Tilladelse til ombygning af skræntfodssikring

Transkript

1 Jens Kirkegaard /Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse 22. november 2018 Tilladelse til ombygning af skræntfodssikring Matr.nr. 10ag, 10ac, 10ø, 10t, 10s, 10n, 10q, 10hf, 10bv, 10z Tisvilde By, Tibirke, beliggende Nordre Strandvej 44-60, 3220 Tisvildeleje. Jens Kirkegaard har på vegne af Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse ansøgt om tilladelse til ombygning af skræntfodssikringen på ovennævnte matrikler. Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven Gribskov kommune giver hermed tilladelse til, at eksisterende glacis og pælevæg erstattes af en ren stenkastning på matr.nr. 10ag, 10ac, 10ø, 10t, 10s, 10n, 10q, 10hf, 10bv, 10z Tisvilde By, Tibirke. Med henvisning til kystbeskyttelseslovens 3, stk. 1 og 2 (LBK nr 78 af 19. januar 2017 med senere ændringer) meddeler Gribskov Kommune tilladelse til det ansøgte, som beskrevet i afsnittet om projektbeskrivelse. Beslutningen er truffet af udvalget for Miljø, Klima og Kyst på møde den 19. november 2018 under punkt nr Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Ejeren påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand og at ændre det eller fjerne det, hvis der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse, eller hvis det forfalder og ikke straks genetableres. 2. Der må ikke uden myndighedens tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. 3. Til sikkerhed for at vilkår 1 og 2 bliver opfyldt, skal vilkårene optages i vedtægterne for Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse. Vedtægterne skal tillige rumme en beskrivelse af anlægget og dets dimensioner. De ajourførte vedtægter sendes til godkendelse hos Gribskov Kommune. 4. Når anlægget er færdigt, skal der sendes en færdigmelding til Gribskov kommune, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen. 1/5

2 5. Tilladelsen bortfalder, hvis ikke anlægget er etableret og færdigmeldt til Gribskov Kommune inden 2 år fra tilladelsens datering. Hvis ansøger senere ønsker at etablere anlægget, skal der på ny rettes henvendelse til den kompetente myndighed. Tilladelsen kan ikke påføre Gribskov Kommune noget ansvar for konstruktionens stabilitet eller holdbarhed, ligesom den ikke fritager ejeren for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse, eventuelt opstående civilretligt ansvar. Hvis etableringen af anlægget berører andre grunde i området, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer kommunen til at der indhentes skriftligt samtykke hertil fra den/de berørte grundejere inden anlægsarbejdet iværksættes. Afgørelse efter miljøvurderingsloven Det ansøgte projekt er omfattet af LBK nr 1225 af 25. oktober 2018, Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1, bilag 2, pkt. 10, litra k. Gribskov Kommune har screenet projektet ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6 for væsentlig påvirkning af miljøet og på den baggrund truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet og således ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens 21, stk. 1. Resultatet kan ændre sig, hvis forudsætningerne ændres. Eventuelle ændringer skal derfor straks meddeles Gribskov Kommune. Screeningsskemaet vedlægges som bilag. En nærmere beskrivelse af projektet samt begrundelse for afgørelsen fremgår af screeningsskemaet. Begrundelse for tilladelsen Kysten ved Tisvilde er en eksponeret erosionskyst, præget af kystnær bebyggelse og forskellige former for kystbeskyttelse. Den eksisterende skråningsbeskyttelse består af et ældre stenglacis, med risiko for underminering og sammenfald. Dele af skråningsbeskyttelsen er ved tidligere tilladelser af 7. oktober 2008, 3. juli 2009 og 1. november 2011 blevet erstattet af en ren stenkastning, tilsvarende den ansøgte. En ren stenkastning er mere stabil og vil resultere i et mindre bølgeopløb og dermed formentlig en formindsket erosion i bunden af skrænten over anlægget. Kommunen vurderer, at nuværende adgang langs stranden ikke forringes ved projektet. Visuelt vil anlægget blive tilpasset naboanlæg og således indgå i en helhed på strækningen. Kommunen har i afgørelsen lagt vægt på kystbeskyttelseslovens 1, stk. 1, nr. 1 og 3: Behovet for kystbeskyttelse og kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet. 2/5

3 Projektbeskrivelse Projektet etableres på matriklerne 10ag, 10ac, 10ø, 10t, 10s, 10n, 10q, 10hf, 10bv, 10z Tisvilde By, Tibirke. Projektets samlede strækning er ca. 220 m. Projektet indebærer nedbrydning af eksisterende glacis og pælevæg, samt etablering af rene stenkastninger i stedet. Stenkastningerne anlægges med topkote 3,25 (DVR90) og foden nedgraves til erosionssikker dybde kote -0,5. Anlæggene opbygges af fiberdug, ral (5-15cm) og øverst natursten (40-120cm) i anlæg 1:2. For at sikre passage på tværs af stenkastningen, kan der etableres indbyggede trapper af natursten i stenkastningen, hvor der i dag er passage i form af trætrapper. Såfremt trætrapperne ønskes ombygget på anden vis kan det kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelsesloven 15), der i så fald skal ansøges hos Kystdirektoratet. Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter Projektområdet, Nordre Strandvej 44-60, Tisvilde, ligger ikke i eller nær et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 135: Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Det ligger ca. 1,4 km væk. Der er ikke registreret dyre- eller plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV i eller nær projektområdet. Kommunen vurderer, at projektet ikke vil medføre forringelse eller forstyrrelse af de særligt beskyttede arter eller de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vurderer på den baggrund, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet 1, BEK nr 1062 af 21. august Bilag til afgørelsen 1. Projektbeskrivelse med kortmateriale 2. VVM-screening Offentliggørelse af afgørelsen Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 22. november Orientering om afgørelsen er sendt til: Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og naboer. Der er 4 ugers klagefrist fra afgørelsens offentliggørelse. Se klagevejledning på side 4-5 Med venlig hilsen Pi Sylvester Harild Kystmedarbejder Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Gribskov Kommune Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Telefon: /5

4 Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser. Tilladelse til kystbeskyttelse samt afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Begge afgørelser kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål jf. hhv. kystbeskyttelsesloven 18 og miljøvurderingsloven 49. Klageberettigede De klageberettigede jf. kystbeskyttelsesloven 18a er: Adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom som afgørelsen vedrører, enhver der har væsentlig individuel interesse i sagens udfald, Miljø og fødevareministeren samt andre offentlige myndigheder, en berørt nationalpark oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer som har en væsentlig interesse i afgørelse, landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige forbrugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. De klageberettigede jf. miljøvurderingsloven 50 er: Enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du kan læse om nævnet på Indgivelse af klage Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med NemID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Gribskov Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Gribskov Kommune. Kommunen videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om du kan fritages. 4/5

5 Gebyr Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Klagefrist Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Denne afgørelse offentliggøres på Gribskov Kommunes hjemmeside den 22. november Klagens virkning Hvis der klages rettidigt over afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at tilladelsen ikke må udnyttes, før klagesagen er afgjort, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Kommunen kan bestemme, at uopsættelige reparationsog afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage. Klage over afgørelsen efter miljøvurderingslovens 21 har ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ændre afgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan også beslutte, at klagen ikke må udnyttes, og hvis et bygge- eller anlægsarbejde er iværksat, kan nævnet påbyde dette standset. Indbringelse for domstolene Jf. kystbeskyttelsesloven 18 b og miljøvurderingsloven 54 skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort. 5/5

6 TISVILDE KYSTSIKRINGSLAG VEST FOR HOLLØSE Renovering af kystsikring ud for matrikel 10ag-10z, Tisvilde by, Tibirke, Gribskov kommune Beskrivelse udarbejdet af civ.ing. Jens Kirkegaard, BAGGRUND Tisvilde Kystsikringslag Vest for Holløse har ved ansøgning af 16. april 2018 til Kystdirektoratet anmodet jeg om tilladelse til at ombygge skræntfodsikringen på den vestligste del af lagets strækning, som omfatter matr. mr. 10ag til matr. nr. 10z Tisvilde by, Tibirke, beliggende Ndr. Strandvej 44-60, Tisvildeleje, se bilag 1. Skræntfodsikringen har oprindeligt været udført som glacis afsluttet med en pælerække støttet af kampesten langs foden. I perioden er hovedparten af dette glacis blevet renoveret, jfr Kystdirektoratets tilladelser ved dokumenterne, 06/ , 09/ og11/ Herefter udestår de resterende ca. 220 m glacis, som ønskes renoveret med samme tværsnit som ovennævnte renoveringer som vist i bilag 2. Dette er også i overensstemmelse med Kystdirektoratets vurdering af , jfr. KD dokument 11/ , der siger om end det gamle glacis på den vestlige del af strækningen trænger til renovering snarest. PROJEKTBESKRIVELSE Eksisterende glacis og pælevæg nedbrydes på den angivne strækning, se Figur 1 og 2 nedenfor. Der etableres rene stenkastninger i stedet. Figur 3 og 4 viser henholdsvis det eksisterende glacis og den fremtidige konstruktion svarende til de tidligere renoverede strækninger. Stenkastningerne anlægges med topkote m (DVR90) og foden nedgraves til erosionssikker dybde -0.5 m. Anlægget opbygges på filterdug, ral og øverst natursten i anlæg 1:2. Som dæksten benyttes dels tilførte sten ( cm) som supplement til de eksisterende sten i glaciset, som afrenses for den grovbeton der udfylder glacisets hulrum, og ral (5-15 cm). Betonrester fjernes fra området. Tilkørsel af materialer sker som ved de tidligere renoveringsprojekter enten fra vest (Helenekilde nedkørselen) eller fra øst (Heatherhill). Figur 1 Renoveringsstrækning set fra sydvest markeret med rødt Renovering af skræntfodsikring-projektbeskrivelse/jk/

7 Figur 2 Renoveringsstrækning set fra nordøst markeret med rødt Figur 3 Eksisterende glacis Figur 4 Renoveret strækning med stenkastning øst for ansøgte strækning Renovering af skræntfodsikring-projektbeskrivelse/jk/

8

9

10 Pi Sylvester Harild Center for Teknik og Miljø Natur og Vand 22. november 2018 VVM-screeningsskema Vejledning til udfyldning af screeningsskema Skemaet udfyldes med blanding af tekst og afkrydsninger. Nogle punkter skal udelukkende besvares i tekstfeltet. Alle punkter SKAL ledsages af uddybende bemærkninger i tilhørende tekstfelt. Der skal redegøres for begrundelsen for det afsatte kryds, herunder gives beskrivelse af eventuelle miljøeffekter. Miljøeffekterne skal vurderes som værende væsentlige eller ikke væsentlige, og der skal gives en begrundelse af denne vurdering. Hvilke undersøgelser ligger til grund for vurderingen? Hvilke eventuelle tiltag er lavet for at afværge eller minimere miljøeffekter? Også afkrydsninger med ej relevant skal begrundes med, hvorfor det ikke skønnes relevant. Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen Navn og adresse på bygherre Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse har ansøgt om tilladelse til ombygning af 220 m skræntfodssikring. Skræntfodssikringen har oprindeligt været udført som glacis afsluttet med en pælerække støttet af kampesten langs foden. Projektet omfatter nedbrydning af eksisterende glacis og pælevæg samt etablering af rene stenkastninger i stedet. Stenkastningerne anlægges med topkote (DVR90) og foden nedgraves til erosionssikker dybde kote Anlægget opbygges på filterdug, ral og øverst natursten i anlæg 1:2. Som dæksten benyttes dels tilførte sten ( cm) som supplement til de eksisterende sten i glaciset, som afrenses for den grovbeton der udfylder glacisets hulrum, og ral (5-15 cm). Betonrester fjernes fra området. Projektbeskrivelse fra ansøger vedlægges jf. bilag. Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse c/o Kjeld Birch. Nordre Strandvej 32, 3220 Tisvildeleje. 1/13

11 Tlf , Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Jens Kirkegaard, Krokusvej 8, 2970 Hørsholm Tlf , Nordre Strandvej 44-60, 3220 Tisvilde Matrikel nr. 10ag-10z, Tisvilde By, Tibirke. Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse. Gribskov Kommune Oversigtskort i målestok 1:3000 Kort bilag i målestok 1:3000 Forholdet til VVM reglerne Bemærkninger Er anlægget opført på bilag 1 til lovbekendtgørelse nr 448 af 10/05/2017 Hvis ja, er der obligatorisk VVM pligt Er anlægget opført på bilag 2 til lovbekendtgørelse nr 448 af 10/05/2017 Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM reglerne og skal derfor ikke screenes. Anlæggets karakteristika 1. Arealbehovet i ha 2100 m 2 2. Er der andre ejere end bygherre Bygherre er Tisvilde Kystsikringslag vest for Holløse bestående af 78 ejendomme. Det ansøgte anlæg placeres på over 10 matrikler, med individuelle ejerforhold. Ejerforholdene vurderes ikke at være væsentlig i forhold til vurdering af miljøpåvirkning. 2/13

12 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m m 3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i meter m (DVR90) 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer (type og mængde) Ikke relevant da anlægget er en passiv konstruktion. Mellemprodukter (type og mængde) Ikke relevant da anlægget er en passiv konstruktion. Færdigvarer (type og mængde) Ikke relevant da anlægget er en passiv konstruktion. 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg Ikke relevant da anlægget er en passiv konstruktion. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg Anlægget er 220 meter lang. 3/13

13 8. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen Der anvendes ca ton marksten og ral, foruden genbrug af sten fra eksisterende konstruktion. I driftsfasen Ikke relevant, da anlægget er en passiv konstruktion. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen Ikke behov for vand i anlægsfasen I driftsfasen Ikke relevant, da anlægget er en passiv konstruktion. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet Ikke relevant, da der ikke er behov for vand. Anlægget er en passiv konstruktion. 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald Ikke relevant, intet farligt affald. Andet affald Grovbeton fra glacis, skønnet <100 ton Spildevand Ikke relevant, da der ingen spildevandsudledning er. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger, affald kan rummes inden for bestående ordninger, og intet spildevand forventes afledt. 4/13

14 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj Anlægsfase: Bygherre oplyser, at anlægsfasen vil forgå i vinterhalvåret (perioden oktober-marts), hvor antallet af sommerhusbeboere i området er lavest. Det oplyses endvidere, at anlægsarbejdet vil foregå i almindelig arbejdstid på hverdage og strække sig over 2-3 måneder. På baggrund af ovenstående vurderes det, at støjen i anlægsfasen begrænses på en hensigtsmæssig måde, som tager hensyn til beboerne i området. Det vurderes derfor, at støjen i den begrænsede anlægsperiode ikke vil være af væsentlig betydning for miljøet. Driftsfase: Ingen støj, da anlægget er en passiv konstruktion. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening Anlægsfase: Der anvendes godkendte maskiner hvorfra udledning er reguleret i lovgivningen. Luftforureningen fra disse vurderes ikke at være væsentlig for miljøet. Driftsfase: Ingen luftforurening, da anlægget er en passiv konstruktion. 5/13

15 15. Vil anlæggets give anledning for vibrationsgener Anlægsfase: Bygherre oplyser, at anlægsfasen vil forgå i vinterhalvåret (perioden oktober-marts), hvor antallet af sommerhusbeboere i området er lavest. Det oplyses endvidere, at anlægsarbejdet vil foregå i almindelig arbejdstid på hverdage og strække sig over 2-3 måneder. På baggrund af ovenstående vurderes det, at eventuelle vibrationsgener i anlægsfasen begrænses på en hensigtsmæssig måde, som tager hensyn til beboerne i området. Det vurderes derfor, at eventuelle vibrationsgener i den begrænsede anlægsperiode ikke vil være af væsentlig betydning for miljøet. Driftsfase: Ingen vibrationsgener, da anlægget er en passiv konstruktion. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener Anlægsfase: Bygherre oplyser, at anlægsfasen vil forgå i vinterhalvåret (perioden oktober-marts), hvor antallet af sommerhusbeboere i området er lavest. Det oplyses endvidere, at anlægsarbejdet vil foregå i almindelig arbejdstid på hverdage og strække sig over 2-3 måneder. På baggrund af ovenstående vurderes det, at eventuelle støvgener i anlægsfasen begrænses på en hensigtsmæssig måde, som tager hensyn til beboerne i området. Det vurderes derfor, at eventuelle støvgener i den begrænsede anlægsperiode ikke vil være af væsentlig betydning for miljøet. Driftsfase: Ingen støvgener, da anlægget er en passiv konstruktion. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener Hverken i anlægsfase eller driftsfase vurderes projektet ikke at give anledning til lugtgener. 6/13

16 18. Vil anlægget give anledning til lysgener Hverken i anlægsfase eller driftsfase vurderes projektet ikke at give anledning til lysgener. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld Ved almindelig brug vil anlægget ikke give anledning til særlig risiko for uheld. Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse Det vurderes ikke, at der sker en væsentlig ændring af den eksisterende arealanvendelse. Da det nye anlæg er en erstatning af et tidligere anlæg på samme placering. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området, der er ingen lokalplan for området og anlægget er ikke lokalplanspligtigt. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen, anlægget kan rummes inden for eksisterende kommuneplanen. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner, projektet vil ikke ændre anvendelsen af naboarealerne. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, området er ikke udpeget til råstofområde eller vandindvindingsområde. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder, der forefindes ingen sårbare vådområdet i nærheden af anlægget. 7/13

17 26. Er anlægget tænkt placeret inden for kystnærhedszonen Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Kystbeskyttelsesanlægget er afhængig af sin kystnære placering, da formålet med anlægget er, at beskytte de kystnære ejendomme mod erosion fra havet. At anlægget placeres i kystnærhedszonen vurderes derfor ikke at være af væsentlig betydning. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov, anlægget placeres på stranden, og der er ikke skov i nærheden. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker, projektet vurderes ikke at få indflydelse på reservat eller naturpark på grund af anlæggets størrelse og placering. 29. Tænkes anlægget placeret i vadehavsområdet, anlægget placeres i Nordsjælland. 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder: Nationalt, der er ikke beskyttet natur i området. Internationalt (Natura 2000) Der er ca. 1,5 km til nærmeste Natura2000-område. Det vurderes derfor, at projektet ikke har nogen indvirkning på det internationalt beskyttede område. 31. Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Der er ikke registret bilag IV arter i, eller nær, projektområdet. 8/13

18 32. Forventes området at rumme danske rødlistearter Der er ikke registret rødlistearter i, eller nær, projektområdet. 33. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand Ikke relevant. Grundvand Ikke relevant. Naturområder Ikke relevant. Boligområder (støj/lys/luft) Ikke relevant. 34. Tænkes anlægget etableret i tæt befolket områder Anlægget etableres i udkanten af sommerhusområde. 9/13

19 35. Kan anlægget påvirke Historiske landskabstræk Kulturelle landskabstræk Arkæologiske værdier/landskab stræk Æstetiske landskabstræk Ifølge Danmarks Miljøportal samt Gribskov Kommuneplan er der ikke udpeget områder med historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske landskabstræk i nærheden af projektområdet. Da anlægget opføres på samme placering som et eksisterende anlæg, er ændringen ikke væsentlig for landskabstræk. Geologiske landskabstræk Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 36. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning Der forventes ikke at være en væsentlig miljøpåvirkning. 37. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (kumulative forhold) Der er ingen miljøpåvirkende aktiviteter eller anlæg i området. 38. Er der andre kumulative forhold Der vurderes ikke at være andre kumulative forhold. 39. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal Der er ikke nogen forventet miljøpåvirkning. 10/13

20 40. Omfanget af personer, der forventes berørt af miljøpåvirkningen Naboer samt brugere af området kan blive berørt. Under anlægsfasen, der vil vare en 2-3 måneder, kan de blive negativt berørt som følge af, at arealet midlertidigt ikke kan anvendes som før pga. bygge- og anlægsarbejder. Nærliggende ejendomme er beliggende ca. 30 meter højere end stranden hvor anlægsarbejdet finder sted. Påvirkningen vurderes pga. af afstanden at være meget begrænset. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning række udover kommunens område Den meget begrænsede påvirkning af naboer vil udelukkende være indenfor kommunens område. 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige: Enkeltvis Ingen væsentlig miljøpåvirkning. Samlet Ingen væsentlig miljøpåvirkning. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks Ikke væsentlig miljøpåvirkning. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen Der forventes ikke nogen væsentlig miljøpåvirkning. 11/13

21 45. Er påvirkningen af miljøet: Varig Det forventes ingen væsentlig miljøpåvirkning. Hyppig Ikke relevant Reversibel Det forventes ingen væsentlig miljøpåvirkning. 13/13

22 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt ville kunne påvirke miljøet væsentligt, således at det er VVM-pligtigt. Påvirkningen fra kystsikringsprojektet er begrænset til anlægsfasen, og vil kategoriseres som mindre bygge- og anlægsarbejder. Anlægsperioden vil vare 2-3 måneder, hvor naboer kan opleve svage støj- og støvgener i dagtimer på hverdage. Disse vil reguleres af gældende lovgivning om midlertidige støjende og støvende aktiviteter. På grund af den korte anlægsperiode og fordi der kun arbejdes i dagtimerne på hverdage vurderes det, at naboerne ikke vil blive påvirket væsentligt. Der vurderes ikke at være påvirkninger i driftsfasen. Det vurderes at affaldet kan bortskaffes på miljømæssig forsvarlig vis, og at de råstoffer der skal anvendes ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Der er ingen beskyttelsesinteresser i området, der kan påvirkes. I skemaet ovenover ses uddybende kommentarer under de enkelte punkter, som er vurderet i forhold til projektets miljømæssige påvirkning af omgivelserne. Samlet set vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at projektet således ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Screeningsskema udfyldt af: Dato: 22/ Kommunal sagsbehandler: Pi Sylvester Harild 2/2