Forslag til Spildevandsplan for Hillerød Kommune samt miljøvurdering

Transkript

1 HØRINGSNOTAT Forslag til Spildevandsplan for Hillerød Kommune samt miljøvurdering Indhold 1. Samlet indstilling Oversigt over indkomne høringssvar og forslag Resumé af høringssvar og forslag samt By og Miljø vurdering Kopi af indkomne høringssvar BY OG MILJØ Marts 2019

2 1. Samlet indstilling Høringsperioden for Spildevandsplan løb fra den 2. november til den 28. december Forslag til Spildevandsplanen var offentliggjort på kommunens hjemmeside. For ejendommene i det åben land på bilag 25 har der været en forlænget frist for høringssvar, indtil den 8. januar Bilag 25 indeholder en lister over, hvor borgerne kan forvente påbud om forbedret spildevandsrensning eller påbud om tilslutning til kloak. Årsagen er, at de er direkte berørte af planen. Der er indkommet 8 høringssvar som er behandlet i nedenstående. Herudover har forvaltningen foretaget enkelte redaktionelle ændringer, der ikke har nogen betydning for planens principper eller gennemførsel. 1.1 Forslag til ændringer Forslag til ændringer i spildevandsplanens tekst og kortbilag er markeret med kursiv og understregning. By og Miljø anbefaler at følgende ændres i Spildevandsplan I Miljørapporten og i spildevandsplanens afsnit 12, (afsnit 3) anbefales følgende ændring: Den nuværende tabel 14 ændres, således, at den viser BI5 og ikke COD. Herudover vil der ske en adskillelse mellem overløb og udløb og den nuværende tabel 14 ændres desuden til tabel 15. Samlet set øges vandmængden for udløb og overløb i kommunen med cirka m 3 vand pr. år. Mængden af organisk stof reduceres med ca kg/år, svarende til 11 % i forhold til den nuværende mængde. Desuden ses der også en reducering i både mængden af kvælstof og fosfor, hhv. 9 og 20 % på grund af separatkloakering i oplandet til Pøle Å. Alle udløb og overløb Vand [m 3 /år] BI5 [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] Status Plan Ændring % -11% -9% -20% Tabel 15: Oversigt over byudviklings påvirkning Ændringerne fordeler sig på Pøle Å og Havelse Å som nedenstående tabeller. Pøle Å Pøle Å - Udløb (Separat) Pøle Å - Overløb (Fælles) Pøle Å - Overløb og Udløb Status Plan Status Plan Status Plan N [kg/år] N [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] Tabel 16: Oversigt over separatkloakeringens og byudviklingens påvirkning af Pøle Å. Side 2/17

3 Havelse Å Havelse Å - Udløb (Separat) Havelse Å - Overløb (Fælles) Havelse Å - Overløb og Udløb Status Plan Status Plan Status Plan N [kg/år] N [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] Tabel 17: Oversigt over byudviklingens påvirkning af Havels Å-system Tabel 16, Pøle Å udløb (separat) viser, at nye byområder, der separatkloakeres, vil medføre en øget udledning af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer, når regnvand herfra skal udledes. Separatkloakering af eksisterende byområderne vil derimod have en positiv påvirkning på de mængder af kvælstof (N), fosfor (P) og iltforbrugende stoffer (BI5), der tilføres recipienten. Samlet ses sker der en reduktion på alle parametre. Det er Hillerød Kommunes forventning, at dette vil forbedre miljøtilstanden. For Havelse Å tabellerne (tabel 17) ses, at der i planperioden ikke vil være ændringer for overløbsmængden (fælles), da ingen af områderne, der separatkloakeres, er i oplandet til Havelse Å. Derimod betyder separatkloakering af nye byområder i Favrholm, at der vil være en mindre stigning i de mængder der udledes til Havelse Å via regnvandsudledninger. Samlet set vil planen medfører en reduktionen af kvælstof på ca kg/år til Roskilde Fjord. Hillerød Kommune vil overvåge miljøtilstanden i Pøle Å som grundlag for vurdering af behov for yderligere indsatser i kommende spildevandsplaner for Hillerød Kommune. 2. Projekter i planperioden, bilag 15 opdateres med Gadevang i projekt 18 omkring uvedkommende vand. 3. På bilag 25 flyttes adressen Strøvej 92 fra listen over ejendomme med planlagt varsel af påbud om kloakering. Adressen flyttes til listen over ejendomme, som har fungerende anlæg og ikke får påbud, men hvor vi forventer, at ejendommen skal tilsluttes kloakken, når det eksisterende spildevandsanlæg alligevel skal udskiftes. 4. I afsnittet pkt. 2.1 Formål med Spildevandsplan ændres formålet med spildevandsplanen til at: medvirke til at sikre et rent vandmiljø i naturen og beskytte mennesker og dyr mod forurening fra spildevand og oversvømmelser. 5. At der i bilag 21 sker en præcisering af udledning til Pøle Å, opstrøms Strødam Engsø. Tabellen ændres jf. nedenstående: Havelse Å system Havelse Å, Slåenbækken, Lille Slåenbæk, Kollerød Å Stokkebro Rende, Vejlegrøften med sideløb, Skåre Rende Udledningsniveau jf. Robusthedsanalysen 1,5 l/s/red. ha 1 l/s/red. ha Pøle Å - system Pøle Å St. 0 til Milnersvej Milnersvej til Strødam Engsøs udløb Efter Strødam Engsø til tilløb fra Gadevangsrenden Pøle Å nedstrøms tilløb fra Gadevangsrenden 1,5 l/s/red. ha 1 l/s/red. ha 0,45 l/s/red.ha 1 l/s/red. ha Side 3/17

4 Hestehavegrøften mod Havelse Å, Favrholmgrøften, Søgrøften, Uvelse Å, Rørbro, Freerslevgrøften, Ås Å med tilløb, Bygrøften med tilløb, Freerslevhegngrøften, Fruervadgrøften, Gørløse Å, Mosegrøften Behandles individuelt Hestehavegrøften mod Pøle Å, Pedersborggrøften, Slotsmøllegrøften, Stenfeltslillegrøften, Jagtvej, Holmene, Sideløb 1 til Pøle Å. Behandles individuelt 6. I afsnit 11: Aktiviteter og Finansiering indsættes en prioriteret rækkefølgeplan for projekterne i nyt afsnit 11.4 Rækkefølgeplan: Rækkefølgeplan Projektnavn 1 Forbedret styring af bassiner HS Dataindsamling i forbindelse med 2 målopfyldelse i Uvelse Å HS+HK Forbedring af modelgrundlag for afl. 3 Systemer i Gadevang HS Påbud om forbedret 4 spildevandsrensning i Uvelse HK 5 Afkobling af regnvand i Midtbyen HS Afkobling af regnvand i Hillerød 6 Industrikvarter HS 7 Afkobling af regnvand i Hillerød Østby HS Separatkloakering af nyt byområde 8 Uvelse Nord HS Separatkloakering af nyt byområde 9 Ullerød Nord HS Separatkloakering af nyt byområde i 10 Favrholm HS Anlæggelse af forsinkelsesbassin ved 11 Baunetgården LP 424 HS 12 Nyt hospital Nordsjælland HK+HS Evt. transport og rensning af 13 hospitalsspildevand HS Nedlæggelse af decentrale renseanlæg 14 og centralisering HS Tracer i forbindelse med centralisering 15 af spv. Rensning HS Skybrudsplan for Hillerød Kommune 16 (opdat. Af klimatilpasplan) HK Plan for kloakfornyelse - renovering og 17 klimatilpas af afløbssystem HS 18 Indsatsplan for uvedkommende vand HK+HS 19 Plan for spildevandsystemet i Nødebo HS Side 4/17

5 2. Oversigt over indkomne høringssvar og forslag 1. Museum Nordsjælland 2. Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød v. Ulrik Ravnborg 3. Inge-Lise Svenning Pedersen og Ejvind Gustafson, Fyrrekrogen 4, 3400 Hillerød og Gunhild og Poul Rasmusen, Fyrrekrogen 6, 3400 Hillerød 4. Preben R. Jensen, Strøvej 92, 3330 Gørløse 5. Vandplejegruppen under Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening 6. Marianne Blöndal og Poul Hansen, Taastrupgaard, Regnholmvej 1, Meløse, 3320 Skævinge 7. Knud E. Andreasen, Egerødvej 4a, 3400 Hillerød 8. Hillerød Forsyning v. Alf Johansen 3. Resumé af høringssvar og forslag samt By og Miljø vurdering Nr. 1: Museum Nordsjælland Vedr. separering af regnvand i byer, så skal bygherren, Hillerød Forsyning, være opmærksom på, at der skal foretages arkæologisk overvågning (og evt. udgravning) af alt gravearbejde i den gamle del af Hillerød by, hvilket svarer til hele projektet med Hillerød Midtby (Opland A). Vurdering Hillerød Kommune, By og Miljø vurderer, at hensynet til arkæologiske overvågninger og udgravninger bliver håndteret i det konkrete projekt. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret ikke medfører ændringer i spildevandsplan eller miljøvurdering. Nr. 2: Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød (DN) DN bemærker, at titlen på spildevandsplan 2018 er misvisende da den, efter deres vurdering ikke omhandler spildevand, men hovedsageligt regnvand. DN mener ikke, at planen lever op til sit grundlæggende formål om, at den skal danne grundlag for, hvordan der teknisk, miljømæssigt og økonomisk forvaltes på spildevandsplanens område i planens gyldighedsperiode, Grunden hertil er, at miljøeffekten af Hillerøds nye Centralrenseanlæg Syd (HCRSyd) ikke er inddraget i miljøvurderingen og derfor ikke giver et retvisende billede af planens konsekvenser i forbindelse med at fastholde eller reducere den miljøpåvirkning, der kommer fra Hillerød Kommune til Roskilde Fjord. DN peger på, at miljøvurderingen ikke skelner mellem udløb og overløb, hvorfor det ikke er muligt at se, hvordan mængde af overløb reduceres og udløb øges. DN vil i den forbindelse gerne have en vurdering af, om de ekstra udløb betyder en øget tilledning af COD til Roskilde Fjord, som beskrevet i miljørapporten. Desuden peger DN på, at Hillerød Kommune ikke lovligt kan planlægge imod bestemmelserne i Vandområdeplanen og indsatsprogrammet. DN vil gerne vide, hvordan Hillerød Kommune tager højde for erosionsrisiko i forbindelse med udledningstilladelser, samt vide hvordan Grønnekilde vandløb skal opnå God Økologisk tilstand inden 22. dec. 2021, når der ikke er nogen indsatser i spildevandsplanen. Der henvises til Muslingedommen (EU-dom C127/02 fra 2004) omkring vurdering af projekters påvirkning af udpegningsgrundlaget i et Natura 2000 område. Endvidere henvises

6 til, at der kun kan meddeles tilladelse, såfremt projektet ikke har nogen skadelig virkning på lokaliteten. I høringsperioden har DN efterspurgt og fået tilsendt data omkring udløb og overløb til Havelse Å. Heraf fremgår det, at byudvikling i oplandet betyder en mindre merbelastning af Roskilde Fjord via Havelse Å. DN henviser til, at Muslingedommen, hvori det konkluderes, at det ikke drejer sig om, hvorvidt effekten er målbar, men at myndigheden ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslå, at projektet ikke har nogen skadelig virkning på lokaliteten. Herefter henvises til en videnskabelig artikel der fastslår, at enhver stigning i kvælstoftilførslen til et fjordområde vil påvirke systemet i negativ retning og fjerne systemet fra målet om god økologisk tilstand. For at kompensere for merudledningen ser DN følgende muligheder: 1. Skærpe kravene til HCRSyd 2. Mindske volumen af spildevand, der skal renses fra de nuværende kilder vha. separatkloakering, LAR-løsninger eller tilsvarende tiltag 3. Begrænse byudviklingen. DN mener, at den nye strategi for separatkloakering medfører en risiko for, at indsatsen ikke giver en tilstrækkelig effekt i forhold til opfyldelse af vandområdeplanerne. DN efterspørger om den beregnede reduktion på COD på 5 % er tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand i Pøle Å, og peger på, at en fuldstændig separatkloakering vil betyde en kraftigere reduktion af COD-belastningen. I høringsperioden har DN desuden fået tilsendt data omkring udløb og overløb i Pøle Å. Her fremgår det, at der er en generel reducering af belastningen via Pøle Å. Dog vil den delvise separatkloakering overlade størstedelen af N, P og BI5 til recipienten, med en række negative følgevirkninger, deriblandt mulighed for at forhindre etableringen af Favrholm. En fuld separatkloakering medfører, at overløbene forsvinder og vil derved give en mere robust plan med større sikkerhed for, at recipienterne opnår deres miljømål. Sammenfattende konkluderes, at der er stor risiko for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet vil underkende planen. Herudover opfordrer DN-Hillerød Hillerød Kommune til ikke at vedtage Forslag til Spildevandsplan , inden der er foretaget mere dybdegående analyser. Vurdering Spildevandsplan er en plan på et overordnet niveau, der fastsætter retningslinjer, strukturer og kloakoplande. Udledninger fra renseanlæg bliver reguleret i udledningstilladelserne til de pågældende anlæg. Da regnvand fra befæstede arealer jf. spildevandsbekendtgørelsen også anses som spildevand og da planen også omhandler kloakoplande, afløbssystem mv. vurderer By og Miljø, at titlen ikke er misvisende. Miljøpåvirkningen fra HCRSyd bliver behandlet i Miljøkonsekvensrapporten for Solrødgård, der er under udarbejdelse. Når Hillerød Kommune skal meddele tilladelse til udledning fra HCRSyd bliver det inden for rammerne af lovgivningen, hvorfor der ikke er nogen forventning om, at udledningen fra HCRSyd vil betyde negative konsekvenser for recipienterne. By og Miljø vurderer derfor, at spildevandsplanens konsekvenser herunder centralisering af spildevandsrensningen er tilstrækkelig belyst på dette planlægningsniveau. De konkrete projekter, der falder ind under lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr af 25/10/2018, vil blive miljøvurderet i henhold til loven. By og Miljø vurderer, at det vil give et bedre overblik over konsekvenserne for overløb og udløb, hvis disse adskilles i miljørapporten. Det vil vise, at separatkloakering af de udvalgte områder medfører en reduktion af den vandmængde og stofmængde, der kommer via overløb Side 6/17

7 (fælleskloakken), mens udløb (separatkloakken) vil øges og medfører, at vandmængde og stofmængde stiger grundet byudvikling og separatkloakering. Dog vil der samlet set være en reduktion af næringsstofbelastning fra Hillerød Kommune. BI5 er et udtryk for iltforbrugende stoffer. Ilt har stor betydning for tilstanden i vandløbene hvortil der udledes. Derfor vil det give et bedre overblik over påvirkningen af nærrecipienten hvis det er mængden af BI5 der opgøres og ikke COD. COD vil i højre grad vil sedimentere i slutrecipienten og derved ikke påvirke nærrecipienten. Dette er baggrunden for, at tabellens opgørelse af COD ændres til BI5. COD belastning til Roskilde Fjord via Havelse Å stammer hovedsageligt fra byudviklingen i Favrholm. Når der meddeles udledningstilladelse til regnvand sker det i henhold til BAT og den gældende lovgivning på området. Hillerød Kommune har i den forbindelse kun mulighed for at fastsætte funktionskrav, da der er tale om alm. separat overfladevand og ikke kvalitetskrav, det vil sige til koncentrationen af f.eks. organisk materiale og fosfor. By og Miljø vurderer, at Spildevandsplan s retningslinjer, principper og indsatser er inden for rammerne af vandområdeplanen og indsatsbekendtgørelsen. Planen fastsætter netop plangrundlaget til at reducere overløb fra de overløbsbygværker, der er udpeget i vandområdeplanen og derved giver potentialet for bedre forhold i Pøle Å. Grønnekilde er et mindre vandløb i Hillerød, hvis nuværende tilstand er moderat, jf. Vandområdeplanen. I vandområdeplanen er det ikke alle målsatte vandløb, der i denne planperiode har en indsats. Grønnekilde (og flere andre vandløb i Hillerød Kommune) falder herunder. Vandløbet ligger i et opland, hvor Hillerød Kommune tidligere har gennemført en indsats overfor forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Når der meddeles udledningstilladelse påser Hillerød Kommune, at udledningen ikke vil forårsage erosion og øget sediment transport. Metoden er at forsinke vandet i bassiner. Dette forhold bliver der taget højde for i Administrationsgrundlaget for udledning af regnvand (bilag 21). Danmarks Naturfredningsforening nævner i sit høringssvar til forslag til spildevandsplan for Hillerød Kommune at: Det følger af muslingedommen, at der på grundlag af forsigtighedsprincippet for alle projekter først skal ske en screening af, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Det fremgår således af muslingedommen, at der er tale om et konkret projekt og ikke en plan. Spildevandsplanen fastlægger stukturen og principperne for håndtering af spildevand i Hillerød Kommune fremover og er en plan for, hvordan Hillerød Kommune vil udvikle spildevandsrensning og regnvandshåndtering. I miljøvurderingen/miljørapporten af planen foretages en vurdering af de forventede miljømæssige konsekvenser af planen på et strategisk niveau. Planen indeholder ikke konkrete detaljerede projekter. Muslingedommen kan derfor ikke bruges som reference i denne sammenhæng, fordi den forholder sig til, hvor meget der udledes fra et konkret projekt, hvor det er muligt at belyse konsekvenserne detaljeret. Når de enkelte indsatser i spildevandsplanen er konkretiseret, kan de projekter som følger af denne konkretisering være omfattet af miljøvurderingsloven. De projekter som er omfattet, vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingslovens afsnit III, miljøvurdering m.v. af konkrete projekter. Som beskrevet i Miljørapporten til Forslag til spildevandsplan for Hillerød Kommune , vil Hillerød Kommune påse, at der ikke sker en væsentlig merbelastning af Natura området Roskilde Fjord i forbindelse med udledninger. Belastningen af Havelse Å er et udtryk for den byudvikling, der forventes i Favrholm. Belastningen stammer fra udledning af regnvand. Hillerød Kommune stiller krav om, at regnvandet inden udledning renses jf. BAT reglerne og fastsætter funktionskrav i tilladelser, så dette opnås. Hillerød Kommune har ikke Side 7/17

8 mulighed for at fastsætte kvalitetskrav til regnvandsudledninger, der stammer fra alm. separate systemer. Som tabellen i DN s høringssvar viser, vil der pga. den forventede byudvikling i Favrholm, ske en merbelastning af Havelse Å. I perioden for denne spildevandsplan ( ) vil Favrholm ikke nå at blive udbygget, hvorfor belastningen herfra først vil ses i kommende planperioder. Denne spildevandsplan sætter i stor grad fokus på strategi for at nedbringe overløb, centralisering af renseanlægsstrukturen, principper for håndtering af regnvand mv. Efter 2021 forventer By og Miljø, at der skal vedtages en ny spildevandsplan. Denne spildevandsplan vil i højere grad forholde sig til takten af byudvikling, således at det vil være muligt at planlægge en reducering af belastningen fra andre kilder (om nødvendigt) samtidig med byudviklingen, så det sikres, at bidraget fra Hillerød Kommune holder sig inden for den ramme der er fastsat. Spildevandsplanen forholder sig ikke til konkrete projekter i planperioden, men alene strukturen og principperne. Byudvikling er underlagt regler omkring miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter (VVM), hvorfor udledning fra områderne i de konkrete projekter vil blive vurderet heri. For Pøle Å viser beregningerne, at belastningen af Pøle Å vil blive reduceret grundet separatkloakeringen. Hvor meget der skal reduceres, for at Pøle Å når sin målsætning afhænger af effekten. Hvornår nok er nok for at nå målsætningen kan By og Miljø ikke vurderer. Effekten indfinder sig først efter en periode. Ved at separatkloakere løbende vil vandløbet indstille sig og risikoen for at overinvestere reduceres. Det er korrekt at størstedelen af N, P og BI5 stadig vil blive udledt til recipienten. By og Miljø vurderer dog, at tilstanden for vandløbet vil blive forbedret med den forelagte plan, da der netop sker en reduktion af næringsstofferne. By og Miljø bemærker, at vedtagelsen af en spildevandsplan ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed som Miljø og Fødevareklagenævnet. Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand kan dog efterprøve en konkret afgørelses lovlighed i forhold til en spildevandsplan. Både Ankestyrelsen og Ombudsmanden bestemmer selv om de vil behandle sagen. Herudover kan en spildevandsplan indbringes for domstolene. Miljøvurdering af forslag til spildevandsplan kan efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret medfører følgende ændringer i spildevandsplan eller miljøvurdering. Den nuværende tabel 14 ændres, således, at den viser BI5 og ikke COD. Herudover vil der ske en adskilles mellem overløb og udløb og den nuværende tabel 14 ændres desuden til tabel 15. Samlet set øges vandmængden for udløb og overløb i kommunen med cirka m 3 vand pr. år. Mængden af organiske stof reduceres med ca kg/år, svarende til 11 % i forhold til den nuværende mængde. Desuden ses der også en reducering i både mængden af kvælstof og fosfor, hhv. 9 og 20 % på grund af separatkloakering i oplandet til Pøle Å. Alle udløb og overløb Vand [m 3 /år] BI5 [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] Status Plan Ændring % -11% -9% -20% Tabel 15: Oversigt over byudviklings påvirkning. Side 8/17

9 Ændringerne fordeler sig på Pøle Å og Havelse Å som nedenstående tabeller. Pøle Å Pøle Å - Udløb (Separat) Pøle Å - Overløb (Fælles) Pøle Å - Overløb og Udløb Status Plan Status Plan Status Plan N [kg/år] N [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] Tabel 16: Oversigt over separatkloakeringens og byudviklingens påvirkning af Pøle Å. Havelse Å Havelse Å - Udløb (Separat) Havelse Å - Overløb (Fælles) Havelse Å - Overløb og Udløb Status Plan Status Plan Status Plan N [kg/år] N [kg/år] N [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] P [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] BI5 [kg/år] Tabel 17: Oversigt over byudviklingens påvirkning af Havels Å-system. Tabel 16, Pøle Å udløb (separat) viser, at nye byområder der separatkloakeres vil medføre en øget udledning af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer når regnvand herfra skal udledes. Separatkloakering af eksisterende byområderne vil derimod have en positiv påvirkning på de mængder af kvælstof (N), fosfor (P) og iltforbrugende stoffer (BI5) der tilføres recipienten. Samlet ses sker der en reduktion på alle parametre. Det er Hillerød Kommunes forventning, at dette vil forbedre miljøtilstanden. For Havelse Å tabellerne (tabel 17) ses, at der i planperioden ikke vil være ændringer for overløbsmængden (fælles), da ingen af områderne der separatkloakeres er i oplandet til Havelse Å. Derimod betyder separatkloakering af nye byområder i Favrholm, at der vil være en mindre stigning i de mængder der udledes til Havelse Å via regnvandsudledninger. Samlet set til Roskilde Fjord vil planen medfører en reduktionen af kvælstof på ca kg/år. Hillerød Kommune vil overvågne miljøtilstanden i Pøle Å som grundlag for vurdering af behov for yderligere indsatser i kommende spildevandsplaner for Hillerød Kommune. Nr. 3 Inge-Lise Svenning Pedersen og Ejvind Gustafson og Gulhild og Poul Rasmussen, v. Poul Rasmussen Planen indeholder ikke nogen tidsplan for arbejdet med renovering og vedligeholdelse af afløbssystemet. Afløbssystemet i Gadevang er i visse områder meget nedslidt. Det betyder, at der ledes uvedkommende vand til rensning på renseanlægget, men har også den konsekvens at dræne nærliggende naturområder til skade for dyre- og plantelivet i området. Gadevang er ikke med i projekt 18 omkring uvedkommende vand (bilag 15). Vurdering Der er i spildevandsplanen beskrevet, at der skal foregå en løbende renovering af afløbssystemet i planperioden. Dette er også gældende for Gadevang. By og Miljø er vidne Side 9/17

10 om, at Hillerød Forsyning, netop i det omtalte område, ser på hvordan afløbssystemet kan forbedres, således naturområderne tilgodeses. Både Hillerød Kommune og Hillerød Spildevand ønsker gode og stabile afløbssystemer med en minimal miljøpåvirkning. Anlægsarbejdet, i forbindelse med renovering, er medtaget på Hillerød Spildevands investeringsplan og er en del af driften af afløbssystemet. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret medfører følgende ændringer i spildevandsplan: At projekt 18 på bilag 15 opdateres til også at inkludere Gadevang. Nr. 4 Preben R. Jensen, Strøvej 92 Pr. telefon har ejer oplyst By og Miljø om, at Hillerød Kommune i 2012 meddelte varsel om påbud om kloakering. Ejer fik udsættelse til 2025 på baggrund af den forventede levetid af den eksisterende anlæg. Vurdering By og Miljø har undersøgt sagen og fundet bekræftelse på udsættelsen til By og Miljø anbefaler, at høringssvaret medfører følgende ændringer i spildevandsplan eller miljøvurdering. På bilag 25 flyttes adressen Strøvej 92 fra listen over ejendomme, med planlagt varsle af påbud om kloakering. Adressen flyttes til listen over ejendomme, som har fungerende anlæg og ikke får påbud, man hvor vi forventer at ejendommen skal tilsluttes kloakken, når det eksisterende spildevandsanlæg alligevel skal udskiftes. Nr. 5 Vandplejegruppen under Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening (VS) VS bemærker, at formålet med spildevandsplan også bør indeholde et ønske om at beskytte dyr mod forurening og ikke alene mennesker. Der er i planen et manglende fokus på kvaliteten af det rensede spildevand der udledes, behandling af industrispildevand, medicinrester, sprøjtemidler, mikroplast osv. VS mener, at der bør ske en indsats overfor alle overløb med fortyndet spildevand og ikke kun 32, og at der ikke kan overimplementeres. Områder der er udpeget til separatkloakring bør også inkludere de private husstande, da økonomien ikke burde tages i betragtning, men bør ordnes via skatten. Der er et ønske om, at der i forbindelse med overvågning af tilstanden i Havelse Å bliver opsat 2-3, målestationer hvor der ugentligt bliver målt på vandkvaliteten. Tilsvarende på Pøle Å nedstrøms engsøerne. Der bør tages større hensyn til påvirkning af salt i forbindelse med udledning af regnvand. I oplandet til Havelse Å er der renseklasse O (reduktion af organisk stof på decentrale private renseanlæg i det åbne land), denne bør være SOP (Skærpede krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitifikation på decentrale private renseanlæg i det åben land), hvis mål om god økologisk tilstand skal nås. Side 10/17

11 Der er en øget vandmængde og belastning fra COD til Havelse Å. Den øgede vandmængde kan betyde erosion og øget sedimenttransport samt mere fint sediment. Dette bør få indflydelse på planlægning af antal og størrelse af sandfang i åen. Det er VS opfattelse, at de planlagte indsatser i spildevandsplanen ikke er tilstrækkelige til at nå vandområdeplanens mål om god økologisk tilstand i vandløbene. Vurdering By og Miljø er enig i, at Spildevandsplan også skal forbedre leveforholdene for de dyr, der lever i Hillerød Kommune. Der bliver taget stilling til miljøfremmede stoffer i hver enkelt sag om udledning i det omfang Hillerød Kommune har mulighed for at regulere det. Der er flere overløbsbygværker i Hillerød Kommune end 32. De 32 overløb er dem der er udpeget af staten som værende en årsag til den manglede målopfyldelse. Derfor arbejdes der med dem i spildevandsplanen og ikke alle overløbsbygværkerne. Det er Hillerød Byråd der har opstillet retningslinjerne for separatkloakring, hvilket betyder, at det skal være frivilligt. Hverken Hillerød Kommune eller Hillerød Forsyning har mulighed for at finansiere separering af regn- og spildevand på privat grund. Hillerød Kommune har tidligere forsøgt at rette henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om de manglende muligheder for at kunne yde lån til private i forbindelse med separatkloakeringen. Bestemmelserne om lånemuligheder er fastsat af staten i bekendtgørelse nr. 108 af 29/01/2015 om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt, og omfatter også reglerne for finansiering af separatkloakering på privat grund. Jf. bekendtgørelsen kan der ikke ydes lån til separatkloakering på privat grund. Hillerød Kommune overvåger tilstanden for fisk og smådyr (DVFI) i en række vandløb for at sikre, at vandløbene udvikler sig i retning mod målopfyldelse for netop disse kvalitetselementer. Salt er et af de stoffer man ikke kan rense væk. Hillerød Kommune følger den lovgivning og de vejledninger der er på området i forbindelse med udledning af vand fra veje og sætter krav om, at regnvandet skal renses efter den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Hillerød Kommune følger den vurdering staten har foretaget i forbindelse med Vandområdeplan II i forbindelse med fastsættelse af renseklasser i det åbne land. Renseklassen er fastsat for at sikre sammenhæng mellem vandområdeplanen og spildevandsplanlægningen. Årsagen til at mængden af COD øges til Havelse Å er den byudvikling, der vil finde sted i Favrholm. Det er derved udledning af regnvand fra befæstede arealer der belaster med COD. Hillerød Kommune stiller krav om, at regnvand inden udledning renses jf. BAT reglerne og fastsætter funktionskrav i tilladelser så dette opnås. Ved anvendelse af BAT reglerne vil der desuden ske en reduktion af indholdet af kvælstof og fosfor og miljøfremmede stoffer, inden det udledes til recipient. I administrationsgrundlaget for udledning af regnvand (bilag 21) bliver der taget højde for erosionsrisikoen i robusthedsanalysen. Robusthedsanalysen består af en kapacitetsanalyse og en analyse af erosionsrisikoen. Der er 5 eksisterende sandfang på Havelse Å, der alle tømmes mindst 1 gang årligt: St. 799 (v. Motorvejen); St (Efter Søgrøften); St.6100 (Ved Den runde ); St.8100 Side 11/17

12 (Fruevadvej) og St (Ålykke). Der er desuden sandfang i flere af tilløbende til Havelse Å, der mindsker sedimenttilførslen fra tilløb til Havelse Å. Havelse Å skal opnå god økologisk tilstand og flere strækninger er udpeget til restaurering under Vandområdeplanen Følgende strækninger på Havelse Å er udpeget til restaurering med etablering af sandfang samt udlægning af groft materiale og etablering af træer: vandområde o8590_y (fra Havelse Ås begyndelse til tilløb af Kollerød å) og vandområde o8590_b (fra tilløb af Freerslevhegngrøften til tilløb af Gørløse Å). Hillerød Kommune skal have afsluttet dette arbejde senest i december Disse sandfang vil, sammen med allerede eksisterende sandfang, mindske sedimenttransporten i Havelse Å. Antal, placering og dimensionering af sandfang på de enkelte strækninger er ikke fastlagt men vil blive konkret vurderet i en forundersøgelse. Den kommende udledning fra renseanlægget vil blive medtaget i denne vurdering. I alt 15.5 km af Havelse Å er udpeget til restaurering med udlægning af groft materiale. Ligesom for sandfang vil endelige mængder og strækninger blive vurderet i en forundersøgelse. Mængderne skal være tilstrækkelige til, at strækningerne kan opnå målsætningen om god økologisk tilstand. Sammen med sandfang vil udlægningen af groft materiale sikre, at der er gode mulighed for gydning i Havelse Å. Udlægning af sten og etablering af træer ved Havelse Å skal desuden sikre gode opvækstforhold ved at skabe skjulesteder og sænke temperaturen ved at skygge. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret medfører følgende ændringer i spildevandsplan: Formålet med Spildevandsplan ændres til: at medvirke til at sikre et rent vandmiljø i naturen og beskytte mennesker og dyr mod forurening fra spildevand og oversvømmelser. Nr. 6 Marianne Blöndal og Poul Hansen Hillerød Kommune bør inden udstedelse af påbud bevise, at spildevandet fra ejendommen forurener i recipienten, da udskiftning af septiktank til nedsivningsanlæg medføre store omkostninger. Vurdering Inden By og Miljø meddeler påbud om forbedret spildevandsrensning er følgende forudsætninger opfyldt: 1. Ejendommens afløbsforhold og udledning er fastlagt, 2. Ejendommens udledning bidrager til forurening af det omhandlende nedstrøms liggende vandområde, 3. Der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål udstedt i medfør at lov om vandplanlægning, ikke er opfyldt. Til at opfylde forudsætningerne følger By og Miljø de retningslinjer der er beskrevet i Spildevandsvejledningen til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, juni 2018) By og Miljø anbefaler, at høringssvaret ikke medfører ændringer i spildevandsplan eller miljøvurdering. Side 12/17

13 Nr. 7 Knud E. Andreasen, Egerødvej 4a Ejendommen Egerødvej 4a har et velfungerende anlæg til håndtering af spildevande fra ejendommen. Renseløsningen består af en septitank. Det er en unødig investering at forbedre spildevandsrensningen på ejendommen. Vurdering Indledningsvis bemærker By og Miljø, at renseløsningen på adressen består af et lovlig nedsivningsanlæg med en tilladelse til nedsivning fra Listen på bilag 25, over ejendomme der på sigt planlægges kloakeret er ikke en bindende liste. Ejendommen har fungerende lovlige renseanlæg, og der vil ikke blive påbudt ændringer af spildevandsforholdene i planperioden. Ejendommen ligger ud til en eksisterende kloakledning, og derfor vil By og Miljø overveje, om ejendommen skal kloakeres i forbindelse med kommende spildevandsplaner eller når renseanlægget skal udskiftes. Før påbud om tilslutning kan meddeles, skal ejendommen optages i kloakopland. Dette gøres enten i en ny spildevandsplan eller i et tillæg. I begge tilfælde vil ejerne blive hørt. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret ikke medfører ændringer i spildevandsplan eller miljøvurdering. Nr. 8 Hillerød Forsyning v. Alf Johansen Robusthedsanalysen, der danner grundlag for administrationsgrundlaget for udledning af regnvand (bilag 21), bygger på et spinkelt grundlag, da der kun er anvendt data fra en målstation i Pøle Å som ligger nedstrøms Strødam Engsø og ikke forholder sig til den vandmængde, der faktisk løber i Pøle Å. Dette medfører, at alle udledninger over vintermedianmaksimum vil betyde en potentiel oversvømmelse ved Bendstrup Camping, uden dette i praksis er tilfældet. Hillerød Forsyning har udarbejdet et supplerende materiale til administrationsgrundlaget. Heri er den afdæmpende effekt i Salpetermosen, Strødam Engsø og selve Pøle Å blevet undersøgt og dokumenteret. Undersøgelsen er udført med forudsætninger om, at Favrholm bliver udbygget og afleder vandet herfra via bassiner, der vil dæmpe afstrømningen. Undersøgelserne viser, at der kan afledes med et differentieret udløbstal til Pøle Å. Således ses: Maksimalt 1,5 l/s/red. ha opstrøms Milnersvej Maksimalt 1,0 l/s/red. ha nedstrøms Milnersvej indtil Strødam Engsøs udløb Maksimalt 0,45 l/s/red. ha efter Strødam Engsø Disse afløbstal vil respektere Pøle Ås hydrauliske kapacitet, både på strækningen nedstrøms Bendstrup, såvel som på strækningen opstrøms gennem Hillerød by. Hillerød Forsyning bemærker endvidere, at der bør udarbejdes en realistisk rækkefølgeplan for gennemførsel af projekterne. Spildevandsplan vil koste ca mio. i anlægssum for forsyningen, hvilket vil betyde projekter for ca mio. kr. årligt. En realistisk anlægsperiode vil være 7-10 år. Derved kan der opnås en fornuftig sammenhæng mellem tid-, økonomi- og ressourceanvendelsen, samtidig med at der sikres en jævn takstudvikling. Desuden kan store påvirkninger af trafikken i Hillerød reduceres til et acceptabelt niveau (i forbindelse med trafikgener i anlægsfasen). Hillerød Forsyning har fremsendt et udkast til en rækkefølgeplan. Af planen kan ses, at alle projekter er i gangsat inden for planperioden. Side 13/17

14 Der er desuden medsendt en oversigt over mindre redaktionelle ændringer og spørgsmål. Vurdering Hillerød Forsyning har udarbejdet et grundlag for at præcisere afløbstallene til Pøle Å. Præciseringen sker på den strækning der ligger opstrøms Strødam Engsø. Det er den strækninger der i bilag 21, Administrationsgrundlag for udledning af regnvand er et undtagelsesvandløb, hvor der kræves en konkret vurdering. Denne vurdering er nu udført af Hillerød Forsyning. Hillerød Kommune har i høringsperioden gennemgået forudsætninger for analysen samt resultaterne. Resultaterne betyder, at kravet til afløbstallet ved udledning af regnvandet på den strækning opstrøms Gadevangsrenden bliver lempet. By og Miljø vurderer derfor, at der er grundlag for at ændre/præcisere administrationsgrundlaget i bilag 21 på denne del af Pøle Å. Hillerød Forsyning ønsker, at der indarbejdes en prioriteret rækkefølgeplan for de projekter der skal opstartes i planperioden. Dette særligt for at illustrere, at det ikke er muligt både at planlægge og udføre alle projekter inden for planperioden Forslag til Spildevandsplan beskriver i afsnit 5.4 at En række af ovenstående projekter vil række ind i et længere perspektiv. Flere af projekterne kræver projektering og flere undersøgelser, inden de kan udføres. Dette henvender sig i særdeleshed til de projekter, der vedrører separatkloakering af eksisterende byområder. Herudover er der i afsnit 11, Aktiviteter og finansiering en oversigt over de projekter, der skal opstartes og/eller gennemføres i planperioden. Der kan i vejledning til spildevandsbekendtgørelsen læses, at Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv. Det omfatter både de anlæg, som er ejet af spildevandsforsyningsselskaber og private anlæg, renovering af kloakledninger og anlæg omfattet af påbud efter lovens 30 og 7a i betalingsloven. Tidligere skulle det angives, efter hvilken tidsfølge projekterne forudsattes at være udarbejdet og anlæggene udført; i dag er det tilstrækkeligt med en overordnet tidsplan for den forventede gennemførelse. Tidsplanen bygger på kommunalbestyrelsens egen inddeling af spildevandsplanens forventede gyldighedsperiode i en række år eller andre relevante tidsangivelser. Kommunalbestyrelsen kan da anføre, hvordan forskellige tiltag/projekter tidsmæssigt bør prioriteres i forhold til hinanden. Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen ved fastlæggelsen af den overordnede tidsplan giver spildevandsforsyningsselskabet et tidsmæssigt handlerum i forhold til at gennemføre nødvendige forberedelser forud for iværksættelse af tiltag/projekter. Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen og selskabet inddrager de tidsmæssige aspekter i deres tilbagevendende drøftelser af spildevandsplan og spildevandshåndtering i kommunen. Spildevandsforsyningsselskabets omkostninger som følge af spildevandsplanen kan hensigtsmæssigt fremgå af tidsfølgeplanen, især skal de økonomiske omkostninger til forbedringen af spildevandsrensning i det åbne land specificeres, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 6. By og Miljø vurderer, at de krav der er opsat i spildevandsbekendtgørelsen med vejledning er opfyldt i forslag til spildevandsplan Det er dog vurderet, at en mere detaljeret rækkefølgeplan vil kunne give et bedre overblik over, hvordan projekterne er prioriteret i forhold til hinanden. Rækkefølgeplanen, der er indsendt af Hillerød Spildevand, tilgodeser den prioritering af projekterne, der allerede er fremlagt i forslag til spildevandsplanen. By og Miljø bemærker dog, at rækkefølgeplanen strækker sig til 2028 for at imødegå Hillerød Spildevands økonomiske rammer. Projekter der strækker sig til 2028 er ikke projekter der skal sikre et bedre vandmiljø (indsatsprojekter). Indsatsprojekterne er forventet gennemført i Side 14/17

15 Vandområdeplan III (VP3) bliver vedtaget i december 2021 og vil have en planperiode fra Der vil i denne plan også være krav om at forbedre vandmiljøet. Effekten af tiltagene i spildevandsplan vil ikke kunne ses af VP3, da vandmiljøet (DVFI) ikke indstiller sig så hurtigt. Da indsatsprojekterne planlægges gennemført inden 2022, er det By og Miljøs vurdering, at den kommende spildevandsplan (forventet ) også kan indeholde indsatsprojekter og samtidig holde sig inden for Hillerød Spildevands økonomiske ramme. Der er i projektoversigten en række projekter der skal gennemføres af Hillerød Kommune. By og Miljø vurderer, at det er hensigtsmæssigt også at indsætte dem i rækkefølge planen. I bilag 1 til høringssvaret har nogen af bemærkningerne givet anledning til mindre rettelser. Herudover er der spurgt til figur 3, om det er korrekt, at der primært er en ringe grundvandsforekomst i Hillerød. Det er ikke korrekt, at der kun er grundvandsforekomster med ringe kvalitet i den sydlige del af kommunen. Det primære magasin i den sydlige del af kommunen er et regionalt magasin kaldet DK_2_12_377, som samlet set har en ringe kvalitet. Der ligger dog andre mindre grundvandsmagasiner i den sydlige del af Hillerød Kommune, hovedsageligt, terrænnære og sekundære, som har en god samlet kvalitet, som det også fremgår af figuren. Desuden angiver Hillerød Spildevand, at der er fejl i forhold til angivelserne mellem oplandsskemaer og kortbilagene. By og Miljø har flere gange opfordret Hillerød Spildevand til at gennemgå skemaer og kort for kvalitetssikring af angivelserne. Dette er gjort. Findes der flere fejl vurderer By og Miljø, at disse vil rettes løbende og senest i den kommende spildevandsplan. Rettelser til kort og skemaer betyder, at kortene og skemaerne bliver opdateret. Opdateringen har ingen indflydelse på spildevandsplanens indsatser, principper eller retningslinjer. By og Miljø anbefaler, at høringssvaret medfører følgende ændringer i spildevandsplan: At der i bilag 21 sker en præcisering af udledning til Pøle Å, opstrøms Strødam Engsø. Den forelagte tabel: Havelse Å system Havelse Å, Slåenbækken, Lille Slåenbæk, Kollerød Å Stokkebro Rende, Vejlegrøften med sideløb, Skåre Rende Hestehavegrøften mod Havelse Å, Favrholmgrøften, Søgrøften, Uvelse Å, Rørbro, Freerslevgrøften, Ås Å med tilløb, Bygrøften med tilløb, Freerslevhegngrøften, Fruervadgrøften, Gørløse Å, Mosegrøften Udledningsniveau jf. Robusthedsanalysen 1,5 l/s/red. ha 1 l/s/red. ha Behandles individuelt Pøle Å nedstrøms tilløb fra Gadevangsrenden Pøle Å opstrøms tilløb fra Gadevangsrenden Pøle Å - system Hestehavegrøften mod Pøle Å, Pedersborggrøften, Slotsmøllegrøften, Stenfeltslillegrøften, Jagtvej, Holmene, Sideløb 1 til Pøle Å. 1 l/s/red. ha Behandles individuelt Behandles individuelt Ændres til: Side 15/17

16 Havelse Å system Havelse Å, Slåenbækken, Lille Slåenbæk, Kollerød Å Stokkebro Rende, Vejlegrøften med sideløb, Skåre Rende Hestehavegrøften mod Havelse Å, Favrholmgrøften, Søgrøften, Uvelse Å, Rørbro, Freerslevgrøften, Ås Å med tilløb, Bygrøften med tilløb, Freerslevhegngrøften, Fruervadgrøften, Gørløse Å, Mosegrøften Udledningsniveau jf. Robusthedsanalysen 1,5 l/s/red. ha 1 l/s/red. ha Behandles individuelt Pøle Å - system Pøle Å St. 0 til Milnersvej Milnersvej til Strødam Engsøs udløb Efter Strødam Engsø til tilløb fra Gadevangsrenden Pøle Å nedstrøms tilløb fra Gadevangsrenden Hestehavegrøften mod Pøle Å, Pedersborggrøften, Slotsmøllegrøften, Stenfeltslillegrøften, Jagtvej, Holmene, Sideløb 1 til Pøle Å. 1,5 l/s/red. ha 1 l/s/red. ha 0,45 l/s/red.ha 1 l/s/red. ha Behandles individuelt I afsnit 11.4 Indsættes Rækkefølgeplan som er en oversigt der viser den overordnede prioritering af både Kommune, Forsyning og fælles projekter samt den forventede gennemførsel. Rækkefølgeplan/år Forbedret styring af bassiner HS Dataindsamling i forbindelse med 2 målopfyldelse i Uvelse Å HS+HK Forbedring af modelgrundlag for afl. 3 Systemer i Gadevang HS Påbud om forbedret 4 spildevandsrensning i Uvelse HK 5 Afkobling af regnvand i Midtbyen HS Afkobling af regnvand i Hillerød 6 Industrikvarter HS 7 Afkobling af regnvand i Hillerød Østby HS Separatkloakering af nyt byområde 8 Uvelse Nord HS Separatkloakering af nyt byområde 9 Ullerød Nord HS Separatkloakering af nyt byområde i 10 Favrholm HS Anlæggelse af forsinkelsesbassin ved 11 Baunetgården LP 424 HS 12 Nyt hospital Nordsjælland HK+HS Evt. transport og rensning af 13 hospitalsspildevand HS Nedlæggelse af decentrale renseanlæg 14 og centralisering HS Tracer i forbindelse med centralisering 15 af spv. Rensning HS Skybrudsplan for Hillerød Kommune 16 (opdat. Af klimatilpasplan) HK Plan for kloakfornyelse - renovering og 17 klimatilpas af afløbssystem HS 18 Indsatsplan for uvedkommende vand HK+HS 19 Plan for spildevandsystemet i Nødebo HS Side 16/17

17 4. Kopi af indkomne høringssvar Side 17/17

18 Hillerød Afdeling Fm. Jørgen Nielsen / Hillerød den Til HILLERØD KOMMUNE, By og Miljø, At. Michelle Leth Høringssvar til Spildevandsplan DN-Hillerød har følgende bemærkninger: 1) Titel Spildevandsplan beskriver status for afløbsområdet, og er byrådets plan for udviklingen af systemerne til håndtering af husspildevand og regnvand i de kommende år. (Spildevandsplan s 2): Hillerød Kommune bør ændre titlen Spildevandsplan til Plan for håndtering af regnvand m.m Dette skyldes, at planen primært handler om håndtering af regnvands betingede overløb/udløb, tilpasning til mere regn og lokal afledning af regnvand, så kommunen kan overholde Vandområdeplan 2 med tilhørende indsatsbekendtgørelse. Planen vedrører også ca. 55 ejendomme i det åbne land i tidligere Uvelse valgdistrikt. Men planen inddrager og vurderer ikke effekten af byspildevand fra HCRSyd, den største og mest miljøbelastende del af kommunens spildevandsstrøm. Titlen er derfor misvisende. 2) HCRSyd Spildevandsplanen ligger til grund for, hvordan der teknisk, miljømæssigt og økonomisk forvaltes på spildevandsplanens område i planens gyldighedsperiode, (Spildevandsplanen s 2) Planens miljøvurdering beskriver primært status og plan for overløb og udløb. Når miljøeffekten af HCRSyd ikke inddrages, giver planen et meget ringe grundlag for, hvorledes der teknisk, miljømæssigt og økonomisk bør forvaltes på området. Planen lever derfor på ingen måde op til sit grundlæggende formål om at den skal give borgerne og erhvervslivet en grundig og overskuelig indføring i Hillerød Kommunes dispositioner for husspildevand og regnvand i kommunen. (Spildevandsplanen s 2) Det er således ikke rigtigt at I spildevandsplanen fokuseres på: Udledning fra renseanlæg. Der sker en konstant belastning med organiske stoffer, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer samt hydraulisk belastning. (Miljøvurderingen bilag 27 s 3).

19 Spildevandsplanen giver derfor ikke et retvisende billede af planens konsekvenser. Foruden at være et problem i sig selv, har udeladelsen af HCRSyd afledte konsekvenser for andre områder af Spildevandsplanen f.eks. for separatkloakring, og for muligheden for at begrænse overløb fra fælleskloakerede områder. Spildevandsplanen giver derfor ikke det ønskede overblik over, hvorledes de enkelte delelementer påvirker hinanden og konsekvenserne af Hillerød Kommunes dispositioner for husspildevand og regnvand i kommunen. 3) Overløb og udløb I miljøvurderingen skelnes der ikke mellem overløb og udløb. Det er primært overløbene med regnvandsfortyndet spildevand, der udgør et miljøproblem, idet de forårsager en høj belastning med organisk stof, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer (Miljøvurderingen bilag 27 s 3). Spildevandsplanen skulle gerne medføre, at volumet af vand i overløbene mindskes og volumet af vand i udløbene forøges. Det vurderes, at hvis hyppigheden og/eller udløbsmængden nedbringes på disse steder, vil det have en positiv effekt på vandkvaliteten i Pøle Å.. (Miljøvurderingen bilag 27 s 6). Når Overløb og Udløb slås sammen i Spildevandsplanen og Miljøvurderingen, giver det ikke mulighed for, at vurdere i hvor høj grad planen virker og hvilke andre muligheder, der ville give en mere robust planlægning. Tabel 14 s 52 i Spildevandsplanen angiver at COD til Pøle Å reduceres med 5000 kg/år fra Udløb og Overløb, mens COD for Alle udløb og overløb forøges med kg/år. Selv om en del af det organiske stof mineraliseres undervejs til Roskilde Fjord, er det værd at vurdere følgende: 1) Betyder det, at Vandområdet Roskilde Ydre-Fjord merbelastes med henimod kg COD/år? 2) Betyder det, at Havelse Å og dermed Natura 2000 Roskilde Fjord merbelastes med henimod kg COD/år? I den sammenhæng er det vigtigt at notere sig, at miljømålet for Roskilde ydrefjord er God økologisk tilstand senest 22. december 2021 og God kemisk tilstand senest 22. december 2021 (Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. BEK nr af 15/12/2017), og at Hillerød Kommune ikke må planlægge i modstrid med de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger (NMKN s afgørelse i sag om VVM-tilladelse og tilhørende VVM-redegørelse, samt udledningstilladelse til renseanlæg i Hillerød Kommune, 7. marts 2018) 4) Hydraulisk belastning I Miljøvurderingen bilag 27 s 3 står der: Udledning af regnvand fra separatkloakerede oplande. Der sker momentane store hydrauliske belastninger, som kan medføre erosion i vandløbene, og

20 udledning af næringsstoffer til vandmiljøet øges. Desuden kan der ske en forringelse af vandløbets fysiske forhold og ødelæggelse af gydebanker mm. Det er svært at se, hvorledes Spildevandsplanen tager højde for dette. 5) Bilag 20: Vandmiljø overfladevand, baggrund for indsatser Side 5 i bilag 20 angives miljømål for Grønnekilde: Det er ikke beskrevet i Spildevandsplan , hvorledes vandløbet skal opnå God økologiske tilstand senest 22. december 2021, når der ikke er nogen indsats i planperioden. Vi mangler en forklaring. 6) Merbelastning af natura 2000 områder Planen fastlægger hvordan spildevandet i Hillerød Kommune skal renses, så det sikres, at det sker på en miljømæssig forsvarlig måde. (Bilag 27: Miljøvurdering af spildevandsplan s 5) Det er ikke tilfældet: Planen handler ikke om hvordan spildevandet i Hillerød Kommune skal renses, og den ændring i håndteringen af regnvand, som planen beskriver, fortages ikke på en miljømæssig forsvarlig måde. Spildevandsplanen forholder sig to steder til Merbelastningen af Nature 2000 områderne : I Bilag 27 Miljøvurderingen s 5 står der: Ved nye udledninger skal der desuden tages højde for, at der ikke må ske en merbelastning af natura 2000 områder og Bilag IV arter jf. habitatdirektivet., I Bilag 27 Miljøvurderingen s 8 står der: Det er en forudsætning for gennemførelsen af spildevandsplanen, at Natura 2000 området Roskilde Fjord ikke påvirkes væsentligt af udledningen fra renseanlæggene i Hillerød Kommune. NMKN har tidligere udtalt sig om dette, i deres kommentar til MUSLINGEDOMMEN C-127/02 fra 2004: Det følger af muslingedommen, at der på grundlag af forsigtighedsprincippet for alle projekter først skal ske en screening af, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Hvis en sådan virkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, og projektet ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for lokalitetens forvaltning, skal der foretages en (nærmere undersøgelse og) vurdering. Vurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan påvirke den udpegede lokalitet, og virkningen skal bedømmes på grundlag af den bedste videnskabelige viden på området. Herefter kan en tilladelse kun meddeles, såfremt den kompetente myndighed ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslå, at projektet ikke har skadelige virkninger på lokaliteten.

21 Heraf ses at vurderingen om muligheden for en væsentlig påvirkning knytter sig til screeningen, mens den absolutte formulering ikke har skadelig virkning knytter sig til vurderingen. Det er således formuleringen i Miljøvurderingen s 5, der er retvisende, og tilladelsen kun meddeles, såfremt den kompetente myndighed ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslå, at projektet ikke har skadelige virkninger på lokaliteten. Efter forespørgsel har Hillerød Kommune den 28. nov fremsendt denne tabel: Udløb og overløb til Roskilde Fjord Sum til Roskilde Fjord Havelse Å Arresø Vand [m 3 /år] N [kg/år] N [kg/år] N [kg/år] Status Plan Ændring % -4% 29% -18% Af tabellen ses at Havelse Å og dermed Natura 2000 Roskilde Fjord merbelastes således med 400 kg N/år svarende til en forøgelse på 29% fra Udløb og Overløb. Efter fornyet forespørgsels har Hillerød Kommunen den 20/12 oplyst følgende: Heraf ses at Udløb og Overløb til Havelse Å og dermed Natura 2000 Roskilde Fjord merbelastes med kg N/år, 920 kg BI5/år og 30 kg P/år. I mail den forholder Hillerød Kommune sig til denne merbelastning: Hillerød Kommune har allerede været i dialog med Miljøstyrelsen som i en skrivelse af 29. marts 2017 har skrevet: I forhold til spørgsmålet om der er problemer i at lede separat overfladevand fra Favrholm til Roskilde Fjord via Havelse Å, er det Miljøstyrelsens generelle vurdering, at der almindeligvis vil være tale om en meget begrænset merudledning af kvælstof som følge af, at der ved byudvikling separatkloakeres og udledes tag- og overfladevand. Miljøstyrelsens generelle vurdering er derfor, at sådanne udledninger almindeligvis ikke vil have nogen målbar effekt, og ikke vil være til hinder for at opfyldelse af målsætningerne for kystvande. Hvor der er behov for reduktion af den

22 hydraulisk belastning fra udledning af separat overfladevand i et regnvandsbassin, bør dette udformes, således at det kan reducere kvælstof- og fosforudledningen. DN-Hillerød konstaterer, at MST s generelle udtalelse omhandler forholdet til Vandmiljøplanens målsætning, Vandområdeplan 2 med tilhørende indsatsbekendtgørelse, og ikke gældende ret i forhold til merforurening af Natura 2000 området. DN-Hillerød vil henlede Hillerød Kommunes opmærksomhed på, at NMKN i sin tolkning af Muslingedommen ikke arbejder med, om merudledningen har en målbar effekt, men om myndighed ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslå, at projektet ikke har skadelige virkninger på lokaliteten. Vi har tidligere henvist til følgende videnskabelige konklusion: Konklusionen på analyserne i denne rapport er, at enhver stigning i kvælstoftilførslen til et fjordområde vil påvirke systemet i negativ retning og fjerne systemet fra målet om god økologisk tilstand. Dette er uanset, om det konkret er muligt at eftervise effekten med målinger for det pågældende område. (Markager, S. m.fl, K. 2010: Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 54. Faglig rapport fra DMU ( På den baggrund kan vi fastslå gyldigheden af udsagnet at der ikke må ske en merbelastning af natura 2000 områder og Bilag IV arter jf. habitatdirektivet. (Bilag 27 Miljøvurderingen s 5) I en Spildevandsplan, der arbejder med flere deleelementer, er der heller ikke nogen grund til, at acceptere en ukompenseret merudledning fra en kilde såsom Overløb og Udløb. Den planlagte merudledning fra Overløb og Udløb kan således inden for planperioden kompenseres ved et øget krav til HCRSyd eller en øget separatkloakering, så der ikke sker en merudledning. Hillerød Kommunes Spildevandsplan skal leve op til at der ikke må ske en merbelastning af natura 2000 områder og Bilag IV arter jf. habitatdirektivet.. Kommunens samlede udledning ligger derfor fast og kan ikke forøges, selv om der forgår en byudvikling, med en deraf forøget spildevandsstrøm. Som DN-Hillerød ser det, har kommunen følgende muligheder: 1) Skærpe kravene til HCRSyd. 2) Mindske volumet af spildevand, der skal renses, fra de nuværende kilder vha. separatkloakering, LAR-løsninger eller tilsvarende tiltag. 3) Begrænse byudviklingen. Ad 1) Skærpede krav vil mindske koncentrationen af N, P og BI5. Vi kan ikke vurdere, om det er muligt at skærpe kravene til HCRSyd. Ad 2) Det er kun ca. halvdelen af kommunen, der i dag er separatkloakeret. Der er således et meget stort potentiale for at mindske volumet af spildevand, der skal renses på HCRSyd. Jo mere omfattende separatkloakering kommunen gennemfører jo mere nyt spildevand pga. byudviklingen er der plads til.

23 Ad 3) Byudviklingen, med en deraf forøget spildevandsstrøm, kan kun etableres i et tempo der modsvares af effekten af 1) og 2). Det vil kræve en nøjere beregning at afgøre, om de muligheder der ligger 1) og 2), er tilstrækkelig til at realisere den byudvikling som Hillerød Kommune ønsker. 7) Separatkloakering Ændring af strategien for separering af regnvand og spildevand betyder, at planen ikke er særlig robust og kan resultere i en betydelig fejlinvestering. Dette fremgår også af Miljøvurderingen: I forhold til den gældende spildevandsplan er den væsentligste ændring, at det er gjort frivilligt for grundejere at frakoble deres regnvand fra fælleskloaken. Det er positivt at der tages fat på de indsatser, hvor der kan opnås den største miljøeffekt og at strategien fastholder, at der skal separatkloakeres. Der er dog grund til at være opmærksom på om det giver tilstrækkelig effekt i forhold til opfyldelse af vandplanerne. Det skyldes, at når det er frivilligt for grundejerne at frakoble deres regnvand fra fælleskloakken, så er det ikke muligt at sætte en tidshorisont på, hvornår alle er tilsluttet og dermed hvornår den fulde effekt at separatkloakeringen er opnået. (Bilag 27: Miljøvurdering af spildevandsplan s 7, med vores understregning). Hillerød Kommunes ønske om, at indsatsen til forbedring af vandmiljøet skal ske på en økonomisk skånsom måde, så der ikke er risiko for overimplementering (Spildevandsplanen s 17) kan derfor resultere i en betydelig økonomisk merudgift. Indsatsen over for de 32 regnvandsbetingede overløb vha. delvis separatkloakering er primært rettet imod overløb til Pøle Å. Tabel 14 s 52 i Spildevandsplanen angiver overløb og udløb til Pøle Å. Er der dokumentation for, at en COD-reduktion på kun 5% er tilstrækkelig til, at ændre den nuværende miljøtilstand for Pøle Å Vandområde fra Moderat til Godt økologisk potentiale senest 22. december 2021? Den fortsatte høje udledning af organisk stof på kg COD/år er bekymrende. En fuldstændig separatkloakering ville give en kraftig reduktion af COD-belastningen af Pøle Å. DN-Hillerød har den 9/12 forespurgt Hillerød Kommune, om vi kunne få tabellens oplysninger, fordelt således at udløb og overløbs tal angives hvert for sig.

24 Svarmail den 20/12 indeholder bl.a. følgende: Heraf ses det at hovedparten af BI5-belastningen kommer fra overløb, der ved en fuldstændig separatkloakering kunne fjernes. Den forelagte spildevandsplan med delvis separatkloakering fjerner kun Kg BI5/år svarende til 19% % af den samlede BI5 belastning. Nok så interessant er det at se på Overløb : Planen fjerner 1400 kg N/år, men lader 2800 kg N/år tilbage, fjerner 290 kg P/år men lader 710 kg P/år tilbage og fjerner 3300 kg BI5/år men lader 7100 kg BI5 tilbage. Den delvise separatkloakering overlader derfor størstedelen af N, P og BI5 til recipienten. Hvis der blev fortaget en fuldstændig separatkloakering, ville belastningen fra overløb forsvinde helt og belastningen fra udløb stige noget. Samlet set vil det give en langt større sikkerhed for at recipienterne kan opnå deres miljømål og derved gøre spildevandsplanen meget mere robust. Vi kan derfor konstatere at Spildevandsplan ingen garanti giver for, at den nye strategi for delvis separering af regnvand, der er besluttet af byrådet, giver den ønskede effekt. Den kan derfor vise sig at være en fejlinvestering. Den delvise separatkloakering er med til at fastholde: 1) Et fortsat stort og hyppigt overløb af fortyndet byspildevand til skade for recipienterne 2) Et stort volumen af fortyndet husholdningsspildevand, der skal pumpes til HCRSyd og renses. 3) En unødvendig høj og varierende belastning af HCRSyd og recipienterne. 4) En forringet mulighed for at imødekomme den byudvikling, der er planlagt i kommunen med tilhørende forøgelse af spildevandsvolumet. Den kun delvise separatkloakering kan således forhindre etableringen af Favrholmbyen i fuld udstrækning. Hvis Hillerød Kommune havde valgt at gennemføre en fuldstændig separatkloakering, ville det: 1) Forhindre regnvandsbetinget overløb af fortyndet spildevand til recipienterne. 2) Forbedre miljøet i recipienterne og sikre overholdelse af Vandområdeplan 2. 3) Give det bedste grundlag for, at recipienterne kommer til at opfylde deres miljømål. 4) Give gode muligheder for at leve op til kommende krav i Vandområdeplan 3.