Afgørelse efter vandløbsloven til at genoptage mølledriften af Strids Mølle i Nedre Åmose Å

Transkript

1 Anders Peter Møller Kattrup Gods Kattrupvej Jyderup DATO 20. marts 2019 SAGSNR Afgørelse efter vandløbsloven til at genoptage mølledriften af Strids Mølle i Nedre Åmose Å Lodsejer, Anders Peter Møller, har ansøgt Kalundborg Kommune om en tilladelse til at genoptage mølledriften i Strids Mølle beliggende på adressen Åvej 2, 4450 Jyderup matr. 16a Hallebyore by, Buerup. Til mølledriften skal der bruges 200 l/s til drift en formiddag om ugen (2-3 timers drift) og 15 l/s til vætning af møllehjulet resten af tiden, når der ikke males. Mølledriften vil efter det planlagte finde sted tirsdag formiddag Afgørelse efter vandløbsloven Kalundborg Kommune træffer afgørelse efter vandløbslovens 6 stk. 2, 16, 17 og 48 1 samt 3, 10 i reguleringsbekendtgørelsen 2 til en driftsmæssig ændring af overfaldsløbet til mølleløbet ved Strids mølle i Nedre Åmose Å. Ændringen består i at lede vand hen over møllehjulet i mølleløbet som siden 1960'erne har været ude af drift. Projektet tilsigter at der løber 200 l/s i mølleløbet til mølledriften en formiddag om ugen, og resten af tiden løber der minimum 15 l/s til vætning af møllehjulet. I alt drejer det sige om at lede ca m 3 vand i mølleløbet om året. Vilkår i afgørelse Genoptagelsen af mølledriften foretages som beskrevet i ansøgningsmaterialet og med følgende vilkår. Det skal sikres at der fortsat løber vand i omløbsstryget, og tilstræbes at flowet er så tæt på maxkapaciteten som muligt. Dette kontrolleres ved en skalapæl opsat i møllekanalen. At møllen højst kører 3 timer ugentligt, året rundt. At der opsættes gitter på 6 X 6 mm ved indtag til møllehjulet og ved mølleløbets udløb så vandrende fisk ikke går op gennem mølleløbet. At mølledriften indstilles/skiftes over på eldrevet, hvis vandstanden i søen falder til under 0 på skalapælen opsat i indløbskanalen ved omløbsstryget. Startdato for Mølledriften meddeles til vandløbsmyndigheden mindst 14 dage før. Mølledriften skal være taget i brug senest 3 år fra godkendelsesdatoen, hvis ikke dette er tilfældet bortfalder godkendelsen. 1 Bekendtgørelse af lov om vandløb, nr. 127 af 26. januar Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., nr. 834 af 27. juni 2016 Kontakt Sagsansvarlig: Oliver Pihl Olsen Plan, Byg og Miljø Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg 1/9

2 Beskrivelse af projektet Lokalitet Stridsmølle er beliggende i Nedre Åmose Å, som den næstsidste mølle af de fem møller der er etableret i hhv. Øvre og Nedre Åmose Å. Møllen ligger i forbindelse med en møllesø, der ligger som en udposning på vandløbet og som reguleres ved et stemmeværk i regulativets st Møllekanalen fungerer som et sideløb fra møllesøen og løber til hovedvandløbet nedstrøms møllen i st jf. kortet herunder. Kort over området Eksisterende forhold Nedre Åmose Å ligger syd for Skarresø og er grænsevandløb mellem Holbæk og Kalundborg kommune. Vandløbet er regnvandsfødt og der er således stor forskel i sommer- og vintervandføring. Oplandet til Stridsmølle er 296 km 2. Ved Bromølle 1,7 km opstrøms Stridmølle forefindes en målestation der måler vandføringen året rundt. Oplandsstørrelsen til Bromølle er 291,32 km 2. Der er i forbindelse med et andet projekt på Nedre Åmose Å udarbejdet en rapport for forundersøgelserne til projektet, som viser middelafstrømning for sommer og vinter samt medianminimum (tabel 1). 2/9

3 Afstrømningsværdi l/s km 2 Sommermiddel 3,0 Vintermiddel 10,6 Medianminimum 1,0 Årsmiddel 7,4 Tabel 1 Vandstanden i søen styres manuelt med planker ved stemmeværket i st Her kan der ved store afstrømninger fjernes planker og ved små afstrømninger tilbageholdes vand, så vandstanden i søen er stabil og så der kontinuerligt løber en stabil strøm i omløbsstryget. Stridsmølle blev anlagt i 1330'erne fungerede som aktiv mølle indtil mellem 1960 og Møllehjulet fik vand fra søen. I øjeblikket kontrolleres vandstanden hver 14. dag af kommunens entreprenørservice og denne praksis fortsætter også efter gennemførelse af projektet. Fiskeforhold og omløbsstryg Ved stemmeværket findes en fisketrappe og i år 2000 blev der lavet fiskeforbedrende foranstaltning før stemmeværket idet der etableredes et opløbsstryg i st Omløbsstryget løber på vestsiden af Åvej mellem møllekanalen og hovedløbet i Nedre Åmose Å. Ved indløbet til omløbsstryget i Møllekanalen er en v-formet tærskel, se billede herunder og de første 15 m af stryget er betonsat på bund og kanter, derefter bliver bunden stenet og stryget snor sig ned igennem terrænet. Indløb til omløbsstryg findes ved siden af indtaget til det kommende møllehjul. En V-formet tærskel udgør overløbskoten 3/9

4 Stemmeværket styres efter at der altid skal være vand i omløbsstryget, men at der ikke må komme for meget vand i omløbsstryget. Gentagende gange er vandet løbet ovenud af stryget og fortsat oven på jorden gennem skoven ned til møllekanalens udløb. Maxkapaciteten for omløbsstryget er derfor fastsat til kote (vanddybde på 64 cm målt i kanalen) og det tilstræbes at vandstanden altid er så tæt på denne kote som muligt for at sikre at der er en god strøm i omløbsstryget. Vandstanden reguleres med stemmeværket således at der ledes mere vand over stemmeværket ved store tilstrømninger til møllesøen. Omløbsstryget virker desværre ikke optimalt efter hensigten, idet der ved udløbet i Nedre Åmose Å opstår strømhvirvler, der gør det svært for vandrende fisk at finde ind i løbet. Målsætning for vandløbet Nedre Åmose Å er udlagt til naturvandløb og der er således ikke fastsat krav til geometrisk skikkelse eller vandføringsevne. Vandløbet indgår ikke i kommunens vedligeholdelse og der skæres derfor hverken grøde eller oprenses aflejret materiale. Nedre Åmose Å har målsætningen A/B 2. A er klassificeret som 'Særligt naturvidenskabeligt interesseområde' der har et sjældent eller sårbart dyre- og planteliv, typisk en kategori for uberørte vandløb så som skovbække. B 2 er klassificeret som 'laksefiskevand' og anvendes primært til middelstore vandløb med en dybde på mindst 25 cm vand året rundt. Strømforholdene er gode og bunden er stenet eller gruset. Vedligeholdelsen af ovennævnte typer vandløb skal være så skånsom som mulig, allerhelst skal der ikke vedligeholdes. 4/9

5 Nedre Åmose Å set i nedstrøms retning fra Åvej. Den maximale forureningsgrad for vandløbet jf. faunaindekset, der bruges til at bestemme vandløbskvaliteten ud fra fund af vandløbsinsekter, er II ud af IV hvilket vil sige at vandløbet er meget svagt forurenet. Dette kan bl.a. kan ses som en tynd fedtet film af mikroorganismer på faste overflader som bl.a. sten og bolværk. Man vil kunne finde en del arter af både dyr og planter og man vil kunne forvente at finde en bred vifte af vårfluearter knyttet til rindende vand i større vandløb med stenbund. Vårfluer er i forhold til Døgnfluer bedre tilpasset en let forurening. Projektet Ejer ønsker at genoptage mølledriften og har i den forbindelse sat møllebygningerne i stand og fået fabrikeret et nyt møllehjul i egetræ. Møllen skal drives med vand fra møllesøen. Ejer har oplyst at møllen kun skal køre én enkelt formiddag om ugen i højst tre timer. Når møllen ikke kører, skal møllehjulet holdes permanent vådt ved at der render en smule vand i hjulet hele tiden, angivet af ejer til 15 l/s. Ejer har oplyst at der ved mølledriften skal bruges 200 liter vand i sekundet svarende til liter på tre timer. Møllen kan også køre på el, hvilket kan tages i brug hvis/når vandstanden i søen bliver for lav. Der vil blive opsat en skalapæl i møllekanalen til at markere ved hvilken kote der er for lidt vand i søen til at det er forsvarligt at tage vand til møllen hvis der fortsat skal være vand i søen og i omløbsstryget. 5/9

6 Til at regulere vandindtaget til møllehjulet har ansøger beskrevet i ansøgningsmaterialet og de efterfølgende korrespondancer, at dette skal gøres ved et manuelt betjent stigbord udført i egetræ med underløb. Designet ønskes udført, så det passer i stil med møllebygningerne og det nye møllehjul. Økonomi Ejer afholder selv alle udgifter til projektet. Tidsplan Arbejdet forventes udført sommeren Sideløbende med vandløbsafgørelsen er der d givet en dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3, inkluderende en væsentlighedsvurdering af projektet på det Natura 2000-område, som projektområdet ligger i. Lovhjemmel Gennemførsel af projektet med genoptag af mølledriften ved Strids Mølle anser Kalundborg kommune som en regulering af vandløbet og tilladelsen kræver godkendelse efter Vandløbslovens 6 stk. 2, 16, 17 og 48 samt 3 og 10 bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og -restaurering mv. 6 i vandløbsloven siger at ingen må bortlede vand fra et vandløb, forandre vandstanden eller hindre vandets frie løb uden vandløbsmyndighedens tilladelse 16 og 17 i vandløbsloven samt 3 i bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og - restaurering mv definere hvad der forstås ved en vandløbsregulering og at reguleringer ikke må foretages uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 48 i vandløbsloven og 10 i bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og -restaurering mv siger: Opstemningsanlæg og andre anlæg der kan hindre vandets friløb må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Høring Vandløbsmyndigheden skal jf. 14 og 15 i bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og - restaurering mv. indhente udtalelser fra interesserede myndigheder samt offentliggøre en redegørelse for projektet på myndighedens hjemmeside. Kalundborg kommune har derfor sendt udkast til afgørelsen til Holbæk kommune, Miljøministeriet og offentliggjort projektet på hjemmesiden i 4 uger i perioden 20. marts april Bem herfra 3 jf. kommunens sag /9

7 Projektets konsekvenser i forhold til Natura 2000-områder og bilag IV arter Det fremgår af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016), at der skal foretages en vurdering af, om et påtænkt projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der er foretaget en vurdering til den nævnte dispensation fra 3-beskyttelsen, hvor konklusionen er at der ikke vil ske nogen væsentlig, negativ påvirkning, bl.a. begrundet med at det ansøgte ikke berører arealer der er kortlagt som habitatnatur. Den del af mølleprojektet, der indgår i den aktuelle vandløbsgodkendelse, vil efter kommunens vurdering ikke medføre anden påvirkning end den der er beskrevet i vurderingen til 3-dispensationen, navnlig vurderes fiskearten pigsmerling ikke at blive negativt påvirkning ved en regulering af vandstanden af det omfang, som projektet medfører. Hele redegørelsen for konsekvensvurderingen kan ses på bilag 1. Vandløbsmyndighedens vurdering af projektet I forundersøgelserne af vandløbet som Orbicon har lavet i forbindelse med at andet vandløbsprojekt fra 2014 er gennemsnitsvandføringerne (l/s) ved Bromølle beregnet og vist på figur 2.4 (gengivet herunder) som en funktion af varighed (i %) (altså hvor meget af tiden i hver måned der er en given vandføring). Tages der udgangspunkt i vandindtaget på 200 l/s som møllen skal bruge, viser figuren at for månederne juli og september (rød og lilla) vil der være en vandføring på under 200l/s ca. 4% af de to måneder, svarende til 4 dage på et helt år. Resten af tiden vil der være en vandføring som er større end 200l/s, og i samtlige andre måneder er procentsatsen væsentligt lavere, hvorfor de 4 dage kan betragtes som et worst-case scenario. Risikoen for at en af de fire dage netop falder på en tirsdag (eller en anden, fast ugedag) er 1/7+ 1/7+ 1/7+ 1/7, eller 0,57, og det vil derfor ikke ske hvert år at vandføringen vil være lavere end 200 l/s på dage med mølledrift. 7/9

8 Varighedskurver for vandføring på månedsbasis for st Åmose Å, Bromølle. Da de fleste vandrende fisk vandrer i vinterhalvåret og problemet med mangel på vand kun vil opstå i månederne juli-september vurderer kommunen at det ikke vil have væsentlig påvirkning på vandrende fisk, hvis der skulle løbe en svagere strøm i omløbstryget tre timer om ugen. Kommunen tager med det stillede vilkår forbehold for at vandstanden i møllesøen i tørre somre kan falde til så lavt et niveau, at der ikke kan indhentes vand til mølledriften før vandstanden igen er oprettet. I sådanne tilfælde skal mølledriften indstilles eller kobles på el indtil der igen er vand op til kote Det sikres med et gitter ved afløbet fra møllekanalen tilbage til Nedre Åmose å at fisk og andre dyr, der måtte have behov for at vandre, ikke ledes i møllekanalen. Kalundborg kommune vurderer at projektet alene drejer sig om regulering af vandløbet og at ibrugtagen af den gamle afløbskanal fra møllen ikke er at betragte som et nyanlagt vandløb. Tilladelser fra andre lovgivninger Sideløbende med vandløbsafgørelsen er der udarbejdet en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, se ovenfor. Klagevejledning Du kan klage til Fødevare- og Miljøklagenævnet over afgørelsen og de vilkår der er knyttet til den. 8/9

9 Klager skal indgives via Klageportalen. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Plan, Byg & Miljøs afgørelse kan efter vandløbslovens 84, stk. 1 påklages af: Den, afgørelsen er rettet til Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald 3 i bek kan DN og Sportsfiskerne påklage jf. 29 stk 2 i bek. Det koster 900 kr. at klage til Miljø- og fødevareklagenævnet for privatpersoner og kr. at klage for organisationer. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø og -fødevareklagenævnets hjemmeside. Klagefristen udløber 4 uger efter den dag, afgørelsen er meddelt. Da kommunen ikke anser denne afgørelse efter vandløbsloven for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse, er den ikke offentliggjort ved annoncering. Afgørelsen er derimod sendt direkte til klageberettigede parter. 9/9