TUREN GÅR TIL PARIS AF ASKE MUNCK 22. UDGAVE

Transkript

1 TUREN GÅR TIL PARIS AF ASKE MUNCK 22. UDGAVE

2 OVERSIGTSKORT ave. Foch N m ave.victor Hugo ave. Paul Doumer ave. Emile Zola rue. de la Convention Paris ave. Kléber ave. Marceau Tour Eiffel ave. du Président-Kennedy ave. de New York rue de Vaugirard UDEN FOR PARIS ave. de Wagram CHAMPS-ÉLYSÉES OG CHAILLOT rue Lecourte bd. Haussmann ave. des Champs-Elysées voie Georges Pompidou ave. Bosquet Champ-de-Mars bd. de Grenelle parc Monceau Quai d'orsay bd. Malesherbes Esplanade des Invalides bd. des Invalides OMKRING EIFFELTÅRNET OG INVALIDES ave. de la Motte Piquet rue de Vaugirard Gare Montparnasse rue Raymond Losserand bd. Montmartre rue Royale rue. de Sèrves ave. du Maine bd. de la Madeleine Jardins de Tuileries Rue de Rivoli rue Rambuteau quai de la Megisserie bd St-Germain bd St-Germain bd. Raspail bd. Raspail bd. de Clichy avenue de l Opéra SAINT-GERMAIN OG MONTPARNASSE bd. Montparnasse MONTMARTRE OG OPERAEN Jardin de Luxembourg bd St-Michel bd. de Rochechouart LOUVRE OG MONTORGUEIL Ile de la Cité rue des Ecoles rue St-Jacques bd de Sébastopol rue Beaubourg quai de Montebello boulevard Auguste- Blanqui rue de la Chapelle Ile St-Louis rue la Fayette Jardin des Plantes place d'italie rue Bobillot BASTILLE OG DET ØSTLIGE PARIS MARAIS OG ØERNE LATINERKVARTERET rue de Tolbiac Canal St-Martin Bd. de la Villette Bd. Voltaire quai de Bercy Ave. Jean Jaurès parc des Buttes-Chaumont Rue de Belleville bd Diderot Ave.Philippe Auguste av. Gambetta rue d Avron av. Daumesnil avenue de Choisy UBQ

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O PARIS I BLODET 5 BAG OM PARIS Paris i dag 6 Fattigdom og vild luksus 8 Le métro 10 Paris på 35 mm 11 Byen, hvor man går glip af meget 12 Modens hovedstad 14 En til vejen og en lille en på øjet 15 Røre i de galliske kødgryder 16 Oprørsk metropol timer i Paris 23 LOUVRE OG MONTORGUEIL 25 MARAIS OG ØERNE 41 BASTILLE OG DET ØSTLIGE PARIS 59 LATINERKVARTERET 73 SAINT-GERMAIN OG MONTPARNASSE 85 OMKRING EIFFELTÅRNET OG INVALIDES 99 CHAMPS-ÉLYSÉES OG CHAILLOT 111 MONTMARTRE OG OPERAEN 127 UDEN FOR PARIS 139 PRAKTISKE OPLYSNINGER 149 Sådan forbereder du dig 149, Rejse og ankomst 151, Sådan kommer du rundt 151, Sådan klarer du dig 153, Hvis uheldet er ude 156, Lokale forhold 157, Hvor vil du bo? 159, Hvor vil du spise? 160, Shopping 160, Om aftenen og natten 161, Særligt interessant for , Vil du være aktiv? 163 MINIPARLØR 164 SPISEKORTET 166 SYMBOLER I BOGEN 168 REGISTER 166 KORT OVER PARIS ARRONDISSEMENTER 173 KORT OVER PARIS TRAFIKNET 174

4

5 PARIS I BLODET DET KAN VÆRE uoverskueligt at vælge, hvor turen skal gå hen, når man først står midt i Paris. Hvis man vil se Michelin-stjerner tindre, kan man tage vestpå mod de eksklusive restauranter omkring Champs-Élysées. Står der edgy design på ønskelisten, kan man trække mod nordøst til Canal Saint-Martin, og trænger man til intellektuelt input, bør målet være Latinerkvarteret eller Saint- Germain-des-Prés specialbiografer, museer, boglader og litterære cafeer. Er det derimod kunst, man vil se, kan man stile mod Louvre, Grand Palais og Centre Pompidou eller mylderet af små gallerier i Marais. Og har man lyst til at dyrke eksklusiv mode (eller se lapsede fyre og pudrede damer fyre flere måneders mindsteløn af på få minutter), er der ingen vej uden om rue Saint-Honorés luksustempler. Knurrer maven derimod efter eksotiske retter, kan man trisse nordpå til Lille Indiens karrymekka eller kaste sig over mundvandsdrivende dimsum østpå i Belleville, hvor nordafrikanere, jøder, arabere og kinesere lever side om side. Rendyrket parisernostalgi? Så går turen til Montmartres bakkede charme og dunkle beverdinger. Allermest holder jeg selv af at drive formålsløst rundt. At lade lyst, nysgerrighed og DE OFFENTLIGE BÆNKE BRUGES FLITTIGT AF PARISERE I ALLE ALDRE. tilfældigheder bestemme. En dampende pandekage, en sval pastis på en skummel bistro eller en god espresso med den helt rigtige nøddebrune farve og let brændte mokkasmag kan jo være en mindst lige så stor og parisisk oplevelse som et slotsbesøg eller en guidet rundtur på et kunstmuseum. Spadser fx fra Marais til Saint-Germain, under platanerne langs Seinens bogboder, forbi de spontane picnics på pont des Arts og rue de Seines eksklusive grafikgallerier, hvor stemningen langsomt ændrer sig fra løssluppen sviren til fornem finkultur. Eller bænk dig selv på cafeen le Petit Fer à Cheval i rue Vieille du Temple og betragt mylderet af shopaholics, læderbøsser, summende scootere og dinglende bycykler, der moser ind og ud mellem hinanden. Stik ind i de mange boghandler, hvor en kuriøs blanding af selvudslettende litterater og flamboyante filosoffer bladrer gennem nyudgivelserne med tænksom mine og rynkede bryn, das dovent på île Saint-Louis solbeskinnede kajer eller i Luxembourghavens grønne lænestole. Følg med pariserne ind på cafeerne i aperitiftimen sidst på eftermiddagen til kir, fadøl og chips. Inden mavens rumlen bliver så voldsom, at det er tid til at slippe gane og smagsløg løs på et af byens utallige spisesteder, som svinger fra ypperlig gallisk gastronomi til kulinariske køkkenperler fra den ganske klode. O > INDHOLD 5

6 PARISERNE HAR TAGET DE NYE EL-BYBILER, AUTO-LIBS, TIL SIG. FORSTÅELIGT NOK, FOR MANGE PARISERE HAR IKKE SELV BIL. BAG OM PARIS PARIS I DAG DE SYNER MÅSKE IKKE af meget, men de er intet mindre end en lille revolution. De små, rummelige elbiler, auto-libs, der blev introduceret i vinteren , og som der snart vil være 3000 af. Elbilerne er led i det parisiske bystyres bestræbelser på at gøre den franske hovedstad grønnere. Målet er at anspore folk til at skaffe sig af med deres egen benzindrevne bil og i stedet bruge el-bybilen, når de skal handle stort ind eller fragte børn og bedsteforældre rundt. Byens overborgmester, Bertrand Delanoë, går målbevidst efter at bekæmpe forureningen i Paris. Og el-bybilerne er således en logisk fortsættelse af et initiativ fra 2007, hvor over moderne og veludstyrede bycykler, vélibs, blev sat op. Pariserne der ellers mest har opfattet cykler som motionsredskaber pisker efterhånden hjemmevant rundt på bycyklerne. Pariserne vil gerne have renere luft, men de bliver arrige, hver gang parkeringsmulighederne forringes, fordi vejene snævres ind for at gøre plads til busser og cykel- og elbilsparkeringspladser. De seneste 20 år er der forsvundet parkeringspladser i byen, og det anslås, at hver femte bil, der kører rundt i Paris, blot spejder efter et sted at holde. Delanoës politik har bragt forureningen ned. Men Paris var også bristepunktet nær. Byen er kun 16 km 2 større end København, DET TÅRNHØJE PRISNIVEAU PRESSER DE RIGTIGE PARISERE UD AF BYEN, OG DE, DER INSISTERER PÅ AT BLIVE, HUTLER SIG SAMMEN. men til gengæld bor der fire gange så mange, samtidig med at en stor del af de 9,5 mio. beboere i forstæderne og de nærliggende kommuner arbejder inde i byen. Den klemte befolkning gør det ofte uud holdeligt at opholde sig i byen, og der skal ikke meget til for at få infrastrukturen til at bryde sammen. Fx et selvmord i metroen eller en tilfældig demonstration der er så almindeligt et fænomen, at tabloidavisen Le Parisien bringer daglige demo-prognoser. Bystyret gør dog meget for at forsøde tilværelsen for sine borgere. Der arrangeres 6 > INDHOLD

7 I MYLDRETIDEN ER DELE AF METROEN SÅ TÆT- PAKKET, AT MAN LIGESOM I TOKYO HAR ANSAT SKUBBERE, DER PRESSER FOLK IND I TOGVOG- NENE. rulleskøjteløb to gange om ugen (> 63), der er gratis trådløst internet i alle parker og offentlige bygninger, og om søndagen spærres Seinebredderne og kajerne omkring Canal Saint-Martin af for bilkørsel. Mens huspriserne er faldet overalt i verden, er de steget i Paris. Her er der nemlig ingen bopælspligt, og masser af rige udlændinge lægger uden at blinke euro pr. m 2 for at få en hybel i byernes by. Samtidig beskytter loven lejerne så godt, at mange udlejere foretrækker at lade hele ejendomme stå tomme. Det skønnes, at op mod lejemål er ubeboede i Paris. Det tårnhøje prisniveau presser de rigtige parisere ud af byen, mens de, der insisterer på at blive, hutler sig sammen. Ikke overraskende identificeres man socialt i forhold til, hvilket af den spiralformede byplans arrondissementer man bor i. Dyrest og mest prestigiøse er de midterste (1.-8. arrondissement). Derfor vælger mange at flytte til forstæderne, hvor priserne dog også er begyndt at stige heftigt. Andre tvinges til at bo hos venner og bekendte eller sågar på campingpladser. For at klare boligmanglen vil bystyret bygge flere højhuse, men byplanens fredningshensyn strider mod presset på markedet. Og derfor arbejder man nu på at opbløde den hårde grænse mellem bykerne, periferi og forstæder, så oplandet integreres bedre i Paris alt for pressede ramme. O FAKTA OM PARIS Befolkning: 2,1 mio. indb. inden for bymurene, 11,5 med forstæder (65,4 mio. i hele Frankrig). Der er omkring udlændinge i Paris, hovedparten fra ikke-eu-lande. Areal: Ca. 105 km 2 (København ca. 88,2). Arbejdsløshed: 9,7 %. Ungdomsledighed: 22,5 % (2012). Hjemløse: (i hele Frankrig, men koncentreret i Paris). Religion: Katolicisme ca. 80 %, islam ca. 7 %. Gennemsnitsindkomst pr. husstand: (gennemsnit for hovedstadsregionen Île-de-France). Kolossale uligheder mellem centrum og forstæder. > INDHOLD 7

8 BEFOLKNING OG SAMFUND FAT TIGDOM OG VILD LUKSUS KØEN FORAN DEN LILLE MADBUS er tæt og lang. Omkring fattige, hjem- og arbejdsløse er stimlet sammen i den bidende decemberkulde på place de la République i midten af Paris, hvor frivillige fra velgørenhedsorganisationen Restos du Coeur serverer dampende kylling og bønner i sovs. I køen står Franck på 42 og hiver på en halv færdig smøg uden filter. En køn mand med blonde krøller og moustache. Han har været hjemløs i fire år, siden han mistede sit job i beklædningsindustrien efter en hård skils misse. Så røg lejligheden, og jeg tog til Paris for at prøve lykken. Et voilà. Nu lever jeg efter system d (for débrouille = at klare sig selv), siger han med et forsøg på et smil, der afslører, at han ligesom de fleste hjemløse og mindrebemidlede franskmænd ikke har råd til tandpleje. DER ER ALTID LANGE KØER AF SULTNE HJEM- LØSE FORAN RESTOS DU COEURS GRATIS GA- DEKØKKENER. Paris er modsætningernes hovedstad. For selv om man overalt støder på Frankrigs republikanske slogan liberté, égalité, fraternité (frihed, lighed, broderskab), er de sociale skel større end i resten af landet og mange steder i Europa. UDEN FAST BOPÆL Næsten 30% af landets velstand er koncentreret i hovedstadsregionen, hvor man dog også finder hovedparten af de godt hjemløse. Flamboyante rigmænd parkerer deres skinnende Porscher og Lamborghinier foran storskrydende bypalæer, mens fortovet overfor er optaget af såkaldte SDF ere (sans domicile fixe, uden fast bopæl, dvs. hjemløse). De hjemløse er en fast del af det parisiske gadebillede, og der er betydelig sympati for dem. Ikke mindst, fordi over halvdelen af franskmændene faktisk frygter, at de selv en dag risikerer at befinde sig i en lignende situation. Og man forstår hvorfor. Op mod

9 en tredjedel af de hjemløse har faktisk et arbejde. De har bare ikke råd til en egnet bolig. De tilhører den nye underklasse af fattige arbejdere, der bor under broer, på tilfældige herberger, i campingvogne, biler eller telte, og som går på arbejde. Hver dag. OPRØR I FORSTÆDERNE De økonomiske skel er imidlertid tydeligst, når man sammenligner det indre Paris med de hårdt belastede nordøstlige forstæder, der i efteråret 2005 var skueplads for nogle af de værste uroligheder i Frankrig i nyere tid. Over biler blev brændt af og flere hundrede unge arresteret i et oprør, der af samfundsforskere blev kaldt et skrig af desperation. Det er ikke vanskeligt at forstå desperationen. For med en adresse i en af de forstæder, RER-toget fra lufthavnen kører igennem på sin vej mod Gare du Nord, kan man næsten lige så godt glemme at få et job i centrum af Paris. Ansøgninger med disse postnumre på afsenderadressen havner som regel direkte i skraldespanden. Uden svar eller afslag. Fornemmelsen af social udelukkelse forstærkes af, at politiet konsekvent kontrollerer personbiler med forstadsnummerplader, der kører inde i Paris, fordi erfaringen viser, at de ikke har penge til at lave andet end at hænge på gaden derinde. Det vil måske ændre sig med de nye nummerplader, der ikke længere viser ejerens bopæl. Beboerne i forstæderne befinder sig med andre ord i en catch 22. De kan ikke komme af med deres ry, før de kan få lov til at vise, at de dur til noget. Men det kan de ikke få lov til at vise, før de får et bedre ry. Eller som Mohammed, en 20-årig arbejdsløs mand i det nedslidte Clichy-sous-Bois, hvor optøjerne i 2005 begyndte, formulerer det: Det er som et fængsel uden tremmer. Og enhver, der besøger de nedslidte betonkvarterer, må give Mohammed ret. I hjertet af Paris ligger ledigheden på under 7 %, mens den i nogle af de fattigste nordøstlige forstæder som Drancy, Sevran og Clichy-sous-Bois, hvor beboerne oftest er af afrikansk eller nordafrikansk oprindelse, når op på næsten 50 %. Den borgerlige regering lovede allerede i 2005, at forstæderne havde topprioritet, men så kom den internationale økonomiske krise i 2008, og forstædernes problemer gled i glemmebogen. De blev således slet ikke et tema i præsidentvalgkampen i ILLEGALE INDVANDRERE Diskriminationen af beboerne fra forstæderne kan undre, for Paris er også inden for bymurene en af de mest vel fungerende multietniske europæiske metro poler, ikke mindst takket være tilstrøm ningen fra de tidligere kolonier. Her finder man både kinesiske, vietnamesiske, nord afrikanske, tyrkiske, japanske samt indiske og srilankanske kvarterer, såvel som deciderede jødiske og homoseksuelle kvarterer. Også den illegale immigration bidrager til at holde hovedstadens hjul i gang. Store dele af både hotel-, restaurations- og byggebranchen beskæftiger mange af byens titusindvis af indvandrere uden opholdstilladelse, der i al diskretion og uden at kny knokler timer om ugen for ca euro om måneden. Både de borgerlige og socialisterne erkender problemet, men afviser en masselegalisering af de op mod illegale indvandrere, der skønnes at opholde sig i landet, sådan som man har gjort i nabolandene Spanien og Italien. Årsagen? Man frygter, at det vil føre til øget illegal immigration. Så indtil videre får tingene lov at stå til. O UNDER OPTØJERNE I 2005 BLEV BILER FUTTET AF; EN DEL FORDI EJERNE GERNE VILLE HAVE FORSIKRINGSPENGE TIL EN NY BIL. > INDHOLD 9