Fra registrering til styring af kemikalierr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra registrering til styring af kemikalierr"

Transkript

1 Nr. 1 april 2006 ISSN Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Chemical Database news An entirely new edition of the Maritime Chemicals database is on the way. It will be much more user friendly than the current version. The new version also makes it easy to locate the least environmentally damaging chemicals for individual jobs. One new feature is that chemicals will not be included on the database if manufacturers cannot or will not provide safety data sheets for their products. The new version means that the Danish Maritime Occupational Health Service is moving from having a database that registers chemicals and their properties to a database that not only registers chemicals but is also a tool for controlling the use of chemicals aboard. There has been a considerable simplification of the chemical database's interface. One example is that when printed out, workplace user guidance only takes up two pages. We are also switching to new software the new program includes a module for preparing risk assessments. The new version is updated via the Internet. This means even faster updates than they are now. We are also trying to implement electronic safety data sheets associated with individual products. We think that the new chemicals database could help make it easier to shift the use of chemicals towards less environmentally harmful products. Fra registrering til styring af kemikalierr Arbejdsmiljørådet klar med ny og mere brugervenlig kemikaliedatabase i sommer Søfartens Kemikaliedatabase er på vej i en helt ny udgave, som er langt mere brugervenlig og enkel at betjene end den nuværende database. Den nye udgave vil samtidig gøre det nemt at finde de mindst arbejdsmiljøbelastende kemikalier til de enkelte arbejdsopgaver, og som noget nyt vil kemikalier ikke blive optaget i databasen, hvis producenten ikke kan eller vil levere sikkerhedsdatablade på sine produkter. Blandt andet det fortalte arbejdsmiljøkonsulent Jan Høyer, Søfartens Arbejdsmiljøråd, da han i marts præsenterede ideen og indholdet af den reviderede udgave for repræsentanter for rederier og kemikalieproducenter. Søfartens Kemikaliedatabase administreres af Søfartens Arbejdsmiljøråd, der også står for registreringen af nye produkter i den. Med den nye version tager Arbejdsmiljørådet et skridt videre fra en database, som registrerer kemikalierne og deres egenskaber, til en database, der ikke alene registrerer kemikalierne, men som også er et værktøj Nu også et værktøj til at styre brugen af kemikalier om bord til at styre brugen af kemikalier om bord. 20 rederier er i dag tilsluttet databasen, der indeholder ca forskellige produkter fordelt på ca. 450 producenter af produkterne er godkendt, mens 405 er under redigering. 835 af produkterne er udgået enten fordi de ikke længere bruges, eller fordi de ikke produceres mere. Alene mængden fortæller noget om nødvendigheden af et godt og brugervenligt redskab til at holde styr på kemikalierne, deres egenskaber og farlighed. Forenkling Jan Høyer: Der er tale om en væsentlig forenkling af kemikaliedatabasens brugerflade. Som eksempel kan nævnes, at arbejdspladsbrugsanvisningen i udskrevet form maksimalt fylder to sider. Vi går også over til ny software. Det nye værktøj som snart er på vej ud i skibene, bliver programmeret på en Microsoft.net baseret platform, da vores gamle program efterhånden er ved at være forældet. Det nye program indeholder desuden også et modul til udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger eller Risk Assessment, som det hedder på nudansk. Desuden går vi over til web-opdatering af databasen. Det vil betyde langt hurtigere opdateringer end i dag, hvor opdateringen sker via årlige udsendelser af en opdaterings-cd-rom, som kan være forældet, inden den kommer ud på skibene. Ligeledes forsøger vi at skaffe elektroniske sikkerhedsdatablade, som knyttes til de enkelte produkter. Vores oplæg er, at sikkerhedsdatabladene ikke længere skal findes fysisk om bord på skibene i papirform men kan nøjes med at foreligge i en elektronisk udgave. Endelig arbejder vi også med at udarbejde en slags smiley-ordning for kemikalierne ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Altså en glad smiley til det mindst arbejdsmiljøbelastende kemikalie inden for de enkelte produktgrupper. Vi tror, at den nye kemikaliedatabase kan gøre det nemmere at styre forbruget af kemikalier over mod mindre arbejdsmiljøbelastende produkter, sagde Jan Høyer, der lovede, at den nye database er klar i løbet af sommeren 2006.

2 Danmarks bedste karrierevej? Der mangler folk i dansk søfart. Derfor køres der kampagner og slås på tromme for at rekruttere flere unge til at vælge den maritime vej. Der er ingen tvivl om, at vakse reklamer og trendy markedsføring kan vække de unges nysgerrighed. Men det er jo en kortsigtet gevinst, hvis de gyldne løfter ikke holder den dag, det bliver hverdag. Sandheden er da også, at frafaldet fra søfarten er betydeligt, ikke mindst i starten, hvor livet om bord måske ikke lever op til de oppustede reklameslogans. Derfor er fastholdelse måske en meget mere interessant udfordring end rekruttering? Livet om bord på et dansk skib er jo unægtelig blevet meget bedre, end det var engang. Men det er livet på land også. Så relativt set skal søfarten skabe endnu bedre vilkår fremover for at være konkurrencedygtig. Først og fremmest skal sikkerheden blive endnu bedre. Ulykker er ikke længere acceptable. Derfor arbejdes der benhårdt på en stærkere safety awareness kultur, således som Rådets nye formand slår til lyd for i interviewet her i SøSikker. Dernæst skal det være sundt og udviklende at sejle. Fysisk og psykisk. Arbejdsmiljøet skal være i top, men også fritiden skal gøres interessant og udfordrende. Maden skal være sund, men velsmagende, og der skal dyrkes motion og lægges vægt på fitness. Der skal være mulighed for efteruddannelse via moderne teknologi, men også tid til kultur, afslapning og fritid. Adgang til er i dag et must, så kontakten hjem kan bevares døgnet rundt. Der er en særlig udfordring omkring det sociale miljø om bord, da ufrivillig ensomhed er den sikreste vej til flugt fra sømandslivet. SøSikker udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33 B, DK, 1256 København K. Tlf Fax Ansvarshavende: Sekretariatschef Morten Vinter Redaktør: Peter Finn Larsen Tlf Layout: Tryk: Jannerup offset A/S Søfartens Arbejdsmiljøråd er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. Arbejdsmiljørådet er bedriftssundhedstjeneste for den danske handelsflåde med det formål at fremme sikkerhed og sundhed blandt de ansatte på danske handelsskibe samt at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe med en bruttotonnage over 20 skal være tilmeldt ordningen. Så der er kun en vej frem. Primært for rederne, men også for alle os andre med ansvar for at fastholde dansk søfart i en førertrøje: Det sejlende menneske er et fremragende og enestående produkt. Det produkt skal der derfor værnes om, poleres på og fremhæves som det bærende element i dansk søfart. Slut med fortidens forhutlede typer. Grin ad og med dem på filmen Martha. I dag (eller meget snart?) er manden om bord (m/k) en højtuddannet, socialt afbalanceret og veltilpasset verdensborger med stor prestige. Det er den uomgængelige udfordring for dansk søfart. Derfor denne fokus på fastholdelse. Så får vi også de dygtige, unge mennesker, som netop til søs vil finde det perfekte match professionelt, økonomisk og socialt. Til glæde for dem selv, men også til gavn for Det Blå Danmark. Morten Vinter Ny formand for Rådet Bestyrelsen for Søfartens Arbejdsmiljøråd valgte på sit januarmøde direktør Finn P. Brodersen, rederiet A. P. Møller, til at afløse Frede Kristiansen, DFDS, på formandsposten i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Finn P. Brodersen har til daglig ansvaret for SQHE afdelingen i rederiets tekniske organisation. Han er udpeget af Danmarks Rederiforening. Samtidig blev Lars Lundegaard, rederiet Norden, og Christian Petersen, Dansk Sø-Restaurationsforening, indvalgt som nye medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen godkendte endvidere såvel Rådets handlingsplan som budgettet for Det betyder, at Rådet nu vil forstærke sin indsats inden for fire kerneområder: Ulykkesforebyggelse Fysisk arbejdsmiljø Medarbejdertrivsel Sundhedsfremme New Chairman for the Service At its January meeting, the Board of Danish Maritime Occupational Health Service elected Finn P. Brodersen of shipowner A. P. Møller as Chairman of the Danish Maritime Occupational Health Service. He heads up the day to day operations for the SQHE Dept. of the company's engineering division. He was appointed by the Danish Shipowners Association. Lars Lundegaard, D/S Norden and Christian Petersen, CO-SEA, were also elected as new Board members. The Board of Directors also adopted the Service's action plan and the budget for This means that the Service will now be increasing its efforts in four core areas: Accident prevention The physical working environment Employee well-being Health promotion Finn Brodersen graduated from the Danish Technical University as a civil engineer and joined the safety department of Mærsk Oil & Gas in After five years, he moved to the Drilling Division and worked on the drilling rigs. So he has great practical and academic experience in safety. In 2001 he was appointed to head up the Mærsk Oil & Gas Safety Dept before moving to A.P. Møller in February 2005 since he wanted to share with employees there the experience he had gained in working in a culture with high safety standards and to implement the same standards in the company's shipping division. (Interview with Finn P. Brodersen p.3).

3 Du er din egen sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedskulturen i dansk skibsfart skal højnes, mener nyvalgt formand for Søfartens Arbejdsmiljøråd Finn P. Brodersen har som chef for SQHE-afdelingen i rederiet A.P. Møller synliggjort arbejdsulykkerne i rederiets skibe. Hver måned får alle skibe en opgørelse over udviklingen inden for de enkelte skibstyper med en kort beskrivelse af arbejdsulykkerne. Opgørelserne hænges op på skibene og tages op til debat i sikkerhedsorganisationen for at skærpe opmærksomheden om de risici, der er forbundet med erhvervet. Foto: Tony. H. Larsen. Direktør Finn P. Brodersen, nyvalgt formand for Søfartens Arbejdsmiljøråd, har i et par årtier arbejdet med sikkerhed i offshorebranchen i Mærsk Olie og Gas, og med de krav, der er til sikkerhed i den branche, har han en solid baggrund for at udtale sig om sikkerhed på arbejdspladsen. Både til lands og til vands. Sikkerhed på arbejdspladsen er uafhængig af branche. Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende i alle brancher. Hvis vi parkerer ansvaret for vores sikkerhed hos sikkerhedsrepræsentanten, er der noget galt. Man må påtage sig ansvaret selv og være sin egen sikkerhedsrepræsentant. Det er naturligvis ledelsens opgave at skabe rammerne og gå forrest for at udvikle en sikkerhedskultur, som gør den enkelte i stand til at påtage sig ansvaret, påpeger han. Sikkerhedskulturen skal være så indarbejdet i det enkelte besætningsmedlem, at denne naturligt kan se de risici, en arbejdsopgave indeholder. Længere end loven Finn Brodersen er som ikkesømand påpasselig med, hvad han siger, men han tror, skibsfart er meget traditionsbundet med hensyn til sikkerhed. Man har nok lænet sig meget op ad myndighedskravene, men vi skulle gerne endnu længere, så ikke myndighedskravene alene men også ens eget ønske om at komme sikkert ud og hjem lægger linjen. Det kræver, man er i stand til at ændre vaner og tankegang og indøve nye naturlige rutiner. En ledelse, som er commited til opgaven, og en kaptajn med forståelse for, at han også er leder af en arbejdsplads. Tak fordi du blandede dig Det kræver også et opgør med den stiltiende accept, hvor vi ser kollegaen udsætte sig for en sikkerhedsrisiko uden at blande os. Man skal blande sig og være med til at skabe en kultur, hvor man siger tak fordi du gjorde mig opmærksom på risikoen, uanset om rådet kommer oppeeller nedefra i organisationen. Flere Near Miss indberetninger Og der skal gang i Near Miss indberetningerne. Der underrapporteres i dag, fordi søfolkene misforstår begrebet. De tror, mange indberetninger er tegn på en usikker arbejdsplads. Det er det ikke. Tværtimod. Et stort antal indberetninger er et tegn på, man er i stand til at se de risici, der er. Dermed er man godt på vej til at tage ansvar for sin egen situation. Derfor skal vi presse på for at få et højere antal indberetninger. Det er mit ønske, at Søfartens Arbejdsmiljøråd kan være katalysatoren i en proces, der får udviklingen af sikkerhedskulturen højt på dagsordenen. Alvorlige arbejdsulykker er jo stadig et problem for erhvervet og bør derfor have førsteprioritet for Rådet. Målet må være at have en arbejdsplads, hvor man ikke kommer til skade. Gavner også bundlinjen Amerikanske erfaringer viser, at en høj sikkerhedskultur også gavner bundlinjen. Når man går i gang med at udvikle en sikkerhedskultur, fører det til en opstramning på andre områder af organisationen og højere effektivitet. Man bliver i stand til at styre sine risici og leve op til de standarder, kunderne ønsker. Kan du ikke det, risikerer du at ryge helt ud af business. Det er de barske kendsgerninger, men det er min erfaring fra offshore og udenlandske firmaer, at det kan lade sig gøre at ændre vaner og rutiner, men det er en lang proces. Den nye formand Finn P. Brodersen er uddannet civilingeniør fra DTU og blev ansat i Mærsk Olie & Gas i 1983 i sikkerhedsafdelingen. Efter fem år flyttede han til boreafdelingen med arbejde på boreriggene. Han har således både teoretisk og stor praktisk erfaring med sikkerhedsarbejde. I 2000 blev han chef for sikkerhedsafdelingen i Mærsk Olie & Gas, hvorfra han i februar 2005 rykkede over i rederiet A.P. Møller, da der var et ønske om at delagtiggøre rederiets medarbejdere i de erfaringer, Finn P. Brodersen har om sikkerhedskulturen i offshore-branchen med det formål at bringe de gode erfaringer herfra over i rederiets skibsorganisation. You are responsible, too The safety culture in the Danish shipping sector needs to improve, thinks Finn P. Brodersen, the newly elected Chairman of the Danish Maritime Occupational Health Service. Seagoing crew need to recognise that they have a shared responsibility for their safety. If we just leave the responsibility for our safety with the Safety Committee, there is something wrong, he thinks. "Naturally it is up to management to create the framework and take the lead in developing a safety culture that enables individuals to accept their responsibilities," he points out. The safety culture must be so inculcated in individual crew members that they can see the risks associated with a job. This means having to be able to change attitudes and thought processes and to introduce natural new work routines. A management team that is committed to the job and a master who understands that he heads up a workplace. It also means facing up to silent acquiescence when we notice workmates putting their safety at risk without speaking up. We need to get involved and help create a culture in which we can say 'Thanks for pointing out the risks' regardless of whether the advice comes from the top or bottom of the organisation. We also need to get Near Miss reports going. A large number of reports means people are able to identify the risks that are present. At that point, you are well on the way to accepting responsibility for your own situation. Serious industrial accidents are still a problem for the sector, so they should be the Service's top priority," thinks the new Chairman. 3

4 Kokken bør være med Food on the agenda Ideas were bubbling up on a course in January when 16 cooks and stewards discussed how to change Danish seamen's eating habits. The most untraditional but possibly the most obvious came from Søren Bøge Pedersen, an occupational health consultant with the Danish Maritime Occupational Health Service. Make the cook or steward an automatic member of the safety committee and put food on the agenda for every meeting. That would ensure the subject gets attention. It would also be in line with a survey held at safety organisations on board. The majority wanted diet, exercise and smoking policies to be fixed items on the agenda, says Søren Bøge Pedersen, whose proposal is currently only part of his assessment of the course. Utraditionelt forslag efter kursus for søens gastronomiske fagfolk Ideerne sprudlede, da 16 kokke og hovmestre på et kursus i januar diskuterede, hvordan man kan ændre kostvanerne blandt danske søfolk, men det mest utraditionelle men måske også mest indlysende kommer fra arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Gør kokken eller hovmesteren til født medlem af sikkerhedsudvalget og sæt emnet kost på dagsordenen til hvert møde. Det vil sikre, at emnet får opmærksomhed. Det vil tillige være i overensstemmelse med en undersøgelse, der er gennemført i sikkerhedsorganisationerne ombord. Her ønsker et flertal, at kost, motion og rygepolitik skal være faste punkter på dagsordenen, siger Uden rederiernes opbakning sker der næppe meget... Søren Bøge Pedersen, hvis forslag foreløbig kun er en del af hans evaluering af kurset. Ansvar Hovmestrene og kokkene erkendte på kurset deres medansvar for, at der tilberedes sund mad om bord, og de fik også en række fif og forslag til, hvordan de kan gå frem mod sundere kostvaner. Men ansvaret er ikke alene kok og hovmesters, understreger hovmester Kai Tarp, der var en af de 16 deltagere på kurset. Man har selv et ansvar for at ændre sin livsstil. Det er jo ikke alene kosten, der har ansvaret for, at søfolk lever lidt usundere end resten af befolkningen. Også faktorer som tobak, stress og skiftende arbejdstider spiller ind. Og rederierne har også et stort ansvar. Uden deres opbakning sker der næppe meget, vurderer han. Heldigvis har de fleste rederier fundet ud af, at kosten er vigtig, og at det koster lidt ekstra at have alternativer, men det kommer jo hurtigt hjem i form af mindre sygdom og mere tilfredse medarbejdere. Intet diktat Vi skal ikke diktere nogen deres madvaner. Det er voksne mennesker, men vi skal være opmærksomme på, hvordan maden bliver tilberedt. Kan vi spare f.eks. 100 gr. margarine om dagen til stegning og bruge cremefraiche eller andet fedtfattigt i dressingerne i stedet for mayonnaise, er vi allerede On the course, the stewards and cooks acknowledged their shared responsibility for preparing healthy food aboard and they also received a whole range of good advice and suggestions on ways to introduce healthier eating habits. But responsibility does not only lie with the cooks and stewards, emphasises Kai Tarp, a steward who was one of the 16 participants on the course. People are themselves responsible for changing their lifestyles. After all, the fact that seamen live a little less healthily that the rest of the population is not just a matter of diet. Factors such as smoking, stress and changing watches also play a part and shipowners also have a major responsibility. På kurset skulle deltagerne også forsøge sig med Arbejdsmiljørådets kogebog Food at Sea, og det gik ganske fint. 4

5 i sikkerhedsudvalget Søfartens Arbejdsmiljøråd inviterede søens gastronomiske fagfolk på kursus, som ernæringsøkonom Karen Asmussen i forgrunden var leder af. Her er nogle af deltagerne samlet for at betragte og senere spise resultatet af anstrengelserne på kurset. Nr. 3 fra venstre er Kai Tarp. godt på vej. Serverer vi samtidig frugt, salat og ris eller pasta til hovedretterne, så skulle vi jo kunne leve sundt. Gode værktøjer Andendagen på kurset stod så i de praktiske forslags tegn, og der kom rigtig mange forslag, Blandt dem forslag om kurser for hovmestre og kokke men med en bemærkning om, at andre besætningsmedlemmer også bør afsted, så de får kendskab til kostens betydning for det gode liv, da ændring af kostvaner er et fælles projekt. Kai Tarp: Det er min overbevisning, at vi alle fik nogle gode værktøjer til at arbejde videre med kostændringer og formidling af kostforståelse. Vi håber, Søfartens Arbejdsmiljøråd bakker op om kurset ved at bevare interessen for projektet og de ideer, der blev fremlagt og samtidig forsøger at få rederierne med på ideerne, da det er nødvendigt, hvis der skal ske fremskridt. Hovmestrenes forslag På kurset blev hovmestrene delt op i fire grupper, som bl.a. skulle give deres bud på, hvordan man om bord på skibene kan motivere til en sundere livsstil, hvor det er nødvendigt. Forslagene er bl.a.: Demokratisk kostplanlægning dialog mellem besætning og hovmester. God indretning af motionsrum inspiration og hjælp hertil. Motivationsincitamenter (f.eks. konkurrencer). Resultatorientering. Økonomisk præmiering af sund levevis. Røgfrie messer. Vedvarende information og inspiration om sundhedsfremme. Opdragelse. Alle medarbejdergrupper bør på kursus bedre viden og uddannelse om sundhed og mulighederne til søs. Inddragelse af mad-leverandører. Udnævnelse af en sundhedsrepræsentant, som er et integreret medlem af sikkerhedsgruppen en ildsjæl. Information om sundhedsfremme både på nettet ude som hjemme. Plancher om sund/usund mad f.eks. kostpyramiden og tallerkenmodellen. Pjecer/plakater hænges op relevante steder. Vejeklubber vægte til brug for samme. Alternativer til fri sodavand - flere diætsodavand. Alternativer til slik fra slopchesten. Fri planlægning af måltidets sammensætning med fokus på sund kost. Fremme motion i det daglige evt. i arbejdstiden. Without back-up from them, not much will happen, he feels. Luckily, most shipowners have already found out that nutrition is important and that while offering alternatives does cost a little more, it quickly pays off by way of less sick leave and more satisfied employees. We are not in the business of dictating anyone's eating habits. We are dealing with adults but we need to be aware of how food is prepared. For example, if we can save 100 g margarine a day on frying and instead use crème fraiche or some other low-fat alternative in dressings instead of mayonnaise, we are already well on the way. If we also serve fruit, salad and rice or pasta for main courses, we should all be eating more healthily. The second day of the course was taken up with practical matters and there really were many suggestions, including proposals for courses for stewards and cooks. It was also suggested that courses should be open to other crew so they too could learn about the importance of diet for a healthy life since changing eating habits is a joint project. Kai Tarp: I am convinced that we all got some good tools for continuing the process of changing dietary habits and passing on an understanding of nutrition. We hope that the Danish Maritime Occupational Health Service will provide back up for the course by maintaining interest in the project and the ideas that were raised. And also to try and get the shipowners on board, too. That is essential if we are to make progress. 5

6 Sikkerheden begynder me Security is a matter of approach and the details Acook from the DFDS Dana Sirena was ashore to photograph a buffet. To get a better picture, he climbed up on some boxes, which collapsed. The cook fell and broke his arm. A fairly trivial case which could happen to anyone but also an industrial accident which could have been avoided and exactly the kind of thing they are trying to get rid of aboard the Dana Sirena. The Dana Sirena entered service on the Esbjerg-Harwich route in June 2003 and was suffering all too many accidents. In 2004 their LTA (Lost Time Accidents) was 18.3 or almost three times the figure for the company as a whole, so something had to be done. Tackling the problem together cut the LTA to 11.3 in December 2005 but that was still some way from the company average of 6.3. Even though the figure was fortunately lower, many of these accidents were due to lack of forethought. On the advice of the Danish Maritime Occupational Health Service, the whole crew have now been involved in a project aimed at registering all unsafe actions or near misses. Everyone is involved and they are all entitled to report unsafe events, anonymously if they wish, although this is not necessary because the whole process is not about blaming faults on each other. It is all about making the vessel safer and doing away with the 'It will probably all be OK' mentality. You might say that it is a bit much to have to write a report just Det er holdninger, vaner og dermed en del af skibets kultur, der skal ændres, hvis antallet af arbejdsulykker skal ned. I bund og grund handler det om de små detaljer. Alle de handlinger, vi foretager os vel vidende, at der er en lille risiko, men det plejer jo at gå godt... Af Erik Weinreich Det er de små rutiner, der skal ændres for at forbedre sikkerheden. Stewardesse Devika Andreasen viser her, hvordan ledningen fra støvsugeren let kan ligge uhensigtsmæssigt på trappen, så andre kan falde over den. En sort ledning ville i øvrigt næsten ikke kunne ses på det mørkeblå tæppe. En kok fra DFDS Dana Sirena var i land og skulle fotografere en buffet. For at få et bedre billede, kravlede han op på nogle kasser, der brasede sammen med det resultat, at kokken faldt ned og brækkede armen. Egentlig en banal sag, som enhver kunne være kommet ud for, men også en arbejdsulykke, der kunne være undgået, og det er præcis den slags, man ihærdigt prøver at udrydde på Dana Sirena. Dana Sirena, der blev indsat på ruten Esbjerg-Harwich i juni 2003, havde en alt for høj ulykkesfrekvens. I 2004 lå LTA-frekvensen (Lost Time Accidents) på 18,3 eller næsten tre gange så højt som for rederiet som helhed, så noget måtte gøres. Ved en fælles indsats var LTAfrekvensen i december 2005 faldet til 11,3, men der er stadig et stykke vej ned til rederiets gennemsnit på 6,3. Registering virker Umiddelbart var der ingen større fejl på skibet. De alt for mange heldigvis mindre arbejdsulykker skyldtes som regel manglende omtanke. Efter råd fra Søfartens Arbejdsmiljøråd blev hele besætningen nu inddraget i et projekt, hvor det gælder om at registrere enhver usikker handling eller tæt på hændelse. Alle er med, og alle har ret til at rapportere en usikker hændelse også anonymt, hvis man vil det, men det er ikke nødvendigt, for det gælder ikke om at slå hinanden oven i hovedet med fejlene. Det gælder om at gøre skibet mere sikkert og undgå detgår-nok-mentaliteten. I begyndelsen gik det trægt, for der skal meget til at få folk ud af busken omkring noget, der blot er bagateller, og få gjort op med holdningen om, at der vil jo altid ske ulykker. Der blev talt meget i sikkerhedsudvalget, holdt møder med besætningen osv, men nu er projektet kommet godt igang. Den nye procedure om at notere usikre handlinger er efterhånden en indarbejdet del af dagligdagen. I gennemsnit kommer der en seddel om en usikker handling hver dag, men antallet falder langsomt for så at stige, når man igen har haft lejlighed til at sætte fokus på sikkerheden. Det er ikke meningen, at man skal gå på arbejde og komme til skade. Vi skal gøre alt for at forhindre 6

7 d holdninger og detaljer ulykker, men det er en kunst at gøre folk mere bevidste om sikkerheden, så de får rettet småtingene med det samme, indrømmer kaptajn Jens Knudsen. Det gælder om reelt at nedsætte antallet af arbejdsulykker på Dana Sirena, og der er allerede sket forbedringer. Hvis skibet konkurrerede med andre skibe i DFDS flåden om færrest mulige ulykker, kunne det føre til, at ikke alle småskader blev anmeldt for ikke at ødelægge statistikken. Så vi har valgt ikke at konkurrere på sikkerhed. Sagt af kaptajn Jens Knudsen. Man kan også mene, at det er omstændeligt at skrive en seddel, blot fordi en rist ligger løst. Det kan man bare sige til overstyrmanden, og så bliver det nok lavet. Men sedlen virker langt bedre. Tæt-på sedler Kernen i sikkerhedsprojektet er nogle små sedler, som alle har adgang til, og hvor man i få ord kan skrive en bemærkning om en usikker handling. Sedlerne, der også kaldes near miss-sedler, er udarbejdet af Søfartens Arbejdsmiljøråd efter norsk forbillede, og de er ikke større, end at det er overkommeligt at udfylde dem. Sedlerne gennemgås straks, så styrmanden, maskinmesteren, køkkenchefen eller andre officerer kan sørge for, at vigtige fejl kan blive rettet straks, men de gennemgås også på besætningsmødet hver anden søndag, og for at understrege, at der intet odiøst er ved at anmelde en tæt-på-hændelse, trækkes der lod om en lille præmie blandt dem, der har skrevet sedlerne. Endelig gennemgås alle sedler på de kvartalsvise møder i skibets sikkerhedsudvalg. Eksempler Der er plads til både at beskrive en usikker handling og komme med et forslag til, hvordan man undgår gentagelse, og det er understreget, at intet er for småt. Hvis blot én af besætningen mener, at en hændelse er værd at bemærke, skal det tages alvorligt, siger Jens Knudsen. Følgende er tilfældige udpluk fra besætningens anmærkninger og forslag til forbedring: Vandslange ligger på dørken, man kan falde i den. Rul den op efter brug. Når der støvsuges i trappehall, ligger ledningen over flere etager. Brug de stik, der er på hver trappeafsats. Lejderen til termisk olietank mangler faldsikring. Ombygning af lejder. Fra restaurant ind til kabyssen, hvor der afleveres tallerkener til skylleriet, er gulvet ofte vådt, og man glider let. Undgå, at gulvet bliver vådt. Vask gulvet, når vi er færdige ved middagstid. Knækkede hel negl af ved aftørring bag kaffemaskine. Vær opmærksom ved rengøring bag genstande. Rengøring i HVM rum med walkman i begge ører og høreværn udenpå. Kan ikke råbe person op, hvis musik er for høj i tilfælde af fare på færde. Ingen musik eller max i det ene øre, i rum, hvor høreværn er påbudt. Sikkerheden fylder mere i hverdagen end tidligere, så jeg vælger også at tro, at bevidstheden om sikkerhed er blevet større, siger kaptajn Jens Knudsen, Dana Sirena. Andre anmærkninger har gået på at rydde op efter sig, inden nyt arbejde påbegyndes også selv om en kollega her og nu beder om hjælp. Ellers efterlader man let grej, som andre kan falde over. Det røde kort Næste udspil omkring sikkerheden på Dana Sirena kan blive et rødt kort. Systemet bruges i off-shore branchen, og konsulent Jan Høyer fra Søfartens Arbejdsmiljøråd har foreslået, at det kan overføres til skibe. Ideen er, at hvert besætningsmedlem udstyres med et rødt kort, og hvis man ser noget, der ser farligt ud, har man lov at lægge sit røde kort på bordet. Arbejdet skal derpå stoppes med det samme, og først når man har talt om sikkerheden og rettet det risikable, kan arbejdet genoptages. Et sådant arbejdsstop skal følges op af en rapport til sikkerhedsudvalget, og det er den person, der har udført den farlige handling, der skal skrive rapporten ikke ham eller hende, der har givet kortet, foreslår Jan Høyer. because a grating is loose. You could just report it to the first officer and then it would probably be fixed. But a note works far better. At the heart of the safety project are small Near Miss notes which everyone has access to. They can just write a few remarks about things that are unsafe. The notes are reviewed immediately so the first officer, chief engineer, chief steward or other officers can make sure that important faults get sorted out straight away. But they are also reviewed at the crew meeting every other Sunday and to emphasise that there is nothing wrong in reporting near misses, the names of those making the reports are entered in a draw for a small prize. Finally, all the reports are reviewed at the quarterly meeting of the vessel's safety committee. The next phase in the safety process aboard the Dana Sirena could be a red card system. The system is used in the off-shore sector and Jan Høyer, a consultant with the Danish Maritime Occupational Health Service, proposes using the system aboard vessels. The idea is for all crew members to be issued with a red card and if they notice anything that looks as if it could be dangerous, they are allowed to put their red card on the table. Work then has to stop immediately and can only be resumed when the safety aspects and risks have been discussed. Stopping work like this should then followed up by a report to the safety committee written by the person carrying out the dangerous action, not the person who showed the red card, proposes Jan Høyer. 7

8 Stress Stress is a growing problem ashore and probably also at sea so the Danish Maritime Occupational Health Service and senior maritime officers jointly developed a pilot course on stress. More than a dozen masters and mates attended the course in January. During the course, there was also a close look at the symptoms shown by an organisation where there is stress, with such things as high levels of sick leave. If you are stressed out yourself, you will also probably have one or more of the following mental and physical symptoms: Stiff muscles in the neck and body, repeated colds/influenza, allergy, racing heart, headaches and stomach pains, shaking hands and nervous tics, sleeplessness, dizziness, bad mood, eternal worries, irritability, anger, no wish to be with other people, finding it hard to pull yourself together, weeping, difficulty concentrating or remembering, lack of libido and depression. If you are affected by stress, it is important to note how your body reacts. Try to identify the situations that stress you out and if you cannot use all your physical energy then and there, it is important to use your energy later in the day, for example by taking exercise, is some of the advice from the instructors on the course. Stress en folkesygdom Arbejdsmiljørådet og Søfartens Ledere har gennemført pilotkursus om stress Søren Diderichsen pegede på nogle af de ting, der kan påvirke os i negativ retning med risiko for, at vi udvikler stress, der på kurset blev defineret som... en reaktion på vores opfattelse af forholdet mellem kravene til os og evnen til at håndtere dem. Stress er et voksende problem på landjorden og formentlig også på søen, så der er god grund til at se nærmere på fænomenet, konstaterer arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. Han var sammen med arbejdsog organisationspsykolog Søren Diderichsen, leder af et pilotkursus om stress i samarbejde med Søfartens Ledere. Organisatorisk stress På kurset blev der bl.a. set nærmere på de symptomer, en stresset organisation har. Den er præget af bl.a. højt sygefravær, forringet engagement og effektivitet, forringet kvalitet og service, stort personalegennemtræk, møder og aftaler aflyses, tonen er agressiv, antallet af fejl stiger og humor er en by i Rusland. Personlig stress Er man selv ramt af stress, vil man formentlig have disse eller nogle af disse fysiske og psykiske symptomer: Ømme muskler i nakke og krop, mange forkølelser og influenza, allergi, hjertebanken, hoved- og mavepine, rysten og nervøse tics, søvnløshed, besvimmelse, træthed, dårligt humør, evindelige bekymringer, irritabilitet/ vrede, manglende lyst til samvær med andre, svært ved at tage sig sammen, let til gråd, hukommelsesog koncentrationsbesvær, manglende sexlyst og depression. Tænk positivt Rammes man af stress, eller er man i en stresset situation, er det vigtigt at bemærke, hvordan ens krop reagerer. Prøv at identificere de situationer, der gør dig stresset, og hvis du ikke kan få brugt al din fysiske energi i situationen, er det vigtigt, du senere på dagen får brugt din energi, f.eks. gennem motion, lød rådet fra kursuslederne. Handler det om en længerevarende stress-situation, er rådet, at du udarbejder en støttestrategi, der kan hjælpe dig gennem perioden. Se på de bedste valgmuligheder fra en positiv synsvinkel og sæt dig nogle mål, så du kan udarbejde en handlingsplan. Gør dig klart, hvad du kan ændre, og hvad du vil ændre. Tænk: Hvad er det værste, der kan ske. Ansvaret Hvem har egentlig ansvaret for, at man bliver stresset? Det blev diskuteret ivrigt, men enigheden samlede sig om, at det er et fælles ansvar. Man har selv et ansvar for at sige fra og be om hjælp. Kollegaerne har et ansvar for at være med til at identificere problemet, da man måske ikke altid selv er klar over det. Ledelsen har et ansvar for, at opgaverne ikke hober sig op og udvikler sig til store personlige pres på enkeltpersoner. Faktaboks I EU er arbejdsbetinget stress det næststørste problem på listen af arbejdsrelaterede helbredsproblemer (28% af medarbejderne i EU), kun overgået af rygog nakkeproblemer. De 10 næste er alle stressrelaterede (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur). For 15 år siden var 35% af arbejdsstyrken i Danmark ramt af stress. For seks år siden var det 44% (Statens Institut for Folkesundhed. 2000). Undersøgelser i 2004 viste, at det nu gælder mere end halvdelen af arbejdsstyrken. 8

9 Kender du Kalle? En af de cases, der blev arbejdet med på stresskurset, handlede om den fiktive person Kalle, der blev brugt til at synliggøre den ændrede adfærd, som kommer til udtryk, når mennesker bliver stressede. Sagen om Kalle er god til at få et lille indblik i de symptomer, som er typiske for stress, så man får mulighed for at hjælpe kollegaen eller sig selv hvis stressen er ude efter jer. Kalle er kaptajn og har været sømand i 24 år. Han er 42 år, gift med Marlene på 22 ende år. Sammen har de to børn i alderen 2 og 6 år. Den yngste datter er født med et handicap, som kræver meget pleje. Tørnen er 3-3 (måneder). Besætningen består af 4 danske seniorofficerer og filippinere. Skibet laster Er den danske sømand stresset? Både ja og nej, og det hænger nøje sammen med, hvad og hvor man sejler. Sejler man på langfart med sjældne havneanløb, er det næppe et problem. Sejler man i europæisk nærfart med havneanløb måske hver 6-8 time, så er stress en oplagt risiko. Det mener navigatør Karen Kruse, pt. ledig, Peter Vigerø Larsen, skibsfører i langfart, og overstyrmand Jens E. Pedersen, Mols-Linien. Alle tre deltog på stress-kurset, som de kun har rosende ord til overs for. Ingen af dem føler sig stressede, så ren og skær nysgerrighed var drivkraften bag deres deltagelse. Fælles for dem er også, at de på kurset lærte at identificere tons og sejler worldwide. Der er til rådighed for hele besætningen. Kalle har været hovedansvarlig for at få ISPS og ISM op at køre og at indføre enhedsdrift på skibet. Kalle bruger efterhånden flere timer foran PC eren end på broen. Rederiet er forholdsvis nystartet. Inspektørerne på rederiet arbejder hårdt og intenst på at få tingene op at køre. Der er nok at sejle med. Skibene er af ældre dato ca. 10 år. Kalle er på det sidste blevet lidt buttet men ellers i ok form. Han er begyndt at ryge igen efter 10 års rygestop. En dag på broen oplever overstyrmanden, at Kalle overfuser en skibsassistent i andres påhør. Overstyrmanden hæfter sig ved, at Kalle på det seneste er blevet mere og mere irritabel Hun kender Kalle... stress-symptomer, og det vurderer de kan blive af stor værdi for dem i det videre arbejde som ledere. Taler godt med hinanden, men... Karen Kruse: Jeg kender godt Kalle (læs artiklen øverst på siden. red.), og jeg tror, der er mange af ham til søs. Sømandskulturen er jo en mandekultur, hvor man bare klarer opgaverne uanset næsten, hvad man pålægges. Sømandskulturen har heller ikke tradition for dybere samtaler om hinandens følelser eller problemer, uanset om de har rod i hjemlige forhold eller forhold om bord på skibet. Vi taler egentlig godt nok med hinanden, men de og hidsig. En adfærd, der ikke blot ses på broen, men også under driftsmøderne en gang om ugen. Overstyrmanden har også lagt mærke til at Kalle på det seneste laver flere og flere fejl, og han ser mere og mere træt ud. Kalle er kendt for at være lidt af en humørspreder og hyggefætter. Efterhånden har besætningen svært ved at genkende Kalles adfærd, han er kun meget lidt synlig og har trukket sig mere og mere socialt. Ofte er Kalle således gået lige fra aftensmaden og op på sit kammer, og ingen har set ham før morgenmaden igen. Da Kalle afmønstrer i Mexico, klager han over brystsmerter og beslutter sig for at opsøge læge i Danmark. Lægen fortæller, at Kalle er stressramt. Sømandskulturen er ikke til samtaler om følelser svære ting holder man for sig selv. Det er problematisk, fordi vi har jo ingen steder at få læsset af. Problemerne bliver ved med at snurre rundt oppe i hovedet også dem på hjemmefronten, og så er man da et oplagt offer for stress, hvis man ikke passer på. Derfor er det utrolig godt med denne slags kurser, hvor der bliver taget hul på de blødere værdier, og hvor vi lærer noget om symptomerne på stress, og hvordan vi kan forholde os til den. Der var en meget åben dialog mellem kursisterne og vores egne oplevelser med stress og stressede situationer. Jeg tror, at sådanne kurser kan medvirke til, at vi Fortsætter på side 10 The story of Kalle One of the case studies discussed on the stress management course was about a fictional person called Kalle, who was used to demonstrate the changes in behaviour shown by people suffering from stress. Kalle is a captain with most of the responsibility for introducing ISPS and ISM and implementing unitary operations aboard. In time, Kalle finds himself spending more time at his PC than he does on the bridge. He has put on weight but is otherwise in good shape. He has started to smoke again ten years after having given up. One day on the bridge, the chief sees Kalle bawling out a rating in other people's hearing. Kalle has recently become more and more irritable and badtempered and has started making more mistakes. He looks more and more tired and no longer socialises, but spends his time off-duty in his cabin. A medical shows that he is suffering from stress. 9

10 She knows Kalle... Are Danish seamen stressed out? Yes and no, very much depending on what and where they sail. On long haul routes with rare dockings it is not much of a problem. But on European short haul routes and docking possibly every six to eight hours, there is an obvious risk of stress. So say Karen Kruse (navigation officer), Peter Vigerø Larsen (master) and Jens E. Pedersen (first officer). All three were on the stress management course, which they had nothing but praise for. None of them feel stressed out so the reason for attending was simple curiosity. What they all learnt on the course was to identify stress symptoms, which they all think could be really valuable in their managerial duties. Karen Kruse: I know Kalle well and I think there are many like him at sea. Life as a seaman is a male dominated culture where people just cope with everything no matter what they are asked to do. Peter Vigerø Larsen: I think the course has made me better at spotting stressed out crew which is important since if people suffer stress, there is a greater risk of mistakes being made. Jens E. Pedersen: As a manager, it is important to be able to identify the symptoms of stress and to be able to identify the problems. The course has given me some good ways of doing so. The course should be linked to the course on the mental working Et udpluk af deltagerne på forsøgskurset om stress, der var arrangeret af Søfartens Ledere og Søfartens Arbejdsmiljøråd. Fortsat fra side 9 generelt bliver bedre til både at forebygge stress og at bede om hjælp, hvis vi føler, presset bliver for stort. Frivilligt Det bør dog være frivilligt, om man vil deltage. Jeg tror ikke, det vil føre noget godt med sig at tvinge medarbejdere på stress-kurser, fordi man skal jo på forhånd erkende, at stress kan være et problem, der vedrører os alle. Ikke kun den, det rammer. En stresset medarbejder vil uanset stilling være en risiko for både sikkerhed og psykisk arbejdsmiljø om bord, mener Karen Kruse. Hun hæfter sig også ved energiregnskabet, som deltagerne blev præsenteret for og arbejdede med. Det gælder om at holde fast i de positive ting og prøve at gøre noget ved de negative sider i ens job eller liv. Vi har tit så mange gøremål i hverdagen, at vi bare kører derudaf uden at tænke over, hvad der virkelig foregår i ens liv, og om man har det godt med det, man foretager sig. God oplevelse Stress kan være et problem i visse farter, erkender skibsfører Peter Vigerø Larsen, Stressede medarbejdere øger risikoen for at begå fejl... som dog ikke mener, at stress er et problem for ham personligt. Han deltog i kurset dels af nysgerrighed, og dels fordi man altid kan lære nyt. Og det gjorde han. Jeg tror f.eks., at jeg er blevet bedre til at spotte stressede medarbejdere, og det er vigtigt, da stressede medarbejdere øger risikoen for at begå fejl, siger han. Selvfølgelig er der også stressede medarbejdere i langfart, men jeg tror, det primært kan forklares med uløste problemer eller opgaver derhjemme. Vi stresses jo af det, vi ikke når. Kurset var en god oplevelse. Man får nogle redskaber i hånden til at finde ud af, hvad det er, der stresser, og hvad der glæder. Alle kan få noget ud af det, hvis man møder med åbent sind. Jeg tror ikke, det skal være et pligt-kursus. Hvis man ikke er indstillet på at deltage aktivt, kan det være svært at få et positivt udbytte ud af det. Som skibsfører er det efterhånden blevet helt afstressende at være på broen, når dagen i øvrigt er tæt besat med at holde orden i den papirdynge, som følger med jobbet. Jeg tilbringer i dag mere tid foran pc-skærmen end med at sejle. Det kan være en stress-faktor, hvis man ikke skaber sig overblik over papirdyngerne, og så er det godt at få nogle redskaber til at få det, mener Peter Vigerø Larsen. Skal være en pligt Overstyrmand Jens E. Pedersen. Mols-Linien: Som ledere er det vigtigt, vi kan identificere stress-symptomerne og er i stand til at spørge ind til problemerne. Det har kurset givet mig gode anvisninger på. Jeg har fået et godt værktøj at arbejde videre med, og jeg kan kun anbefale kurset, men det bør kobles sammen med kurset om psykisk arbejdsmiljø. De to emner er tæt forbundne, så jeg tror, det vil være en gevinst. I modsætning til de to andre mener Jens E. Pedersen ikke, at det skal være frivilligt at deltage i den slags kurser. Det skal være en pligt, fordi det er sjældent, vi selv opsøger kurser, der kan gå tæt på det personlige, men også de kurser er vigtige for sikkerhed og et godt arbejdsmiljø om bord. Når jeg deltog var det dels af nysgerrighed og dels for at opkvalificere mig selv som talsmand for styrmændene på Mols-Linien. Jo, jeg fik tilfredsstillet min nysgerrighed, og jeg kan kun anbefale kurset til alle ledere i søfart, siger Jens E. Pedersen. 10

11 Thomas 20 kilo lettere Thomas mistede den blå bog på grund af overvægt og tog på højskole Det er svært. Meget svært. Nok også sværere, end Thomas havde forventet, da han 9. januar tog hyre på Ubberup Højskole ved Kalundborg, hvor man har gjort det til en forretning at få overvægtige til at skifte livsstil for at tabe sig. Uanset hvordan du vender og drejer dig, er der reklamer for mad, søde sager eller fast food. Man kan jo end ikke gå ind på en tankstation, uden at fristelser om tomme kalorier springer op i ansigtet på én, bemærker Thomas Jacobsen lettere frustreret. Ikke fordi han har givet efter for fristelserne, men fordi han ved, det bliver vanskeligt at få de nye kostvaner som en trofast følgesvend, når han forlader højskolens trygge og motiverende rammer. På vej Thomas er på rette vej 20 kilo lettere, end da han i november sidste år på grund af overvægt ikke fik fornyet sin helbredsattest og måtte blive i land fra jobbet som søelektriker (omtalt i SøSikker nr. 4, 2005). 157 kilo viste vægten. Midt i marts er den nået ned på ca. 137 kilo, men den skal endnu længere ned, mener Thomas. Jeg har snart smidt det antal kilo, søfartslægen anbefalede, men jeg vil gerne tabe mig mere. Livet er jo lettere, når man ikke har så mange kilo på sidebenene, erkender han. Bedre humør Thomas var ret langt nede humørmæssigt, da SøSikker mødte ham i november sidste år. Nu er humøret bedre. Opholdet på Ubberup Højskole har ikke alene lært ham noget om kostvaner og motion. Det har også givet ham større forståelse for, hvorfor han er blevet så overvægtig. Vi er jo mange med samme Thomas har tilbragt 12 uger på Ubberup Højskole ved Kalundborg i et forsøg på at skifte kostvaner og livsstil. Det er lykkedes, men han erkender, det bliver svært at holde fast i de nye vaner, når han får hyre igen og bliver del af et fællesskab på et skib, hvor der måske ikke er den samme forståelse for hans kostvaner som på højskolen. problem. Her tør man åbne sig og sætte ord på sine følelser i stedet for at lukke sig inde i sig selv og trøstespise. Hold da helt op, tænker man, når man hører de andre fortælle om deres følelser. Det er jo præcis sådan, man selv føler. Udfordring Motion er en vigtig del af dagen på højskolen, og lysten og modet til nye udfordringer opstår i takt med, at konditionen vokser og kiloene forsvinder. Ugen før Thomas forlod højskolen, havde han således udfordret sig selv til på samme dag at svømme 500 meter, gå 10 km og cykle 85 km. Nej, det er ikke bare sådan lige at tabe sig, som nogen tror. Det er hårdt arbejde, understreger han. Spiser meget Og sult er ikke den rette vej. Næsten tværtimod, opdagede Thomas, da han begyndte på højskolen. Det er overraskende så meget, vi skal spise, men det gør ikke noget, når man spiser sundt. Når vi spiser så ofte, holder vi blodsukkeret stabilt, og det er vigtigt. Når det daler, opstår lysten til slik og søde sager, og det er den lyst, vi kæmper imod. Og med mange måltider forsvinder lysten eller vanen med at proppe sig, til gryden er tom. Om kampen lykkes, ved vi ikke i skrivende stund. I begyndelsen af april troppede Thomas op hos søfartslægen med et stort ønske: At få sin søfartsbog tilbage. Hvordan det går Thomas, vender vi tilbage til i næste udgave af SøSikker. Søfartens Arbejdsmiljøråd har som et forsøg støttet Thomas økonomisk, mod at han videregiver sine erfaringer. Thomas oppebærer tillige fortsat sin løn fra rederiet, hvor han er sygemeldt, mens han forsøger at kæmpe sig ned i vægtrækkerne. environment. The two topics are closely connected so I think it would be a good thing. Jens E. Pedersen feels that attending the course should be obligatory because seamen rarely go on courses that touch on their personal lives. And these courses are also important for safety and a good working environment aboard. Thomas 20 kg lighter It is tough. Very tough. Probably even tougher than Thomas had expected when he went to a High School on 9th January to change his lifestyle and lose weight. But Thomas is on course 20 kg lighter that the time last November when he could not get his health certificate renewed because of obesity. He had to leave his job as a marine electrician and go ashore (reported in SøSikker 4/ 2005). 157 kg on the scales In mid-march, the scales had fallen to about 137 kg but there is even further to go, thinks Thomas. Life is so much easier when you don't have so many kilos to carry around, he acknowledges. Thomas was pretty depressed when SøSikker met him last November. He feels much more cheerful now. His stay at Ubberup High School taught him more than just about eating habits and taking exercise. It also showed him why he put on so much weight. Continues on page 12 11

12 Afsender: Iver C. Weilbach Toldbodgade 35 DK-1253 København K Ændringer vedr. abonnement ring venligst April 2006 Continued from page 11 As we go to press, we do not know whether he will win his battle against obesity. At the beginning of April, Thomas reported to the medical officer with one big wish: To get his certificate back. We will report in the next edition of SøSikker on what happens to Thomas. As a trial, the Danish Maritime Occupational Health Service has been providing financial support to Thomas provided that he shares his experiences. Fyraftensmøde om sikker skibsdrift Tirsdag den 2. maj 2006 kl. 14 til 17 i Danmarks Rederiforening Der sker fortsat ulykker og havarier i danske handelsskibe. Målsætningen må være at begrænse disse og nå en daglig drift uden uheld med personeller materielskade. Det kræver en større fokusering på den menneskelige faktor og en bedre sikkerhedsadfærd i alle led af driftsorganisationen. Derfor må ledelsen gå forrest og demonstrere sin synlige interesse i sikkerhed. Sikkerhed er ikke længere noget, der blot kan uddelegeres. Erfaringer fra offshore, luftfart og senest sygehusvæsenet viser, at et centralt instrument er læring af dagligdagens uønskede hændelser. Vi kan alle komme til at begå fejl. Det er tilgiveligt, hvis vi lærer af dem. Men utilgiveligt, hvis de skjules. Derfor skal uønskede hændelser registreres og sendes tilbage i systemet, så alle kan blive klogere og gentagelser med eventuel alvorlig udgang dermed undgås. Mange barrierer truer imidlertid en sådan ny tænkemåde, hvor det er uinteressant, hvem der begår fejl, men alene interessant hvorfor, der begås fejl. Vanetænkning, angst for konsekvenser, misforstået loyalitet og ukendskab har hidtil hindret, at søfarten ligesom andre progressive erhverv har fået rigtig fat i den daglige sikkerhedskultur, der reelt kan hindre uheld og dermed sikre virkelig quality shipping. Det tager vi fat på ved dette møde, hvor Rådets formand, Finn P. Brodersen, rederiet A.P. Møller, vil give sit bud på den kulturændring, vi står over for. Fra sygehusvæsenet vil vi høre om dets erfaringer med registrering af uønskede hændelser og de menneskelige barrierer, man har været oppe imod. Søfartens Arbejdsmiljøråd vil præsentere, hvor langt vi er kommet med near-miss.dk, der er den database, som skal tage imod de kommende indberetninger af uønskede hændelser i dansk søfart, så vi kan komme videre med at gøre dansk søfart til et endnu bedre og mere sikkert erhverv. Mødet er åbent for alle med interesse for sikker skibsdrift og er gratis. Tilmelding til Søfartens Arbejdsmiljøråd eller

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

Bestyrelsesmøde / Board meeting

Bestyrelsesmøde / Board meeting Bestyrelsesmøde / Board meeting Ordstyrer / Moderator Referent / Minute taker Bestyrelsesdeltagere / Board participants Fraværende / Absents Observatører / Observers Asger Ida Natasja, Jane, Asger, Sidsel,

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002 SøSikker ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002 Hvad er farligst til søs - - arbejdsmiljø eller livsstil? Tidligere Terkol-sejlere interview et om arbejdsmiljøet i kemikalietankskibe

Læs mere

Spillet til brandwiren tog det yderste fingerled

Spillet til brandwiren tog det yderste fingerled Nr. 4 december 2006 ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Finger tip lost on fire wire winch The drum for the fire wire had been used for years and many vessels have drums, or winches, of

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende GU HHX Engelsk A Vejledende opgave 2014 Kl. 09.00-14.00 1. delprøve Kl. 09.00-10.00 GU2014 - ENA1 Vejledende 1 Ataani immersugassat immersorneqassapput. Misilitsinnerup kingorna kakkersakkat (hæfte) nakkutilliisumut

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Hvordan trives du til søs?

Hvordan trives du til søs? Nr. 3 oktober 2008 ISSN 1395-7414 udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Seahealth Denmark is asking: How well are you doing at sea? With backing from the sector and its organizations, Seahealth Denmark

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Goaliehåndbog 2014-15 Goalie handbook 2014-15

Goaliehåndbog 2014-15 Goalie handbook 2014-15 Goaliehåndbog 2014-15 Goaliehåndbog 2014-15 Goalie handbook 2014-15 Silkeborg Sportscenter Århusvej 45 DK-8600 Silkeborg CVR. nr. 31825334 Side 1 af 16 Forord Dette hæftes tekst er forfattet af Brian Greer

Læs mere

Tanke og lukkede rum er farlige det ved enhver af Henrik L. Hansen

Tanke og lukkede rum er farlige det ved enhver af Henrik L. Hansen Nr. 1 marts 2004 ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Everyone knows that... It is well known that there may not be much oxygen in tanks and other enclosed spaces so it can be dangerous

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

Vi har delt vores produkter op i fire divisioner: Day- & Nightwear, Fashion, Accessories og Private Label.

Vi har delt vores produkter op i fire divisioner: Day- & Nightwear, Fashion, Accessories og Private Label. Vi har delt vores produkter op i fire divisioner:,, og. Fipotex organisation er inddelt i 4 divisioner,,, og, som hver især har målrettet fokus på vores kunders behov inden for de fire områder. Alle Fipotex

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere