Å-DALEN. 20. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 20. årgang nr

2 Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse blev stiftet 9. maj Bestyrelse Formand Ella Pedersen Næstformand Dineke Ritzema Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Østergaard Medlem Jens Jørgensen Medlem Svend-Bjørn Keil Adresse Telefon Interesser Toftager 5, 4490 Jerslev Naturpleje, Ubby tryggevaelde.com Planter Hovedgaden Hårlev Naturen i Ådaslen tryggevaelde.com Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Nordmarken 1 Elverhøjen 2, Vallø Varpelev Bygade 3, Varpelev Suppleant Ageren Hårlev Merete Jensen Suppleant Bakkehældet Køge Lissi Risager 4600 Køge inge@ tryggevaelde.com 4600 Køge sine@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev kirstine@ tryggevaelde.com 4600 Køge jens@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev svend_bjørn@ tryggevaelde.com Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Naturen i Ådalen Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Forsidebilledet er tegnet af Leif Nielsen. Tegninger s. 8 og 10 er af Ullrich Rössing. Hjemmeside: 2

3 Kriegers Flak og Ådalen samt klimaændringer. Klimaændringerne har på flere måder indvirkning på naturen i Ådalen. Isen på Grønland og isen i gletsjerne på de høje bjerge og fjelde smelter med en hast, som man ikke har forudset tidligere, dette giver tilsammen en havstigning. Denne stigning er nu godt 2 cm og i år 2020 vil havniveauet være steget ca. 10 cm. Tryggevælde Ådal lå for en del år tilbage på en meget stor strækning helt ind til Strøby i kote 0, altså havniveau, det betyder at et stort engområde snart vil komme til at ligge under kote 0. Slusen ved Køge Bugt lukker, når havniveauet er over åniveauet, og når bagvandet fra Ådalen ikke kan komme ud, vil det stige til havniveau, altså de 2 cm, som havniveauet nu er over kote 0. Engene i Ådalen bliver herved mere og mere fugtige, og det betyder, at plejen af dem bliver mere og mere vanskelig, som årene går. Det vil kræve, at man må tænke i andre og anderledes baner, når græsset skal slås og hvornår kreaturerne kan komme ud på engene og hvornår de skal tages hjem igen. Det nyligt oprettede græsningslaug har derfor endnu større opgaver foran sig, end det har nu med at sætte hegn og skaffe kreaturer. Stevns Kommune og lodsejerne skal også sammen have fundet ud af, om der skal laves holmrender med envejslukning af vandet, og om der skal sættes en pumpe i slusen. Det er kæmpe opgaver, der skal løses, og foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil gerne være med til dette. Danmark arbejder for at lave så meget CO 2 neutralt energi som muligt, og derfor har man besluttet, at der skal sættes kæmpe havvindmøller op på Kriegers Flak ude i Østersøen. Energien fra disse møller skal bringes i land og føres via store elkabler gennem landet. Der er forslag om, at havkablerne skal landes i Rødvig og derfra skal de lægges i landkabler. Der er forslag om at kablet skal krydse Stevnsådalen lige nord om Karise og igen krydse Tryggevælde Å mellem store Linde og Lille Linde. Vi i Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse er glade for, at kablerne tænkes lagt her, idet det er udenfor de helt store og vigtige naturarealer og uden for Natura 2000 og habitatområderne. Tryggevælde Å er 3

4 mellem Lille - og Store Linde et fint ørredvand, men som projektet er blevet refereret i Dagspressen, så vil man skyde kablet under åen, og herved kommer man ikke til at ødelægge det fine ørredvand. Der ligger nogle sommerhuse ved Stevnsåen nord for Karise, hvor kablet foreslås anlagt, her må vi gå ud fra, at der bliver ydet en erstatning til ejerne, hvis de bliver berørt. Sommeren har været varm og tør og langt hen i efteråret har det været et rigtig godt vejr. Der har været gode muligheder for at få slået og afgræsset engene, hvilket en hel del af dem også er blevet. Vi glæder os nu til næste år, hvor der skulle blive endnu bedre muligheder for at få plejet Tryggevælde- og Stevns ådals pragtfulde vidt udbredte enge. Lige nu er det ved at være jul, og her fra formanden og resten af bestyrelsen skal der udbringes et håb om en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for støtten i det gamle år. Ella Pedersen 4

5 Omfartsvejen nu er der bevis på rigkær i det internationale beskyttelsesområde Omfartsvejen udenom Strøby Egede er planlagt i et internationalt beskyttelsesområde, Natura 2000, hvor botaniktypen rigkær nu er konstateret. Dette er slået fast i den nyeste botanikundersøgelse, som er udarbejdet af et uvildigt firma HabitatVision. Undersøgelsen blev foretaget på grundlag af et møde mellem Stevns Kommune, deres advokat, Danmarks Naturfredningsforening og "Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse". Alle parter var blevet indbudt, for at vi kunne være med til at bestemme botanikundersøgelsens omfang. Alle parter var også interesseret i at finde ud af, om der virkelig var rigkærsarter på stedet, hvor omfartsvejen omkring Strøby Egede var planlagt. Blev der konstateret rigkærsarter, er området fuldstændig beskyttet mod anlæg. Det var bl.a. dette punkt, som der var meget tvivl om, da Naturog Miljøklagenævnet sidste gang fastslog, at Stevns Kommune skulle starte forfra med en VVM undersøgelse. I henhold til den nye undersøgelse, kan der ikke anlægges en omfartsvej, idet det strider mod det internationale EU habitatsdirektiv. Undersøgelsens resultat glæder foreningen "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" meget, da vi hele tiden har ment, at der var rigkær på stedet. Cowi Consult har også tidligere påvist, at det var tilfældet, mens Stevns Kommune ikke har villet acceptere det. I henhold til omtalen i Dagbladet, har Stevns Kommunalbestyrelse besluttet på det lukkede Kommunalbestyrelsesmøde d. 27. november 2014, at man vil henvende sig til Christiansborg, for at få omstødt Naturog Miljøklagenævnets afgørelse eller få lavet loven om, således at det kan være muligt at anlægge omfartsvejen. Der skal ikke være tvivl om, at vi i foreningen stadig vil kæmpe imod, da loven er på naturens side, og vi tror heller ikke, at man i EU er klar til at ændre på lovgivningen. Ella Pedersen, formand 5

6 Du skal være foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelses nye bestyrelsesmedlem!! Har du lyst til at være med til at skabe arrangementer i og omkring Tryggevælde- og Stevns Ådalen? Har du mod på at kæmpe for en sag, når du ved, at naturen ellers vil lide under det. Har du mod på at være med til at samarbejde med myndighederne omkring forvaltningen af Ådalen, og har du lyst til at være med til præge debatten omkring Ådalen, dens natur- og kulturværdier, så skal du være med i bestyrelsen for foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse. Foreningen går nu ind i sit 20. år, og der har i bestyrelsen foruden arbejdet altid være et godt samarbejde og dertil megen hygge. Foreningen har brug for nye kræfter. Jeg, som formand går af, da jeg er flyttet fra kommunen til den anden ende af Sjælland, og der er også brug for nye tanker og kræfter til bestyrelsesarbejdet i foreningen. Der er brug for nye bestyrelsesmedlemmer, hvis foreningen skal have en fremtid. Vi hører meget gerne fra dig, helst inden foreningens generalforsamling d. 17. marts 2015, Du kan altid henvende dig til en af os, du finder os på side 2. Ella Pedersen afgående formand. 6

7 Græsningslauget. I slutningen af oktober havde vi møde i græsningslauget for at diskutere status for projektet med hegning og rydning og nå frem til enighed omkring afslutningen. Til stor glæde for foreningen blev det besluttet at fortsætte med projektet frem til marts Den megen regn i det sene efteråret har gjort det vanskeligt at få hegnet alle de enge, som var planlagt og endnu vanskeligere at rydde kærene. Vi håber på en vinter, hvor frosten kan give lidt mere fast bund i engen, så det bliver muligt for hegnsmændene at hegne og for naturplejeren at rydde de enge, der er tilmeldt projektet. Det har været frivilligt i første omgang at deltage, men heldigvis har næsten alle lodsejere i den centrale del af ådalen været meget positive og har tilmeldt sig lauget. Det betyder, at store områder fra Elbækengen i nord til Ll. Tårnby i syd kommer med, og hvor mange naboenge bliver indhegnede. Engene kan ikke umiddelbart forbindes på tværs, da der ligger dybe holmrender imellem de fleste enge. Det bliver forhåbentlig muligt fremover, for det ville lette afgræssererne meget. Græsningslauget har arbejdet meget målrettet og ikke kun med hegning. Der bliver også arbejdet på at sikre, at de enge, som bliver hegnet også bliver afgræsset. Gunner Nielsen, hvis køer så flot har afgræsset Elbækengen i mange år, har køer nok til en del af engene, men der mangler kreaturer til nogle få af de enge længere sydpå, der også er med i hegningen og rydningen i år. Flere af de nu indhegnede enge har ikke været afgræsset i flere år. Det vil tage nogle år, inden køerne kan komme ud over hele området og få græsset i bund, så vi rigtig kan få se, hvor flotte engene kan blive. Men vi ved fra en anden eng på Strøby-siden, at der allerede efter 3 års ordentlig afgræsning viste sig rigtig mange orkidéer og andre planter, som trives i de halvvåde kær. Frøene er så lette, at de føres med vinden og kan ligge i mange år i jorden og vente på de rigtige betingelser kommer med lys og luft for at de kan spire frem. Siden den mørke granplantage lige på vestsiden af Elbækengen blev 7

8 ryddet, har orkidéerne i løbet af 2-3 år bredt sig længere og længer ud i det område, som plantagen tidligere skyggede for. Vi glæder og til, at Tryggevælde Ådal igen, takket være en stor frivillig indsats og støtte fra Stevns Kommune, kan blive en fryd for øjet med massevis af blomster og et af landets bedste orkidé-områder. Inge Ambus 8

9 Odden. De seneste uger har der været aktivitet ude på Odden ved Strøby Egede og på en dejlig vandretur i eftermiddag fandt jeg ud af, hvad der var sket. Her i efteråret er der ryddet masser af de store hybenroser, opvækst af poppel, el og andet krat langs åen og ud over strandengene. Det er dejligt, det sker om efteråret, hvor de fleste fugle er taget sydpå, og en fornøjelse at se mange af de områder, som tidligere på sommeren var ved at gro til, nu være åbne og lyse. Det giver mulighed for, at de mange små og yndige overdrevsplanter vil spire frem i rigt mål til næste forår og sommer. Rydningen af hybenroser sidste år åbnede allerede muligheder for den lille fine evighedsblomst, der gror på Odden. Den havde spredt sig til nye områder og blomstrede finere end i de sidste mange år. Samtidig var orkidéerne begyndt at dukke op igen. Med den nye rydning og pudsning af store arealer er der åbnet mulighed for, at blomsterfloret bliver endnu bedre end sidste år. Nu håber vi i foreningen bare, at der kan komme græsning eller sommerslåning på de områder, hvor draphavren især har bredt sig. Draphavren har næsten helt kvalt mange af de små overdrevsplanter, heriblandt bakkenellikken. Draphavren er så udbredt på engene op mod vejen, at der skal ekstra pleje til for at stoppe den for at give plads til nikkende kobjælde, gul-, hvid- og hvidgul snerre, bakkenellikke, strandløg og mange andre. Ud for slusen har der igennem længere tid været voksende mængder af sand. Ved denne uges lavvande blev det tydeligt, at det er en typisk lille krumodde, der har dannet sig lige ud for slusen. Den er dannet lige på nordsiden af den mole, der blev lavet, da slusen blev bygget i starten af 1900-tallet. Siden da er området på sydsiden af molen vokset, og stranden flyttet helt ud til molekanten. Det er derfor, krumodden nu er dannet på nordsiden. Det er en del af den dynamik, der altid har været omkring Odden. Tidligere blev der aflejret store mængder sten på samme måde, men efter molen blev bygget, er det nu blevet til sand. Det ser ud til at krumodden er vokset støt igennem året, så om den forsvinder i en vinterstorm bliver meget interessant at se. 9

10 Heldigvis slynger Tryggevælde Å sig fint, så afstrømningen nu sker langs med kysten i stedet for vinkelret på. Til gengæld beskytter krumodden nok en del mod de store mængder vand, der presser på ved højvande, som det var i sidste uge. Det er sjældent, jeg har oplevet vindretningen og dermed vandstanden i åen skifte så mange gange på en sæson. Det har alt andet lige betydet en stor udveksling af vand i åen, der sikkert har været gavnligt for vandmiljøet. Det bliver spændende at følge udviklingen fremover. Inge Ambus 10

11 Elbækengen Sommeren har heldigvis været varm og tør i år, så køerne har kunnet gå længe nede på Elbækengen og græsse den godt ned. Det er lykkedes dem at græsse engen godt ned, selv om hegnet flere steder var ødelagt, men friske skud af elletræer, bryder køerne sig desværre ikke om. Først på sommeren var foreningen og nogle ekstra frivillige ude på engen for at klippe elleopvæksten ned i de centrale kær een gang i år, men trods tørken har vækstsæsonen været rigtig god for de gamle ellestød. De har skudt masser af nye friske skud og tidligt efterår var det næsten umuligt at se, hvor der var klippet i forsommeren.. Vi har ofte taget en tur ned i engen i begyndelsen af efteråret for at klippe friske grene, men i år kom regnen, inden vi nåede derned, så engen blev alt for våd til at færdes i.. Heldigvis er der håb, for i de penge, som græsningslauget har fået til hegning og rydning er netop Elbækengen også kommet med. Her i oktober er der hegnet dernede, og den klaplåge til publikum, som vi fik sat op for flere år siden, er endelig rettet, så den kan bruges af besøgende. Engen er selvfølgelig med både masser af regn og højvande her sidst på året blevet så våd, at køerne er taget op på marken ovenover engen, hvor de nyder det sidste gode græs, inden de skal hjem til stalden. I løbet af vinteren, hvis ellers vind og vejr tillader det, vil elleopvæksten blive fjernet i bund, så der bliver væsentligt mindre at klippe ned næste år. Inge Ambus 11

12 Vigtige datoer. Vi inviterer hermed til 2 vigtige begivenheder i foreningen, nemlig Foreningens årlige generalforsamling d. 17. marts 2015 på Mødestedet i Hårlev og Foreningens 20 års jubilæum, der fejres d. 9. maj 2015, ligeledes med opstart på Mødestedet i Hårlev. Vi vil i det nye år annoncere om det i vores eget blad Å-dalen og i den lokale presse, og her vil der blive bragt et udførligt program. Vi glæder os til at se så mange medlemmer som muligt disse dage. Ella Pedersen Foreningens giro-konto. Da vi udsendte girokort til betaling af medlemskab for 2014, brugte vi restlageret af girokort. Vi kom så desværre til at udsende gamle kort med forkerte koder på. Det rigtige er: +01< < Kontingent for 2014 er 150 kr Kirstine Østergaard 12