Årsafslutning i bogholderiet. sådan laver du dit regnskab. Søren Revsbæk og Anette Sand

Transkript

1 Årsafslutning i bogholderiet sådan laver du dit regnskab Søren Revsbæk og Anette Sand

2 Bogen om årsafslutning sådan laver du dit regnskab af Søren Revsbæk og Anette Sand Regnskabsskolen ApS 2017 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade København N Tlf Forsideillustration: Shutterstock Layout og sats: Dorthe Kornerup Tryk: Lasertryk A/S Tak til Statsautoriseret revisor Morten Wilhelmsen for faglig korrekturlæsning og sparring i bogens tilblivelse. 1. udgave, 1. oplag Denne bog er udgivet som trykt bog og som e-bog. ISBN (trykt): ISBN (e-bog): Gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Regnskabsskolen ApS ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Bogen er udtryk for forfatternes fortolkning af gældende love og praksis. Der tages forbehold for fejl, mangler og udeladelser. Det understreges, at bogen er ment som inspiration til erhvervsdrivende og ikke kan sidestilles med konkret rådgivning udført af revisorer eller andre rådgivere. Forfattere og/eller udgiver kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for den information, som findes i bogen uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Forfattere og/eller udgiver kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af den information, som findes heri.

3 Årsafslutning i bogholderiet sådan laver du dit regnskab Søren Revsbæk og Anette Sand

4

5 Indholdsfortegnelse Bogen om årsafslutning...12 Hvad får du med denne bog? Hvad er et regnskab? Hvor meget regnskab skal man lave Krav til regnskabet for selskaber Regnskab for enkeltmandsvirksomheder Hvem har ansvaret for regnskabet? Regnskab efter årsregnskabsloven Beløbsgrænser for virksomheder Offentliggørelse af regnskaber Skattemæssigt regnskab To forskellige regnskaber SKATs krav til regnskab Hvad skal du bruge regnskabet til? Skal man bruge en revisor? Beløbsgrænser for revision (gælder kun selskaber) Hvad kan revisor hjælpe med? Revisorerklæringer Lidt om revisorer Reglerne ændrer sig hele tiden Kontrol og fejlfinding Gennemlæsning af kontokort Taste-, og konteringsfejl og mangler Typiske fejl og hvordan du retter dem Årsregnskabet, skat og tidsfrister Årsrapporten til Erhvervsstyrelsen Indholdet af en årsrapport

6 Inddeling i regnskabsklasser Beregning af nettoomsætningen Når man rykker en regnskabsklasse op Krav til klasse B-virksomheder Mikrovirksomheder Hvem kan ikke bruge reglerne for mikrovirksomheder? Reglerne for mikrovirksomheder Klasse B almindelig Generelt Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Fra årsrapport til selvangivelse Skatten Sambeskatning Hvornår betales selskabets skat? Indkomstår og restskat Forskudt indkomstår Acontoskat Tidsfrister og indberetning Tidsfrister for årsrapporten Hvordan indberettes årsrapporten Underskrifter Tidsfrister for selvangivelsen Hvis man kommer for sent Hvad koster det at misse datoen for årsrapporten? Hvis man slet ikke indsender årsrapporten Hvad koster det at misse datoen for selvangivelsen?

7 3.8.4 Hvis man slet ikke indsender selvangivelsen Løn og udbytte til ejeren Udbytte eller løn? Personalegoder Formelle krav til ejeren Afstemning af status og værdiansættelse Realitetstjek Primoafstemning Lovgivningens krav til realitetstjek Brug den sunde fornuft Værdiansættelsen: 4.2 Immaterielle anlægsaktiver Årsregnskabslovens regler: Goodwill Nøglepenge Patenter Udviklingsomkostninger Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver Ændring af afskrivningsperiode og scrapværdi Skattemæssige regler: Goodwill skattemæssigt Patenter, rettigheder, nøglepenge og kontrakter Forsikrings- og forsøgsudgifter Kontantomregning Materielle anlægsaktiver Årsregnskabslovens regler: Maskiner, inventar m.v Finansiel leasing

8 Dagsværdi (ejendomme, dyr og biol. beholdn.) Ejendomme Husk lige: Udskudt skat Skattemæssige regler: Maskiner, inventar m.v. skattemæssigt Småaktiver/straksfradrag Negativ saldo på driftsmidler Blandede driftsmidler Ejendomme Installationer Finansielle aktiver Årsregnskabslovens regler: Kapitalandele i datterselskaber og andre virksomheder Værdiansættelse af anparter i datterselskaber og associerede virksomheder Deposita Leasing Alt det andet Skattemæssige regler: Kapitalandele i datterselskaber og andre virksomheder Leasing Omsætningsaktiver Årsregnskabslovens regler: Varebeholdninger Tilgodehavender (debitorer) Tilgodehavender hos selskabsdeltagere Mellemværender med moderog datterselskaber (tilknyttede/ associerede selskaber)

9 Ikke indbetalt selskabskapital (selvfinansiering) Periodeafgrænsning (periodisering) Udskudt skatteaktiv Igangværende arbejder Værdipapirer Likvide midler Skattemæssige regler: Varelager Kapitalejerlån: anpartshaverog aktionærlånaktionærlån Periodeafgrænsn./periodisering af omkostninger Igangværende arbejder Egenkapital Selskabskapitalen Overkurs Reserve for opskrivninger Andre reserver Overført resultat Forslag til uddelinger Hensættelser Hensættelse til udskudt skat Hensættelser til pensioner Andre hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Visning i årsregnskabet Hvordan skal man indregne langfristet gæld (gæld i det hele taget) Noteoplysninger Kortfristede gældsforpligtelser De skattemæssige vilkår for hensættelser og gældsforpligtelser

10 5. De sidste posteringslinjer Sådan bogfører du: 5.1. Privatforbruget Igangværende arbejder Periodiseringer Regulering af varelager Kørselsgodtgørelse og skattefri diæter Feriepengeforpligtelse Tilgodehavender Hensættelser og nedskrivninger Skattemæssige afskrivninger Udskudt skat Beregnet skat af årets resultat Regulering af indre værdi Tab på debitorer Nedskrivning af varelager Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat Regnskabets form ingen krav til form, men vi har et godt forslag Skatteregnskabets indhold Fri telefon Forbrug af egne varer Egenandele (bygninger, biler) Privat andel bil (når du selv ejer bilen) Hvis virksomheden ejer bilen Privat andel ejendom Repræsentation Den udvidede selvangivelse Virksomhedsordningen

11 7. Revisormappen 7.1 Lav en god revisormappe Faneblad 1: Stamoplysninger Faneblad 2: Saldobalancen Faneblad 3: Kontokort Faneblad 4: Likvide midler og lån Faneblad 5: Debitorer Faneblad 6: Kreditorer Faneblad 7: Lager Faneblad 8: Skattekontoen Faneblad 9: Lønninger og personale Faneblad 10: Moms og lønsumsafgift Faneblad 11: Anlægskartoteker Faneblad 12: Aktieindkomst og udbytter samt ejerandele Faneblad 13: Private andele Faneblad 14: Tjeklister og supplerende oplysninger Reguleringer og dokumentation nyt regnskabsår Efterpostering fra revisor Periodiseringer Momsafstemning Gennemgang af primo (næste år) Opbevaring af dokumenter Bilag 1: Eksempel på lille skattemæssigt regnskab Bilag 2: Årsregnskabslovens regnskabsskemaer Bilag 3: Eksempel på årsrapport for klasse B Bilag 4: Eksempel på minimumsårsrapport for klasse B Bilag 5: Eksempel på årsrapport efter reglerne for mikrovirksomheder Ordliste

12 Hvad får du med denne bog? Formålet med denne bog er at give en praktisk og anvendelig indføring i, hvad man skal gøre, når man skal aflægge et regnskab. Både efter årsregnskabsloven og efter skattelovgivningen. Fokus er derfor både på selskaber (IVS, ApS, A/S) og enkeltmandsvirksomheder, så du bliver i stand til at lave regnskabet eller levere et kvalificeret materiale til den, som laver regnskabet for dig måske en revisor. På den måde kvalificerer man arbejdet og sparer tid (og penge). Det kan også være, du finder ud af nogle ting, som du kan spare væk i dit regnskab, eller nogle ting, som du skal føje til i regnskabet. Reglerne om at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven (ÅRL) og efter skattelovgivningen er ikke ens, og der findes selvsagt mange hyldemeter god litteratur om begge dele. I denne bog prøver vi at sammenholde de to regelsæt, så du ved, hvilke forskelle det er, du skal være opmærksom på, når du laver regnskab. Bogen henvender sig primært til indehavere, bogholdere og regnskabsfolk i øvrigt, som skal lave regnskab for et selskab i klasse B og enkeltmandsvirksomheder. Vi har prøvet at komme så godt rundt om det meste som muligt, men der er naturligvis finesser og undtagelser m.v., som antallet af sider ikke tillader, vi omtaler, men du får en god idé om, hvad regnskabsaflæggelsen drejer sig om, og et praktisk anvendeligt værktøj. 12

13 I det følgende bruger vi kapitalselskaber/selskaber for IVS, ApS og A/S, og vi bruger enkeltmandsvirksomhed/personlig virksomhed for personligt ejede virksomheder. Forkortelser af love findes i ordlisten bag i bogen. God fornøjelse. 13

14 1. Bogen om årsafslutning 1.1 Hvad er et regnskab Allerførst vil vi begynde med at definere: Hvad er et regnskab? Nu tænker du måske, at det ved jeg da godt, og har jeg virkelig givet penge for en bog, som stiller så simpelt et spørgsmål? Sagen er, at regnskaber kan laves i mange forskellige udgaver, afhængigt af hvem der skal have regnskabet, og hvad man skal bruge det til. Der er private regnskaber, der er husholdningsregnskaber, foreningsregnskaber osv. I denne bog vil vi først og fremmest beskæftige os med regnskaber som aflægges af virksomheder. Det kan igen også være så meget, f.eks. - Årsregnskab - Skatteregnskab - Momsregnskab til kvartalsvis eller halvårlig opgørelse af moms - En periodebalance, f.eks. en balance for et kvartal eller for en valgfri periode. Så er der alle de regnskaber, virksomheder kan lave, som ikke opgøres i penge (eller ikke primært i penge): - CO-2-regnskab - Grønt regnskab - Vidensregnskab - CSR (Corporate Social Responsability) som det nye sort inden for at bedømme, hvilke virksomheder der løfter det sociale ansvar bedst - Holistisk regnskab. Og mere af samme skuffe. 14

15 Regnskaberne i denne bog De regnskaber, vi vil beskæftige os med i denne bog, er regnskaber, som gøres op i penge, og som er virksomhedens årsregnskab. Først og fremmest naturligvis det, som loven kræver, men også noget om det, man frivilligt kan lave. Denne bog vil også rette sig primært til selskaber i regnskabsklasse B, hvilket er alle IVS er, de fleste ApS er og en stor del af aktieselskaberne, samt til enkeltmandsvirksomheder. Men vores afsnit om opgørelse af værdier kan bruges af de fleste. Der er ca anpartsselskaber i Danmark, aktieselskaber og ca enkeltmandsvirksomheder, som alle skal aflægge en eller anden form for regnskab. 1.2 Hvor meget regnskab skal man lave Hvor meget regnskab skal man så lave? Det afhænger af to ting: Dels lovgivningens krav, dels hvad man selv har brug for. Alle skal f.eks. lave en selvangivelse til SKAT, og for at kunne lave selvangivelsen er man nødt til at have en eller anden form for regnskab. Det kan være et fint indskrevet regnskab, men det kan også være, man nøjes med at have en bogføring. Driver man virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, er der sådan set ikke krav om mere, end at der er lavet tilstrækkeligt til 15

16 1. Bogen om årsafslutning at tilfredsstille SKAT. Det kan være en bogføringsbalance, som man kan tage tallene fra, suppleret med de nødvendige specifikationer, f.eks. til virksomhedsordningen. Der kan imidlertid også være andre grunde til at lave et ordentligt regnskab med bedre information end det, som en bogføringsbalance kan give. Det kan være af hensyn til ens bank, forretningsforbindelser, eller f.eks. hvis man skal låne eller lave leasingkontrakter, hvor långiver gerne vil kende virksomhedens økonomi. Men der er også den rigtig gode grund, at jo bedre, du laver dit regnskabsmateriale, desto mere viden får du også selv om din virksomhed. En del selvstændige ser primært på omsætningen og på bankkontoen, når de skal vurdere, om det går godt, og det er selvfølgelig en indikator, men ikke nødvendigvis en god indikator. Omsætningen kan godt stige, men hvis omkostningerne er lige så høje, så tjener man jo ikke noget. Bankkontoen kan godt se fin ud, men hvis du samtidig skylder kreditorer, moms og skat, så nytter det ikke noget. Et ordentligt regnskab kan også bruges til, at du analyserer din virksomhed: Hvor tjener jeg penge? Hvor kan jeg reducere omkostninger? Skal jeg outsource dele af min virksomhed? Hvordan klarer jeg mig i sammenligning med andre? Og meget andet. Bemærk, at regnskab ikke har noget at gøre med, om der er revisor med til at lave regnskabet eller ej. Regnskab skal der laves, uanset om man bruger revisor. 16

17 Hvad indeholder et regnskab Regnskabets omfang og indhold afhænger meget af, hvem der aflægger regnskabet (selskab eller enkeltmandsvirksomhed), lovgivningens krav efter virksomhedens størrelse, og om det er et årsregnskab i årsregnskabslovens forstand eller et skatteregnskab. Alt det vender vi tilbage til i kapitel 3. Men et fuldstændigt, ordentligt regnskab vil indeholde: 1. Forside med virksomhedens data 2. Indholdsfortegnelse 3. Ledelsespåtegning, hvor ledelsen erklærer, at regnskabet er i orden 4. Revisors erklæring (revisionspåtegning, review, assistance), hvis man har revisor med 5. Anvendt regnskabspraksis, hvor man beskriver, hvordan tallene er gjort op 6. Resultatopgørelse, og hvordan resultatet skal disponeres 7. Balance (aktiver og passiver) 8. Pengestrømsopgørelse 9. Nøgletal for de seneste 5 år 10. Noter, hvor man specificerer de enkelte poster i resultatopgørelsen og balancen. Ovenstående er bruttolisten, så at sige, for det fuldstændige regnskab. 17

18 1. Bogen om årsafslutning 1.3 Krav til regnskabet for selskaber Årsrapporter Kapitalselskabers regnskaber er styret i årsregnskabsloven. Det vil sige, at driver man virksomhed i selskabsform som A/S (aktieselskab), ApS (anpartsselskab) og IVS (iværksætterselskab), skal man efter årsregnskabsloven en årsrapport. Det er ikke noget måske/måske ikke: Det er et krav, at der skal aflægges et årsregnskab, som skal indberettes til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres i Erhvervsstyrelsens register. Selskaber har en frist på 5 måneder (de store selskaber kun 4 måneder) til at lave og indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Det vil sige, at alle i hele kongeriget kan gå på og finde selskabet og de offentliggjorte regnskaber. Det vil vi i det følgende kalde det eksterne regnskab. Det eksterne regnskab har visse minimumsstandarder, som skal overholdes. Der er også en række oplysninger, som man ikke behøver give i det eksterne regnskab. Det eksterne regnskab er så at sige skrællet for langt det meste. Man behøver f.eks. ikke oplyse selskabets omsætning. Et internt regnskab derimod opstilles efter samme regler, men med mange flere oplysninger i regnskabet og er dermed det regnskab, som giver mest værdi for virksomheden. I et internt regnskab kan man se alle tal, og det giver mest information. 18

19 Koncerner Ejer man flere selskaber, f.eks. et holdingselskab der ejer flere datterselskaber, er der tale om en koncern i årsregnskabslovens forstand. Det vil sige, at man både skal lave regnskab for hvert selskab for sig, og man skal lave et samlet regnskab, hvor man konsoliderer (slår regnskaberne sammen) til ét regnskab, som viser, hvordan den samlede forretning ser ud. Der er kun krav om koncernregnskab, når koncernen går over to af disse grænser: Har mere end 50 ansatte, en balancesum på 44 mio. kr. og en omsætning på 89 mio. kr. Men man må naturligvis gerne lave koncernregnskab alligevel. Det er dog de færreste, som bruger kræfter på det. Koncernregnskabet skal også offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen. Fritagelse for regnskab Nogle selskaber, nemlig s.m.b.a. (Selskab med begrænset ansvar) er fritaget for at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, så længe selskabet er i størrelse med regnskabsklasse A (se afsnit ), og kan nøjes med at indsende en erklæring om det. Kommer man op i regnskabsklasse B, skal der indsendes regnskab. Skatteregnskabet Det er ikke gjort med årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Selskabet skal også indsende en selvangivelse til SKAT, ligesom alle andre skal, når året er gået. Reglerne for f.eks. afskrivning af inventar er ikke de samme i skattelovgivningen som i årsregnskabsloven, og derfor er man nødt til at 19

20 1. Bogen om årsafslutning lave et skatteregnskab for at kunne beregne selskabets skattepligtige indkomst, altså det, som der skal betales skat af. Det betyder også, at det overskud, der står i årsrapporten, kun meget sjældent er det samme som den skattepligtige indkomst. Man kan ikke bare tage overskuddet i årsrapporten og gange med skattesatsen på 22 % for at få skatten. I praksis er det sjældent, man laver to regnskaber. Man laver årsrapporten og derudover et skattebilag, hvor man konverterer årsrapportens overskud/underskud til det skattepligtige resultat. 1.4 Regnskab for enkeltmandsvirksomheder Enkeltmandsvirksomheder En enkeltmandsvirksomhed er personligt ejet. Dvs. der er en eller flere personer, som ejer virksomheden. De kan benævnes EMV eller MPV for Mindre Personlig Virksomhed. Uanset om det er det ene eller det andet, skal der indsendes en selvangivelse for personen, og virksomhedens resultat er en del af den selvangivelse. I modsætning til selskaberne har enkeltmandsvirksomheder frit valg, om de vil aflægge et årsregnskab jf. årsregnskabsloven. Man må gerne, men skal ikke. Det kan være, at banken eller forretningsforbindelser gerne vil have et regnskab, hvor man følger årsregnskabslovens regler, fordi det er de regler, som man kender, og som er almindeligt accepterede. 20

21 Men har du kun brug for at lave regnskabet for at opgøre overskud og den skattepligtige indkomst, så kan du fint nøjes med et skatteregnskab. Ja, måske endda bare en bogføringsbalance, som er opgjort efter de skattemæssige regler. Interessentskaber, Kommanditselskaber, Partnerselskaber Der er en række virksomhedsformer, som er en afart af enkeltmandsvirksomheder. Det gælder f.eks. et Interessentskab (I/S), hvilket betyder, at flere personer ejer den samme virksomhed, men det er stadig en personlig virksomhed. Sådanne virksomheder skal ikke indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men man skal lave et regnskab for interessentskabet, hvis ejerne af I/S et er andre selskaber. Regnskabskravet følger af Årsregnskabsloven (ÅRL) 3.2. Så er det op til de enkelte interessenter (ejerne) at tage deres andel af overskud m.v. med på deres egen selvangivelse. Kommanditselskaber (K/S) er udtryk for en afart af det samme, nemlig at en række personer ejer en virksomhed, blot med andre regler for hæftelse. Det vil vi ikke behandle nærmere her, men også for den slags virksomheder udarbejdes et regnskab, og så skal hver enkelt tage sin andel af resultatet med på selvangivelsen. Også her kræver loven et regnskab, hvis ejerne er selskaber. I gamle dage, tilbage i 80 erne, var det populært med skibsanparter organiseret i et K/S. Et partnerselskab (P/S) er reelt et selskab, som skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, men overskuddet beskattes hos de enkelte ejere. Det er således en hybrid, der både skal lave 21

22 1. Bogen om årsafslutning et årsregnskab jf. årsregnskabsloven og et skatteregnskab bagefter. P/S er er ofte populære blandt ejerne af de store revisions- og advokathuse. 1.5 Hvem har ansvaret for regnskabet? Hvem har ansvaret i kapitalselskabet (A/S, ApS, IVS)? Jamen, det har da revisoren! Det hører man fra tid til anden. Revisor skal sørge for, at der indsendes regnskab, og ja, det kan jo godt være, man får hjælp til at opstille regnskabet og måske revision, men det er ikke revisors regnskab. Det er ledelsens regnskab. Det fremgår af årsregnskabslovens kapitel 2, 8: Virksomhedens ledelse skal aflægge årsrapport. Er det et kapitalselskab, som aflægger regnskab, så er det ledelsens ansvar. Det er ledelsens ansvar at lave et regnskab, og det er ledelsens ansvar, at regnskabet er retvisende. Hvem er så ledelsen? Det er de ledelsesorganer, som varetager henholdsvis den øverste ledelse og den daglige ledelse efter love og selskabets vedtægter. På almindelig dansk betyder det: Bestyrelsen og direktionen. Eller bare direktionen, hvis der ikke er nogen bestyrelse. I et lille enmandsanpartsselskab er det direktøren, som er den ansvarlige ledelse, og der er ikke andre. 22

23 Det er den til enhver tid siddende ledelse, som har ansvaret for regnskabet. Både at det bliver lavet, og for indholdet. Man kan dermed godt komme i den situation, at man skal underskrive et regnskab for et regnskabsår, man ikke selv har haft indflydelse på. Hvis man f.eks. ansættes som direktør 1. marts 2017 og i løbet af foråret 2017 skal aflægge regnskab for 2016, ja, så har man ansvaret for regnskabet, uanset at man ikke var ansat i Man kan altså ikke hente den tidligere direktør ind til at skrive under på regnskabet. Hvis man er uenig i regnskabets indhold Hvis man ikke er enig i regnskabets indhold, må man ændre regnskabet, for det er ledelsens pligt at lave et retvisende regnskab. Hvis et medlem af ledelsen (stadig) er helt eller delvist uenig, kan man tilføje sin uenighed i ledelsespåtegningen. Det sker meget sjældent, men det kan være, at f.eks. et medlem af bestyrelsen mener, at regnskabet skal aflægges med andre værdier, eller er uenig i det, som man har skrevet i ledelsesberetningen. Så er der altså den ventil for uenighed, at man kan få sit synspunkt med i ledelsespåtegningen, men hånden på hjertet: Det har vi ikke set endnu. Hvad bestemmer generalforsamlingen så? Generalforsamlingen er ejerne, som samles. Ejerne har ikke ansvaret for regnskabet, men ejerne kan godkende eller forkaste regnskabet på generalforsamlingen. For mange små enmandsanpartsselskaber, hvor ejeren og direktøren er den samme, kan det i praksis måske være uden betydning, men det er altså først direktøren, som underskriver regnskabet og har ansvaret 23

24 1. Bogen om årsafslutning for regnskabet. Dernæst underskriver revisor, og til sidst godkender generalforsamlingen regnskabet, og dirigenten (kan være direktøren) underskriver regnskabet. Hvis man ikke indsender regnskab til tiden Det er også ledelsen, som personligt hænger på bøderne, hvis regnskabet ikke indsendes til tiden. Mere om det i kapitel 3.7. Hvem har ansvaret i enkeltmandsvirksomheden? Her er ansvaret fuldstændig entydigt placeret: Det er ejeren/ejerne som har ansvaret. Hverken mere eller mindre. Hvis der er ansat en eller flere direktører i virksomheden, så kan ansvaret være delegeret til direktøren. Hvis der ikke er en egentligt direktion, så er det ejerne, som anses for at være ansvarlige for regnskabet og jo i øvrigt altid ansvarlige over for SKAT. Længere er den ikke. 1.6 Regnskab efter årsregnskabsloven Årsregnskabsloven er senest ændret ved bekendtgørelse af 15. december 2015, og der er en række nye regler, som træder i kraft for regnskaber, der afsluttes pr

25 Årsregnskabsloven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder (altså ikke for skakklubben og cykelforeningen, hvis de ikke driver erhverv). Loven gælder ikke for staten og kommunerne samt finansielle virksomheder. Det er ikke fordi, der ingen regler er for dem, der er bare særlig lovgivning. Men er man enkeltmandsvirksomhed, fond eller selskab, så falder man ind under årsregnskabsloven. Den er opbygget som en byggeklodsmodel, hvor man har 4 kategorier afhængig af virksomhedernes art og størrelse. Jo større man bliver, desto flere krav bliver der også stillet til virksomhedens regnskab. Det er dog ikke alle, som skal lave regnskab jævnfør årsregnskabsloven. Selskaber skal, men enkeltmandsvirksomheder behøver ikke. Som vi har været inde på, så er årsregnskabsloven ikke det samme som skattelovgivningen, så man kan udmærket få to forskellige regnskaber (årsregnskab og skatteregnskab) ud af de samme tal, men mere om det senere. Først vil vi gennemgå, hvilke virksomheder der ligger i årsregnskabslovens byggeklodser Beløbsgrænser for virksomheder Vi vender i kapitel 3 tilbage til årsregnskabslovens krav til selskabernes regnskab, men her vil vi beskrive, at årsregnskabsloven har forskellige krav efter selskabets størrelse. 25

26 1. Bogen om årsafslutning Årsregnskabsloven inddeler regnskaber i følgende kategorier: Regnskabsklasse A: Personligt ejede virksomheder og interessentskaber (I/S), som selv må bestemme, om de vil aflægge regnskab efter årsregnskabsloven! Gentager: Det er ikke noget krav for personlige virksomheder at lave regnskab efter årsregnskabsloven. Selskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a. og s.m.b.a.) og erhvervsdrivende fonde. For begge gælder, at man kan undlade at lave regnskab efter årsregnskabsloven, hvis balancesummen er under 7 mio. kr., omsætningen under 14 mio. kr. og antal fuldtidsansatte 10 personer eller mindre. Det gælder, at man ikke i to regnskabsår må overskride to af beløbsgrænserne så skal der laves regnskab alligevel. Hvis man frivilligt laver årsregnskab efter årsregnskabsloven, så er det reglerne i regnskabsklasse A, man skal bruge. Regnskabsklasse B: Små selskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder, som ikke er omfattet af regnskabsklasse A. Det vil sige langt de fleste ApS er, IVS er og mange A/S er. Selskabet er i regnskabsklasse B, så længe: Omsætningen maksimalt er 89 mio. kr. årligt, balancen maksimalt 44 mio. kr. og antal ansatte maksimalt 50 personer. 26

27 Hvis selskabet i to på hinanden følgende år overskrider to af grænserne, så rykker man op i næste regnskabsklasse. Regnskabsklasse C: Mellemstore selskaber. Det er virksomheder, som er for store til regnskabsklasse B, men ikke overskrider to af følgende beløbsgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår: Balance 136 mio. kr., omsætning 313 mio. kr. og antal fuldtidsansatte gennemsnitligt 250 i årets løb. Overstiger man disse grænser, rykker man op i klasse D. Regnskabsklasse D: Store virksomheder, dvs. dem, som ikke er B- eller C-selskaber. Derunder de børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. I denne bog vil vi primært rette os mod klasse B-selskaberne, som der er flest af i Danmark Offentliggørelse af regnskaber Hvem der skal offentliggøre deres regnskaber, fremgår også af årsregnskabsloven, som siger, at regnskaber i klasse B, C og D ( 138) skal offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen. Det er det eksterne regnskab, som skal offentliggøres. Altså er der en lang række oplysninger, som man ikke behøver offentliggøre, men kun det minimum, som loven kræver. Til gengæld kan alle i kongeriget og udenfor gå ind på og søge på selskabets navn og finde de seneste årsregnskaber. 27

28 1. Bogen om årsafslutning Minimum for, hvad der skal offentliggøres, svinger fra regnskabsklasse til regnskabsklasse. I klasse B kan man undlade temmelig meget, mens man i klasse C og ikke mindst de børsnoterede selskaber i klasse D skal offentliggøre rigtig mange oplysninger. Derfor er de også mest interessante at læse. 1.7 Skattemæssigt regnskab Nu har vi gennemgået regnskab efter årsregnskabsloven, men der er også noget, der hedder skat. I langt de fleste tilfælde er virksomhedens ejer meget (måske endda mest) interesseret i: Hvad skal selskabet betale i skat? To forskellige regnskaber Det resultat, som står i årsregnskabet, er ikke nødvendigvis det samme, som det skattemæssige resultat, altså selskabets skattepligtige indkomst. Reglerne i skattelovgivningen, som er ganske mange, følger nemlig ikke reglerne i årsregnskabsloven. I realiteten skal vi derfor udarbejde to forskellige regnskaber for et regnskabsår, men på baggrund af de samme tal. I praksis gør man ofte det, at man udarbejder årsregnskabet, og så laver et skattebilag, hvor man beregner skatten. Den skat, som så samtidig skal indregnes i årsregnskabet, før man får det endelige resultat. 28

29 I kapitel 4 kommer vi ind på de punkter, hvor man opgør værdierne forskelligt i de to lovgivninger, og i kapitel 5, hvordan man løser problemet i praksis. For personligt ejede virksomheder kan man undgå hele dette regnskabscirkus ved kun at lave et skattemæssigt regnskab, hvis det er tilstrækkeligt. For selskaber, s.m.b.a. m.v. skal der laves skattebilag. Også selvom et s.m.b.a. f.eks. ikke har pligt til at indsende årsregnskab, skal man jo stadig lave en selvangivelse SKAT kræver ikke et retvisende billede At der er forskel på måden at opgøre overskud i årsregnskabet og skattelovgivningen på, skyldes, at årsregnskabsloven har kravet om et retvisende billede, som i øvrigt er under stor indflydelse af, hvordan de internationale regnskabsstandarder er. Det krav har skattelovgivningen ikke. Skattelovgivningen har sin grundsætning i Statsskatteloven (SL) fra 1922, hvor der i 6 står at de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger, kan fratrækkes. Det er grundloven i skat. Derudover har Folketinget i årenes løb lavet så meget hulter til bulter-lovgivning, at noget, der i sin grundsubstans egentlig skulle være ret enkelt, er blevet meget uoverskueligt. Så der er ikke noget krav om at skatteregnskabet skal give et retvisende billede. Skatteregnskabet (selvangivelsen) skal opgøres efter skattelovgivningens krav. Basta. 29

30 1. Bogen om årsafslutning Derfor skal man tage hensyn til, at kun 25 % repræsentationsgaver kan fratrækkes, at afskrivningerne på inventar er op til 25 % af saldoen, at lånegebyrer ikke kan fratrækkes m.v. Selvom det måske slet ikke giver det retvisende billede. Det er også grunden til, at nogle private enkeltmandsvirksomheder vælger at lave årsregnskab efter årsregnskabsloven alligevel, for at få et regnskab med mere troværdige værdier end det, som skattelovgivningen kræver. Desuden kender SKAT kun danske kroner som valuta, så selvom man aflægger sit årsregnskab i euro, fordi det er relevant, så skal selvangivelsen indsendes i danske kroner. 1.8 Hvad skal du bruge regnskabet til? Det giver jo mest mening at løse en arbejdsopgave og løse den godt, hvis man har styr på og er glad for formålet. Når du laver årsafslutning i bogholderiet og dermed gør klar til det endelige årsregnskab, laver du vigtigt og betydningsfuldt arbejde, for regnskabet skal bruges til mange ting og af mange forskellige personer og instanser. Ejeren/ledelsen Først og fremmest laver vi regnskab for ejerens eller ejernes skyld og nogle virksomhedsejere laver selv deres regnskab. I regnskabet får vi en tydelig indikation af, hvordan det er gået med virksomhedens økonomi, og årsregnskabet uanset om det er et lille skatte- 30

31 mæssigt regnskab eller en stor årsrapport giver som regel basis for en række kalkulationer og vurderinger. Virksomhedens ledelse bruger tallene fra regnskabet som styringsgrundlag og baggrundsmateriale, for eksempel når budgetter udarbejdes. Virksomhedens ejer/leder bruger også regnskabet i andre sammenhænge end de rent interne Først og fremmest er der de offentlige myndigheder, som skal have oplysninger: Erhvervsstyrelsen skal have årsrapporten tilsendt elektronisk, hvis der er tale om et kapitalselskab, for det siger loven. Og uanset virksomhedsform skal SKAT have en selvangivelse, som ikke kan laves, før vi har tallene fra regnskabet. Det er disse to offentlige indsendelser, som gør, at der er stramme deadlines, som sikrer, at alle virksomheder får lavet regnskab regelmæssigt. Men der kan være mange andre, som interesserer sig for regnskabet Banken, for nu at tage et (ikke spor tilfældigt) eksempel. I hvor høj grad banken interesserer sig for virksomheden regnskab, afhænger af, hvor omfangsrigt bankens engagement i virksomheden er. Er der tale om en virksomhed med en sund økonomi og ingen eller en meget beskeden kassekredit, beder bankrådgiveren nok om at få årsrapporten tilsendt ved lejlighed. Så har banken regnskabet til arkivet, og måske skimmer bankrådgiveren også regnskabet igennem, eller de har en analyseafdeling som gnasker tallene og laver en rating på virksomheden. Er der tale om en virksomhed med betydelige lån, og hvor der måske oven i købet er usikkerhed om indtjeningen, vil bankens interesse for rapporterne stige, og de vil bede om både budgetter og kvartalsrapporter. 31

32 1. Bogen om årsafslutning Andre samarbejdspartnere kan også være interesseret i regnskabet. F.eks. er det almindeligt at blive kreditvurderet bl.a. på baggrund af regnskabet, hvis virksomheden skal lease inventar, biler eller lignende. Andre leverandører bruger måske regnskabet til at vurdere, hvor stor virksomhedens kredit kan være. I nogle brancher, for eksempel i byggeriet, bruges virksomhedens regnskab til at signalere stabilitet så et godt og stabilt regnskab understøtter udbudsmaterialet. Har man et dårligt regnskab, kan selv et pænt stort selskab få svært ved at få et benzinkort. Som vi tidligere har nævnt, er de personlige virksomheders regnskaber hemmelige: Ejeren bestemmer selv, hvem der skal se dem i modsætning til selskabernes regnskaber, som offentliggøres som en del af årsrapporten og er til fri download på cvr.dk. For selskabernes vedkommende kan informationsstrømmen ikke styres: Årsrapporten er tilgængelig for alle, og du må regne med, at virksomhedens konkurrenter også henter regnskabet. Herudover er det almindeligt, at andre interessenter, for eksempel medarbejdere, henter regnskabet. Hvor stort virksomhedens overskud/underskud har været sidste år, er en god baggrundsviden inden eventuelle lønforhandlinger finder sted. Samlet set er årsregnskabet/årsrapporten et vigtigt redskab for både ejeren, rådgiverne og andre interessenter hvert et tal og hver en sætning har betydning for virksomhedens samlede udtryk. 32

33 1.9 Skal man bruge en revisor? Har man glæde af en revisor? Formålet med denne bog er at give dig et indtryk af og en oversigt over, hvad der skal til, for at lave et årsregnskab, men det kan godt være en god idé at have en revisor med alligevel. I afsnit 1.2. omtalte vi, hvem der har ansvaret for regnskabet, og det er ledelsen/indehaverne. Det udelukker jo ikke at få hjælp til regnskabet. Enten til at opstille regnskabet, så det bliver opstillet efter lovens regler, og/eller til at kontrollere indholdet og få en revisors erklæring på, om regnskabet er OK. Hvad det første angår, så er revisorerne professionelle regnskabsmennesker (og meget andet også), som kender reglerne om regnskab og skat. Så vil man være sikker på, at tallene er OK og stillet rigtigt op, kan revisoren hjælpe med det ofte også de regler, som man ikke lige selv har været opmærksom på. Hvad det andet angår, så kan revisor udtale sig om regnskabet. Revisor er uafhængig, og det giver derfor en troværdighed, når revisor har sagt god for tallene, mere end hvis man bare selv præsenterer tallene, som man synes, de skal se ud. Revisor udtaler sig i en revisorerklæring. Revisor kan give 4 forskellige former for erklæringer på et regnskab: Revision, som er den fineste erklæring, hvor revisor positivt skriver, at han/hun mener, regnskabet er retvisende. Altså en glad smiley til regnskabet. 33

34 1. Bogen om årsafslutning Review, som er en erklæring, hvor revisor skriver, at der ikke er fundet væsentlige fejl. Dvs. der kan godt gemme sig mindre fejl i regnskabet, men som hovedregel kan man være tryg ved, at de væsentlige ting er med i regnskabet. Udvidet gennemgang, som er en mellemting mellem revision og review. Så er man sikker på, at revisor i hvert fald har kontrolleret f.eks. tingbogen og påset, at A-skatter m.v. er betalt. Assistance med opstilling, som er en lidt pudsig erklæring. Der står, at revisor har hjulpet med at opstille regnskabet, så det opfylder lovens krav til et regnskab, så der har trods alt været professionelle øjne på regnskabet. Men der står også, at revisor ikke har kontrolleret noget, så regnskabet kan i princippet godt have fejl. I virkelighedens verden sker der dog ofte det, at revisor også tjekker tallene efter, i hvert fald at banken stemmer, at debitorer ser fornuftige ud, at momsen er afstemt m.v Beløbsgrænser for revision (gælder kun selskaber) Nogle selskaber skal have revision, andre kan vælge frit. Et selskab skal have revision (og dermed en godkendt revisor tilknyttet), hvis det er større end følgende beløbsgrænser: - Balance over 4 mio. kr. - Omsætning over 8 mio. kr. - Antal fuldtidsbeskæftigede: 12 eller derover. Man må gerne overskride en af grænserne, f.eks. en omsætning på 20 mio. kr., bare de to andre grænser er under tallene. Så skal man ikke have revision. 34

35 Man må også gerne i et år overskride 2 eller 3 grænser, men er der udsigt til, at man også det næste år overskrider grænserne, så skal regnskabet revideres. Starter man et nyt selskab, f.eks. et lille IVS eller ApS, og man ikke regner med at overskride beløbsgrænserne, så kan man fravælge revision ved stiftelse og behøver så heller ikke revision. Men stifter man et selskab og ved, at allerede i første år kommer man op over beløbsgrænserne, så skal også første års regnskab revideres. Rigtig mange selskaber har fravalgt revision. Desværre har der bredt sig den misopfattelse, at det også betyder, at man kan fravælge regnskab eller fravælge at lave regnskabet ordentligt. Det kan man ikke. Også selvom man ikke bruger revisor, skal der laves et regnskab, som overholder lovgivningen, og det nytter ikke bare at skrive 0 i alle felterne, når man indberetter regnskabet Hvad kan revisor hjælpe med? Opstilling af regnskab Revisorerne kan hjælpe med mangt og meget regnskabs- og skatteteknisk, men det, man i hvert fald kan få hjælp til, er at stille regnskabet op. Dvs. du kommer med tallene, og revisor opstiller og tilretter regnskabet, som det skal se ud ifølge årsregnskabsloven. Det kaldes at få regnskabsmæssig assistance. Revisor tjekker ikke tallene, så der er ikke nogen kontrol i det. Tallene kan i princippet være pivforkerte, men alligevel: Hvis revisor ser noget, som ser mærkeligt ud, f.eks. negative debitorer, så tager revisor fat i virksomheden og spørger, om ikke det skal rettes. Det bliver tallene i langt de fleste tilfælde, så indirekte er der en vis kontrol, og det kan alligevel betale sig at have en fagmand med. 35

36 1. Bogen om årsafslutning Der kan også blive rettet banale fejl (fejl, som du naturligvis ikke laver efter at have læst denne bog), men som en uafhængig person nemmere ser end de, der har arbejdet med regnskabet i længere tid Revisorerklæringer Revision Revision er, som tidligere nævnt, den fineste erklæring. Her er kontrollen af regnskabets tal den mest omfattende. Dermed kan du som læser af regnskabet regne med, at tingene er i orden. Inden for faget regner man med, at hvis et regnskab er revideret, så er der ca % sikkerhed for, at regnskabet er retvisende. 100 % kan man jo aldrig nå, for så skulle revisor tyre samtlige bilag igennem en gang til, og det er ikke meningen med revision. Meningen er at lave så meget arbejde, at revisor føler sig overbevist om, at regnskabet er retvisende. I erklæringen skriver revisor: Årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. Altså en positiv erklæring. Hvis revisor er uenig i noget i regnskabet, kan det blive et forbehold. F.eks. hvis værdien af varelageret ikke er så høj, som der står i regnskabet, så kan revisor skrive et forbehold i sin erklæring om, at værdien ikke er så høj, som der står. Det er selvfølgelig noget skidt, så i 9 ud af 10 tilfælde bliver tallet rettet, før regnskabet kommer på gaden, men skulle det ende med et forbehold i regnskabet, er det måske ikke så skidt alligevel, for det giver den, der læser regnskabet, sikkerhed for, at der er set grundigt på tallene. 36

37 En erklæring om revision giver således tryghed for den, som aflægger regnskab, og troværdighed hos den, som skal læse regnskabet. Review (gennemgang) Review er mellemvaren mellem revision og ingenting. I et review, som på dansk også kaldes en gennemgang, tjekker revisor også tal, men man bruger også analyse til at vurdere, om regnskabet er retvisende. Arbejdet er mindre omfattende og derfor billigere end revision. Sikkerheden er også lavere, nemlig mellem 55 og 60 % for at regnskabet er retvisende, men dog uden væsentlige fejl. I revisorerklæringen skriver man: Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling. Alt i alt: Regnskabet er OK, men der kan godt være en smutter eller fejlbogføring undervejs. Det er en erklæring, som de fleste mindre virksomheder lever fint med. Udvidet gennemgang Det, som kaldes udvidet gennemgang, er en variant af et review. Arbejdet er det samme, men der er 4 konkrete ting, som revisoren skal gøre: Få en engagementsoversigt fra banken, tjekke tingbogen, få oplysninger fra virksomhedens advokat og tjekke at moms, A-skat m.v. til det offentlige er indberettet korrekt. Udvidet gennemgang er en særlig dansk opfindelse og tæller på linje med revision uden helt at være det. Det blev indført for at give et billigere alternativ til revision. 37

38 1. Bogen om årsafslutning I erklæringen skriver revisor: Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. Altså en positiv erklæring, men ikke så klar i mælet som erklæringen under revision. I udvidet gennemgang er det revisors opfattelse, at regnskabet er retvisende, hvor der i revision ikke var nogen tøven, og revisor skriver årsregnskabet giver et retvisende billede. Nogle bruger udvidet gennemgang, men mange vælger at få den rigtige revisionserklæring i stedet for. Assistance I assistance med opstilling af årsregnskab er der en erklæring, som giver den laveste sikkerhed for at regnskabet er retvisende, for den giver 0 % sikkerhed. Revisor opstiller regnskabet på baggrund af de tal, som virksomheden leverer, men skriver i erklæringen: Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Og hvad kan man så bruge det til? Nul procents sikkerhed? Ja, dels at være sikker på, at regnskabet overholder lovens krav alt det, som vi skriver om i denne bog. Dels at signalere over for omverdenen, at selvom vi ikke har betalt for revision eller review, så har der trods alt været en revisors øjne på materialet. Det vil også sige, at hvis f.eks. debitorerne står i minus, eller varelageret er negativt, så lader revisoren det ikke bare passere uden at spørge virksomheden: Er I helt sikre på tallene? Og så bliver tallene ofte rettet. 38

39 Så selvom der ikke er nogen sikkerhed for tallene, er der dog den værdi, at en fagmand har set på dem. Hvem kan se revisors erklæring Revisorerklæringen skal stå i regnskabet, så alle, der får regnskabet, kan se erklæringen. Når et årsregnskab indberettes til Erhvervsstyrelsen, kan man se, hvilken erklæring revisor har givet regnskabet. Ligesom man kan se, hvis der ikke har været revisor med. Også når man indberetter selvangivelsen til SKAT, skal man fortælle om revisor. Her skal man sætte flueben ud for, om der har været revisor med, og hvilken slags erklæring, regnskabet har fået. SKAT er interesseret i, hvilke firmaer der har haft professionel hjælp, og hvilke der ikke har. Lur os, om ikke der er en grund til det. Kan det så ikke være lige meget? De erklæringer hvad skal de gøre godt for, og kan regnskabslæser i det hele taget forstå det, som revisorerne skriver? Ja og nej. Professionelle regnskabslæsere kan naturligvis, og mon ikke de fleste, der ser et regnskab, kan se, om det er en blank erklæring, altså uden forbehold, eller om der er forbehold? Når det er sagt, må man også sige, at revisorerklæringer er noget snørklet formuleret, og der er nok mange, som ikke lige fanger den store forskel på den ene formulering og noget, der ligner. 39

40 1. Bogen om årsafslutning Men det, som alle, der læser et regnskab, umiddelbart fanger, er: Har der været revisor med eller ej og har der det, så er det i hvert fald et kvalitetsmærke. Så kan man dykke dybere ned i erklæringen for at se, om det er en glad, mellemglad eller slet ingen smiley Lidt om revisorer Som afslutning på afsnittet om revisor og revisorerklæringer kommer her lidt om, hvem revisorer egentlig er. Revisorer kommer i mange afskygninger. Nogle er supergode til tal, nogle er supergode til skat, nogle er supergode til regnskab, og nogle er supergode til at tale med folk i et sprog, man kan forstå. Der er også nogle, som har den lidt mere sjældne egenskab at være gode til alle fire ting på samme tid. Der kan også være et vist element af psykologi i revisors arbejde for at gennemskue, hvad det egentligt er, kunden gerne vil eller har brug for af rådgivning. At være revisor er ikke en beskyttet titel, så alle kan kalde sig revisor, hvis de vil. Når vi taler indberetninger til det offentlige, er det dog kun de godkendte revisorer, som har ret til at underskrive. Det er de statsautoriserede revisorer og de registrerede revisorer, som er godkendt til at afgive en erklæring med sikkerhed. Alle andre revisorer kan ikke underskrive regnskaber, som f.eks. skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. Det gælder også en række andre erklæringer til Erhvervsstyrelsen. Alt dette reguleres i Erklæringsbekendtgørelsen, hvor der i seneste udgave pr. 17. juni 2016 står: 40

41 Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed, der kræves i henhold til lovgivningen, eller som ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Tilsvarende gælder ved afgivelse af udtalelser om ledelsesberetninger. De godkendte revisorer har deres egen lov Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som indeholder en række krav og vilkår, blandt andet til uddannelse. Ifølge revisorloven skal revisorerne desuden udøve professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Blandt andet har godkendte revisorer krav om at følge mindst 120 timers efteruddannelse over en periode på tre år. Det er for at sikre, at revisorerne følger med og hele tiden kender de nyeste regler. Der er krav om, at en godkendt revisor skal have en forsikring, så forsikringen dækker, hvis revisor har lavet grove fejl. Der er krav om, at revisorerne har et kvalitetsstyringssytem, så man sikrer, at arbejdet hele tiden har en høj standard. Det er ikke nok at tro og mene, hvad man skal lave, det skal også være relevant og kunne dokumenteres, og der er offentligt tilsyn med godkendte revisorer. Der er også vilkår om klageadgang til Revisornævnet, hvis en kunde synes, revisor ikke har gjort det godt nok. Godkendte revisorer kommer som sagt i to udgaver: Statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. 41

42 1. Bogen om årsafslutning Statsautoriserede revisorer At være statsautoriseret revisor er den fineste titel. De statsautoriserede har den længste uddannelse, normalt cand.merc.aud., og har typisk beskæftiget sig med større og mellemstore virksomheder. Det er nok under forandring nu, hvor revisormarkedet også ændrer sig, så statsautoriserede revisorer også i stigende grad har kunder blandt mindre virksomheder. Hos de store revisionshuse med mange statsautoriserede ansat er revisorerne ofte specialiserede i enten skat, regnskab, moms, virksomhedshandler eller noget helt andet. Som modydelse til den lange uddannelse, den vanskelige eksamen (50 % dumper) og den høje viden, ja, så er timeprisen som regel også højest. Titlen statsautoriseret revisor blev indført ved lov i Registrerede revisorer Titlen som registreret revisor blev indført i 70 erne efter en betænkning fra Alle, der på det tidspunkt havde erfaring fra revisorbranchen, kunne blive optaget i revisorregistret, hvis de havde ren straffeattest. Senere blev der krav om uddannelse som merkonom, senere igen HD i regnskabsvæsen, senere en længere uddannelse for at kunne blive registreret revisor, så mange yngre registrerede revisorer i dag har næsten samme teoretiske baggrund som de statsautoriserede revisorer. Som registreret revisor kan man skrive under på samme slags regnskaber som statsautoriserede revisorer, bortset fra børsnoterede 42

43 selskaber, statslige aktieselskaber og finansielle virksomheder (f.eks. banker) Titlen som registreret revisor er nu afskaffet igen med den nye revisorlov, så der kommer ikke flere registrerede revisorer til. Fremover skal alle revisorer igennem det lange forløb til statsautoriseret revisor, men de, som i dag er registrerede revisorer, beholder deres titel. Det er dybest set overkill, at alle fremover skal være autoriserede revisorer, men sådan har lovgiverne i deres visdom valgt det. Mange af de godkendte revisorer er medlem af FSR Danske Revisorer (fsr.dk), som er brancheforeningen for revisorer og i sig selv et kvalitetsstempel. Deponeret En gang imellem støder man på, at nogle skriver f.eks. Statsautoriseret revisor, deponeret. Det betyder, at man har deponeret sin autorisation hos Erhvervsstyrelsen. Sat sin ret til at underskrive ind i skabet, så at sige. Ifølge reglerne må en revisor ikke skrive f.eks. Registreret revisor, deponeret, for når man har deponeret sin autorisation/registrering, må man ikke anvende titlen. Derfor kan man jo godt arbejde med revision, skat osv. Man kan bare ikke skrive under og må altså heller ikke bruge sin titel. Alle Andre Så er der alle de andre revisorer, hvoraf nogle er rigtig gode, og nogle er rigtig dårlige. Undskyld, men sådan er det. Godkendte 43

44 1. Bogen om årsafslutning revisorer kan naturligvis også være gode og mindre gode, men de har i hvert fald nogle regler, som skal følges, en forsikring og et sanktionssystem. Der er mange gode bogholdere som også opstiller regnskaber, og der er mindre gode det kommer meget an på, hvilke erfaringer bogholderen har, og hvor meget vedkommende holder sig up to date! Hvis man gør, som man gjorde sidste år, går det galt på et tidspunkt, og det kan have økonomiske konsekvenser for ejeren. Der er en del revisorer, der har arbejdet i revisorbranchen, f.eks. et af de store revisionshuse, og på et tidspunkt etablerer sig som selvstændige. Det er måske en, som har læst cand.merc.aud. eller HD, men synes, det er tid til noget nyt. Mange er medlem af Foreningen Danske Revisorer (fdr.dk), som er en forening for revisorer uden autorisation eller registrering. Uanset hvem man vælger som sin revisor, er det vigtigt, at man taler samme sprog, og revisor kan give modspil. Hvis det kun handler om at opstille et regnskab, ja, det kan alle jo gøre, men hos revisoren skal man også gerne få ekstra viden og indsigt. Det er i hvert fald det, de er her for Reglerne ændrer sig hele tiden Stilstand er tilbagegang hedder et gammelt mundheld, og det er jo sådan set rigtigt nok, men når det gælder lovgivning, kunne man godt ønske sig lidt stilstand. Såvel regnskabs- som skattelovgivning ændrer sig hyppigt, år for år. 44

45 Regnskabslovgivningen er meget præget af udviklingen i international regnskabspraksis, f.eks. hvordan man værdiansætter aktiver/gæld. Danmark er jo ikke en isoleret ø regnskabsmæssigt set, så der må man tilpasse sig. Nogle ændringer går også ud på at lette virksomhedernes administrative byrder, som det fint hedder, og f.eks. afskaffe notekrav til regnskaber og indføre særlige nemme regnskabsregler for mikrovirksomheder. Det er jo alt sammen også godt nok, men hvor mange byrder, man letter, kan diskuteres. Skattelovgivningen har også international tilpasning foruden det, som lovgiver finder ud af helt af sig selv. Inden for de seneste 5 år er årsregnskabsloven ændret, meget eller lidt, 7 gange, og ændringer i skattelovgivningen har vi slet ikke tal på. Vores budskab her er blot: Hold øje med ændringer i regnskabslovgivningen. Det kan revisorer naturligvis hjælpe med til, og det kan være en af grundene til at få en revisor til at opstille regnskabet. Men du kan også følge med, f.eks. ved at koble dig op på de store revisionshuses nyhedsbreve. Både BDO og PWC udgiver læsbare nyhedsbreve, ligesom Deloitte og EY også udgiver nyhedsbreve. Også på regnskabsskolen.dk og revsbaek-revision.dk kommer der opdateringer om regnskabslovgivningen. 45

46 2. Kontrol og fejlfinding 2. Kontrol og fejlfinding Vi skal sikre os et solidt fundament. I regnskabsmæssig sammenhæng er bogføringen fundamentet. Alle rapporter, analyser, konklusioner og beslutninger bliver udarbejdet under den forudsætning, at man kan stole på, hvad man ser i bogholderiet. At regnskabet er korrekt. Alle, som bogfører, kan lave fejl. De fleste gør det indimellem. Kunsten i denne forbindelse er at finde de fejl selv, og inden de når at sætte revner op gennem hele muren. Det første, du skal gøre, når du går i gang med en årsafslutning, er derfor at kontrollere det bogførte og finde de fejl, der måtte være, og som endnu ikke er rettet. I dette kapitel gennemgår vi nogle af de mest almindelige bogføringsfejl, så når du selv har kigget dit regnskab igennem, kan du skimme vores liste for at se, om du har det hele med. Og vi kommer med et forslag til, hvordan du skal rette dine fejl. Grundregel for rettelse af bogføringsfejl Der findes mange forskellige fejl og mange forskellige måder at rette dem på. Hvis du f.eks. har købt kontorartikler for 100 kr., men er kommet til at bogføre kr. i stedet, kan du rette fejlen ved at trække 900 kr. fra (dvs. kreditere 900 kr. på kontoen for kontorartikler). Det vil bogføringsmæssigt være korrekt og give den korrekte saldo 46

47 på kontoen for kontorhold. Men det vil være meget vanskeligt at spore senere hen, især hvis tekst og bilagsnummer heller ikke matcher den oprindelige postering. Derfor retter vi fejl på følgende måde: 1. Find og aflæs den oprindelige postering. 2. Bogfør en ny linje med samme dato, samme bilagsnummer, samme tekst (evt. tilføjet rettelse eller noget lignende), samme modkonto og samme beløb, men i modsatte side (hvis det var en debetpostering før, skal du nu bogføre i kredit). Hermed er den oprindelige fejl ophævet. 3. Bogfør en ny linje med samme dato, samme bilagsnummer, samme tekst (evt. tilføjet korrekt ), samme modkonto og det korrekte beløb i den rigtige side. Om momsen: Når der er fejl i beløbet, vil der som regel også være fejl i momsen. Derfor skal du ikke pille ved momskoderne i de tre ovenstående linjer, men bare lade dem være. Senere i kapitlet kommer vi ind på situationer, hvor vi laver fejlrettelser, men undertrykker momskoden. Ved at gøre det på den måde opnår vi, at fejlen og fejlrettelsen er let at spore. Der kommer ingen mærkelige beløb frem, og det er utvetydigt, hvilke posteringslinjer der hører sammen. Eksempel: Vi har købt for 100 kr. kontorartikler og betalt med penge fra kontantkassen. Konto 3600 er kontorartikler, konto 5810 er kassen. 47

48 2. Kontrol og fejlfinding Den oprindelige postering ser sådan ud: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Konto Moms Modkonto xx 559 Kontorartikler I Og rettelsen kommer her: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Konto Moms Modkonto xx 559 Kontorartikler (korrektion) I xx 559 Kontorartikler (korrekt beløb) I Der findes enkelte økonomisystemer, hvor det ikke er muligt at bruge et bilagsnummer igen, når det først er gjort en gang, og i de kedelige tilfælde må man jo bruge et andet bilagsnummer og så referere til det originale bilag i teksten. Men det er en mindre elegant løsning. I stedet for at skrive f.eks. (korrektion) og (korrekt beløb) kan man vælge at skrive, hvilke konti beløbene bliver flyttet mellem, hvis rettelsen ikke er vedrørende beløbet, men mellem to forskellige konti. Hvis vi skal flytte 100 kr. mellem konto 3600 og konto 3610, hvor de 100 kr. krediteres konto 3600 og debiteres konto 3610, kan man skrive: D 3610 K 3600 eller endnu bedre: 3610/3600 I bogholderisprog står debetposteringen altid til venstre for en brøkstreg, kredit altid til højre. Så når du skriver 3610/3600, ved alle bogføringskyndige derfor, hvad du mener. 48

49 2.1 Gennemlæsning af kontokort Er du dygtig til at skimme tekster? Ellers bliver du det, inden du er færdig med opgaven gennemlæsning af kontokort. Vi skal nemlig ikke læse og registrere hver eneste bid af information, vi kan finde i kontokortene eller kontospecifikationerne, som nogle kalder dem vi skal skimme for at finde ting, som virker ualmindelige. Taler vi om et meget omfangsrigt regnskab med vis af linjer, bliver gennemlæsningen nok nødt til 1. enten at foregå månedligt som løbende kontrol (hvilket er en god idé) 2. eller blive meget overfladisk for nogle af de omfangsrige kontis vedkommende Pointen er, at vi ved at skimme kontokortene igennem skal opdage ting, som ikke virker rigtige i den sammenhæng, vi finder dem i. Her kommer et eksempel. Læs dette kontokort igennem, og noter, hvilke linjer du evt. reagerer på, inden du læser teksten nedenfor. Det er et let kontokort med mange ensartede posteringer, og som erfaren skimmer skal det ikke tage dig ret lang tid at komme igennem det. Dato Bilag Tekst Moms Debet Kredit Saldo (DKK) xx 8724 Faktura U , , xx 8725 Faktura U , , xx 8726 Faktura U , , xx 8745 Faktura U25 675, , xx 8747 Faktura U , , xx 8774 Kreditnota U , ,50 49

50 2. Kontrol og fejlfinding xx 8796 Faktura U , , xx 8775 Faktura U , , xx 8801 Faktura U , , xx 8810 Faktura U , , xx 8812 Faktura U , , xx 8821 Faktura U , , xx 8825 Faktura U , , xx 8827 Faktura U25 843, , xx 8838 Faktura U25 662, , xx 8843 Faktura U , , xx 8844 Faktura U , , xx 8846 Faktura U , , xx 8855 Faktura U , , xx 8856 Faktura U , , xx 8880 Kreditnota U , , xx 8885 Faktura U25 675, , xx 8936 Faktura U , , xx 8937 Faktura U25 425, , xx 8948 Faktura U25 862, , xx 8959 Faktura U , , xx 8967 Faktura U , , xx 8969 Faktura U , , xx 9061 Kreditnota U , , xx 8965 Faktura U25 675, , xx 8966 Faktura U , , xx 698 Porto U25 675, , xx 8989 Faktura U25 675, , xx 8973 Faktura U , , xx 8976 Faktura U , , xx 8977 Faktura U , , xx 8978 Faktura U , ,75 50

51 xx 8983 Kreditnota U , , xx 8984 Faktura U , , xx 8985 Faktura U , , xx 8995 Faktura U , , xx 9376 DKSSL 0604 U , , xx 9017 Kreditnota U , , xx 9028 Faktura U , , xx 9035 Faktura U , , xx 9037 Faktura U25 607, , xx 9041 Faktura U25 675, , xx 9397 DKSSL 1504 U , , xx 9064 Faktura U , , xx 9122 Faktura U , , xx 9146 Faktura U , , xx 9178 Faktura U , , xx 9181 Faktura U , , xx 9230 Faktura U25 675, , xx 9235 Faktura U , , xx 9308 Faktura U , , xx 9324 Kreditnota U , , xx 9367 Faktura U , , xx 9435 Faktura U , , xx 9483 Faktura U , , xx 9489 Faktura U , ,75 Det ovenstående eksempel er en indtægtskonto. Derfor står stort set alle beløbene i kredit. Er der almindelige kreditnotaer, står de i debet, men stadig med momskoden for salgsmoms i dette tilfælde U25. Det er helt korrekt. 51

52 2. Kontrol og fejlfinding Jo bedre du kender regnskabet, desto lettere er gennemlæsningen naturligvis. Ser vi på indtægterne, ligner de alle sammen mere eller mindre hinanden beløbsmæssigt. Hvis man skulle kontrollere noget, kunne det f.eks. være fakturaer med en værdi på over kr., eller noget i den stil. Der, hvor problemet opstår i dette eksempel, er på datoen 30.3: Der har vi pludselig en portoudgift. Bilagsnummeret ligner heller ikke de øvrige i serien. Men beløbet minder godt nok om de øvrige beløb; det kunne sagtens være en kreditnota. Den er vi derfor nødt til at undersøge nærmere. For hvis det rent faktisk er en portoregning, er den helt forkert placeret. Dels på en forkert konto, da en portoudgift næppe kan anses for at være en indtægt i firmaet. Dels fordi der er salgsmoms på kontoen, og der er sjældent moms på frankering, men selv når der er, er det ikke salgsmoms men købsmoms. For at regnskabet skal blive korrekt, skal vi sikre os, at indtægter og udgifter er posteret på de korrekte konti i regnskabet. Herudover er det, vi tjekker: Indtægter står i kredit Udgifter står i debet Alle linjer skal have den korrekte momskode så du skal kende de momskoder, I bruger i jeres regnskab, godt, så du kan tage stilling til, om det er den rigtige, der er brugt på en given postering. 52

53 2.2 Taste- og konteringsfejl og mangler Hvis vi kun fokuserer på at få et korrekt skattemæssigt resultat, handler det om at få beløbene ind i den korrekte del af regnskabet (altså resultatopgørelsen eller balancen) og med den rigtige momskode. Men det er kun i sjældne tilfælde, vi kan tillade os den slags sjuskeri: Langt de fleste har brug for også at få udgifterne placeret rigtigt inden for resultatopgørelsen. Forestil dig, at vi køber en buket blomster. Hvor vil du bogføre den? Hvis buketten er til - dekoration i salgslokalet: På en rengøring/dekorationskonto (fuldt momsfradrag) - en medarbejder: På personaleomkostninger (fuldt skattemæssigt fradrag, ingen momsfradrag) - en kunde/samarbejdspartner: På repræsentation (kvart skattemæssigt fradrag, ingen moms). Men ud over at det betyder noget for skat og moms, hvor vi placerer de forskellige indtægter og omkostninger, så har det betydning for beregning af dækningsbidrag og andre nøgletal. Derfor er det specielt vigtigt at skelne mellem, om en omkostning skal placeres før eller efter dækningsbidragsberegningen: Indtægter - variable omkostninger (vareforbrug + hjælpematerialer og køb af fremmed arbejdskraft) = dækningsbidrag - faste omkostninger (fastansatte, reklame, husleje, administration m.v.) = resultat før afskrivninger 53

54 2. Kontrol og fejlfinding Når vi leder efter taste- og konteringsfejl, handler det ikke om at finde stavefejl. Med tastefejl mener vi fejl, som har betydning for regnskabet, typisk beløbsfejl eller fejl i kontering/momskoder. Nogle konti, som det vi så på i kapitel 2.1, er lette at overskue. Andre er mere vanskelige. Her er et lille, autentisk uddrag af et kontokort for kontoen Porto og gebyrer : xx 7551 DIV.PBS/MULTIDA 1.000, xx gebyrer og div 29, xx 9204 DIV.PBS/MULTIDA 1.000, xx 138 DK-NOTA37666 H.C.ØRSTEDSVEJ POS 211, xx 542 Importøren (m) 120, xx 2270 Rykkergebyr 200, xx 78 DK-NOTA1693- QUICKPAY.NET 1, xx 9236 DIV.PBS/MULTIDA 84, xx 7602 DIV.PBS/MULTIDA 126, xx faktureringspris 49, xx rykkergebyr fra fakturanummer , xx Pakning og forsendelse I25 95, xx 344 Husleje marts 2016 (medlemsgebyr ) 30, xx 145 DK-NOTAPSP00 POSTDANMARK.DK 80, xx adm. gebyr 106, xx omposteret - rykkergebyr 250, xx sat forkert porto på forsendelse, så post danmark har taget et adm, gebyr 98, xx 326 Importøren - post danmark (j) 10, xx 251 DK-NOTACPSP0 POSTDANMARK.DK 90, xx betalingsgebyr 31,25 54

55 xx 215 Forbrug, netbank 39, xx 367 Gebyr iflg nota 133, xx 247 DK-NOTACPSP0 POSTDANMARK.DK 90, xx 248 DK-NOTACPSP0 POSTDANMARK.DK 90, xx 196 Årsgebyr Visa/Dankort 150, xx 111 Årsgebyr Visa/Dankort 150,00 Du kender jo ikke regnskabet, som det ovenstående kontokort kommer fra, og derfor vil det tage dig lang tid at forvisse dig om, at det er korrekt bogført, for der er kontoens formål taget i betragtning mange forskellige posteringer og ikke ret mange, som er lige ud ad landevejen. Det første, som springer i øjnene, er posteringen den 4/3 Pakning og forsendelse, fordi den er med moms. Der er altså bogført med købsmoms på en ellers momsfri konto. Bogføring af momsede udgifter på momsfri konti og omvendt: Det står bogholderen frit for at undertrykke/fjerne momskoden på en bogføringslinje, selvom bogføringsprogrammet foreslår moms. Eller det modsatte, som i tilfældet ovenfor, hvor der er tilvalgt en momskode, selvom kontoen som helhed er sat op til at skulle indeholde momsfri udgifter. Det kan også være acceptabelt at gøre. Men som hovedregel er det bedre at have to konti, hvis man inden for det pågældende felt har både momsede og ikke-momsede omkostninger. 55

56 2. Kontrol og fejlfinding Siden PostNord har indført, at nogle brevforsendelser de såkaldte Quickbreve er pålagt moms, vil det være rimeligt for mange virksomheder at have to konti: Porto og gebyrer u. moms Porto og gebyrer m. moms Det samme kan være tilfældet, hvis virksomheden f.eks. køber varer, reklameydelser eller andet i andre EU-lande. Så vil det være rimeligt at have flere konti til fordeling af de pågældende bilag: Varekøb i Danmark (m. moms) Varekøb EU (m. omvendt betalingspligt) Det har flere fordele at få kontiene delt op i momsede og ikke-momsede konti frem for at have begge typer af udgifter eller indtægter på den samme konto: Dels bliver det hurtigere og mere sikkert at bogføre, når der ikke skal manipuleres med momskoder undervejs. Dels bliver det meget let at lave en såkaldt momssandsynliggørelse, som er en indirekte momsberegning. Det er et værktøj, som er godt for, at du selv som virksomhed kan sandsynliggøre, at dit arbejde er i orden, og en nem måde at give din revisor samme tryghed for, at momsen er OK, på. Vi fortsætter med kontoudtoget ovenfor. Prøv at se på de to linjer, som vedrører bilag den 4.3. Den ene linje har teksten faktureringspris. Det er ikke et almindeligt forekommende udtryk, og især ikke på en gebyrkonto, så i det tilfælde er vi nødt til at finde bilaget frem. Det er en regning fra Telia. 56

57 Hvis vi ser på regningen, ser beløbsspecifikationen sådan ud: Her kan vi se, at Telia faktisk opkræver 49 kr. for at fakturere abonnementet. Men når vi ser på regningen som helhed, så viser det sig, at der er beregnet moms af 447 kr. Det mest almindelige ville nok være at bogføre de 447 kr. som telefon/ internetudgift og ignorere, hvad Telia i øvrigt kalder de forskellige dele af betalingen, fordi hele det beløb er den betaling, vi yder, for at få abonnementet stillet til rådighed. Og de 100 kr. skal så som det også er sket bogføres som et momsfrit rykkergebyr. Men hvis de 49 kr. for fakturering absolut skal isoleres fra de øvrige telefonudgifter, så skal de i det mindste være momset. Som udgiften er bogført nu, snyder virksomheden sig selv for den moms, der kan afløftes af de 49 kr. Derfor laver vi en korrektion: Oprindelig postering: Dato Bilag Tekst Konto Moms Debet Kredit xx Faktureringspris Porto 49,00 57

58 2. Kontrol og fejlfinding Ny postering: Dato Bilag Tekst Konto Moms Debet Kredit xx Faktureringspris (m. moms tlf./porto) Porto 49, xx Faktureringspris (m. moms tlf./porto) Internet I25 49,00 Vi eliminerer her debetposten på Porto- og gebyrer-kontoen ved at bogføre den i kredit først. Bagefter bogfører vi den korrekte postering med moms. Bemærk her, at der ingenting sker på den modkonto, der oprindeligt er bogført på. Bilaget som helhed, herunder betalingen eller registreringen hos kreditoren, skal ikke berøres. Det er alene en ompostering i finanskontoplanen. Hvis vi bogførte de samme to linjer, men havde banken eller en anden konto som afstemningskonto, ville det ikke skabe problemer, men det ville give to ekstra og helt unødvendige bogføringslinjer. God praksis i bogholderiet er at forsøge at skabe overskuelighed/ gennemskuelighed. Derfor skal der kun bogføres de linjer, som har en funktion. Vi bruger ikke afstemningskonto, medmindre det er nødvendigt, og aldrig hvis posteringen kun skaber unødvendig volumen. Så: Læs kontokortene grundigt igennem, ret fejlene, men gør det elegant og uden unødig brug af ekstra posteringslinjer eller modkonto. 2.3 Eksempler på typiske fejl og hvordan du retter dem Ud over helt ordinære taste- eller konteringsfejl, er der nogle transaktioner og bilag, som ofte giver anledning til misforståelser og dermed bogføringsfejl. Det er den type, som revisoren hvis regnskabet bliver afsluttet af en sådan altid lige tjekker for, inden han eller hun 58

59 lukker regnskabet. Men bedst er det selvfølgelig, hvis der ikke er noget at finde. Hvis du afslutter regnskabet uden brug af revisor, så er det helt nødvendigt, at du sørger for at få styr på også de lidt sværere af bilagene. Her kommer nogle eksempler på den type fejl: A-kasse og fagforening Der er fradrag for både A-kasse og fagforening. Men det er et fradrag, som er virksomheden uvedkommende. Der er loft for fradrag for fagforeningskontingenter, men nogle fagforeningers kontingent er under loftet. Du kan finde den aktuelle sats på skat.dk. Du får automatisk fradraget, når året er gået, og fagforeningen har informeret SKAT om dit medlemskab, men hvis du vil have det løbende gennem året, skal du tjekke, om det er med i din personlige forskudsopgørelse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse og bidrag til efterløn og fleksydelsesordning, og også A-kassekontingentet bliver indberettet automatisk og fremgår derfor af din selvangivelse. Hvis udgiften til fagforening/a-kasse er bogført i virksomhedens regnskab og betalt med virksomhedens midler skal du tjekke, at beløbet er bogført på en konto for mellemregning med ejeren (eller direktøren). Udgiften til A-kasse/fagforening må ikke ramme en driftskonto og må derfor ikke være en del af resultatopgørelsen. 59

60 2. Kontrol og fejlfinding Sygedagpengeforsikring Forsikringsordningerne er betegnelsen for de to forsikringer, som det offentlige tilbyder vedrørende sygedagpenge. Den ene af forsikringerne henvender sig til virksomheder med ansatte, herunder selskaber, hvor eneste ansatte er firmaets ejer. I selskaber er sygedagpengeforsikringen fuldt fradragsberettiget som enhver anden driftsomkostning. Fra blev den frivillige sygedagpengeforsikring, som selvstændige med personligt ejede virksomheder, f.eks. enkeltmandsfirmaer, kan tegne for at få sygedagpenge i karensperioden, fradragsberettiget. Ikke i virksomhedernes regnskaber, men som et ligningsmæssigt fradrag. Den samme regel gælder også en frivillig arbejdsskadeforsikring. Det vil sige: Hvis dagpengeforsikringen (eller en evt. frivillig arbejdsskadeforsikring) er bogført som en driftsomkostning, skal den flyttes væk f.eks. ned på mellemregningen i enkeltmandsvirksomheder, da man ellers søger at få fradrag for den samme omkostning to gange. Bøder Bøder kan ikke trækkes fra. Hverken skattebøder, hastighedsbøder eller andre former for bøder. I selskabernes regnskaber er det almindeligt, at den type omkostninger bogføres på en konto for ikke fradragsberettigede udgifter nederst i resultatopgørelsen, altså nogenlunde der, hvor vi har renteindtægter og -udgifter. 60

61 I personlige virksomheder, hvor bogføringen skal munde ud i et korrekt skattemæssigt resultat, bogføres også på en konto for ikke fradragsberettigede udgifter, men den ligger som en del af Egenkapitalen i passiverne ikke i driften. Du skal derfor tjekke, hvor eventuelle bøder er bogført, og eventuelt flytte dem, så de kommer hen i den korrekte del af enten resultatopgørelsen eller balancen alt efter virksomhedsform. Bøder eksempler: Vognmænd: - Bøder, vognmanden får på grund af overlæs, kan ikke fratrækkes. - Bøden, som vognmanden betaler for den ansatte, der har overtrådt hviletidsbestemmelserne, kan fratrækkes som løn. Altså betragtes bøden som ekstra løn til den ansatte, der så skal betale skatten selv. Afgifter fra Erhvervsstyrelsen: Det sker, at selskaber ikke indsender regnskabet til tiden. Hvis bestyrelsen/direktionen får en bøde på grund af det, kan den ikke fratrækkes i selskabet. Det er en privat udgift. Hvis selskabet alligevel vælger at betale (selvom det ikke får fradrag), så bliver bestyrelsen personligt beskattet af værdien af bøden. Skat: Fra SKAT kan man få forskellige former for bøder. Dels bøder i forbindelse med skattesager. De kan ikke trækkes fra. Der er også afgifter/gebyrer på grund af for sen indsendelse af moms eller skat. 61

62 2. Kontrol og fejlfinding Intet fradrag. Endelig er der tillæg på grund af for sen indsendelse af selvangivelse, og de kan heller ikke trækkes fra. Faglige bøder: Bøder, som udstedes af en faglig organisation, f.eks. Advokatsamfundet, Revisorforeninger og andre sammenslutninger, kan ikke trækkes fra, heller ikke selvom det ikke er officielle offentlige bøder. Bøder og bod til medarbejdere: Bøder og bod, som man idømmes f.eks. over for en fagforening og skal betale til en medarbejder, kan normalt fratrækkes, fordi det træder i stedet for løn. Hvis man f.eks. indgår forlig med fagforeningen om at betale x antal måneders løn eller et bestemt beløb i en arbejdsmæssig strid, kan det normalt trækkes fra. Hvis boden tilfalder fagforeningen og ikke de tidligere ansatte, kan den dog normalt ikke trækkes fra, for så er det jo ikke en slags lønudgift, men en reel bøde. Parkeringsafgifter: Og, nå ja: Parkeringsafgiften kan heller ikke trækkes fra. Selvom det hedder afgift, så er der tale om en bøde og det er altid en privat udgift beklager! Også selvom man har fået bøde i områder med mangel på p-pladser. Donationer Gaver typisk til almenvelgørende formål er som hovedregel ikke fradragsberettigede. I modsætning til sponsorater er donationer gaver, som ikke direkte er knyttet til en modydelse, og derfor kan donationer ikke bogføres som en reklameydelse. 62

63 Donationer skal derfor normalt ikke være en del af den almindelige resultatopgørelse. Hvis du bogfører for et selskab, hvor en revisor skal hjælpe med årsrapporten, kan du med fordel lade udgiften til donationer stå i resultatopgørelsen men nederst sammen med øvrige ikke fradragsberettigede omkostninger og gerne på en konto for sig selv, så det er helt tydeligt, hvad den dækker over. Er du ved at lukke en personligt ejet virksomheds årsregnskab og skal nå frem til et korrekt skattemæssigt resultat, skal donationer, som er bogført i driften/resultatopgørelsen, flyttes til passiverne under Egenkapitalen, hvor de hører hjemme. Dog er der nogle få situationer, hvor der er fradragsret: 1. Forskning Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er godkendt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det er der en del organisationer, der er, navnlig foreninger, som varetager interesserne for en gruppe mennesker ramt af den samme sygdom, f.eks. Kræftens Bekæmpelse. 2. Reklame Hvis din donation har betydning for din mulighed for at skaffe kunder og vil højne firmaets omdømme i almindelighed, kan der nogle gange være tale om fradragsret. Men der skal være en direkte sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed, f.eks. på hjemmesider, i trykt materiale og i andre sammenhænge. Donationer som reklame er et af de emner, hvor det godt kan betale sig at spørge SKAT, inden du sender flere penge ud af virksomheden, end du kan tåle at miste skattefradraget på. 63

64 2. Kontrol og fejlfinding Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber kan donere til almenvelgørende foreninger, hvis disse er på SKATs positivliste over organisationer, som er godkendt til at modtage denne type tilskud. Den maksimale størrelse på fradraget udmeldes hvert år af skat ( kr. i 2017). Beløbet indberettes til skat af den modtagende forening, hvis cpr-nummeret er oplyst i forbindelse med indbetalingen, og skal derfor heller ikke med i virksomhedens årsregnskab. Fradraget knytter sig ikke til virksomheden, men til personen i enkeltmandsvirksomhederne kan det bruges enten privat eller i virksomheden. Depositum ved huslejeregulering Det kan jo godt gå lidt stærkt i bogholderiet indimellem: Enkle posteringer, som vi kender udenad, kan vi godt finde på at bogføre uden at nærstudere bilaget. Husleje for eksempel. Den skal ind på den samme momsede eller ikke-momsede konto hver måned, og i mange tilfælde, hvor udgiften bliver betalt via PBS, er der ikke engang en rigtig faktura, men bare en specifikation, som skal hentes i netbanken. Netop huslejen er et af de steder, hvor vi ofte finder fejl: For i erhvervslejemål er det almindeligt, at huslejen bliver reguleret en gang årligt. I den forbindelse sker der også en regulering af depositum, sådan at det altid svarer præcis til 3 eller 6 (eller et andet antal) måneders husleje. Her er et eksempel på en del af en PBS-overførsel vedrørende husleje for september: 64

65 Denne (momsfritagede) husleje består af i alt fem forskellige elementer. De fire af dem kan føres i driften direkte på huslejekontoen: Regulering af erhvervsleje, erhvervsleje, aconto varme og bredbånd. Men den nederste linje er depositum, og den må ikke bogføres i driften, men skal bogføres på en depositum-konto i aktiverne. Det er netop ikke en udgift, men et beløb, som bliver tilbagebetalt, når lejemålet opsiges og forlades. Telefon Fejl i forbindelse med momsen på telefonudgifter er almindelige. Telefoner, som alene benyttes i virksomheden, kan vi afløfte den fulde moms af. Men telefoner, som indgår i en ordning med fri telefon, hvor en medarbejder eller en ejer også har adgang til at bruge telefonen privat, skal momsmæssigt behandles anderledes, fordi det kun er den del af momsen, som vedrører den erhvervsmæssige brug af telefonen, der kan afløftes. Der skal foretages et skøn. Vi skal ikke ned at dissekere telefonregningen minutiøst, men der skal laves en skønsmæssig vurdering: Hvor meget bruger ejeren eller medarbejderen telefonen privat? Og hvor meget i virksomheden. Måske vil man i virksomheden 65

66 2. Kontrol og fejlfinding beslutte, at telefonen bruges lige meget privat og erhvervsmæssigt, og hvis det er tilfældet, skal der laves en særlig momskode på 12,5 % i økonomisystemet. Ved redaktionens afslutning er reglerne om moms vedrørende telefoner, som anvendes privat, ved at blive lavet om. Du bør derfor tjekke op på SKATs hjemmeside om dette. I langt de fleste tilfælde vil det bedst kunne betale sig at have mere end en konto i regnskabet til telefonudgifter, så omkostningerne bliver placeret på en konto med den korrekte momskode helt fra starten. Er der tale om flere medarbejdere, som af forskellige årsager har væsentlig forskellig fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug af telefonen, kan det dog blive noget rod. Ved gennemgang af regnskabet skal du altså tjekke, om der er taget hensyn til eventuelle telefoner, som er under fri telefon-ordningen. Hvis der er bogført på en samlet telefonkonto, selvom udgifterne måske skulle have været fordelt på flere konti, eller der skulle have været brugt flere forskellige momskoder, skal der ryddes op i det: I det nedenstående kontoudtog er der indrammet nogle posteringslinjer. De vedrører alle en telefon, som bliver benyttet både i virksomheden og privat. (Herudover er der også en enkelt indramning af en manglende momskode, som virker forkert, og som derfor også skal undersøges.) Dato Bilag Tekst Moms Beløb Saldo xx 28 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 0,44 0, xx 47 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 219,71 220, xx 68 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 37,62 257, xx 2278 Trådløst netværk - januar og februar 20xx I , ,37 66

67 xx 84 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 295, , xx 2287 Abonnement 1/4-30/6 20xx I , , xx 172 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I , , xx 212 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 210, , xx 2301 Trådløs internet - router - simkort I25 596, , xx 261 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 242, , xx 2325 Telia mobilt bredbånd april og maj 20xx. I25 516, , xx 262 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 10, , xx 372 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 0, , xx 2343 TDC - Abonnement periode 1/7-30/9 20xx I , , xx 375 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 295, , xx 391 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I , , xx 2365 Abonnement juni og juli 20xx I25 357, , xx 377 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 357, , xx 425 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 394, , xx 348 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 128, , xx 2385 Abonnement for perioden 1/10-31/12 20xx I , , xx 2405 Telia Abonnement august og september 205 I25 357, , xx 460 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I , , xx 502 DK-NOTAC1178 CBB MOBIL I25 400, , xx 512 DK-NOTAC1181 CBB MOBIL I25 319, , xx 526 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 342, , xx 2423 Abonnement og forbrug 1/10-31/10 20xx I25 357, , xx 558 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 14, , xx 574 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 233, , xx 606 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 280, , xx 2436 TDC - abonnement 5/12-31/3 20xx 4.335, , xx 2445 Tdc Abonnement 15/12-31/3 20xx I , , xx 645 CBB mobil I25 640, , xx 653 IP-TELEFONILEVERANDØR 1/11-30/11 20xx. I25 429, ,45 67

68 2. Kontrol og fejlfinding Som det fremgår, er der betalt for den blandede telefon, måske i et optankningssystem eller noget, i tre ud af de fire kvartaler. Samlet set er det disse betalinger, der er tale om: Dato Bilag Tekst Moms Beløb Saldo xx 28 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 0,44 0, xx 47 LS IP-TELEFONILEVERANDØR APS I25 219,71 220, xx 68 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 37,62 257, xx 262 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 10, , xx 372 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 0, , xx 502 DK-NOTAC1178 CBB MOBIL I25 400, , xx 512 DK-NOTAC1181 CBB MOBIL I25 319, , xx 558 BS CBB MOBIL - UDLANDSTELEFONI I25 14, , xx 645 CBB mobil I25 640, ,53 Sammentælling 1.642,57 Moms udgør 410,64 50 % af momsen 205,32 I mange økonomisystemer er det let at tilbageføre posteringer og dermed lave nye. Men hvis der er tale om rigtig mange meget små posteringer, kan det måske ikke svare sig. Ny postering, hvis reguleringen sker samlet: Dato Bilag Tekst Konto Debet Kredit xx 9998 Momskorrektion vedr. fri telefon Telefon 205, xx 9998 Momskorrektion vedr. fri telefon Købsmoms 205,32 Det, der sker i den ovenstående postering, er, at vi korrigerer hele momsen samlet for året. Strengt taget er det måske ikke helt rigtigt, fordi momskorrektionen skal placeres i det kvartal, hvor momsfejlen 68

69 er sket, og indberettes som sådan. Det er dog ikke en ualmindelig praksis at samle det, når det er så få og små beløb, der er tale om, som tilfældet er her. Noget andet er, at hvis der indbetales kr. 640 til telefoni den xx, kan det jo være forudbetaling af en omkostning vedrørende året efter. I så tilfælde kan der være tale om periodisering (se kapitel 5 om dette). Men momsen følger faktureringstidspunktet, så uanset hvornår den telefoni, der er købt, anvendes, skal vi afregne korrekt moms i året xx. Løn For en del virksomheder er kontrollen af lønbogføringen det største arbejde i denne fase af årsafslutningen. Det kan skyldes enten, at lønnen løbende er bogført forkert, eller at der er uoverensstemmelse mellem, hvad der er udbetalt og indberettet til eindkomst. Hvis al løn er lønbehandlet gennem et lønsystem, f.eks. Bluegarden, Danløn eller Proløn, er det altovervejende sandsynligt, at indberetningen til eindkomst er korrekt og stemmer overens med medarbejdernes lønsedler. Du tjekker, hvad SKAT har registreret som AM-indkomst i alt det står i felt 13 og du kan finde oplysningen på skat.dk (eller via lønsystemet, hvis al løn er lønbehandlet der). Dette tal skal du kunne genfinde i lønbogføringen i driften. Kontoen kan hedde AM-indkomst, Bruttoløn i alt eller noget tilsvarende. Hvis ikke du kan genfinde det præcise tal, så prøv at se, om feriepengene er bogført separat, for så skal de lægges oveni. Hvis lønnen i øvrigt er bogført korrekt, er de fire mest almindelige fejl, at 69

70 2. Kontrol og fejlfinding 1. feriepengene skal tillægges for at nå korrekt AM-indkomst 2. beskatning af fri telefon ikke er medtaget i AM-indkomsten eller er medtaget både i debet og kredit 3. lønmodtagerens ATP-bidrag er medregnet i AM-indkomsten 4. at lønmodtagerens skattefri pension er medregnet i AM-indkomsten Når bruttolønnen stemmer altså at du kan genfinde tallet fra felt 13 på oplysningssedlen fra skat.dk i bogføringen, så tjek også de konti i status, som vedrører løn: Skyldig A-skat, skyldig AM-bidrag, skyldig ATP, skyldige feriepenge, skyldig nettoløn, skyldig pension. Princippet er her, at kontiene skal gå i 0: Først bliver beløbet hensat ved bogføring af selve lønafregningen, og siden bliver det betalt, når pengene indbetales til SKAT, ATP-huset m.v. Den letteste måde at kontrollere det på er at tjekke, at det beløb, som står skyldigt ultimo (f.eks , hvis regnskabsåret følger kalenderåret) svarer nøjagtigt til det, der bliver afregnet i måneden efter, simpelthen ved at sammenligne det skyldige beløb med det, der bliver hævet på bankkontoen. Skattekontoen Skattekontoen skal også lige kontrolleres. For der kan nemt være sket nogle småting, som man ikke har været opmærksom på i løbet af året. Herunder kan du se et eksempel på et kontoudtog for skattekontoen for en virksomhed i 1. kvartal: x0 Moms kvartal x1 Indbetaling x1 AM-bidrag

71 x1 A-skat mv x1 Rente -53, , x1 Indbetaling , x1 A-skat mv , x1 AM-bidrag , x1 Rykkergebyr , x1 Moms kvartal , x1 Rente -111, , x1 Indbetaling 17057, , x1 Indbetaling , x1 A-skat mv , x1 AM-bidrag , x1 Udbetaling , x1 Udbetaling x1 Rente 1,64 1,64 Som du kan se, er der både renter ind og ud og der er også et rykkergebyr. Alle disse beløb skal bogføres, og hvis de ikke er betalt, skal der laves en modkonto Skattekontoen, som typisk ligger i passiverne under kortfristet gæld. Ukendte poster/analysekonto Det siger næsten sig selv men alligevel for god ordens skyld: Vi kan ikke afslutte bogføringen i et regnskab, hvis der findes ukendte indtægter altså penge, vi ikke ved, hvor kommer fra, eller hvor de skal placeres eller udgifter. I mange kontoplaner findes der nederst i bunden, under passiverne, en konto, som bruges til midlertidig opbevaring af posteringer, som af en eller anden årsag ikke kan bogføres på den korrekte konto med 71

72 2. Kontrol og fejlfinding det samme. Den kan hedde Analysekonto, Ukendte poster, Versure, Fejlkonto eller noget tilsvarende. Den konto skal gå i 0. Alle problemer skal være løst. Ofte lander der på denne konto posteringer, som vi kan se hævet i banken, men hvor der af en eller anden grund ikke findes et bilag, og hvor det derfor er vanskeligt at placere udgiften korrekt. Tælle-kontrol Når du mener, at du er færdig med alle fejlrettelser: Læs resultatopgørelsen og balancen igennem for at se, om der er noget, som ser uventet ud, og skim de kontokort/kontospecifikationer ud, som du har arbejdet mest med, for at tjekke igen, at alt nu er korrekt. Og for at være på den sikre side: Det, som kan tælles, skal du måske tælle: Betaler I husleje 12 gange årligt, skal der være 12 huslejeposteringer. Ikke 11 eller 13. Der skal tilsvarende være 4 elregninger eller 5, hvis årsopgørelsen kommer separat. Og der skal være kvartalsvise afregninger af ATP og feriepenge. Når de fejl, du selv kan finde i regnskabet, er rettet, kan du gå videre med bogføringen af de særlige reguleringer, vi laver i forbindelse med årsafslutningen. 72

73 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Hvor meget regnskab skal man lave, hvornår skal det indsendes, og hvad sker der, hvis noget går galt? Som omtalt i kapitel 1, er der flere regnskabsklasser, og i dette kapitel vil vi først beskrive regnskabsklasserne, og hvilke muligheder man har for at slippe hurtigst om ved det, om man så må sige. Hvad årsrapporten mindst skal indeholde for at overholde loven. Dernæst er der nogle tidsfrister, som man skal huske, og tidsfrister, som man ikke må glemme. Ellers koster det bøder. I dette kapitel vil vi omtale snitfladen mellem selskab og ejer. Det er navnlig løn og udbytte: Hvordan gør man det skattemæssige optimalt, og hvad skal indberettes? Det er også private andele, f.eks. telefon eller bil, og beskatningen af det. Vi omtaler selskabets skatteforhold: Acontoskat, restskat, tidlig indbetaling. Hvornår og hvorfor det kan være en god idé. Vi omtaler, hvordan man laver årsrapporten om til en selvangivelse. I dette afsnit taler vi ikke så meget om enkeltmandsvirksomheder eller I/S, men primært om selskaber. Dog kommer vi lidt ind på det med tidsfrister vedrørende selvangivelse også for personlige virksomheder. 73

74 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister 3.1. Årsrapporten til Erhvervsstyrelsen Hvor meget, man skal oplyse i årsrapporten, styres af, hvor stort selskabet er. Jo større selskab, desto større krav. Når man taler kapitalselskaber (IVS, ApS, A/S), så er der i Danmark tre (ja, ret beset fire) regnskabsklasser: Det er B (små selskaber), C mellemstore, C store og endelig regnskabsklasse D, som er de børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Derudover har man indført en ny kategori, som ikke er en regnskabsklasse i sig selv, men selskaber i regnskabsklasse B, som har særlige lempelige vilkår, nemlig mikrovirksomheder. Denne bog retter sig primært mod regnskabsklasse B, derunder mikrovirksomheder Indholdet af en årsrapport Hvilken kasse af regnskabsklasser, selskabet havner i, bestemmer, hvad der skal være med i årsrapporten. Jo større regnskabsklasse, desto flere krav, men indledningsvis vil vi beskrive, hvad der er med i en god og fyldig årsrapport, sådan som Regnskabsvejledningen, som udgives af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, mener, den bør se ud. Så kommer undtagelserne senere. Regnskabsvejledningen udgives af FSR s Regnskabstekniske Udvalg og er den gode standard for en årsrapport og indeholder mange relevante oplysninger. Også mere end loven foreskriver, man skal. 74

75 Til gengæld er der mere information i årsrapporten, når man har mere med, og så kan det måske gå lidt lettere i banken, når man skal forhandle kredit næste gang. Regnskabsvejledningen ser dels på ÅRL 22, dels på, hvad der bør indgå i en god og fyldig årsrapport: Det er: - Selskabsoplysninger (kan også placeres efter revisionserklæringen). - Det er helt elementært selskabets navn, CVR-nummer, ledelsens navne, bestyrelsens navne, revisors navn, evt. advokatforbindelse og evt. bankforbindelse, branchekode. Nogle gange navn på dirigenten på generalforsamlingen og generalforsamlingsdato (hvis ikke det står på forsiden, hvilket det skal ved indsendelse i Erhvervsstyrelsens system). - En ledelsespåtegning Ledelsespåtegningen er det sted, hvor ledelsen (direktionen og evt. bestyrelsen), i hvert fald de tegningsberettigede personer, skriver under på, at regnskabet er retvisende. Det er også her, man evt. fravælger revision, og her, man skriver, hvor meget udbytte man foreslår. Ledelsespåtegningen kan f.eks. hedde: Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2016 for Selskab XX ApS. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 75

76 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 og af resultatet af selskabets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Evt. forslag om udbytte. Evt. forslag om fravalg af revision, eller erklæring om at selskabet fortsat kan undlade revision - Revisorerklæring Revisorerklæringen kan være enten en påtegning om revision, udvidet gennemgang (som kan bruges i stedet for revision), review eller assistance. Revisorerklæringer er beskrevet i kapitel 1 i denne bog. - Ledelsesberetning Ledelsesberetningen er det sted, hvor ledelsen, dvs. samme personer som i ledelsespåtegningen, giver deres vurdering af årets gang. Man skal beskrive: 1. Virksomhedens væsentligste aktiviteter (hvad laver virksomheden). 2. Redegøre for de væsentligste ændringer i virksomhedens aktivitet og økonomiske forhold (på almindeligt dansk: Hvordan er året gået? Er overskuddet tilfredsstillende? Er der noget, den, der læser regnskabet, skal være særligt opmærksom på?). 76

77 Man skal altid huske at se tilbage: Hvad skrev vi om forventningerne sidste år, og væsentlige afvigelser fra det skal forklares. Nogle stikord til det kan være: a. Ændring i aktiviteterne (nye varer, nye markeder m.v.). b. Usikkerhed ved selskabets fortsatte drift. F.eks. hvis man ikke kan få kredit eller har tabt egenkapitalen. c. Kapitaltab: Hvis man har tabt mere end 50 % af anparts-/ aktiekapitalen, skal man tage stilling til: Hvad gør vi nu? Det kan være at indskyde ny kapital, eller det kan være, man forventer at tjene penge nok til at retablere kapitalen. d. Usikkerhed ved den måde, værdierne i regnskabet er opgjort på. F.eks. hvis man ikke kan vurdere varelageret nøjagtigt. e. Usædvanlige forhold. Det kan være så meget. f. Begivenheder efter balancedagen. F.eks. hvis vi er blevet opkøbt af et andet selskab, hvis vi har fyret halvdelen af medarbejderne, eller vores største kunde er gået konkurs. g. Omstruktureringer i virksomheden h. Alt andet, fantasien mener, det er nødvendigt at fortælle den, der læser regnskabet. 3. Oplysninger om egne kapitalandele (hvis selskabet ejer egne anparter), årets udvikling og oplysninger om formål med årets køb og salg. Med andre ord: Man kan enten skrive lidt i ledelsesberetningen a la her går det rimeligt, eller man kan skrive en lang beretning som selskabets vindue mod verden, hvor man kan prale af det, man laver. 77

78 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Hvis der er underskud, og det ikke går helt så godt som forventet, er man nødt til at skrive om det. Det kan være ærgerligt og irriterende, ja, det kan være en rigtig øv-ting at skulle fortælle om, hvorfor det er gået skidt i året. Men der skal man tænke på, at ledelsesberetningen ikke bare er det, vi selv har lyst at skrive om virksomheden. Det er også her, den, som læser regnskabet, får information. Den, der læser regnskabet, kan jo godt se, hvis der f.eks. er underskud, eller egenkapitalen er tabt. Altså kan man lige så godt bruge ledelsesberetningen til at putte nogle ord på det. Det er bedre end bare at lade som ingenting. Reglerne for ledelsesberetningen findes i ÅRL 76a Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er det sted, hvor vi skriver, hvordan man kommer frem til tallene i regnskabet, altså en uddybning af tallene. F.eks. hvor lang tid afskriver vi maskinerne over, eller hvordan håndterer vi igangværende arbejder. Det er jo vigtige oplysninger for at kunne vurdere tallene. Man kan synes at Anvendt regnskabspraksis bare er en lang standardtekst, og det er den i flere tilfælde også. Men selvom det kan være standard, og selvom det kan være det samme, som der stod sidste år, giver det stadig mening. For om ikke andet fortæller det, at vi har brugt samme metode til at vurdere vores værdier i år som sidste år og det er da vigtigt at vide, når man læser tallene. Hvad skal man så omtale i Anvendt regnskabspraksis? Man skal skrive noget om det, som er med i regnskabet. Normalt vil det altid sige: 78

79 Ændring af regnskabspraksis. Hvis man opgør regnskabet på en anden måde i år, end man gjorde sidste år. F.eks. hvis man går fra klasse B til klasse B mikro. Det er efter ÅRL 55. Fordi man ændrer afskrivningsperiode eller scrapværdi for noget, man afskriver på, så bliver det ikke en ændring af regnskabspraksis, men en ændring af skøn. Det skal derfor ikke oplyses særligt, men naturligvis stå i den relevante post i regnskabspraksis. Ændrer man derimod værdiansættelsen af investeringsejendom fra kostpris til dagsværdi, så er det en ændring af regnskabspraksis, og man skal være opmærksom på, at det også udløser ændring af sammenligningstallene fra sidste år. Samt en oplysning om, hvor meget ændringen betyder! Sædvanligvis vil en virksomhed skulle omtale følgende i anvendt regnskabspraksis: a. Nettoomsætningen. Hvordan er den opgjort? Er det med igangværende arbejder? Er det efter fratrukket rabat? Det kan f.eks. hedde: Indtægter fra salg af varer, som udgøres af en gros-handel, indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte vederlag ekskl. moms og afgifter. Alle former for afgivne rabatter er fratrukket i nettoomsætningen. 79

80 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister b. Andre driftsindtægter Det kan f.eks. hedde: Indtægter fra indgåede beløb på tidligere afskrevne tilgodehavender for salg er indregnet som andre driftsindtægter. c. Andre driftsomkostninger d. Personaleomkostninger (hvis man har personale), for de skal altid specificeres i note. Det kan f.eks. hedde: Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring m.v. til selskabets medarbejdere. I personaleomkostninger er fratrukket godtgørelser fra offentlige myndigheder. e. Produktionsomkostninger f. Administrationsomkostninger g. Distributionsomkostninger h. Finansielle poster (næsten alle har i hvert fald renteudgifter, de kan skrive om). i. Skat af årets resultat. Hvordan skatten er beregnet. Har man brugt den rigtige skatteprocent? Det kan f.eks. hedde: Årets skat, som består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på 80

81 egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. j. Immaterielle og materielle aktiver. Hvordan er kostprisen opgjort, hvor høj er scrapværdien, og hvor lang er afskrivningsperioden? Det kan f.eks. hedde: Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og in-ventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til brug. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, som afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Afskrivningsperiode: Bygninger: Brugstid år. Restværdi: 20 % Inventar: Brugstid 5 år. Restværdi 0 %. k. Varebeholdninger. Her omtales værdiansættelsesmetode og evt. nedskrivninger. Det kunne f.eks. hedde: Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. 81

82 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister l. Tilgodehavender. Her omtales indregningsmetoden, og om der er hensat til tab. Det kunne f.eks. hedde: Tilgodehavender måles til aktionærlånamortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. m. Periodeafgrænsningsposter Det kan f.eks. hedde: Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. n. Værdipapirer. Her omtales, hvordan man har værdiansat værdipapirer. Typisk børskursen, hvis det er papirer, som handles på børsen. Det kan også være ikke-noterede værdipapirer, og bruger man kostpris, skrives det her. o. Selskabsskat og udskudt skat. Her omtales, hvordan selskabets skat er beregnet, og hvordan udskudt skat er beregnet. p. Gældsforpligtelser. Er der brugt amortiserede tal, eller regner vi med, at det er nominel værdi? Det kan f.eks. hedde: Finansielle forpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til aktionærlånamortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive 82

83 rente, så forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Prioritetsgæld er således målt til aktionærlånamortiseret kostpris, der for kontantlån svarer til lånets rest-gæld. For obligationslån svarer aktionærlånamortiseret kostpris til en restgæld beregnet som lånets under-liggende kontantværdi på låneoptagelsestidspunktet reguleret med en over afdragstiden fore-taget amortisering af lånets kursregulering på optagelsestidspunktet. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede virksomheder samt anden gæld, indregnes til kostpris på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet. Efterfølgende opgøres de til aktionærlånamortiseret kostpris, hvilket for korte og uforrentede gældsforpligtelse samt variabelt forrentede gældsforpligtelser normalt svarer til nominel værdi. Her henviser vi til inspiration i aflagte regnskaber eller Regnskabsvejledningen, og ovenstående er med venlig inspiration fra Regnskabsvejledningen. - Resultatopgørelsen Først her begynder det rigtige regnskab, synes man, fordi det er her, tallene for alvor starter. En fuldstændig resultatopgørelse indeholder alle elementer: 83

84 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Den fuldstændige resultatopgørelse Nettoomsætning +/- Ændring i lagre og varer under fremstilling + Andre driftsindtægter - Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer - Andre eksterne omkostninger (alle andre omkostninger) = Bruttoresultat - Personaleomkostninger - Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver - Andre driftsomkostninger = Driftsresultat + Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (fra datterselskaber) + Indtægter af andre værdipapirer (f.eks. udbytte på børsnoterede aktier) + Andre finansielle indtægter - Finansielle omkostninger (f.eks. renter) = Resultat før skat - Skat af årets resultat (beregnet skat og ændring i udskudt skat). = Årets resultat Resultatopgørelsen skal også, nederst, have en resultatdisponering: Hvordan vil vi bruge årets overskud. Der kan være flere muligheder: Resultatdisponering: Ekstraordinært udbytte (hvis der er taget noget) + Forslag til udbytte for regnskabsåret + Overført resultat +/- Opskrivning efter indre værdis metode 84

85 (hvis man bruger indre værdi på datterselskaber) = Disponeret i alt I resultatdisponeringen skal man huske at skrive, om opskrivninger, ekstraordinært udbytte og andre specifikke ting, hvis der er noget af det. Resultatopgørelsen kan skrives artsopdelt (som ovenfor) eller funktionsopdelt. Det er vores oplevelse, at mange bruger den artsopdelte opgørelse. Senere beskriver vi, hvad man kan undlade at oplyse i resultatopgørelsen. - Balance pr. statusdagen (balancedagen). Dvs. en opgørelse over selskabets aktiver og passiver. Aktiverne kan f.eks. se således ud: AKTIVER Anlægsaktiver: Goodwill Immatrielle anlægsaktiver i alt Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Materielle anlægsaktiver i alt Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Andre værdipapirer Finansielle anlægsaktiver i alt Råvarer og hjælpemidler Varer under fremstilling og handelsvarer 85

86 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Varebeholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Andre tilgodehavender Tilgodehavender sambeskatningsbidrag Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i al Værdipapirer i alt Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiverne kan f.eks. se således ud: PASSIVER Egenkapital: Aktiekapital/anpartskapital Overkurs ved emission Overført resultat Forslag til udbytte for regnskabsåret Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser: Udskudt skat Hensatte forpligtigelser i alt Langfristede gældsforpligtelser: Gæld til kreditinstittutter Leasingsaftaler Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtigelser: 86

87 Gæld til pengeinstitutter Leasingforpligtigelser Leverandør af varer og tjenesteydelser Gæld til tilknyttede virksomheder Selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Aktiver i alt Forskellen på kortfristede gældsforpligtelser og langfristede gældsforpligtelser er, at kortfristet typisk betyder under 12 måneder. Langfristet løber længere end det, typisk banklån og realkreditlån. En kassekredit er normalt kortfristet, fordi den genforhandles hvert år. Et banklån på 10 år er langfristet, hvis man vurderer at gælden ikke vil blive opsagt indenfor de næste 12 måneder. Normalt er det jo forudsætningen: At lånet ikke opsiges. Hvis man forventer, at det opsiges eller måske allerede ved det bør det sættes ned under kortfristet gæld. I daglig tale siger man jo gæld og ikke gældsforpligtelser, men regnskabsmæssigt hedder det gældsforpligtelser. - Egenkapitalopgørelse. Det er en præcis opstilling over, hvad der er lagt til/trukket fra i selskabskapital, overført resultat, udbytte m.v. i årets løb. Opgørelsen er frivillig for klasse B. 87

88 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister - Pengestrømsopgørelse. Dette punkt er frivilligt for selskaber i regnskabsklasse B. Nogle, navnlig i den høje ende af B-klassen, tager den med. Mange gør ikke. Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan pengene har bevæget sig i virksomheden i året, f.eks. hvor meget likviditet, vi har fået fra driften, hvor meget der er kommet fra status, og hvad likviditeten er anvendt til. Efter vores opfattelse er det mest relevant i større virksomheder. - Noter Noter kan være så mange ting. Noget er oplysende i forhold til det, som står i regnskabet, andet er supplerende, som man skal tilføje. Af noter, man skal skrive (hvis aktuelt), er: a. Personaleomkostninger skal specificeres i i. Løn og gager (inkl. feriepenge, godtgørelser m.v.). ii. Pensioner (både firma- og medarbejderbidrag). iii. Andre omkostninger til social sikring (ATP, FIB, forsikringer etc.). Så er der en debat blandt regnskabsfolket om, hvad man gør med resten af personaleomkostningerne: Sundhedsudgifter, kursus, udgifter til te/kaffe, julefrokosten og forskelligt andet. Nogle mener, at de skal skrives under denne note som et samlet selvstændigt punkt, f.eks. iv. Andre personaleomkostninger. Andre mener, at de skal skrives under administrationsomkostninger og dermed bare indgår i Andre eksterne omkostninger. Begge dele er accepteret. Vores opfattelse er, at man bør tage omkostningerne med i 88

89 personaleomkostninger, når de er direkte afhængige af f.eks. antallet af ansatte og lønomkostninger. Flere ansatte = flere udgifter til te og kaffe. Antallet af fuldtidsbeskæftigede skal altid oplyses. ÅRL 68. Det behøver ikke være med sammenligningstal. Har man et selskab af en vis størrelse, kan det overvejes at tilvælge reglen for klasse C-virksomheder om, at man skal specificere lønninger til bestyrelse og direktion. b. Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og direktion. Her skal man skrive beløbet og forrentningen samt omtale, hvilken sikkerhedsstillelse der er for lånet samt væsentlige vilkår i øvrigt, f.eks. afviklingsperiode. ÅRL 73. c. Særlige poster. Det handler om, at man skal give oplysning om indtægter/ omkostninger som er særlige. Enten på grund af deres størrelse i regnskabsåret eller på grund af deres art, f.eks. noget, som sker sjældent. Det er f.eks. nedskrivninger på omsætningsaktiver, som er særligt høje. Tilbageførsel af nedskrivninger. Nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsel af disse. Ekstraordinære forhold i det hele taget. ÅRL 67a. d. Aktivering af finansieringsomkostninger. Dvs. hvis der er renteomkostninger med i kostprisen på f.eks. en maskine, man har fremstillet. ÅRL

90 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister e. Leasing. Hvis man har indregnet værdien af leasede aktiver i balancen og afskriver på dem, så skal det oplyses, hvilke maskiner m.v. der er tale om, deres værdi, og at de ikke ejes af selskabet selv (men af leasingselskabet). ÅRL 60. f. Indre værdi. Man skal oplyse positive og negative ændringer, første gang man indregner andele af datterselskaber til indre værdis metode. Altså når man går fra kostpris til indre værdi. Efter ÅRL 43a. Reglen findes i ÅRL 58c. g. Hvis man modregner beløb: Indtægter og omkostninger, aktiver og gæld, i forbindelse med regnskabsmæssig sikring (finansielle instrumenter), skal man oplyse, hvilke aktiver/ indtægter det er, man sikrer, og hvordan. Det har de færreste små selskaber. ÅRL 50, 2. h. Finansielle instrumenter. Hvis man har swaps eller lignende, skal det oplyses i note, hvilken slags sikringer det er, og hvilke betingelser der er knyttet til dem, som kan få indflydelse for selskabet. ÅRL 37 og 58b. i. Gældsforpligtelser skal opdeles i den del, som forfalder under 5 år, og over 5 år. ÅRL 63. j. Eventualforpligtelser. Det er en note, som dækker, hvad selskabet i givet fald har forpligtet sig til at betale. F.eks. restydelserne på en leasingkontrakt eller husleje i opsigelsesperioden på en huslejekontrakt, eller hvis man har stillet kautioner. 90

91 Det kan f.eks. se således ud: Selskabet har indgået operationelle leje- og leasingaftaler for følgende beløb: Restløbetid i 36 mdr. med en gennemsnitlig ydelse på tkr. 10, i alt tkr Det gælder også, hvis der er sambeskatning mellem et moderog datterselskab, for så hæfter selskaberne solidarisk for skatten, og det skal skrives. Det kan f.eks. se således ud: Selskabet hæfter solidarisk med dattervirksomhed NN ApS for skat af koncernens sambeskattede indkomst og for visse eventuelle kildeskatter som udbytteskat og royaltyskat samt for fællesregistrering af moms. ÅRL 64. k. Er der så noget, som hedder eventualaktiver? Ja, det er der. Det er yderst sjældent, men det kan ske. F.eks. hvis der udløses en bonus til virksomheden på baggrund af beslutninger, som allerede er truffet i regnskabsåret, og som vi er meget sikre på, vil ske, men trods alt ikke har noget retsligt krav på endnu. F.eks. fordi det er afhængigt af, at en anden part også siger ja. l. Nærtstående parter. Hvis selskabet er del af en koncern, hvor der udarbejdes koncernregnskab, skal man oplyse, hvilket selskab der er moderselskab, med navn og hjemsted. 91

92 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Det er formentlig god skik at oplyse navnet på moderselskab under alle omstændigheder. ÅRL 71. Det er det fuldstændige regnskab for en klasse B-virksomhed. I det efterfølgende afsnit beskriver vi, hvad man kan undlade, og hvad man skal huske ikke at glemme Inddeling i regnskabsklasser Hvilken kasse selskabet havner i, styres af tre faktorer: Nettoomsætning, balancesum (samlede aktiver) og antal gennemsnitligt fuldtidsansatte i året. Det ser således ud: Regnskabsklasse B (mikro) B C (mellem) C (store) Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Balancesum kr. Op til 2,7 mio. Indtil 44 mio. Indtil 156 mio. Over 156 mio. Nettoomsætning kr. Op til 5,4 mio. Indtil 89 mio. Indtil 313 mio. Over 313 mio. Antal ansatte Op til 10 pers. Indtil 50 pers. Indtil 250 pers. Over 250 pers. I takt med at selskabet bliver større, bliver pligterne i årsregnskabsloven også større, og man skal oplyse flere ting i årsrapporten. 92

93 De små virksomheder slipper lempeligst, men man kan godt vælge at bruge nogle af de regler, som egentlig gælder for klasse C-virksomheder, i sit klasse B-regnskab. Man skal blot skrive i anvendt regnskabspraksis, at det er det, man har gjort Beregning af nettoomsætningen Når man vurderer, hvilken regnskabsklasse selskabet ligger i, skal man som et af de tre kriterier se på nettoomsætningen, og det er ikke nødvendigvis bare toplinien (omsætningen). Hvis selskabet har finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed, hvor disse indtægter mindst svarer til nettoomsætningen, skal de regnes med, når man beregner størrelsesgrænsen. Altså, selvom vi under afsnit 3.2. med resultatopgørelsen ser, at finansielle indtægter står ret langt nede i resultatopgørelsens opstilling og bestemt ikke har noget med nettoomsætningen at gøre, så gælder det her: Finansielle indtægter + nettoomsætning = Nettoomsætning (når man skal vurdere regnskabsklasse). Husk derfor at lægge renteindtægter/aktionærlånaktieudbytter/værdistigning fra datterselskaber/værdistigning af investeringsejendomme til dagsværdi sammen med nettoomsætningen. Det kan udmærket være, at man tror, man er klasse B-virksomhed, men vupti rykker op i klasse C, fordi der kommer f.eks. værdistigning af en ejendom med i bereg-ningen. Der er lige den finte, at når man skriver finansielle indtægter, så mener man lige nøjagtigt det: Finansielle indtægter og ikke finansielle udgifter! Man kan derfor ikke lægge indtægter og udgifter sammen for at få et nettotal. Det er kun indtægterne, der beregnes på. 93

94 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Logisk? Nej, egentlig ikke, men lov skal jo holdes, så husk lave opgørelsen hvert år. Navnlig hvis selskabet ligger tæt på grænsen mellem regnskabsklasserne Når man rykker en regnskabsklasse op Når man to på hinanden følgende år overstiger to af grænserne, rykker man en regnskabsklasse op. En mikrovirksomhed kan således godt have en omsætning på 10 mio. kr., bare de to andre beløbsgrænser holder sig under, dvs. en balancesum under 2,7 mio. og færre end 10 ansatte. Får man så 12 ansatte, så rykker man op i klasse B, i andet år efter at man overskrider to grænser. 3.4 Krav til klasse B-virksomheder B Mikrovirksomheder Mikrovirksomheder er de helt små virksomheder, hvor Folketinget i dets visdom har besluttet, at kravene til de helt små selskaber skal være mindre end til de små selskaber. Det kaldes at lette erhvervslivets byrder og ser rigtig godt ud på papir. I virkelighedens verden giver det risiko for at lave fejl, fordi man glemmer f.eks. beløbsgrænser eller nogle formelle regler Hvem kan ikke bruge reglerne for mikrovirksomheder? 94

95 Det er ikke alle helt små virksomheder, der kan bruge reglerne om mikrovirksomheder. Lovgiver har specifikt skrevet, at følgende virksomheder ikke kan bruge reglerne for mikrovirksomheder: a. Virksomheder, som besidder kapitalandele i tilknyttede eller associerede virksomheder. Dvs. man kan ikke være mikrovirksomhed, hvis man er holdingselskab. b. Investeringsvirksomheder, der udelukkende investerer i ejendom, værdipapirer m.v. Dvs. man kan ikke være mikrovirksomhed, hvis man primært har passive investeringer. c. Virksomheder, som på statusdagen har finansielle instrumenter. Dvs. man kan ikke være mikrovirksomhed, hvis man har f.eks. en swap eller forsikring på sine debitorer. Ovenstående er ufravigeligt, uanset om swappen er lille, eller datterselskabet kun har lille værdi: Ingen mulighed for at aflægge regnskab som mikro. Hvem kan så: Ja, antageligt har man tænkt på mange enmandsvirksomheder, hvor indehaveren starter et selskab og kun har lille aktivitet Reglerne for mikrovirksomheder Udgangspunktet er, at mikrovirksomheder anvender regnskabsklasse B. At bruge reglerne om mikrovirksomheder er en mulighed. Derfor må det anses, som at man ændrer regnskabspraksis. Mikrovirksomheder kan slippe for at oplyse følgende: - Anvendt regnskabspraksis. Altså bortset fra det år, hvor man går fra klasse B til mikro, for det må anses for at være en ændring af regnskabspraksis. 95

96 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister - Skal ikke oplyse gæld, som forfalder til betaling mere end 5 år efter statusdagen. - Skal ikke oplyse antal heltidsbeskæftigede. - ÅRL 11 om det retvisende billede gælder ikke, dvs. man skal ikke komme med supplerende information efter årsregnskabsloven i øvrigt. Mikrovirksomheder antages pr. automatik altid at give et retvisende billede. - Det er lidt for feinschmeckere, men betyder jo, at selvom man egentlig synes, tallene ser lidt skæve ud, så er det principielt rigtigt alligevel. - Man skal ikke give oplysning om særlige poster i noterne. Ledelsespåtegningen kan man slippe for at lave, hvis ledelsen kun består af én person, f.eks. et IVS med kun én ejer, som også er direktør. Hvis selskabet samtidig har fravalgt revision, hvilket jo skal stå i ledelsespåtegningen, så skal det i stedet skrives i ledelsberetningen. Ledelsesberetning skal man lave. Det er genindført med den nye årsregnskabslov for regnskabsår, som starter den 1/ eller senere, og gælder også for mikrovirksomheder. Dvs. man skal: - Skrive om virksomhedens væsentligste aktiviteter - Redegøre for ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold - Orientere om egne kapitalandele, hvis man har sådanne eller har købt og solgt. Man kan skrive ledelsesberetningen som en note. Vel at mærke, hvis der ikke er sket ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomi- 96

97 ske forhold. Glider det glat, kan man bruge en note, men er der sket noget i årets løb, skal man alligevel lave en rigtig ledelsesberetning. Værdiansættelse: Mikrovirksomheder skal bruge årsregnskabslovens enkleste måde at vurdere aktiver på, nemlig kostpris. Ikke noget om dagsværdi eller regulering af investeringsejendomme. Man kan godt opskrive efter de normale regler med en reserve på egenkapitalen, men man får altså ikke opskrivningen med i resultatet. Noter: Der er nogle noter, som man skal huske at overveje om skal med: a. Ændring i regnskabsmæssige skøn (f.eks. hvis man opskriver værdier). b. Oplysninger om op- og nedskrivninger. c. Renteomkostninger, som er medregnet i en del af kostprisen for aktiver. d. Hvis der er indregnet aktiver, som ikke ejes af virksomheden. e. Efterbetaling til/fra andelshavere i andelsvirksomheder. f. Eventualforpligtelser. g. Aktiver og passiver, som henføres til flere poster i balancen. h. Oplysninger om, hvis man indgår i en koncern (hvor der laves koncernregnskab). i. Tilgodehavender hos ledelsen. I realiteten er det for de fleste mikrovirksomheder sikkert kun noten om eventualforpligtelser og evt. tilgodehavende hos ledelsen, som er relevant. Se mere detaljeret om noteindhold i afsnit

98 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Strengt taget er det således ikke ret meget, man reelt kan lade være med at lave, men en hel del, som skal huskes, hvis forholdene ændrer sig. Så kunne en eller anden spørge: Sker der noget, hvis man glemmer noget af det og ikke får lavet regnskabet rigtigt? Dertil kan man sige, at loven skal jo overholdes, og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, om loven overholdes. Der er masser af fejl i de regnskaber, som indsendes til Erhvervsstyrelsen, navnlig for små selskaber, hvor der ikke har været en rådgiver eller revisor med til hjælp. Det kan man som revisor se med det blotte øje, bare ved at gennemlæse. Om og hvor meget Erhvervsstyrelsen på sigt vil gøre ved det, skal være usagt, men vi må formode, at regnskabskontrol er et område, som vil blive opprioriteret de kommende år. I gamle dage, før 2006, blev alle selskabsregnskaber revideret, hvilket borgede for en vis kontrol og fejlretning, og på et tidspunkt må man formode, at styrelsen også kigger alvorligt på alle de regnskaber, hvor der ikke har været revisor med. Så: Gør det rigtigt fra starten. Det er det letteste Klasse B almindelig Under pkt beskrev vi den gode årsrapports indhold. Det er imidlertid mere end lovens minimum. I dette afsnit vil vi dels beskrive, hvad man kan undlade at skrive i regnskabet, dels hvad man skal huske at overveje. 98

99 3.4.5 Generelt Årsregnskabet aflægges som udgangspunkt i danske kroner eller euro. Første regnskabsperiode kan dog være kortere eller længere, maks. 18 måneder. Årsregnskabet aflægges i danske kroner eller euro Ledelsespåtegning Alle ansvarlige ledere skal underskrive. Husk, at hvis ledelsen kun består af et medlem, kan man undlade at vise ledelsespåtegning i årsrapporten. Husk også at skrive det tydeligt, hvis årsregnskabet ikke er revideret, og vilkårene for at undlade revision er opfyldt Anvendt regnskabspraksis Husk at skrive om alle de relevante emner. Hvis virksomheden har debitorer, er det relevant at skrive om debitorer. Hvis ikke der er nogen tilgodehavender, er det ikke relevant at skrive om. Men hvis der er et tal for debitorer i sammenligningskolonnen, skal der stadig skrives om det, fordi regnskabet jo også omfatter sammenligningstallene. Ændringer i opgørelsesmetoder skal omtales særskilt. Kan man ikke sammenligne tallene år for år, skal det beskrives og begrundes. 99

100 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste En vigtig undladelse, man kan gøre, er, at man ikke behøver oplyse nettoomsætningen. Så kan man slå posterne nettoomsætning + ændring af lagre + køb af råvarer + andre eksterne omkostninger sammen til én post, nemlig bruttoresultat. Så starter resultatopgørelsen sådan: Bruttoresultat - Personaleomkostninger - Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver = Driftsresultat + Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (fra datterselskaber) + Indtægter af andre værdipapirer (f.eks. udbytte på børsnoterede aktier) + Andre finansielle indtægter - Finansielle omkostninger (f.eks. renter) = Resultat før skat - Skat af årets resultat (beregnet skat og ændring i udskudt skat). = Årets resultat Det er meget normalt, at selskaber trækker oplysningerne sammen, så man ikke viser nettoomsætningen, for vi vil helst ikke vise for meget til vores konkurrenter. Reglerne findes i ÅRL 32. Hvis man efterfølgende skifter fra ikke at vise omsætningen til at vise omsætningen, behøver man ikke specificere sidste års detaljerede tal i sammenligningstallene. 100

101 3.4.9 Balancen Tilgodehavender Har man udlån/tilgodehavender, som forfalder efter et år (efter balancedatoen), skal det oplyses. Det kan gøres i balancen ved at opdele i over/under 1 år. Typisk har de fleste virksomheder kun tilgodehavender, som løber under et år, nemlig almindelige debitorer. Under egenkapitalen: Lån til selskabsdeltagere Som vi nævner i pkt må man nu godt lave aktionærlånaktionærlån efter SL 206. Det gælder også sikkerhedsstillelse. Beløbet det totale beløb skal fremgå i en linje under egenkapitalen, som hedder Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse. Beløbet skal reguleres årligt i takt med, at udlån/sikkerhedsstillelse til f.eks. hovedaktionæren ændrer sig. ÅRL 35a. Under egenkapitalen: Udbytte Beløb hensat til udbytte, skal stå under egenkapitalen. Det har forfatterne altid haft som praksis, men nogle har skrevet beløbet som kortfristet gæld. Det kunne man tidligere, men ikke længere. ÅRL Under egenkapitalen: Ikke indbetalt selskabskapital (selvfinanciering) Det er tilladt for selskaber, at man stifter selskabet, men ikke indbetaler hele anparts-/aktiekapitalen. Har man benyttet sig af det det gør ikke ret mange skal det vises i en linje under egenkapitalen, hvor meget der mangler. Er aktiekapitalen kr , men der kun er indbetalt kr (minimumsindbetalingen), så skal her stå kr , som mangler, indtil det er betalt. Tilsvarende skal der være en post i aktiverne, hvor der står kr som tilgodehavende. 101

102 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Reglerne findes i ÅRL 35b. Under egenkapitalen: Henlæggelse Husk, at et IVS skal henlægge mindst 25 % af overskuddet, indtil der er en reserve, som sammen med iværksætterkapitalen (anpartskapitalen) udgør mindst kr Det skal vises på en linje for sig selv som bunden reserve til opbygning af kapitalgrundlag. ÅRL 35c. Egenkapitalopgørelse Behøver man ikke lave i regnskabsklasse B, så den kan helt undgås. Gældsforpligtelser Gæld skal vises som kortfristet eller langfristet. Kortfristet er under et år. Langfristet mere end et år. Man kan opdele under gældsforpligtelser i det, som skal betales inden for 1 år (kortfristet), inden for 5 år (langfristet) og resten. Eller man kan vælge at oplyse i note, det, som forfalder inden for 5 år hhv. efter 5 år. ÅRL 26, stk. 2. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er måske nok god skik, hvis man følger Regnskabsvejledningen, men den er ikke lovkrævet for klasse B-virksomheder. Oplysninger, der skal gives i noter (hvis relevant), og som er mest sædvanlige 102

103 Der er krav i årsregnskabsloven om, at en række oplysninger skal vises. Enten i selve resultatopgørelse/balance eller i noter, forudsat man har de emner, der skal oplyses om. Aktivering af finansieringsomkostninger Er der indregnet renteudgifter i kostprisen for aktiver, skal det oplyses for hver enkelt post. Reglerne findes i ÅRL 59. Leasing Har man indregnet leaset udstyr i balancen (som der afskrives på), som ikke er ejet af selskabet, skal det oplyses: Hvad der er tale om, og med hvilken værdi man har indregnet det i balancen. Det gælder finansiel leasing. Reglerne findes i ÅRL 60. Gæld, som forfalder efter 5 år Man skal oplyse om den del af gælden, f.eks. realkreditlån eller banklån, som forfalder efter 5 år. Nogle gør det direkte i balancen ved at dele gælden op, andre ved at oplyse om det i en note. Eventualforpligtelser Kravet om at specificere eventualforpligtelser (derunder leasing, kaution og garantier, som selskabet har stillet) er ophævet, men man skal oplyse det samlede beløb, som selskabet har som eventualforpligtelse. Hvis man er et holdingselskab, som har stillet garantier/kaution m.v. for datterselskaber (tilknyttede virksomheder), skal de forpligtelser også oplyses. Har man stillet garantier m.v. over for associerede virksomheder, skal det oplyses. Morale: Lav specifikationen, for du skal bruge tallene alligevel. 103

104 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Noten skal kun skrives, hvis man vel at mærke har de enkelte ting i regnskabet. Man behøver f.eks. ikke skrive: Der er ikke stillet sikkerhed, hvis ikke selskabet har nogen sikkerhedsstillelser. Det kan godt være, vi vælger at skrive det alligevel, for det kan give ekstra tryghed for den, som læser regnskabet, og man må gerne give flere oplysninger, end loven kræver. ÅRL 64, flere punktummer. Oplysning om kapitalandele i datterselskaber Hidtil har man skullet lave en note over ejerandele og resultat i datterselskaber og associerede virksomheder. Kravet om den note er nu forsvundet, men man skal jo stadig indarbejde værdierne i regnskabet. Tilgodehavender hos ledelsen Man skal oplyse, hvor meget selskabet har til gode, vilkårene (derunder renteprocent), og hvor meget der er tilbagebetalt i året. ÅRL 73. Reserve for opskrivninger Der skal laves note for reserve for opskrivninger, når selskabet opskriver aktiver til dagsværdi efter 41. Det kan være immaterielle eller materielle aktiver og andele i datterselskaber og associerede virksomheder. I noten skal oplyses: Værdien primo, opskrivning i året, tilbageførsel af tidligere års opskrivning, til- og afgang samt afskrivninger samt størrelse ultimo. Altså en slags anlægsnote over opskrivningen. Man skal også oplyse, hvor meget værdien ville have været, hvis ikke der var opskrevet. Dette er ikke at forveksle med ÅRL 43a for opskrivning af datterselskaber til indre værdi, hvor der ikke (længere) er krav om nogen note. 104

105 Særlige poster Som noget nyt skal selskaber oplyse om særlige poster. Det kan være f.eks. en nedskrivning af varelageret eller nedskrivning af anlægsaktiver. Altså ikke de sædvanlige afskrivninger, men hvis der sker noget særligt, så man må nedskrive. Der skal også oplyses om tilbageførsel af tidligere nedskrivninger. Man skal også oplyse om eventuelle hensættelser til retssager, f.eks. retssager, som andre har anlagt mod vores virksomhed, og man skal oplyse om omstruktureringer. Dette følger af ÅRL 67a. Gennemsnitligt antal ansatte Der skal fremover oplyses om gennemsnitligt antal ansatte. Dette følger af ÅRL 68 og kan passende gøres i noten for personaleomkostninger. 3.5 Fra årsrapport til selvangivelse Nu har vi værdiansat posterne i årsregnskabet, vi har lavet ledelsespåtegning, ledelsesberetning, noter m.v., så årsrapporten er klar, men der skal jo også laves en selvangivelse. Årsrapporten og selvangivelsen giver ikke nødvendigvis samme resultat, eller rettere: Det er meget sjældent, at overskud før skat i årsrapporten er det samme tal som den skattepligtige indkomst. Det skyldes, at skattereglerne ikke er de samme som regnskabslovgivningens regler. F.eks. omkring fradrag for repræsentation, afskrivning af driftsmidler m.v. 105

106 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Altså må årsregnskabets tal korrigeres. Permanente forskelle Der er i den forbindelse noget, som er en permanent forskel mellem årsregnskabet og den skattepligtige indkomst. Det er for eksempel, at man kun kan trække 25 % af repræsentationsudgifter fra. Det vedrører kun det ene år, hvor man har udgiften. Det vil sige, at man har trukket hele udgiften fra i årsregnskabet, men fordi man kun kan trække en del eller slet ikke noget fra på selvangivelsen, må man regulere som en permanent forskel. Midlertidige forskelle Der er også noget som er midlertidige forskelle mellem årsregnskabet og den skattepligtige indkomst. Det er for eksempel afskrivning, hvor der afskrives på én måde (lineært) i årsregnskabet, og der afskrives på en anden måde (f.eks. efter saldometoden) i den skattepligtige indkomst. Men forskellen er midlertidig, fordi slutresultatet er det samme: Nemlig at der er afskrevet 100 % på et eller andet tidspunkt. Skattereglerne er i store træk ens for personligt ejede virksomheder og for selskaber. Ud over de regler, som allerede er omtalt i denne bog, henviser vi til øvrig litteratur om det. Herunder Bogen om Fradrag udgivet på Regnskabsskolens forlag Skatten Når man har reguleret for permanente forskelle og midlertidige forskelle, får man selskabets skattepligtige indkomst, og skatten på de 22 % kan beregnes. 106

107 Det er den skat, som skal bruges i selskabets årsregnskab som beregnet skat i året. Som huskeliste over forskelle har vi denne opstilling. Den er langt fra udtømmende (så mange sider er der heller ikke plads til i bogen), men som inspiration. 107

108 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Tallene er frit opfundet til lejligheden, men bemærk, at der er nogen forskel mellem resultatet før skat i årsregnskabet og den skattepligtige indkomst, som selskabet ender med at blive beskattet af. Lektien er derfor: Man kan ikke bare tage 22 % af selskabets overskud og regne det med som skat. Enten snyder man sig selv, eller også snyder man skat Sambeskatning Hvis der kun er et selskab, er det enkelt nok, for det er selskabet, som skal betale skatten. Hvis der er flere selskaber i en koncern, f.eks. et moderselskab og et datterselskab, så er det moderselskabet, der skal betale skatten. Det er for at gøre det nemt for SKAT, så man kun har ét selskab, som man skal holde fast i, når skatten skal betales. Det selskab kaldes for administrationsselskabet. Det er altid det øverste selskab i koncernen, som er administrationsselskab. Rent praktisk betyder det, at datterselskabet skal overføre pengene til moderselskabet, der så indbetaler skatten. Pengene skal først overføres, når skatten betales. Selvangivelsesmæssigt skal både moderselskabet og datterselskabet (-erne) lave selvangivelser. Men det er kun på moderselskabets selvangivelse, at indkomsttallene for alle selskaber i sambeskatningen skal stå. 108

109 3.6. Hvornår betales selskabets skat? Selskabet er en juridisk person og indsender sin egen selvangivelse. Fristen for indsendelse er 6 måneder, og SKAT laver en beregning af skatten med det samme. Frist for selvangivelse er 6 måneder. Dog er fristen 1. august, hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar til 31. marts (og dermed kun 4 måneder, hvis den udløber i marts), og SKAT laver en beregning af skatte med det samme Indkomstår og restskat Er der restskat, så forfalder restskatten, når SKAT udsender årsopgørelse for selskabet. Det sker i oktober/november og kun i oktober/ november for det foregående indkomstår. Det kan være lidt kringlet, for indkomstår og regnskabsår er ikke det samme. Har man et selskab, som slutter regnskab pr. 31/ , så skal man selvangive inden 30/6 2017, og indkomståret er Altså samme periode som regnskabsåret. Årsopgørelsen kommer så i oktober/november 2017, og restskatten forfalder på det tidspunkt. Vær opmærksom på, at årsopgørelsen ikke kommer på papir, men kun i e-boks. Med restskatten er der et rentetillæg, som hvert år fastsættes. Det var i 2016 på 4,6 %, som ikke kan trækkes fra som renteudgift. Til gengæld får man ca. 10 måneders kredit på skattegælden, nemlig fra 31/ til oktober

110 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Forskudt indkomstår Hvis man derimod har forskudt indkomstår og f.eks. slutter regnskabsåret pr. 30/6 2016, så skal man indsende selvangivelse senest 31/ , og indkomståret er også her Men årsopgørelsen kommer alligevel først i oktober/november På den måde får man altså ikke bare 10 måneders kredit på skatten, men 16 måneder, nemlig fra 30/ til oktober Procenttillægget er det samme, uanset om man skylder skatten i 10 måneder eller 16 måneder. Her ligger altså en lille fordel ved at have forskudt regnskabsår i stedet for kalenderåret Acontoskat Ligesom personer skal betale forskudsskat, så skal selskaber også betale forskudsskat. Det sker normalt to gange om året, nemlig i marts og november måned. Derudover kan man betale frivillig acontoskat, hvis man beregner, at skatten bliver højere end det tal, som SKAT har anslået. Det gør man enten med betalingen i marts eller betalingen i november. Man indberetter simpelthen, at man gerne vil betale lidt mere. Indbetaler man ekstra frivilligt i marts, tæller pengene 100 % med i skatten. Indbetaler man frivilligt i november, trækker SKAT et gebyr, 110

111 som i 2016 var på 0,7 % af beløbet. Indbetaler man kr frivilligt i november, tæller de altså kun som kr , når årsopgørelsen laves. Eller man kan bruge den nye mulighed: Frivillig indbetaling inden februar året efter. Der trækkes også 0,7 % i gebyr, men det er jo stadig billigere end at betale 4,6 % i rente af restskatten. Så har man penge på bankbogen til ingenting eller næsten ingenting i rente, kan det måske betale sig at indbetale frivillig acontoskat. Forskudt regnskabsår en fordel Så er der den finte, at har man forskudt regnskabsår, kan man faktisk nå at betale det hele inden for samme regnskabsår. Slutter regnskabsåret pr. 30/6 2017, så kommer årsopgørelsen jo først i oktober Men man kan nå at indbetale frivillig acontoskat pr. 20. november 2017 og der afregne resten af skatten, hvis man har betalt for lidt aconto. Om det er en fordel, afhænger af mange parametre: Rente på bank/ kassekredit, behov for likviditet m.v., men det er i hvert fald en vurdering værd fra år til år. Fordelen ved forskudt regnskabsår her er, at man har godt 4 måneder til at beregne skatten. Ved kalenderårsregnskab har man kun 1 måned (fra 31/12 til 1/2) til den samme beregning. 111

112 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister 3.7 Tidsfrister og indberetning Reglerne for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen findes i Indsendelsesbekendtgørelse (senest nr af 8/9 2015). Her nævner vi de vigtigste Tidsfrister for årsrapporten Fristen for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen for alle selskaber i klasse B (og klasse C) er, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Slutter man regnskabsår den 31/3, så regnes fristen 5 måneder fra den dato og er således 31/8. De 5 måneder er præcis fem måneder og ikke f.eks. med morgenposten mandag morgen, hvis fristen udløber en søndag. Der gives ikke udsættelse med tidsfristen, ud over nogle ganske få særlige tilfælde, bl.a. hvis selskabet er under rekonstruktion. Jamen, man kan altid få udsættelse på grund af sygdom, hører vi fra tid til anden. Der findes en række afgørelser på, at det er ikke korrekt. Vi skal ikke afvise, at det er sket eller kan ske, men holdningen fra Erhvervsstyrelsen er, at man har 5 måneder til at lave arbejdet i, så det, at man selv eller måske revisor brækker benet 14 dage før indsendelsesfristen, er ikke grund til udsættelse. Der har været tid nok. Man kan med rimelighed tilføje, at der normalt er ret godt tryk på med udarbejdelse af regnskaber lige op til 31/5, så der er ingen grund til at vente. 112

113 3.7.2 Hvordan indberettes årsrapporten Regnskaber skal i dag indberettes elektronisk. Erhvervsstyrelsen modtager ikke regnskaber på papir. Man skal derfor ind på virk.dk at indberette. Det kan enten ske ved indtastning i det system, som hedder Regnskab 2.0. Eller det kan ske ved indberetning af en xbrl-fil til styrelsens system. Regnskab 2.0 har den fordel, at man får et færdigt regnskab, som kan underskrives af ledelse og dirigent, hvorefter man kan godkende indberetningen. Bruger man xbrl-systemet, skal man ud over den elektroniske fil også indberette en pdf-fil af årsregnskabet med underskrifter. Xbrl-løsningen kræver, at man bruger et system, som kan håndtere det. Det har de fleste revisionsvirksomheder og nogle rådgivere, men et sådant system koster penge i sig selv Underskrifter Skal jeg underskrive mit regnskab? Ja, det er god stil, at man underskriver det regnskab, som man selv har været med til at aflægge, så det skal man. I forhold til Erhvervsstyrelsen er det dog ikke nødvendigt. Det er derimod den, som er dirigent på generalforsamlingen, der hænger på de formelle forpligtelser. Dirigenten skal sørge for at have et underskrevet regnskab, så når man skal indberette til Erhvervsstyrelsen, er det tilstrækkeligt, at det eksemplar, man sidder med i hånden, er underskrevet af dirigenten. 113

114 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Hvem kan være dirigent? Hvem kan så være dirigent? Det kan i princippet alle. I små firmaer er det typisk direktøren (ejeren), som også er dirigent. I større firmaer er der måske en advokat i bestyrelsen, som er dirigent. Eller et familiemedlem, som er dirigent på generalforsamlingen. Blot skal man sikre sig, at vedkommende kender til opgaven og det ansvar, man har som dirigent, for at alt går rigtigt til og er iflg. selskabets egne vedtægter. Kan revisor være dirigent? Nej, hvis revisor har skrevet en erklæring med sikkerhed (revision, udvidet gennemgang eller review), så kan selskabets revisor ikke være dirigent. Det er en sammenblanding af rollerne som dels dirigent og dels selskabets revisor. Bl.a. fordi generalforsamlingen jo skal tage stilling til, om regnskabet (næste år) skal revideres, og hvem der skal være revisor. Man kan jo ikke være med til at vælge sig selv. I regnskaber, hvor revisor har skrevet en erklæring om regnskabsmæssig assistance, er der ikke samme konflikt, så der kan revisor strengt taget godt være dirigent. Medmindre der er forslag om revision/valg af revisor på dagsordenen. Det kan lyde meget formelt alt sammen, men det er nemmest helt at undgå de konflikter, ved at selskabets revisor bare er revisor og ikke også dirigent på generalforsamlingen Tidsfrister for selvangivelsen Tidsfristen for selvangivelsen styres af Skattekontrollovens 4 og siger i al enkelthed, at selvangivelsesfristen er 6 måneder efter 114

115 indkomstårets udløb. Det vil sige, at hvor man har 5 måneder til at indsende årsrapporten, så har man 6 måneder til at indsende selvangivelsen. Der er så lige den undtagelse, at hvis man slutter regnskabsår mellem 1. februar og 31. marts, så skal selvangivelsen være indsendt senest 1. august. Har selskabet f.eks. statusdag den 31. marts, har man reelt kun 4 måneder til at indsende selvangivelsen. Ikke at det skal være et selvstændigt argument for ikke at slutte regnskabsår pr. 31/3, men man skal lige notere det i kalenderen, så der ikke kommer en dummebøde (se afsnit 3.8.) for at indgive selvangivelsen for sent. I modsætning til indsendelse af årsrapporten, så er der dog to små forskelle. For det første gælder det, at hvis fristen udløber en fredag eller lørdag, så man har frem til den følgende søndag til at indberette selvangivelse. Det vil i realiteten sige frem til mandag morgen kl I Erhvervsstyrelsens system falder guillotinen ved midnat. For det andet, så kan man få henstand med selvangivelsesfristen hvis særlige omstændigheder taler herfor, som det hedder i SKL 4, stk. 3. Det vil i praksis sige skatteyderens sygdom, eller hvis man ikke kan indsamle de nødvendige oplysninger, f.eks. fra udlandet. Lad os dog med det samme sige, at det gælder også her: Almindelig langsommelighed og sløvsind med at gøre regnskabet færdigt, begrunder ikke udsættelse, heller ikke selvom man brækker benet 14 dage før fristen udløber. 115

116 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Selvangivelsen indsendes (indtastes) elektronisk, og når man har indtastet, laver SKAT i samme sekund en beregning af skatten, så man kan se, om man selv har regnet rigtigt Hvis man kommer for sent Hvis man overskrider de tidsfrister, som er nævnt i afsnit 3.6., så koster det bøder. Lidt forskelligt, alt efter om det er Erhvervsstyrelsen eller SKAT, som udsteder bøden, men der kan naturligvis også være andre og mere alvorlige konsekvenser, hvis man slet ikke indsender regnskab Hvad koster det at misse datoen for årsrapporten? I forhold til Erhvervsstyrelsen koster det bøder til selskabets ledelse. Hvert medlem af selskabets ledelse får en bøde for hver måned, man indsender for sent. Først får man dog et påkravsbrev (i virksomhedens e-boks) med to tidsfrister. Brevet kommer typisk inden for 14 dage efter, at indsendelsesfristen er udløbet. I det brev får man en frist på 8 dage til at indberette. Indberetter man inden for de 8 dage, slipper man for bøde. Derudover får man en absolut sidste frist for indsendelse af regnskabet. Overskrider man den frist, så koster det kr. 500 pr. påbegyndt medlem, kr i alt pr. påbegyndt måned nr. 2. og kr i alt pr. påbegyndt måned nr

117 Det er ledelsen personligt, som skal betale, og der er selvsagt ikke fradrag for det. Et eksempel: Skal man indberette årsrapport pr. 31/5, men først får indsendt den 2/6, så koster det altså kr pr. direktør og pr. bestyrelsesmedlem Hvis man slet ikke indsender årsrapport Det er straks værre. Årsagerne til, at man slet ikke får indsendt, kan være mange, men falder som regel i to kategorier: 1. Man har glemt det, og man har måske ikke set huskebrevene fra Erhvervsstyrelsen, fordi man ikke har set i selskabets e-boks. Ja, det lyder banalt, og det er det også, men i virkelighedens verden er der mange direktører i små selskaber, eller holdingselskaber, der ikke lige får ordnet det med NemID til selskabet og derfor ikke får set i e-boks. 2. Der er problemer i selskabet. Enten rent praktisk med at få lavet et regnskab, eller man kan ikke komme i kontakt med bogholder, eller man trækker den lige lidt, fordi økonomien er dårlig, og det vil man nødig vise omverdenen. Uanset årsag vil der ske det, at Erhvervsstyrelsen anviser en sidste frist for indsendelse. Den står i det brev, som man får kort tid efter, at de har konstateret, at der ikke er indberettet. Fristen er normalt på 4 uger til at indsende. Skal du indsende regnskab pr. 31/5, men har glemt det, så får du måske huskebrevet i e-boks den 10/6 med en frist som hedder den 10/7. 117

118 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Er regnskabet ikke indsendt inden den 10/7, vil Erhvervsstyrelsen uden videre oversende selskabet til Skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten) til tvangsopløsning. Altså selskabet lukkes. Uden videre. Færdig. Brevet fra Skifteretten kommer på papir med fysisk post! Genoptagelse af selskabet Heldigvis kan man søge om nåde. Senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har oversendt til Skifteretten, og inden Skifteretten har behandlet sagen, kan man bede Erhvervsstyrelsen om at lade selskabet køre videre. Det kaldes en genoptagelse. En genoptagelse kræver som hovedregel: 1. At man laver selskabets regnskab. 2. At man dokumenterer (ved en revisorerklæring), at man har anparts-/aktiekapitalen intakt, den dag man genoptager. Skal der f.eks. være kr i anpartskapital, så skal de være til stede, når man søger om at fortsætte selskabet. Det betyder i praksis, at man skal have bogføring up to date, og at der skal en godkendt revisor ind over. 3. At man skal anmelde selskabet, som var det nystiftet (direktør, adresse m.v.). Det koster med andre ord penge, men kan i langt de fleste tilfælde lade sig gøre, i hvert fald hvis man bare har glemt fristen. Likvidation Kan man af den ene eller anden grund ikke genoptage, så bliver selskabet likvideret. Typisk ved at Skifteretten beder en kurator (advokat) lukke selskabet ved konkurs eller likvidation. Kurator 118

119 kan også gennemføre en genoptagelse, men så er det straks en langt dyrere løsning, for der er naturligvis flere omkostninger på, desto længere man er i forløbet Hvad koster det at misse datoen for selvangivelse? Misser man indsendelse af selskabets selvangivelse, så gives selskabet et skattetillæg på kr. 200 pr. dag, man overskrider fristen. Dog maksimalt kr For personer gælder, at bøden er kr. 100 pr. dag og maksimalt kr Pengene opkræves sammen med årsopgørelsen som en del af skatten. Der er ikke fradrag for bøden Hvis man slet ikke indsender selvangivelsen Så vil SKAT taksere en indkomst, dvs. SKAT vil lave et kvalificeret gæt på, hvad indkomsten nok er, og selskabet/personen bliver beskattet af det beløb. Først får man dog breve om, at der skal selvangives. Hvis så SKAT har gættet for lavt, er det så OK? Nej, alle, såvel personer som selskaber, har pligt til at oplyse de rigtige beløb. Selvom man måske synes, at den takserede indkomst er OK, så skal man stadig oplyse de rigtige tal. Alt andet er strafbart. Det følger af SKL 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet skal [ ] selvangive sin indkomst. Længere er den ikke. 119

120 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister 3.9 Løn og udbytte til ejeren Ud over alt det formelle med årsregnskab og selskabsselvangivelse, er der spørgsmålet om selskabets snitflade mod ejeren. Når man driver enkeltmandsvirksomhed, er nogle ting lette. Bruger man f.eks. virksomhedens telefon til både virksomhedsbrug og privat brug, så skal man beskattes af privat andel. Sådan er det også, når man driver virksomhed i selskabsform, men bare på en anden måde. Der er også spørgsmålet: Hvad er egentlig mest hensigtsmæssigt? At få løn eller aktionærlånaktieudbytte? Endelig er der også nogle formelle krav, man som ejer skal huske. Dem vil vi kort omtale i dette kapitel Udbytte eller løn? Du ejer dit eget selskab, og du er selv ansat i dit eget selskab. Du er dermed lønmodtager og skal beskattes som lønmodtager med træk af AM-bidrag og A-skat, men er det mest fordel agtigt at få penge ud fra selskabet som løn eller som udbytte af anparter/aktier? Når man ser bort fra alt det, som kan gøres med pensioner for at få skatten her i landet ned, så er det billigste skattemæssigt at gøre to ting. 1. Dels få løn op til topskattegrænsen. Topskattegrænsen ligger på kr i år Det svarer til en bruttoløn inkl. AM-bidrag på kr Billigere kan det ikke gøres skattemæssigt inden for kongeriget, så tjener selskabet penge nok til, 120

121 at du kan få en løn i den størrelsesorden, bør du gøre det. Løn over topskattegrænsen beskattes reelt med ca. 56 %, lidt afhængigt af hvad kommuneskatten er lokalt. 2. Udbytte beskattes som aktieindkomst i flg. ABL (aktieavancebeskatningsloven), og der gælder to skattesatser. Dels en skattesats på 27 % af de første kr (2017), dels 42 % af alt derover. Kommer man op at betale 42 % i udbytteskat, svarer det reelt til, at man svarer topskat, for man skal huske at udbytte jo udloddes, efter at selskabet først har betalt 22 % i skat. Derfor svarer skatten af udbytte over kr reelt til at blive beskattet i topskat med 56 %. Er man gift, gælder det dobbelte bundfradrag. Men husk, at det gælder alle former for aktionærlånaktieudbytte, så har man udbytte på andre aktier, f.eks. børsnoterede, så tæller de med, når man beregner skatten. Når udbytte udbetales, skal selskabet trække 27 % af beløbet og indbetale til SKAT. Også selvom der trækkes mere ud end til de 27 %, så skal selskabet stadig kun trække 27 % skat aconto. Resten betaler man over årsopgørelsen. Summasummarum er, at en løn på kr og et udbytte på kr er den billigste måde at trække penge ud af selskabet på hvis man er single, ikke har anden indkomst og andre aktionærlånaktieudbytter. 121

122 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister Lønnen skal man have i løbet af året. Aktieudbytte besluttes normalt, når regnskabet er kendt, dvs. året efter, men man kan også udlodde ekstraordinært udbytte. Det vil vi ikke komme nærmere ind på her. Bogføringen af udbytte sker i resultatdisponeringen, og udbyttet krediteres under egenkapitalen. Når udbyttet udbetales, debiteres udbyttekontoen, og bank krediteres. Når skatten betales: debet udbyttekontoen og kredit skat. Lad os afslutningsvis bemærke, at visse personlige ydelser, bl.a. for folkepensionister, jo er afhængige af indkomst. I sådanne tilfælde kan man overveje, om det er bedre at få mere udbytte og mindre løn, fordi man så f.eks. ikke beskæres i ydelsestillæg, men det er en ganske anden sag Personalegoder Så er der alle de andre ting: Fri telefon, fri bil, fri avis, frit bredbåndsabonnement m.v. Her gælder reglerne for lønmodtagere, der er ansat i deres eget selskab, ligesom for alle andre lønmodtagere. Bare lidt mere skarpt. Udgangspunktet er, at man skal beskattes løbende. Har man fri telefon via sit eget selskab, skal man derfor beskattes hver måned med 1/12 af taksten for fri telefon, som er kr (både i 2016 og 2017). Det samme gælder fri bil, hvor der skal beregnes indkomst efter de kendte regler. 122

123 Internetforbindelse er skattefri for lønmodtageren, når netforbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk, så det er også efter helt normale regler, og sådan er det hele vejen igennem. Men du har en tungere bevisbyrde at løfte, når det både er dig, som ejer selskabet, får løn fra selskabet og kan bestemme, hvilke personalegoder du skal have. Du har jo bestemmende indflydelse. Derfor skal man også som ejer af et selskab sørge for at adskille virksomheden og privatøkonomien fuldstændig. Husk, at det, man beskatter, er ikke den faktiske benyttelse, men derimod formodningen om muligheden for at benytte en given ting, f.eks. en bil. Har selskabet købt en personbil, som bruges i virksomheden, ja, så skal du stille med særligt gode argumenter for, at du ikke skal beskattes. Det er ikke nok, at du har en privat bil selv, men du kan f.eks. føre en kørebog over bilens kørsel, som dokumenterer, at du ikke kører i bilen privat. Man kan i den forbindelse også lave en fraskrivelseserklæring, hvor man skriver under på, at man ikke bruger selskabets bil. Det er rettidig omhu, men det er jo ikke dokumentation, så vil man være sikker på at undgå beskatning, så er kørebog/gps-tracker en god idé Formelle krav Som ansat i dit eget selskab er du reelt ansat som direktør. Det vil sige uden ret mange af de rettigheder, som funktionærer i almindelighed har, f.eks. opsigelsesvarsel, arbejdstid m.v. Gad vide, hvor 123

124 3. Årsregnskabet, skat og tidsfrister mange selskabsejere der arbejder 37 timer om ugen eller under. Næppe mange. Men du har dog ret til løn og feriepenge. Det, som er pointen i dette afsluttende afsnit, er: Du skal have en ansættelseskontrakt ligesom alle andre ansatte. Ansættelseskontrakten er dokumentationen på, hvilken løn du skal have, og at selskabet har fradrag for den. Hvis der er bestemmelser om bonus, skal det også stå i ansættelseskontrakten. Det vil jo være ærgerligt at stå i januar og finde ud af, at der var plads til bonus i lønnen fra året før, og så ikke kunne tage den bonus med i regnskabet, fordi det ikke var aftalt forud. Altså: Lav en ansættelseskontrakt, f.eks. med bestemmelser om, at der kan gives bonus, hvis overskuddet er mere end XX kroner, eller lignende vilkår. Er der aftaler om fri telefon, sundhedsordninger, fri bil, rejsegodtgørelse m.v., bør det også samles sammen i ansættelseskontrakten. 124

125 4. Status og værdiansættelse 4. Status og værdiansættelse Nogle siger balance, andre siger status, som måske lyder lidt mere altmodisch, men det handler om det samme: Virksomhedens aktiver og passiver. Men hvad er værdien, og hvordan gøres aktiver og passiver op til regnskabet? Er det bare det tal, som står i bogføringen? Svaret er (naturligvis) ofte nej. Der skal foretages en vurdering, og værdien skal indregnes i regnskabet som årsregnskabsloven eller skattelovgivningen kræver det. I dette kapitel vil vi særligt skrive om de aktiver og passiver, som indgår i virksomhedens balance. Kapitlet vil være inddelt efter, hvilken slags aktiv eller forpligtelse (gæld), der er tale om, og vi vil opdele de enkelte underafsnit i, hvordan man gør efter årsregnskabsloven og efter skattelovgivningen. 4.1 Realitetstjek Der er en amerikansk film, hvor man viser en vejrmand på TV, mens han står og taler om, hvor fint vejret skal blive i morgen: Sol, skyfri himmel og høje temperaturer. Lige til en strandtur. I næste klip ser man samme mand sidde i sin bil dagen efter, og ja, rigtigt gættet: Regnen står ned i stænger. Realiteten var noget helt andet, end man gik og regnede med. 125

126 4. Status og værdiansættelse På samme måde er det med regnskab. Der kan være alle mulige gode intentioner og gode forestillinger om, hvad vores aktiver er værd, men til det at lave regnskab hører, at man laver et godt og grundigt realitetstjek. Er man nu sikker på, at de debitorer, der står i regnskabet, som lover, at de nok skal betale, rent faktisk også er det værd, som der står? Er du nu sikker på at den Scania Vabis 111 fra 1966, som står ude i garagen, stadig er de penge værd, som står i regnskabet? Hvordan ser virkeligheden ud? Primoafstemning Ethvert godt byggeri starter med et ordentligt fundament. Det gælder også regnskaber. I regnskabsmæssig forstand er fundamentet primotallene, nemlig de tal, vi startede med fra sidste år. En afstemning af primobalancen består i at tjekke, at de tal, vi starter med 1/1, er de samme, som de tal, vi sluttede med 31/12 sidste år (hvis regnskabsåret slutter 31/12). Banalt, vil nogle sige. Ja. Men det er vigtigt, og desværre ser vi i rigtig mange bogføringer, at primotallene ikke stemmer. Måske fordi man ikke har haft tid til at lave efterposteringer eller afstemme primo. Men den tid, der er sparet engang, kommer dyrt at stå nu, hvor regnskabet bliver forkert, og man alligevel skal i gang med primoafstemning. Morale: Sørg altid for, at primotallene er afstemt og passer. Ikke bare noget af det, men det hele. 126

127 4.1.2 Lovgivningens krav til realitetstjek Årsregnskabsloven har mange anvisninger på, hvordan værdier skal gøres op. Det kommer vi ind på i det følgende, men den første og væsentligste regel findes i ÅRL 11 om det retvisende billede. Det hedder i loven: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Paragraf 11 er en generalklausul, som gælder for hele loven, og basalt set står der, at regnskabet skal give et ret og rimeligt billede af virksomheden. Der er ikke noget, vi må glemme eller overse i regnskabet, og der er ikke noget, som må vurderes enten for højt eller for lavt eller for forsigtigt i regnskabet. I begrebet retvisende billede ligger også, at hvis årsregnskabslovens regler ikke helt passer på virksomheden, har man lov at lave en anden vurdering. Men pas på med det, for det er meget sjældent set i praksis. At årsregnskabet giver et retvisende billede, kræver at følgende grundlæggende forudsætninger er i orden: 1. Klarhed. Årsrapporten skal være overskuelig og klar. Ikke rodet opstillet og overskuelig. 2. Substans. Man skal vise realiteter mere end formaliteter. Støder de to ting sammen, er det vigtigere, at man viser det reelle indhold. 127

128 4. Status og værdiansættelse 3. Væsentlighed. Alt relevant skal fremgå af årsrapporten, så medmindre noget er helt ubetydeligt for regnskabet, skal det indgå. Man kan ikke udelade oplysninger, som er vigtige. 4. Going concern (fortsat drift). Et regnskab skal aflægges under forudsætning om fortsat drift. Det betyder, at man regner med, at virksomheden også eksisterer næste år, og i hvert fald 12 måneder efter, at regnskabsåret slutter. Dvs. virksomheden fortsætter med at tjene penge på sin aktivitet. Hvis ikke, man regner med det, så skal årsregnskabet opstilles på en anden måde, nemlig til realisationsværdi: Det, som vi kan få for vores ting her og nu, hvilket typisk er meget mindre. 5. Neutralitet. Alle ændringer i værdier skal vises, uanset om der er positiv effekt eller negativ effekt. 6. Man kan ikke udelade noget, bare fordi det måske giver et minus i resultatet. 7. Periodisering. Alt skal indregnes, når begivenheden indtræffer, uanset hvornår man betaler. Dvs. har man forudbetalt f.eks. forsikring for næste år, så skal den del af udgiften, der vedrører næste år, med i næste års regnskab og ikke trækkes fra i år. 8. Konsistens. Det betyder, at man bruger samme metoder for beregning og måling fra år til år. Skifter man, skal det omtales i anvendt regnskabspraksis. 9. Bruttoværdi: Alt skal opgøres brutto. Man må ikke bare modregne køb og salg og så nøjes med at skrive nettobeløbet. Hver regnskabspost skal stå for sig selv. 128

129 10. Formel kontinuitet. Helt enkelt: Dette års primotal skal være identiske med sidste års ultimotal. Kører man kalenderår: Tallene den 1/1 skal være de samme som sidste års den 31/12. Ellers kommer man jo til at regne forkert. 11. Reel kontinuitet: Regnskabsårets længde, opstillingsmetode, indregningsmetoder m.v. kan ikke bare ændres fra år til år, for man skal kunne sammenligne de enkelte år med hinanden. 12. Det er en ordentlig dyne af krav, men logiske krav og ikke vanskelige at opfylde Vores eget realitetstjek brug den sunde fornuft Ud over alle de krav, som årsregnskabsloven stiller, så er der en ting, man altid skal have med i overvejelsen, nemlig almindelig sund fornuft. Man kan godt blive overvældet af paragraffer og regler til indregning, og hvordan tallene skal stilles op, men husk den sunde fornuft. Det kan godt være, man da man købte mejetærskeren valgte at afskrive over 10 år, og så tænker man ikke mere over det. Men hvis den allerede efter 4-5 år er begyndt at se temmelig slidt ud og er dyr i reparationer, så er det almindelig sund fornuft at tænke: Mon jeg skal afskrive hurtigere, for den holder vist ikke 10 år i alt? Så skal du ændre afskrivningsperioden. 129

130 4. Status og værdiansættelse 4.2 Immaterielle anlægsaktiver At noget er immaterielt, betyder i flg. Den danske ordbog, at det ikke har konkret form eller substans og derfor ikke kan måles eller vejes. I almindeligt sprog: Alt det, som man ikke kan tage op at røre ved. Typisk er der tale om en virksomheds goodwill, nøglepenge betalt ved overtagelse af et lejemål eller patenter og licenser. Det kan også være udviklingsomkostninger, man har, til at udvikle et bestemt produkt eller noget software. Ofte er en virksomheds største immaterielle aktiv, det, som sidder i hovedet på de ansatte, men det kan man til gengæld ikke værdiansætte i årsregnskabsloven, for virksomheden ejer jo ikke de ansatte. Årsregnskabslovens regler Reglerne om værdiansættelse af immaterielle anlægsaktiver findes i årsregnskabslovens og for udviklingsprojekters vedkommende i 83. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over aktivets brugstid i lige store beløb over et antal år. Det vil sige, har man købt aktivet den 1/12 og slutter regnskabsår den 31/12, så er det kun 1 måneds afskrivning det første år. Til gengæld får man 11 måneders afskrivning det sidste år, man skal afskrive i. Her omtales de væsentligste former Goodwill Goodwill skal indregnes til kostpris. Det er den pris, man har betalt, 130

131 med tillæg af omkostninger, som er betalt for at købe goodwill. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes. Det, at virksomheden f.eks. har oparbejdet et godt navn/brand, kan godt have værdi, hvis man sælger virksomheden, men den værdi kan ikke bruges i årsregnskabet. Goodwill skal altid afskrives over den forventede brugstid/levetid for goodwill. I gamle dage var afskrivningsperioden maksimeret til 20 år. Det gælder ikke mere, men man skal til gengæld begrunde det, hvis man afskriver over en lang periode. I princippet kan man afskrive over f.eks. 50 år, hvis man mener, at aktivet har værdi i 50 år, og kan begrunde det. Afskrivning af goodwill skal altid begrundes. Kan man ikke begrunde en længere brugstid end 10 år, så skal man afskrive over 10 år. Årsregnskabsloven siger dog, at det må være undtagelsen, at man ikke kan vurdere, hvor lang tid der skal afskrives over. Køber man et brand som Coca Cola eller Harley Davidson, kan det nok begrunde en lang afskrivning, men i mange sammenhænge er 10 år faktisk pænt lang tid i vore dage. Tænk f.eks. på den goodwill, der utvivlsomt lå i firmaet Kodak, før digitalkameraet blæste dem af banen i løbet af meget få år. Der er heller ikke længere meget goodwill i en produktion af telefaxer eller drejeskivetelefoner. Nuvel, har man f.eks. givet kr for goodwill ved køb af en anden virksomhed, så er afskrivningen: Kr / 10 år = kr pr. år Nøglepenge Penge, som man betaler for at overtage et lejemål, skal afskrives over lejekontraktens løbetid, altså den periode, man har brugsret til 131

132 4. Status og værdiansættelse lejemålet. Er lejekontrakten uopsigelig, er det straks vanskeligere, og her må man gå ud fra, at der skal afskrives over 10 år Patenter Et købt patent eller omkostninger til et patent, man har aktiveret, afskrives over patentets løbetid. Er løbetiden 10 år, så skal afskrivningsperioden også være 10 år Udviklingsomkostninger Omkostninger, som virksomheden har opsamlet over en periode for at lave et stykke software eller et nyt produkt m.v., skal aktiveres og afskrives. Også her er det kostprisen, som skal føres i virksomhedens balance, men kostprisen er ikke bare, at man har købt noget af en anden virksomhed. Det kan være køb fra underleverandører, f.eks. programmører, men det kan også være løn og personaleomkostninger i egen virksomhed, advokatomkostninger i forbindelse med at sikre sig rettigheder m.v. Denne værdi skal afskrives over den forventede brugstid. Hvor lang er så brugstiden? I vurderingen af det indgår, hvad vi skal anvende produktet til, hvor længe vi antager, det lever (kan sælges), hvor langt fremme i skoene teknologien er, og hvad konkurrenterne kan tilbyde (vil de udkonkurrere vores produkt inden for kort tid). Laver man udvikling på et computerspil, og vi regner med, at det kan sælges i 3 år så har konkurrenterne (eller vi selv) lavet nye og bedre versioner så er afskrivningsperioden 3 år. Aktivering skal krediteres under egenkapitalen ÅRL 83, stk

133 Salgs-, administrations- og andre faste omkostninger kan ikke indregnes som en del af værdien. Hvis vi tager udviklingsomkostninger med som et aktiv, der afskrives, så skal et tilsvarende beløb regnes med under egenkapitalen som Reserve for udviklingsomkostninger. Hvis man bare debiterer udviklingsomkostningerne og krediterer i resultatopgørelsen, så bliver resultatet jo tilsvarende bedre (fordi der er færre udgifter, som trækkes fra). Det er ikke meningen, derfor skal en del af det forbedrede resultat, nemlig det beløb, man har aktiveret, krediteres på sin egen linje under egenkapitalen, så det ikke bare bliver overskud. ÅRL 83, stk. 2. Vælger man at aktivere udviklingsomkostninger, så er det et tilvalg af reglerne efter regnskabsklasse C, og det skal skrives i anvendt regnskabspraksis, at man har aflagt årsregnskabet efter reglerne for regnskabsklasse B med tilvalg af elementer fra regnskabsklasse C. Efterhånden som man afskriver på omkostningerne, skal man huske at bogføre et beløb, som svarer til afskrivningen, i debet: Reserve for udviklingsomkostninger, og i kredit: Resultatopgørelsen. Så bliver reserven over tid nulstillet igen Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver Hvis aktivet ikke længere har den værdi, vi regnede med og har afskrevet os ned til, så skal aktivet nedskrives. Det kan f.eks. være, vi har købt et patent ved købet af en telefonfabrik og er i gang med at afskrive goodwill over 10 år. Men efter 5 år viser det sig, at telefoner af det mærke, fabrikken producerer, sælger langt dårligere end forventet, og derfor er patentet selvklart mindre værd. 133

134 4. Status og værdiansættelse Så skal værdien nedskrives til genindvindingsværdien. Genindvindingsværdi er den værdi, man regner med at kunne få ved at sælge sit aktiv, minus forventede omkostninger til salg. Altså det, man netto står med i hånden bagefter. Hvis vi har givet kr for patentet og har afskrevet i 5 år, så er der kr tilbage i værdi. En potentiel køber ventes at ville give kr for patentet, men vi skal betale omkostninger på kr for at sælge, så vi står kun med kr i hånden. Altså skal patentet nedskrives fra kr til kr Tabet er kr kr = kr Tabet bogføres som tab i resultatopgørelsen. Hvis begrundelsen for nedskrivningen bortfalder telefonerne begynder f.eks. at sælge voldsomt godt igen så skal nedskrivningen tilbageføres. Det gælder dog specifikt jf. ÅRL ikke goodwill. Har man én gang nedskrevet på goodwill, kan man ikke føre den nedskrivning tilbage igen Ændring af afskrivningsperiode og scrapværdi Se under kapitel 4.3, hvor det er beskrevet udførligt. Bemærk dog, at der sjældent er nogen scrapværdi på immaterielle anlægsaktiver. Når patentet er udløbet, er det jo udløbet, så det har ikke nogen værdi bagefter, og derfor er scrapværdien ofte bare nul. Dagsværdi Se under kapitel , hvor det er beskrevet. 134

135 De skattemæssige regler Goodwill Købt goodwill skal afskrives over min. 7 år. Det vil sige med op til 1/7 hvert kalenderår. Basta. Til gengæld er der ikke noget med periodisering. Har man købt goodwill den 1/12, kan man fuldt ud afskrive 1/7 af beløbet første år. Man kan ikke afskrive i det år, hvor man sælger goodwill. AL 40. Goodwill fra virksomhedsomdannelse Hvis man har beregnet goodwill som følge af en skattefri virksomhedsomdannelse, så skal den goodwill afskrives helt normalt i selskabet jf. årsregnskabsloven, for det er jo en værdi, man afskriver på. Men der er ikke nogen skattemæssig afskrivning. Logikken er, at der jo heller ikke er nogen, som har betalt skat af goodwill, fordi omdannelsen netop var skattefri. Goodwill i et selskab som følge af skattefri virksomhedsomdannelse kan derfor ikke afskrives Patenter, rettigheder, nøglepenge og kontrakter Også her skal afskrives med op til 1/7 hvert kalenderår efter samme metode som for goodwill Forsknings- og forsøgsudgifter Der gælder særlige skattemæssige regler for afskrivning af forsknings- og forsøgsudgifter. Her kan man fratrække udgifterne fuldt ud i det første år eller afskrive over 4 år med lige store beløb hvert år. Der er også mulighed for skattekredit på forsknings- og udviklingsaktiviteter jf. LL 8X, hvor man kan søge om at få skatteværdien af underskud, som stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter, udbetalt. Dvs. har man underskud og dermed ikke glæde af at få fradrag for 135

136 4. Status og værdiansættelse udgifterne, kan man i stedet få beløbet udbetalt. Dog maksimalt kr. 25 mio. årligt Kontantomregning Bemærk, at der i skattelovgivningen er tale om kontantomregnede værdier. Har man købt goodwill ved at betale med et pantebrev, så skal det pantebrev kursvurderes. Er kursen 90, kan man kun afskrive på 90 % af det beløb, der er købt goodwill for. 4.3 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver er alt det, vi kan se, røre ved og håndtere. Det er den form for aktiver, vi kender bedst og nok har lettest ved at vurdere. Ikke desto mindre giver også værdiansættelse og afskrivning udfordringer. Årsregnskabslovens regler Maskiner, inventar m.v. Først må man opdele i det, som er ejendomme, og det, som er alt andet end ejendomme. For ejendomme gælder en mulighed for at bruge særlige regler, og det beskrives i et senere afsnit i dette kapitel. Først vil vi behandle alt andet, typisk maskiner, biler, inventar osv. Kostpris Reglerne for materielle anlægsaktiver findes også i Materielle anlægsaktiver skal indregnes til kostpris, dvs. købsprisen plus eventuelle omkostninger til at få maskinen hjem og tilsluttet, så den er klar til produktion. 136

137 Er det en bil man køber, så er det købsprisen plus leveringsomkostninger plus registreringsafgift og omkostninger til at få skruet nummerpladen på. Efterfølgende omkostninger Hvis man, dagen efter at bilen er leveret, beslutter sig for at hælde sprinklervæske på, så er den ikke en del af bilens pris, men en normal driftsomkostning. Kostpris, hvis man selv bygger Hvis man selv fremstiller de maskiner, man skal bruge i produktionen, så udgøres kostprisen af råmaterialerne til at bygge maskinen med plus de løn-/personaleomkostninger, som er brugt til at bygge maskinen. Det er de direkte omkostninger, som bruges, for at bygge maskinen. Man skal dog ikke være dyrere, end det ville koste at købe en tilsvarende maskine. Virksomheden kan derfor ikke afskrive på, at man lader flere mand arbejde på at bygge en maskine til en langt højere pris, end den kunne være købt til ude i byen. Indirekte produktionsomkostninger Ud over en kostpris, kan der være indirekte produktionsomkostninger. Det er en andel af administrationsomkostninger brugt til at bygge maskinen, en andel af afskrivning på den bygning, hvor maskinen blev bygget (så den havde tag over hovedet), tegningsarbejde på maskinen m.v. Den slags omkostninger kan også være en del af maskinens pris. Det er en mulighed, man kan bruge jf. ÅRL 82, men ikke et krav for selskaberne i regnskabsklasse B. 137

138 4. Status og værdiansættelse Det er meget få, som gør det, primært fordi det kan være vanskeligt helt praktisk at beregne, hvor stor en andel af omkostninger, der har med egenfremstillede aktiver at gøre. Det er simpelthen svært at finde ud af, medmindre man har indrettet sit system, så man registrerer det med det samme. Afskrivningen Afskrivninger reguleres i ÅRL 43, og ligesom immaterielle anlægsaktiver, skal de fysiske aktiver afskrives. Afskrivningen skal være systematisk over aktivets brugstid. Men der er en forskel i forhold til de ikke-fysiske aktiver: Når man har med fysiske ting at gøre, skal der vurderes en scrapværdi, og man afskriver kun ned til scrapværdien. Hvis vi er en vognmandsforretning, som køber en lastbil til kr , så skal den afskrives. Vi vurderer, at den har en levetid på 10 år, og efter de 10 år, så kan vi sælge den slidte lastbil for kr til den nærmeste grusgrav, hvor den kan køre et par år og blive helt slidt op. Vores scrapværdi er altså kr Afskrivningsgrundlaget bliver derfor: Kostpris kr minus scrapværdi kr = kr Afskrivningen bliver hvert år: Kr / 10 år =kr Også her gælder det, at køber vi lastbilen f.eks. den 1/10, og slutter regnskabsår den 31/12, så får vi 3/12 af et helt års afskrivning det første år, nemlig: Kr / 12 måneder x 3 måneder = kr Småaktiver Jamen, vil nogle sige, er der ikke noget med, at alt under ca. kr kan trækkes fra med det samme? Svaret er, at det er en skat- 138

139 temæssig regel, og det kommer vi mere ind på senere. Regnskabsmæssigt bestemmer man selv, hvor grænsen for straksafskrivning skal ligge. I mange mindre selskaber følger den skattemæssige grænse. Man kan også beslutte sig for at aktivere alt over kr , eller bare alting, og så afskrive. Eller man kan beslutte sig for f.eks. kr , hvilket giver mening, hvis der er tale om en stor virksomhed. Blot skal man huske, at skattemæssigt skal beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver følges, uanset hvad man i øvrigt beslutter. Ændring af afskrivningen Når vi har med fysiske ting at gøre, skal vi som noget nyt i den nye årsregnskabslov vurdere scrapværdien hvert år, og vi skal vurdere afskrivningsperioden hvert år. I gamle dage (2015 og før) var der en tendens til at sige: Har man én gang fastlagt afskrivningsperioden på f.eks. 10 år, så er det 10 år, basta. Nu skal vi vurdere, om afskrivningsperioden er kortere eller længere end det, vi fastlagde sidste år. Er den længere, skal den årlige afskrivning være mindre. Er den kortere, skal den forhøjes. Det samme gælder scrapværdien. Hvis vi forventer, at scrapværdien er højere, end vi troede oprindeligt, skal afskrivningen gøres mindre og omvendt. Det kan f.eks. være, hvis en maskine med meget jern får en højere scrapværdi, fordi jernpriserne stiger. 139

140 4. Status og værdiansættelse Det er derfor ikke kun vores egen brug af maskinen, som bestemmer afskrivningen. Vi er nødt til lige at tage et blik ud i den store verden, hvor priserne på f.eks. jern og kobber kan ændres meget fra år til år, og det kan have betydning for, hvor stor afskrivningen skal være. I eksemplet fra før med lastbilen ændrer scrapværdien i år 5 sig fra kr til kr Vi har allerede afskrevet 5 år x kr = Vores afskrevne værdi er ved starten af år 6 derfor: kr minus kr =kr Nu ændrer scrapværdien sig fra kr til kr Altså skal der fremover afskrives fra kr ned til kr = kr De sidste 5 års afskrivning bliver derfor: Kr / 5 år = kr Hele ændringen tages på den restende del af afskrivningsperioden. Man skal ikke rette regnskaberne bagud. Når man ændrer afskrivningsperioden Det skal skrives under anvendt regnskabspraksis, når man ændrer afskrivningsperioden. Det er heldigvis ikke en ændring af praksis, men ændring af et skøn, så man skal ikke rette sammenligningstallene sidste år, men man skal skrive den nye afskrivningsprocedure og scrapværdi. Sammensatte aktiver med væsentlig forskellig brugstid En ting er, at man skal opgøre kostpris og evt. yderligere omkostnin- 140

141 ger, men man skal også overveje, om der er tale om dekomponering, altså at man splitter tingen op i enkeltdele regnskabsmæssigt. Er det f.eks. et skib man har købt, kan der være væsentlig forskel på, hvor længe skibsskroget holder, og hvor længe skibsmotoren holder, endsige hvor længe skibsskruen af messing holder. Alle tre dele er en del af skibet og arbejder sammen, men levetiden/brugstiden for de tre dele kan være vidt forskellig. Skroget holder måske 50 år. Motoren 20 år og skruen 40 år. Så skal man dekomponere, som det hedder, eller på jævnt dansk: Opdele kostprisen i de tre dele og afskrive hver del for sig. Gør man ikke det, så får vi enten afskrevet for hurtigt eller for langsomt på de enkelte skibsdele, og så giver regnskabet ikke et retvisende billede. De tre dele har også forskellig scrapværdi. Skibsskruen af messing har givetvis en højere scrapværdi på grund af metalværdien i forhold til kostprisen på skruen, end de andre dele. Dekomponeringen skal dokumenteres, så der skal argumenteres med sædvanlige brugstider for, hvorfor man vælger at gøre, som man gør. Også hvis man vælger ikke at dekomponere, men regner med at alle tre dele er slidt op på samme tid. Det hedder væsentlig forskellig brugstid, så er der tale om 1-2 år, er det næppe væsentligt, men er der tale om år, er det nok væsentligt. Det afhænger af den enkelte ting. Dette gælder naturligt nok kun store og dyre ting som skibe, flyvemaskiner, ejendomme og andet i den klasse. 141

142 4. Status og værdiansættelse Særlig lang levetid eller høj scrapværdi Afskrivning skal ske over tingens brugstid/levetid. Når man taler maskiner, almindeligt inventar og biler/lastbiler, er det sædvanligvis mellem 5 og 10 år. Computere måske ned til 3 år, fordi den slags forældes hurtigt. Nogle ting har meget lang levetid, helt typisk en ejendom eller et skib. Disse ting har måske også en meget høj scrapværdi. Det kan udmærket være korrekt, f.eks. for en bygning, at der er en høj scrapværdi. Murstenene står her jo også om 50 år, så medmindre den slides særligt hårdt (som f.eks. en grisestald) så har den om 50 år stadig en høj brugsværdi, så scrapværdien er sat til f.eks. 70 % af kostprisen nu. Det er OK, bare man kan dokumentere og argumentere for det. Jeg tror, at bygningen stadig er meget værd om 50 år, er ikke nok dokumentation. Det kan f.eks. være erfaringer fra bygninger af samme slags, der stadig er i god stand, som kan anvendes som reference. Og så giver det i det hele taget i mange tilfælde ikke mening at tale om væsentlige afskrivninger på bygninger, for både inflationen og prisstigninger på ejendomme set over 50 år gør, at der jo praktisk talt ikke er noget at afskrive på. Det, som for 20 år siden kostede kr , koster jo i dag langt mere end kr så er der i det hele taget nogen afskrivning? Det er jo ren okker gokker, men det er en anden sag. Eventuel nedskrivning Der gælder i ÅRL 42, at man også for fysiske aktiver skal vurdere, om der skal nedskrives. Har tingen, f.eks. på grund af en skade, en 142

143 lavere genindvindingsværdi i dag, end da den blev vurderet, så skal man nedskrive. Genindvindingsværdi = Det, vi kan få for tingen i salg, minus eventuelle salgsomkostninger m.v., som vi selv skal betale. Hvis tingen igen får fuld værdi værd, f.eks. fordi vi får udbedret skaden, så kan man slette nedskrivningen igen. Opskrivning Hvad nu, hvis min ting bliver mere værd? F.eks. hvis min maskine bliver mere værd som tiden går, fordi den er lavet af guld, og guldprisen stiger, så nu overstiger værdien af min maskine simpelthen det, den var afskrevet ned til. Svaret er, at man kan godt opskrive til dagsværdien, hvis man kan finde en passende dagsværdi. Det er nemt, hvis der handles tilsvarende maskiner af tilsvarende alder på et åbent marked og et aktivt marked. Hvis der kun findes to af den slags maskiner i verden du har den ene og din konkurrent den anden så er der jo ikke noget aktivt marked, hvor man handler, og i øvrigt vil I have bestemt prisen selv. Så kan man ikke opskrive til dagsværdi. Selve beløbet for opskrivning skal bogføres under egenkapitalen på en post for Reserve for opskrivninger. Man får således ikke glæde af en værdistigning i virksomhedens resultat, men trods alt på egenkapitalen. Men hold øje med opskrivningen! Dels skal der jo afskrives, og dels skal man år for år holde øje med, hvad dagsværdien nu er, og så skal opskrivningen evt. fjernes igen. 143

144 4. Status og værdiansættelse Princippet her er stadig kostpris minus afskrivninger, men plus evt. opskrivning. Dvs. man skal ændre sine afskrivninger, og opskrivningen skal også afskrives over brugstiden. Reglerne om opskrivning findes i ÅRL 41. Opskriver man sine værdier efter 41, så får man en større balance og en bedre egenkapital. Man får ikke et højere overskud, fordi opskrivningen skal bogføres direkte under egenkapitalen på en reserve for opskrivninger. Bogføringsmæssigt: Debet aktivet, kredit Egenkapital, reserve for opskrivninger. I praksis betyder det, at man ikke kan bruge opskrivningen til at udlodde udbytte. I modsætning til det, så er der nogle aktiver, hvor man konsekvent kan vælge en dagsværdivurdering, nemlig ejendomme, levende dyr og biologiske beholdninger. Dér kan man bruge en opskrivning til at udlodde udbytte Finansiel leasing Leasing kan udformes på to måder. Enten operationel leasing, hvor man leaser til en månedlig ydelse og så leverer maskinen tilbage igen uden videre og uden forpligtelser. Under leasingperioden er forsikringer, service m.v. indeholdt i betalingen. Det er meget populært, f.eks. for personbiler, og det er leasinggiveren, som ejer tingen, indtil leasingaftalen er udløbet. Operationelle leasingaftaler skal ikke indregnes i balancen, men forpligtelsen oplyses som eventualforpligtelse. Leasingydelserne trækker vi fra, efterhånden som de betales. 144

145 Eller som finansiel leasing, hvor vi godt nok leaser en maskine eller en bil, men i realiteten er der tale om en slags lån. Typisk har vi en forpligtelse til at købe maskinen/bilen, når leasingperioden er udløbet, til en forud fastsat pris, og vi betaler selv forsikringer, afgifter, service etc. Finansiel leasing indregnes i balancen, som om vi havde købt maskinen selv og tilsvarende har en gæld. Virksomheder i klasse B kan vælge mellem at indregne i balancen eller lade være og blot skrive i en note, hvad forpligtelsen er (ligesom ved operationel leasing). Virksomheder i klasse C skal indregne finansielt leasede aktiver i balancen. Det, man gør i praksis, er, at bogføre aktiverne, som om de er købt, og vi laver en afskrivningsprofil på aktiverne, ligesom på alle andre aktiver. Tilsvarende indregner man i kredit under forpligtelser (der er en særlig linje til det i regnskabsskemaet) svarende til gælden. Den løbende bogføring kræver tre ting: 1. I takt med betaling nedbringes gælden med betalingen. 2. Samtidig afskriver man aktiverne som normalt. 3. Man debiterer de betalte renter i takt med betaling og krediterer på gælden. Om det er en god idé at aktivere finansielt leasede aktiver eller ej, er en smagssag. Har man mange og store leasinger og mange aktiver i 145

146 4. Status og værdiansættelse øvrigt, kan det give mening for at præsentere virksomhedens samlede produktionsapparat mere korrekt. For en række mindre virksomheder er det vores oplevelse af praksis, at man ikke gør det Dagsværdi (ejendomme, dyr og biologiske beholdninger) I modsætning til opskrivning efter 41, kan (skal) man for nogle aktiver opskrive efter 38, nemlig til dagsværdi. Dagsværdi er en mere præcis vurdering af, hvad ens aktiv er værd lige nu. Men det er også mere risikabelt på den måde, for man risikerer store udsving i værdien. F.eks. kan priserne på ejendomsmarkedet svinge ret meget, og det kommer virksomhedens egenkapital så også til at gøre. Gevinst ved højere dagsværdi indtægtsfører man i resultatet, og tab ved lavere dagsværdi trækker man fra i resultatet. Har jeg bakker med orkideer, som er steget med 20 % på markedet, så bliver mit overskud altså med det samme forbedret. Tilsvarende, hvis markedsprisen falder. Husk at dokumentationen skal være i orden. Reglerne findes i ÅRL 38. Levende dyr og biologiske beholdninger Vurdering af aktiverne til dagsværdi kan bruges, hvis man har med levende dyr og biologiske aktiver at gøre. Det giver sig selv, at det for landbrugsvirksomheder ikke giver mening, at køer og grise skal afskrives over en årrække. Der bruger man hvert år markedsværdien, når man den 31/12 skal gøre værdien op. 146

147 Begrebet biologiske aktiver dækker over skovbrug, plantagedrift og gartnerier m.v. Her kan man heller ikke bruge kostpris minus afskrivninger, for det vokser jo hele tiden (håber vi). Derfor må man også der bruge dagsværdien Ejendomme Udgangspunktet for den værdi, ejendommen skal have i regnskabet, er kostpris minus afskrivninger. Men her har lovgiverne så valgt, at man kan gå en helt anden vej og bruge dagsværdi. Det afhænger dog af, hvilken form for ejendom, man har, og der er (naturligvis) særlige betingelser knyttet til at bruge dagsværdi. Reglerne findes i ÅRL 38 stk. 1. Der er tale om investeringsejendomme, og derfor skal man indledningsvis spørge sig selv: Hvilken slags ejendom har jeg? Der findes tre kategorier af ejendommen: Domicilejendomme, investeringsejendomme og handelsejendomme. Domicilejendomme: Det er en ejendom, som anvendes hovedsageligt til virksomhedens administration, produktion eller anden aktivitet. Altså der, hvor virksomheden bor, så at sige. Der kan godt være flere af den slags ejendomme i en virksomhed. Domicilejendomme skal indregnes til kostpris og afskrives. Investeringsejendomme: Det er ejendomme, som man ejer med henblik på at få lejeindtægter, gevinst ved salg eller begge dele. Det er ejendomme, som kan leve uafhængigt af virksomhedens andre aktiviteter. Det vil sige typisk udlejningsejendomme (både bolig og erhverv). 147

148 4. Status og værdiansættelse Handelsejendomme: Det er ejendomme, som reelt er en varebeholdning, altså nogle man køber for ret hurtigt at sælge dem videre. De skal omsættes inden for en overskuelig fremtid, som det hedder. F.eks. når en tømrervirksomhed køber en ejendom, sætter den lidt i stand og sælger videre. Handelsejendomme indregnes reelt som varelager og afskrives ikke. Det er kun investeringsejendommene, som kan vurderes til dagsværdi. Ofte er der tale om, at selskabet har købt en ejendom med nogle lejligheder, man lejer ud, fordi man dels placerer pengene godt og trygt, dels får et løbende overskud. Der er naturligvis alle mulige tvivlsspørgsmål, f.eks. når en ejendom står tom, hvad er den så? Det må afklares fra sag til sag, men det, at en lejlighed står tom, gør ikke nødvendigvis, at den holder op med at være investeringsejendom. Valg af dagsværdi og ændringer af kategori Har man en investeringsejendom som har været indregnet til kostpris tidligere, så kan man vælge at overgå til dagsværdi. Startværdien er så det beløb, som ejendommen stod til som kostpris med afskrivninger, og der opskrives derefter. Har man en domicil- eller handelsejendom, som fremover skal bruges til investeringsejendom, f.eks. hovedkontoret, der lejes ud, kan man overgå fra kostpris til investeringsejendom. Startværdien, før man omvurderer, er så værdien i sidste års regnskab. Har man en investeringsejendom, som fremover skal bruges til domicilejendom, så overgår den fra investeringsejendom til domicil- 148

149 ejendom og dermed fra dagsværdi til kostpris. Man skal så ikke lede efter den historiske kostpris, og hvad den nu var, for kostprisen bliver simpelthen det, som var ejendommens dagsværdi i sidste regnskab. Så begynder man bare med afskrivninger derfra. Investeringsejendomme under opførelse indregnes i regnskabet til regnskabsmæssig værdi, altså omkostningerne indtil nu. Først når den er færdig, kan man bruge dagsværdien, og så regulerer man simpelthen værdien før en evt. værdistigning i resultatet som indtægt. Hvad er så dagsværdien? Dagsværdien er netop det: Værdien den dag, man laver regnskab. Men hvordan finder man ud af det? Der er flere metoder. En metode er hvert år at få en mæglervurdering på ejendommen. Så er man helt præcis, og det er en ekstern ekspert, som har beregnet værdien, hvilket i sig selv er troværdigt. Ulempen ved det er, at man skal betale for en vurdering hvert år. En anden metode er at beregne nutidsværdien af kommende indbetalinger. Altså: Hvad får jeg af overskud på denne ejendom ved fortsat drift de næste 10 år, og hvad er det overskud værd i nutidens kroner og ører. En såkaldt Discounted Cash Flow -beregning. Det er revisorer mestre i, men det er ret omstændeligt at lave beregningen, og en række variable faktorer indgår, dvs. der er et element af skøn (gæt) i det, så metoden skal omgås med varsomhed. Man kan også vælge en kombination, så man f.eks. hvert 3. år får en mægler på, men de mellemliggende år selv beregner. 149

150 4. Status og værdiansættelse Uanset hvad du vælger, skal du være opmærksom på, at det har omkostninger at bruge dagsværdi som værdi for sin ejendom. Derudover skal du være opmærksom på, at der er ret strenge krav til noter, jf. ÅRL 58a. Man skal oplyse, ikke bare hvilken beregningsmetode man har valgt, men også forudsætningerne for den. Principielt skal den, der læser selskabets regnskab, kunne lave sin egen kontrolberegning på baggrund af dine oplysninger i regnskabet. Alle oplysninger skal gives. Bruger man f.eks. en DCF-model, skal man oplyse: Anvendt diskonteringsrente, forventet vækst herunder i terminalperioden, forventet tomgang i udlejningen, ændring i huslejeniveau, ændringer i vedligehold osv. Det er ikke nødvendigvis oplysninger, som man har lyst at skrive i sit regnskab, for det anses af mange som det, virksomheden normalt holder tæt til kroppen. Reglerne findes i ÅRL 58. Gælden og swap Selvom vi ikke er nået til passiver endnu, kræver dagsværdi efter 38 en bemærkning om den tilsvarende forpligtelse. Hidtil har gæld i ejendommen målt til dagsværdi skullet tages med i regnskabet til kontantværdi og ikke som anden gæld til aktionærlånamortiseret kostpris. Fra og med den 1/ skal man jf. den nye årsregnskabslov regne gælden med på sædvanlig vis, altså til aktionærlånamortiseret kostpris. Hvis der er renteswaps til sikring af fast rente på udlejningsejendomme, skal swappen fortsat måles til dagsværdi, men reguleringen 150

151 af swappen skal ske over egenkapitalen. Det vil vi ikke yderligere beskrive her, man så er det lige nævnt, at dér er også en problemstilling. Bordet fanger Det, man skal vide om værdiansættelse til dagsværdi, er, at bordet fanger. Man kan godt gå fra kostpris til dagsværdi, men man kan ikke gå tilbage fra dagsværdi til kostpris. Medmindre ejendommen ændrer karakter, f.eks. fra udlejningsejendom til en ejendom som er sat til salg. Typisk bruges dagsværdi, når der er tale om udlejningsejendomme. I et stigende marked, ja, så er det jo fristende at bruge dagsværdi for på den måde hele tiden at få mere værdi ind i sit regnskab uden at løfte en finger for det. Mere værdi = højere lånemuligheder, og opskrivning efter dagsværdi giver indtægt på resultatopgørelsen = mulighed for udbytte. Det er jo alt sammen meget godt, når markedet går opad. Når markedet så går ned igen og det skal det nok på et tidspunkt så bliver man ramt i nakken af at skulle nedskrive = lavere balance og dårligere resultat = lavere egenkapital. Ja, måske får selskabet pludselig negativ egenkapital. Lektien omkring dagsværdi er derfor: Brug det med forsigtighed, og brug det typisk i selskaber, som professionelt beskæftiger sig med udlejning. Vær varsom, hvis du bare har en eller to ejendomme og gerne vil have lidt bedre egenkapital i et stigende marked. Dels er det dyrt at håndtere hvert år, dels indbygger det konjunkturusikkerhed i dit regnskab. Og så er der lige: Udskudt skat! 151

152 4. Status og værdiansættelse Udskudt skat Udskudt skat er et begreb, som lever specifikt i regnskabslovgivningen. Udskudt skat er den skat, som vi skal betale, hvis vi sælger vores værdier til regnskabsmæssig værdi. Forudsat at den er højere end den skattemæssige værdi. Til eksempel: En maskine er i regnskabet nedskrevet til kr Men skattemæssigt er den nedskrevet til kr Sælger jeg maskinen i morgen til den værdi, som står i regnskabet, har jeg altså tjent: Kr minus kr = kr I regnskabet har jeg ingen fortjeneste, men skattemæssigt har jeg en gevinst på kr Den skal der betales skat af, nemlig 22 % x kr = De kr er den udskudte skat på maskinen. Årsregnskabsloven kræver, at man tager hensyn til den skat med det samme og altså ikke først, når vi sælger. Derfor føres der debet kr som skat og kredit kr under udskudt skat som en hensættelse. Husk, at der er udskudt skat på næsten alt. F.eks. ejendomme, som omtalt før, og inventar som det mest typiske. Det skal også medregnes hvert år i årsregnskabet. Ikke for hvert enkelt aktiv for sig, men som et samlet beløb på baggrund af en beregning på alle aktiver. 152

153 Materielle anlægsaktiver: De skattemæssige regler Det var årsregnskabslovens regler om materielle anlægsaktiver, og så er der lige skatten. Også på dette område har skattelovgivningen egne regler. Vi tager de vigtigste her opdelt i: - Inventar, driftsmidler og maskiner - Ejendomme - Alt andet Inventar, driftsmidler og maskiner Værdiansættelsen er, ligesom i ÅRL, kostpris + hjemtagelsesomkostninger. Det er således som udgangspunkt det samme. Husk dog, hvis der er brugt etableringskontopenge til at købe inventaret for, så skal de trækkes fra først, før man kan begynde at afskrive. Afskrivning: Afskrivning på inventar, driftsmidler og maskiner er en saldoafskrivning. Hvert år afskrives 25 % på saldoen. Har man købt for kr , er afskrivningen: Kr x 25 % = kr Næste år er saldoen så nedskrevet til: Kr minus afskrivning kr = kr Hvis ikke man køber eller sælger, så afskriver man på saldoen: Kr x 25 % = kr , og nye saldo bliver kr Og så fremdeles. Hvornår kan jeg afskrive? Afskrivning kan begyndes, når maskinen/inventaret er leveret. Altså er kommet hjem til virksomheden og kan bruges. 153

154 4. Status og værdiansættelse Op- og nedskrivning Opskrivning eksisterer ikke som begreb i afskrivningsloven. Her taler man kun om forringelse af værdi, altså afskrivning. Nedskrivning kan man heller ikke længere. Ældre læsere kan måske huske, at der var procentsatser for nedskrivning af varelagre, og der var i øvrigt også henlæggelse til investeringsfond. Det eksisterer ikke mere. Kun for husdyrbesætninger er der stadig en nedskrivningsregel Småaktiver Afskrivningsloven giver i 6, 3. punkt mulighed for at afskrive småaktiver, ikke med 25 %, men med 100 % med det samme. Det hedder i lovgivningen: Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på kr. (2010-niveau) eller derunder. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver Undskyld, vi gengiver lovteksten fuldt ud, men den forklarer udmærket, hvad det drejer sig om: Enkeltdele under beløbsgrænsen kan trækkes fra. Medmindre de skal bruges integreret med noget andet. Hvad det er, findes der masser af afgørelser på gennem årene, og læs eventuelt Regnskabsskolens Bogen om Fradrag for det. 154

155 Vær opmærksom på, at bruger man penge på at forbedre et aktiv, evt. opgradere en computer, så er det ikke en småanskaffelse, men en anskaffelse til det, man oprindeligt købte, og giver ikke straksafskrivning. It-software kan altid fratrækkes med det samme. Det samme gælder driftsmidler med en fysisk levetid under 3 år. Det vil sige ikke en brugstid under 3 år, men en fysisk levetid under 3 år Negativ saldo på driftsmidler Når man bruger saldometoden, kan man komme i den situation, at man sælger inventar for et større beløb, end der står på saldoen, som jo er nedskrevet gennem en række år. Er min inventarsaldo f.eks. kr , og jeg sælger for kr , så har jeg tjent kr Det kaldes, at man får negativ saldo. Beløbet kr er reelt en indtægt og skal tages som indtægt, medmindre man når at få købt noget nyt inventar. Det har man indtil udgangen af det indkomstår, der følger efter det år, hvor den negative saldo er opstået, til at gøre. Med andre ord: Man må gerne have negativ saldo i regnskabet, men har man ikke købt noget nyt i året efter, så skal beløbet regnes med i indkomsten Blandede driftsmidler I modsætning til årsregnskabsloven og selskaber kan man som personlig virksomhed godt have blandede driftsmidler, dvs. f.eks. en bil som bruges både i virksomheden og privat. 155

156 4. Status og værdiansættelse Der gælder samme afskrivning for blandede driftsmidler som for inventar, nemlig 25 % på saldoen, men man kan naturligvis kun trække den del fra, som har med virksomheden at gøre Ejendomme Værdi Værdiansættelse: Kostpris minus afskrivninger. Men vær opmærksom på, at ejendommen skal opdeles i flere dele. Afskrivning Bygninger Bygninger afskrives som udgangspunkt over 25 år med 4 % om året. Det er ikke efter saldometoden, men rigtige lineære afskrivninger ligesom i årsregnskabsloven. Der kan afskrives på alle bygninger undtagen følgende, som direkte er nævnt i lovgivningen: Kontorer, pengeinstitutter og lignende virksomhed (alt med pengehandel), postvirksomhed, beboelse eller tilknyttede formål (dog ikke hoteller, som kan afskrives), hoteller og plejehjem opdelt i ejerlejligheder (f.eks. feriecentre), hospitaler og lægeklinikker m.v. Der kan ikke afskrives på grunde, for de formodes ikke at blive slidt. Altså: Hensigten er, at man kan afskrive på fabriksbygninger, landbrugsbygninger og butikker, som reelt har et slid. Forhøjet afskrivningssats Hvis bygningen slides hurtigere end 25 år, kan man afskrive med en forhøjet sats, nemlig levetiden + 3 %. Forventer man kun, at bygnin- 156

157 gen har et liv på 20 år, kan man f.eks. afskrive: 100 % divideret med 20 = 5 %. Dertil lægges de 3 %, altså: 5 % + 3 % = 8 % årligt. Accessoriske bygninger En accessorisk bygning er en bygning, som er bygget sammen med hovedbygningen, men som bruges til et andet formål. F.eks. en lille kontorbygning, som er bygget sammen med en langt større fabriksbygning. Det gælder også anlæg af gårdspladser, parkeringspladser og hegn. Hvis bygningerne/anlægget tjener til hovedbygningens (f.eks. en fabriks) formål, kan de afskrives sammen med hovedbygningen. Bygninger, der ligger sammen med andre ikke-afskrivningsberettigede bygninger, kan ikke afskrives. Heller ikke selvom de tjener til f.eks. kontor for en virksomhed, som drives i en afskrivningsberettiget bygning. Reglerne findes i AL 14. stk. 3. Blandede bygninger Der kan kun afskrives på den del af bygningen, som anvendes til det afskrivningsberettigede formål, altså ikke det private formål, f.eks. beboelse eller en privat garage. Hvis det er under 25 % af bygningens etagemeterareal, som anvendes til virksomheden (afskrivningsberettiget formål), kan der kun afskrives, hvis virksomheden bruger 300 m 2 eller mere. Hvis der er ejerboligvurdering, dvs. SKAT har opgjort ejerboligværdien og forretningsværdien i ejendomsvurderingen, så gælder 300 m2-reglen naturligvis ikke, for så har myndighederne jo taget stilling. 157

158 4. Status og værdiansættelse Værdien, der kan afskrives på, opgøres på baggrund af det, man har købt bygningsdelene til, så husk altid at tage stilling til købsprisen for hhv., virksomhedsdelen hhv. privatdelen, når man handler. Reglerne findes i AL 5, 19 og 45. Hvornår kan jeg afskrive? Afskrivning kan begyndes på det tidspunkt, hvor bygningen tages i brug. Man kan ikke afskrive, mens man stadig er i gang med at bygge Installationer Værdiansættelsen: Kostpris minus foretagne afskrivninger. En ting er bygningen, noget andet, hvad man putter i den, nemlig installationer. For en række installationer gælder, at de skal afskrives for sig selv, og der findes særlige afskrivningssatser, f.eks. for: Badekabiner: 10 år. Bageovne: 20 år. Dybfrysningsanlæg: 10 år. Elkomfurer: 15 år. Halmfyr: 10 år. Gasradiatorer: 15 år. Fællesantenneanlæg: 10 år. Oliekaminer: 20 år. Rulletrapper: 15 år. Varmtvandsbeholdere: 15 år. Stålplader i centralvarmanlæg: 15 år. (Hvilket må siges at være pessimistisk, eftersom den ene af forfatternes oliefyr nu har kørt siden ). Se om specifikke installationer i SKATs juridiske vejledning JV C.C Problematikken er således: En 100 % erhvervsmæssig anvendt installation: Afskrives sammen med bygningen. Evt. højere afskrivningsprocent jf. ovenstående. 158

159 En blandet anvendt installation: Skal forholdsmæssigt fordeles mellem erhverv/privat, så man får et selvstændigt afskrivningsgrundlag. Evt. forhøjet afskrivningsgrundlag jf. ovenstående. En blandet anvendt installation, som både bruges af afskrivningsberettigede bygninger (fabrikken) og ikke-afskrivningsberettigede bygninger (kontorbygningen): Selvstændigt afskrivningsgrundlag og evt. forhøjet afskrivningsprocent. Nedrivningsfradrag For både bygninger og installationer gælder regler om nedrivningsfradrag. Det kommer vi ikke ind på her. 4.4 Finansielle aktiver Hvor immaterielle aktiver og materielle aktiver kan måles i penge, så er det i finansielle aktivers natur, at de er penge. Det kan være værdien af aktier i et datterselskab, eller det kan være et depositum, man har betalt til sin udlejer eller et tilgodehavende. Altså noget, som er penge. Men penge skal også måles, for det er heller ikke bare, det beløb, som står på papiret, der er det rigtige. I opstillingen af et regnskab opdeler man i langfristede aktiver og kortfristede aktiver (omsætningsaktiver). Kort sagt kan man sige, at aktiver, der kan omsættes på kort basis, er omsætningsaktiver, deraf navnet, som f.eks. debitorer eller en kassebeholdning. 159

160 4. Status og værdiansættelse Finansielle aktiver, som det tager lidt længere tid at omsætte mere end et år er anlægsaktiver, f.eks. depositum, som er betalt til udlejer, eller andele, man ejer i en anden virksomhed. I det følgende vil vi se på: Kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder Leasing Andre finansielle anlægsaktiver Regnskabsmæssig behandling Kapitalandele i datterselskaber og andre virksomheder I virkeligheden er det bare et fint navn for anparter eller aktier i et datterselskab. En selskabskonstruktion, hvor man har et holdingselskab, der ejer et eller flere driftsselskaber, er meget almindelig. Holdingselskabets (moderselskabets) eneste aktivitet er ofte at eje aktierne i datterselskaber. Datterselskab (Tilknyttet virksomhed) Hvis man har bestemmende indflydelse i et selskab, er der tale om, at det er et datterselskab. Bestemmende indflydelse er typisk, at man ejer over 50 % af aktierne/anparterne i selskabet, men det kan også være, at man har 50 % eller flere af stemmerne, f.eks. hvis stemmerne er delt op på A-aktier og B-aktier. Altså ikke bare lige nøjagtig 50 %, men mere end 50 %, også selvom det kun er med 1 krone mere end 50 %. 160

161 Bestemmende indflydelse kan også være, at man i en ejeraftale har aftalt, at alle skal stemme som dig, eller at du har det afgørende ord i bestyrelsen. Værdien af datterselskabsaktier skal skrives specifikt for sig selv i årsregnskabet som andele i tilknyttede virksomheder. Andre virksomheder med høj ejerandel (Associeret virksomhed) Hvis der er tale om, at du har en stemmeandel på %, så er der tale om en associeret virksomhed, altså ikke et datterselskab, men stadig et selskab, som du har betydelig indflydelse på. Værdien af associerede virksomheder skal også skrives specifikt for sig selv i årsregnskabet. Joint venture Endelig kan der være tale om, at man arbejder sammen med en eller flere virksomheder om en fælles virksomhed. Det vil vi ikke behandle nærmere i denne bog. Værdipapirer Hvad så med almindelige værdipapirer, som hvis man f.eks. ejer aktier i en børsnoteret virksomhed? De skal medregnes som værdipapirer under omsætningsaktiver til kursværdien på børsen. Medmindre man ejer 20 % eller mere, naturligvis, men det er dog undtagelsen Værdiansættelse af anparter i datterselskaber og associerede virksomheder Der er som udgangspunkt fire måder at indregne værdien af anparter i andre selskaber på. 161

162 4. Status og værdiansættelse Først skal man dog bemærke, at kapitalandele først skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og værdien af andelene kan måles pålideligt. Nå ja, det forekommer indlysende, men lad os lige smage på sætningen engang. Den første: Det skal være sandsynligt, at vi får økonomisk gavn af datterselskabet, før man kan indregne værdien. Med andre ord: Er der udsigt til, at datterselskabet er ved at gå ned økonomisk eller har fået en stor erstatningssag på halsen, skal man lige vurdere situationen. Det kan godt være, der i datterselskabets regnskab står en vis værdi, men hvis vi kan se, at den værdi fordufter inden for kort tid, skal man overveje, om det i det hele taget er korrekt at tage værdien med i sit eget regnskab. Den anden: Værdien skal kunne måles pålideligt. Har man f.eks. andele i et datterselskab i udlandet, hvor der ikke rigtigt er noget regnskab, og det er lidt uklart, hvordan økonomien ser ud hvad gør man så? Skal man bare tage bogholderens balance eller tallet fra sidste år og bruge igen? Nej. Kan man ikke være sikker eller i hvert fald sandsynliggøre at tallene i bogholders balance er rigtige, så kan vi næppe påstå, at værdien kan måles pålideligt. Altså kan beløbet ikke tages med i regnskabet. Er der tale om selskaber, hvor der ligger pålidelige regnskaber, og alle forhold er beskrevet og taget med i betragtning, kan man gå videre og bestemme sig for en af fire metoder til at beregne værdien. 162

163 Første gang, man støder på datterselskabet (stiftelse eller køb af aktierne), er det kostpris, man bruger, men når der skal laves regnskab første gang, er der valgfrihed. 1. Kostpris (eller lavere genindvindingsværdi) Det er grundreglen: Man kan altid medregne kostpris. Har man f.eks. i sin tid stiftet et selskab for kr plus stiftelsesomkostninger på kr , så kan man altid indregne kr som værdi af datterselskabet. Det kan så være, at det strider mod ÅRL 11 om det retvisende billede, hvis værdien i virkeligheden er langt højere, men det må man så evt. skrive sig ud af. At bruge kostpris betyder, at man bruger samme tal hvert år. Uanset resultat og egenkapital i datterselskabet. Det betyder også, at udbytte fra datterselskabet først tages med, når man får pengene, når udbyttet er deklareret, dvs. vedtaget i datterselskabet. Udbytte er en indtægt i moderselskabets resultatopgørelse, og man kan først udlodde udbytte til sig selv fra moderselskabet af det udbytte, som moderselskabet har modtaget fra datterselskabet, når moderselskabet selv har fået pengene. Har man købt aktierne i datterselskabet og tillagt en værdi af goodwill, så skal denne goodwill afskrives efter de normale regler. 2. Indre værdis metode Det er valgfrit, om man i stedet vil bruge indre værdis metode. Indre værdi svarer til den forholdsmæssige del af datterselskabets egenkapital, efter ejervirksomhedens regnskabspraksis altså den 163

164 4. Status og værdiansættelse måde, som dit selskab gør regnskabet op på. Det kan godt være anderledes end den måde, som datterselskabet laver regnskab på, så i givet fald bliver man nødt til at lave et skyggeregnskab på den måde, som du laver regnskab på. Indre værdi er i væsentlighed egenkapitalen i datterselskabet. Det regnskab for datterselskabet, man bruger, må ikke være mere end 3 måneder gammelt. I praksis er det sjældent et problem, fordi moderselskabet og datterselskabet slutter regnskabsår på samme tidspunkt. Når værdien i datterselskabet stiger, så tager man gevinsten med i resultatopgørelsen. Men det er ikke bare almindelige overskud, der kan overføres eller bruges som udbytte. Værdistigningen skal stå på sin egen konto under egenkapital som Reserve for opskrivning efter indre værdis metode. Det vil også sige, at man ikke kan bruge pengene til at udbetale som udbytte. Først når datterselskabet har besluttet og betalt udbytte til moderselskabet, kan man selv få udbytte som ejer af moderselskabet. Når værdien falder, skal tabet igen tages med i resultatopgørelsen og reserven formindskes tilsvarende. Når reserven er nede på 0, bliver det bare regulært tab, som indgår i årets resultat. Man skal være opmærksom på, at er der samhandel mellem moderselskab og datterselskab, så skal indre værdi opgøres efter eliminering af interne avancer. I langt de fleste mindre moder- /datterselskabskonstruktioner er der ikke det, for det drejer sig kun om ejerskab. 164

165 Er indre værdi så at foretrække frem for kostpris? Til det kan siges, at indre værdi er lidt mere vanskelig at hold styr på, fordi der jo skal reguleres for ændring i værdien hvert år. Op eller ned. Til gengæld får man altid et mere præcist billede af, hvad virksomheden er værd. Kostpris er sædvanligvis OK første år, men når datterselskabet begynder at vokse og få mere værdi, er det normalt mere rigtigt at bruge indre værdi efter vores opfattelse. Reglerne findes i ÅRL 43a. 3. Regulering til dagsværdi Ifølge ÅRL 41 kan man opskrive anparter/aktier i dattervirksomheder til dagsværdi. Det er således efter samme metode, som hvis man vil opskrive værdien af andre aktiver. Hvad er så forskellen mellem dagsværdi efter 38 som investeringsvirksomhed, indre værdi efter 43 og opskrivning efter 41? Giver det ikke bare nogenlunde det samme? Måske, men forskellen mellem indre værdi og opskrivning er bl.a. udskudt skat, og hvordan opskrivningen skal vises i reserverne. Opskriver man efter 41, skal der beregnes udskudt skat af opskrivningen. Nettobeløbet skal føres direkte på en reserve på egenkapitalen som reserve for opskrivning. Når/hvis dagsværdien falder igen, skal reserven slettes. I indre værdi går man direkte i resultatopgørelsen med gevinst/tab og viser derefter beløbet på en særskilt konto under egenkapitalen. 165

166 4. Status og værdiansættelse Hvad er dagsværdi Hvad er egentlig dagsværdi? Det er ikke indre værdi, og det er ikke kostpris så langt kan man sige det, for dagsværdi er det, som er salgsværdien i et velfungerende marked. Det er nemt nok, hvis man ejer aktier i Carlsberg, for de er noteret på børsen, som jo er et yderst velfungerende og hurtigt reagerende marked. Men hvordan opgør man salgsværdien af sit datterselskab, hvis der ikke er et velfungerende marked og det er der sjældent, for man vil jo ikke ringe til fire konkurrenter og bede dem byde på selskabet. Derfor må man nedbryde selskabet i enkeltdele og beregne, hvad værdien af enkeltdelene vil være på et velfungerende marked. Hvad er vores maskiner værd? Hvad er vores knowhow værd? Hvad er vores gæld værd? Og kan man ikke det, må man beregne kapitalværdien, dvs. den forventede fremtidige indtjening, og diskontere den tilbage. Summa summarum: Har du et ganske almindeligt holdingselskab, så gå langt uden om 38 og 41. Det er simpelthen alt for bøvlet og vil koste mange arbejdstimer at opgøre værdien Deposita I mange virksomheder består finansielle anlægsaktiver også af deposita, som man har betalt til udlejer i forbindelse med en lejekontrakt. Det er et anlægsaktiv, fordi depositum vedrører en typisk langvarig lejekontrakt og dermed ikke er noget man kan handle med her og nu. 166

167 Et depositum skal indregnes til aktionærlånamortiseret kostpris. Det betyder almindeligvis simpelthen det bogførte beløb til almindelig kurs 100. Men husk reguleringer gennem årene. Udlejer regulerer normalt depositum en gang årligt, og den regulering kan ikke trækkes fra, men skal oven i depositum Leasing Hvis en virksomhed har indgået leasingkontrakter, betaler man normalt en stor ekstraordinær leasing ved kontraktens indgåelse. Beløbet skal afskrives over leasingperiodens længde. Også her anvendes aktionærlånamortiseret kostpris Alt det andet Så er der alt det andet, såsom finansielle instrumenter i form af swaps og afdækning. Generelt er reglen, at afledte finansielle instrumenter, f.eks. en renteswap eller sikring af fast pris på råvarer, skal indregnes til dagsværdi, når man aflægger regnskabet. Ændringen skal i resultatopgørelsen, dvs. en gevinst giver plus, men er værdien blevet mindre, giver det minus. En kontrakt til afdækning af, om debitorer betaler, skal indregnes til dagsværdi. Udlån, som vi har lavet, skal indregnes til aktionærlånamortiseret kostpris, og årets amortisering skal føres i resultatopgørelsen. Finansielle aktiver, som holdes til udløb, skal også indregnes til aktionærlånamortiseret kostpris og amortiseringen føres i resultatopgørelsen. 167

168 4. Status og værdiansættelse Lad os bare sige det, som det er: Indregningen af afledte finansielle instrumenter kræver, at man holder tungen lige i munden, så det fortjener en bog for sig, men ikke yderligere i denne. Skattemæssig behandling finansielle aktiver Kapitalandele i selskaber Over 10 % ejerskab Det er for så vidt meget enkelt, for hvis et selskab ejer en andel på 10 % eller derover i et andet selskab, så er der tale om datterselskabsaktier jf. ABL 4a, og så er man skattefri af indtægter fra selskabet og skattefri af gevinster fra salg af aktier/anparter i datterselskabet. Op- og nedjusteringer i årsregnskabet skal derfor bare slettes igen, når man laver skatteopgørelsen. Hverken gevinst eller tab skal med i den skattepligtige indkomst. ABL 8. Under 10 % ejerskab Ejer selskabet under 10 %, er det porteføljeaktier, og der er hverken beskatning af avance (gevinst) eller fradrag for tab. ABL 8. Udbytte skal beskattes helt som almindelig indkomst, men kun med 70 % af udbyttet, så deri ligger reelt en lempelse af skatten. Joint ventures omtales ikke i denne bog. Personer Til gengæld skal man huske, at der er et skattefradrag på tab af unoterede anparter og aktier, når det er en person, som er ejer. 168

169 For personer gælder det, at tabet svarer til skatteværdien af udbytteskatten, dvs. hhv. 27 % af de første kr (2017) og 42 % af resten. Tabet er kildeartsbegrænset og kan kun modregnes i aktionærlånaktieudbytte eller fremtidige gevinster Leasing For leasingydelser gælder, at de skattemæssigt kan trækkes fra i takt med, at man betaler ydelserne. Sædvanligvis er den første leasingydelse ekstraordinært stor, måske % af den samlede leasingsum. Denne ydelse vil man regnskabsmæssigt skulle fordele ud over hele leasingperioden for at få det retvisende billede, men skattemæssigt kan man trække den fra med det samme. Altså fuldt skattefradrag med det samme for leasingydelserne og ingen fordeling. 4.5 Omsætningsaktiver Årsregnskabslovens regler Det er ikke alle, som har kapitalandele, goodwill og afledte instrumenter, men til gengæld har langt de fleste virksomheder omsætningsaktiver det kan man dårligt undgå. I det følgende vil vi igen gennemgå den regnskabsmæssige behandling af omsætningsaktiver, og efterfølgende, hvordan man opgør værdien skattemæssigt. Selvom der for de fleste vil være tale om velkendt grund, er der alligevel en del faldgruber, man skal undgå. Ikke alt er, hvad det synes at være. 169

170 4. Status og værdiansættelse Helt generelt gælder ÅRL 46, som siger, at alt det, der ikke løbende er værdiansat til dagsværdi, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Med andre ord: Hvis vores værdier ikke er det værd, vi troede, skal vi nedskrive. Ikke for lidt og ikke hæmningsløst, men tilstrækkeligt Varebeholdninger Varelager har sin helt egen paragraf i årsregnskabsloven, nemlig 45, som beskriver kravene til, hvordan man værdiansætter varelageret. Men før man når dertil, skal vi have opgjort varelageret. Optælling En værdiansættelse af varelager kræver først og sidst en præcis registrering af, hvad der ligger på lageret, og at der sker en kontrol af lageret, så man ved, hvor meget der ligger på lageret den 31/12. Det kræver sædvanligvis en optælling. Har man et lagerstyringssystem, kan man måske nøjes med en kontroloptælling af en del af lageret. For mange mindre virksomheder, som ikke bruger noget styringssystem, kommer man ikke uden om en samlet fysisk optælling. Hvad er lager Nu er det imidlertid ikke alt, som ligger på et varelager, der også skal med i lagerværdien. Alle varer, som er købt til videresalg, forarbejdning, råvarer, emballage, halvfabrikata og færdigvarer er naturligvis en del af varelageret. Varer, som købes til virksomhedens interne drift, benævnes omkostningsvarer og behøver ikke tælles med i lageret. Det kan f.eks. være, hvis man har et par printerpatroner eller en sæk køkkenruller liggende. 170

171 Varer, som købes for at reparere ens egne maskiner og bygninger, skal heller ikke med i lagerværdien. Det kan f.eks. være et par tagplader, som ligger klar til reparation af virksomhedens tag, eller en elmotor, man har købt som reservedel til at reparere egne maskiner. Typisk skal man heller ikke optælle emballage som er anbrudt (varen er åbnet). Har man 6 ruller indpakningspapir stående, og er man i gang med at bruge én af rullerne, så kan man nøjes med at regne de 5 ikke anbrudte ruller med. Kostprisen Når man har talt op og vurderet, hvilke varer der skal medregnes, så kommer spørgsmålet: Hvad er kostprisen. Udgangspunktet for lagerværdien er nemlig varens kostpris. Kostprisen er virksomhedens indkøbspris plus eventuelle hjemtagelsesomkostninger, f.eks. fragt og told, som pålægges varen. Nu kan der imidlertid ske det, at kostprisen kan ændre sig i gennem året, og hvem ved medmindre man har stregkodesystem på alle varerne hvilke varer der lige præcis ligger på lageret den 31/12, og hvilken pris de så er købt til. Der giver lovgivningen tre muligheder: Enten bruger man den oprindelige kostpris (hvis man kender den), eller man kan bruge FIFOmetoden eller en anden lignende metode, som bedst viser værdien af den fysiske lagerbeholdning på regnskabsdagen. FIFO betyder First In First Out, dvs. de varer, man har købt tidligst på året, er også de varer, som man har solgt først. De varer, som er købt til sidst derimod, er dem som ligger på lageret. 171

172 4. Status og værdiansættelse I korte træk kan man sige, at det er kostprisen for de sidst købte varer, som skal bruges som beregning af lagerværdien. Her er et eksempel på, hvordan værdien af nøjagtigt de samme varer på nøjagtigt det samme lager kan se ud, hvis man bruger hhv. gennemsnitskostpris og FIFO- princippet. Man kan frit vælge mellem de to systemer for værdiansættelse fra år til år. Nedskrivning Nu har vi optalt lageret, medtaget det, som skal med som lager, og udregnet kostprisen og eventuelt ændringer i værdien i årets løb. 172

173 Imidlertid kan der ske ting i den store verden, som har indflydelse på værdien. Her træder reglerne i ÅRL 46 i kraft, som siger, at aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi (det gør lager ikke), skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Her skal man tænke f.eks. valutakurs, som gør, at varerne i mellemtiden er blevet billigere. Det kan også være storpolitik, hvor importforbud påvirker afsætningen af vores varer, så vi ikke længere kan få bare kostprisen ind, men en endnu lavere pris. Det kan også være naturkatastrofer eller fabriksulykker, som påvirker værdien. Med andre ord: Når man vurderer lagerets værdi, så skal man også se sig omkring i verden og stille spørgsmålet: Er der noget, som påvirker lagerets værdi? Hvis ja, og hvis det betyder, at varerne er blevet mindre værd, så skal vi nedskrive værdien. Stiger værdien så igen senere, skal nedskrivningen slettes. Hvis varerne er blevet mere værd i mellemtiden, skal man så opskrive? Nej, det tillader lovgivningen ikke. Den tidligere årsregnskabslov havde en mulighed for at opskrive varelager, men det kan man ikke længere. Ukurans Nedskrivning skal ikke ske kun på grund af udefrakommende begivenheder. Det kan også blive nødvendigt, fordi varerne bliver ukurante, altså ikke har det godt længere. Har man et større parti chokolade liggende, hvor sidste salgsdato var i går, så kan man naturligvis ikke medregne det i lagerværdien. 173

174 4. Status og værdiansættelse Har man en palle flåede tomater, hvor dåserne er begyndt at ruste i kanten, kan man vurdere: Kan vi få fuld pris for den vare? Kan vi få kostprisen, eller skal den nedsættes ekstra? Ja, så skal der også nedskrives. Så er der lige... Hvis nu det ikke er vores varer, som ligger på lageret? I nogle tilfælde har vi varer i kommission, dvs. varer, som ejes af andre, men som vi har lov at sælge af. Sådanne varer skal naturligvis ikke tælles med. Omvendt, hvis vi har varer stående i andres butikker rundt om i landet, men som er vores varer, så skal de varer tælles med i vores varelager Tilgodehavender (debitorer) Det er jo nemt nok, vil de fleste sige: Hvad har virksomheden til gode hos kunder pr. 31/12 (hvis det er der, man slutter regnskabsår)? Og det vil være udgangspunktet. Men hvad nu hvis debitor ikke kan betale? Udgangspunktet er det beløb, vi har skrevet regning på. Ved regnskabstidspunktet skal beløbene indregnes til aktionærlånamortiseret kostpris. I langt de fleste tilfælde er aktionærlånamortiseret kostpris for debitorer den pålydende værdi. Er der derimod tale om, at vi har givet en meget lang kredit, f.eks. over flere år, på regningen, så kommer der et renteelement ind i billedet. En del af beløbet er jo så ikke betaling for varen, men reelt betaling for kreditten, og så skal der beregnes amortisering. 174

175 Tilgodehavende i fremmed valuta Sender man regninger til udlandet, eller bare afregner i fremmed valuta, er der yderligere et element at være opmærksom på, nemlig kursværdien pr. balancedagen. Har vi den 15/11 solgt en vare til USD , er kursen på USD stensikkert ikke den samme på balancedagen pr. 31/12. Beløbet skal omregnes til balancedagens kurs, dvs. kursen pr. 31/12. Gevinst føres som indtægt i resultatopgørelsen og tab tilsvarende. Ændringen indregnes under finansielle indtægter eller finansielle omkostninger, for det er jo ikke en omkostning ved selve salget, men noget, som kommer oven på salget, alt efter omstændighederne. Dårlige betalere Hvis en vis del af vores debitorer er dårlige betalere, så skal der nedskrives, og vurderingen skal foretages for hver enkelt debitor for sig. Man skal nedskrive til nettorealisationsværdi, dvs. det beløb, vi forventer at få ind fra debitor efter eventuelle omkostninger (f.eks. til inkasso). Er der f.eks. 10 debitorer, og på den ene, som skylder kr , regner vi med, at de kun kan betale 50 %, så skal vi hensætte kr til tab. Hensættelsen til tab Hensættelsen til tabet skal bogføres i kredit under debitorer. Det skal ikke vises som en særlig hensættelse under hensættelser, som har været praksis i visse regnskaber. Det skal i stedet vises ved, at den samlede debitorsaldo bliver mindre. 175

176 4. Status og værdiansættelse Tabets debetpost skal i resultatopgørelsen, altså som en udgift. Retteligt så er nedskrivning på debitorer (tabet) et tab på finansielt aktiv, fordi debitorer jo er et finansielt aktiv. Normalt bogfører man det forventede tab (nedskrivningen) under andre eksterne omkostninger eller administrationsomkostninger. Mange har haft den praksis, såmænd også forfatterne for år tilbage, at føre tab under afskrivninger, men det er jo ikke en afskrivning det er et tab. Vil man gøre det rigtig fint, er nedskrivningen en finansiel omkostning, men de fleste vil nok forstå det bedre, hvis den står under andre eksterne omkostninger eller administration. Nedskrivningen giver 100 % effekt på regnskabet med det samme. Hvis der senere ikke er grund til at nedskrive, skal nedskrivningen føres tilbage. Hvordan kender man en dårlig betaler? Det helt enkle er, at betalingsdato er overskredet. Vi har rykket, men ikke fået pengene. Det kan også være, vi har information om, at kundens økonomi har det dårligt. Det kan godt være på rygtebasis, og det må man så prøve at afklare. 176

177 Det kan være, at kunden er gået konkurs eller er under rekonstruktion eller måske at man kan se af cvr-registeret, at kundens selskab er oversendt til tvangsopløsning. Så er den nok gal! Oplysninger Rigtig god regnskabspraksis er, at man i noter oplyser årets nedskrivning og tilbageførsel af nedskrivninger. Men det er ikke lovpligtigt Tilgodehavender hos selskabsdeltagere Dette område er ikke nemt. Tidligere var kapitalejerlån (aktionærlånaktionærlån) bare ulovlige, fordi sådan var det. Det var en dansk regel, som skulle sikre, at selskabets kreditorer ikke blev dårligt stillet ved, at selskabets ejer bare hev en masse penge ud som han/hun godt nok skyldte selskabet, men måske aldrig kunne betale tilbage. Nu er aktionærlånaktionærlån/anpartshaverlån/kapitalejerlån blevet lovlige under visse betingelser. De skal stadig vises på deres egen linje i årsregnskabet, og der skal oplyses om vilkårene for lånet i en note. Problemet opstår, dels når man skal vurdere, om lånet er lovligt, og dels når der er tale beskatning, men mere om det senere. Hvem er selskabsdeltager? Fortolkningen til selskabsloven nævner: Ejere og ledelse i selskabet. Derudover ejere og ledelse i moderselskaber og andre selskaber, som har bestemmende indflydelse. Man kan altså ikke omgå reglerne ved at låne penge i et datterselskab eller moderselskab i stedet for det selskab, hvor man f.eks. er direktør. 177

178 4. Status og værdiansættelse Kredsen af personer er også forældre og børn samt ægtefælle/samlever og måske søskende, efter en nærmere vurdering. Altså alle dem, som kunne tænkes at have glæde af et nemt, hurtigt lån. Og det er jo det, man gerne vil undgå. Denne personkreds ligger inden for det, man kalder armslængdeprincippet, altså de kan mere eller mindre bestemme selv. De lovlige lån Et kapitalejerlån er lovligt, hvis man opfylder følgende betingelser fra SL 210: a. Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver. Dvs. der skal være nok egenkapital til, at det kan rummes inden for det overførte overskud altså de penge, som i stedet kunne være brugt til aktionærlånaktieudbytte. b. Beslutningen om godkendelse af kapitalejerlån skal tages på en generalforsamling efter den 1/ eller af ledelsen, hvis generalforsamlingen har bemyndiget ledelsen. Man skal altså holde generalforsamling, evt. ekstraordinær. SL 210 stk. 2. c. Lånet skal ydes på markedsvilkår. Dvs. den rente, som markedet ville kræve, f.eks. en kassekreditrente, og lånets løbetid skal ikke være længere, end man kunne få det andre steder. Et lån med løbetid på 50 år må antages at være ulovligt. d. Beslutningen om at yde lån kan først ske efter selskab har afleveret sin første årsrapport. Hvis de tre betingelser er opfyldt, så er lånet godt nok. 178

179 Din opgave, når du laver regnskab, er så at vurdere, om lånet er sikkert nok. Har låntageren (det er måske også dig) stillet sikkerhed? Har låntager værdier til at kunne betale? Ligesom en debitor skal vi altså vurdere, om kursen på lånet er kurs 100 (vores tilgodehavende er godt) eller måske lavere? Og så skal der nedskrives = tab for selskabet = mindre overskud = færre frie midler. Hvad med tilbagebetalingen? Står lånet bare på anfordring, er det umiddelbart godt nok, men hvad hvis låntager ikke kan betale? Står lånet på en låneaftale over 5 år eller 10 år, så skal der måske amortiseres. Alt i alt stadig noget bøvl. Lad være. Bemærk: Gamle ulovlige lån kan repareres ved, at man træffer beslutning efter 1/ efter de nye regler (hvis man overholder reglerne). Altid lovlige lån Lån til moderselskaber er lovlige, også selvom betingelserne ovenfor ikke er opfyldt. Hvis der er almindelig samhandel mellem selskabet og hovedaktionæren, er det heller ikke ulovligt, og en mindre mellemregningskonto er ikke usædvanligt. De ulovlige lån De ulovlige lån er de lån, som ikke opfylder betingelserne i SL 210 som nævnt før. F.eks. der, hvor selskabet ikke har frie penge nok til 179

180 4. Status og værdiansættelse at kunne låne ud til ejeren, men gør det alligevel. Eller der, hvor der ikke er besluttet korrekt. Og hånden på hjertet: Mange gange laver ejeren jo sådan et lån, fordi han/hun ikke kan låne andre steder. Og selskabet har ikke penge til det, så pludselig sker der det, at lånet til ejeren er en betydelig del af selskabets aktiver uden nogen god sikkerhed. For kunne ejeren stille sikkerhed, havde han/hun jo lånt pengene i banken. Alt i alt stadig noget skidt, for sådan et lån bliver et ulovligt aktionærlånaktionærlån. Hvad gør man så ved det? Regnskabsmæssigt skal der stadig renteberegnes. Vi må gå ud fra markedsvilkår eller SKATs sats, som her hedder: Nationalbankens udlånsrente + 8 % + 2 %. Det er p.t. 10,5 % jf. LL 16 E. Man skal også kursvurdere lånet, og kursen kan nemt komme pænt under kurs 100, dvs. der skal nedskrives på lånet. Og lånet skal stå på sin egen linje i årsregnskabet. Derudover kan der blive tale om strafansvar for ledelsen, som har ydet lånet, ligesom Erhvervsstyrelsen må formodes at ville kræve lånet indfriet. Før de nye regler var Erhvervsstyrelsen meget opmærksom på kapitalejerlån og krævede både pengene betalt og oversendte sagen til politiet, hvor folk fik en bøde. Regnskabsmæssigt skal vi i hvert fald sørge for, at lånet er korrekt indregnet i regnskabet. 180

181 Bogføringsmæssigt Fremover skal kapitalejerlån naturligvis dels stå under aktiver som et tilgodehavende, men også under egenkapitalen som en særlig reserve: Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse Mellemværender med tilknyttede og associerede selskaber Mellemregninger, som vi har med tilknyttede (over 50 % ejerandel) og associerede (20-50 % ejerandel) selskaber, skal stå på selvstændige linjer i årsregnskabet. Sådanne mellemregninger kan opstå, fordi det ene selskab handler med det andet, eller fordi man har betalt regninger for hinanden eller overført penge til skattebetaling. Det er ikke ulovligt, men man skal huske at renteberegne, typisk efter SKATs sats på 4 % p.a. Bogføringsmæssigt Mellemregninger mellem forbundne selskaber skal naturligvis stå som aktiver (eller gæld) i selskabet, men der skal ikke vises nogen penge på særlige reserver Ikke indbetalt selskabskapital (selvfinansiering) Selvfinansiering betyder, at selskabet har lånt en person pengene til at købe selskabet, altså man har selv finansieret købet. Det lugter af aktionærlånaktionærlån og behandles efter samme regler, jf. SL 206, men er fuldt lovligt. Vi vil ikke behandle emnet yderligere her, blot notere, at det også skal vises i årsregnskabet, og der skal hensættes på en særlig reserve under egenkapitalen. 181

182 4. Status og værdiansættelse Periodeafgrænsning (periodisering) Det gælder, både i regnskabslovgivningen og til dels skattelovgivningen (mere om det senere), at man skal periodisere sine indtægter og udgifter. Indtægten har man, når man har ydet arbejdet for pengene. Udgiften har man, når man bruger varen. Også selvom det ikke nødvendigvis er inden for det samme regnskabsår. Derfor skal man periodisere. Forudbetalte omkostninger Helt åbenlyst er det, når man har betalt forud. Det typiske eksempel er, at man betaler en forsikringspræmie i december måned Forsikringen løber fra den 1/12 til den 1/12. Når vi slutter regnskabsår pr. 31/12, så dækker regningen med andre ord 11 måneder i De 11 måneders udgifter vedrører jo 2017, selvom de er betalt i Altså skal der periodiseres 11/12 af forsikringspræmien. Det er en periodeafgrænsningspost, som skal aktiveres i virksomhedens balance. Der kan også være tale om forudbetaling af husleje, kontrakter eller forudbetaling af større leverancer af varer m.v. Et rejsebureau har måske forudbetalt hotelværelser på rejser, som afholdes efter, at regnskabsåret er udløbet. Også en sådan forudbetaling skal medregnes som et aktiv i det gamle regnskabsår. Mange forudbetalinger er under 12 måneder, men forudbetalinger kan også løbe over en længere periode. Uanset hvad, så skal der periodiseres, så udgiften kommer med i det rigtige regnskabsår. Forudbetalinger er uden moms. Momsen kan man afløfte (få tilbage) på baggrund af fakturadatoen, hvis der er moms på regningen. 182

183 Er der tale om forudbetalinger for varer, så skal forudbetalingen placeres i regnskabet under varelagerposterne. Er der tale om forudbetalinger for almindelige omkostninger, placeres beløbet under periodeafgrænsningsposter. Langt de fleste virksomheder har forudbetalte omkostninger, og der er altså ingen vej udenom: Det skal opgøres i regnskabet. Periodisering af løn Bemærk, at der skal være et grundlag at periodisere på. Man kan ikke bare synes, at en omkostning nok hører med til næste år. Det samme gælder løn og bonus. Hvis en ansat skal have en bonus på baggrund af, at man har nået et givent mål i regnskabsåret, så kan man ikke sidde i januar/februar og blive enig med sig selv om, at det kan nok regnes med i det gamle år. Der skal være en ubetinget aftale på balancetidspunktet, altså senest den 31/12, hvis man har kalenderårsregnskab. Med andre ord: Man kan godt periodisere bagud og indregne en udgift til bonus til ansatte i regnskabsåret 2016, selvom man først finder ud af bonussens størrelse i Det skal bare være aftalt med medarbejderen inden den 31/ Revisorregningen Der er en udgift, som altid kan indregnes i regnskabsåret, selvom man ikke kender størrelsen endeligt endnu, og det er revisors regning. Det er der kutyme for at gøre. 183

184 4. Status og værdiansættelse Forudmodtagne indtægter Så samme måde som man kan betale omkostninger forud, kan man naturligvis få indtægter som forudbetaling. Det kan gælde eksemplet med rejsebureauet fra før, hvor kunderne betaler et vist beløb up front, når rejsen bestilles, og resten, umiddelbart før man skal rejse. Ligger rejsen i næste regnskabsår, så har vi forud modtaget nogle penge for en rejse, hvor vi først har udgifterne til næste år. Altså skal beløbet periodiseres. Denne gang i passiverne under gæld, så vi ikke får regnet beløbet med til indtægterne, før vi har leveret ydelsen. I langt de fleste virksomheder har man ikke forudmodtagne indtægter. Vi leverer varen og sender fakturaen med det samme. Men er der tale om større leverancer, vil man måske gerne sikre sig forud, og så skal man være opmærksom på, at der kan være forudbetalinger med i indtægterne, når man laver regnskab. Forudmodtagne indtægter, der så skal debiteres i indtægter og krediteres under gæld. I byggebranchen er det helt typisk, at man modtager penge forud eller får en garanti. Også her gælder, at man ikke skal regne indtægterne med i omsætningen, før man har leveret. Når man har erhvervet ret til pengene nu? Det, som ligger bagved reglerne om periodisering af indtægter, er, at vi først kan tage indtægten med i vores regnskab, når vi har erhvervet ret til pengene. Altså når vi har leveret varen. Man kan så komme i den situation, at vi kan have ret til at få forudbetalingen, også selvom vi ikke leverer! F.eks. hvis rejsebureauet fra før får 10 % af rejsens pris i forudbetaling, men med den klausul, at 184

185 hvis kunden melder fra, så kan vi beholde de 10 % kvit og frit. Altså er pengene på en måde allerede vores, når vi har fået dem ind. Skal man så periodisere? Ja, det skal man, for selvom der er klausul på pengene, så knytter indtægten sig stadig til en rejse, som leveres til næste år. Eller i dette tilfælde: Ikke leveres, men på det tidspunkt, hvor ydelsen skulle være leveret Udskudt skatteaktiv I selskabets aktiver skal man huske at tage et eventuelt skatteaktiv med som værdi. Et skatteaktiv består af skattemæssige underskud x skattesatsen. Har selskabet f.eks. kr i underskud fra sidste og foregående år, vil det sige, at selskabet kan tjene kr , før man igen skal betale skat. Det har naturligvis en værdi, og værdien er kr x skattesatsen på 22 % = kr Hvis selskabet tjener penge nu, eller regner med realistisk at gøre det inden for 3-5 år, så kan man indregne det beløb som en værdi under aktiverne. Det med realistisk er vigtigt, for skal man tage værdien af udskudt skat med, så skal der være et godt grundlag at gøre det på, f.eks. budgetter, der viser overskud de kommende år, eller at der har været stigende aktivitet og overskud i indeværende år i forhold til sidste år. Man kan ikke bare gætte. 185

186 4. Status og værdiansættelse Hvis beløbet i udskudt skat er meget stort, kan du komme i den situation, at kun noget af beløbet kan tages med i regnskabet, nemlig det, du regner med, at selskabet kan bruge inden for 3-5 år. Beløbet skal stå på sin egen linje. Man skal under anvendt regnskabspraksis oplyse om de forudsætninger, man har brugt ved indregningen af udskudt skat Igangværende arbejder Mange virksomheder har ikke igangværende arbejder, og mange har. Sælger man tøj og sko, har man i sagens natur ikke noget, man er i gang med at forarbejde pr. 31/12 som igangværende. Andre virksomheder, typisk håndværkere og fremstillingserhverv, kan godt have ting, som man er i gang med at lave pr. statusdagen (f.eks. bygge et hus til en kunde), men som først leveres efter nytår, hvor man også får pengene. Derudover er der liberale erhverv som advokater, revisorer, landinspektører, arkitekter m.v., som fakturerer efter timeforbrug. Der står sædvanligvis noget i timeregnskabet den 31/12, som først faktureres i det nye regnskabsår. Opgørelsesmetoden skal behandles forskelligt, alt efter hvem man er, og hvad man gør. Liberale erhverv De liberale erhverv først. Det letteste er, at fakturere helt i bund pr. 31/12, derunder acontoregninger på sager, som ikke er afsluttet 186

187 endnu. På den måde er der slet ikke igangværende arbejder pr. statusdagen, for det hele står som tilgodehavender. Gør man ikke det, må man ind i timeregnskabet og opgøre, hvor mange timer man har til gode at fakturere i det nye regnskabsår. Opgørelsen skal være realistisk. Det kan godt være, at der står 50 timer på en sag, men hvis man allerede nu ved, at der kun bliver faktureret 30, når det kommer til stykket, så er det 30 timer, der skal medregnes. Værdien er i korte træk: Antal timer x timesats. For når vi har udført timerne, har vi også ret til omsætningen. Alle andre I andre brancher gælder det, at igangværende arbejder skal opgøres på arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter. Dvs. der, hvor man har lavet en aftale med kunden om levering af et givet stykke arbejde. Om det er en vejbro, en ventilator, et enfamilieshus eller en vognopbygning, er i den forbindelse uvæsentligt. Det væsentlige er, at der ligger en aftale med kunden, og den skal være individuelt forhandlet, altså noget, vi har aftalt med den enkelte kunde efter dennes ønske og specifikationer. Ellers er det jo bare en almindelig stykvare, som vi producerer til lager, og det er ikke igangværende arbejder det er jo bare at lægge varer på lageret. Årsregnskabsloven har ikke nogen egentlig definition på igangværende arbejder, men i 49 står der, at man skal indregne alle indtægter i takt med at de indtjenes. 187

188 4. Status og værdiansættelse Der er to metoder til opgørelse af igangværende arbejder: Leveringsmetoden og produktionsmetoden. Selskaber i klasse B har frit valg mellem de to metoder. Leveringsmetoden Hemmeligheden ved leveringsmetoden er, at vi flytter alle omkostningerne til det tidspunkt, hvor vi skriver fakturaen. På den måde kommer indtægter og udgifter på det samme tidspunkt, nemlig på det tidspunkt vi har leveret varen til kunden. Man nulstiller så at sige omkostningerne i det gamle regnskabsår og flytter dem til det nye (eller hvornår der nu leveres), så indtægter og omkostninger passer sammen. For eksempel byggeri af et hus: I 2016 går vi i gang med huset, som er aftalt til levering i maj I 2016 betaler vi for støbning af fundament for kr , VVSarbejde for kr , træ for kr , mursten for kr og en masse lønninger og materialer i vores egen virksomhed for kr For at regnskabet 2016 ikke skal se helt forkert ud med en masse omkostninger fratrukket, så lægger vi alle omkostningerne sammen i et beløb, i alt kr Dette beløb debiteres under aktiver og krediteres under vareforbrug som igangværende. 188

189 Eller man opsamler alle omkostningerne direkte under igangværende arbejder i balance, f.eks. hvis det styres i projektregnskaber. I år 2017 gør man det modsatte: Når der leveres, krediterer man igangværende arbejder i status og debiterer resultatet. På den måde undgår man at få fortjeneste af arbejdet med, før vi reelt har konstateret fortjenesten, nemlig når der er leveret, og kunden har overtaget byggeriet. Nogle vil spørge: Hvad med indirekte produktionsomkostninger, kan de indregnes som en del af det igangværende arbejde det vil jo give et bedre resultat i år, hvis de også kan flyttes til næste år? Svaret er, at det bestemmer man selv, men husk at skrive i anvendt regnskabspraksis, hvad du har valgt at gøre. Indirekte produktionsomkostninger er de udgifter, som medgår til en given produktion, men som ikke direkte bruges i selve produktet eller på byggepladsen. Det kan f.eks. være afskrivninger på bygninger som produktionsmaskinerne står i; det kan også være en andel af kapacitetsomkostninger, f.eks. kontor og administration, som bruges på projektet. Det kan være relativt vanskeligt at gøre op. Forudbetalinger modregnes ikke. Produktionsmetoden Hvor man i leveringsmetoden bare flytter omkostningerne til det rigtige tidspunkt, så tager man i produktionsmetoden hele tiden en andel af indtægter og udgifter med i resultatopgørelsen. Man konstaterer altså fortjenesten (eller tabet), efterhånden som arbejdet skrider frem. 189

190 4. Status og værdiansættelse Det betyder til gengæld også, at der skal være betydeligt bedre styr på, hvor langt man er, f.eks. i byggeriet af et hus. Hvis byggeriet er f.eks. 60 % færdigt pr. statusdagen (færdiggørelsesgraden), så skal vi indregne 60 % af kontraktsummen. Tilsvarende skal vi indregne alle de omkostninger, som er brugt indtil statusdagen. Det lyder jo nemt nok, hvis ellers man har 100 % styr på alle materialer og timesedlerne. Alle omkostninger skal medregnes, både direkte omkostninger, indirekte produktionsomkostninger osv. Håbet er, at det giver en vis andel af fortjenesten til indtægt i år. Forhåbentlig 60 % af fortjenesten, men sådan behøver det jo ikke gå. Hvis man bruger flere timer og mere materiale end forventet, må man ændre kalkulationen for det samlede projekt. Kontraktsummen er måske den samme, men omkostningerne er steget. Så kan det være, at der i det samlede projekt ikke er en fortjeneste, men et tab, når vi engang leverer. Viser budgettet nu et tab, så skal hele tabet indregnes i dette regnskabsår. Man kan ikke skyde tabet til næste år og den tid, den sorg. Produktionsmetoden bærer altså i sig, at man kan få en andel af fortjenesten nu, men er der et forventet tab, så skal hele tabet konstateres med det samme. 190

191 Forudbetalinger Hvad så med forudbetalinger? Ja, man kan godt modregne forudbetalinger i salgsværdien af det igangværende arbejde. Det ændrer ikke beregningen, og der skal stadig hensættes til tab, hvis der er et beregnet tab. Men man behøver ikke have et stort beløb stående i aktiverne som igangværende og samtidig et stort beløb under gæld som forudbetalt. Det kan modregnes. Man kan dog ikke modregne forudbetalinger på arbejde, som ikke er udført endnu Værdipapirer Under værdipapirer indregnes børsnoterede værdipapirer. De skal tages med i regnskabet til den kurs, der nu er på NASDAQ OMX, NYSE, LSE, eller hvor aktierne nu ellers er noteret. Selskaber lagerbeskattes. Det vil sige, at kursstigninger skal tages til indtægt og kursfald til udgift i resultatopgørelsen, uanset om man har solgt værdipapirerne eller ej. Der gælder samme princip i regnskabslovgivningen Likvide midler Likvide midler er, dels hvad der ligger i den kontante pengekasse, dels hvad der står på bankkontoen, og det giver normalt ikke nogen problemer at finde ud af, hvad værdien er i regnskabet. 191

192 4. Status og værdiansættelse Bankkontoen Hvis der står kr på kontoen, så skal der også stå kr i regnskabet. Der kan naturligvis være små forskydninger i form af noget, som er bogført, men først går ind på bankkontoen formelt den 2. januar året efter. I så fald må man lave en afstemning af kontoen og dokumentere med næste års kontoudtog, at saldoen er rigtig. I modsætning til gamle dage, hvor mange brugte checks, er der ikke længere det store afstemningsarbejde på bankkonti, med betalinger, der kommer ind efter statusdagen, og checks, der først hæves efter statusdagen. Kontantkassen Har virksomheder overhovedet en kontant kassebeholdning mere? Ja, men det er der mange, som ikke har, fordi alt kører ind over bankkonti. Skal man så stadig tælle kassebeholdningen op? Ja, det skal man. Også selvom man kun har få kontanter måske lidt byttepenge til at købe wienerbrød for så skal man tælle kassebeholdningen op den 31/12, og der skal stemmes af til regnskabet. Har man mange kontanter, f.eks. i butikker, cafeer m.v., skal man naturligvis også tælle kassen op og afstemme til bogføringen. Det hedder i bogføringsloven, at registreringerne (bogføringen) skal i det omfang, det er nødvendigt efter virksomhedens ark og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Reglerne findes i BL 7, stk. 3. og betyder på jævnt dansk, at man skal afstemme sin kassebeholdning jævnligt. Hvis der mange kontanter, betyder det i praksis hver dag, men hvis man som på re- 192

193 visionskontoret kun har lidt mønter liggende, kan man nøjes med én gang årligt. Fremmed valuta Nogle virksomheder har konti i udenlandsk valuta, typisk fordi de har samhandel med udenlandske virksomheder, og det er lettere at afregne i f.eks. euro, pound sterling eller dollar. Har man en konto i udenlandsk valuta, skal den omregnes til danske kroner pr. statusdagen. Er der en kursgevinst, skal den føres som en finansiel indtægt. Er der et kurstab, skal det føres som finansiel udgift. Altså på samme måde som renter. Husk, at alt, der er opgjort i fremmed valuta pr. statusdagen, skal omregnes til kroner. Det gælder også kontanter, og det gælder f.eks. kreditorer, som er i fremmed valuta. Det kan have stor betydning for regnskabet, navnlig i perioder med store kursudsving. I 2016 faldt det britiske pund f.eks. fra ca. kurs til 873 i løbet af året, navnlig efter brexit. Det er et fald på 13,6 %, som man ikke bare kan glemme, hvis man handler med Storbritannien eller har penge stående i britiske pund. Hvis man aflægger regnskabet i euro, hvilket er fuldt lovligt og skal ikke begrundes, er det naturligvis de danske kroner, som skal omregnes til euro. Bemærk i øvrigt, at det kun er årsregnskabet, hvor man må bruge euro (og danske kroner, naturligvis). Når man skal indsende selvangivelse til SKAT, så gælder kun danske kroner. 193

194 4. Status og værdiansættelse Skattemæssig behandling af omsætningsaktiver Her er de områder, hvor der i væsentlighed er forskel på årsregnskabslovens regler og skattereglerne Varelager De skattemæssige regler i varelagerloven giver mere frit valg på alle hylder, fristes man til at sige. Vi kan vælge mellem følgende metoder til at beregne lagerets værdi: a. Dagspris ved regnskabsårets slutning b. Oprindelig indkøbspris plus tillæg af fragt, told m.v. c. Fremstillingspris, hvis vi har lavet varen selv d. Gennemsnitspris. Og man kan vælge frit, hvad man vil gøre, hver varegruppefor sig. Reglerne findes i varelagerloven. Det er ikke så tit, vi ser, at lagerværdien opgøres på én måde i årsregnskabet og en anden måde skattemæssigt, men det er altså muligt. Ukurans Et punkt, hvor der er forskel, er vedrørende ukurans, og det skal man huske, når der laves selvangivelse for selskabet eller for enkeltmandsvirksomheden. SKAT sondrer mellem to former for ukurans: At noget er kommet til skade, eller at det er teknisk/økonomisk ukurant. Når noget er kommet til skade, kan vi nedskrive værdien af lageret og få skattefradrag for det tab. 194

195 Når noget er teknisk/økonomisk ukurant, siger SKAT: Ja, den vare sælger måske ikke så hurtigt mere, men den har det jo godt nok rent teknisk. Det kan illustreres således: En kasse vi taber på gulvet. Flaskerne går i stykker Sidste salgsdato er overskredet Lovgivningen forbyder brug af varen Drejeskivetelefonerne sælger meget langsomt 500 stk. badedragter i koboltblå sælger langsomt (fordi moden i år dikterer rød og ingen vil købe sidste årsmodel) Det er en skade. Det er en skade. Det er en skade. Det er teknisk/økonomisk ukurans, for det kan jo være, de pludselig begynder at sælge hurtigt igen. Det er teknisk/økonomisk ukurans, for varen har det jo fysisk godt nok. Pointen er, at skade = fradrag med det samme. Teknisk/økonomisk ukurans = Første år, det konstateres, får vi 50 % fradrag på varens kostpris. Næste år får vi yderligere 25 % fradrag. Tredje år får vi de sidste 25 % fradrag. Ved nedskrivning på grund af teknisk/økonomisk ukurans får man først det fulde fradrag over 3 år, og det skal der holdes øje med. Hvad er så løsningen på det? Har du varer, som sælger langsomt eller nærmer sig sidste salgsdag, så sælg dem med en god rabat på prisen. Så får vi da lidt ind og skal ikke vente op til 3 år med at få resten af fradraget. 195

196 4. Status og værdiansættelse Anpartshaverlån/kapitalejerlån/aktionærlånaktionærl ån Som skrevet før, er der nu både lovlige og ulovlige aktionærlånaktionærlån. Regnskabsmæssigt skal man renteberegne og kreditvurdere lånet, uanset om det er det ene eller det andet. Skattemæssigt skal aktionærlånaktionærlån beskattes. Både lovlige og ulovlige, hvis den der låner, har bestemmende indflydelse altså f.eks. råder over mere end 50 % af stemmerne. Har man mindre, skal der ikke beskattes. I denne forbindelse lægger man nærtstående personer sammen, f.eks. mor og datter, som tilsammen bestemmer mere end 50 %. Hvis en af disse får et aktionærlånaktionærlån, skal det beskattes, uanset om den enkelte person bestemmer mindre end 50 %. Den helt typiske situation er, hvor et selskab ejes af en person, og denne person (hovedaktionær) låner af selskabet. Beskatningen gælder også, uanset om lånet er betalt tilbage til selskabet eller ej. De regler, som Folketinget vedtog tilbage i september 2012, gælder nemlig stadig. Beskatningen Beskatningen kan ske som udbytte hvis der f.eks. er lånt kr af selskabet i september 2016, og man gerne vil reparere lånet ved at lave en udbetaling af udbytte i februar 2017 for september

197 Det betyder, at der skal laves en indberetning af udbytte på kr Udbytteskatten er kr , nemlig 27 % af udbyttet. Det beløb skal selskabet jo indbetale, så for at undgå yderligere lån, så indbetaler aktionæren skatten på kr til selskabet, inden udbytteskatten skal betales. Det betyder, at man skattemæssigt har løst problemet pr. september Regnskabsmæssigt er der stadig pr. 31/12 et lån på kr , som skal med i regnskabet, så der kan man først bogføre lånet væk i det nye regnskabsår (som betaling af udbytte). Man kan også gøre det som løn. Det virker på samme måde, blot indberetter man som løn for september 2016, og aktionæren indbetaler AM-bidrag og A-skat til selskabet, så der ikke kommer yderligere lån. Reparationsmulighed for gamle ulovlige aktionærlånaktionærlån Som tidligere beskrevet, kan gamle ulovlige lån blive lovlige, hvis man i 2017 holder generalforsamling, hvor lånet godkendes, såfremt der er frie midler til det, og lånet bliver på markedsvilkår. Men det ændrer altså ikke ved, at der skal ske beskatning alligevel Periodeafgrænsning/periodisering af omkostninger I princippet gælder der samme regler efter skattelovgivningen som efter regnskabslovgivningen, så der er ikke noget, man behøver lave om i årsrapportens tal på det punkt. Men der er alligevel den forskel, at man skattemæssigt ikke behøver periodisere omkostninger, hvis perioden er 12 måneder eller derun- 197

198 4. Status og værdiansættelse der. I praksis ser vi sjældent, at man ændrer skatteberegningen, fordi man på den måde kan trække lidt mere fra skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Begrundelsen for 12-månedersreglen er enkel nok: Betaler vi en forsikringspræmie i december 2016, som gælder for en del af 2017, ja, så kommer der jo nok en tilsvarende forsikringspræmie igen i december 2017, som gælder for en del af Dermed giver det ikke mening at sidde at føre periodiseringer tilbage i den skattepligtige indkomst. Det udjævner sig over årene. Driver man enkeltmandsvirksomhed, behøver man ikke periodisere poster under 12 måneder. Hvis man bruger virksomhedsordning, skal man dog periodisere renter. VSL 6 stk. 2. Periodisering af indtægter Her er ingen forskel mellem regnskabslovgivningen og skatten. Vi skal først beskattes, når pengene er tjent, og det følger helt årsregnskabsloven, hvor man først kan indregne indtægten, når arbejdet er udført/leveret Igangværende arbejder Der er ikke nogen væsensforskel mellem opgørelsesmetoderne for igangværende arbejde, når man taler årsregnskabslov, og når man taler skat. Men man har lov at bruge en anden metode skattemæssigt, end man bruger i årsregnskabsloven, hvis man vil. 198

199 Som udgangspunkt er det leveringsprincippet (også kaldet faktureringskriteriet), som man skattemæssigt anvender: Altså vi flytter udgifterne til det tidspunkt, hvor regningen skrives. SKAT accepterer derfor, at selvom man bruger produktionskriteriet i årsregnskabet, kan man godt bruge leveringskriteriet i skatteopgørelsen og dermed få et mindre overskud i skat, end man har i regnskabet. Det er lidt bøvlet, men muligt. Man skal være opmærksom på, at det princip, som vælges, skal bruges for alle opgørelser af igangværende arbejder i det enkelte år. 4.6 Egenkapital Under egenkapitalen er der mulighed for at lave en hel del forskellige linjer i årsregnskabet. Her omtaler vi de væsentligste Selskabskapitalen Selskabskapitalen skal altid vises. Det er den oprindelige anpartskapital/aktiekapital, som er indbetalt ved stiftelsen +/- forhøjelser og nedsættelser. Hvis der oprindeligt er indskudt kr og ikke er fortaget forhøjelser eller nedsættelser gennem årene, så er det stadig kr , der skal stå. Det beløb er fast og skal ikke ændres med overskud/tab eller andet. Ej heller indeksreguleres. Kapitalen er, som kapitalen nu engang er. Eventuelt tab m.v. kommer i deres egne linjer efterfølgende. 199

200 4. Status og værdiansættelse Overkurs Næste linje er Overkurs ved emission. Det betyder, at hvis du har indbetalt flere penge til selskabet ved stiftelsen end selskabskapitalen, så har der været en overkurs. Har du indbetalt kr ved stiftelsen, og anpartskapitalen er kr , så er der kr i overkurs. Det beløb skal stå under overkurs, i hvert fald første regnskabsår. Derefter kan man slå overkursen sammen med det overførte resultat under posten Overført resultat Reserve for opskrivninger Som omtalt i et andet kapitel, kan man opskrive aktiver efter ÅRL 41. Beløbet for opskrivning debiteres naturligvis det enkelte aktiv, men modposten findes i Reserve for opskrivninger under egenkapitalen. Nedskriver man opskrivningen igen senere, reducerer man ligeledes Reserve for opskrivninger. Det opskrevne aktiv skal også afskrives, og i takt med, at man gør det, så skal Reserve for opskrivninger igen reduceres Andre reserver Så er der en række andre poster for reserver, hvoraf to skal omtales her: Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 200

201 Her skal opskrivninger (og nedskrivninger) af datterselskaber og associerede virksomheder til indre værdi jf. ÅRL 43a skrives. Posten kan ikke blive mindre end nul, for selvom datterselskabet eventuelt har negativ egenkapital, kan værdien jo aldrig blive mindre end nul i vores regnskab. Reserve for udviklingsomkostninger Det er modposten til de udviklingsomkostninger, vi har lov at aktivere jf. ÅRL 83, stk. 2, således at man ikke bare forbedrer virksomhedens overskud, når man aktiverer udvikling. Egenkapitalen bliver stadig forbedret, men det vises ikke i overskuddet, og forbedringen kan derfor ikke bruges til f.eks. at udbetale udbytte. Husk, at efterhånden som udviklingsomkostningerne afskrives, skal reserven også nedbringes. Dvs. en del af årets overskud, svarende til afskrivningerne, skal bogføres her. Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital Denne linje skal kun bruges, når man kun har indbetalt en del af kapitalen i selskabet, dog mindst 25 % og altid kr Posten modsvares af en tilsvarende post under aktiver, som hedder Krav på indbetaling af virksomhedskapital under tilgodehavender. Reserve for iværksætterselskab Har man stiftet et IVS, så findes der en regel om, at 25 % af årets overskud skal henlægges som reserve under egenkapitalen. Man skal nemlig spare op til, at selskabet kan blive et rigtigt anpartsselskab med en kapital på kr Det beløb skal føres under Reserve for iværksætterselskab. Det er naturligvis kun aktuelt, hvis man har et IVS. 201

202 4. Status og værdiansættelse Vedtægtsmæssige reserver Det er ikke tit set, men det kan ske, at der i selskabets vedtægter står, at en vis sum eller en vis del af balancen skal henlægges som reserver. Så er det ikke loven eller Folketinget, som har bestemt det, men os selv. Sådanne beløb skal bogføres på Vedtægtsmæssige reserver Overført resultat Her opsamles årenes overskud eller underskud. Denne post kan både være positiv og negativ, for hvis der har været underskud, er det jo et underskud, man overfører til næste år, så der kan godt stå minus foran Forslag til uddelinger Nu bliver det straks mere interessant. I denne post krediterer man det forslag til udbytte, som står under resultatdisponeringen, altså det beløb, som du foreslår, skal udbetales i udbytte for det pågældende regnskabsår. Beløbet tæller med under egenkapital, for pr. statusdagen, f.eks. den 31/12, har man jo ikke udbetalt pengene endnu, og det er retteligt først generalforsamlingen som bestemmer, om der skal udbetales udbytte. Derfor er pengene stadig selskabets egenkapital, helt frem til udbyttet er vedtaget af generalforsamlingen. Det kan jo i øvrigt være, at generalforsamlingen siger nej. Eller at man foreslår et mindre beløb (generalforsamlingen kan ikke foreslå et højere beløb, end ledelsen har indstillet). Sjældent, men det kan teoretisk ske. 202

203 4.7 Hensættelser Under hensættelser er der primært tale om hensættelse til udskudt skat, men der er også andre former for hensættelser, f.eks. hensættelser til forventet tab på retssager m.v. Det er vigtigt at forstå begrebet hensættelse: Hensættelsen er det beløb, som vi forventer kan blive aktuelt for selskabet at betale. Beløbet kendes ikke 100 %, for så ville det stå under gældsforpligtelser som noget, vi kender noget vi kan måle og veje præcist. Hensættelsen er en forventning om noget, der sker. På den ene side kender vi ikke tallet præcist, og vi ved ikke, om det vil ske, men på den anden side har vi en begrundet formodning om, at det vil ske. Det er lidt midt i mellem en gæld og en eventualforpligtelse. Regnskabsteoretisk hedder det: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse under hensatte forpligtelser. ÅRL 47. Derudover skal der hensættes til udskudt skat og til omstrukturering. De to hensættelser kan beregnes med stor sikkerhed Hensættelse til udskudt skat Udskudt skat er primært skatten af den fortjeneste, der kan være, hvis vi sælger vores aktiver til regnskabsmæssig værdi, men har afskrevet ned til en langt lavere skattemæssig værdi. Det er altså den mulige fortjeneste, vi beregner en skat af, som om vi allerede skyldte skatten. 203

204 4. Status og værdiansættelse Derudover påvirkes beregningen af et eventuelt skatteunderskud. Når man skal lave den beregning, er det for ikke at skjule nogle udgifter i regnskabet, som man ikke kan se af regnskabet. I de gode gamle dage for 30 år siden, da årsregnskabsloven kun havde 65 paragraffer i modsætning til 170 paragraffer i dag, kunne man nøjes med at skrive beløbet for udskudt skat i en note, som det kan være, der er XX kroner i udskudt skat, men den går ikke mere. Udskudt skat skal altid indregnes, både i resultatopgørelsen og i balancen. Viser den udskudte skat sig at være positiv, er der tale om et skatteaktiv. Det er tidligere omtalt. Den reelt skyldige skat skal bogføres under Selskabsskat under gældsforpligtelser Hensættelse til pensioner Hvis virksomheden har pensionsforpligtelse over for medarbejdere, skal det registreres her. Det er usædvanligt for danske virksomheder, fordi man normalt indbetaler løbende til en pensionskasse Andre hensatte forpligtelser Under denne overskrift indregnes hensættelser til imødegåelse af fremtidige tab. Det kan være en reparationsforpligtelse, hvor vi har påtaget os at reparere maskinen, hvis den går i stykker. Vi har fået pengene ved salget, men inden for X antal måneder, kan kunden komme og stille apparatet hos os igen og kræve det repareret. 204

205 Her har vi påtages os en forpligtelse, som ganske vist ikke er 100 % præcis, men dog nogenlunde kan beregnes ud fra erfaringer. En sådan hensættelse skal stå under Andre hensatte forpligtelser. Modposten er en hensættelse i resultatopgørelse (debet) og dermed en udgift. 4.8 Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld er den gæld, som forfalder efter 1 år. Det kan være alt lige fra realkreditgæld og banklån til kontrakter, modtagne forudbetalinger, som dækker flere år, gæld til tilknyttede virksomheder, leasingforpligtelser (hvis man har aktiveret det leasede udstyr) etc Visning i årsregnskabet Den del af gælden, som forfalder inden for et år, skal skrives under kortfristede gældsforpligtelser. Den del af gælden, som forfalder efter 12 måneder, skal skrives som langfristet gæld. Og man skal huske at oplyse i en note, hvor meget der forfalder inden for 5 år (inkl. det ene år, som står under kortfristet gæld), og hvad der forfalder efter et år Hvordan skal man indregne langfristet gæld (gæld i det hele taget)? Det fremgår af årsregnskabslovens regnskabsskemaer og i øvrigt af virk.dk s Regnskab 2.0, hvilke poster der kan være tale om. 205

206 4. Status og værdiansættelse Hvordan man indregner gældsforpligtelser, styres af ÅRL 37 stk. 2, 3. punkt. Her bestemmes, at finansielle forpligtelser efter første indregning løbende skal reguleres til aktionærlånamortiseret kostpris. Amortiseret kostpris et er forsøg på at vise den rigtige værdi af gælden. Måske har vi optaget et realkreditlån på kr , men får kun kr udbetalt, fordi obligationskursen er 97, og der er låneomkostninger på kr , som vi også skal betale. Hvad skylder vi i realiteten så? Ja, man skylder jo kr , og det er det beløb, som skal tilbagebetales over de 30 år. Men der står kun kr som gæld i regnskabet, for det er det beløb, som blev udbetalt. Men hvad så med kurstabet hvornår har vi udgiften til det? Det er jo reelt også over 30 år, nemlig afviklingsperioden på lånet. Altså kan man ikke bare trække kr fra i år, men skal fordele dem over de 30 år. Dermed skal man kreditere kurstabet på kr på gældsposten og debitere på en tilsvarende konto. De kr kan man så fordele over lånets løbetid på to måder. Enten ved lige store portioner hvert år. Det vil sige kr / 30 år = kr hvert år. Den metode er fuldt ud anvendelig, hvis ikke det er væsentlige beløb, som er store i forhold til lånets størrelse. Her taler vi om samlet 4 % af det samlede lån, så det er næppe væsentligt nok til at berettige en anden beregning, nemlig: 206

207 At alle finansieringsomkostninger fordeles sammen med renten. Dvs. højest i begyndelsen af lånet og lavere, efterhånden som lånet afdrages. Vi ved, hvor meget vi skal betale i rente over årene, for det kan man se af afviklingsplanen for lånet. Til det rentebeløb lægges omkostninger og kurstab. Beregningen overlader vi trygt til Excel Noteoplysning Langfristet gæld skal opdeles i det, som ligger inden for 5 år, og det, som ligger efter 5 år. Oplysningen kan gives i en note for den langfristede gæld. 4.9 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld er det, som forfalder inden for 12 måneder. Derfor er det som regel også den nominelle værdi, man kan bruge. Hvad der skal klassificeres hvor, fremgår meget læsbart af årsregnskabslovens skema og indberetningssystemet på virk.dk. De fleste virksomheder bruger følgende linjer: Leverandørgæld (kreditorer, skyldige omkostninger) Bankgæld 207

208 4. Status og værdiansættelse Skyldig selskabsskat Anden gæld (som er f.eks. A-skat, skyldig moms og andre offentlige afgifter, feriepengeforpligtelse og lignende forpligtelser). Periodeafgrænsningsposter Mellemregning med tilknyttede selskaber eller associerede selskaber. Mellemregning med selskabsdeltager (hvis vi selv har udlånt penge til selskabet. Husk renteberegning: Diskontoen + 4 % p.a.) De skattemæssige vilkår for hensættelser og gældsforpligtelser Dette afsnit er dejligt overskueligt. Hvad gældsforpligtelser angår, er der sædvanligvis ikke nogen forskel på regnskabsmæssig værdi og skattemæssig værdi. Om hensættelser gælder følgende: Udskudt skat: Skal ikke indregnes i skatteregnskabet og er irrelevant for skatteregnskabet. Hensættelse til pensioner: Kan medregnes i skatten, når forpligtelsen er reel og konstateret. 208

209 Andre hensættelser: Kan som udgangspunkt ikke medregnes i skatteregnskabet, fordi forpligtelsen ikke er indtrådt endnu: Det kan være, vi regner med et tab, men det er ikke endeligt konstateret endnu. Det er dog sådan, at forpligtelser vedrørende garantier samt serviceog repræsentationsforpligtelser også accepteres i skatteregnskabet til fradrag. Dvs. der skal ikke reguleres i skattebilaget, når man opgør den skattepligtige indkomst, for vi har lov også at regne hensættelsen med i skat. For alle andre former for hensættelser er udgangspunktet, at vi må regne med, at der ikke kan trækkes fra i skat, selvom man skal trække fra i årsregnskabet. 209

210 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring 5. De sidste posteringslinjer konkret bogføring I næsten enhver bogføringskreds vil der være nogle posteringslinjer, som ikke laves løbende, men alene i forbindelse med årsafslutningen. Hvor mange det er, afhænger af, hvordan proceduren for bogføring er i løbet af året. For eksempel kan man bogføre privatforbrug, varelagerreguleringer, kørselsgodtgørelse og afskrivninger månedligt, hvilket har den fordel, at man i løbet af året har en mere retvisende resultatopgørelse end de, som kun bogfører denne type posteringer årligt. Men mange gør det kun en gang om året og i nogle tilfælde har virksomheden valgt, at det ikke er bogholderen, men revisoren, som ordner disse bogføringslinjer i forbindelse med årsafslutningen. Så: Hver virksomhed har sin praksis. I dette kapitel gennemgår vi de mest almindelige reguleringer. Bemærk, at flere af disse reguleringer vil ske på konti, som allerede har en saldo, der er overført fra en tidligere periode. Når kontoen reguleres, skal man således tage højde for, at der allerede er en saldo på pågældende konto. F.eks. vil der på konto for varebeholdning jo være en varebeholdning fra sidste år. Det kunne f.eks. være kr Når varebeholdningen så opgøres (se nærmere herom i separat afsnit om varebeholdning) på statusdagen til kr , er det således kun kr , kontoen skal reguleres for. Derfor skal vi, når vi bogfører i status, være opmærksomme på, at det ofte er beholdningsændringen, der registreres og selvfølgelig lige tjekke, når posten er bogført, at det ser korrekt ud på kontoen. 210

211 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring 5.1 Privatforbrug Privatforbrug er, når virksomhedens ejer udtager varer, som virksomheden ellers sælger, til eget brug. I en lang række virksomheder er det ikke aktuelt, fordi virksomheden ikke handler med noget, som ejeren kan udtage til privatforbrug. Derimod kan der være virksomheder, som har et meget omfattende privatforbrug, f.eks. i tilfælde af køb og salg af dagligvarer, tøj og tilsvarende. Når værdien skal opgøres, er der forskellige regler efter virksomhedsform. Taler vi om et kapitalselskab, hvor ejer eller ansat leder udtager varer, skal udtagningen opgøres til markedsværdien og beskattes. Det foregår typisk via lønsedlen, også for at undgå, at en ejer eller direktør ender med en mellemregning, hvor virksomheden har penge til gode. For de personlige virksomheder er reglerne anderledes: Hovedreglen er, at virksomhedens ejer kan udtage varer, men sådan at virksomheden ikke taber på det. Det vil sige, at ejeren skal betale indkøbspris + moms. Denne moms hedder udtagningsmoms, for det er hverken egentlig salgsmoms, da der ikke foregår et salg, eller reduktion af købsmoms. Men når indberetningen foregår, medregnes udtagningsmomsen i salgsmomsen. 211

212 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring Det vil sige, at der skal føres lister! Hvis din virksomhed sælger børnetøj, og du selv har et par rollinger, så er det ikke tilstrækkeligt at argumentere med, at de reklamerer for firmaet, når de poserer i børnehaven og SFO en i kreationerne. Du skal stadig betale indkøbspris (eller produktionspris, hvis I selv producerer) + moms for tøjet. Lav en liste, som du løbende udfylder med en ny linje, hver gang du udtager et produkt. Er der tale om dagligvarer fra f.eks. en købmand eller en specialbutik, kan det måske blive lidt omfattende at føre lister på den måde, navnlig hvis der er tale om daglige eller næsten daglige udtagninger. Nogle gange kan du typisk i samarbejde med din revisor fastsætte et skønnet forbrug, hvis der er gået ged i registreringen af privatforbruget. Når der skal foretages et skøn, bruger SKAT nogle mindstesatser, som du også kan bruge som vejledning for, hvad man opfatter som et realistisk minimumsforbrug. SKAT udgiver hvert år lister over, hvad minimumsforbruget er for en række dagligvarer. De er delt ind i fire hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer, tobak og andet. Og hver hovedgruppe er yderligere delt op, sådan at man både kan beregne privatforbruget efter hovedvaregrupperne eller gå mere i detaljer. De aktuelle satser kan du finde i den juridiske vejledning, afsnit C.C I de personlige virksomheder opgøres privatforbruget gerne månedligt, men ellers årligt, og bogføres sådan: Driftskonto: F.eks. udtaget til privatforbrug (ligger over DB-beregningen): Kredit (og med momskode for salgsmoms) Statuskonto: F.eks. mellemregning med ejer (i egenkapitalen): Debet 212

213 Er det et selskab, må man ikke bare hæve af selskabets bankkonto eller tage varer og bogføre på en mellemregning. Det bliver nemlig et kapitalejerlån/aktionærlånaktionærlån. Typisk bliver den slags små hævninger i hverdagen til et ulovligt lån (uanset om intentionen var god, eller det var en fejl), og så koster det skat. 5.2 Igangværende arbejder Igangværende arbejder for fremmed regning er arbejde, som er i proces, men ikke fuldført og ikke faktureret. Læs om reglerne i kapitel 4 her ser vi alene på bogføringen. Eksempel: En håndværker er ved at lave en ombygning, og det er aftalt, at han vedrørende arbejdstiden først fakturerer, når arbejdet er udført, mens materialerne betales aconto. Udgiften til arbejdslønnen er beregnet til at udgøre kr , og ved regnskabsårets afslutning er 60 % af ombygningen udført. Det vil sige, at der er trukket kr fra i bogføringen, selvom regningen først sendes til kunden næste år. Derfor skal vi regulere for de kr , som først bliver faktureret næste år. Bogføring: Vi skal bruge en konto under indtægter i resultatopgørelsen, og for at synliggøre, hvor stor en del af aktiviteten, der er igangværende, skal det være en særskilt konto, og uden momskode. Siden det er en værdi, skal modposten være i aktiverne. 213

214 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring Igangværende arbejder for fremmed regning (i resultatopgørelsen): Kredit Igangværende arbejder (under omsætningsaktiver i balancen): Debet I selskabets regnskab er debetposten under periodeafgrænsningsposter. Opgør man efter produktionsmetoden, vil igangværende entreprisekontrakter skulle føres under gældsforpligtelser, som du kunne læse om i kapitel 4. Du kan læse mere om, hvordan man opgør de igangværende arbejder, i kapitel 4 og den praktiske håndtering i det nye regnskabsår i kapitel Periodiseringer En virksomhed kan først fratrække en udgift for det tidspunkt, som udgiften dækker. Udbetales løn for januar år 2 i december år 1, er der tale om en forudbetaling, der i sin helhed skal henføres til år 2. Den kan derfor ikke fratrækkes i år 1, men skal føres som et aktiv i balancen. Når en virksomhed køber en ydelse eller vare, hvor leveringen sker løbende f.eks. avis- og tidsskriftsabonnement, forsikringer og vægtafgift, hosting- og domæneudgifter, kontingenter til medlemskab af en forening og lignende betales udgiften typisk forud for en længere periode. Her skal udgiften henføres til den periode, som udgiften vedrører, i resultatopgørelsen. Den resterende del af udgiften skal som i eksemplet med det igangværende arbejde ovenfor føres som et aktiv i balancen. 214

215 Efter årsregnskabsloven skal en forudbetaling altid behandles på denne måde. Skattemæssigt accepterer SKAT efter praksis, at en omkostning, der vedrører flere indkomstår men højst 12 måneder, ikke skal periodiseres, men kan fratrækkes fuldt ud i indkomståret. Se mere i Den juridiske vejledning afsnit C.C Forudbetalte ydelser, herunder leje- og leasingudgifter. Den praktiske bogføringsmæssige håndtering af periodisering kan illustreres således: Forsikring dækkende perioden 1. december år 1 til 30. november år 2 betalt i år 1, skal i år 1 periodiseres med 11 måneder. Driftskonto: 1/12 af forsikringsudgiften på driftskonto for forsikringer: Debet Aktivkonto: 11/12 af det betalte beløb skal bogføres i aktiverne under omsætningsaktiver: Debet Betalingskonto: Hele beløbet på bankkonto, mellemregning, kreditorkonto: Kredit 5.4 Varebeholdninger Vareforbrug er, ligesom i foregående afsnit om periodiseringer af omkostninger, en udgift der skal periodiseres altså udgiftsføres i samme takt, som det forbruges. Varebeholdninger bogføres på to forskellige måder; enten 1. som et løbende træk på et varelager 215

216 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring 2. eller som et varekøb og så med en regulering for ikke forbrugte varer. Metode 1: I den ideelle verden bogføres varer ind på konto for varelager under omsætningsaktiver, når varen er købt, og trækkes løbende ud af varelageret og ind på konto for vareforbrug i resultatopgørelsen i takt med, at varerne sælges. For at det i praksis kan lade sig gøre, skal man i bogholderiet anvende et lagermodul, der kan styre dette. Ved årsafslutningen kræver denne type bogføring, at det fysiske varelager tælles op, og eventuelle differencer bogføres ind/ ud af varebeholdning i aktiver og reguleres på konto for vareforbrug i resultatopgørelsen. Altså: Driftskonto: Difference lager på konto for vareforbrug i resultatopgørelsen: Debet/kredit (merudgift/reduktion af udgift) Aktivkonto: Varebeholdning under omsætningsaktiver: Debet/kredit (større/mindre varelager end det bogførte) Metode 2: For langt de fleste små virksomheder bogføres det løbende varekøb dog direkte i resultatopgørelsen på konto for varekøb under variable omkostninger. Men ved årsafslutningen vil der i virksomheder, der leverer varer, stort set altid være varer, der er på lageret, fordi de endnu ikke solgt. Selv for virksomheder, der kun bestiller varer hjem, når en ordre løber ind, vil der ofte være nogle varer, der rent fysisk befinder sig i virksomheden. For at få varebeholdningen og dækningsbidraget til at passe, skal varebeholdningen derfor tilrettes til den fysiske virkelighed. 216

217 Varelageret optælles derfor på dagen for årsafslutning. Dernæst tilrettes konto for varebeholdning til den værdi, varelageret er optalt til, og modposteres i resultatopgørelsen på en konto for varelagerregulering. Driftskonto: Konto for varelagerregulering under variable omkostninger: Debet/kredit (mindre/ større varelager) Statuskonto: Varebeholdning under omsætningsaktiver: Debet/kredit (større/mindre varelager) 5.5 Kørselsgodtgørelse/skattefri diæter Skattefri kørselsgodtgørelse/skattefri rejsegodtgørelse (diæter) er en refusion af omkostninger, der er afholdt i privatøkonomien på en virksomheds vegne. For kørslens vedkommende handler det om, når ejer (eller andre) bruger den private bil i firmaets tjeneste og får dækket udgifterne, typisk efter statens takster. Samme princip gør sig gældende for diæter. Alle omkostninger forbundet med rejse på mere end 24 timer afholdes af beskattede midler fra privatøkonomien, og så refunderes udgiften efter faste satser fra Skatterådet. Skattefri kørselsgodtgørelse og diæter skal behandles forskelligt, alt efter om der sker årsafslutning for et selskab eller for en personligt ejet virksomhed. Selskaber skal indberette udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og diæter på lønsedler i den løbende afregning af løn over for SKAT. Her skal altså ikke ske andet i forbindelse med årsafslutningen end at sikre, at alt er indberettet, såfremt der er udbetalt noget aconto til en medarbejder i regnskabsårets løb. 217

218 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring For enkeltmandsvirksomheder kan refusionen opgøres løbende og udbetales fra virksomhedens bankkonto, for eksempel en gang månedligt. Denne metode medfører den mest korrekte resultatopgørelse men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Ofte bruger små virksomheder i stedet årsafslutningen til at gøre refusionens størrelse op og bogføre refusionen ind som en omkostning i virksomhedens regnskab. Ideelt set bogføres dette på en konto for sig selv (af hensyn til anvendelse af virksomhedsskatteordningen), men mellemregningskontoen kan godt anvendes. Driftskonto: Udbetalt kørselsgodtgørelse eller rejsegodtgørelse (disse konti befinder sig forskellige steder alt efter kontoplanens opbygning): Debet Statuskonto: Refusion kørselsgodtgørelse eller refusion rejsegodtgørelse under egenkapital: Kredit Bruger man virksomhedsordningen, kan beløbet krediteres på mellemregningskontoen. 5.6 Feriepengeforpligtelse Feriepenge for timelønnede medarbejdere, bogføres løbende i årets løb i takt med, at de optjenes og samtidig beskattes. I forbindelse med årsafslutningen giver dette derfor ingen særlige udfordringer, uanset om virksomheden har en feriekortordning eller indbetaler feriepenge til f.eks. Feriekonto. For funktionærer ser det anderledes ud. Her modtager funktionæren løn under ferie. Modsat timelønnede, hvor der løbende typisk både sker en slutberegning af feriepengene og også indbetaling til Feriekonto, er her tale om en fremtidig forpligtelse, som først afregnes på 218

219 tidspunktet for afholdelse af ferie (eller på det tidspunkt, hvor medarbejderen bliver opsagt i virksomheden). Almindeligvis beregnes feriepengehensættelsen præcist: Det vil sige, at man opgør pr. medarbejder, hvor meget medarbejderens tilgodehavende ferie udgør pr. årsafslutningsdagen. På grund af at der er forskel på kalenderåret og ferieåret, kan en medarbejder sagtens have mere end 5-6 ugers ferie tilbage pr. 1.1.xx: Hvis medarbejderen ikke har afholdt ret meget sommerferie og derfor har en stor restferie til gode, vil det skyldige beløb være højere, end hvad der svarer til de almindelige 5-6 uger. Alternativt kan virksomheden beregne en fast procentdel af den udbetalte løn til funktionærer i årets løb. Se mere herom i Juridisk vejledning C.C Lønudgifter og andre personaleudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed mv. det er vigtigt, at du tjekker, for procentdelen afhænger af, hvornår din virksomheds regnskabsår slutter. Den beregnede hensættelse bogføres således: Resultatopgørelse: Som udgift under personaleomkostninger hensat feriepengeforpligtelse: Debet Statuskonto: Som kortfristet gæld i passivsiden typisk under Anden Gæld : Kredit Som nævnt i indledningen af kapitlet, skal du også her ved bogføringen tage hensyn til, om der ligger en saldo fra sidste år, som skal modregnes, inden du bogfører feriepengeforpligtelsen tjek, når du er færdig med at bogføre, at saldoen stemmer i status. 219

220 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring 5.7 Tilgodehavender (dagpenge m.v.) Debitorer De fleste virksomheder i dag bruger et bogføringssystem med integreret faktureringssystem. Hermed bogføres og udlignes virksomhedens debitorer løbende, og der skal derfor ikke foretages nogen særskilte posteringer i forbindelse med årsafslutningen. Dog for tab på debitorer: Se næste afsnit om hensættelser. Nogle virksomheder bruger dog et system til fakturering, der ikke er integreret med finansbogføringen, eller de bruger et regneark eller måske endda en gennemslagsblok med fortløbende nummererede kvitteringer, hvor de laver faktureringen i hånden. Her vil virksomheden typisk føre en faktura til indtægt på det tidspunkt, hvor pengene er modtaget (altså pengene debiteres på banken under omsætningsaktiver og krediteres i resultatopgørelsen under indtægter). I denne situation må tilgodehavender opgøres ved årsafslutningen og bogføres, da en indtægt jo skal beskattes (og momsafregnes) på tidspunktet, hvor faktura er udsendt, og ikke tidspunktet for betaling. I forbindelse med årsafslutningen laves derfor en liste over alle fakturaer, der er udsendt inden årets udgang, men endnu ikke er indbetalt (inkl. moms). Beløbet bogføres herefter således: Driftskonto: Konto for regulering af debitorer under omsætning/indtægter: Kredit 220

221 Statuskonto: Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser (Debitorer) under omsætningsaktiver: Debet Dagpenge m.v. I forbindelse med årsafslutningen skal man være opmærksom på eventuelle tilgodehavender hos f.eks. Udbetaling Danmark der refunderer syge-/barselsdagpenge, elevrefusion og andre refusioner, virksomheden har optjent ret til inden årets udgang, men som først udbetales efter. Disse refusioner bogføres: Driftskonto: Konto for refusion under personaleomkostninger: Kredit Statuskonto: Kontoen: Andre tilgodehavender under omsætningsaktiver: Debet 5.8 Hensættelser (til tab mv.) Som du kunne læse om i kapitel 4, er der mange forskellige forhold, som gør sig gældende for hensættelser. Her skal vi derfor blot kort ridse op, hvordan bogføringen ser ud for nogle enkelte uden at komme ind på regler og undtagelser i øvrigt. Tab og hensættelse til tab på debitorer For debitorers vedkommende gælder hovedreglen, at tab på debitorer først kan fradrages, når de er endeligt konstaterede (f.eks. ved konkurs, ved at debitor har erklæret sig insolvent ved fogedretten osv.). 221

222 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring Har virksomheden erfaringsmæssigt mange smådebitorer, og kan en procentnedskrivning af debitorerne opgøres pålideligt på baggrund af tidligere års erfaringer, kan virksomheden anvende en fast procentnedskrivning af debitorerne, men det ser vi nu sjældent. Tab på debitorer føres altid som en reduktion på debitorkontoen i aktivsiden og må ikke bogføres i passivsiden under hensættelser, men lander direkte i resultatopgørelsen. Tab på og hensættelse til tab på debitorer bogføres således: Driftskonto: Konto for tab på debitorer: Debet Statuskonto: Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser (Debitorkontoen) under omsætningsaktiver: Kredit Man kan f.eks. vise tallet i bogføringen ved at lave en ny konto lige neden under debitorkontoen, som hedder Debitorer hensat til tab. I regnskabet slår man så de to konti sammen for at få det reelle tal for debitorer. 5.9 Afskrivninger I kapitel 6 er de normale principper for skattemæssige afskrivninger nærmere beskrevet. En afskrivning er et udtryk for, at virksomheden har anskaffet et aktiv, der har en levetid på mere end 1 år, og hvor udgiften derfor også skal fordeles over flere år. Afskrivning er altså aktivets værdiforringelse, som kan medtages som udgift i resultatopgørelsen. 222

223 Eksempel, driftsmidler: Virksomheden har købt en bil til kr i januar i det år, vi er ved at afslutte regnskab for. Efter de almindelige skattemæssige regler kan bilen afskrives med 25 % om året. Dvs. at bilen på købstidspunktet bliver bogført under anlægsaktiver i status med kr I forbindelse med årsafslutningen skal det løbende værditab herefter bogføres. Afskrivningen på 25 % af giver kr og bogføres således: Driftskonto: Konto for afskrivning af driftsmidler og inventar: Debet Statuskonto: Årets afskrivninger under materielle anlægsaktiver (driftsmidler og inventar): Kredit Eksempel, goodwill: Det er virksomhedens 3. regnskabsår. I forbindelse med etableringen overtog virksomheden goodwill for kr Der er allerede afskrevet kr og vi skal igen i år afskrive kr skattemæssigt nemlig 1/7 af prisen. Driftskonto: Konto for afskrivning af goodwill: Debet Statuskonto: Årets afskrivninger under immaterielle anlægsaktiver (goodwill): Kredit 5.10 Udskudt skat Udskudt skat er den beregnede skat af forskellen på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af f.eks. driftsmidler og inventar. 223

224 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring Udskudt skat er et skatteaktiv under tilgodehavender, hvis den skattemæssige værdi er større end den regnskabsmæssige, og et passiv under hensættelser, hvis den regnskabsmæssige værdi er større end den skattemæssige. Driftskonto: Regulering af udskudt skat under Skatter. I enkeltmandsvirksomheder reguleres den udskudte skat over egenkapitalen i stedet for i driften: Debet, hvis udskudt skat er et passiv, kredit, hvis udskudt skat er et aktiv. Statuskonto: Udskudt skatteaktiv under tilgodehavender, hvis det er et aktiv. Hensat udskudt skat under hensættelser, hvis udskudt skat er et passiv Beregnet skat af årets resultat Den beregnede skat af årets resultat føres i selskaber under skatter i resultatopgørelsen. I enkeltmandsvirksomheder bogføres den under egenkapitalen. Den modposteres på konto for skyldig skat under kortfristet gæld i passiverne. Konto for skyldig skat modregnes af betalt acontoskat, og saldoen udviser herefter den resterende skat, der skyldes for året. Såfremt acontobetalingerne overstiger årets beregnede skyldige skat, er der tale om tilgodehavende skat, der bogføres under tilgodehavender. Driftskonto: Konto for årets beregnede skat: Debet Statuskonto: Konto for skyldig skat under kortfristet gæld: Kredit 224

225 5.12 Regulering af indre værdi Når man første gang bogfører købet/stiftelsen af et datterselskab ind i et holdingselskab, bogføres det til anskaffelsessum under finansielle anlægsaktiver. Ved stiftelsen svarer anskaffelsessummen i holdingselskabet til egenkapitalen i datterselskabet. Datterselskabets egenkapital vil herefter ændre sig, alt efter om datterselskabet giver overskud eller underskud. I holdingselskabet bogføres denne ændring af den indre værdi af datterselskabet ved at forøge eller formindske det finansielle anlægsaktiv og modpostere under finansielle poster. Driftskonto: Finansielle indtægter: Kredit (hvis værdien af datterselskabet er øget), finansielle omkostninger: Debet (hvis værdien af datterselskabet er faldet) Statuskonto: Finansielle anlægsaktiver: Debet (hvis værdien af datterselskabet er øget), Finansielle anlægsaktiver: Kredit (hvis værdien af datterselskabet er faldet) 5.13 Tab på debitorer Ved årsafslutningen bogføres konstaterede tab på debitorer ud af debitorsaldoen under tilgodehavender i aktivsiden og udgiftsføres enten under omsætning, under administration eller under afskrivninger, alt efter hvor kontoen for tab på debitorer er i kontoplanen. Driftskonto: Konstaterede tab på debitorer: Debet Statuskonto: Debitorsamlekonto under tilgodehavender: Kredit 225

226 5. De sidste posteringslinier konkret bogføring 5.14 Nedskrivning varelager Varelageret nedskrives for varer, der kasseres direkte. Ud over kasserede varer, kan varer også være ukurante. En vare kan vurderes usælgelig af flere forskellige årsager. Enten at varen er beskadiget, eller at den er teknisk eller økonomisk utidssvarende. Når en virksomhed opgør ukurans, skal den samlede saldo for ukurante varer gøres op. Herefter kan virksomheden afskrive saldoen med 50 % det første år og 25 % de to næste indkomstår. Nedskrivningen bogføres således: Driftskonto: Konto for nedskrivning af varelager: Debet Statuskonto: Varelager under omsætningsaktiver: Kredit 226

227 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat I modsætning til selskaber, hvor der er helt specifikke krav til årsrapport og dens indberetning, er reglerne for de personligt ejede virksomheder, altså PMV, EMV og I/S, betydeligt mere overkommelige. I dette kapitel gennemgår vi, hvilke krav der er til det regnskab, der aflægges og vi har forslag til, hvordan man kan gøre det. Herudover nævner vi de mest almindelige reguleringer, der skal foretages. Disse reguleringer laver vi for at få et korrekt skattemæssigt resultat. Tanken er at producere noget materiale, som gør det muligt uden videre at udfylde den udvidede selvangivelse. 6.1 Regnskabets form ingen krav til form, men vi har et godt forslag Udgangspunktet er, at der ikke er noget krav om, at virksomheden skal indsende et regnskab til SKAT. Man skal kun indsende regnskabsoplysninger sammen med selvangivelsen. Men SKAT kan bede om at se et regnskab, og så skal man jo lave det. Nogle laver skatteregnskabet hvert år, fordi man som enkeltmandsvirksomhed bruger det til banken eller andre. Der er ingen formelle skabeloner for, hvordan et skattemæssigt regnskab skal se ud. Det fremgår dog af Mindstekravsbekendtgørelsen 227

228 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat for mindre virksomheder, at et skattemæssigt regnskab mindst skal indeholde: En resultatopgørelse En balance med aktiver og passiver Bevægelsen i virksomhedens egenkapital (i det mindste i hovedposter). Det vil omvendt sige, at der ikke er noget krav om anvendt regnskabspraksis, ikke noget krav om ledelsespåtegning, pengestrømsopgørelse eller noter. Men regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for SKATs kontrol (bekendtgørelsens 7 stk. 3). Endvidere skal der være sammenhæng med de foregående års skattemæssige opgørelser. Det vil sige, at sidste års varelager pr. 31/12 skal være dette års varelager pr. 1/1, og at sidste års debitorsaldo pr. 31/12 skal være den, vi starter med den 1/1 i år. Husk primoafstemningen! Desuden skal man kunne opløse regnskabets poster ned i bogføringen og de enkelte bilag. Man skal kunne følge bilagene fra kasserapporten, til kontokort, til poster i balancen op til, hvad der er lagt sammen for at få tallene i regnskabet. Og man skal kunne tage en given post i regnskabet, f.eks. udgifter til kørsel, se hvilke poster i bogføringsbalancen der lagt sammen for at få tallet, se hvilke konti der er tale om, og se hvilke bilag der er bogført på kontiene. Det lyder sådan set meget indlysende og betyder i al sin enkelhed: Man skal bogføre sig til sit resultat. Det er ikke nok bare at lægge bilagene sammen én gang årligt på en lommeregner. 228

229 6.1.1 Skatteregnskabets indhold Vores anbefaling er, at man laver et skatteregnskab, som indeholder følgende: - En indehaverpåtegning, hvor indehaveren erklærer, at regnskabet er i orden. Den kunne f.eks. se således ud: Jeg aflægger hermed årsregnskab for 20XX for virksomheden XXX v/jens Jensen. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende skattelovgivning. Jeg anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver samt finansielle stilling og det opnåede resultat. Der er ikke forpligtelser, som ikke fremgår af årsregnskabet. Sted, dato Jens Jensen På den måde skriver indehaveren under på, at regnskabet er i orden, og at skattelovgivningens regler er overholdt. Hvis man laver årsrapport efter årsregnskabsloven, er det naturligvis det, som skal stå. - En revisorerklæring Hvis man har revisor med, så er det her, revisor skal indsætte sin erklæring. 229

230 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat - Indehaverens beretning Det er som sagt ikke nødvendigt, men når nu man alligevel i gang, hvorfor så ikke lige skrive et par ord om, hvordan året er gået, og hvad man forventer sig af det næste. Men igen: Det er ikke nødvendigt. - Anvendt regnskabspraksis Heller ikke en pligt, og når man laver skatteregnskab, har vi jo allerede skrevet, at det er skattemæssige værdier, der regnes med. Der er alligevel ting, som det kan være fornuftigt at bemærke. F.eks. om ejendomme er indregnet til offentlig vurdering eller til kostpris, og hvordan der afskrives. Om man afskriver med fulde 25 % på inventar eller en lavere sats. Om alle anskaffelser under kr er trukket fra med det samme, osv. Derfor: Overvej alligevel at beskrive de væsentligste punkter under Anvendt regnskabspraksis. Man bør også notere, om evt. ægtefælles formueforhold og indkomst er med eller ikke med i årsregnskabet. - Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen skrives som normalt, dvs. efter opstillingen i bogføringen. Man kan måske endda bare kopiere bogføringstal over i regnskabet eller bruge bogføringsprogrammets opstilling som regnskabet og så blot tilføje siderne med erklæring og anvendt regnskabspraksis. 230

231 Om du vil skrive alle tal eller lave noter, står dig helt frit for. - Balancen Igen gælder det samme som før: Brug bogføringens tal til balancen. Om man vil lave noter eller ej: Frit valg. Vi synes, det ser mest ordentligt ud med noter, og at det bliver mere overskueligt på den måde. - Egenkapitalen Det er et punkt, som Mindstekravsbekendtgørelsen nævner, og det er i en opgørelse af egenkapitalen, man skal kunne se, hvordan indkomsten er gået ind, og hvad der er hævet penge til. Hemmeligheden her er, at SKAT gerne vil kunne se, hvor meget der har været i privatforbrug. Derfor bør en specifikation (evt. i en note) af egenkapitalen indeholde: Saldo primo (fra sidste år). + Dette års indkomst + Kompensation for kørsel i egen bil + Modtagne gaver m.v. + Evt. stigning i ejendomsværdi + Evt. modtaget overskydende skat - Hævet privat (privatforbrug) - Private andele el, bil, telefon m.v. - Betalt B-skat i årets løb - Betalt restskat - Evt. fald i ejendomsværdi = Saldo ultimo 231

232 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat Emnerne er ikke udtømmende. Vi har lavet et eksempel i BILAG 1. Laver man sådan et skatteregnskab, så er man i hvert fald på den gode side af kravene. Bemærk, at skatteregnskab for et selskab er noget ganske andet. Det er omtalt i kapitel Fri telefon Hvis man har adgang til at bruge virksomhedens telefoner privat, skal man beskattes af et beløb, som hvert år udmeldes fra SKAT (2017: kr ). Ifølge reglerne skal man beskattes, bare man har muligheden for at ringe privat uanset om man gør det eller ej. Det vil sige, at hvis du råder over en mobiltelefon, som betales af virksomheden, betyder det, at du i praksis lige så godt kan trække alle telefon og internetudgifter fra, både på kontoret og hjemme, og så lade dig beskatte af fri telefon. Kan man kun bruge telefonen en del af året, f.eks. hvis man er nystartet midt i året, så gælder det forholdsmæssigt for de måneder, hvor man kunne bruge telefonen privat. Man tæller i hele måneder. Hvis din bogføringskreds samtidig er dit skattemæssige regnskab, skal beskatningen bogføres. Konto i driften (f.eks. Fri telefon ): Kredit Konto i egenkapitalen (f.eks. Mellemregning eller Privat andel telefon ): Debet 232

233 Beløbet skal bogføres helt uden moms. Du skal samtidig være opmærksom på, at telefoner, som bliver brugt både privat og i virksomheden, momsmæssigt er blandede: Det vil sige: Den del af telefonregningen, som vedrører de private opkald, kan vi ikke afløfte moms af. Der er mange virksomheder, som vurderer, at telefonen bliver brugt cirka lige meget i firmaet og privat og derfor har en momskode på 12,5 %, som bruges, når mobiltelefonregningerne posteres. 6.3 Forbrug af egne varer Forbrug af egne varer er beskrevet i kapitel 5 vi nævner bare her, at du skal huske at opgøre det, fordi det kan have en væsentlig indflydelse på virksomhedens skattemæssige resultat. 6.4 Egenandele (bygninger, biler) Privat andel bil (når du selv ejer bilen) Bruger man sin private bil i virksomheden, kan man få refunderet de udgifter, der er ved det, på to måder. Altså hvis man selv ejer bilen og låner den ud til virksomhedskørsel. Hvilken farve nummerplade der er, er i den forbindelse uvæsentligt, for nummerpladen har kun med moms at gøre. 233

234 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat Enten ved at få kørepenge (eller bogføre kørepenge) efter statens takster. Dvs. man fører en kørebog over den erhvervsmæssige kørsel og trækker så antal km x satsen = XX kroner fra i regnskabet. Det er tidligere omtalt. Hvis man har selskab, er det den eneste metode. Hvis man driver enkeltmandsvirksomhed, kan man også få refunderet en andel af de faktiske udgifter. Igen så er refusionen den procentdel, som du har kørt for virksomheden i årets løb, i forhold til den samlede kørsel. Viser kørebogen f.eks., at du har kørt km for virksomheden ud af samlet km, så svarer det til 40 %, og det betyder, at virksomheden kan refundere dig 40 % af kørselsomkostningerne. Alle omkostninger skal bogføres: Brændstof, vedligehold, forsikringer, ejerafgift og afskrivninger. Normalt bogføres disse omkostninger (debet) i virksomhedens regnskab. Dvs. man bogfører 100 % af udgifterne. Til regnskabet trækker man så den private andel ud ved at bogføre den private kørsel. I beregningen fra før er den private kørsel 60 %. Dvs. man krediterer et beløb svarende til 60 % af kørslen som en indtægt i virksomhedens regnskab. Man bogfører indtægten sammen med bilens udgifter og altså ikke som en omsætning. På den måde står de 40 % af udgifterne, som er virksomhedens udgifter, tilbage Hvis virksomheden ejer bilen Det første, man kan sige om det, er: Hvis virksomheden ejer bilen, og du enten bruger virksomhedsordningen eller driver virksomhed i selskabsform, så skal du beskattes af fri bil. Det er normalt en dyr omgang. 234

235 Det næste, man kan sige, er: Det er naturligvis meget lettere. For virksomheden kan trække alle udgifterne fra, og du bliver bare beskattet af et fast beløb, så der er ikke noget med at føre kørebog og beregne private andele Privat andel ejendom Der kan være to ting, man skal være opmærksom på. Fri bolig Den ene er, hvis man har fri bolig. Det er typisk, hvis man har selskab og bor i selskabets ejendom. I det tilfælde skal man beskattes (løbende over lønsedlen) af fri bolig, hvis man betaler mindre end markedsleje. Betaler man en del af huslejen ind til selskabet, skal man kun beskattes af forskellen. Hvis markedsleje, f.eks. vurderet af en ejendomsmægler, er kr pr. måned, og du betaler kr i husleje til selskabet, så skal du beskattes af kr Om det er en god forretning, må man vurdere i hvert enkelt tilfælde, men det er vigtigt at der er styr på den rigtige pris, nemlig markedsleje. Det kan i de større byer betyde en ret høj husleje, mens det i landområderne er noget billigere at få fri bolig. Husk, at hvis selskabet også betaler vand, varme, el m.v., så skal du også beskattes af det. Fradrag for virksomheds andel af ejendommen I langt de fleste tilfælde vil SKAT have en fordeling af ejendomsværdien, hvis der både er bolig og virksomhed på ejendommen. Virksomhedens andel af ejendomsskat har SKAT også beregnet, men 235

236 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat andelen af forsikring m.v. skal vi selv beregne. Enten kan man se det af opkrævningen, men kan man ikke, har SKAT også her nogle standarder. Vanskeligere er det i de tilfælde, hvor hele ejendommen er registreret som bolig, men du faktisk bruger en del af ejendommen til erhverv, f.eks. kontor og lager. Så kan man få fradrag for udgifterne på de m2, som anvendes til virksomhed. Det sker på baggrund af opmåling, og bruger man f.eks. 12 % af etagemeter til virksomhed, kan man også få fradrag for 12 % af skatter, forsikringer og hvis man ikke har konkrete målere på 12 % andel af el, vand og varme. Det trækkes fra debet i resultatopgørelsen og kredit under refusioner/mellemregning. Hvis dit selskab anvender en del af din private bolig til selskabets formål, kan du også få fradrag for udgifterne. Det er bare en udleje til selskabet. Vil du have husleje fra dit selskab, kan man også det. Det giver en udgift hos selskabet, men husk, at du jo samtidig får en indtægt, du skal beskattes af, så ofte er det reelt ikke interessant alligevel. 6.5 Repræsentation Repræsentation er professionel gæstfrihed. Når vi byder på mad og 236

237 drikke, er det ikke bare for vores fornøjelses skyld, men fordi det gavner vores forretning. Skattemæssigt er der det særlige, at udgiften er fradragsberettiget, men kun med 25 %. Det vil sige, at hver gang du bruger kr på at spise med et repræsentativt formål, er der kun skattefradrag for de 250 kr. Momsmæssigt kan der tilsvarende kun afløftes moms af en fjerdedel af omkostningen. Kunder, samarbejdspartnere og andre forretningsforbindelser skal måske også have en gave ved særlige lejligheder. Disse gaver er repræsentation, og dermed er der kun 25 % fradrag for udgiften. Køber du blomster eller vin for 200 kr., som du har med til en reception hos en kunde, er der dermed kun fradrag for 50 kr. Gaverne skal være sædvanlige for at bevare fradragsretten, hvilket altså vil sige, at gaver, som er ude af proportioner set i forhold til samarbejdsforholdet i øvrigt, ikke er fradragsberettigede. Og der kan aldrig afløftes moms af repræsentative gaver. I de fleste tilfælde bogfører vi udgiften til repræsentation ind løbende med det fulde beløb hen over året. Og ved årsafslutningen laver vi en samlet bogføring, som regulerer i resultatet, sådan at der kun tages 25 % fradrag for udgiften. Eksempel: Virksomheden har i løbet af året haft udgifter til repræsentation: Restaurant: kr. (efter afløftning af en fjerdedel af momsen) Gaver: kr. 237

238 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat Repræsentation i alt: kr. Den ikke fradragsberettigede andel: % = kr. For at få et korrekt skattemæssigt resultat skal tre fjerdedele af udgiften flyttes væk fra resultatopgørelsen, og når vi taler om personligt ejede virksomheder, ned i egenkapitalen, f.eks. på en konto, der kaldes Ikke fradragsberettigede udgifter eller måske direkte på mellemregningen. I driften vil det være formålstjenstligt IKKE bare at bogføre på samme konto, som udgiften har været registreret på, men bruge en separat konto til det. Konto i driften (f.eks. Regulering, repræsentation ): Kr kr. i kredit Konto i status (egenkapitalen, f.eks. Ikke fradragsberettigede udgifter): Kr i debet Regnskabsskolen har udgivet en bog: Bogen om fradrag i erhvervsdrivende virksomheder, som du kan finde på regnskabsskolen. dk. I den bliver fradragsreglerne for blandt andet gaver gennemgået grundigt. 6.6 Den udvidede selvangivelse Alle skatteydere skal lave en selvangivelse. For rigtig mange betyder det i vore dages praksis dog ikke, at man skal indtaste oplysninger til SKAT, for lønmodtagere gælder nemlig, at de får en årsopgørelse og kun skal indberette noget, hvis den ikke er rigtig. 238

239 For selvstændige derimod gælder, at vi stadig skal lave en selvangivelse. Ikke længere på papir, for det er afskaffet, men i vores personlige skattemappe på skat.dk. Selvangivelsen er ofte den eneste kontakt mellem virksomheden og SKAT, når det gælder virksomhedens indkomst. Der er også moms, lønsum og alt det andet, men det er jo skatter/afgifter af virksomhedens direkte drift. Selvangivelsen er opgørelse af indkomst, og hvor meget vi skal betale i skat. Som selvstændigt erhvervsdrivende skal du indsende selvangivelsen 6 måneder efter indkomstårets udløb, dvs. omkring den 1/7. Det, som du særligt skal være opmærksom på, er to ting: Dels indberetning af virksomhedens overskud/underskud samt renter og eventuelle oplysninger til virksomhedsordningen. Dels indberetning af regnskabsoplysninger for virksomheden. Indsender man for sent, koster det dagbøder. Se mere om det under kapitel Virksomhedsordningen Har du enkeltmandsvirksomhed, kan du bruge virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven. Det er en ordning, som betyder, at du skattemæssigt stilles, ligesom hvis du havde drevet din virksomhed i selskabsform, men altså ikke juridisk: Du hæfter stadig for alting selv. 239

240 6. Personligt ejede virksomheder: Korrekt skattemæssigt resultat Virksomhedsordningen kan tre ting: 1. Man kan opspare overskud til 22 % skat, altså det samme som selskabsskatten. Har virksomheden et overskud på kr , men du har kun hævet kr til dig selv (og personlig skat) i årets løb, så kan du opspare de sidste kr til 22 % foreløbig skat. Det er kr i foreløbig skat her og nu. Resten af pengene: Kr minus kr = kr bliver stående i virksomheden. 2. Når du engang hæver de sidste kr til dig selv, skal du betale resten af skatten af det oprindelige beløb kr Dvs. fra 22 % og op til, hvad skatten nu er, på det tidspunkt du hæver pengene. Man kunne jo håbe på lavere. 3. Fuldt rentefradrag af virksomhedens udgifter. Har man renteudgifter, så er rentefradraget på vej ned på %, hvorimod man beskattes af overskud af virksomhed som personlig indkomst med 56 % effektiv skat. Hvis renteudgifterne vedrører lån, man har i virksomheden, så er det jo en dårlig forretning. Derfor kan man i virksomhedsordningen trække virksomhedens renter fra i virksomhedens indkomst, før man beskattes med de ca. 56 %. Du får altså fuld skatteværdi af renterne, hvilket er interessant for dem, som har store lån. 3. Lavere beskatning af investeringer. Har man store værdier i sin virksomhed, f.eks. i form af ejendomme, så skal overskud beskattes som personlig indkomst med op til 56 % effektiv skat. Det er selvsagt noget dyrere i skat, end hvis man havde placeret pengene passivt på en bankkonto eller i obli- 240

241 gationer, og det er jo ikke rimeligt, at de, som driver virksomhed og holder hjulene i gang, beskattes hårdere end folk, der bare har pengene stående i banken. Derfor kan man i virksomhedsordningen beregne et kapitalafkast af sine værdier. Det trækkes fra i virksomhedens overskud og beskattes i stedet (lavere) som kapitalindkomst. For en nærmere beskrivelse af virksomhedsordningen henviser vi til Bogen om skat for selvstændigt erhvervsdrivende. 241

242 7. Revisormappen 7. Revisormappen Lav en god revisormappe Der er jo ikke sikkert, at du skal bruge revisorhjælp til dit regnskab. Mange enkeltmandsvirksomheder klarer sig fint uden. Men de fleste kapitalselskaber har brug for en revisor i forbindelse med årsafslutning, årsrapport og selskabets selvangivelse. Der er to ting, der skal være i orden, når du skal samarbejde med en revisor: 1. Kommunikation 2. Dokumentation Kommunikationen handler om, at du som kunde skal være klar og tydelig, når du taler med revisoren: Hvad er dine ønsker til dette års regnskab? Der er i alle eller næsten alle tilfælde nogle skøn/vurderinger/beslutninger forbundet med at lave en årsrapport, og hvis ikke revisoren ved, hvad du vil, må han eller hun jo gætte sig frem. Nogle år er det måske mindst muligt skat, der er dit ønske. Andre gange kan det være noget bankrådgiveren vil elske, du går efter. Under alle omstændigheder er det et fælles ansvar, du og revisoren har sammen, at I får kommunikeret ordentligt, og at du er med til at træffe de beslutninger, som virker relevante for netop din virksomhed. Den anden del, dokumentationen, handler om at give revisoren de bedste arbejdsbetingelser og dermed dig den lavest mulige regning. Det sker ofte, at en revisor, som har givet et tilbud, ender med at 242

243 sende en regning, som er betydeligt større, end det oprindelige tilbud lød på. Fordi der var mere arbejde i opgaven, end det oprindelige tilbud omfattede. For at undgå den situation eller sekundært for at få synliggjort, hvor problemerne måtte være er det en god idé at bruge Revisormappen. I Regnskabsskolen arbejder vi ud fra en fast skabelon. Revisormappens indhold Du skal forestille dig et ringbind med faneblade i. Det kan selvfølgelig foregå elektronisk, men mange gange er det nu praktisk at overlevere en samlet mappe fysisk, når man alligevel mødes. Hvert faneblad har sit emne, og du kan dele op på denne måde: Faneblad 1: Stamoplysninger Stamoplysningerne skal selvfølgelig være til stede. Hvis der er tale om en ny revisor, skal I have aftalt, hvordan revisoren får adgang til virksomhedens forskellige systemer: Login til SKATs TastSelv, evt. lønsystem og evt. økonomisystem. Mange revisorer foretrækker i forhold til SKAT at blive autoriseret. Det gør du på virksomhedens skattemappe med revisors CVR-nummer. Husk at autorisere til alt, både skattekonto, selvangivelse, udbytte, moms, lønsumsafgift (hvis der er det), registreringsbevis osv. For personlige virksomheder skal man derudover autorisere revisor til den personlige skattemappe. Det foregår på samme måde, men er lettere, fordi man kun skal sætte flueben en gang, nemlig til alt. 243

244 7. Revisormappen Du kan til enhver tid tilbagekalde autorisationen igen. Stamoplysningerne er virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer, bankoplysninger, ejerens og direktørens kontaktoplysninger samt eventuel information om login m.v. Første gang du har kontakt med revisor, skal du være forberedt på, at revisor også gerne vil se en kopi af kørekort eller sygesikringsbevis for at sikre sig, at du er den, du siger, du er. Ja, det er bøvlet, men der er dokumentationskrav til identitet ligesom så mange andre steder. Faneblad 2: Saldobalance Saldobalance. Eller resultatopgørelse og balance. Eller hvad dit regnskabsprogram/bogføringsprogram nu kalder den eller de rapporter, som viser alle virksomhedens konti samlet, så man kan aflæse årets/ regnskabsårets resultat og se, hvor meget virksomheden har i aktiver og passiver. Dels kan man levere saldobalancen som et print af en pdf eller lignende fra bogføringsprogrammet. Men det kan også give mening at importere den til Excel og bruge den som notepapir fra bogholderen til revisoren: Så kan der skrives bemærkninger ud for de konti, hvor bogholderen har noget at fortælle eller måske noget at spørge om? 244

245 Nr. Navn År til dato RESULTATOPGØRELSE INDTÆGTER OMSÆTNING 1000 Omsætning, Danmark , Omsætning Danmark (u/moms) ,00 Nettoomsætning ,80 Omkostninger Variable omkostninger 2200 Udlæg refunderet via faktura , Fremmed arbejdskraft m/moms 800, Erstatninger 5.000,00 VARIABLE OMKOSTNINGER I ALT ,60 DÆKNINGSBIDRAG ,20 Personaleomkostninger Lønninger mv.: 3000 AM-indkomst , Fri telefon/fri bil ,00 Faneblad 3: Kontokort Kontokortene eller kontospecifikationerne viser selve bogføringen delt op på de forskellige konti i kontoplanen for hele regnskabsåret, rub og stub. Det hele skal være tilgængeligt for revisoren, enten som print, som en fil, eller ved at revisoren har adgang til materialet på anden vis måske et direkte login til økonomisystemet, hvilket de fleste foretrækker. Kontokortene skal du læse igennem eller skimme hurtigt igennem, i hvert fald inden du lukker bogføringen helt og udskriver saldobalancen til faneblad 2. Faneblad 4: Likvide midler og lån Bankkontoen stemmer altid! Det er i hvert fald udgangspunktet i bogholderiet: At de likvide konti løbende afstemmes. Men skulle det gå for stærkt indimellem, risikerer man at få en difference eller 245

246 7. Revisormappen flere. Den del skal der styr på, inden vi kan sige, at vi er færdige med at gøre regnskabet klar til årsafslutning. I faneblad 4 sætter du kontoudtog fra bank og kreditinstitutter og de årsopgørelser, de har sendt ved årsskiftet. Faneblad 5: Debitorer Alle virksomhedens tilgodehavender skal gøres op. Og debitorerne skal afstemmes på to forskellige måder, nemlig i forhold til saldoen på debitorsamlekontoen og i forhold til virkeligheden: Har vi faktisk de penge til gode, som der står i bogføringen? Her i fanebladet kan du indsætte afstemningen og skrive noter, hvis nogle af debitorerne er dubiøse. Faneblad 6: Kreditorer Især hvis du ikke løbende bruger kreditormodulet (leverandørmodulet) i dit bogføringssystem, er det vigtigt at få de sidste kreditorer med i regnskabet, også selvom regningerne ikke er betalt ved regnskabsårets udløb. Og så skal der afstemmes også i forhold til virkeligheden. En liste over kreditorer, herunder kopi af eventuelle regninger, som ikke er bogført, eller hvor der er uenighed med leverandøren, sættes under faneblad 6. Faneblad 7: Beholdninger Når vi skriver beholdninger, tænker vi i første omgang på varebeholdninger eller varelager. Det skal optælles, afstemmes og bogføres. 246

247 Her i fanebladet lægger vi varelageroptællingsarket, beregninger af vareforbrug og oplysninger om varer, som er on-sea måske betalt, men endnu ikke ankommet til virksomhedens lager eller omvendt: Varer, som ligger på lager, men som faktisk er solgt. Faneblad 8: Skattekontoen Afstemning af skattekontoen (se kapitel 2) lægges her inklusive en udskrift fra skat.dk, hvor årets bevægelser og slutsaldoen medgår. Faneblad 9: Lønninger og personale Laver I løn i et lønsystem, f.eks. Proløn, Dataløn eller Danløn, leverer lønsystemet alt det materiale, der skal bruges til afstemning. Har I også udbetalt løn manuelt, skal I derudover ind på eindkomst at hente diverse rapporter til revisoren. Under alle omstændigheder skal både lønnen og A-skat/AM-bidrag stemme, som vi beskrev i kapitel 2. Særlig relevant for selskaber: Indsæt her ansættelseskontrakt med direktøren. Faneblad 10: Moms og lønsumsafgift Momsafstemningen, hvis den findes. Gerne sammen med kvitteringer for indberettet moms. Eller kvitteringer for indbetalt lønsumsafgift. Faneblad 11: Anlægskartoteker I nogle virksomheder fører man selv anlægskartotekerne. Men i mange er det en af de opgaver, revisoren løser. Fører I selv anlægskartotek, skal der en kopi ind her. Under samme faneblad kan man passende sætte kopi ind af bilag på køb af maskiner/inventar, som er over grænsen for straksafskrivning. Bilag kan være en faktura eller købekontrakt. Leasing: Se faneblad

248 7. Revisormappen Faneblad 12: Aktieindkomst og udbytter samt ejerandele Dette faneblad handler om aktier/anparter og udbytter. Det er et af de faneblade, hvor mange virksomheder slipper nemt omkring arbejdet for hvis ikke virksomheden har ændret ejerkreds, og man i øvrigt ikke ejer dele af andre virksomheder, så er der ikke så meget at oplyse fra år til år. Men har der f.eks. været udbetalt ekstraordinært udbytte, kan det være relevant at lægge dokumentationen her. Faneblad 13: Private andele Dette faneblad er mest interessant for virksomheder, som ikke er selskaber. Vi har det kun med, fordi der også er enkeltmandsvirksomheder, som bruger revisor og gerne vil lave en mappe til denne. Her kan særlige forhold omkring mellemregningen, ting eller varer, der er udtaget privat m.v., indsættes. Faneblad 14: Tjeklister og supplerende oplysninger Supplerende oplysninger er al den økonomi, som ikke er beskrevet i de foregående faneblade. Tjeklisterne er et must i de fleste bogholderier, og har I ikke allerede en, kan du tage det som en inspiration til at gå i gang med at få den lavet. Er der tale om et selskab, skal der også i regnskabet stå noget om leasing, lejekontrakter, huslejeforpligtelser m.v. Derfor er supplerende oplysninger også oplysninger om (=kopi af) leasingkontrakter, lejekontrakter og anden information om virksomhedens økonomi, som ikke kan aflæses af bogføringen: Forpligtelser frem i tiden eller forpligtelser, som måske/måske ikke bliver realiseret, skal med, fordi de også er en del af det samlede billede af virksomhedens økonomi. 248

249 8. Reguleringer og dokumentation nyt regnskabsår 8. Reguleringer og dokumentation nyt regnskabsår Der er en række opgaver, som skal løses i det nye regnskabsår, for at vi kan sikre os, at det stemmer hele vejen rundt. Dette kapitel handler om håndtering af efterposteringer, periodiseringer og gennemgang af bogføringen ultimo og primo og så minder vi lige om, at alt regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år. 8.1 Efterposteringer fra revisor Hvis regnskabet har været sendt til revisor, er det almindeligt, at der er nogle efterposteringer. Det er linjer, der skal bogføres ind i regnskabet det netop afsluttede for at det stemmer i forhold til årsrapporten eller det skattemæssige regnskab. Alt efter regnskabets omfang og tilstand kan det dreje sig om få linjer eller flere sider. Nogle revisorer tilbyder at gøre det selv andre sender en rapport/ papirkladde, der skal bogføres efter. Der er ingen standard for, hvordan efterposteringerne ser ud. Når du taster dem ind, skal du almindeligvis undertrykke momskoderne, så der ikke kommer moms på eventuelle posteringer i driften og er du i tvivl: Spørg, inden du trykker på bogfør. Når efterposteringerne er på plads, kan bogføringen afstemmes: Den skal stemme op mod årsregnskabet eller årsrapporten. Det vil sige, at du bruger årsrapporten som tjekark: Kan de saldi, du kan aflæse i årsrapporten for f.eks. kortfristet gæld, genfindes i ultimobogføringen, 249

250 8. Reguleringer og dokumentation nyt regnskabsår når efterposteringerne er med? Her skal du være opmærksom på, at det tit er flere forskellige konti i bogholderiet, der skal slås sammen, så det kan godt være lidt af et puslespil. Hvis du ikke kan få det til at stemme, skal du spørge. Kreative nødløsninger som at oprette en ny konto i passiverne til Div. gæld jf. årsrapport skaber kun problemer for bogholderen senere på året. 8.2 Periodiseringer I kapitel 5 gennemgik vi bogføringen af periodiseringer. Eksemplet var en forsikring: Forsikring dækkende perioden 1. december år 1 til 30. november år 2 betalt i år 1, skal i år 1 periodiseres med 11 måneder. 11/12 af udgiften blev derfor bogført på en aktivkonto. Dette beløb skal i det nye år flyttes op i driften, det vil sige, at det ikke længere skal stå i aktiverne som en forudbetalt omkostning/periodisering. Derfor bogføres beløbet nu i kredit på aktivkontoen og i debet på driftskontoen. Hvis der er flere periodiseringer og måske både i aktiver og passiver er det vigtigt at vide, hvad de dækker over, så du kan se, hvilken konto, de skal bogføres på nu. Gode tekster i bogføringen hjælper! Det er en af de opgaver, som skal være på plads, før man kan aflæse en korrekt resultatopgørelse i det nye år. 250

251 Har virksomheden igangværende arbejder, er disse registreret i aktiverne i det gamle år, og de skal flyttes til en indtægtskonto enten nu eller måske først, når arbejdet er færdiggjort, og der kan laves en faktura til kunden. Husk, at der ikke har været moms lagt til de igangværende arbejder, så når du flytter (krediterer i aktiverne, debiterer i driften), sker det uden moms. Momsen kommer på, når pengene faktureres til kunden. 8.3 Momsafregning Når alt er på plads i regnskabet, er det på tide at undersøge, hvad årsafslutningen har betydet for momsen. I næsten alle tilfælde er der sket noget enten sådan at virksomheden skylder moms eller har penge til gode. Dels kan der være opsamling på smådifferencer i løbet af året, men selve årsafslutningen kan også have udløst nogle momsdifferencer. Når efterposteringerne er på plads (se tidligere i dette kapitel), kan momsafstemningen laves. Opgaven går ud på at sammenligne, hvad der tidligere er indberettet i moms, med, hvad der efter afslutning af årets regnskab burde være blevet indberettet. Her er et eksempel på en momsafstemning for en virksomhed med kvartalsvis momsafregning: Nedenfor taster vi først, hvad der er opgjort i økonomisystemet, dernæst, hvad der er angivet. I bunden af arket regner arket momsdifferencen ud for os: 251

252 8. Reguleringer og dokumentation nyt regnskabsår 252