40. årgang Nr. 2. Læs bl.a. om.. * Nyt fra Strellev Sogneforening * Nyt fra Strellev Forsamlingshus * Genoptryk af gamle artikler * Kirkenyt

Transkript

1 40. årgang Nr. 2 Læs bl.a. om * Nyt fra Strellev Sogneforening * Nyt fra Strellev Forsamlingshus * Genoptryk af gamle artikler * Kirkenyt

2 Strellev Sogneforening: Formand: Robert Hansen Sognets hjemmeside: Strellev Menighedsråd: Formand: Agnethe L. Jensen Kasserer: Anny Nielsen Graver: Corrie Van der Veen Kirkens hjemmeside: Præster: Else Juul Peter M. Sode Jensen Strellev Forsamlingshus: Formand: Dorte Lundgaard Revy: Lyne Friskole: Hjemmeside: Formand: Gitte H. Thrane Leder: Lars-Ole Hjorth Strellev Puljepasningsordning: Formand: Pia Johannesen Strellev Vandværk: Formand: Niels Aksel Dalgas Strellev Jagtforening: Formand: Henning Jensen Kasserer: Knud Jensen Hjemmeside: Foreningsoversigt: SLGU: Forretningsudvalget: Formand, PR: Kent H. Sørensen Kasserer: Mette Raunkjær Sekretær: Lone Clausager Udvalgsformænd: Susanne Højvang Lene Heiselberg Lone Clausager Kaj Marx Bjarne Vestergaard Rasmus Pugflod Lars C. Nielsen Helle Vestergaard lyne.dk Sportsuge Sommerfest: Kent Sørensen Revy til sommerfest tlf Lyne Hallen: Formand: Kristian Dahl Bestyrer: Jeanette Sørensen Bladudvalget: Redaktør: Ejnar Kudsk

3 Strellev Sogneforening Stidag Det er tid til forårsrengøring i Brinkerne, så der er stidag lørdag den 27. april. Alle, der har lyst kan være med, arbejdet bliver sjovere og lettere, jo flere vi er. Sogneforeningen er vært med grillpølser og kartoffelsalat samt drikkevarer. Sct. Hansaften den 23. juni. Reservér allerede nu aftenen til bål i Brinkerne. Bålet tændes kl og båltalen holdes i år af Birthe Riknagel. Mere om arrangementet i næste nummer. Generalforsamling. Sogneforeningen har afholdt generalforsamling den 25. februar Bestyrelsen fortsætter uændret. En jerncontainer står på p-pladsen ved Tarpvej. Sogneforeningen håber meget, at I vil huske at støtte os ved, at I smider jeres gamle jern i containeren. Kun til jern! 3

4 Nyt fra Forsamlingshuset 4 Årsberetning 2018 for Strellev Forsamlingshus Der har været god aktivitet i Forsamlingshuset i Mange møder og øvrige arrangementer har været, - dog ikke helt så mange fester, som vi kunne have ønsket os. Menighedsrådets, Sogneforeningens og Forsamlingshusets fællesarrangement Torsdagshygge har fundet sted hele året med undtagelse af sommerferien. Vi er nu ca personer, der mødes til et par fornøjelige timer. Vi får sunget, spillet, drukket kaffe og sidst men ikke mindst får vi lejlighed til at få vendt alt det, der sker i sognet. Da Strellev-Lyne Støtteforening valgte af slutte med at afholde bankospil modtog vi et sidste støttebeløb på godt kr. De penge værner vi om, så vi fortsat har luft i budgettet til nødvendige investeringer. Vi har sammen med Sogneforeningen fået del i de midler, Varde Kommune har afsat til landsbyforskønnelse, nemlig ,- kr. som var øremærket til forskønnelse af området uden for Forsamlingshuset. Der er således blevet lagt fliser, lige som der er anskaffet en bænk og nogle krukker. Vinterfesten i 2018 blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. I 2019 har den dog igen været afholdt med god tilslutning. I juni holdt vi forårs rengøringsdag. Mange mødte op, og i løbet af 4 timer fik vi rengjort hele huset. I august havde vi grill- og krolfaften hos Ellen og Ove Smidemann med ca. 30 deltagere. Ved Efterårsmarkedet i oktober var der fuldt hus. I oktober blev der også afholdt ålegilde med over 80 deltagere. Sidst i november blev der holdt et godt julemarked med en fantastisk købelyst og dermed et bedre resultat for foreningen. Tak til Henning Storm for professionel regnskabsassistance, tak til John Sandholm for hjælp med at skrive ansøgninger til fonde, samt revytekster mm og tak til pedellerne Tage Johannesen og Alfred Lundgaard. Tak til bestyrelsen og alle, der på den ene eller anden måde yder frivilligt arbejde for Forsamlingshuset. Dorte Lundgaard. Ved valget til bestyrelse blev Birthe Riknagel og Birthe Pedersen genvalgt. Bestyrelsen fortsætter uændret.

5 Foredrag i Forsamlingshuset fredag den 24. maj kl Andreas Krogh vil fortælle og vise videooptagelser fra sin rejse i Mellemamerika. Efter foredraget er der kaffe med boller og forskellige kager. Entre: Kr. 50,- inkl. kaffebord. Forårsrengøring i Forsamlingshuset torsdag den 9. maj. Vi begynder kl og slutter senest kl I pausen serveres der håndmadder, øl og vand. Bestyrelsen håber mange vil gi en hånd med og melde sig til på tlf eller I jubilæumsåret vil der - når pladsen tillader det - blive bragt en interessant artikel, der har været trykt i et af de gamle sogneblade. Der må være mange af bladets læsere, der ikke har læst disse artikler tidligere. De første 2 kommer her: Jernbanen der aldrig blev til noget Det er vel nok de færreste strellevborgere bekendt, at der har været planlagt en jernbane på strækningen fra Sdr. Omme over Ølgod, Strellev, Lyne og til Lunde. I hvert fald kom det overraskende for personalet på teknisk forvaltning ved Ølgod Kommune, da man under en gennemgang af en gammel sag stødte på en plan fra 1920, som meget detaljeret viser jernbanens forløb på hele den planlagte strækning. - I disse tider, hvor der tales så meget om kollektiv trafik, kunne det være kærkomment, om denne jernbane var blevet etableret, men på den anden side ville den jo nok være blevet nedlagt i 1960-erne, hvor mange danske privatbaner blev nedlagt. På strækningen fra Ølgod mod Strellev, var banen planlagt til at udgå fra stationen i Ølgod, mod syd, ind over det område, der i dag er bebygget og hedder Søndervænget og Skrænten. Herfra skulle den dreje mod vest og passere ind imellem præstegården og byen langs med kanten af den bebyggelse, der i dag hedder Solvænget. Herfra ville den have fulgt Lynevej ind i Strellev sogn. Den ville have passeret nord om Topgård og nord om Strellev by, ca. ved den nordlige ende af stadion. Hvor stationen i Strellev skulle have ligget, fremgår ikke af planen, men det er tænkeligt, at det skulle have været ved Tarpvej. Fra Strellev ville den have krydset Kærgårdvej og ellers fulgt Lynevej frem til Lyne by, som den ville have passeret syd om. Herfra ville forløbet have været mod sydvest, nord om Glibstrup og videre til Kong og Lunde. 5

6 Bryllupsforberedelser i tiden fra , fortalt af Anna Olsen, der ofte deltog i forberedelserne: Når der skulle være bryllup, blev der budt ind 8 dage før. Brudens far var bydemand, hvis det kunne lade sig gøre. Opvarterne var bestilt før, et eller to ægtepar og så unge piger, man skulle beregne ca personer til hver opvarter. Der var ikke noget med sorte kjoler, men ensfarvede blev meget brugt, og alle havde hvidt stivet lærredsforklæde på. Når der var bryllup, var det vist altid kl. 1 ved kirken. Var der 125 gæster, regnedes det for et lille bryllup. De største fester var med omkring 235 gæster, og var der så en stor snes til kaffe før kirketid, har jeg flere gange været der fra kl. 11 formiddag og til pynten var taget ned og alt ryddet op var klokken halv fem morgen. Nok var vi mange til at hjælpe, så der blev lidt fritid mens et hold spiste, men vi hjalp også ind imellem med opvask. Aftenen før pyntede vi salen med guirlander. gran om vinteren og løv og blomster om sommeren. Store buketter blev sat over Grundtvig, Ingemann og Bjørnson. Billederne hang på gavlvæggen. Bordene blev pyntet med blomster fra mark og have, så der var meget at samle, før man skulle afsted. Om vinteren brugte vi kreppapir i forskellige farver, alt efter fest og årstid. Papiret blev snoet eller lagt som en løber på langs på bordet. Til fest satte vi alle servietter. 6 2 kogekoner begyndte ca. 1 1/2 dag før festdagen. På selve dagen 1 eller 2 opvaskere. De bagte alle småkager, formkager, kaffekage og franskbrød. Ovnen var stor i forsamlingshuset og bollesprøjten var en stor opfindelse. Jeg har en gang set 2 kogekoner sætte melboller i gryden med teske, og det tog tid. De lavede også kødboller. Suppen blev kogt i gruekedel, og når suppen var serveret, blev 2 gruekedler vasket, den ene var melbollerne varmet i. I den ene blev der kogt vand til kaffe og den anden blev brugt til opvask. Vandet blev ved håndkraft pumpet i bryggerset, og der var meget arbejde med at fyre med brændsel. Når en stor gryde kartofler blev sat over, skulle brændslet helst være så godt, at de var kogt, når der skulle fyres igen. De sagde, at det strengeste var at lave melbolledej og røre kaffekagen. Det var et drøjt arbejde, når det hele skulle laves ved håndkraft. Jeg syntes det lykkedes godt og husker endnu Kirstine Blytækkers tærte. Før krigen blev der altid serveret oksekød, suppe med boller og ris, fransk og rugbrød. Suppekød med sovs hvor der tit var korender i i stedet for peberrod, dertil fransk og rugbrød og enkelte gange små kartofler i persillesmør. Hvide kartofler blev almindeligt under krigen. Der var altid vand på bordene i kander. Desserten var fromage, budding eller frugt. Kaffe med kransekage og rygesager. Spisningen tog ikke så lang tid som nu. Salen blev ryddet på nær to borde, hvor der blev dækket kaffebord med mange slags kage. Kunne to hold nå at drikke kaffe i salen var det heldigt, og så blev der dækket i den lille sal. Var de unge så med fra hele sognet, blev det til nogle hold. Da var dansen begyndt, og det var på tide at få aftensmaden på bordet. Steg, kartofler og frikadeller, de smurte selv håndmadder. Der blev mange hold, men der blev ikke ny bordpapir hver gang. Anna Olsen

7 K i rke ny t Arrangementer i samarbejde med Ølgod Menighedsråd: Syng dig glad i Kulturhuset i Ølgod onsdage i lige uger kl Påskevandring Skærtorsdag den 18. april. Vi mødes i Ølgod Kirke eller Kirkehus sidst på eftermiddagen. Her får vi dagens tekst læst op. Derpå går vi en påsketur i skoven, og drøfter teksten med den/dem vi følges med. Hvad vil præsten sige fra prædikestolen? Tilbage i kirkehuset er der fællesspisning. Dagen sluttes med præstens prædiken i kirken over den tekst, vi har summet over under gåturen. Der vil komme mere detaljeret beskrivelse af arrangementet på Kirkesiden i Ugebladet i april. Nyt fra menighedsrådene. Så er der allerede gået fire måneder siden Jens Thue Buelund fik nyt embede. Stillingen blev i første omgang besat af Kathrine Gaub, som vi håbede kunne blive, indtil der kunne fastansættes en ny præst. Kathrine har imidlertid fået en anden stilling nærmere sin bopæl. I stedet er Peter Sode Jensen fra Holstebro ansat som ny vikar. Ølgod og Strellev menighedsråd har sammen haft møder, hvor vi har snakket os frem til, at vi rigtig gerne vil have en præst: Der forkynder det kristne budskab livsnært og vedkommende, og som kan gøre kirkelivet levende for både stamkunder og strøgkunder. Vi prioriterer højt, at præsten er rummelig overfor alle aldre og livssituationer og forskellige teologiske ståsteder og på den måde kan inddrage alle gode kræfter til at fremme kirkens liv og vækst. Vi ser det som en fordel, at præsten bliver en del af sognene i et konstruktivt samarbejde med sin kollega, menighedsråd, og medarbejdere og de frivillige. Gækkevers af L. Smedegaard Andersen Nu knager hjertets vinterrødder men se, jeg fandt en vintergæk! Den stod som spor af englefødder og lyste bag en tjørnehæk. Nu løber den bud til dig fortæller påske er på vej. Vel er det koldt! Med rim i alle haver, men der er små erantis overalt. De står som solskinskor med grønne kraver de leger verdens lys og jordens salt. Stå lidt og lyt, la` vær`, at gå forbi! De øver sig på påskens melodi om bondeblomster, der fra landsbyhave stod op som håbets lys på vintrens grave. 7

8 K i rke ny t Velkommen til Sognepræst Peter Sode Jensen Den 3. marts tog vi i Strellev Kirke imod vores nye vikarierende sognepræst, Peter Sode Jensen, der kommer fra Holstebro. Peter skal vikariere indtil der bliver ansat en ny sognepræst, hvilket ikke sker før tidligst 1. juni. Vi byder Peter velkommen og håber på et godt samarbejde. Det var en berigende aften d. 7. marts, da salmedigter Iben Krogsdal var i Strellev Kirke og fortælle om sit arbejde med at digte salmer. Der var 50, som tog imod invitationen, hvilket vi var rigtig glade for. 8

9 K i rke ny t KAN DU GÆTTE, HVEM JEG ER? Nu det jul igen og nu det jul igen, og julen varer li til påske! Sådan holder mange af os af at synge i julen. Men Nej, det ikke sandt, for derimellem kommer fasten! Fastetiden, det er der vi er lige nu. I de 40 dage op til påske startende med fastelavn, som i år lå i starten af marts og indtil påsken midt i april. Jeg oplevede jul, nytår og Helligtrekongerstid i de tre måneder, jeg nåede at være vikar i Ølgod-Strellev Pastorat det har været en god tid og tak for det til menighed, personale og menighedsråd! Nu er jeg kommet til Jernved-Hjortund Pastorat lige nord for Ribe, som er tæt på min bopæl. Her har jeg haft mine første gudstjenester, og den allerførste var en fastelavnsgudstjeneste for børn. Her kom børn i alle størrelser og udklædte efter alle kunstens regler: der var bl.a. prinsesser, en engel, en brandmand og en ninja jeg tror endda, at Zorro også var med! Jeg fortalte dem om eventyr for jeg har en stor kærlighed til netop eventyr. Eventyr og eventyrlige fortællinger er noget af det bedste - både at læse i bøger og at se som film. En god eventyrlig fortælling handler tit om én, som forvandler sig til en anden eller rettere: han eller hun er i VIRKELIGHEDEN en anden inderst inde. Tag nu f.eks. SUPERMAN: Han er udadtil egentlig bare en helt almindelig ung mand - faktisk lidt ke- delig og nørdet - men så, i virkeligheden, når der sker noget slemt, når forbryderne er i gang med deres onde handlinger, så af-klæder helten sig, og han tager det tøj af, som han er klædt ud i, og dér - indenunder alt det almindelige - dér har han sit rigtige tøj på: SUPERMAN kommer frem! Der er også eventyret om SKØNHE- DEN OG UDYRET, der er kendt og elsket af både store og små. Det eventyr handler også om, at man kan være en helt anden inderst inde. Skønheden, hun er nødt til at flytte ind og bo ved Udyret på hans enorme slot. Hun synes i starten, at Udyret er forfærdelig og væmmelig og uhyggelig men langsomt lærer hun ham at kende, og hun finder ud af, at han slet ikke er så forfærdelig og væmmelig og uhyggelig; nej, han kan også (trods sit uhyggelige udseende) være både rar og god og sjov. Til sidst i eventyret må Skønheden indrømme over for sig selv, at hun er begyndt at holde af Udyret at hun er begyndt at elske ham. Men da er hun lige ved at miste ham, og han er ved at dø, før det går op for hende, at hun i virkeligheden elsker hvad gør hun så? Hun giver ham et kys (i hvert fald i Disneys udgave!). Lige idet, hun gør det, dér forvandles han for øjnene af hende han bliver ved hendes kærlighed til dén, han i VIRKELIGHE- DEN er: han forvandles til en smuk prins. Til fastelavn og til karnevaller har der gennem tiden været tradition for at tage en maske på. Jeg hørte engang 9

10 K i rke ny t historien om en mand, som måtte bære en maske, der fik ham til at se meget smukkere ud, end han i virkeligheden var. Han måtte gå med den maske i årevis. Men da han så en dag tog masken af, opdagede han, at hans ansigt havde taget form efter masken. Han var nu blevet virkelig smuk. Det, der var begyndt som en forklædning, var blevet til virkelighed. Hver gang, når vi samles i kirken, så beder vi én bestemt bøn til Gud: den bøn, som hedder Fadervor. Men hvad er det egentlig, vi starter med at sige? Vi siger Fadervor eller Vor Fader, altså vores Far. Alle mennesker har en far, og Jesus, som er ham, der har lært os bønnen Fadervor, han har også en Far, nemlig Gud. Men når vi beder denne bøn, så siger vi jo også: Fader vor altså vor Far til Gud. Vi kalder Gud for VORES Far. Når vi gør det, taler til Gud, beder til ham og kalder ham for vores Far, så klæder vi os på en måde ud vi klæder os ud som Guds Søn vi IKLÆDER OS Jesus Kristus og gør os til Guds børn ved det, at vi kalder ham for Far. Da Jesus kom gående langs med den store Jordanflod hen til Johannes for at blive døbt, dér ser alle andre mennesker ham bare som tømrersønnen fra Nazareth, Marias søn; men dér i dåben, da Johannes døber Jesus, dér bliver alt det almindelig skyllet væk, Helligånden daler som en due ned over ham, og Jesus viser sig ved sin fars kærlighed - som den, han i VIR- KELIGHEDEN er: Nemlig Guds søn, Kristus. Kristus, som vi følger i påsken, fra han bliver hyldet palmesøndag, over Den sidste Nadver skærtorsdag, og pinsler og døden på korset langfredag, til kirkeårets største dag: Til han opstår fra de døde påskemorgen. Jeg ønsker alle i Strellev sogn en god og glædelig påske! Sognepræst Katrine Gaub Vikar i Strellev i dec febr

11 K i rke ny t GUDSTJENESTER I STRELLEV KIRKE APRIL: 7. Mariæ bebudelse Jensen 14. Palmesøndag Ingen 18. Skærtorsdag Ingen 19. Langfredag Jensen 21. Påskedag Juul påskedag Ingen s. e. påske Jensen MAJ: s. e. påske Juul s. e. påske Jensen 17. Bededag Ingen s. e. påske Jensen s. e. påske Ingen 30. Kristi himmelfart Ingen JUNI: s. e. påske Pinsedag pinsedag Ingen 16. Trinitatis søndag Ingen s. e. trinitatis Juul s. e. trinitatis Ingen Se også infotavlen på kirkens P-plads. Kirkebil Hvis der ønskes kørsel til gudstjeneste, bestilles Palles Taxi, tlf Ønskes en præst på besøg på sygehuset? Henvendelse til præsten er nødvendig. Husk, at der er mulighed for at lære nye og gamle salmer (bedre at kende), hvis du møder op i Strellev Kirke kl , når der er gudstjeneste kl Dorte og Anne Grethe varmer salmerne op sammen med os, - og snak og kaffe bliver der også altid tid til. 11

12 Aktivitetskalender APRIL: 3. Syng dig glad * 18. Påskevandring * 27. Stidag * MAJ: 9. Rengøring i Forsamlingshuset * 14. Menighedsrådsmøde 24. Foredrag i Forsamlingshuset * JUNI: 23. Sct. Hans-fest 26. Menighedsrådsmøde * Se omtale inde i bladet. Udgives af Menighedsrådet og Sogneforeningen Bladet udkommer: 1. febr. 1. april 1. juni 1. sept. og 1. nov. Indlæg modtages gerne og kan afleveres til Ejnar Kudsk, Adsbølvej 11 eller ejnarkudsk@outlook.dk senest d. 10. i måneden før udgivelse. 12