Å-DALEN. 20. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 20. årgang nr

2 Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse blev stiftet 9. maj Bestyrelse Formand Ella Pedersen Næstformand Dineke Ritzema Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Østergaard Medlem Jens Jørgensen Medlem Svend-Bjørn Keil Adresse Telefon Interesser Toftager 5, 4490 Jerslev Naturpleje, Ubby tryggevaelde.com Planter Hovedgaden Hårlev Naturen i Ådaslen tryggevaelde.com Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Nordmarken 1 Elverhøjen 2, Vallø Varpelev Bygade 3, Varpelev Suppleant Ageren Hårlev Merete Jensen Suppleant Bakkehældet Køge Lissi Risager 4600 Køge inge@ tryggevaelde.com 4600 Køge sine@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev kirstine@ tryggevaelde.com 4600 Køge jens@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev svend_bjørn@ tryggevaelde.com Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Naturen i Ådalen Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: 2

3 Midsommer Sommeren er over os, og den har indtil videre været noget tør, så der skulle have været mulighed for at få slået noget hø i engene. Vi i foreningen har haft vores årlige ture, fugletur og tur på De vilde blomsters dag. Vi har været på Elbækengen og lavet noget pleje i form af fjernelse af den evindelige opvækst af elletræer, især de steder, der truer engplanterne. Det er glædeligt at se, at blomsterplanterne, troldurt, vibefedt og orkideer breder sig ud over endnu større arealer, end vi har set det i nogle år. Plejen sammen med Merethes og Gunnars køer betyder virkeligt noget og gavner den pragtfulde natur med de mange sjældne planter. Vi har for et par år siden set en enkelt engblomme på engen, men i år fandt vi hele 3, så de trives altså også. Engblommen var ellers uddød i Ådalen bortset altså fra Elbækengen og en enkelt anden eng, hvor der i dag kun er enkelte eksemplarer uden blomster tilbage. Vi har fået slået Maglehøj, der også i år står med en masse fine blomster. Her i foråret slår vi kun græsset og de grove urter, og efterhånden skal det gøres med en saks, da blomsterne breder sig snart over det hele. Især den sjældne tårnurt står nu på alle sider af højen, mens den i starten kun stod på sydsiden. Også her kan vi se, at det nytter noget at udføre en pleje, der tager hensyn til den flora, der er på stedet, men så bliver man også belønnet med et dejligt blomsterskue. Til efteråret vil alt blive slået, så der er lys og luft til næste års blomstervækst. Maglehøj er jo desværre stadig lukket på grund af Kulturarvstyrelsens målinger af klimaet i højen. Denne undersøgelse skal resultere i, hvordan man bedst kan bevare den birkebark, der er lagt mellem stenene for over 5000 år siden. Stevns Kommune har opsat 3 steder med flydepontoner, hvorfra der kan sættes kanoer i vandet ellers fiskes fra. Det er ved Solgårdsparken, ved Strøby og ved Tingvejen mellem Hårlev og Varpelev. Vi i foreningen synes, at det er en god ide, da det beskytter brinkerne og samtidig er til 3

4 gavn for befolkningen og turisterne. Vi håber dog ikke, at der bliver alt for meget kanosejlads, da naturen også skal have ro. Der er blevet opsat et muldlokum ved shelteret i Strøby. Det er gennem et samarbejde mellem Strøby Borgerforening, Stevns Kommune, DN Stevns og os, at det er blevet gennemført som en del af Kirkestiprojektet, der har løbet over en del år. Strøby Borgerforening tager sig af den daglige drift, hvilket vi andre er dybt taknemmelig for. Vi udsender med dette blad et girokort, og vi vil på forhånd sige tak til Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelses medlemmer for jeres støtte til det arbejde, som vi i bestyrelsen prøver at gavne Ådalen med. Ella Pedersen Folkeliv ved Prambroen tegning: Ulrich Rössing 4

5 Hyggelig, men lidt kølig fugletur. Onsdag d. 28. maj havde foreningen sin årlige fugletur, Niels Knudsen ledte turen efter et par års fravær. Niels fortalte på sin rolige og informative måde om de fugle, vi så og hørte på turen. Engene ved Kirkestien mellem Strøby og St. Tårnby er jo desværre ved at være helt tilgroet af høje vækster, især sødgræs, så det var den fuglefauna, der hører til i høje engvækster, som vi hørte, kærsanger, sivsanger og tornsanger. Men vi fik da også en fin opvisning af dobbeltbekasinen, der fornøjede os med at give lyd fra sine halefjer, når den dykkede. Landsvalerne sejlede hen over engene på vej efter insekter, mens et par enkelte viber gav deres besyv med. Vi besøgte begge fugletårne, og i tusmørket ved det gamle fugletårn blev vi belønnet med den herligste nattergalesang, efter vi havde indtaget den medbragte kaffe. Niels berettede på turen om mursejlernes unge, der kan overleve op til 3 uger uden mad. Hvis vejret bliver dårligt drager forældrene sydpå, hvor der er bedre forhold. Så går ungen i dvale, og når forældrene så vender tilbage, fortsætter opfodringen af den ene unge, som parret opfostrer om året. Naturen er fantastisk indrettet. Inden turen sluttede igen i Strøby blev vi midt på engen overrasket af lyden af en fuglestemme, som vi ikke havde hørt i flere år, nemlig græshoppesangeren. Stemmen lyder næsten som en græshoppe, men da sæsonen for græshopper ikke er startet og tiden på døgnet heller ikke kunne passe, var vi ikke i tvivl. Det var dejligt, at den er vendt tilbage til Ådalen. Tak til Niels for en dejlig fugletur. Ella Pedersen. 5

6 Blomstertur på Odden i Strøby Egede Søndag den 15. juni var det De Vilde Blomsters Dag. Vi havde traditionen tro igen i år arrangeret en tur. Turen gik til Odden, hvor Vallø Stift sidste år havde ryddet både små og store træer, så området igen har fået karakter af strandoverdrev. Den rynkede rose, der spreder sig støt, har også fået en tur, mens den oprindelige hunderose med de aflange hyben har fået lov til at blive. Vi var spændt på at se, om det havde påvirket floraen. Vi var også spændt på at se, hvor meget vi kunne finde efter det meget tørre forår. Der kom 20 engagerede deltagere til turen, som var meget vellykket. Trods tørken, der havde gulnet græsserne, fandt vi mange af de overdrevsurter, vi kender derudefra. Til vores store glæde kunne vi konstatere, at den nikkende kobjælde i år var langt hyppigere på området end den havde været i de sidste mange år. Vi var heldige at finde en enkelt, der stadig blomstrede. Hvid og gul snerre var på vej frem, men manglede tydeligvis lidt vand til blomstringen. Til gengæld stod den lille gule tormentil flot i flere store puder i de fugtige områder. Nede ved stranden fandt vi farvevajd i rimelig pæn mængde. Den har været trængt i nogle år efter en vinter, hvor stormene tog den strandvold, som de fleste voksede på. Heldigvis kunne vi konstatere, at den er i fin fremgang på de nuværende volde. På de tørre arealer fandt vi også den lille, vilde, krybende timian. Den er meget lav og yndig, når den blomstrer og har tidligere farvet store områder helt lilla her i juni Desværre ser det ud til, at nogle af planterne bliver gravet op, hvilket jo slet ikke er tilladt på fredede arealer. De fine små bakkenellikker, som tidligere farvede store områder helt rødt sidst i juni, var kun lige dukket frem. De er lidt trængte, da draphavre har bredt sig i tuer over en stor del af det område, hvor de tidligere voksede i store mængder. Mange af deltagerne bidrog med fortællinger og viden til turen, så den blev rigtig spændende. Vi håber alle meget, at der bliver mulighed for afgræsning fremover, 6

7 som kan holde græsserne nede og give plads til de mange blomster, som tidligere farvede området skiftevis rødt, gult og lilla under blomstringen. Odden er et meget yndet sted til aftenturen, så afgræsning er ikke helt nemt, men det vil være af stor betydning for at sikre den enestående flora, der endnu giver et fint glimt af, hvordan hele kysten engang så ud. Inge Ambus Slangetunge 7

8 Græsningslau i Tryggevælde Ådal. Hurra! Det har været længe undervejs, men nu lykkedes det endelig. I slutningen af april fik Tryggevælde Ådal et græsningslau bestående af lodsejere og kvægejere. Der blev holdt stiftende generalforsamling på Stevns Rådhus. Her blev det besluttet, at bestyrelsen består af Jens Henning Krogsgård, som er formand, Rasmus Berthelin, som er kasserer og Gunner Nielsen. Undertegnede er suppleant og sekretær. Stevns Kommune har betalt en landbrugskonsulent for at udarbejde vedtægter og finde den form for græsningslau/forening, som er mest formålstjenlig for lodsejerne. Dette er nødvendigt, da engene i regnfulde år har svært ved at blive afgræsset til den tilstand, som den særlige landbrugsstøtte kræver. Bliver de ikke det, bliver der trukket af tilskuddet på hele ejendommen. Det har i ådalen betydet, at rigtig mange af lodsejerne har taget engene ud af den særlige støtte til sårbare arealer og ladet dem ligge. Nu er der fundet en form, hvor dette ikke bliver et problem. Men helt ligetil har det ikke været, og processen har givet et indtryk af, at der er alt for meget bureaukrati og skrivebordsarbejde knyttet til disse midler, herunder manglende forståelse og hensyntagen til naturgivne forhold, som ikke lige passer med modellerne på skrivebordet. Stevns Kommune er meget positiv omkring afgræsningen, og det er et kommunalt ønske at støtte op om arbejdet, hvilket blev modtaget med glæde på generalforsamlingen. Græsningslauet er siden trukket i arbejdstøjet, og foreningen har allerede fået flere medlemmer i første omgang blandt de lodsejere, som har givet forhåndstilsagn om interesse for afgræsning. Der er opnået støtte til opsætning af hegn samt til rydning af enkelte arealer fra en stor pulje til Natura 2000 områder. Det betyder, at hegningen af de første arealer meget snart kan gå i gang. Det er vi da begejstrede for, især fordi netop denne sommer endnu er meget velegnet til at gå nede i engene. Det gælder både for hegnsfolkene og for køerne, som forhåbentlig snart 8

9 kan komme derned og græsse, inden tagrørene rykker ind.. Vi håber på, at Elbækengen også når at komme med i den første pulje. Pukkellæber og sumphullæber blomstrer lige nu og pukkellæberne når at sætte frø, inden køerne kommer på, men det vil bestemt pynte på engen, hvis den bliver afgræsset. Har man lyst til at tage en tur derned, er køerne ikke kommet på engen endnu, og bunden er god at gå på de fleste steder. Sommerens orkidéer blomstrer og på tuerne er der også masser af vild hør, leverurt og andre spændende planter. Nogle af de botanisk bedste enge bliver heldigvis hegnet i starten. Vi håber, det bliver så flot dernede, at mange flere lodsejere vil bakke op om afgræsningen og melde sig ind i foreningen. Det ville være flot at se engene lyse lilla af orkideer og se masser af viber og andre engfugle ynglende dernede igen. Hvis nogen er interesserede, kan de høre mere om Græsningslauet ved at henvende sig til Jens Henning Krogsgaard eller undertegnede. Inge Ambus mail: inge.ambus@smil .dk 9

10 Tryggens gedder i fokus I det kommende år vil jeg i mit specialeprojekt i biologi følge adfærden hos 30 af åens gedder. Af Lasse Højrup (lasse.tinca@gmail.com) Som biologistuderende og lystfisker er det fantastisk at have mulighed for at kunne kombinere sit studie med sin passion. Som lystfiskere befinder jeg mig tit i situationer, hvor jeg spørger mig selv, hvad det egentlig er der foregår derude blandt de mystiske fisk. Det resulterer ofte i mere eller mindre sandsynlige teorier, men faktum er, at jeg i langt de fleste tilfælde aldrig får svar på, hvordan tingene egentligt forholder sig. Jeg har de seneste år brugt en del tid langs bredderne af Tryggevælde å på især rimtefiskeriet, men også en smule på geddefiskeriet i de kolde måneder. Geddefiskeriet i Tryggen toppede omkring årtusindskiftet, hvor der blev landet en del rigtig pæne gedder til over 16 kg. Siden da er geddefiskeriet i Tryggen gået lidt i glemmebogen til fordel for andre mere produktive vande. Ved min færden langs åen blev jeg hurtigt opmærksom på, at de lokale fiskere havde forskellige teorier om, hvordan det egentlig forholdt sig med åens geddebestand. Nogle var af den overbevisning at gedderne var stationære i åen og altså var at finde et sted i åen hele året rundt. Andre mente, at gedderne var migrerende og vandrede fra Køge Bugt ind i åen for især at gyde. Til sidst var der også folk der mente, at bestanden bestod af en blanding af migrerende gedder som typisk var store fisk og stationære gedder, som typisk var mindre fisk. Jeg fandt spørgsmålet om, hvordan det egentlig forholdt sig interessant. Samtidig har der de seneste år været mere og mere fokus på de unikke bestande af brakvandslevende rovfisk, der findes i Danmark. Brakvandsområderne skaber mulighed for store bestande med en god vækstrate, hvilket i sidste ende har mulighed for at have en stor rekreativ værdi. Både danske og udenlandske lystfiskere er villige til at betale 10

11 store summer for et produktivt fiskeri efter store rovfisk og denne lystfisketurisme skaber grobund for en god økonomisk vækst for de områder der kan byde på eksklusivt fiskeri. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af om det var muligt at få mit speciale i biologi på Københavns Universitet til at fokusere på Tryggens mystiske gedder. For at ridse præmissen op handlede det altså om, at jeg godt kunne tænke mig at finde ud af om gedderne i Tryggen var migrerende, stationære eller en blanding af dette. Uanset hvad resultatet blev syntes jeg, at det ville være interessant viden, hvilket altid er et godt udgangspunkt for en videnskabelig undersøgelse. Derudover ville jeg gerne prøve at belyse, hvilke områder gedderne benytter til at gyde samt hvilke fysiske forhold de reagerer på, når de bevæger sig. En af forsøgets gedder genudsættes i åen. Læg mærke til floy tagget ved rygfinnen. Tidligere studier Noget af det første jeg gjorde var at undersøge, hvad der fandtes af 11

12 videnskabelige artikler om adfærd hos gedder. Her kunne jeg finde en del spændende materiale med en del undersøgelser fra især Sverige. Mange af disse påviste en vandring hos gedderne, som vandrede fra brakvand op i åer for at gyde og derefter vandrede tilbage til brakvandet igen. Flere undersøgelser viste også homing-adfærd hos gedderne, hvilket er betegnelsen for, at den samme fisk vender tilbage til det samme sted flere år i træk. En finsk undersøgelse af gedderne i en flod påviste endda, at der både var tale om en stationær og en migrerende bestand. Vejledere Teorien var altså sandsynlig, og jeg gik derefter i gang med at undersøge, hvad der skulle ske for, at projektet kunne blive en realitet. Her fik jeg kontakt til DTU Aqua, som gerne ville engagere sig i projektet, og jeg blev her enig med Lene Jacobsen om, at hun skulle være vejleder på projektet. Lene har blandt andet lavet en undersøgelse af gedderne i Stege Nor og har generelt en stor erfaring med fiskeprojekter. Som studerende på Københavns Universitet skal man dog også have en intern vejleder, og her fik jeg lavet en aftale med Theis Kragh fra ferskvandsbiologisk laboratorium. Theis er selv ihærdig lystfisker og har især fanget nogle virkelig store gedder gennem årene. Han virkede meget engageret i projektet, og jeg følte, at jeg var landet i de rette vejleder-hænder. Projektets design Med vejlederne på plads skulle projektets design laves. Jeg havde selv nogle ideer om, hvordan jeg godt kunne tænke mig at få svar på mine spørgsmål, men lagde også mange af beslutningerne over til mine vejledere, da de for det første har en større erfaring og for det andet havde et overblik over, hvad der var muligt at føre ud i livet. Der var mange overvejelser, om hvilken type sendere vi skulle bruge, hvor mange fisk vi ville mærke og hvilken tidsramme projektet skulle have, men til sidst lå der et færdigt design til projektet. 12

13 Akustiske sendere Planen var at mærke 30 gedder med akustiske sendere. Disse sendere opereres ind i gedden, hvor de afgiver et lydsignal cirka en gang i minuttet. Det smarte ved disse sendere i forhold til en radiosender er, at radiobølgerne ikke virker i vand med salt og derfor ville vi ikke kunne spore gedderne, hvis de vandrede ud i brakvandet. Selve senderen er på størrelse med en lillefinger og bliver opereret ind i gedden under De to sendere: Lydsender (venstre) og PIT-mærke (højre). bedøvelse. DTU Aqua har gode erfaringer med disse sendere, og gedden lider ikke overlast under operationen samtidig med, at senderen ikke har nogen effekt på geddens adfærd. Geddernes bevægelser registreres af tolv lyttestationer, som vi har placeret på pæle i åen. Disse stationer står stationært og registrerer, hvis en gedde svømmer forbi. De placeres parvis, da det dermed også er muligt at bestemme, hvilken retning fisken svømmer. Ti af stationerne dækker fra udløbet og 12,5 km opstrøms. 13

14 Derudover placeres der to lyttebøjer i umiddelbar nærhed af åens udløb i Køge Bugt for at få en ide om, hvilken retning gedderne svømmer, hvis de svømmer ud i bugten. Ud over de passive lyttestationer kan gedderne spores med en manuel modtager, som man sejler rundt i åen med, mens man søger efter lydsignaler. Hver sender afgiver et unikt signal, som gør det muligt at kende forskel på forskellige gedder. PIT-mærke De akustiske sendere er rimelig pålidelige, men da det er lydbølger, der udsendes, kan signalet blive blokeret af for eksempel grøde. Derudover afgiver senderen kun et signal pr. minut, hvilket betyder, at hvis en gedde svømmer med stor fart op af åen, når den muligvis ikke at afgive et signal i den tid den er inden for en af de passive modtageres rækkevidde. For at være sikre på, at vi har en øvre grænse for geddernes vandring valgte vi derfor at opsætte en PIT-station 12,5 km fra udløbet. PIT-stationen danner den øvre grænse. 14

15 En PIT-station kan sammenlignes med en brobizz. Selve antennen danner en ramme om hele åen, som fiskene svømmer igennem, hvis de svømmer forbi. I denne ramme skabes et magnetfelt, som aktiverer den brobizz, som er sat ind i fiskene. I dette tilfælde kaldes brobizzen et PIT-mærke og er på størrelse med to tændstikker lagt side om side. Dette system har en betydeligt lavere fejlmargin end den akustiske sender og vil på den måde sikre, at vi ved, hvis gedderne kommer forbi denne øvre grænse. Ydre mærke Som du måske allerede selv har tænkt, er sådan nogle sendere ikke helt billige. Derfor skulle gedderne også udstyres med et ydre mærke, som gjorde opmærksom på, at dette var en forsøgsfisk. Vi valgte at udstyre gedderne med et floy-tag som er et meget lille mærke, der indsættes ved rygfinnen på fisken. På mærket står der et lille, unikt nummer, som gør det muligt at skelne mellem de forskellige fisk. Floy tag 15

16 Dage med mærkning Tre dage i starten af marts var sat af til at fange og mærke 30 gedder. Vi var utroligt heldige, da åen på dette tidspunkt var lav og klar, hvilket gjorde især elfiskeriet en hel del nemmere. Samtidig stod solen højt og flot fra en klar blå himmel og gjorde det til en fornøjelse at arbejde ude flere dage i træk. Det lykkedes os at fange alle de gedder vi skulle bruge i løbet af de afsatte dage. Den ene halvdel blev fanget med stang og den anden halvdel blev fanget under elfiskeri. Fiskene blev placeret i et stort opbevaringskar, hvor de én af gangen blev flyttet over i et bedøvelseskar. Når fiskene var klar til at blive opereret blev de nænsomt flyttet over til operationsbordet, hvor der hurtigt og effektivt blev indopereret lydsender og PIT-mærke samt indsat et floy tag. Derudover blev der taget en skæl- og finneprøve samt noteret vægt, længde og køn. Alt dette blev gjort i løbet af kort tid, mens fisken jævnligt blev overhældt med frisk vand. Efter indgrebet blev fisken fotograferet og sat tilbage i et opvågningskar, hvor den kunne sunde sig, indtil den blev sat tilbage i åen igen. En gedde på operationsbordet. Der blev taget meget hensyn til fiskenes velfærd. 16

17 Fisken efter operation. Det næste år Det kommende år kommer jeg til jævnligt at færdes på Tryggen for at følge med i geddernes færden. I gydetiden vil der være tale om en gang om ugen, mens jeg resten af året kan nøjes med en gang hver anden uge. Ud over at indsamle data fra de passive lyttestationer kommer feltarbejdet til at foregå med manuelt at lytte efter gedderne for at kunne afgøre præcis, hvor på strækket fiskene befinder sig samt for at finde ud af om gedderne er vandret forbi en sender uden, at det er blevet opdaget. I gydetiden skal jeg derudover prøve at finde ud af, hvilke områder gedderne benytter under deres gydning. I forbindelse med dette arbejde er jeg nødt til at gøre brug af både benzin- og elmotor, hvilket der ellers er forbud mod på åen. Vi har dog tilladelse til at benytte os af disse motorer i forbindelse med projektet, men vil selvfølgelig tage hensyn til åen og dens dyreliv i de situationer, hvor motorerne kommer i brug. Jeg er ekstremt spændt på at følge geddernes bevægelser i åen. Især de næste måneder bliver meget afgørende, da de vil vise om gedderne vandrer ud 17

18 i bugten kort efter gydningen, eller om de bliver i åen sommeren over. Lytte-station. Hjælp fra lystfiskere Projektet omkring geddernes færden afhænger af et godt samarbejde med alle, der fisker og færdes i området. I den forbindelse håber jeg at fiskere, der fanger en forsøgsgedde med et ydre mærke vil efterkomme følgende retningsliner: - At du noterer og fotograferer det ydre mærkes nummer samt noterer fangststed, dato, fangstredskab, længde og vægt. Disse oplysninger vil jeg gerne bede om, at du enten sender eller ringer ind til DTU Aqua (lj@aqua.dtu.dk / ). - At gedden bliver genudsat så hurtigt og skånsomt som muligt 18

19 - Hvis gedden ikke kan genudsættes eller findes død: Gedden nedfryses. Vi vil meget gerne have hele gedden inklusiv senderen tilbage så hurtig som muligt samt oplysninger om fangststed og dato samt fangstredskab. - Der udbetales en dusør på 100 kr. for oplysningerne om en mærket gedde, der er fanget og genudsat. Samme dusør udbetales for en gedde med sender, der er død. Resultat Foran mig står nu et års hårdt arbejde med at holde øje med gedderne og få behandlet data på en organiseret og brugbar måde. Projektet kommer til at køre indtil gedderne har overstået deres gydning til næste år. Hvad sandheden om Tryggens gedder egentlig er, kan jeg på nuværende tidspunkt kun gætte på, men jeg er forhåbentligt meget klogere om et år og vil til den tid dele den viden, projektet har belyst i en opfølgende artikel. 19

20 Referat fra foreningens ordinære generalforsamling afholdt den 25. marts 2014 på Mødestedet i Hårlev. 13 medlemmer deltog. 1) Valg af dirigent og referenter: August Hansen blev valgt til dirigent og Kirstine Østergaard og Sine Hald til referenter. 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år: Fremlagt af foreningens formand Ella Pedersen. Vi har desværre mistet et af vore bestyrelsesmedlemmer, nemlig Claus Nielsen. Vi vil savne Clauses gode humør og mange sjove bemærkninger, og vi vil hermed også sende Claus kone, Lissi vore varmeste tanker og medfølelse i denne svære tid. Vi er derfor også glad for, at Lissi stadig er her og for hendes medvirken til foreningens arbejde. Vi har afholdt 9 bestyrelsesmøder, et antal udvalgsmøder udgivet 3 medlemsblade afholdt 2 offentlige arrangementer, hvoraf det ene var i et samarbejde. Vi har slået Maglehøj 2 gange. Sager, vi har arbejdet med: Omfartsvejen ved Strøby Egede. Det var med glæde, at vi modtog Naturklagenævnets afgørelse om, at den ikke kunne godkende Stevns Kommunes VVM tilladelse til omfartsvejen. TSÅB og DN m.fl. fik derfor ret i vores klage. Afgørelsen blev truffet bl.a. på grund af mangelfuld og forvirrende undersøgelser i ådalen, altså et dårligt arbejde fra Stevns Kommunes side. 20

21 Vi blev derfor i maj indbudt til et møde i kommunen for at tage os med på råd om, hvordan man bedst kunne få udarbejdet en grundig botanisk undersøgelse af botanikken i planområdet for omfartsvejen. Vi sagde ja til indbydelsen, da vi jo også er interesseret i, at finde ud af, om der er et såkaldt rigkær der, da området så er beskyttet i henhold til Natura 2000 områdes internationale beskyttelse. Vi har været med at udnævne et uvildig botaniker til at udføre arbejde, en Erik Aude fra Jylland, der har har arbejdet med lignende sager. Vi fik alle vore tilføjelser igennem, således at arbejdsområdet blev udvidet til 100 m på hver sin side af vejlinjen, undersøgelsesperioden udvidet til september med og undersøgelse for Stevns Kommunes ansvarsplante engensian. Dette samarbejde forgår sammen med DN-stevns, DN hovedforening, Stevns kommunes advokat og selve naturforvaltningen i kommunen. Arbejdet skulle derfor være færdigt i år 15. oktober. Den nye omfartsvej via Tingbroen byder vi velkommen, da det oprindeligt er vores og Dn s forslag for ca. 19. år siden. Trafikforbedringerne igennem Strøby Egede er næsten også de forslag som vi forelagde sammen med DN på et stormøde for 18 år siden og som brutalt blev fejet af bordet af Vallø Kommune og Roskilde Amt. Cykelsti Hårlev Hellested. Vi har været inviteret til et par møder om forslag til en ny cylkelsti., og vi har anerkendt et forløb far Mor Karens hus og mellem mark og eng til Tingvejsbroen.. Vi kunne anerkende dette, hvis lodsejeren ville være med. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet. P.t. ved vi ikke hvor sagen ligger. Kirkestiprojekt 2. Et samarbejde mellem MAH, Strøby Borgerforening, DN og Stevns Kommune. På arealet bag Strøby sportsplads har MAH anlagt en sti mellem shelter og Kirkestien med Slotsgrus. Vi har været med til at godkende dette og Stevns Kommune har via det grønne Råd givet kr. til dette. Indvielsen fandt sted i sommer. Der er søgt og givet af LAG kr. til et multlokum, der skal 21

22 etableres i år. MAH har skaffet ca kr. til ændret hegning omkring det nye fugletårn, således at det bliver uden for folden. Her skal desuden opstilles en bænk og en lyttepost for fortællinger fra MAH. Inge har ihærdigt arbejdet med tilbud til et shelter mere. Maglehøj. Maglehøj er som sædvanlig blevet slået 2 gange, nemlig d. 7. juni og d. 4. oktober. Vi er stadig i gang med et skilt, der skal informere om højen. Teksten er pt. hos Kulturarvstyrelsen for korrekturlæsning og accept. Vi har desværre konstateret, at der er flere steder, hvor ræve eller hunde har gravet store huller ned i højen. Herved ødelægges den fine vandtætte lagdeling, der er lavet som beskyttelse af højen for over 5000 år siden. Der har også været slid af mennesker, nemlig glidebaner ned af højen, der har slidt græstæppet i stykker, dette er også til skade for højen. Begge dele er indberettet til Kulturarvstyrelsen, hvorfra vi afventer et svar. Elbækengen. Vi har konstateret, at Gunnars kvæg også sidste år fik græsset engen godt af. Kvæget har desuden haft mulighed for at gå på den tørre mark ovenfor. Vi havde sammen med DN en naturplejedag d. 12. oktober, hvor en håndfuld flittige personer afskar en masse elleopvækst. Vi blev dog slet ikke færdige og håbede på en bid god frostvinter, for at vi kunne tage noget mere, men sådan skulle det ikke blive. Vi har forgæves forsøgt at få noget at vide om græsningslavets virke, men det er først nu, at der kommer skred i sagen. Der er indhentet via Rikke Sønder Gefion 1 mill. Kr, som skal bruges af de 26 lodsejere, der er med i lavet. Pengene skal bruges til indhegning og rydning. Her er Elbækenengen også med, da hegnet her trænger til en udskiftning. Vi har kun afholdt 1 tur sidste år, nemlig en kyndelmissetur d. 2/2, hvor Kjeld Hansen viste rundt, her så man bl.a. havørne, der sad i et træ 22

23 mellem Varpelev og Strøby. Andre foreninger har afholdt ture i Ådalen, som vi så har annonceret for i vores blad. Stevns Kommune har flere ting kørende, som bestyrelsen deltager i, nemlig Grønt Råd, Vandråd og projektet om rekreative stier i Stevns kommune. Svend deltager i gruppen Storkene. dk, som sidste år renoverede de fleste af vore storkereder, og der blev opsat en ny ved Hellested og Stevnsåen. Sidste år fik vi på generalforsamlingen en anmodning om, at få flyttet kanosejladsen på åen fra maj til september. Dette blev ikke nået sidste år. Vi kan prøve i år. Vi har haft en del henvendelser udefra om at fortælle om ådalen og om at sende materiale, som vi med glæde har gjort. Jeg vil hermed også takke vores samarbjdspartenere: DN. Stevns og Køge Strøby Borgerforening Landsforeningen Martin A. Hansen Storkene.dk Stevns Kommune Kommentarer: Ib Johnsen mener, at Erik Aude er et godt valg til undersøgelsen om der er Rigkær i Ådalen Svend-Bjørn s ønsker for Maglehøj er en tænkebænk så besøgende kan sidde og se Maglehøj og ikke behøver at sidde på jorden, kan foreningen søge om en tænkebænk. Svend-Bjørn oplyser at der er fundet Birkebark i Maglehøj, deraf kan man se hvor gammel Maglehøj er ca, 3000 år. Kirkesti II August Hansen siger tak for samarbejdet med TSÅB og håber der kommer et nyt shelter. 23

24 August Hansen spørger hvorfor Kirkestien fra nu skal hedde Valløstien, den har altid heddet Kirkestien, det vil TSÅB og DN klage over. Svend-Bjørn har været med i en gruppe vedr. stier, som ønsker en sti fra Varpelev til Strøby Egede, hvad skal stien evt. hedde måske Engstien? Elbækengen, der er skaffet penge fra EU til hegning og rydning og til 2 mobile hegn. Kommunen søger penge ved EU til hegning. Beretningen blev enstemmigt vedtaget. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse: Inge Ambus fremlagde det reviderede regnskab. Der er ikke kommet så mange kontingenter ind i år, det skyldes at flere først har betalt kontingentet efter nytår. Der har ikke været store forandringer i udgifterne i 2013, egenkapitalen er kr Vi har 83 medlemmer, andre små foreninger har kun 40 medlemmer, bl. Amatørarkæologerne. Regnskabet er godkendt. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år: Ved Ella Pedersen: Omfartsvejen ved Strøby Egede Cykelstien Hellested.- Hårlev Elbækengen, naturpleje- og blomstertur til juli. Kirkestiprojekt 2 Slåning af Maglehøj Følge Geddeprojektet Følge græsninglavets arbejde Tælle Engblommer Lave fugletur Tur på de vilde blomstersdag d. 15. juni Sidste år fik vi på generalforsamlingen en anmodning om, at få flyttet kanosejladsen på åen fra maj til september. Dette blev ikke nået sidste år. Vi kan prøve i år. 24

25 Forberede foreningens 20 års jubilæum. Hverve flere medlemmer. Svend-Bjørn spørger vedr Adopter en vild blomst, har kommunen mon noget vedr. dette og er de interesseret? Inge Ambus laver prøvesøgning på Elbækengen. 5) Indkomne forslag: Der er ingen forslag. 6) Budget for det kommende regnskabsår: Inge Ambus fremlagde budgettet for det kommende år. Vi kan forvente nedskrivning af medlemmer og indkomst i det kommende år p.g.a. flere dødsfald af foreningens medlemmer. Budgettet blev enstemmigt vedtaget. 7) Fastsættelse af kontingent: Medlemskontingentet fastholdes på kr.150,-. Husstandskontingent tages op til drøftelse. 8) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen: Inge Ambus og Kirstine Østergaard modtog genvalg og Svend-Bjørn Keil var villig til bestyrelsen for 2 år. 9) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal: Der blev ikke valgt nogle suppleanter. Bestyrelsen fortsætter såfremt der indenfor 1 måned findes 2 suppleanter, ellers skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. 10) Valg af 2 revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard blev genvalgt. 11) Valg af revisorsuppleant: Sten Sjølund blev genvalgt. 25

26 12) Eventuelt: Svend-Bjørn takkede formanden og bestyrelsen for godt samarbejde. Ella sagde tak til bestyrelsen for godt samarbejde og meddelte at hun træder ud af bestyrelsen ved næste valg og takkede også August Hansen. 26

27 27

28 28