KIM GORM HANSEN Brandsbjerg Kalundborg. Afgørelse om restaurering af Skelbækken på Tåsinge

Transkript

1 KIM GORM HANSEN Brandsbjerg Kalundborg Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf mette.serup@svendborg.dk Afgørelse om restaurering af Skelbækken på Tåsinge Natur og Klima, Svendborg Kommune har søgt om tilladelse til at restaurere det offentlige vandløb Skelbækken beliggende på Tåsinge sydvest for Vindeby. Restaureringen er et led i opfyldelsen af Statens vandområdeplan for Det Sydfynske Øhav og har til formål at skabe fuld kontinuitet i Skelbækken, således vandrende arter frit kan bevæge sig igennem vandløbet. 14. august 2017 Sagsid: 15/24358 Afdeling: Natur og Klima Ref. METSER Projektet omfatter etablering af to faunapassager ved spærringer, som er beliggende ved udløbet og under en skovvej i Horseskov, matrikel 26, Bjernemark By, Bregninge. Svendborg Kommune har i samarbejde med Orbicon udarbejdet en teknisk forundersøgelse af projektet med beskrivelse af de fysiske og biologiske forhold. Svendborg Kommune har desuden udarbejdet et detailprojekt for restaureringsprojektet. På oversigtskortet herunder er projektområdet markeret med en rød ring Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 8

2 Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven I medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 meddeles der hermed dispensation fra lovens 3 til det ansøgte under følgende vilkår: Opgravet materiale fra anlægsarbejdet skal lægges minimum 2 meter fra vandløbet og udenfor beskyttede arealer og strandbeskyttelseslinjen. Opgravede rør skal fjernes fra projektområdet. Kørsel på den tilstødende beskyttede strandeng skal begrænses mest muligt og foregå på køreplader. Projektet må ikke medføre dræning af beskyttede naturtyper. Dispensationen gælder kun for naturbeskyttelseslovens 3 og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af konsekvenserne for vandløbet og de omkringliggende arealer ved projektets gennemførsel. Se desuden dispensation til etablering af udløb af skelbækken samt overkørsel i beskyttet strandeng af 2. februar Begrundelse for afgørelse Svendborg kommune vurderer at tiltagene samlet set vil kunne være naturforbedrende og at projektet muliggør en fremtidig udvikling af vandløbsfaunaen og forøgelse af artsdiversiteten i vandløbet. Svendborg Kommune vægter at der er taget behørigt hensyn til den beskyttede, omkringliggende strandeng og at denne ikke vil blive påvirket negativt af projektet. Det vægtes endvidere at projektet vil have en væsentlig naturforbedrende effekt på vandløbet ikke kun på projektstrækningen, men også videre op i vandløbssystemet. Juridiske krav: Administration efter naturbeskyttelsesloven skal sikre, at der værnes om landets natur, så samfundsudvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag. Loven tilsigter særligt at forbedre, genoprette og tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelserne om, at der ikke må foretages tilstandsændringer i beskyttet natur. Afgørelse efter vandløbsloven I medfør af vandløbslovens 37 meddeler Svendborg Kommune, som vandløbsmyndighed, hermed tilladelse til det ansøgte under følgende vilkår: Sandvandring i vandløbet skal minimeres i anlægsfasen. Side 2 af 8

3 Skader på brinker og tilstødende arealer skal minimeres og udbedres efter endt anlægsarbejde. Arkæologi Sydfyn skal kontaktes, hvis der under gravearbejde stødes på kulturhistoriske eller arkæologiske spor (oldsager, knogler, større mængder træ o.l.) Tilladelsen gælder kun for vandløbslovens 37 og skal være udnyttet indenfor 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af de afvandingsmæssige og de miljømæssige konsekvenser for vandløbet og det omkringliggende areal ved projektets gennemførsel. Begrundelse for afgørelse Svendborg Kommune vurderer at restaureringsprojektet tager særligt hensyn til faunaen i vandløbet og vil have en positiv effekt på naturværdien i Asbæk og at der er taget hensyn til den beskyttede, omkringliggende naturtype. Svendborg Kommune vægter at projektet ikke vil medføre nogen negative afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser for vandløbet og de omkringliggende arealer. Det vægtes endvidere at projektet omhandler indsatser fra Statens vandområdeplaner, hvorfor projektets gennemførsel er af national betydning. Juridiske krav: Efter vandløbsloven skal Svendborg Kommune, som vandløbsmyndighed, sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Vandløbsmyndigheden kan endvidere træffe beslutning om gennemførsel af restaureringsprojekter, der forbedrer de fysiske forhold i og omkring vandløb. Afgørelse efter VVM-loven I medfør af VVM-lovens 21, træffer Svendborg Kommune hermed afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Begrundelse for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af en VVM-screening af risikoen for, om projektet vil påvirke miljøet væsentligt. Svendborg Kommune vægter et VVM-ansøgningsskema af projektet (se vedlagte) i afgørelsen. Der er i afgørelsen taget hensyn til kriterierne i bilag 6 til VVM-loven. Svendborg Kommune vurderer at der ikke er risici forbundet med projektet i forhold til miljøet. Side 3 af 8

4 Det vurderes og vægtes at der ikke er tiltag i projektet, som kan være skadelige for de bilag IV arter hvis naturlige udbredelsesområde dækker projektområdet. Det vægtes endvidere at beskyttede naturtyper i området ikke eller i ringe grad vil blive berørt af projektet og at projektet vil have en generelt naturforbedrende effekt på hele vandløbssystemet. Juridiske krav: Efter VVM-bekendtgørelsen skal Svendborg Kommune screene projektet med henblik på at afklare, hvorvidt der er risici forbundet med projektet, som kan påvirke miljøet. Hvis det er tilfældet, er projektet VVM-pligtigt. Afgørelse efter Planloven I medfør af planlovens 35 meddeler Svendborg Kommune hermed tilladelse til at ændre arealanvendelsen på en del af strandengen til vandløb under følgende vilkår: Projektet må ikke forcere ændret arealanvendelse på tilstødende arealer. Arkæologi Sydfyn skal kontaktes, hvis der under gravearbejde stødes på kulturhistoriske eller arkæologiske spor (oldsager, knogler, større mængder træ o.l.) Tilladelsen gælder kun for planlovens 35 og skal være udnyttet indenfor 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af konsekvenserne for de omkringliggende arealer og arealanvendelsen af disse ved projektets gennemførsel. Begrundelse for afgørelsen Svendborg Kommune vurderer at den ændrede arealanvendelse fra strandeng til vandløb, hvor vandløbet åbnes ved udløbet, ikke vil være til økonomisk eller samfundsmæssig ugunst. Det vurderes endvidere at projektets gennemførsel ikke vil resultere i ændret arealanvendelse på de til vandløbet stødende arealer. Svendborg Kommune vægter at arealet, der udgår til åbent vandløb, er af underordnet betydning set i forhold til det resterende areal med uændret arealanvendelse. Juridiske krav: Administration efter planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så Side 4 af 8

5 samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Behandling af høringssvar Projektet har i henhold til 25 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering m.v. været i 8 ugers offentlig høring i perioden 15. december 2016 til 13. februar Der er ikke indkommet nogen bemærkninger til projektet. udførelse De to eksisterende rørunderføringer ønskes omlagt til rør af større dimension og med gennemgående vandløbsbund. Der ønskes anlagt en rørbro ved kysten, hvor vandløbet i dag løber diffust over en trampesti. Der ønskes etableret et vandløbsprofil hele vejen ud gennem strandengen fra skovstien til sundet. Fald i vandløbet ønskes udlignet, og der ønskes udlagt stenmateriale i vandløbet af hensyn til den fysiske variation og dyrelivet. En mere detaljeret projekt- og anlægsbeskrivelse findes i det vedlagte detailprojekt. Berørte lodsejere Kim Gorm Hansen ejer den berørte matrikel, og er den eneste lodsejer, projektet vil berøre. Sagens oplysninger Skelbækken er beliggende i Horseskov på Tåsinge og har sit udløb i Svendborg Sund. Vandløbet er 1,48 km langt, hvoraf de nederste 841 m er optaget som et offentligt vandløb. Skelbækken er i statens vandområdeplan ( ) målsat med god økologisk tilstand. Den nuværende økologiske tilstand er moderat, hvilket er bedømt ud fra smådyrssammensætningen. Vandløbets tilstand efter fiskeindekset er ukendt, men spærringen ved udløbet medfører, at der ikke kan vandre ørreder op i vandløbet. I statens vandområdeplan er der udpeget to faunaspærringer i Skelbækken, som er lokaliseret ved udløbet og ved en skovvej. Svendborg Kom- Side 5 af 8

6 mune har besigtiget vandløbet og ligeledes vurderet, at overkørslerne udgør faunaspærringer. Svendborg Kommune har fået udarbejdet en teknisk forundersøgelse for projektet af rådgivningsvirksomheden Orbicon. Herefter har Svendborg Kommune selv udarbejdet et detailprojekt for gennemførelsen af anlægsarbejderne og ønsker at sende projektet i udbud. Forundersøgelse og detailprojekt er vedlagt denne høring. Der er indhentet dispensation til etablering af vandløbsprofil gennem strandengen, som er beskyttet natur. Dispensationen er vedlagt som bilag. Svendborg Kommune har desuden opnået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen den 10. august Tidsplan Svendborg Kommune planlægger at gennemføre anlægsarbejdet i en tør periode af efteråret 2017 eller foråret 2018 Økonomi Projektet er fuldt finansieret af EU og staten. Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet tilfalder, som nu, Svendborg Kommune, da vandløbet er offentligt. Den fremtidige vedligeholdelse af overkørslerne tilfalder, som nu, lodsejer, da denne alene har glæde af deres tilstedeværelse. Lovgivning Fjernelse af spærringerne defineres som en vandløbsrestaurering ifølge vandløbslovens Vandløbsrestaureringer behandles efter i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 Projektet har været i 8 ugers offentlig høring, jf. bekendtgørelsens 24, fra den 15. december 2016 til den 13. februar Vandløbsregulering, herunder restaurering, er omfattet af bilag 2 i VVMloven 3 og skal derfor vurderes i forhold til indvirkningen på miljøet. 1 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 af lov om vandløb. 2 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 3 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Side 6 af 8

7 Åbningen af vandløbet gennem strandengen udgør en ændring i arealanvendelsen og kræver således en tilladelse jf. planlovens Skelbækken samt strandengen ved udløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 5 3 om generelt beskyttede naturtyper. Projektet kræver derfor en dispensation til at etablere et vandløbsprofil i strandengen samt ændre vandløbets skikkelse op igennem skoven. Svendborg Kommune har fået dispensation den 2. februar 2016 til etablering af vandløbsprofilet i strandengen. Da projektet ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og indebærer en tilstandsændring, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 15 om beskyttelse af kystområderne. Svendborg Kommune har fået dispensation den 10. august Klagevejledning Ovenstående afgørelser kan, i henhold til naturbeskyttelseslovens 78, vandløbsloven 80, VVM-lovens 49, stk. 1 og planlovens 58, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Ved klage skal du huske at angive, hvilken af afgørelserne du ønsker at påklage. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelserne er offentliggjort. Afgørelsen vil blive annonceret på Svendborg Kommunes hjemmeside den 14. august Klagefristen på denne afgørelse er den 11. september Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven og 54 i VVM-loven. Du klager digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via eller Du skal betale et gebyr på 900,- kr. til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 4 Erhvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse nr af 23. november 2015 af lov om planlægning. 5 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017 af lov om naturbeskyttelse. Side 7 af 8

8 Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Mette Louise Egmose Serup Skov- og landskabsingeniør Dir. tlf Bilag 1. VVM-screeningsskema Kopimodtagere: Berørte parter: Matrikel 26, Bjernemark By, Bregninge Kim Gorm Hansen Brandsbjerg 4, 4400 Kalundborg Relevante myndigheder og interesseorganisationer: Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen v/ Lars Christiansen Dansk Møllerforening- v./susanne Jervelund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening - Svendborg (svendborg@dn.dk) Dansk Ornitologisk Forening Svendborg (svendborg@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Svendborg Sportsfiskerforening (post@svendborg-sportsfiskerforening.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektorat ØST (inspektoratoest@lfst.dk) Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen (jlj@lfst.dk) Friluftsrådet (sydfyn@friluftsraadet.dk) Svendborg Museum (info@svendborgmuseum.dk) Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) Side 8 af 8

9 Anmeldeskema Bilag 5 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr af 23. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson adresse, matr. nr. og ejerlav Vedlagt detailprojekt Natur og Klima Svendborg Kommune Svendborgvej Vester Skerninge keu@svendborg.dk tlf Mette Serup Tlf mette.serup@svendborg.dk Horseskov, Tåsinge Matrikel 26, Bjernemark By, Bregninge Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Svendborg Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives Kortbilag i målestok 1: eller Målestok angives:

10 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse J a Ne j Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 Punkt 10g, regulering af vandløb KIM GORM HANSEN Brandsbjerg Kalundborg Matrikel 26, Bjernemark By, Bregninge Projektet medfører ingen ændring eller indskrænkelse i arealanvendelse. Der hverken bygges eller befæstes på arealet.

11 fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 3. areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænknin g i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m samlede grundareal angivet i ha eller m 2 bebyggede areal i m 2 nye befæstede areal i m 2 samlede bygningsmasse i m 3 maksimale bygningshøjde i m 4. behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå karakteristika 5. kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Der er ikke behov for grundvandssænkning i projektet og der hverken bygges eller befæstes. Der anvendes 8 m 3 gydegrus, der skal udlægges i vandløbsbunden, samt ca. 0,2 m 3 større håndsten, som skal agere skjulesten for fisk og smådyr.. Der skal ikke anvendes vand i anlægsperioden, og projektet medfører ikke affald eller spildevand i anlægsperioden. Der vil være overskudsjord fra opgravning af vandløbsbund. Jordoverskuddet er beregnet til ca. 145 m 3, som må bortkøres og udplaneres på markarealer udenfor strandbeskyttelseslinjen. Anlægsperioden forventes at være efterår m 3 sten og gydegrus i en blanding af 75% nøddesten (16-32mm) og 25% singels (32-64mm). Der anvendes ca. 0,2 m 3 større håndsten (ca. 50 stk) Til opbevaring af materialet findes egnet sted på matriklen udenfor beskyttede naturtyper. Opbevaringspladsen retableres efter brug, hvis nødvendigt.

12 Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Ikke relevant karakteristika J a Ne j 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter? 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREFdokumenter? 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. karakteristika J a Ne j 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BATkonklusioner? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt Vil anlægsarbejdet Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen

13 kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. karakteristika J a Ne j 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelse n, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større

14 uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? placering J a Ne j 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Hvis»nej«, angiv hvorfor: 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Hvis»ja«angiv hvilke: Strandbeskyttelseslinjen 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? placering J a Ne j 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslov ens 3. Vandløbet er i sig selv beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og projektstrækningen ligger 300 m nedstrøms en beskyttet sø og 550 m nedstrøms en beskyttet eng og mose. Ved udløbet åbnes vandløbet igennem en beskyttet strandeng. Åbningen af vandløbet har en generelt positiv effekt for hele vandløbet som naturtype. Åbningen giver mulighed fiskevandring fra havet til hele vandløbssystemet.

15 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesomr åder og Ramsarområder). Der ændres ikke på afvandingsforholdene, hvorfor søen, engen og mosen opstrøms ikke forventes påvirket af projektet. I Bilag IV håndbogen fremgår følgende arters udbredelse indenfor det 10x10 km grid, som projektet er beliggende i: Hasselmus, Sydflegermus, Dværgflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Springfrø og Grønbroget tudse. Der er ingen specifikke artsfund indenfor projektområdet. I søen opstrøms projektstrækningen er der fundet springfrø. Vandløbsrestaureringen er vurderet til ikke at påvirke de nævnte bilag IV-arter negativt. 1,5 km til nærmeste fredning. Projektet vil ikke få negative konsekvenser for fredningen. 4 km til nærmeste Natura 2000 område, Sydfynske Øhav. Projektet vil ikke få negative konsekvenser for området. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 samt kvalitetsmålsætninge n i vandplanen? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Der udledes ingen forurenende stoffer til vandløbet og havet. Projektet vil ikke få påvirke drikkevandsmagasiner. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? placering J a Ne j 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?

16 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Projektet vil ikke medføre nogen skadelig virkning på miljøet og er af naturforbedrende karakter. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 11. april 2017 Bygherre/anmelder: Mette Louise Serup, Skov- og landskabsingeniør, Svendborg Kommune