsr.life.ku.dk ISSN American Perspectives on a Changing Climate... 4 Det laver bestyrelsen i din faglige forening... 5 Giver Grøn Vækst bedre hotelservice i Jylland?... 6 Inspiration på Heden... 6 Network for LIFE = virksomhedsmesse Vet erne siger pænt tak :-)... Internationalisation at LIFE Hvor er Naturressource-uddannelsen på vej hen? - Nyt om NR revisionen... Lidt historie om træerne på LIFE Gratis adgang til landbrugets vidensportal Udkommer: FNAT udkommer én gang i hver blok - 4 gange om året Deadline: Deadline for næste blad er fredag d. 14. maj 2010 Ansvarshavende redaktør: Mette Clausen Redaktion: Eskild H. Bennetzen Jesper Svensgaard Jesper Mumm Johansen Pernille Sproegel Jensen Sidsel Dorte Bouet Thomas Christian de Bang Trine Sofie Nielsen Inderlig jeg længes. Efter vaar, men Vintren strænges; Atter vinden om til Nord! Kom Sydvest som Frosten tvinger! Kom med dine Taagevinger! Kom og løs den bundne jord! Sådan skriver Sten Steensen Blicher i sin digtsamling Ouverture, og det beskriver så rammende den vinter vi har haft, og stadig har. Ikke desto mindre bliver glæden endnu større når sneen er væk, og det i landskabet igen begynder at pible op med liljer, vintergækker osv. Det er da fantastisk! Og så kan vi glæde, os over at lige præcis naturen, planterne, miljøet og processerne, der får miraklet til at ske, netop er det vi studerer, og finder spændende på dette fakultet. Vi er en uddøende race! (For lige at lave et af de mere drastiske emneskift). Vi skal ikke mange år tilbage før KVL optog 200 agronomstuderende hvert år. Disse tider er forbi, og nu bliver der kæmpet en hård kamp fra alle sider, for at få antallet af nye studerende op på samme niveau igen. Men kan det lade sig gøre? Jeg havde en meget speciel oplevelse under det store COP15 møde i december sidste år. Under den første store demonstration foran Christiansborg lørdag d. 12. december, hvor demonstranter fra hele verdenen deltog, alt efter om man spørger politiet eller demonstranterne, vandrede jeg rundt. Dels på grund af nysgerrighed og dels i søgen efter en god oplevelse. Der var rigtig mange mennesker, og de var virkelig engageret i deres sag. Der var uendelig mange bannere, men specielt to fangede min interesse. På det ene stod der The world doesn t compromise, og pludselig blev det ret interessant. For det er jo ikke helt rigtigt. Verden går jo netop på kompromis. I løbet af Jordens levetid har den været udsat for langt større klimaforandringer end det vi ser nu, f.eks. det meteornedslag der med al sandsynlighed udryddede dinosaurerne. Jorden skal nok overleve - det er værre med menneskene. På det andet skilt stod der Change the food system, og så blev det pludselig rigtig interessant. Der går det op for mig, at der står mand og råber Change the food system, change the foodsystem og i ryggen har de en nation, en hel verden, der snart kan se frem til endnu mere mangel på mad. Der står mand og råber på folk som os... Det er folk med uddannelser fra LIFE, og andre lignende fakulteter i Europa, der skal på denne redningsmission. Det er os, der får den faglige uddannelse i det, der er ved at ske, og det er os, der skal komme med løsninger på problemerne. COP15 var dækket af medierne døgnet rundt, hele verdenen fulgte intenst med, og mange har deltaget aktivt på tværs af lande, uddannelser og baggrund. Der blev vist en kæmpe interessere i at løse problemerne. Hvordan kan det så være, at vi ikke optager 500 studerende hvert år, når det nu er os de råber efter? Det er nu kampen er gået ind for at få flere studerende, og den fortsætter helt til deadline for kvote 1. Men vi skal gøre det til en fælles kamp. Vi har brug for alle vores studerende, der skal være med til at brede kendskabet til LIFE og det vi står for. Vi så i december, hvor stor en interesse der var, vi skal bare ud til den enkelte borger. Og målet det er klart. Vi stopper ikke før vi alle kan gennemføre mormor-testen med succes. Denne test går i al sin enkelthed ud på, at fortælle hele sin familie at man læser Naturressourcer på LIFE, og vi kender alle situationen. Straks får vi spørgsmål som Hvad er det? Hvad bliver du så? Hvor er det henne? Hvad kan du så? Det skal jeg lige have skrevet ned. osv.. Den dag mormor svarer tilbage: Det skulle også være en rigtig god og brugbar uddannelse., ja så har vi nået målet. Andreas Carstensen FN-Formand 2 3

3 Amarican Perspectives on a Changing Climate By Adam Bank Letz, Stud M.Sc at the University of Illinois Much have already been said and written about the UN Climate Summit in Copenhagen. Therefore at first it actually felt like an impossible task to write anything new in a renowned and well-written magazine like FNAT. Unlike the American Medias (i.e. NYT, CNN and NPR) that I normally follow from my selfimposed exile at University of Illinois in the Midwest; Danish newspapers and electronic news outlets generally provides unbiased and thoroughly researched stories about climate change and the UN-process. Danes are generally speaking very wellinformed about the issue, FNATs readers in particular. It is not the case in the United States; here we are constantly challenged by misinformation or no-information at all, e.g. by Fox-news, and even the in Denmark highly praised Daily Show fails to tell the Americans something that is close to be a true story on the climate negotiations. Thus, it is highly unlikely that the US will sign off on any international binding agreement on climate change, simply because most Americans are unaware of their elected leaders lack of leadership. Furthermore, the political climate in D.C. is hostile beyond comprehension which makes most legislative work very difficult. Also, in an election year few politicians are willing to invest political capital in increasing Joe the plumbers energy bill. That s the message that I offer you today; we will not get an ambitious climate agreement anytime soon. US politics; Political movements in the US, such as the environmental movement, tend to be cyclic. It is my impression that the green-rush is over and that we have seen the peak of the sustainability wave environmentalists have been riding the last couple of years. Take for instance the former presidential candidate John McCain, who in the past has been a great proponent of regulation of GHG-emissions. He has now taken climate change (and environment) off his platform for reelection for the US Senate, simply because the voters don t care anymore. The window of opportunity, that was opened by the energy crisis in 2007 and the release of Al Gore s An Inconvenient Truth, is closing with an unprecedented pace and I don t think there is much to do about it. Before the climate summit former Climate Minister Connie Hedegaard more than once claimed that the US was on the roll for change, however, my experience from the a small college town in the Midwest suggests something different. People are losing their jobs, facing furloughs, and yet they have not started to do the only smart thing; save energy in order to save money. Furthermore few see a connection by their exploitation of resources and climate change. COP15 a looser! Let s just be honest COP15 was a failure; the Copenhagen Accord is not binding, and according to a report that was leaked by UNFCCC the current reduction commitments will result in a 3 Celsius degree temperature increase within the next century. Also, the Danish presidency was unprepared for the massive pressure by the G-77 (the developing) countries and China that the world witnessed in the plenary hall. As somewhat of an excuse, I believe most observes where unaware of the cohesiveness of this new emerging block of countries. Even though much blame has been directed towards China, I personally think at the US (and in part EU) is equally guilty. The US hostility towards any global regulation on GHG-emissions over the last 17 years (since the framework convention was signed in Rio in 1992) killed the negotiations a long time ago, maybe already back in Marrakesh in 2001 where US decided to opt out of the Kyoto Protocol. The argument by the Americans has often been, do you want an agreement or not this is the best we can do and a weak deal is better than no agreement. At this time, however, I think it should be obvious that no deal is actually better that what-ever the Copenhagen Accords is and what the UN system can provide. The Europe countries must continue to tighten their regulation of emissions and maybe at some point America will notice that the train with green energy technologies has left the platform without them. In the meantime weekly attacks by coal lobby will go on and undermine support by the public even further, e.g. by Faces of Coal, or the more than 2,000 industry lobbyists hired by U.S. Chamber of Commerce that is fighting regulations on emissions. Clean coal and nuclear; According to anonymous sources in the White House, President Obama is planning to invest significant political capital in getting a climate bill through Congress. However, because of the landslide election in Massachusetts that crushed the democratic filibuster prove majority in the Senate, bipartisanship is a necessity. Therefore Obama tries to reach out for centrist Republicans (and right leaning Democrats from states with major coal and oil interests) in the Senate and House of Representatives, with promises of support of clean coal (read carbon capture and storage), more support for nuclear power plants. In the State of the Union speech he even suggested that the US should increase of shore oil exploration, to become energy independent. This will most likely dilute the current energy bill that is underway and indirectly determine the ambitions for the COP next year in Mexico. Response; Now some political leaders, including KUs former Pro-Rector and current Climate Minister of Denmark and president of COP15 Lykke Friis, say that it is unlikely that a legally binding agreement will be signed in Mexico City (at the COP16). That 63 countries including the United States has taken note of the Copenhagen Accords (as of February 4th 2010) does not change my conclusion, the conference was failure and there is a very long way to go. As an American environmentalist from the Post Carbon Institute I meet at the COP wrote to me a couple of days ago: Mexico sounds like a loser already, yes. This is why we focus on resiliency, on what to do after the crash, and less on what to do to prevent it. There may be no solutions, but instead RESPONSES. Time for talking is over, but what should ones response then be? Adam Bank Lentz is a graduate and Fulbright student at University of Illinois, Urbana-Champaign, and was a delegate at the COP15 for Energy Crossroads. You can read more about his experience from the conference at: Det laver bestyrelsen i din faglige forening Af Klara Cecilia Gunnarsen, Næstformand i FN Foreningen af Naturressourcestuderende (FN) repræsenterer de ca studerende på 2 bacheloruddannelser og 9 kandidatuddannelser over for ledelsen på institutterne, fakultetet og universitet. FN er en faglig, social og politisk studenterorganisation. Vi er i bestyrelsen 11 repræsentanter, der holder hjulene i gang mellem generalforsamlingerne og varetager relevante emner for foreningen og dens medlemmer. For en måned siden afholdt DSR Uddannelses politiske seminar (UPS). Her var FN og bestyrelsen godt repræsenteret. Vi mødte de andre bestyrelser i DSR, diskuterede undervisning og lavede workshop om problemhåndtering. Det var et super arrangement arrangeret af DSR, som afsluttedes med middag og fælles A-vej. Som mange af jer nok har bemærket har der, om muligt rodet endnu mere på FN s kontor, end hvad der plejer. Væggene er blevet malet og interiøret er langsomt ved at blive erstattet af nye flotte møbler. Inden påske vil bestyrelsen derfor invitere alle medlemmer til reception, hvor båndet skal klippes og det nye kontor vises frem. Så glæd jer til invitationen popper op i inboxen! Rusinstruktørholdene for de to rusture er blevet sat i samarbejde med FB. Vi har endvidere holdt fællesmøde mellem bestyrelserne for at diskutere, hvordan vi sørger for at FN/FB laver de bedste rusture, så alle på turene føler, at de får den bedst mulige start på studiet. I den nye bestyrelse har der fra start været en del snak om internationalisering. Vi er enige om, at det vil gavne alle medlemmer, hvis vi kunne få flere internationale studerende i foreningen og i interessegrupperne. Det er klart, at det er en langsommelig proces, men små tiltag går i denne retning. I år vil vi forsøge at sende materiale på engelsk til de nytilkomne udenlandske kandidatstuderende og til sommer vil vi lave interesseløbet tilegnet både bachelor russere og internationale kandidatstuderende. På denne måde håber vi at FN på sigt bliver en mere åben og attraktiv forening for både danske og udenlandske studerende. Bestyrelsen har indledt et samarbejde med Det Økologiske Råd, som bl.a. betyder at FN s medlemmer fremover vil kunne få et års gratis medlemskab af foreningen. Det Økologiske Råd er en akademisk forening som laver baggrunds research, og kommenterer relevant forskning og publikationer inden for nogle af de områder, som vi mener FN s medlemmer har interesse for. De har et medlemsblad, hvor en del af disse publikationer præsenteres. Vi er også i gang med at planlægge nogle debataftener, men mere om dette vil komme i nærmeste fremtid. Til LIFE s fødselsdag d. 8. marts vil bestyrelsen som sædvanligt uddele The International Grant for Natural Resource Students til internationale studerende, som har gjort sig særligt bemærkede blandt underviserne. Til sidst vil jer gerne minde jer om, at medlemmer altid kan søge penge hos FN til faglige arrangementer i interessegrupper og lignende. Vi behandler ansøgninger til møderne ca. hver 3. uge. I kan følge vores arbejde på hjemmesiden og er naturligvis velkomne til at sende os en mail (fn@dsr.life.ku.dk), hvis i har en kommentar eller får en god idé til noget vi kan arbejde med. Foreningen af Naturressourcestuderende - hvem, hvad og hvor? Foreningen af Naturressourcestuderende (FN) er en faglig og politisk studenterorganisation på det Biovidenskabelige Fakultet, ved Københavns Universitet. FN repræsenterer de ca studerende på 2 bacheloruddannelser og 9 kandidatuddannelser over for ledelsen på instituter, fakultetet og universitet. FN s organisation består bl.a. af FN s uddannelsespolitiske udvalg (UPF), der varetager vi studerendes interesser i undervisningsudvalg (UU) på i alt 7 institutterne, i naturvidenskabelig studienævn (NSN) og akademisk råd, arrangementsudvalget (FNIS), medlemsbladet (FNAT) samt i alt 8 forskellige åbne interessegrupper. Ud over dette arbejder vi tæt sammen med fagforeningen JA, hvor vi er repræsenteret i de styrende politiske udvalg. FN er én af fem studenterforeninger på Fakultetet, der tilsammen udgør fakultetsrådet DSR De Studerendes Råd. Endvidere er FN et fagråd i Studenter Rådet (SR) på Københavns Universitet. De 11 uddannelser repræsenteret af FN er: Jordbrugsøkonomi (BA) Naturressourcer (BA) Agricultural Economics (Jordbrugsøkonomi) Horticultural Science (Havebrugsvidenskab) Agricultural Development Agriculture (Agronomi) Landskabsforvaltning Environmental Chemistry and Health (Miljøkemi og Sundhed) Environmental- and Natural Resource Economics (Miljø- og naturressourceøkonomi) Paresitology (Parasitologi) Forest and Nature Management (Skovbrug) Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at henvende dig til bestyrelsen på fn@dsr.life.ku.dk 4 5

4 Giver Grøn Vækst bedre hotelservice i Jylland? Af Jakob Ulstrup, Naturressourcestuderende Ikke alene var det sindsoprivende, hæsblæsende og skide hyggeligt i en meget bred forstand. Det var også super inspirerende! - Det er de tanker, der umiddelbart dukker op i Deres Skribents hoved, når han tænker tilbage på konferencen for planteavlsinteresserede i enhver afskygning: Plantekongres Kongressen, som er en årligt tilbagevendende todages begivenhed, afholdes af DJF og DLBR i fællesskab, og for den opmærksomme læser vil det ikke være overraskende, at kongressen fokuserer på dansk planteproduktion. Traditionen tro åbnedes med Landsplanteavlsmødet, og arrangementet blev skudt i gang med taler af både organisatorisk og politisk karakter. Den nyslåede formand for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, indledte med et indlæg, hvor fokus lå på den aktuelle økonomiske situation i dansk planteproduktion. Kreditklemme, lavkonjunktur og et for stort globalt kornudbud, var de væsentlige problemer, sagde han, som ikke kunne opvejes af den hidtil største danske kornhøst, som vi bjærgede i Miljøafgifter og restriktioner er med til at hæmme vores konkurrenceevne, vurderede han, og Grøn Vækst synes at være endnu en politisk aftale med enorme begrænsninger. I forlængelse af disse bekymrende bemærkninger fremhævede Carl Åge Pedersen, direktør for Landscentret, Planteproduktion, en lang række områder, hvor landbrugets naturforvaltning faktisk i en årrække har vist bedre og bedre takter, og pointerede særligt de store faglige udfordringer, der ligger i stadigt skrappere krav til gødsknings- og pesticidanvendelsen. Argumenterne blev underbygget med en hurtig præsentation af de forgangne års mest interessante forsøgsresultater. Og til Deres Skribents store glæde blev der mestendels stillet skarpt på mulighederne frem for begrænsningerne. Som studerende er det særligt glædeligt, når landbruget betegnes som et erhverv, der hungrer efter ny viden. Dét må der da være nogle positive perspektiver i for os fra LIFE, hvad enten vi interesserer os for forvaltning eller produktion! Fødevareminister Eva Kjer Hansen udtrykte forståelse for den økonomiske sump, som mange landmænd mener at befinde sig i. Stort mere fik Deres Skribent desværre ikke ud af hendes tale, hvilket formentlig skyldes, at man naturligt nok udtrykker sig meget forsigtigt, når man befinder sig så dybt inde i løvens hule, som hun gjorde denne dag. Den store spørgelyst blandt de mere end deltagere indikerede dog, at ministeren bestemt ikke var kedelig. Jacob Bagge Hansen, kontorchef fra Landbrug & Fødevares Bruxelles-kontor, tog over med en vurdering af den fremtidige planteproduktion i EU som helhed. Her blev det altså lidt langhåret, hvilket mandens titel kontorchef da også mere end antyder. Efter det store fællesmøde fortsatte kongressen med faglige indlæg i enhver afskygning. De forskellige sessioner varede 45 minutter, og blev afholdt i forskellige mødelokaler rundt omkring i Kongrescentret. Den logistiske udfordring var selvsagt enorm, men arrangørerne løste opgaven til perfektion. De faglige temaer varierede lige fra markteknologi, gødskning og udbytteoptimering, henover medarbejderpleje, strategi og klimaproblematikken, til årsmøde i både Frøsektionen og Specialudvalget for kartofler. Der var noget for enhver smag og som antydet indledningsvist, giver sådan et par dage i dén grad åndeligt brændstof, der motiverer til at stikke næsen i de mange, tykke bøger. Godt nok havde sovsen en umiskendelig snert af noget brændt (hvilket Deres Skribent ikke umiddelbart var begejstret for), men det blev opvejet af maden i øvrigt, rødvinen og den levende musik til den store festmiddag på førstedagen. Stemningen blandt de mange landmænd, rådgivere og forskere var uovertruffen, hvilket tydeligt bemærkedes, da der efter middagen blev spillet op til dans. Hvad menuen bestod af, og hvem der underholdte, ville jeg ikke kunne svare på. Så god en aften var det! Nuvel, Deres Skribent må da indrømme, at det hverken var de faglige indlæg eller festmiddagen, der gjorde det allerstørste indtryk på turen til det jyske. Sammen med sine medstuderende fra kurset Tema Plantevidenskab, var Deres Skribent nemlig blevet begunstiget med et nøglekort til Hotel Hammerum, for der skulle vi overnatte. Nu er jeg godt nok ikke hotel-anmelder, og egentlig heller ikke videre berejst, men laksefarvede sengetæpper og palisanderbeklædte vægge i spisestuen i kombination med den autentiske kro-mutters overordentligt venlige betjening, må da absolut kunne anspore en god del af Jer, Kære Læsere, til at aflægge denne Midtjyske hotelperle et visit! I parentes bemærkes, at hotellet kun ligger et banan-kast (= 5 km) fra downtown Herning, hvor Plantekongressen blev afholdt. Inspiration på Heden Af Jesper Svensgaard, Naturressourcestuderende Programoversigten for plantekongressen 2010 viste 87 forskellige indlæg at vælge mellem hhv. tirsdag eftermiddag d. 12. januar, samt hele onsdag d. 13. januar i dette herrens år Og som noget nyt var der i år en hel dag (torsdag d. 14. januar) tildelt de mere miljø-interesserede. Så det var en spændt mand, i form af Jeres undertegnede, der en tidlig tirsdag morgen drog afsted mod hedens hovedstad Herning med en god flok studerende fra universiteternes højborg, LIFE. Det var min 7. Plantekongres, og indtil nu er jeg aldrig taget skuffet hjem. Så forventningerne var høje. Her er et lille indblik i de sessioner, der brændte sig ind i mit sind. Klima og medieludere Formiddagen gik, som beskrevet på forrige side af min ærede medstuderende, med Landplanteavlsmøde. Så jeg springer forbi en fremragende middagsbuffet og frem til eftermiddagens første 2 indlæg om klima med bl.a. Jørgen E. Olesen fra DJF. Og jeg blev chokeret: Det ser ud til, at det bliver varmere!!! Men spændende var det, dog uden så meget nyt under solen. Efter de gode oplæg om klima og COP 15 efterspillet for dansk landbrug, var jeg spændt på næste oplæg af skuespiller Jens Arentzen. Jeg har hørt ham før, og havde store forventninger. De blev opfyldt! Han satte gang i salen fra begyndelsen af hans oplæg om, hvordan man skal fange tilhørerne. Drop power-point og brug enhver forstyrrelse til din fordel. Dette illustrerede Hr. Arentzen straks, da et kvindeligt offer blandt publikum, med den mindste forstyrrelse, kom i centrum, hvor hun blev betegnet som linselus og medieluder. Umiddelbart lyder dette for læseren nok ret provokerende, men alt var med et glimt i øjet, og blev netop brugt af Arentzen til at illustrere, hvordan forstyrrelser og brud i oplægsrutinen kan ruske en sal op til dåd. Det levende show fortsatte med skæve indslag og pludselige brug af udvalgte individer blandt publikum til understregning af pointer. Og takehome-messages: 1) Brug det skæve og uventede i dit oplæg, og gør det levende, frigør dig af fast manuskript og power-point. 2) Du skal kunne lide, og respektere dit publikum, og være til stede når du taler. 3) Du skal udfordre publikum, stil evt. spørgsmål eller provoker. Man gik fra det oplæg med en lyst til at prøve sin nyerhvervede viden af i praksis. Jeg vil prøve at huske det til mine næste oplæg! Og angående Jens Arentzen: prøv ham! Filosofiske tømmermænd Næste dag var undertegnede præget af, at første dag endte i kongresmiddag med bar ad libitum under maden man var træt! Men af sted til nye spændende oplæg det gik. Formiddagen gik med flere oplæg om Regeringens Grøn Vækst pakke i forhold til pesticider, gødskning samt mulighederne for landbruget under de nye kommende regler. Ikke just en positiv stemning, der var blandt tilhørerne. En tilhører rejste sig endog op, og opfordrede alle kommende unge landmænd til at pakke tasken og finde landbrugslykken i andre lande. Når så samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vælger at sende en usandsynlig tam og semi-arrogant kontorchef (han valgte i høj grad at understrege pointerne fra Arentzens oplæg ved at gøre netop det fuldstændigt modsatte) af sted til Herning, for at forsvare Grøn Vækst, så fyrer man sgu da helt op for bønder og konsulenter i dansk planteavl. Eftermiddagen startede med oplæg om et produktionseventyr med bioethanol ved Kalundborg. Et spændende projekt, der lyder som potent indenfor produktion af 2. generations bioethanol. Jeg glemte tømmermændene for en stund. Og så var det på tide med endnu et lidt skævt oplæg, nemlig dansk planteproduktion set gennem øjnene på filosof, mag. art og cand.mag. (fed titel) Arno Victor Nielsen. En interessant måde den mand formåede at vende tankerne om dansk landbrug helt på hovedet, og få undertegnede til at trille en tanke. Eksempel: Det er en pudsighed, at den af bønderne udvalgte formand for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack (eller rands Axel Michael greve Brockenhuus-Schack hvis man går på Wikipedia), der ud over at varetage landbrugets interesser, også repræsenterer en adel, der i gamle dage mest kendetegnedes ved slavelignende og umenneskelige forhold for netop bønderne. Undertegnede tog det dog som tegn på, at erhvervet og samfundet har rykket sig en smule siden da. Nu er bønderne ikke slaver under adelen længere, men under bureaukratiet. Nye og andre udfordringer er os i hænde, lad os bare kalde dem Grøn Vækst. Dette blev enden på min 7. Plantekongres med både faglige, samt mere skæve indlæg, der puster til den videnskabelige inspiration hos en semi-ung akademiker-wannabe, og jeg glæder mig allerede til næste år. Turen går til...skyttegårdens Østershatte Af Bjarne Larsen, Stud. M.Sc. hort Den 15. januar 2010 drog en skare af Havebrugsgruppens garvede medlemmer til Borup, for at besøge Skyttegårdens Østershatte. For enden af en lang snebelagt grusvej ankom vi til Danmarks eneste producent af østershatte. Virksomheden ejes af et ægtepar, der selv varetager produktionen af de velsmagende svampe! Efter at have fået en spændende introduktion til stedet, fik vi en grundig rundvisning i de gamle staldbygninger. Her foregår forarbejdelsen af halmen, som østershattene dyrkes på. Svampene dyrkes udelukkende på ren, fugtig halm. Hele processen og dyrkningsmåden er meget simpel, men kræver et højt hygiejneniveau, så der ikke sker forurening med skadelige svampe. Dyrkningen foregår ved, at en masse halm bliver blandet med en masse vand i en stor tromle. Herefter får det lov til at stå nogle dage, hvor der sker en voldsom varmeudvikling i halmen. Herefter køles halmen ned, og svampesporerne tilsættes. Den fugtige halm med svampesporerne pakkes nu i en masse klare plasticsække med huller i. Sækkene placeres i en stor ladebygning, og i løbet af et par uger titter de små østershatte frem af hullerne i sækkene - og høsten kan starte! Der bliver startet et nyt hold svampe op hver 10. dag, således, at der kan høstes friske, velsmagende østershatte hver dag - hele året rundt! Efter en spændende rundvisning drog vi, glade og oplyste om svampedyrkningens ædle kunst, atter tilbage til Frederiksberg. Med i bagagen havde vi 2 kg gode, friske østershatte, som vi kunne se frem til at sætte tænderne i. Fast besluttede på, at vi mange gange fremover ville købe Danske Østershatte i forretningerne - som vi jo nu vidste, hvor kom fra - hastede vi alle hjem for at tilberede en dejlig lun portion østershattesuppe på en kold januardag. 6 7

5 Besparelserne på LIFE Af Thomas Christian de Bang, Agronomstuderende På finansloven for 2010 er der afsat 14 milliarder til de Danske Universiteter, det største beløb nogensinde! Her på Københavns Universitet modtager vi 3,6 millioner flere kroner i 2010 end i Det kan derfor virke omsonst at KU samtidig skal spare millioner kroner, og samtidig befinder sig i en historisk fyringsrunde, hvor 117 stillinger skæres væk. Særligt hårdt går det ud over os på LIFE, hvor der skal spares 25 millioner kroner i 2010, og hvor 50 afskedigelser netop er blevet gennemført i januar. På FNAT har vi spurgt David Salomonsen, tidligere formand for Studenterrådet og nuværende medlem af KU s bestyrelse: Hvorfor er det gået så galt? Der er flere årsager til at det er gået galt. F.eks. skærer regeringen hvert år 2 % af vores uddannelsestilskud, hvilket bestemt kan mærkes. Dels er vi afhængige af globaliseringsmidlerne, hvis størrelses desværre reguleres ift. BNP og dels er der fra bl.a. videnskabsministerens hold en stigende tendens til at øremærke tilskudskronerne. Endelig har skift i studenteroptaget fagene imellem også betydning, ligesom det faktum at der i dag ikke er tradition for nogen videre solidaritet fakulteterne imellem (STÅ = et studenter årsværk. Et fald i studenteroptag, fører til et fald i STÅ-indtægter, red.). Jeg synes at det er en virkelig trist situation vi står i. Foruden de menneskelige konsekvenser, som fyringerne medfører, så forvoldes der skade på forsknings- og uddannelsesmiljøer, som kan tage årtier at genoprette, selv hvis den økonomiske situation igen skulle forbedres. Vi får ringere uddannelser og mindre forskning, til skade for både den enkelte og for samfundet som helhed. Sidste år på Biologisk Institut, blev 20 % af underviserne fyret. Det samme sker i år, hvor der yderligere skal afskediges en stor del af underviserne. Hvordan er din vurdering? Fortsætter fyringerne rundt om på fakulteterne (f.eks. LIFE) i de kommende år, ligesom vi har set det på Biologisk Institut de sidste par år? Hvis vi skal undgå at fyringerne fortsætter, er der efter alt at dømme behov for handling nu. Det er en politisk opgave at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for universiteterne og en universitetsopgave at anvende midlerne så godt som overhovedet muligt. I øjeblikket leverer videnskabsministeren ikke sin del der mangler simpelthen penge. Samtidig er det uklart hvad der vil ske efter 2013, hvor der pt. ikke er udsigt til flere globaliseringsmidler. Studerende, undervisere og universitetsledelse har en fælles opgave i at få skabt fortsat opmærksomhed om universiteternes underfinansiering, og dermed få lagt et politisk pres for at øge især de frie midler. Samtid kunne det også være interessant at se på en finansierings- og eller budgetmodel, der arbejder med nogle længere tidshorisonter end de nuværende. Det ville sandsynligvis gøre det mere smertefrit for KU, at tilpasse sig udsving i indtægtsgrundlaget. Da det gik op for KU s ledelse midt i december, at der skulle spares et større millionbeløb allerede i 2010, skulle det gå hurtigt med at finde steder at spare. Her på LIFE er vi særligt hårdt ramt af fyringer, derfor henvendte Deres FNAT skribent sig til dekan Per Holten-Andersen for at høre om situationen på LIFE. Jeg spurgte ham: Hvilke årsager er der til, at mere end en tredjedel af KU s besparelser skal findes på LIFE? Det forholder sig sådan, at vi er lige så hårdt økonomisk ramt som de syv andre fakulteter på KU. Grunden til at de tørre fakulteter generelt ikke skal spare er, at de i år har fået forhøjet deres STÅ-taxameter, (Fakulteterne modtager x-antal kroner per bestået STÅ, red.) og dermed har øget deres indtægter, hvorfor de tre tørre fakulteter har undgået besparelser. SUND havde en sparerunde sidste år, og havde så at sige sparet op til at have frie penge. På NAT, LIFE og SAMF har det ikke været muligt at undgå at afskedige medarbejdere. Der er tre hovedårsager til at vi er hårdt ramt på LIFE; I) Faldende indkomst. Ledelsen på KU besluttede, at mindske det beløb der videreføres til fakulteterne, hvilket reducerede indtægterne på LIFE med 25 millioner kroner. II) Mindre evne end forventet, til at overflytte ansatte til ekstern finansiering. Mange ansatte på LIFE er i forvejen finansieret af eksterne midler, og derfor har det ikke været muligt i så stort omfang som forventet, yderligere at overflytte fastansatte til denne form for finansiering. Vi er meget højt gearet på LIFE, når det gælder ekstern finansiering, op mod 50% af vores forskning er finansieret på denne måde. III) Indefrysning af vores opsparing. På LIFE har vi en opsparing på ca. 100 millioner kroner, og mange af institutterne havde budgetteret med at bruge af opsparingen i Det blev imidlertid besluttet i KU s bestyrelse at indefryse opsparingen i 2010, hvilket er en medvirkende årsag til den afskedigelsesrunde vi har haft. Hvad er årsagen til at bestyrelsen besluttede at indefryse disse opsparinger? KU s bestyrelse er rettelig af den opfattelse, at KU skal have en økonomisk buffer til at modstå større, uforudsete forandringer. Bestyrelsen har vurderet at KU s nuværende opsparing ikke er af en størrelse, så den kan tåle at blive reduceret. Det samlede budget på KU er på 7 milliarder, så den nuværende opsparing på 450 millioner svarer ikke til mere end 3 ugers forbrug for hele institutionen. Endvidere er det sådan at opsparingen er ujævnt fordelt mellem fakulteterne. Således er de fakulteter med stor opsparing, og dermed bedst orden i økonomien, paradoksalt nok blevet hårdest ramt. Fremadrettet vil det blive sværere at planlægge sin økonomi. Basismidler bliver der færre af, mens mængden af øremærkede midler bliver større. F.eks. er der afsat flere penge til ph.d.- området, samt flere penge til bygninger. Vi så en stor fyringsrunde på Biologisk Institut sidste år, som bl.a. var forårsaget af faldende STÅ indtægter, da optaget af studerende faldt. Den tilførte pengemængde stiger samlet set, men langsigtet økonomisk planlægning synes besværliggjort pga. uvished og mulige fluktuationer i indtægterne. Kommer vi til at se flere fyringsrunder som denne her? Og hvordan vil I undgå at det sker igen? Fra KUs bestyrelses side har man sagt, at universitetets opsparing skal være af en vis størrelse, så man har en buffer til at klare uforudsete underskud. Derudover bliver vi nødt til at lave langsigtede budgetter, og KU har lagt op til at der skal budgetteres tre år ad gangen i stedet for ét år, som det er nu. Det vil medføre at man kan planlægge både de kommende års forbrug, samt opsparing og nedsparing som måtte være hensigtsmæssig for at ind- eller udfase større forandringer. Hvis ikke vi formår at foretage sådanne mere langsigtede planlægninger af vores økonomi, så vil underskud i budgettet skulle klares hér og nu, og dermed resultere i afskedigelser af staben, da lønninger er langt den største udgift på budgettet. Så, nej, jeg kan ikke garantere at vi ikke vil se flere afskedigelsesrunder i fremtiden. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig noget vi skal gøre alt for at undgå. Bl.a. ved at planlægge vores økonomi længere frem end ét år af gangen. På de fleste af universitetets gange sukkes der efter en større andel af basismidler, således at en større andel af de ansattes tid bruges på forskning, og ikke til at søge ekstern finansiering. Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for rektorkollegiet, har ligeledes givet udtryk for at en større andel af basismidler er ønskeligt. Som dekan på LIFE, ønsker du så ligeledes en større del af indtægterne som basismidler? Årsagen til at basismidlerne er faldet, er den at politikerne ikke mener at universiteterne har leveret under det gamle system. Det var bl.a. derfor vi fik en bestyrelse i den nye Universitetslov, som bl.a. skulle sikre at universiteterne var rimelig effektivt ledet. Til gengæld skulle universiteterne befries for en stor mængde detailstyring. Det er vi ikke blevet, og jeg er enig i, at den store mængde detailstyring der er i dag, skal nedbringes. Øgede basismidler, ja det ville være fint, men under det ansvar vi er blevet tildelt. Rent politisk ser det imidlertid ikke ud til at selv et regeringsskifte vil ændre på tingene. Jeg mener det er vigtigere, at vi formår at planlægge over længere tidshorisonter, så vi ikke ender i en lignende situation, som den vi er kommet i for Finansloven udmeldes i november og KU s bestyrelse vedtager næste års budget i december måned. Det levner ikke muligheder for fleksibelt at foretage tilpasninger, der skal træde i kraft allerede 2-4 uger senere. Sparerunde rimer umiddelbart ikke på bedre uddannelse. Hvilke konsekvenser vil besparelserne få for uddannelsesniveauet på vores uddannelser? Det ville være forkert af mig at sige, at der ikke er konsekvenser - for det er der. Dog er det enkelte nedslag, og ikke store generelle besparelser. Der vil være enkelte valgfrie kurser der forsvinder, og det kan f.eks. gælde fag hvor den ansvarlige VIP er afskediget. Der bliver ikke nedlagt obligatoriske kurser. Derudover har vi på LIFE i forvejen en løbende rationaliseringsproces i gang, hvor kursus-udbuddet bliver trimmet. Det vil betyde at en række kurser vil blive lagt sammen, således at man samler de bedste kompetencer på de enkelte områder i ét kursus. Men det har intet med besparelserne at gøre, det er en øvelse der har kørt i flere år og vil fortsætte fremover. Det er blevet indmeldt fra nogle institutter, at der vil blive sparet på laboratorieøvelserne. Her vil man nogle steder bruge færre materialer, genbruge præparater indenfor veterinærområdet, udskyde investeringer af materiel og øge brugen af ph.d. er til øvelserne, samt reducere vejledningsintensiteten ved øvelserne. Det er dog ikke generelt, men gældende for enkelte institutter, og som sagt er det samtidig led i den almindelige rationaliseringsproces. Det er derfor vigtigt at I som studerende, hvis I oplever noget der ikke synes fagligt rimeligt, tager det op i studienævnet og undervisningsudvalgene, så I kan påvirke og holde øje med processerne. Men spare skal vi - det kan vi ikke undgå. De Studerendes Råd (DSR) har med en happening i Marmorhallen, hvor ophængte trøjer skulle symbolisere de nedlagte stillinger og ved uddeling af flyers, forsøgt at gøre de studerende opmærksom på de besparelser der er foretaget på LIFE. Vi spurgte DSR: Hvad fik jer til at bryde ind i Marmorhallen en søndag nat for at hænge trøjer op? Vi har fået god respons på vores aktion. Vi opnåede vores mål, nemlig at oplyse de studerende om at besparelserne rammer os betydeligt. Der har været en udbredt tro på at det rammer nok ikke mig, men det gør det. Derudover ville vi gerne vise, at vi er bekymrede omkring besparelserne. Sidst men ikke mindst, ville vi vise de ansatte at vi ikke bare ser mellem fingre med at de er blevet afskediget. I DSR s hovedbestyrelse har de en lidt anden opfattelse besparelsernes konsekvenser for vores uddannelser, end den vores dekan Per Holten-Andersen har: Kurser bliver nedlagt, og adskillige studerende der er i færd med deres bachelor- eller kandidatprojekter, har mistet deres vejleder. Udtaler DSR, og supplerer: I fremtiden vil det blive sværere at få oprettet kurser med få studerende. Studenterservice mister tre ansatte, hvilket bl.a. betyder at de holder helt lukket om fredagen. Uddannelse og Studerende har mistet mange folk, hvilket betyder at indførslen af IT til eksamen bliver nedprioriteret, eller med andre ord: det kommer ikke foreløbigt. Laboratoriearbejde bliver skåret ned, og nogle præparatøvelser hos dyrlægerne bliver helt aflyst. Vi vil højst sandsynligt se flere konsekvenser i fremtiden. Hvordan vil DSR arbejde for at forhindre at uddannelserne ikke forringes, som følge af de nuværende realiteter? I og med der er færre penge at gøre godt med, er det umuligt at forhindre forringelser. Vi bliver ved med at holde øje med besparelserne, og vi vil via dialog med ledelsen kæmpe for at uddannelse bliver ramt så lidt som muligt. Vi holder også øje med hvilke fag der bliver nedlagt, og vil prøve at finde alternative løsninger. 8 9

6 Den 22. og 23. april 2010 afholdes Virksomhedsmessen under navnet Networks for LIFE your career event. Det er ikke kun navnet, der er nyt. Networks for LIFE byder også på en lang række nye tiltag for alle studerende. der gerne vil have jord under neglene hos virksomhederne eller som søger ny inspiration til valg af fagpakke, specialisering eller valgfag. Virksomhedsmessen, der i år skal afholdes for 11. gang har fået nyt liv. Vi studerende i DSR-udvalget er gået ind i et tættere samarbejde med LIFE Fakultetsservice om at arrangere og revitalisere messen under navnet Networks for LIFE your career event. Ud over det nye navn, byder arrangementet også på en lang række nye tilbud og muligheder for at få den kontakt til virksomhederne, der er afgørende for det første job. Dit netværk er vejen til dit første job Networks for LIFE er ikke kun til for jobsøgende studerende i slutningen af studiet. Den er til alle årgange på LIFE. Networks for LIFE handler om alle de muligheder, der ligger i bachelorpraktik, specialesamarbejder, erhvervsprojekter og studiejob, som formand for Networks for LIFE og studerende på Landskabsforvaltning Mette Sonne fortæller. Over halvdelen af de nyuddannede LIFEkandidater, får deres første job ved at de allerede har kontakt med virksomheden. Derfor kan en aftale om et ulønnet erhvervsprojekt være det, der skaffer dig et job, når du er færdig med din uddannelse. Erhvervskontakt i studietiden Mette har selv søgt virksomhedskontakten i løbet af studiet og fortæller; Den nærmeste kontakt oplevede jeg under mit erhvervsprojekt som foregik i Bornholms Regionskommune og Bornholms Landbrug til deling. Det var spændende at se virksomhederne indefra og se at jeg faktisk har lært ting, som kan bruges til noget, fx GIS. Jeg fik endda givet et par af medarbejderne i kommunen en a-ha oplevelse omkring noget ny viden de ikke kendte til. Praktikperioden har givet Mette flere kontakter i det bornholmske og der er måske en åbning til også at skrive speciale i samarbejde med Bornholms Regionskommune. I hendes optik er Networks for LIFE en mulighed for at undersøge andre virksomheders tilbud, så jeg er sikker på at få det bedste og mest interessante specialeprojekt set fra min egen vinkel. Du kan læse mere om Networks for LIFE på: Network for LIFE = Virksomhedsmesse 2.0 Vet erne siger pænt tak :-) I juleferien deltog flere fra Veterinærernes Bestyrelse (VMF) i IVSA s Development Fund, som blev afholdt på Grenada. IVSA står for International Veterinary Students Association. Denne Development Fund, er et fond, der administreres af IVSA, hvor veterinære fakulteter - primært dem fra et tredje verdens land - kan søge midler til konkrete ting som bøger, ultralydsscanner og diverse andre objekter i forbindelse med hverdagen. IVSA samler penge ind gennem sponsorater og auktioner, hvor deltagerne af en event, som i dette tilfælde er de studerende, tager nogle ting med, de donerer, og derefter kan de købe andres ting. FN sponsorerede 5 af vores tasker, som vores VMF ere tog med til auktionen. 3 af disse blev solgt til euro på en såkaldt Silent Auction. De var meget populære, og blev budt på til sidste sekund. De sidste to tasker blev givet til deres Development Fund Officer, og kommer med til SAVMA (Students American Veterinary Medical Association) symposium i marts, som foregår i Wisconsin, med håb om at kunne sælges til en mindst lige så god pris. Auktionen i Grenada gav i alt omkring 2000 euro, så FNs tasker udgjorde altså en pænt stor del af det samlede beløb, og specielt når man ser på, hvor mange ting, der var i alt. VMFs bestyrelse siger mange tak for støtten. Næste år foregår IVSA event i Danmark fra d Juli, hvor IVSA Danmark er vært for årets sommerkongres med omkring 100 internationale deltagere. Internationalisation at LIFE By Eskild H. Bennetzen, Stud. M.Sc.-Agriculture DSR - International Coordinator LIFE has, and will for the future have, a comprehensive strategy of internationalisation. This affects that nearly all M.Sc.- programs is in English, that 60 % of all courses are in English and that 15 % of our fellow students are from outside Denmark. Looking only at the 9 M.Sc.-programs under FN; app. 50 % of the students are from outside Denmark and on top of this there are 100 students on international programs and several exchange students. There is no doubt that this has a great influence on the life at LIFE the question is whether we as Danish students are willing to welcome this situation and benefit from it?! Are we open to internationalisation? I think we all experience that internationalisation is providing some challenges. Some of the challenges we sometimes face are lower scientific standard, difficulties for teachers to manage a diverse international class room, potential pressure on our ways and habits for maintaining the traditions in our student environment, language barriers etc. But it also provides a large number of benefits - I can mention an international network, better language skills, diversified scientific perspectives, access to world-class teachers, educations and universities, strengthening our capabilities on a global scientific scene and finally ensuring a sufficient number of students on various specialisations. In my opinion these benefits are obvious to strive for and they are provided us for free and with both hands! Our obligation is to overcome these challenges - which we can since they are all institutional. Scientific and English standard for international students I think most of us has experienced that a few students in a class room can lower the scientific level this happens all the time and also by international students. Sometimes even more often on international courses due to the high student diversity. You may also end up in a group with a fellow student who barely speaks any English or don t have the LIFE-tradition of participation. This is of course not acceptable and LIFE knows that they have to do a better job at screening the incoming students or perhaps even set up some tests. Do we have barriers which prohibit integration? In this process of internationalisation we also should consider whether the ways we have organized ourselves in students unions, and social and scientific groups, imply obstacles and barriers for international students to join in, contribute and enjoy. The strategy of internationalisation will only succeed if we are able to create an environment where social and academic contacts are not made based on nationality, but rather on common interests and willingness to learn from and about each other. I believe we can do better in this! Right now we are very much letting the opportunity of a richer student environment pass us by we don t grab the opportunities. However, I don t believe we are to force some major changes and alter all our ways and habits. We have a beautiful history we have to hold on to but we also have a future, which is yet to be created. International students can greatly benefit from participating in our rich student communities, as we can from their experiences and ideas. As such, I think it is urgent that we open up ALL our student unions, groups and activities for international students - this to develop an environment where there is no difference between Danish and international students there must not be an US and THEM. Step one easy available information in English: In order to create this environment it is necessary to properly introduce the international students to the student environment at LIFE and motivate them to join in. We have a very strong tradition of doing so with students starting on bachelor level. This, of course, we have to keep on doing but why are we making almost no effort on integrating M.SC.-students Danish or international? To be appreciated is that the FN board is working on changing this. We need to 1) have all our information easy available in English on NetForum, 2) meet and inform all new students on opportunities for students at LIFE and finally 3) we have to be open open for new ideas, new traditions and open to speak English. "It is the Faculty of Life Sciences' goal to be one of Europe's leading life science universities with internationally competitive educations and research. The internationalisation process is therefore of key importance to the faculty's development and positioning." Dean Per Holten-Andersen Danish students studying abroad The past more than five years the number of students form LIFE who chooses to take a block/semester abroad has been decreasing. You may ask yourself why only less than 100 Danish students chooses to grab this great opportunity to travel, live in another country and culture, meet students from all over the world in a foreign environment, develop and get new perspectives on your scientific interests in short; get an experience for a life time - FOR FREE?! A survey from EDU Denmark shows that 70 % of graduated students regret that they didn t take the opportunity. I believe that a major reason for the decreased number is connected to the strict and intense teaching and setup of our educational programs partly coursed by the block structure. We simple don t have the surplus to create a window in our tight schedule. LIFE knows that if this tendency has to be altered it has to be much easier for us! This contains mainly three issues: 1. It has to be simple to see through the needed procedures and rules 2. there has to be credit transfer packages to ensure that we easily can find courses that give sufficient ECTS 3. there has to be a mobility window on each education where it is obviously easy to go abroad 10 11

7 Hvor er Naturressource-uddannelsen på vej hen? Nyt om NR revisionen By Charlotte Bjergegaard, NR studieleder (FNYS) Naturressourceuddannelsen blev udbudt første gang i september 2005 og har altså kørt i godt 4 år. Der er løbende sket mindre justeringer af uddannelsen på baggrund af evalueringer foretaget af tidligere studieleder, Lars Stoumann Jensen, men nu var tiden altså inde til et mere grundigt eftersyn. I oktober 2009 nedsatte prodekan for uddannelse derfor 3 forbundne arbejdsgrupper: A) Miljø og Planter, B) Skov, Landskab og Byer samt C) Styrker og svagheder i Naturressource-uddannelsen. Arbejdsgruppe C, Styrker og svagheder i Naturressource-uddannelsen, som jeg har stået i spidsen for, havde flere opgaver. De væsentligste var: Give et kort resumé af de overvejelser, der lå til grund for oprettelsen af uddannelsen Analysere styrker og svagheder i den nuværende uddannelse i forhold til kandidataftageruddannelserne (input fra arbejdsgrupperne A og B) Komme med forslag til den fremtidige opbygning af uddannelsen En af de store udfordringer på Naturressourceuddannelsen har været rekruttering! I september 2005 blev der optaget 99 studerende, og dette tal har siden svinget fra lidt over 60 til lidt under 100 og i 2009 var optaget på 71. En af forklaringerne på den lave søgning er formentlig uddannelsens bredde og dermed uklare profil, og der kan helt sikkert gøres mere markedsføringsmæssigt. Samtidig er det en ung uddannelse, som er ved at finde fodfæste, og som kan medvirke ved uddannelse af problemløserne til nogle af de udfordringer verden står overfor på naturressource-området. Det vil føre for vidt at redegøre for hele det analysearbejde som arbejdsgrupperne har været igennem, men sagt helt kort har den vigtigste opgave været at værne om de elementer, der har vist sig at fungere godt og justere de steder hvor der er et oplagt behov. Hvad er der så kommet ud af arbejdet, som umiddelbart før jul blev præsenteret for bl.a. naturvidenskabsstudienævnet (NSN) samt en række andre centrale personer? Igen ganske kort anbefaler arbejdsgruppen at Naturressourceuddannelsen forbliver en samlet uddannelse, men profilen skærpes via et delvist differentieret grundpakkeforløb og opstrammede fagpakker. Se faktaboks for lidt flere detaljer. Hvad så nu? Den reviderede version af uddannelsen forventes lanceret pr. 1/9 2011, så det næste stykke tid skal bruges på at få udviklet nødvendige nye, og justere på udvalgte eksisterende, kurser samt stramme op på fagpakkerne (bl.a. vejledende studieplaner). Desuden skal der sættes ind med målrettet markedsføring, og her håber vi også på at kunne trække på gode ideer fra de studerende, der jo om nogen har et indgående kendskab til og overblik over uddannelsen. Udklip fra rapporten: Arbejdsgruppen anbefaler at: NATURRESSOURCEUDDANNELSEN FORBLIVER EN SAMLET UDDANNELSE, MEN PROFILEN SKÆRPES VIA ET DELVIST DIFFERENTIERET GRUNDPAKKE- FORLØB OG OPSTRAMMEDE FAGPAKKER. Arbejdsgruppen lægger således afgørende vægt på uddannelsens branding udadtil (bevarelse af momentum i forhold til eksterne interessenter, uddannelsens volumen, viderebygning på hidtidig markedsføringsindsats) Arbejdsgruppen tager samtidig hensyn til ønsket om understøttelse af de studerendes fornemmelse for identitet, såvel indenfor en naturvidenskabelig profil som indenfor en forvaltningsmæssigøkonomisk profil. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der, hvor det er fornuftigt, indbygges elementer, der er identitetsskabende i forhold til aftager-kandidatuddannelserne og de endelige jobmuligheder. Arbejdsgruppen opfordrer til at markedsføring af uddannelsen tager afsæt i den skærpede profil og i de kandidatuddannelser, som Naturressourceuddannelsen naturligt fører til. SUCCESKRITERIERNE er målbare og klare: 3 år efter lancering, formentlig i 2012, er optaget minimum 100 studerende, og der er en balanceret fordeling mellem studerende på de enkelte fagpakker Frafaldet på uddannelsen er reduceret til 12% (førsteårsfrafald, korrigeret for studieskiftere) De tre arbejdsgrupper der blev nedsat i oktober 2009 bestod af studerende, samt centrale undervisere, studieledere og institutledere inden for naturressourceområdet. De tre arbejdsgrupper var: A. Miljø og Planter med studieleder for MSc. Agriculture, med Vibeke Langer, som formand. B. Skov, Landskab og Byer med studieleder for MSc. Landskabsforvaltning, med Henrik Vejre, som formand. C. Styrker og svagheder i Naturressource-uddannelsen med studieleder for BSc. Naturressourcer, Charlotte Bjergegaard, som formand. Den nye Naturressource-bachelor hvad er fup og hvad er fakta? Der har i den seneste tid svirret forskellige rygter om hvad der i fremtiden kommer til at ske med Naturressource-bacheloruddannelsen. Derfor har FNAT bedt studieleder Charlotte Bjergegaard om at kommentere nogle af disse rygter. Er det korrekt at linjen Husdyrvidenskab bliver splittet fra de resterende Naturressource-linjer, og bliver oprettet som en selvstændig bachelor til næste år? Det var oprindeligt planen at lave en fælles BSc- og MSc-uddannelse med DJF/AU inden for husdyrområdet. Et udvalg har i løbet af efteråret arbejdet videre med disse planer, og resultatet er blevet, at LIFE vil ansøge om akkreditering af en selvstændig bacheloruddannelse (Husdyrbiologi) og en kandidatuddannelse (Domestic Animal Science) hvor det faglige indhold koordineres i samarbejde med DJF. Husdyrbiologi skilles ud fra BSc. Naturressourcer, mens Domestic Animal Science udskilles fra MSc. Agriculture. Det er endvidere besluttet at Christopher Harold Knight (IBHV) bliver studieleder for bachelordelen, mens Mette Olaf Nielsen (også IBHV) skal stå i spidsen for kandidatuddannelsen. Forventet start bliver i Er der rigtigt at der på sigt vil blive et større skel imellem linjerne Plantevidenskab samt Miljøvidenskab og de øvrige linjer på Naturressource-bacheloren? Fagpakkerne på Naturressourceuddannelsen vil helt naturligt blive set efter i sømmene som et led i revisionen, men der er ingen aktuelle planer om større justeringer i de obligatoriske kurser for de enkelte fagpakker (se dog næste paragraf). Helt konkret arbejdes der på at definere nogle *-kurser med et element af naturvidenskab på Miljøøkonomi, mens der er forslag om udvikling af et nyt fagpakkekursus med den foreløbige arbejdstitel Landskabs- og restaureringsøkologi på Naturforvaltning. For alle fagpakker gælder, at der fortsat ønskes en høj grad af valgfrihed med vejledende studieplaner som støtte, og så må det gerne være tydeligere hvilke kandidatuddannelser og mulige jobs de enkelte fagpakker mest oplagt kan føre til. Dette er dog i høj grad også et spørgsmål om bedre information bl.a. i forbindelse med markedsføring af Naturressourceuddannelsen. Omkring kemi-kurset på første år svirrer der forskellige rygter, bl.a. at der vil blive oprettet et separat kemi-kursus for linjerne Miljøøkonomi og Naturforvaltning, eller at det eksisterende kursus vil blive ændret og muligvis splittet op. Er der hold i nogle af disse rygter? En af ændringerne på Naturressourceuddannelsen bliver en differentiering af grundpakken. Plante- og Miljøvidenskab samt Miljøøkonomi og Naturforvaltning følger således hver deres forløb, dog stadig med en del fælles kurser, bl.a. Naturressourcer og Økologi samt Matematik og Databehandling. Dette betyder også, at man fremover skal træffe et første overordnet valg om fagpakkeretning allerede i løbet af blok 1, mens beslutningen om den endelige fagpakke træffes sidst i blok 4. M.h.t. kemi er det planen at bevare 15 ECTS kurset for Plante- og Miljøvidenskab, mens der skal udvikles et nyt 7,5 ECTS kursus i kemi målrettet Miljøøkonomi og Naturforvaltning. Desuden er et grundpakkekursus indenfor Forvaltning af Naturressourcer på tegnebrættet til miljøøkonomerne og naturforvalterne, og cellebiologi bliver formentlig heller ikke en del af denne grundpakke. Fagpakkerne Plante- og miljøvidenskab Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Naturressourcer og Økologi (justeret) Cellebiologi Dyrs og Planters Diversitet Mat & Data Kemi Jord, Vand og Planter Fagpakkerne Naturforvaltning og Miljøøkonomi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Naturressourcer og Økologi (justeret) Økonomi (flere muligheder) Dyrs og Planters Diversitet Mat & Data Nyt Kursus (forvaltning af naturressourcer) Kemi (nyt, reduceret og fokuseret) Jord, Vand og Planter Tabel: Skematisk illustration af anbafalinger til de reviderede grundpakkeforløb 12 13

8 Lidt historie om træerne på Life Af Simon Fiil Svane, Naturressourcestuderende Så er der mere nyt på træ-fronten om de fantastiske træer her på Frederiksberg Campus. Denne gang bliver endnu to træer på beskrevet, så næste gang man bevæger sig rundt, kan man lige hilse på dem og skænke dem en lille tanke. Lige nu er alle træerne gået i dvale, og gemmer sig fra vinterens hårde kulde. Denne vinter er hård for træerne. Specielt de mange eksotiske individer, vi har på LIFE, fryser, og drømmer hver dag om en anden klimazone. Heldigvis har vi i denne vinter ikke oplevet den helt ekstreme kulde (selv om det måske føles sådan for os med to ben), og samtidig har vi lidt sne, som beskytter rødderne i den kolde tid. Nu varer det ikke længe, før solen får ny styrke, kulden forsvinder og forårets forandringer rammer LIFE. Det er den mest fantastiske tid for trænørder: Her eksploderer disse store træer igen og bader LIFE i et grønt lys. Orientalsk Platan (Platanus orientalis) Wauv-effekt (LIFE) Dette er endnu et kæmpe træ, som vores fantastiske Campus er Vækstkraft. velsignet med, og som dagligt burde skænkes en tanke af os studerende. Træet stammer fra Indokina, og er i dag udbredt i Middelhavsregionen, hvor det blev indført i 1500 tallet. Orientalsk Platan Sjælden kan let forveksles med Alm. Platan (Platanus x acerifolia), som er meget udbredt i København, men den Orientalske Platan er meget sjælden. (Mere info om slægtskabet mellem de 2 plataner følger i næste nummer af FNAT). Her på Life står træet foran hovedindgangen ud til Bülowsvej. Dette træ er kendt for sin kæmpe store krone, og sit ekstremt sene løvfald; selv i december kan dette træ have grønne blade. Dette indikerer, at træet ligger på nordgrænsen for udbredelsen, og er tydeligvis forvirret over den korte kolde danske sommer. Ligesom mange af de andre træer på LIFE nyder det godt af det milde lokalklima her på Frederiksberg, og har efterhånden opnået en kæmpe dimension. Træet er gammelt, det blev plantet i 1860, og var en af de heldige, som overlevede de hårde isvintrer i 1940 erne. I disse vintre døde halvdelen af de københavnske plataner, men her på LIFE har vi dog flere kæmper som overlevede. Derfor er det særligt vigtigt, at vi som studerende sætter pris på havens plataner. Et lille kærligt klap skader ikke. Forresten er frugten en nød. Landevejspoppel (Populus x canadensis) Gratis adgang til Landbrugets Vidensportal Af Jakob Lave, Udviklingschef, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) Har du nogle gange brug for seneste nye viden om produktionsøkonomi, selskabsdannelse og skatteforhold i landbruget? Eller måske snarere tjek på bioenergi og miljøforhold? Eller vil du gerne have del i de nyeste erfaringer med strategi, best practice og personaleledelse? Eller? Så kan du få kæmpe fordel af at bruge LandbrugsInfo, som nu er gratis for studerende. Med tæt ved artikler om alt inden for landbrug fra planteavl til familiejura, fra fjerkræ til heste og fra økonomi til økologi rammer denne videnbase bredt. Samtidig sikrer omfang og kvalitet af de enkelte artikler, at den er videntung på den fede måde. Wauv-effekt (LIFE) Vækstkraft. Sjælden De høje Landevejspopler (også kaldet Canadisk Poppel) ud til Thorvaldsensvej er placeret lige i centrum af Frederiksberg Campus. De fleste studerende passerer disse fantastiske træer næsten hver dag, og man undres til tider over deres historie. Træerne blev plantet i 1972 kort tid efter højhuset blev indviet, og er ligesom de fleste andre Popler kendt for deres ekstreme vækst. Disse træer er naturens sprintere, og er selv nu i en alder af 38 år i kraftig vækst. Poppel er en stor familie med et væld af arter og krydsninger. Mange af krydsningerne er kendetegnet ved ekstrem vækstkraft og sygdomsresistens, og har også på LIFE, fascineret kloge træ-nørder gennem tiderne. Igen i dag har Poppel fået fornyet interesse som hurtigt voksende træart til bioenergi. Landevejspoppel er en krydsning mellem Østamerikansk Sortpoppel (P. deltoides), hun, og den sydeuropæiske sortpoppel (P. nigra), han, og er som navnet hentyder meget udbredt i den danske land. Træet ses tit som hårdt stynede træer i landskabet. Trafiksikkerhed har ført til, at mange poppelalléer langs de danske veje er fjernet, og samtidig har brugen af nye smarte sorter, som f.eks. den overlegne Balsampoppel klon O.P. 42 (Populus trichocarpa 'OP 42'), gjort den gamle Landevejspoppel mindre udbredt. Det var for resten også en Poppel, som måtte fældes her i efteråret ved a-vej. Denne Pyramidepoppel (P. nigra L. var. Italica ) havde nogle år tidligere været ramt af sygdom, og de døde grene gav efter for blæsten. LandbrugsInfo er udviklet af Dansk Landbrugsrådgivnings viden- og innovationscenter i Århus. Den bruges intensivt af rådgivere, landmænd, fødevarevirksomheder, offentlige myndigheder m.fl. Og med gratis adgang, snart også af jer studerende! Meld dig til på

9 VIND TO BIOGRAFBILLETTER Et hvert blad med respekt for sig selv, har en tiltalende bagside fyldt med spas, gak og løjer. Her er FNAT absolut ingen undtagelse. Redaktionen har forsøgt sig med diverse sjove oplysninger, muntre historier og ikke mindst konkurrencer til læserne. Men vi undres... Vi har lavet sjove og nemme konkurrencer, og hver gang har indsatsen for deltagelse været minimal, man har allerhøjst skullet skrive en mail til redaktionen. Præmierne har været alt fra gavekort til Bogladen og Væksthuset til gratis biografbilletter. ALLIGVEL har det deltagende antal været lige omkring 0. Og hvad er så grunden til det? Om det er konkurrencerne, der er for lette, om man ikke tror på sit held, om man ikke kan finde ud af det dér INTERNET, om man ikke har et hul på 60 sekunder i sin hverdag, eller om man går rundt og tror, at man er en pungrotte i Zimbabwe, skal redaktionen ikke udtale sig om. Men vi giver IKKE op Derfor, kære læser, vender vi bøtten om og forsøger os igen. Vi laver en konkurrence, som ikke hører hjemme på vores fakultet. Til denne konkurrence skal man faktisk TÆNKE for at komme med et svar. Vi har på vores smukkeste og humanistiske måde beskrevet en person/et begreb/en ting/en seance/en handling/et objekt - kort sagt noget - og spørger jer så: Hvad et det for noget vi forsøger at beskrive? Se det var noget af en UDFORDRING. Kan I klare dette? (Og husk så lige, at i den humanistiske verden, er der ikke noget, der hedder rigtigt eller forkert, her skal man være kreativ og argumentere). Send jeres svar til fnatquiz@dsr.life.ku.dk senest d. 14/5-10 Vi har aldrig set dig, men vi ved hvem du er Vi har alle brugt dig, men vi kender ikke din færd Du går rundt i Vandrehallen, men har ingen ben Du kan være skyld i, at vi mister chancen til den eneste ene Du er iskold, men med en fart som en steppebrand Du har ingen følelser, men en magt udover vores forstand Vi bruger dig som et værktøj til at hæve vores blod Det er bedst du er med os, værre når du er imod. Du blæser typisk ud over os efter en god a-vej Du hænger ved hele weekenden, uden vi kender til dig Vi er ydmyge mandag morgen når vi kender til dit skuespil For det er når vi ikke kan forsvare os at du slår til Du kan kramme manden med leen der tager os med Dine spor kan være i os til evig tid På LIFE er din højborg VLK, og måske heldigvis for det Det er slet ikke sikkert, at vi vil have dig til at give slip (komponeret af vores formand...) Kalender Marts 1-5 Mellemuge 8. LIFE s fødselsdagsfest - FN uddeler the Internation al Grant for Natural Resource Students 9. DSR Ekstraordinær Generalforsamling 10. EDU-Days, Rejs ud!! 12. B.Sc.-åbenthus på LIFE 15. Junior forsker café 19. Studenterservice - Vigtig info-møde om Bachelor- og specialeprojekt 20. Gallafest - sammen med FB, FLS og LSF 26. Café Væksthuset åbner 29.-5/4 Påskeferie April Eksamensuge 19. Blok 4 starter Networks for LIFE - Virksomhedsmesse 23. M.Sc.-åbenthus på LIFE 29. JA styrer på A-vej :-) Maj 8. DSR-AU - forårsfest 14. FNAT Deadline The Fitness Centre is managed by the Personnel Club at LIFE and is open for staff and student members, daily from 7.00 a.m. to p.m. Instructors are available at the Centre Monday Thursday from For introduction, a free trial session and to join - just visit the Fitness Centre and talk to the instructor. The fitness centre includes free gym, spinning, weight training and much more. 16 The LIFE Fitness Centre - Dyrlægevej 10 Membership is only DKK 165 per month Come visit us! For more information: