Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov 2014-2024"

Transkript

1 Tænk demens ind i plejeboligen Analyse og investeringsbehov

2 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens ønsker 4 Demensindretning bør være et lovkrav 5 Demenssikring og GPS 5 Bedre økonomiske vilkår for demensbyggeri 6 Tænk demens ind i plejeboligen 9 Status på almene plejeboliger 11 Status på demensboliger 13 Information 13 Fakta om pleje- og ældreboliger 14 Forskning om betydningen af demensindrettede pleje boliger 14 Øvrige dokumenter 14 Love 14 Links Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Margrethe Kähler. Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen December 2014

3 Byg godt til demente mennesker Flere ældre får brug for en ny bolig, når behovet for pleje og omsorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok plejeboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug for plejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerer sanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger, som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men også giver mulighed for et socialt liv. Antallet af demente vokser i de kommende år. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som medfører en vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det er karakteristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsforstyrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring. Mennesker med demenssygdomme hører til blandt de svageste ældre og har krav på, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. I sygdommens første fase kan man klare sig i eget hjem, men når sygdommen går ind i de næste faser, bliver det svært. Man glemmer at spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en plejebolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så man kan leve bedst muligt med sin sygdom. Derfor er det en mærkesag for Ældre Sagen, at kommunerne både bygger nye plejeboliger i takt med, at behovet vokser i netop deres kommune, og at de bygger dem, så de er indrettet til demente menneskers særlige behov. Når kommunerne ombygger plejeboliger, bør de samtidig gøres demensegnede. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3

4 Ældre Sagens ønsker Vi mener i Ældre Sagen, at det er vigtigt at tænke på demente som mennesker med en hjernesygdom. Den bevidsthed betyder nemlig, at man bedre forstår nødvendigheden af at indrette dementes omgivelser, så de passer til mennesker med en hjernesygdom. I stedet for at se dem som en ensartet gruppe, der bare har nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Ud af de plejeboliger og plejehjemspladser, vi har i Danmark, er knap 6000 demensindrettede ifølge kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik. Til trods for at to tredjedele af beboerne har demenssygdomme 1. Demensindretning og demenssikring vil efter Ældre Sagens opfattelse være er en god fremtidssikring af plejeboligmassen, fordi endnu flere beboere med demens og andre hjernesygdomme vil flytte ind i de danske plejehjem i de næste årtier som følge af den demografiske udvikling, som vil betyde flere demente mennesker, også selvom frekvensen af demente eventuelt falder. Ældre Sagen foreslår, at mindst 1000 plejeboliger demensindrettes i forbindelse med nybyggeri af plejeboliger i hvert af de følgende 10 år. Samt at der ombygges mindst 1000 plejeboliger om året de næste 10 år. De gunstige økonomiske vilkår fra 2015 gør det til et oplagt indsatsområde. Demensindretning betyder kort fortalt: Klare farveadskillelser mellem døre og vægge Ensfarvet, lys gulvbelægning Stort foto eller andet kendemærke på beboernes døre Tydelige piktogrammer til køkken, spisestue og toilet Sansehaver og stier i cirkler eller sløjfer, så de demente ikke ledes ud af anlægget Demenssikring og GPS til vandrende demente. Demensindretning bør være et lovkrav Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør efter Ældre Sagens opfattelse være lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger 2. Dermed også ufravigelige krav i kommuners og private bygherrers udbudsmateriale ved plejeboligbyggeri. Både når det gælder nybyggeri og ombygning. På den måde kan den samlede pris for byggeriet holdes på et rimeligt niveau. I modsætning til at kravene hægtes på efterfølgende med den konsekvens, at byggeprocessen fordyres og bygherren afskæres fra prismæssigt rimelige tilbud og mængderabat. 1. Ombygning Den mest moderne del af plejeboligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnede efter ovenstående retningslinjer indenfor en økonomisk ramme på ca kr. pr. bolig 3. Ældre Sagen foreslår, at minimum 1000 plejeboliger om året demensindrettes ved ombygning de næste 10 år. 2. Nybygning Prisen for en ny plejebolig er ca.1,8 mio. kr. inkl. moms 4. Hvis kommuner og private bygherrer i deres udbudsmateriale stiller nøjagtige krav til indretningen, er det ikke dyrere at bygge demensindrettede plejeboliger end almindelige plejeboliger. Demenssikring med positionsmeldere ved alle udgange og sendere (chips) på de demente beboere, så personalet kan se, når de forlader bygningen, bør ligeledes indgå som præcise krav i udbudsmaterialet. Ældre Sagen foreslår, at der bygges minimum 1000 demensindrettede plejeboliger om året de næste 10 år. 1 Ældrekommissionens rapport: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Lov om almene boliger Arkitektfirma Hune & Elkjær, Århus, som bygger mange plejeboliger i Danmark priser. 4

5 Demenssikring og GPS Demenssikring og GPS er en nødvendig udgift, når plejecentre skal demenssikres. Installation af demenssikring i et nyt byggeri til fx 100 beboere, hvor der under byggeriet installeres positionering rundt om på relevante steder med fx 4 udgange og 4 udvendige positioner i terræn, så beboerne kan færdes udendørs på centerområdet, koster ca kr. Dvs kr. pr. beboer. Hertil kommer prisen på den sender (chip), som demente beboere skal have på sig. En chip koster ca kr. pr. stk. GPS til vandrende beboere findes i flere versioner og koster mellem og kr. som en engangsudgift. Det er en god idé at koble GPSfunktionen til en vagtcentral med professionel døgnbemanding, som kan betjene hjemmeplejer og plejecentre i flere kommuner på én gang. Erfaringerne viser nemlig, at mange ansatte har problemer med at søge forsvundne demente. Opkobling på en døgnbemandet vagtcentral koster 99 kr. pr. måned pr. beboer, som bruger GPS. Bedre økonomiske vilkår for demensbyggeri Det almene boligbyggeri herunder plejeboligbyggeri og demensindretning - har fået væsentligt bedre økonomiske vilkår fra 2015: I Satspuljen på det sociale område for 2015, 2016 og 2017 er der afsat 50 mio. kr. i alt til demensindretning af plejeboliger I aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi for 2015 er der afsat 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til løft af de fysiske rammer på bl.a. ældreområdet I Boligaftalen fra november 2014 har regeringen besluttet, at Landsbyggefonden i årene skal bidrage til finansiering af det almene nybyggeri med 25 pct. af den statslige ydelsesstøtte, der ydes til de almene boliger, der har fået tilsagn det pågældende år. Aftalen omfatter både almene plejeboliger og friplejeboliger Kommunernes medfinansiering af byggeomkostninger ved alment byggeri: Grundkapitalen, er nedsat fra 14 pct. til 10 pct. fra Derfor er der gode økonomiske forudsætninger for både ombygning og nybygning i de nærmeste år. 5

6 Tænk demens ind i plejeboligen Figur 1 Befolkningsudvikling, antal år år år år år KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Vi bliver flere ældre i Danmark. Fra 2014 til 2024 forventes antallet af ældre på 80 år eller mere at stige fra ca til ca Det vil sige, at vi får ca flere 80+årige allerede i den kommende 10års periode. Helbredskurven er løftet, fordi sund levevis har vundet genklang i ældrebefolkningen, og lægerne er blevet dygtigere til at behandle en række aldersrelaterede sygdomme. Mange ældre klarer sig godt både fysisk og mentalt højt op i alderen. Men høj alder er en risikofaktor for demens, og hidtil er der ikke fundet en holdbar kur mod fremskreden demens. To ud af tre ældre med demens har Alzheimers demens, som langsomt nedbryder hjernes neurale netværk. Typisk kan man leve med sygdommen i 8-10 år fra diagnosetidspunktet. Flere eller færre demente i fremtiden? Der er ca demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videnscenter for Demens (NVD). Allerede i 2030 skønnes antallet at være steget med 50 pct. I 2040 vurderer NVD, at der vil være ca demente. Forhåbentlig kan andelen af demente blandt ældre mindskes i fremtiden som følge af forebyggelse med fysisk træning og mental aktivitet. Tilknytning til arbejdsmarkedet har også en forebyggende effekt på demenssygdomme, ligesom behandling af fx hjerte-karsygdomme, som kan forårsage vasculær demens (blodprop-demens). Men antallet af mennesker med demens vil under alle omstændigheder stige som følge af stadigt højere middellevealder. 6

7 Hovedtyper af demens: Alzheimers demens Vasculær demens (blodprops-demens) Fronto-temporal demens (pandelaps-demens) Lewy body demens Demens ved Parkinsson sygdom Huntingtons demens Fælles sygdomstegn: Svækket hukommelse Rum- og retningsforstyrrelse Svært ved at klare daglige funktioner Bytter om på dag og nat Personlighedsændringer Fronto-temporalt demente er desuden impulsstyrede. Derfor skal farlige områder bl.a. køkkener - afskærmes, så de ikke kommer til skade. Hvem får brug for en plejebolig i fremtiden? I takt med at velfærdsteknologien bliver mere udbredt og tilgængeligheden i den almindelige boligmasse forbedres bl.a. med elevatorer, vil flere med fysiske svækkelser lettere kunne klare sig i eget hjem, mens mennesker med demens og andre hjernesygdomme fx autisme får behov for en plejebolig. Allerede i dag skønnes to tredjedele af plejehjemsbeboere at være demente 5. Hertil kommer, at kun 4 procent af de 50+årige ønsker at flytte i plejebolig. Dog 22 pct., når de forestiller sig, at deres helbred svækkes 6. Men flertallet foretrækker at blive boende i egen oprindelige bolig. Tendensen til at ønske at forblive i egen bolig er vokset, som også en undersøgelse fra Boligøkonomisk Videnscenter 2011 viser. Andelen af ældre over 75 år, der bor i pleje- og ældreboliger, er svagt faldende. Fra 2008 til 2013 er andelen faldet fra 15 pct. til 14 pct. Faldet ses i alle aldersgrupper over 75 år. Fx er andelen for personer på 90 år og derover faldet fra 42 pct. til 40 pct. 7 Ældre Sagens hypotese er, at fremtidens plejeboliger især skal opfylde behovene hos demente og andre med hjernesygdomme. I sygdommens første faser, kan demente mennesker klare sig i eget oprindelige hjem, men når sygdommen går ind i de næste faser - moderat til svær demens, får de brug for en demensindrettet plejebolig. At renovere og nybygge plejeboliger til dementes behov vil derfor være en god fremtidssikring af plejeboligmassen. Sanselighed og tryghed Der skal være aktiviteter, som taler til sanserne i plejehjemmene: Sansehaver, musik, dans, tegning og maling mm. Sanserne og følelseslivet bevares langt hen i demenssygdommen i modsætning til de kognitive - intellektuelle evner. Et ændret personalemiks med flere socialpædagoger vil efter Ældre Sagens opfattelse fremme en sådan udvikling. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI s - undersøgelse for Ældrekommissionen af livet i danske plejehjem viste et klart behov for at opprioritere aktiviteter og socialt liv. Har man en demenssygdom, har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Kontraster udvaskes i dementes synsfelt, hvis der ikke er tydelige farveforskelle. Vægge, lofter og møbler flyder visuelt sammen. Glas opfattes som ingenting. Vinduer til gulv og altaner med glas i fronten kan betyde livsfare. Plejeboligerne skal indrettes, så de er lette at orientere sig i. At kunne finde vej har betydning for plejebehov og følelsesliv - særlig angstniveau og selvfølelse. Overstimulation medfører angst og uro. Der skal mange personaletimer til at vise vej og dæmme op for angst som følge af forvirring. 5 Kilde: Ældrekommissionen Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010, kapitlet om boliger 7 Kilde NYT fra Danmarks Statistik nr. 583,

8 Den danske forsker, arkitekt MAA og social- og sundhedsassistent, Ane Boa 8, har beskrevet den rumlige forvirring, der følger med demens sådan: Hvor er vi? Hvor bor jeg selv? Hvor gør man hvad? Det gælder om at skabe trygge, genkendelige og hyggelige omgivelser for demente mennesker, så de undgår utryghed og frustration på grund af plejehjemmets indretning. Derfor er det oplagt at bygge alle nye plejeboliger, så de er demensegnede og ombygge de eksisterende, så de bliver demensegnede. Erfaringerne viser, at den fysiske indretning er vigtig for både beboernes og personalets samspil og trivsel. I kombination med et personale, der har viden om demenssygdomme og dementes adfærd, og arbejder ud fra en socialpædagogisk, humanistisk plejefilosofi frem for en medicinsk. Her kan hentes inspiration i det hollandske plejecenter, De Hogeweyk, i Weesp uden for Amsterdam 9. Hvad er demensindretning? Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i. Hele plejeboligkomplekset er bygget op omkring en sansehave. Sæt også et hegn op omkring haveområdet. Stier i cirkler eller sløjfer, så demente ikke ledes ud af haveområdet. Ingen glasaltaner eller store glasarealer, da glas opfattes som ingenting af demente. Kamuflering af hoveddør fx med et maleri, der forestiller et busstoppested med en bænk foran 10, en bogreol o.a. Tydelige farveforskelle på døre og vægge. Nemt at finde sin egen bolig ud fra dørens farve og et foto eller andet kendemærke på døren. Kopper og betræk på spisestole i farver, der passer til farven på beboernes døre (fx det røde, det er mig). Piktogrammer, der viser vej til fællestoilet, spiserum, fælleskøkken. Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, der forvirrer demente. God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer. Hyggelig lyssætning med sidelys, som markerer de forskellige områder i plejecentret, og som ikke blænder. Godt med dagslys, så man sover bedre om natten. Demenssikring med positionsmeldere ved alle udgange, personlige sendere (chips) og GPS til vandrende demente. FOMA-puljen I 2008 udgav Socialstyrelsen publikationen: Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af tvang. Publikationen rummer en række eksempler på ombygninger af eksisterende plejeboliger og plejehjem med støtte fra Puljen til Forebyggelse af Magtanvendelse (FOMA-puljen). De konkrete investeringer i renovering og ombygninger kostede alle under kr. De involverede projekter fremhævede, at de fysiske boligændringer betød: Mindre magtanvendelse Styrket samvær mellem personale og beboere Større faglig tilfredshed i personalet. Se henvisning til udenlandsk forskning om demensindretning i afsnittet Information, punkt 1 s Evidensbaseret design til plejehjem. 9 Ældre Sagen har efter et besøg på stedet udarbejdet et kort notat om centret og omkostningsniveauet sammenlignet med et dansk plejehjem. 10 Ceres Plejecenter i Horsens 8

9 Status på almene plejeboliger Samlet set er der imidlertid en rimelig dækning med almene plejeboliger i Danmark, sådan at flertallet af kommunerne har en dækningsgrad, der ligger på ca. 20 procent. Dvs. at 20 ud af årige i kommunen kan få en plejebolig: Tabel 1 Antal tilsagn til almene ældreboliger fra 1996 til ultimo september 2014 Tilsagn til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, har ligget lavt de seneste tre år 11. Årsagen er utvivlsomt, at den kommunale grundkapital (medfinansiering af byggeomkostninger) blev hævet til 14 pct. i Der er altid typisk samvariation mellem grundkapitalens størrelse og kommunale tilsagn til ældreboliger, herunder plejeboliger: Når grundkapitalen er høj, er tilsagnene få og omvendt. Tilsagnsår Antal ældreboliger Heraf plejeboliger KILDE: MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, BOSSINF-STB, OPGJORT PR. 30. SEPTEMBER Se Tabel 1 9

10 Figur 2 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2013 (dækningsgrad) < 10 % Hjørring Frederikshavn % Brønderslev Læsø 15-17,5 % 17,5-20 % Gribskov Helsingør Thisted Jammerbugt Aalborg 20-22,5 % 22,5-25 % % Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rebild Rudersdal Vesthimmerland Frederikssund Morsø Mariagerfjord Egedal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Viborg Syddjurs Holstebro Favrskov Silkeborg Herning Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Gentofte Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Odsherred Gladsaxe Herlev Samsø Ballerup Billund Varde Vejen Esbjerg Fanø Hedensted Roskilde Vejle Holbæk Kalundborg Lejre Greve Solrød Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Kolding Slagelse Stevns Odense Faxe Nyborg Næstved Assens Glostrup Frederiksberg Rødovre Albertslund København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN På Danmarkskortet i figur 2 kan man se, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige de enkelte kommuner har. Er dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i kommunen, der er fyldt 80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig. Det svarer meget godt til de 80+åriges behov for en plejebolig. Er dækningen under 20 pct. er det oplagt, at kommunen investerer i nye plejeboliger, som samtidig er demensegnede. 10

11 Status på demensboliger Antallet af demensboliger udgør kun en lille del af visiterede boliger til ældre: Knap 6000 ud af godt plejeboliger og plejehjemspladser ifølge kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik. Se figur 3. To tredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboliger er demente 12 og har særlige behov, når det gælder boligindretning og personalets kompetencer. Figur 3 Udvikling i antallet af boliger til ældre siden Antal boliger Plejehjem og beskyttede boliger Demensboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Friplejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN 12 Ifølge Ældrekommissionens rapport fra

12 Figur 3: Demensboliger i procent af 80+årige i 2013 (dækningsgrad) < 1 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % 6-9 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Herning Aarhus Skanderborg Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Hedensted Roskilde Vejle Holbæk Kalundborg Lejre Greve Solrød Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Kolding Slagelse Stevns Odense Faxe Nyborg Næstved Assens Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet i figur 3 viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De fleste kommuner har en dækningsgrad på mellem 1 og 4 pct. Dvs. at for hver 100 af kommunens 80+årige er der kun en demensbolig til mellem én og fire af disse. Den katastrofale mangel på boliger til mennesker med demenssygdomme betyder, at mange kommuner kun kan tilbyde demente at flytte ind i plejeboliger eller plejehjemspladser, hvor boligerne ikke er indrettet til deres behov for at kunne orientere sig bedst muligt. 12

13 Information Fakta om pleje- og ældreboliger Ca danskere er 80+årige. Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, almene plejeboliger, friplejeboliger eller almene ældreboliger Ca boliger i alt er målrettet ældre og handicappede. De fordeler sig på: Ca utidssvarende plejehjemsboliger og beskyttede boliger 13 Ca moderne, almene plejeboliger Ca. 650 friplejeboliger Ca selvstændige, almene ældreboliger Knap af samtlige boliger er målrettet mennesker med en demenssygdom. Man skelner mellem flere typer af boliger til svækkede ældre: Plejehjem og beskyttede boliger Er institutionsboliger og drives efter 192 i serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste af disse boliger er utidssvarende boliger. Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttede boliger, og de eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til plejepersonale og almene ældreboliger til dem, som har brug for en selvstændig ældrebolig, men som kan klare sig med hjemmepleje. I daglig tale omtales både de gammeldags plejehjem, som er institutioner, og de moderne, almene plejeboliger som plejehjem. To slags ældreboliger: Selvstændige almene ældreboliger Almene plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorg og pleje af beboerne Både de selvstændige ældreboliger og de almene plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse i begge slags boliger. I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I de moderne plejeboliger indskrænker det sig ofte til et tekøkken. Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentre eller ældrecentre. Minimumskrav til begge slags ældreboliger Det siger lov om almene boliger i 110: Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne, brandredningsarealer og elevatorer med plads til kørestole. Alle døre skal være så brede, at en kørestol uden besvær kan komme igennem. Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en kørestol, og der skal være plads til to hjælpere. Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunne tilkalde hjælp. Boligstørrelse Den gennemsnitlige størrelse på en selvstændig ældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm. En del af boligens areal kan udlægges som fællesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bomiljøerne. Det fælles boligareal medregnes i det areal, beboerne betaler husleje af. Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel af fællesareal. 13 Se figur 3 s

14 Forskning om betydningen af demensindrettede plejeboliger Socialstyrelsen har i 2008 i forbindelse med udgivelse af bogen Trivsel og boligform foretaget en litteraturgennemgang af udenlandsk forskning, som viser, at der er store fordele for både beboere og personale ved at bygge demensegnede plejeboliger. Læs mere i: Trivsel og Boligform. Litteraturgennemgang, Nina Henriksen, Kurt Møller, Mary-Ann Knudstrup Plenge. Aalborg Universitet I Danmark har arkitekt, Ane Boa skrevet phd. afhandling om betydningen af demensindrettede plejeboliger. Øvrige dokumenter Demenslandsby i Holland, De Hogewyeck, 2014, rekvireres i Ældre Sagen, Samfundsanalyse Rigtig indretning hjælper demente, Nyhedsinformation, Vivian Voldgaard, november 2010 National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af Demens, Sundhedsstyrelsen oktober 2013, afsnit 5.8 Omsorgsmiljøet. Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af magt. Socialstyrelsen 2008 Temanummer om ældre- og plejeboliger, Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, Udsolgt, men kan fås på biblioteket. Love Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Lov om social service 192. Lov om planlægning, kapitel 6. Findes alle på Links Viden. Rådgivning og politiudvikling for hele ældreområdet. Viden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger. Kommunernes hjemmesider. Sammenligning af kommunernes tilbud på ældreområdet. Den sociale ankestyrelse. Folketinget Kommunernes Landsforening. Kommunernes nøgletal. Love og regler. 14

15 15

16 Nørregade København K Tlf

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer 2013 2023

Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer 2013 2023 Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer 2013 2023 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens investeringsforslag kort 5 Byg demensboliger 9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere