Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 KAREN GROTE Uens Uvejret Raser V. PIOS BOGHANDEL KØBENHAVN 1918

8

9 MENS UVEJRET RASER

10

11 . «*y KAREN GROTE MENS UVEJRET RASER OPLEVELSER FRA MIT LIV UNDER KRIGEN f*. V. PIOS BOGHANDEL - POVL BRANNER NØRREGADE - KØBENHAVN - MCMXVHI

12 KROHNS BOGTRYKKERI

13 FORORD TkTAAR jeg har prøvet paa ikke alene i disse Opteg- ± Y nelser men ogsaa i mit Liv at undgaa saa meget som muligt uvirksomt at dvæle ved den Side af Krigen, der er saa fortvivlende, at den jo har berøvet mangen letpaavirkelig Natur al Fred og Glæde, ja undertiden endog Forstanden^ saa er det ikke, fordi jeg er bleven sløvet eller har vænnet mig til Krigens Rædsler, men fordi jeg har indset, at hvert Menneske trænger til at spare paa al den Kraft og Ydeevne, han ejer, der er Brug nok for den nu, maaske endnu mere senere for at omsætte den i virksomt Arbejde. Men denne Kraft svækkes ved unødvendigt at lade Fantasi, Tanker og Hjerte svælge i Lidelser og Grusomheder, hvis man da ikke har andet at kunne yde som Modvægt end Sukke og søvnløse Nætter; derved forkorter man ikke Krigen, og derved formindskes ingen Lidelser. Jeg har med Villie bestræbt mig for ikke at opholde mig ved det sværeste, jeg har oplevet, men at drage alt det lyse og fornøjelige eller interessante frem, som Livet har bragt mig i disse 3 Aar. Det er selvfølgelig en

14 Gave fra Gud at kunne gøre dette, men hver af os kan selv ved god Villie hjælpe lidt med i denne Retning og da bliver det os muligt midt i Livets Storme midt i Krigens Bulder at gaa med oprejst Hoved og med Hjertet fuldt af Tak og anvende vor saaledes opsparede Kraft i den Tjeneste, der allerede er eller nu bliver anvist os. KAREN GROTE, født V. Holstein-Rathlou, Kjøbenhavn, Oktober 1917.

15 FØRSTE KAPITEL Krigens Udbrud. Spionaffairerne i DA 1. August 191*. Waren og Neu Strelitz. Krigen udbrød, var jeg i Franzens-Bad i Østrig til Kur. Til Tiden efter Kuren havde vi bestilt Værelser paa Fanø Badehotel, hvor min Mand og jeg skulde tilbringe Sommerferien. Det blev imidlertid ikke til noget, thi straks efter Ankomsten til Franzens-Bad hørte jeg de vildeste Rygter svirre i Luften om Krig mellem Serbien og Østrig, d. v. s. inden jeg hørte Rygterne, saa jeg dem. Det var mig nemlig paafaldende, at alle de mange Jøder med deres lange Kofter og Krøller ved Ørene pludselig blev saa ivrige og hver Dag samledes i store Klynger og konfererede naar jeg siger saa, saa er det, fordi som bekendt Jodeme taler nok saa meget med Hænderne som med Munden. Det syntes mig dog ret uvedkommende, hvad der foregik nede i den Afkrog af Verden, jeg var dansk, min Mand tysk, og det vedkom os ikke meget, at de kæmpede dernede i Balkan-Hjørnet. I to Dage havde jeg ingen Aviser læst, og da jeg den Sdie Dag havde aftalt et Stævnemøde med en Veninde, og jeg foreslog, at vi skulde spise i en bekendt Restaurant med Musik, saa hun forarget paa mig:»har Du Lyst at hore Musik idag?ja, hvorfor da ikke?menne-

16 8 skebarn, ved Du da ikke, at igaar blev Krigen erklæret mellem Serbien og Østrig?«Krig Krig jo vist havde jeg hørt en Del Rygter om Krig, hele den sidste Maaned, men»krig«var dog endnu et helt tomt Ord for mig.»ja saa jo naa, er Krigen virkelig udbrudt?«nu skammede jeg mig dog mægtigt over, at jeg ikke engang vidste det.»min Broder er med,«var alt, hvad hun svarede. Jeg saa paa hende og nu begyndte det at dæmre for mig, hvad Krig var, at det ikke blot var et tomt Ord, men noget virkeligt, der nu var ved at rykke lige ind paa Livet ogsaa af mig. Jeg genkaldte i Erindringen Billedet af hendes unge Broder, der tilfældig havde ikke saa lidt Lighed med en af mine egne Brødre. Altsaa det betød Krigen nu stod han daglig Ansigt til Ansigt med Døden febrilsk gennemgik jeg i Tankerne alle mine andre unge Venner i Østrig de skulde vel ogsaa alle med. Saa standsede Tanken ved forskellige af Herrerne fra det Cumberlandske Hof, nej, de var jo tyske ligesom Gernand (min Mand) de kom ikke med. Kom de ikke? ja, hvem garanterede mig da, at Tyskland imorgen ikke ogsaa blev draget med ind i Konflikten Tyskland med! Min Mand mine Svogre og Nevøer! Pludselig stod alt klart for mig ja nu forstod jeg, at hun ikke følte Trang til at høre Musik idag, og i trykket Stemning uden at veksle mange Ord gik vi ind paa den første den bedste Restaurant og spiste Frokost. Der var Krig i Luften; hvor havde jeg været mærkelig sløv og ligegyldig, at jeg ikke havde mærket det, selv om jeg ingen Aviser havde læst paa een Dag var Verden forandret, ikke blot for Østrigere og Serbere ogsaa for alle os andre. Da jeg ikke fik Svar fra min Mand paa mine ængstelige Breve om, hvad han mente om Situationen, besluttede

17 jeg mig til al gøre en lille Afstikker til Gmunden for at tale med ham om Sagerne. Jeg lod rolig Martha (min Kammerjomfru) og Bagagen blive i Franzens-Bad, da det var min Hensigt at vende tilbage igen. Jeg gik nu paa Banegaarden for at spørge efter Togene og fik at vide, at det Tog, jeg havde tænkt at tage med, var det sidste, der overhovedet i lang Tid vilde befordre civile Personer. Undervejs korte vi et Stykke ind over den bayerske Grænse, og der fik jeg med egne Øjne de forste Forberedelser at se til den tyske Mobilisering. Det var den 1. August. Jeg var saaledes den første, der i Gmunden kunde bekræfte Rygterne om, at Tyskland virkelig var bleven draget med ind i Krigen. Jeg fandt allerede mit Hjem helt inde i Krigens Tegn. Min Tjener modtog mig i civile Klæder, og da jeg spurgte om Grunden dertil, svarede han mig med et uendelig alvorligt Udtr^'k:»Frau Gråfin, jeg hører til de første Indkaldte, i Aften skal jeg allerede rejse.«min Husjomfru og Stuepige modtog mig ikke, som de plejede, smilende og glade. Stuepigen var forgrædt og min jydske Stine ligesaa. Da jeg spurgte om Grunden, var den temmelig ens hos begge. Stuepigen Poldi, der i lang Tid havde været»halvforlovet«, havde lige taget Afsked med sin Kæreste, der var draget i Felten.»Men hvad er der i Vejen med Dem, Stine, De er da ikke forlovet med en Østriger?Jo, jeg er,«sagde hun fortvivlet,»lige for en halv Time siden har jeg svoret ham Troskab, han har bedt mig om det saa længe, og nu da han drog ud, kunde jeg ikke sige Nej til ham mere.«

18 10 Kun Pølle (min lille Hund) sprang op ad mig med Glædeshyl vi er jo ikke vante til at være skilt længe ad Gangen. Hvad jeg fik at vide, da jeg talte med min Mand, bestyrkede mig i, at jeg havde handlet rigtigt ved at tage hjem. Hans Indkaldelsesordre lød paa at melde sig den 8. Mobiliseringsdag i Neu Strelitz. To Dage blev jeg i Gmunden. Alt var i Forvirring og Opløsning. Krigens tunge Haand havde lagt sig over Tusinder af Hjem. Her sagde en grædende Moder Farvel til sin Søn, der skiltes et ungt Par, Broder og Søster saa' hinanden for sidste Gang. To Dage efter gik jeg til Jernbanen for at forhøre mig angaaende Togene jeg vilde rejse til Neu Strelitz for at være sammen med min Mand lige til det sidste og fik mærkeligt nok den samme Besked som i Franzens-Bad:»Hvis De tager med i Aften, kan De endnu naa det, herefter vil der i lang Tid kun blive befordret Militær.«Klokken var 7 om Eftermiddagen, da jeg fik denne Besked, Kl. 11 om Aftenen gik Toget, og der var en god halv Times Kørsel fra Jernbanen til mit Hus. Jeg havde haabet, at min Mand var rejst med samme Tog, men han syntes ikke, han vilde forlade Hertugens Tjeneste før end i yderste Øjeblik, og kunde jo som Militær rejse med ethvert Tog, hvorfor han besluttede sig til at rejse et Par Dage senere for at melde sig til sin Garnison, Neu Strelitz i Mecklenborg. At skaffe Pas var der ikke Tale om paa saa kort Tid. Jeg kastede hurtigt det nødvendigste i et Par Kufferter og tog saa Afsked med mit Hjem. Hvem vidste, hvornaar jeg skulde gense det, og under hvilke Forhold! Rejsen var forfærdelig. Toget var overfyldt, ingen Sovevogne, lange unyttige Ophold, overalt Forvirring og Uorden. Jeg kom mærkelig nok uden Vrøvl over Grænsen.

19 11 I Berlin stødte jeg paa de første Ubehageligheder, idet jeg ingen Steder kunde faa mine østrigske Penge byttet. Efter at jeg havde kort Byen rundt til forskellige Banker, der alle havde nægtet at modtage østrigske Sedler, endte jeg atter paa Banegaarden, hvor Droskekusken, der var angst for ikke at faa sin Betaling, mente, jeg bedst kunde faa dem byttet. Jeg var dødtræt og kunde ikke finde Stedet, hvor Pengene skulde veksles. En lille, mørk Herre nærmede sig da og sagde venligt:»frøken, skal De veksle Penge?Ja, det skal jeg, det var rigtignok rart, om De vilde hjælpe mig.hvad Slags Penge er det?østrigske.er det Sedler?Ja.Vær saa venlig at vise mig dem. Frøken.«Jeg studsede.»hvorfor dog det? Det er jo ganske almindelige Pengesedler.Aah, vis mig dem.men hvorfor dog?«sagde jeg ærgerligt,»jeg troede. De vilde hjælpe mig at bytte.aah, vis mig dem, om det saa kun er en ganske lille Seddel.«Jeg kunde ikke begribe, hvad den lille Herre vilde mig. Ærgerlig tog jeg mine Penge op.»naa, se saa, hvad mærkeligt der er ved de Penge.«I Stedet for at hjælpe mig med at veksle Pengene, tog han blot Hatten af, bukkede og gik, idet han mumlede noget mellem Tænderne, hvoraf jeg kunde forstaa saa meget som, at han havde troet, at det var russiske Penge! Endnu stod det uklart for mig, hvad denne lille Episode skulde betyde. Endelig fik jeg da Pengene byttet og kom i Toget. Det var et Aftentog, som ikke gik videre end til Neu Strelitz; derfra skulde jeg videre til Waren, hvor min Svigermoder boede. I Neu Strelitz maatte jeg sammen med en Del Medrejsende opholde mig 6 Timer, fra Kl. 1 Nat til Kl. 7 Morgen, i Banegaards-Restaurationen, og en Del af os kom selvfølgelig i Snak, som man let gør det i saa bevægede lider, og hver fortalte om sine Genvordigheder.

20 12 Hen ad 6-Tiden blev det lyst, og da jeg var stiv i Lemmerne, fik jeg Lyst at gaa en lille Morgentur. En Veninde af mig havde givet mig et Brev med til sin Tante, som hun havde bedt mig stikke i Postkassen i Neu Strelitz. Da Tanten og jeg kendte hinanden meget godt af Omtale, skrev jeg med Blyant et Par Ord bag paa Konvolutten, blot en Hilsen, at jeg selv personlig overbragte Brevet til hendes Portner. Og jeg benyttede nu dette som en Anledning til at strække mine Ben paa en lille Spadseretur. Aldrig faldt det mig ind, at denne min tidlige Morgentur kunde vække Mistanke. Da jeg atter kom tilbage til Stationen, og Toget endelig ankom, som skulde føre os videre, traadte en civil og en militær Embedsmand ind i min Kupé og spurgte først pro formå et Par af de Medrejsende, om de havde noget Pas. Ingen havde Pas, men der var ingen, der spurgte om Grunden dertil. Saa kom de til mig, holdt grundigt Forhør over mig om, hvorfor jeg intet Pas havde, hvem jeg var, og hvor jeg skulde hen. Det lod til, at min Forklaring tilfredsstillede dem, og de forlod mig meget høfligt og med en Bunke Undskyldninger. Da jeg senere personlig lærte den Dame at kende, til hvem jeg havde bragt Brevet, fik jeg en meget morsom nærmere Forklaring paa denne Historie: Der maa vel have været en eller anden, der har set mig paa min tidlige Morgenvandring og fundet noget paafaldende deri; kort sagt, en halv Time efter, at jeg havde afleveret Brevet til den gamle Portner, ankom en Detektiv og forlangte Forklaring paa, hvad den»som Kvinde forklædte Spion«havde villet der i Huset. Den gamle Portner svarede meget fornærmet, at ingen Spion, men en pæn Dame, havde afleveret et Brev til hans Frue, andre havde der ikke været den Morgen. Detektiven paastod, at det ingen

21 13 Dame var, men en forklædt Mand, og ønskede at faa Fruen i Tale. Fruen var endnu i Sengen, men der hjalp ingen kære Mor, hun maatte i Slaabrok modtage Detektiven.»De har modtaget et Brev til Morgen?«sagde han stift.»ja, det har jeg,«svarede den gamle Dame,»fra min Niece i Gmunden.Ved De, hvem der overbragte Brevet?«fortsatte han.»ja, tilfældigvis ved jeg det, thi Damen, som bragte Brevet, og hvis Haandskrift jeg kender, liar skrevet en Hilsen bag paa Brevet, hvori hun siger, at hun selv overbringer det.kender De den Dame?«spurgte Detektiven ivrigt.»ikke personlig, men meget godt af Omtale.Kan De beskrive hendes Ydre?Jeg ved,«svarede den gamle Dame,»at hun er meget høj og blond, og som dansk født taler hun tysk med lidt Accent.«Detektiven rystede ærgerlig paa Hovedet. Dette Signalement passede jo godt nok paa den formodede Spion; det var ubehageligt, om man skulde have taget fejl og det var en uskyldig Dame, han forfulgte. Han gav dog ikke saa let tabt, men søgte hele Byen rundt efter mig, til han og en militær Elmbedsmand, der ogsaa var kommen til, endelig fandt mig i Toget, og omsider syntes overbevist om deres Fejltagelse. Eji af mine Medrejsende, der havde hørt mit Navn, da jeg sagde det til Embedsmændene, var meget ivrig efter at hjælpe mig, for at intet saadant skulde gentage sig, og raadede mig til at samle og have ved Haanden alt, hvad jeg tilfældigt havde med af Breve, Papirer, Visitkort o. s. V., der kunde legitimere mig. Mens jeg sad og gennemsøgte min Kuffert efter dette og morede mig over det skete, sad en anden Medrejsende, en img 17-aars Knægt, og sov»rævesøvn«i Hjørnet af Kupéen. Vi saa, hvorledes han af og til ikke kunde dy

22 14 sig, men lukkede et Øje lidt op og kiggede hen paa os. Det faldt mig ikke ind, at denne unge Lømmel senere skulde kunne gøre mig saa megen Fortræd. Ved Ankomsten til Waren tilbød den nette unge Mand at hjælpe mig med at skaffe Drager og Vogn.»Aah, det er ganske unødvendigt,«sagde jeg,»jeg har telegraferet, saa min Svigermoder venter mig, der vil være baade Vogn og Tjener ved Stationen, saa jeg trænger ikke til Deres Hjælp, sørg De bare for Dem selv, men ellers mange Tak for Venligheden.«Saa skiltes vi, og jeg spejdede, men forgæves først efter Tjener, saa efter Vogn; ikke engang de to velkendte Dragere saa jeg paa Banegaardenl De var vel indkaldtl Inde i Restaurationen telefonerede jeg til Varchentin. Svigermoder havde ingen Telegram faaet fra mig og havde heller ikke sendt mig nogen Vogn, for alle hendes Heste var bleven rekvirerede paa nær de to ældste, der for Øjeblikket var lamme.»se hellere at skaffe dig en Vogn i Waren,«mente hun. Jeg prøvede nu at telefonere til Vognmanden, men Telefonforbindelsen var i Uorden, og jeg tænkte med et Suk paa min unge Ridder, der havde tilbudt at hjælj>e mig, og som nu var borte. Det øsregnede. Jeg var iført en lang, vid Regnfrakke, groft amerikansk Fodtøj, Hatten var entoque, der dækkede over hele Frisuren, og jeg havde et meget tæt Slør foransigtet, hvilket jeg kun brugte ved særlige Lejligheder, naar jeg havde noget at skjule, enten hvis jeg havde grædt, eller som i dette Tilfælde, hvor jeg i over 24 Timer ikke havde haft Lejlighed til at rede eller vaske mig. Jeg havde aldeles ikke lagt Mærke til, at den unge Lømmel fra Kupéen fulgte mig paa den anden Side af Gaden, indtil vi mødte en gammel Oberst; da opdagede jeg ham, saa, at han standsede, talte ivrigt med Obersten og pegede over

23 15 paa mig. Obersten blev ganske forvirret og rod i Hovedet af Ivrighed. Han vilde vist være skraaet tværs over Gaden til mig, hvis ikke i det samme en stor Flok af henved et Par Hundrede syngende unge Mænd kom gaaende i Gaden og skilte ham fra mig. Han fik kun Tid at raabe noget, jeg ikke hørte, til to Underofficerer, der gik paa den anden Side af Gaden. Disse to haandfaste Mænd greb mig nu hver i sin Arm:»De er anholdt, følg med paa»das Bezirkskonunando«.«Jeg var ganske betuttet, men ikke et Øjeblik fandt jeg Situationen alvorlig. Lige saa militært, som de havde udtalt deres Ordre, svarede jeg med Enstavelsesordet»Gut«, vendte om og fulgte dem med taktfaste Skridt! Situationen morede mig, jeg var ikke helt ukendt i Byen og ventede blot paa det Øjeblik, en af mine Bekendte skulde vise sig; hvilket Tableau det havde væretl Jeg tænkte lidt paa, om jeg skulde forklare Underoffi- Samling Papi- cererne, hvem jeg var, og fremvise den lille rer, der kunde legitimere mig, og som jeg bar hos mig, men jeg opgav Tanken, fordi jeg indsaa, at det ikke vilde forandre noget i Situationen, før jeg havde været i Forhor. De havde jo kun at lystre deres Ordre, og Obersten gik paa den anden Side af Gaden, skilt fra mig ved de fulde unge Mænd, der havde drukket sig Mod og Begejstring til; allerede om et Par Timer var de jo i Kejserens Uniform, og den næste Dag skulde de sendes til Fronten. Jeg kunde ikke lade være at sm^ile over Situationen, hvad jeg senere hørte, at Pøbelen havde taget mig ilde op,»at det Bæst af en Spion ovenikobet var saa fræk at le«, og i de første Par Minutter skete der mig heller ingen Overlast, indtil pludselig en meget stor Mand, civil klædt men med et bredt Bind om Armen, hvor der stod noget trykt paa, der betød, at han i Øjeblikket gjorde en eller

24 16 anden militær Tjeneste, styrtede sig ind paa mig og holdt en, som jeg formodede, ladt Revolver lige for Panden af mig. Han slyngede mig nogle stygge Skældsord i Ansigtet, og raabte et Par Gange som for at give sig selv Mod:»Skyd Bæstet ihjel, skyd Bæstet ihjel.«jeg vil ikke nægte, at Situationen nu ikke mere var ganske hyggelig; jeg lukkede Øjnene og var overbevist om, at et Knald var den sidste Lyd, mine Øren vilde opfange i denne Verden. Men der skete intet. Da jeg atter aabnede Øjnene, hang Mandens Arm med Revolveren slapt ned ved hans Side, mine Vogtere, der iøvrigt kun fulgte deres Ordre og ikke lod til at tro, at de havde at gøre med en Spion og i det hele opførte sig pænt imod mig, havde med et Par kraftige Slag afværget Katastrofen. Vi gik nu et Par Skridt videre, saa styrtede en Mandsperson sig ind paa mig, sparkede efter mig og rev i min Hat. Dette gentog sig nu oftere, og da samtidig mine Vogtere overgav mig i andres Varetægt, ligeledes civile Mænd med Bind om Armen, (ikke en, men tre fire Gange paa den korte Tur skiftede jeg Vogtere), blev det mig dog for broget, jeg brød min Tavshed og sagde kort, at jeg fandt mig ikke i slig Behandling, jeg havde intet forbrudt, fulgte ogsaa villigt med dem og ønskede Beskyttelse, indtil jeg var bleven forhørt.»aah hvad. De har vel Beskyttelse nok,«mente mine Ledsagere.»Det har jeg ikke, som De ser, naar Pøblen kan tillade sig at sparke mig og rive mig i Haaret, og De ikke kan forhindre det. Der ovre gaar et Par ledige Militære, kald dem til Hjælp.Aah hvad, vi skal nok beskytte Dem,«svarede de godmodigt. Paa en Gang opdagede de nu, at de var gaaet i en fejl Retning, det kom sig af, at de saa ofte havde skiftet, at de sidste ikke rigtig kunde huske, om det var Politistationen eller Militærstationen, de skulde bringe deres

25 17 Fange til. Vi havde skyndet paa vor Gang, saa vi var kommet en Snes Skridt foran de fulde Ungersvende, men nu, idet vi vendte om, gik vi jo lige Sværmen i Mode, og nogle ubeskrivelige Øjeblikke fulgte herpaa. Det var, som havde de blot ventet paa dette Øjeblik; i et Nu var mine Vogtere og jeg omringet af hele Sværmen. De hujede og skreg, slog, sparkede og rev mig i Haaret. Trods det, at jeg indsaa, at det var til ingen Nytte, raabte jeg dog ganske højt, hvem jeg var, at min Mand var tysk Officer, og spurgte, om de var fra Sans og Samling at behandle en værgeløs Dame paa denne Maade! Der var ingen, der ænsede mine Ord. Underofficererne gjorde, hvad de kunde for at forsvare mig mod den rasende Pobelhob, men hvad nyttede de to mod saa mange. Jeg mærkede nok, at det særlig var Haaret, de vilde have fat i, og jeg havde paa det Tidspunkt et ualmindeligt langt og tykt Haar, foruden at jeg havde en stor Valk inden i Frisuren, som Moden var dengang, og de kunde derfor ikke tænke sig andet, end at det maatte være en Parykl Det, at jeg var anholdt, bestyrkede dem endnu mere i Troen paa, at jeg maatte være en forklædt Mand (selvfølgelig Russer), ergo maatte Haaret være falsk, og det skulde rives ned, saa enhver kunde se, hvem og hvad jeg var! Det gjorde frygteligt ondt at blive revet i Haaret, og da det særlig var bagfra, de rev, boj ede jeg mit Hoved længere og længere tilbage. Det var nu dumt gjort, thi saa afgav mit Ansigt, særlig Øjnene, en meget velkommen Skive for deres knyttede Næver. Det var mig klart: Haaret eller Øjnene maatte jeg ofre, og jeg overvejede da, at Haaret kunde jeg nok erstatte med Paryk, eller det vilde med Tiden vokse ud igen. Men Øjnene, det sundeste og bedste paa mig, var uerstattelige! Med et energisk Ryk bøjede jeg derfor Hovedet fremad, og jeg hørte Haaret blive

26 18 revet af mig. Det lød, som naar man langsomt brækker en knastør Pilegren. Det varede kun et Øjeblik, men Smerten var stor; dog den glemtes hurtig i al min Spænding hvordan det hele vilde ende! Nu var Øjnene reddede, og der var for lidt Plads til at de kunde sparke mig, saa de nøjedes med at lade Slagene regne ned over min Nakke. Hvor længe jeg stod der med bøjet Hoved og Hænderne presset for Øjnene, ved jeg ikke, men ved kun, at min eneste Tanke var:»hvomaar mon du besvimer og falder sarmnen, thi saa er du færdig, saa tramper de dig ihjel.«men der var vist ikke engang Plads til at falde sammen. Jeg var jo trængt fra alle Sider, mange Gange havde mine Fødder ikke berørt Jorden, og jeg blev mere baaret og trukket, end jeg selv gik. Da mine to Ledsagere indsaa det haabløse i at optage Kampen med saa mange, gjorde de det fornuftigste, de kunde, idet de anvendte alle deres Kræfter paa at slæbe mig hen til et Sled, hvor Redningen ventede mig. Det var en Jernbaneoverskæring, hvor Bommen i Øjeblikket var nede. Hvordan vi kom derhen, ved jeg ikke, men jeg saa dunkelt for mig, at Banevogteren lukkede Bommen en lille Smule op og lod os tre slippe igemiem, og lukkede saa for den rasende Flok, der formelig hvæsede og skreg af Arrigskab over, at deres Bjrtte var undsluppet dem og endnu var i levende Live. En Del af dem trøstede sig dog med det menneskekærlige Udbrud:»Naa, vi har dog i det mindste faaet»ham«slaaet halvt ihjel.«da jeg først var sluppet ind under Bommen, var jeg reddet. Det vil ikke sige, at jeg nu gik helt i Fred, men de faa enkelte Mennesker, der nu generede mig med Spark og Skældsord, var intet at regne mod den store samlede Flok paa et Par Hundrede berusede Mandfolk; og dem kunde Underofficererne let faa Bugt med. Jeg gik tildels

27 19 og holdt mig for Øjnene og lagde derfor ikke Mærke til, al en Officer, der kom mig i Møde, talte til de Mennesker, der endnu haanede og mishandlede mig. Havde jeg set ham, vilde hele Sagen hurtigt have faaet et andet Udseende. Det var nemlig en god Bekendt af mig og min Mands bedste Ven, Hr, v. Bulow. Men iturevet, tilsølet og blodig som jeg gik der, var der ikke Tale om, at man kunde genkende, at det var en Kvinde, end mindre hvilken Kvinde det var, man her havde for sigl Haaret hang i Tjavser omkring mig, og den iturevne Valk gav det hele Udseende af en Paryk. Senere fik jeg at høre, at han havde holdt en Tale til Pøbelen om at lade mig i Fred.»Selvfølgelig tror jeg ogsaa, at det er en Spion og et forklædt Mandfolk,«havde han sagt.»det kan jo umuligt være et Kvindfolk, saa arrig, som han ser ud, og en Kvinde vilde jo tude og skabe sig ved en saadan Behandling, men han her gaar jo kun med sammenbidte Tænder. Alligevel skal I skamme Jer over Jeres Opførsel mod ham, husk paa, at han udfører en hellig Pligt for sit Fædreland. Vi har ogsaa vore Spioner i Rusland, og hvad vilde I sige, om en Tysker blev saadan mishandlet, efter at han var fanget og ingen Modstand mere gjorde. Om en halv Time har han Jo nok en Kugle gennem Hovedet, lad ham i Fred saa længe.«alt dette hverken saa eller hørte jeg, saa optaget var jeg af at værge mig mod atter at buve slaact i Øjnene. Jeg ankom nu til Bataillons Kommandoen og blev ført frem for den gamle Oberst. I en opbragt Tone, der maaske ikke lød særlig kvindelig, fortalte jeg, hvem jeg var, og bad ham om straks at give mig fri. Han vilde slet ikke høre paa min Forklaring, men beordrede mig ind i et Sideværelse, hvor jeg skulde afklædes, og en Under-

28 20 officers Hustru skulde konstatere, om jeg var Mand eller Kvinde.»Har De ingen Øjne i Hovedet,«sagde jeg og lukkede min løse Regnfrakke op,»de maa da kunne se paa min Figur, at jeg er Kvinde, og træk i de Haartjavser, jeg endnu har tilbage, saa kan De se, at de sidder fast paa Hovedet. Hvad skal den Komedie til, at jeg først skal klæde mig af?«han svarede mig ikke, men gav Ordre til, at mine to Ledsagere førte mig ind i Sideværelset. En ung, blond Kone stod derinde og græd.»ak, Frau Gråfin,«sagde hun fortvivlet,»vær ikke vred paa mig, jeg er jo ikke i Tvivl om, hvem De er, det er allerede anden Gang i Dag, jeg har maattet udføre denne Bestilling, jeg skal jo gøre det, aah, De kan ikke tro, hvor det er ubehageligt! De Stakkel, hvad har De dog gennemgaaet!«sanune Formiddag var der virkelig der i Byen blevet fanget og skudt en russisk Spion i Kvindeklæder og lys Paryk. Hun lod mig selvfølgelig ikke klæde mig helt af, og efter et Par Minutters Forløb raabte hun ind, at der ingen Tvivl var om, at det var en Dame. Jeg kom da i kort Forhør, der endte med, at Obersten sendte mig endnu en Gang til Undersøgelse. Han syntes, det var gaaet for hurtigt, og jeg maatte nu virkelig klæde mig af. Atter maatte den unge Kone meddele det samme som før.»saa gennemsøg hendes Lommer, og giv os alt, hvad De finder af Papirer.«De fandt intet andet hos mig end de Papirer, jeg havde samlet for at legitimere mig, og saa min Revolver. Denne sidste skænkede de mærkværdigvis ingen synderlig Opmærksomhed. Da Obersten havde gennemlæst Papirerne, beordrede han en ny Undersøgelse, der selvfølgelig ikke førte til noget andet Resultat. Mandens mærkværdige Opførsel kunde kun forklares af hans uendelige Skuffelse over denne

29 21 Gang ikke al have fundet noget virkelig Spion. Han vilde ligefrem ikke indrømme over for sig selv, at han havde taget fejl, og haabede stadig at kunne finde et eller andet mistænkeligt hos mig, der kunde retfærdiggøre hans Anholdelse. Jeg bad ham telefonere til Varchentin, hvor han da ogsaa fik at vide, at de ventede en Svigerdatter i Besøg samme Dag, og at denne var meget høj, blond og talte med fremmed Accent. Næppe havde han modtaget denne Telefonbesked, saa styrtede den unge elskværdige Mand fra Toget op paa Gamisonskommandoen og raabte ganske oprørt:»jeg kender den Dame, det er Grevinde Grote, vil De straks give hende fri.«han fo'r hen imod mig og greb min Haand, som var han en ganmael Ven.»Aah, Grevinde, havde jeg dog bare faaet Lov at hjælpe Dem den Gang, jeg tilbød mig, saa var dette ikke sket. Jeg hørte jo i Byen om det passerede og tænkte straks, at det maatte være Dem, der atter var kommen i Fortræd.«Dette virkede mere end noget andet paa Obersten, han vidste jo ikke, at den unge Mands og mit Bekendtskab ikke var mere end nc^le faa Timer gammelt, og at jeg jo lige saa godt over for ham kunde have opgivet falsk Navn som overfor Obersten. Denne rømmede sig flere Gange og begyndte nu at føle, at Situationen var ubehagelig, og først nu tiltalte ogsaa han mig med»frau Gråfin«og begyndte at fremmumle en meget tør og intetsigende Undskyldning, som jeg tavs hørte paa uden at reagere. Dette var ham pinligt, og han talte sig nu varm for at forklare, hvor let en saadan Fejltagelse kunde ske o. s. v., o. s. v. Elndelig blev da Undskyldningerne saa fyldestgørende, at jeg syntes, at jeg kunde tage imod dem og besvare dem med et Par høflige om end ikke begejstrede Ord. At han endnu ikke var helt overbevist om, at jeg vir-

30 22 kelig var den, jeg udgav mig for, mærkede jeg dog tydeligt.»fru Grevinde, maa jeg bede Dem følge mig til mit Hjem,«sagde han i en høflig Tone, men han læste vist i mit Blik et Sporgsmaal, der lød omtrent saadan:»er jeg virkelig ikke fri endnu?«hvorfor han hastigt tilføjede:»dog ikke som min Fange, men som min Gæst.«Mit Svar var et lille haanligt Smil, thi jeg følte godt, at dette kun var en lidt»bedre«varetægtsarrest, indtil de lamme Heste fra Varchentin kunde naa hen til Waren og med dem en Person, der kunde konstatere, at jeg virkelig var den, jeg udgav mig for. Undervejs spurgte jeg Obersten, hvad det var, der var forekommet ham mistænkeligt ved mig udover min Størrelse.»Naturligvis det grove Fodtøj.«Jeg maatte trods Smerterne smile netop disse Sko havde kostet en lille Formue og var lavet hos Wiens dyreste Skomager jeg fandt dem ogsaa selv klodsede, men Skomageren talte saa mange rosende Ord om dem, at jeg tilsidst ogsaa troede, at de maatte regnes for at være elegante! I Oberstens Hjem blev jeg paa det elskværdigste modtaget af hans Hustru, der var aldeles fortvivlet over den Fejltagelse, hendes Mand havde begaaet, og over at se en Dame i saa mishandlet Tilstand. Hun vaskede mine Saar og gav mig en Kam at rede mine Tjavser med. Hun blev ganske forfærdet, da hun saa, at ved hvert Tag med Kammen kom saadanne Bunker af udrevet Haar med, at det saa ud, som skulde jeg miste hele min Haarvækst. Da endelig hele den afrevne Haarbunke var samlet, viste det sig dog, at de havde»nøjedes«med at rive ca. en god Femtedel af min saa rigelige Haarfylde ud, desuden var der knækket noget i min Næse, og mine Øjne var stærkt medtagne; jeg maatte i nogen Tid bære blaa Briller og til Dato har jeg tit Mén deraf endnu, idet jeg meget

31 23 let overanslrænger mine Øjne, hvad der før aldrig var Tale om. Oberstinden fik redt til mig paa Chaiselongen, hvor jeg skulde ligge og vente, til Vognen kom. Da jeg havde lagt mig ned, styrtede min Mands Ven ganske forvirret ind i Stuen og faldt udmattet om i en Lænestol foran mig.»hvor er det muligt, hvor er det muligt,«stønnede han og slog Hænderne sammen.»og jeg, som ikke kendte Dem.«Senere var han nemlig gaaet hen til Kommandobygningen og havde spurgt den forsamlede Pøbelhob om, hvordan det saa var endt med den Spion. En arrig, gammel Kælling forklarede ham, at Spionen havde angivet at være Grevinde Grote.»Men det kan umuligt passe,«hvæsede hun,»grevinden er jo mørk, og Spionen er blond.donnerwelter,«slog del pludseligt ned i Hr. v. Bulow,»min Ven Gemands Kone, som er forholdsvis lidt kendt her paa Egnen, er jo netop stor og blond, det skulde dog vel ikke være hende.«han fik nu at vide, at»spionen«var bragt til Oberstens Hus, hvor han netop skulde spise Frokost samme Dag, og nu sad han her ved mit Leje og genkendte den stakkels mishandlede»spion«. Obersten og hans Frue bad mig spise med, men der var ikke Tale om, at jeg kunde faa en Bid ned, saa gennemrystet vai- jeg af den frygtelige Begivenhed, og jeg blev liggende paa Sofaen, til to Timer senere de gamle, lamme Heste havde naaet Oberstens Bolig. Jeg havde forlangt militær Beskyttelse til at køre hjem med, men den gamle Varchentiner Kusk tiggede og bad om, at han maatte have den Ære at beskjite mig. Kun over hans Lig skulde nogen faa Lov til at fornærme hans Grevinde! Og jeg gik da ind paa at køre alene hjem med ham. Det var en uendelig løben Spidsrod gennem alle Warens Gader.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere