DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. FJERDE RÆKKE TRE OG FYRRETy^'ENDE BIND ANDET HÆFTE

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE TRE OG FYRRETy^'ENDE BIND ANDET HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES "«SÉRIE TOME «UVRAISON EKSAMENSSKOLERNE 9 ECOLES A EXAMEN 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DB LA STATISTiaUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 9

2 Forord. Efter Anmodning fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har Departementet overtaget Udarbejdelsen og Udgivelsen af den Statistik over Eksamensskolerne, som hidtil har været optaget som en Del af de ved Ministeriets egen Foranstaltning ndgivne Meddelelser ora de hejere Almenskoler i Danmark". Der er i den Anledning udarbejdet nye Skemaer for Skolernes aarlige Indberetninger, nemlig et for Skolernes almindelige Forhold og et for de bestaaede Eksaminer. Det førstnævnte er noget fyldigere end det hidtil benyttede og man har ved Udarbejdelsen bl. a. haft for Øje, at der i det mindste skulde gives de samme Oplysninger som om Folkeskolerne, saaledes at man paa intet Punkt var afskaaret fra at udarbejde en samlet Statistik over det hele Børneskolevæsen; men desuden gives der paa flere Punkter særlige og fyldigere Oplysninger om Eksamensskolerne. Det er Planen, at det aarlige Hæfte om Folkeskolen, som Departementet hidtil har udsendt, fremtidig skal medtage Eksamensskolerne i ganske samme Tabelramme som den øvrige Børneskole (men noget indskrænket i Forhold til de hidtil udgivne Tabeller) og dernæst i et Tillæg give Oplysning om de vigtigste af de for Eksamensskolerne særlige Forhold. Disse vil endvidere paa et noget tidligere Tidspunkt i et kort Uddrag blive gengivne i Statistisk Aarbog. Endvidere agter man hvert 5te Aar at udgive et særligt Hæfte om Eksamensskolerne, omtrent som nærværende. Materialet vil hvert Aar blive bearbejdet i næsten tilsvarende Omfang, saaledes at enhver interesseret ved Henvendelse i Departementet kan faa Adgang til at gøre Uddrag af Tabellerne. De af Ministeriet udgivne Meddelelser har allerede fra og med 90 udeladt det statistiske Stof og de nye Skemaer blev for dette

3 Aar kun udfyldt ganske summarisk, nemlig med det samlede Elevtal fordelt efter Køn og efter IJnderklasser, Mellemskoleklasser osv. For 9 modtog Departementet derimod et Sæt fuldstændigt udfyldte Skemaer (undtagen for de afholdte Eksaminer) og har ogsaa bearbejdet disse fuldt ud; men da Skemaerne indkom meget sent, saaledes at Materialet for 9 allerede faa Maaneder efter forelaa komplet, opgav man at udgive noget Hæfte for 9, saaledes som det ellers havde været Planen, og udsender altsaa hermed for 9 det ferste af de nævnte udforlige Hæfter, som fremtidig agtes udsendt hvert 5te Aar. Hæftet bestaar af en Tabelafdeling, hvor man har delt Skolerne efter Beliggenhed, Art og Ejer m. m. og for hver af disse Grupper meddelt detaillerede Oplysninger om selve Skolen, Eleverne, Lærerne, Klasserne, Fagene, m. m., samt af en Tekstafdeling, hvor Tabellernes Hovedindhold meddeles i Uddrag eller i Form af relative Tal o. lign. Desuden sammenstilles de nye Tal paa flere Punkter med tilsvarende Data for hvert 5te Aar i den sidste Menneskealder (for enkelte af Aarene har det vist sig, at Materialet forelaa i en mere anvendelig Form, naar man valgte det paafølgende Aar, f. Eks. 88 for 88). Endelig gives der i Tekstafdelingen for selve Aaret 9 enkelte specielle Oplysninger, som ikke har fundet Plads i Tabelafdelingen. Færøerne og Island er intetsteds medregnede. Bet statistiske Departement i Maj 9. ADOLPH JENSEN. Jens Warming.

4 Indholdsfortegnelse. Table des matiéres. Tabeller. Tabel. De enkelte Skoler Tabel. Almindelig Oversigt samt Skolernes Størrelse Tabel. Skolernes Oprettelsesaar og økonomiske Forhold. Antallet af Skoledage Tabel. Skolepengene Tabel 5. Antallet af Fripladser. A. Drenge B. Piger Tabel. Antallet af Elever paa de forskellige Klassetrin Tabel 7. Elevernes Alder Tabel 8. Forældrenes Hjemsted. A. Drenge B. Piger Tabel 9. Forældrenes Livsstilling. A. Hovedoversigt for samtlige Erhvervsgrupper B. Efter Skolernes Art Tabel 0. Lærernes Antal og Timetal Tabel. Lærernes Alder. A. Lærerne B. Lærerinderne C. Tillæg for de private Skoler Tabel. Lærernes Uddannelse. A. Lærerne B. Lærerinderne C. Tillæg for de private Skoler Tableaus. Tabl.. Spécification des écoles. Tabl.. Tableau général et importance des écoles. Tabl.. Année de fondation et conditions économiques des écoles. Jours d'école par an. Tabl.. Rétribution scolaire. Tabl. 5. Piaces gratuites (bourses). A. G-arQons. B. Filles. Tabl.. E-épartition des éléves sur les différentes classes. Tabl. 7. Eléves par åge. Tabl. 8. Domicile des pére et mére. A. GarQons. B. Filles. Tabl. 9. Profession des pére et mére. A. Apergu général avec total des groupes industriels. B. D'aprés le degré des écoles. Tabl. 0. Nombre des professeurs et instituteurs, nombre des legons. Tabl.. Age des professeurs. A. Professeurs et instituteurs. B. Institutrices. C. Supplément pour les écoles privées. Tabl.. Degré d'instruction des professeurs et instituteurs. A. Professeurs et iiistituteurs. B. Institutrices. C. Supplément pour les écoles privées.

5 Tabel. Klassernes Størrelse... Pag. 7 Tabl.. Nombre d'éléves des Tabel. Klasserne fordelte efter Elevernes Køn Tabel 5. Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal Tabel ie. Det ugentlige Timetal for de enkelte Fag. A. Mellem- og Realklasser... B. Gymnasieklasser Tabel 7. Skolestuernes Rumfang Tabel 8. Eksamensresultater. A. Drenge B. Piger Tabl.. Répartition des classes d'aprés le sexe des éléves. Tabl. 5. Répartition des classes d'aprés le nombre de leqons par semaine. Tabl.. Nombre de le ons par semaine des différentes matiéres. A. Classes moyennes et classe reale. B. Classes de lycée. Tabl. 7. Volume de classes. Tabl. 8. Résultats des Examens. A. GrarQons. B. Filles. Tekstafdeling.. Skolernes Antal, Art m. m..... Eleverne. Økonomiske Forhold. Lærerne 5. Klasserne, Lokalerne og Skoletiden. Undervisningsfagene 7. Eksaminerne Écoles.. Éléves. Observations.. Conditions économiques.. Professeurs et instituteurs. 5. Classes, locaux et division des legons.. Branches de l'enseignement. 7. Examens.

6 Tabeller. Tableaux. Anm.. Ved Stor-København forstaas København, Frederiksberg og Gentofte. Under Provinsbyerne er Marstal medregnet. Under Landdistrikterne er Gentofte Kommune ikke medregnet. Copenhagm etc. c. a. d. Copenhague Frédériksberg et Gentofte. Anm.. Oplysningerne angaar den sidste Skoledag i December eller hele Aaret. Anm.. Under Mellemskoleklasser er for Eealskoler efter den ældre Ordning medregnet øverste Underklasse og.. Realklasse, og for Pigeskoler. 9. Pigeklasse. Under Realklassen er medregnet henholdsvis. Realklasse og 0.. Pigeklasse. statistiske Meddelelser.. Række. XLIII.

7 Tabel. De enkelte Skoler. 9. Antal Elever Heraf dont Skolernes Navne nom de l'école taos s-s.f S CO 'S * P I li i - i II. s Stor-København: Copenhague etc. København Metropolitanskolen H. Adlers Fællesskole Borgerdydskolen i Helgolandsgade Borgerdydskolen i København Efterslægtselskabets Skole Østersøgades Gymnasium L. Engelhardts højere Almenskole. Ingrid Jespersens Skole Karen Kjærs Skole N. Zahles fuldst. højere Almenskole Københ. Komm. Belønn.- og Bet.sk.. Øster Farimagsgades Betalingsskole.. Øresunds ve jens Skole Enghave vej ens Skole Raadmandsgades Skole Sjællandsgades Skole Istedgades Skole Randersgades Skole Suhmsgades Skole Skolen ved Sundholm Kapelvejens Betalingsskole Husumgades BetaUngsskole SR OO QQ OO Den Classenske Legatskole Sundby højere Almenskole Set. Petri Realskole De forenede Kirkeskolers Drengeskole Kjær og Lyngbves Realskole Set. Knuds Skole Komtesse Moltkes Pigeskole Mellem- og Realskolen i Willemoesg.. N. Zahles Seminarieskole Einar W. Friderichsens Skole.. Ingwersen og Ellbrechts Skole. K. ThejUs højere Pigeskole Anm. Indenfor den enkelte By (Amt^ er Skolerne opførte i den i Tabel angivne Orden. L'ordre des écoles est Anm ForklaringpaaForkorteiserne.. Kolonne betyder K Kommimeskole S Statsskole, P Privatskole. M MeUemskole (om der tillige er Eealklasse ses af Kolonne 8), K, Realskole efter den ældre Ordning og P Pige- Regning for Piger. G Geometri. B Bogføring, St Stenografi, Skr Skrivning, Tn Tegning, H kvindelig Haandgemmg. naturvidenskabelig. Abréviations. Dans la liére colonne: K = école communale, S = &cole de l'état, P = éem (s'u V a des classes réales, on le verra dans la 8e colonne). R = école réale ancien organisation. P = école vratique, G = qéométrie. B = tenue des livres, St = slénographie, Skr = cauigraphie, T = dessins, H = ouvrage AT _ lanques modernes, M = mathématiques et sciences naturelles. n Kommuneskolernes Underklasser er ikke medregnede. For Realskoler efter den ældre Ordning øverste d Rpalklas'^e- for Pigeskoler 0.-. Pigeklasse. Omregnet til hele Pladser, jfr. Tabel 5. s) særlige Fag er de, ikke undervises i Sprog, i Mellemklasserne kun i Engelsk og Tysk, i Realklassen i to nyere Sprog ; disse angives ved sæ-ligc Pigeskoler er Fransk altid valgfrit; kvindelig Haandgerning er bundet Fag; praktisk Regning er i Realklassen

8 I II Sfécification des écoles. 9. Antal af nombre des Lærere instuwteura Lærerinder institutrices Antal Klasser i alt total des classes Klasserne fordelte efter Elevernes Køn classes d'aprés sexe des éléves Drenge og Piger garqons etfiues tlds 0 E s, S«-. Klasserne fordelte efter Elevtallet classes d'aprés nombre des éléves og derunder -5 og derover Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal classes d'aprés nombre hebdomadaire des le^ons 7 og derunder 8- og derover Underklasser Særlige Fag*) branches speciales Gymnasiets Retninger Mellemklasser Realklassen Skolen i det hele division de l'enseignement 7 5 L KNM E T Fr EFrT NM T Fr E Fr T G NM T Fr ETFr G KNM )> 5 Fr E Fr T Skr NM E Fr EFrT KNM E T Fr ETFr N E T Fr ETFr si N M E Fr E T Fr L Tn N E T Fr ETFr N M ETFr G 5 ETFr G > SI TFrES TFrES TFrES EFrT S EFrT S TFrES ET 8 8 7! ET Fr ETFr : E T FrL 0! 0 0 T Fr ETFr G SI i T 9 ; 9 : E T Fr E B T E EFrT : E T Fr SI 5 i 5 9 E T Fr ETFr S] 8 9 [ 0, E Fr ET FrL toujours cdui suivi dans le tabteom. I. Kolonne betyder F Fuldstændig højere Almenskole, Fp Fuldstændig højere Almenskole med Pigeskole-Ordning, skole med Pigeskole-Eksamen. I Kolonnen om Fagene betyder B Engelsk, T Tysk, Fr Fransk, L Latin, B, praktisk kv H kvindelig Husgerning, Sl Sløjd. I sidste Kolonne betyder K Klassisk sproglig, N Ny sproglig og M Matematisk privée. Dans la e colonne F lycées et colléges. Fp = id. avec organisation d'éc. de fiues. M = école moymne de fllles å examm spécial. Dans la colonne des branches E = anglais, T = auemand, Fr = franpais. L = latin, R = caleul manud de femmes, Kv. H. = ouvrage de ménagére, SI = menuiserie. Dans la demiére colonne, K langues dassiques. Underklasse og de første Realklasser; for Pigeskoler 9 Pigeklasse. ') For Realskoler efter den addre Ordning der efter L. om højere Almenskoler 90 ikke er obligatoriske i vedkommende Klasse. I Underklasserne skal der de to første Bogstaver i Kolonnen; hvis der undervises i nyere Sprog; angiver det tredie Bogstav det valgfrie. I de valgfrit for Piger, som har bortvalgt Faget Regning og Matematik. Sløid er valgfrit Fag gennem alle Klasser,

9 IJ Tabel (fortsat). De enkelte Skoler. 9. Skolernes Navne nom de l'école propriétair Skolens Ejer école Skolens Art Antal Elever éléves Sag «S. (= E <o Tilsammen total Underklasser classes inférieure Mellemklasser classes moyenne. Heraf dont Realklassen classe réale Gymnasieldassei dasses de lycée I gratis Kiassei en classes gratuit Med Fripladser å bourses (piaces grat Frederiksberg: Frederiksberg Gymnasium Henrik Madsens Skole Schneekloths Skole M. Kruses fujdst. højere Almenskole.., Kommuneskolen paa Godthaabsvej.. Kommuneskolen paa Fuglevangsvej.. Frederiksberg Realskole H. Gregersens Skole Anna Barfods Skole M. Bobergs Skole Leerbech og Milos Skole Gentofte: Ordrup Gymnasium Plockross' Skole i Hellerup HeUerup Gymnasium Set. Andreas KoUeg. højere Almensk... A. Sidenius' Mell.- og Realsk. i Gentofte Hellerup højere Pigeskole P F 8 8 P F P F P 77 7 K K M P M P M P M P P P P P F P F P F P F P M f> P P Provinsbyerne: ^) villes de province Provinsbyer over Indb. Aarhus: Aarhus Kathe dralskole Aarhus kom. Mell.- og Realsk. f. Drenge Aarhuskom. Mell-og Realsk. f. Piger. S F K M K M Kirkegaards Realskole P M Elise Smiths Skole P M Aarhus private Realskole P R Fru Laursens Realskole P R Odense: Odense Kathedralskole S F L. Wintelers Skole P F 9 7 Mulernes Legatskole K M Giersings Realskole P M Marie Jørgensens Drengeskole P M 75 Marie Jørgensens Pigeskole P M 8 5 Aalborg: Aalborg Kathedralskole S F Aalborg komm. Mellemskole K M 90 Cand. theol. Jacobsens Skole P M Aalborg ny Skole P M Aalborg højere Pigeskole P M Horsens: Horsens Statsskole S F Horsens komm. Mell.- og Realskole... K M Frkn. Sehougaards Pigeskole P M Byerne er ordnede efter Folketallet i 9. Villes classées suivant le nombre d'habitarus en 9.

10 II Tabel (suite). Spéåfication des écoles. 9. Antal af nombre des Lærere institnteurs Lærerinder insluturiees Antal Klasser i alt total des dasses Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves Drenge og Piger garrons etftlles gi o SI ^ Piger ftues Klasserne fordelte efter Elevtallet dasses d'aprés nombre des éléves 5 og derunder 5, og derover K^lasserne fordelte efter det ugentlige Timetal dasses d'aprés nombre hebdoma' daire des lefons 7 og derunder 8 Og derover i a Særlige Fag branches speciales Gymnasiets Retninger Meilemldasser Realklassen Skolen i det Iiele diinsion de l'enseignement T Fr EFrTG NM 7 5 E Fr EFr T NM T Fr E Fr T Skr S NM i> 0 5 E Fr E T Fr NM 5 7 8,, E T Fr G S si E T Fr G S SI 0 0 TFrESkrTn E E Fr T G SI 0 5 E T Fr E B S 5 8 E T Fr ET FrL E FrL ET FrL Fr T Fr E St SI NM E L E T SI NM 9 8 E ET Skr S SI NM 0 T L ETFrS KM E Fr ETFrGTnSH si E T Fr ET FrL L EFr TS SI KNM ETGSkrTnS SI / E T R Skr \Tn H kv HS 9 9 7, ^. EFrTS 0 9 E L E T Fr R H E Fr ETFr Fr ETFr L EFrTS SI KNM Fr TFrETnHS N EFrTTnS SI E Fr T SkrS SI ET FrL 5 8 ETFr RS L ETFrRHS SI KNM ,, SI L E Fr T B S EFrRGBStS 5 7 E Fr EFrTRTnHS SI 8 L E T Fr Tn S SI NM E Fr T G H 8 )> T Fr E Fr T R S

11 II Tabel (fortsat). - De enkelte Skoler. 9. Antal Elever Heraf dont Skolernes Navne nom de l'école ncs ^ (5 tacs il -S. -55.s" is Randers: Statsskolen i Randers Randers komm. Mell.- og Realskole... Randers Realskole Chariotte la Cours Skole Frk. Nisteds Skole Esbjerg: Esbjerg Gymnasium Kommuneskolen i Danmarksgade Kommuneskolen i Stormgade Vejle: Vejle højere Almenskole Vejle komm. Mellem- og Realskole Vejle komm. Pige-Mellemskole Vejle Døtreskole Kirstine Seligmanns Skole Fredericia; Fredericia højere Almenskole Frk. A. Krags Skole Fredericia private Realskole Kolding: Kolding højere Almenskole Døtreskolen af 88 Kolding Realskole Helsingør: Helsingør Kommunes højere Almensk.. Elisabeth Andersens Skole Ottilia Jespersens Realskole Svendborg: Svendborg priv. Realsk. og Gymnasium. G. Andersens Skole Ida Holst's Mellem- og Realskole :. Nykøbing F.: > Nykøbing Kathe dralskole Nykøbing private Realskole Frkn. Olsens og Ostenfelds Skole Viborg: Viborg Kathe dralskole Viborg priv. Mellem- og Realskole Slagelse: Slagelse priv. Mellem- og Realskole Slagelse komm. Realskole P K I M R m >> Provinsbyer med 0000 Indb. Roskilde: Roskilde Kathedralskole Roskilde komm. Mellem- og Realskole. Roskilde Pigeskole F 7 M 7 M 5 m

12 II Tah. (suite). Spécification des écoles. 9. Antal af nombredes Lærere Lærerinder institutricea Antal Klasser i alt total des classes \ Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves Drenge og Piger garfons etfllles at g <i> fil MM Klasserne! fordelte efter Elevtallet classes d'aprés nombre des éléves 5 og derunder 5 og derover Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal classes d'aprés nombre hebdomadaire des leqons 7 og derunder 8 og derover Underklasser Særlige Fag branches spéeiales Gymnasiets Retninger g Bealklassen division de l'enseignemmt Skolen i det hele L T Fr E G HS SI NM 5 9 E Fr T B S SI Fr EFr T E ETFrH T FrL EFrTRTnHS SI 8 E Fr EFrTRTnS SI N E Fr T SI 8 EFrT SI L EFr T NM ETFr si 7,, ETFr TFr FrL T Fr E R S. 0 0 Fr Fr E Fr T R S 5 7 L EFrT N T E T Fr R Skr II S 8 8 Fr ETFr 9 Fr E T Fr SI N T Fr TFrERGH 7 >> 8. 9 Fr ETFr 0 0 Fr ETFrSkrTnS NM E Fr E T Fr H S E Fr E T Fr S St SI 9 8 EFrT S N E T Fr E G S L T FrL E T Fr Tn S 0 7 FrL ETFrGHS SI NM Fr E Fr T B H EFrTLTnH SI 7 L ETFrGHS SI KM 0 9 E ETFr S SI T L ETFrGHS 8 5 Fr E TFr 7 7 FrL ETFrGBHS NM Fr E T Fr B S E FrL ETFr S SI

13 II Tabel (fortsat). De enkelte Skoler. 9. Antal Elever Heraf dont Skolernes Navne nom de Vécole il II P II I i l S«' al Rønne: Statsskolen i Rønne Nakskov: Nakskov komm. Mell. og Realskole Nakskov priv. Mellem- og Realskole... Hjørring: Hjørring komm. højere Almenskole... Silkeborg: Th. Langs fuldst. højere Almenskole... Silkeborg komm. Mell. og Realskole... Nyborg: Nyborg komm. Mellem- og Realskole.. Nyborg private Skole Næstved: Næstved komm. Realskole Korsør: Korsør komm. Mell.- og Realskole Frederikshavn: V. Valeurs Mellem- og Realskole Frederikshavn private Realskole j.... Nykøbing M.: Nykøbing M. Realskole Holstebro: Holstebro komm. Mell- og Realskole.. Thisted: Thisted komm. Mellem- og Realskole.. Holbæk: Holbæk komm. Mellem- og Realskole,. Holbæk o. Omegns priv. Mell.-o. Realsk. Middelfart: Middelfart komm. Mell.- og Realskole. Hillerød: Frederiksborg Statsskole Hillerød private Pige-Realskole Skive: Skive komm. Mellem- og Realskole Varde: Varde komm. Mellem- og Realskole,.. Kallundborg: Kallundborg kom. Mell.- og Realskole. Assens: Assens komm. Mellem- og Realskole... Nørresundby: Nørresundby priv. Mell.- og Realskole. Køge: Tøxens Skole Faaborg: Faaborg Mellem- og Realskole )> I 8 i

14 II Tah. (suite). Spécification des écoles. 9. Antal af non^edes p Særlige Fag branches speciales Gym na t II i SS. EQ U Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves a PM«, &i sg 5 es a S s MS ph«. Pi Klasserne fordelte efter Elevtallet dasses d'aprés nombre des éléves it o g i-( \a i h Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal dasses d'aprés nombre hebdomadavre des le^ons é -dg og t- M O K ftp? O o CO s m a CS u -o o a "«Kealklassen s "o x: tf S O M siets Retninger division de l'enseignement 7 8 L E TFrS SI NM 9 5 B > Fr Fr E T Fr RG TFtEG SI 5 L ET Fr S N L FrL / E T Fr R \ Tn kv H S TFrEG SI NM ETFrS TFrEBStS SI Fr ETTnS SI T Fr E R G Fr Fr ETFrS 9 9 Fr T Fr E G S TFrEG SI L E T Fr G S B )> 5 Fr EFrTB TFr E SI 9 TFrES SI FrL E T Fr Skr ETFrRGHS SI SI NM E T Fr R S ETFrG SI ETS 5 EFrTRBS 8 8 L TFrES ETS SI TFrEG SI

15 II 0 Tabel (fortsat). De enkelte Skoler. 9. Skolernes Navne nom de Vécole Skolens Ejer propriétaire Skolens Art écou j Antal Elever éuves 0 S. ^ a s«. Tilsammen total Underklasser classes inférieures Mellemklasser classes moyenries Heraf dxmt Realklassen classe réale Gymnasieklasser classes de lycée I gratis Klasser en danses gratuites Med Fripladser ti hourses (piaces gratuites) Ribe: Ringsted: Vordingborg: S F K M K M * Provinsbyer med under 000 Indb. Maribo: P M Lemvig: Lemvig komm. Mellem- og Realskole... K M Rudkøbing: P M Grenaa: Grenaa komm. Mellem- og Realskole... K M 50 85~ 7 7 Hobro: Hobro komm. Mellem- og Realskole K M 7 0 Ringkøbing: Ringkøbing komm. Realskole K R 5 7 Skanderborg: Skanderborg priv. Mell.- og Realskole.. P M Skagen: Skagen komm. Mellem- og Realskole... K M >> Bogense: P M Kerteminde: Kerteminde komm. Mell-og Realskole.. K M Neksø: Neksø Haandværker- og Industrifor. P M Skelskør: Skelskør Borger- og Realskole K R Marstal: Marstal komm. Mell.- og Realskole K M Frederikssund: Frederikssund priv. Mell,- og Realsk.... P M Sorø: S F P M Løgstør: Løgstør komm. Mellem- og Realskole... K M >> 9 Stege: Stege komm. Borger- og Realskole K R Nykøbing Sj.: Nykøbing Sj. priv. Mell.- o. Realskole.. P M Sæby: Sæby komm. Mellem- og Realskole K M 0 7 *

16 II [suite].- Spédfication des écoles. 9. Antal af nombre des Lærere instutueurs Lærerinder instutitrices Antal Klasser i alt total des classes Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves Drenge og Piger garfons et flues Drenge garoons *-> en S SS. Klasserne fordelte efter Elevtallet dasses d^aprés nombre des éléves 5 og derunder -5 og derover Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal classes d'aprés nombre hebdomadaire des lefons 7 og derunder 8- Underklasser Særlige Fag brancjies spéciales Mellemklasser Realklassen Skolen i det hele og derover Gymnasiets Retninger 0 9 FrL EFrTRGHS SI KM EFrTG " 5 E Fr T G B SI TFrEG 5 5 TFr E TFrEG 5 TFrEG 8 EFr T SI 7 E T TnS E T Fr G S SI ETGH TFr EL EFrTS EFrTG SI 8 ET EFrTS L EFrTL SI ' L E T Fr Tn S SI 9 7 > 7 > FrL KNM 5 5 ETGTn 5 5 Fr ETFr >> E T Fr R G 8,. ^ ETFr R

17 II Tabel (fortsat). Antal Elever De enkelte Skoler. Heraf dvni Skolernes Navne nom'de Viede S,«si i ^ 9 Storehedinge: Storehedinge kom. Mell.- og Realskole Rødby: Rødby komm. Mellemskole Stubbekøbing: ' Stubbekøbing kom. Borger-o. Realsk.. Nibe: Nibe komm. Mellem- og Realskole... Sakskøbing: Sakskøbing priv. Mellem- og Realskole Æbeltoft: Æbeltoft komm. Mellemskole Frederiksværk: Frederiksværk priv. Mell- og Realskole Præstø: Præstø komm. Mellem- og Realsk Nysted: Nysted komm. Mellem- og Realskole. Ærøskøbing: Ærøskøbing Borger- og Realskole Landdistrikterne custricts ruraux far défartement Københavns Amt: Lyngby højere Almenskole Næruni Koslskole Lawaetz' Kostskole i Bagsværd Taarnby So^s komm. Mellemskole... Frederiksborg Amt: Birkerød Kostsk., og højere Almensk.. Rungsted Kostskole og Gymnasium... Hørsholm Realskole Holbæk Amt: Hass's Skole i Stenhus Asnæs priv. Mellem- og Realskole Jyderup Realskole Stenlille Mellem- og Realskole Høng Mellem- og Realskole Samsø Realskole Sorø Amt: Herlufsholm Skole Haslev priv. Mellem- og Realskole... Præstø Amt: Bogø private Realskole Magleby private Realskole Maribo Amt: Nørre Alslev Kost- og Realskole Horslunde private Realskole

18 II Tah. (suite). Spécification des écoles. 9. Antal af nombre des Lærere instituteurs i Lærerinder institutricea Antal Klasser i alt total des classes Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d^aprés sexe des éléves Drenge og Piger garqons et filles Drenge gareons Piger fijles Klasserne fordelte efter Elevtallet classes d'aprés nombre des éléves 5 og derunder 5 og derover Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal dasses d'aprés nombre hebdomadaire des le^ons 7 og derunder 8- og derover Underklasser Særlige Fag d/anmes spéeiales Gymnasiets Retninger Bealklassen dieision de l'enseignement Mellemklasser Skolen i det hele ETFr S T Fr E G 5 5 ETG 8 8 EFrT 5 ET SI 5 5 >> 5 ETFr G 5 E T Fr G B E Fr EFr TL SI N L ETG TnHS NM Fr N 8 L ETFr S SI NM Fr E T Fr Skr NM E T Fr G H SI Fr EFr S NM TFrELGS 5 E Fr T G S E T Fr G Skr 5 5 EFr TG SI Fr EFrTGHS L SI KNM L ETFr G 5 ETFr G SI Fr ETFr S 5 5 EFr TG SI 5 5 Fr E T Fr H S

19 II Tabel (fortsat). De enkelte Skoler. 9. Skolernes Navne nom de Vécole Skolens Ejer propriétaire Skolens Art école Drenge gartons Antal Elever éléves Piger foles Tilsammen total Underklasser dasses inférieures Mellemklasser classes moyennes Heraf dont Realklassen dasse réale Gymnasieklasser dasses de lycée I gratis Klasser en dasses gratuites Med Fripladser dbourses (piaces gratuites) Svendborg Amt: Hesselager højere Almenskole... p F Ullerslev priv. Mellem- og Realskole... p M Ringe Mellem- og Realskole..- p M Lensgreve Ahlefeldts Realskole p M 5 8 Odense Amt: Otterup priv. Mellem- og Realskole p M Nørre Aaby private Realskole p M Aarup Mellem- og Realskole p M 98 9 Vejle Amt: Børkop private Realskole p R Aarhus Amt: MarseHsborg fuldst. højere Almenskole.. p F Odder komm. Mellem- og Realskole K M Hovedgaard priv. Mellem- og Realsk p M Brædstrup priv. Mellem- og Realskole.. p M Hammel priv. Mellem- og Realskole... p M Hinnerup priv. Mellem- og Realskole... p M Randers Amt: Trustrup priv. Mellem- og Realskole... p M Hadsten priv. Mellem- og Realskole p M Aalborg Amt: Aabybro Mellem- og Realskole p M 9 9 Hadsund private Realskole p R Hals private Realskole p R, Hjørring Amt: Brønderslev komm. Mell.- og Realsk.... K M Sindal Mellem- og Realskole P M Thisted Amt: Fjerritslev priv. Mellem- og Realskole'.. P M 8' Hurup Mellem- og Realskole P M Viborg Amt: Aalestrup Realskole P M Langaa priv. Mellem- og Realskole..... P M Kellerup priv. Mellem- og Realskole... P M «Ringkøbing Amt: Herning komm. Mellem- og Realskole.. K M Struer priv". Mellem- og Realskole... P M Tarm private Realskole P R Ribe Amt: Nordby komm. Mellem- og Realskole.,. K M Vamdrup private Realskole P R P R

20 5 n Tab. (suite). Spédfication des écoles. 9. Antal af nombre des Lærere instuuteurs Lærerinder Antal Klasser i alt total des dasses Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves Drenge og Piger garfons etfimes ems S " S Klasserne fordelte efter Elevtallet dasses d'aprés nombre des éléves 5 og derunder -5 Og der-, over Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal dasses d'aprés nombre hebdomadaire des lefons 7 og derunder 8 og derover Underklasser Særlige Fag branches spédales Gymnasiets Retninger Mellemklasser Realklassen Skolen i det hele division de l'enseignement L EFrS N ETG Fr TFrEG T EFr TG E T G B H 5 Fr EFrGTnHS 5 EFrTS 5 ETH 5 8 L EFrT SI NM L E Fr T G S TFrEH 5 5 E T Fr Tn H 5 5 D 5 EFrTGBS 7 7 D 7 ETFr 5 5 TFrEG SI 8 8 EFr TG 7 Fr E T Fr Ta S 5 5 ET HS TFrE SI Fr EFrT 7 5 TFrES Fr EFrTGHS 7 7 D 5 EFrTH E T Fr G H E Fr T G H SI T Fr E S SI E E Fr T G S 5 Fr ETFr H E T G Skr 7 ET ETH SI

21 II Tabel (fortsat). De enkelte Skoler. 9. Antal Elever éléves Heraf dont CO 0).S +^ s a il S II ag V es II «J S m S II II Et li Sammentælling: København Copenhagw Frederiksberg Gentofte Tilsammen Stor-København... Copenhague etc. Provinsbyer over 0000 Indb viues de prov. de 0000 hob. Provinsbyer med 0000 Indb under 000 Indb Tilsammen Provinsbyerne... Mal des villes de prov. Landdistrikter paa Øerne districts ruraux des ties Landdistrikter i Jylland du Juiland.. Tilsammen Landdistrikterne districts ruraux total Hele Danmark... Danemark [ !

22 7 II Tah. [suite). Spécification des écoles. 9. Antal af nombre des "5 Klasserne fordelte efter Elevernes Køn dasses d'aprés sexe des éléves OS III Ir? 'S H te ^' Klasserne fordelte efter ElevtaUet dasses d'aprés nombre des éléves Klasserne fordelte efter det ugentuge Timetal dasses d'aprés nombre hebdomor daire des leqons Særlige Fag branches spéeiales Bealklassen Gymnasiets Retninger division de l'enseig i statistiske Meddelelser.. Bække, XLIII.

23 II 8 Tabel. Almindelig Oversigt samt Skolernes Størrelse. 9. Antal Elever eg" Fuldstændige højere Almenskoler lycées et eouéges Mellem- og Realskoler écoles moyennes et riales Stor-København Copenhague etc. Almindelige ordinaires Statens (Drenge) d'état (garqons) Private privées j)eraf /Falles micdes. dont ' \ Drenge gargons Pigeskole-Ordning Private (Piger).. organisation-école de fiues privées fiues Kommunale { communales Fælles mixtes Drenge gargons Piger files Private privées I ( Fælles mixtes Deraf: } Drenge gargons dont Piger Øes Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private (Piger). écoles de filles d examm spéem privées fijles Tilsammen Stor-København. Deraf: dont Fællesskoler écoles mixtes Drengeskoler écoles de gargons Pigeskoler écoles de filles Fuldstændige højere Almenskoler Mellem- og Realskoler Provinsbyerne viues de province Kommunale (FæUes). Statens Private ( Fælles... Deraf: < Drenge... [ Piger Kommunale Fælles. Deraf: Drenge Piger. Private. Fælles.. Deraf: Drenge Piger. Realskoler / Kommunale (Fælles) (ældre Ordn.)\ Private (Fælles) I Deraf: Fællesskoler. Drengeskoler Pigeskoler.. Tilsammen Provinsbyerne

24 9 II. Tableau général et Vimportance des écoles. 9. Antal rmiibre des Skolerne fordelte efter Elevernes Antal répartuion des écoles suivant le nombre des éléves il g li io 7 I I 0 97 I I >> I I 87 7 I I 0 I I I I 7 5 II 95 5 I I I I I I I I xo I I II I I 5 7 I I I II I I I I II 0 I I I I I I > )>

25 II 0 Tabel (fortsat). Almindelig Oversigt samt Skolernes Størrelse. 9. Antal Elever i5l Landdistrikterne distncts mraux Fnldstændige ( Private højere {. / Fælles Almenskoler \ ' \ Drenge Mellem- og ( Kommunale (Fælles) Realskoler \ Private (Fælles) Realskoler (ældre Ordning) Private (Fælles) n«o* / Fællesskoler \ Drengeskoler Tilsammen Landdistrikterne Fuldstændige højere Almenskoler lycées et couéges Hele Danmark Danemark Kommunale (Fælles).. eommunales miates Statens d'ém Deraf: / FseUes mmes. Almindelige Drenge gargons ordinaires Private privées (Fælles miodes. Deraf:) Drenge gargons *^ I Piger filles... Pigeskole-Ordning Private (Piger) ^ Kommunale eommunales. (Fælles mixtes MeUem- og ^'^' {^^''S^, 9- Realskoler j I Piger /. Private pnvées. et rédes ^, (Fælles mixtes Deraf :J Drenge g.... ^ IPiger /.'... Realskoler (" Kommunale (Fælles).. (ældre Ordn.) i eommunales mia^s écoiesréaies Private (FæUes) (anden réglement) \ privées mixtes Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private (Piger) examen spécial privées éeoks de fiues å Tilsammen Danmark Deraf:. Efter Skolens Art éc. par catégorie. Efter Skolens Ejer ée. d'aprés le propriétaire. Efter Elevernes Køn ée. d'aprés le sexe Fuldst. højere Almenskoler lycées et colleges Mellem og Realskoler éc. moyennes et réales Realskoler (ældre Ordning) éc. réales (anden réglem.) Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen ^c. de filles å examen spécial (Kommunale Skoler éc eommunales }. Statens Skoler éc. d'état { Private Skoler éc. privées { Fællesskoler éc. mixtes Drengeskoler éc. de gargons Pigeskoler éc. d. filles

26 II Tabl. (suite). Tableau general et Vimportance des écoles. 9. lasse lycée Antal rumibre des S! S 8 ' ^ o «S'S P ao g.-s l s -.5 i < Skolerne fordelte efter Elevernes Antal réparlition des éeoles suivant le rumibre des éléves th 0 0 * la ri M IH i-i T-l rh ih ih ih H 05 0 lo 0 >o T-l r-c (M Til > 0 I alt UOal I I I I I I I I I I I II " 8 I I > 5 7 I )> I 7 9, 5 I I I I I I 9 8 I I )) I I I 58 7 I I 7 I I >

27 II Tabel. Skolernes Oprettelsésaar og økonomiske Tahk. Année de fondation et conditions Pour la traduction pog Skolens Oprettelsésaar année de fondation Antal Skoler planmæssigt Antal Skoleécolesp. nombre jours I alt total Almindelige Mellemog Realskoler Stor-Købenliavn Faldstændige højere Almengkoler Statens (Drenge) Private Fælies I Deraf: { j^^^^g^ Kgeskole-Ordn. Private (Piger) Kommunale ( Fælles Deraf: Drenge Piger Private Fælles Deraf: Drenge Piger Pigeskoler m. Pigeskole-Eks. Private (Piger) Tilsammen Stor-København... Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler Provinsbyerne Kommunale (Fælles). Statens Fuldstændige Deraf Fælles højere Drenge... Almenskoler Private [ Fælles Deraf: < Drenge I Piger Kommunale ( Fælles Deraf: < Drenge Mellem- og I Piger Realskoler Private r Fælles Deraf: { Drenge i Piger Realskoler / Kommunale (Fælles) (ældre Ordn.) \ Private (Fælles) Anm. Tilsardmen Provinsbyerne. Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler 5 7 I For Kommuneskolerne betyder Oprettelsésaar detaar, hvor de begyndte at indføre Real- eller Mellemskoleundervisning. IC I I 0 5 I i ' 9

28 Forhold. Antallet af Skoledage. 9. économiques des écoles. Jours d'école p. an. 9. II For hvis Regning Skolen drives gestion pour le compte du Antal Skoler med Bidrag fra écoles subveniionnées par Beløbet for Bidrag fra cotisations de I alt toua s 8 I alt totai SI li Stat l'état Andre Institu tioner wutres institutions Kornmime æmmunes Amt département Private particvliers Kr. Kr. Kr. Kr. Kr I I I I I 9 I I 500 I ' I I I c I 5 I c I c C lo I I I I I IIS55 I I I I I I I I I I I I I I I I ' ' " "70^ II I I I I I i ' i 5 I ' ,

29 II Tabel (fortsat). Skolernes Oprettelsesaar og Tdbl. (suite). Année de fondation et conditions Skolens Oprettelsesaar Antal Skoler planmæssigt Antal Skoleécoles p. nomore jours Landdistrikterne Fuldstændige (Private højere { j.^^.^. / FæUes Almenskoler i \ Drenge Mellem- og / Kommunale (Fælles) Realskoler \ Private (Fælles) Realskoler (ældre Ordn.) Private (Fælles) Tilsammen Landdistrikterne... Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler Fnldstæn- Hele Danmark Kommunale højere Almenskoler Ålmindelige Statens Deraf: (Fælles) / FæUes. \ Drenge. Private [ FæUes. Deraf: \ Drenge I Piger Pigeskoleordn. Private (Piger) Kommunale ( Fælles Deraf: Drenge Mellem- og I [ Piger Realskoler i Private ( Fælles Deraf: < Drenge I Piger Realskoler ( Kommunale (Fælles) (ældre Ordn.) \ Private (Fælles) Pigeskoler m. Pigeskole-Eks. Private (Piger) Deraf:. Efter [ Skolens < Art. Efter ( Skolens < Ejer [. Efter ( Elevernes <! Køn I Tilsammen Danmark.. Fuldst. højere Almenskoler. Mellem- og Realskoler Realskoler (ældre Ordning).. Pigeskoler med Pigeskoleeks. Kommunale Skoler Statens Skoler Private Skoler Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler o o >o o o >o o o «> r a> a> o O 05 >o 0 CO th I alt cq eq «- r-l «D ih so H «CO total H R a> O) (N eq t- 9 I I I 7 I ' I I 9 0 I I I I I II 5 5 I I I I I I 5 8 I I I I 5 I 7 i 8 8 I 9 5 I I I > lo 7 II I I )> I 7 I 5 I I I 5 I 0 I I i ver

30 jøkonomiske Forhold. Antal Skoledage. 9. économiques des écoles. Jours d'école p. an II For hvis Regning Skolen drives gestion pour le _ compte du Antal Skoler med Bidrag fra ^les eubventkinnéei par- Beløbet for Bidrag fra cotisations de I alt mal S? l i il il lajt tom is II Stat l'état Kl. Kl. Amt lépartemmt Kornmime com- Kr. Andre Institutioner atdres tiom Kr. Private particidiers Kr I I )) I I II 9 II I 0 I I I I I I I I I I g g I I I I

31 II Kommunale Skoler Écoles commumles Stor-Københarn Copenhague etc. Iste Mellemkla^ aen die de Kealklassen Provinsbyerne villes de province Iste^) Mellemklasse den) Sdie'') de) Realklassen ste Gymnasieklasse den - die Landdistrikterne districts ruraux Iste Mellemklasse den die de Realklassen I alt Kommuneskoler i hele Danmark total des écoles eommunales du pays Iste Mellemklasse den die de Realklassen, Iste Gymnasieklasse den die Private Skoler Écoles privées Stor-København Copenhague etc. Fællesskoler écoles mixtes Iste Underklasse den die de 5te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Tabel. Skolepengene. 9. Antal Skoler efter rétribvtian scolaire Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ^) M )> M Anm.. Statens højerb Almenskoler er ikke medtagne i ovenstaaende Tabeller. Efter Lov 7. Juni Kr. fjerdingaarlig. Undtagelser er Metropolitanskolen i København med henholdsvis og 8 Kr. f jerdingaarlig Beløb og Kr. I Sorø Statsskole er Skolepengene og Kr. som i Provinsbyerne. Anm.. Naar at en Del Skoler kun har Underklasser, idet disse da her er opført under den 5te Klasse. I A-KJassen klasserne i Holstebro komm. Mellem- og Realskole er Betalingen, eller 8 Kr. mdl. i Forhold til Forælhenholdsvis og Kr. * > ' ' )>

32 7 II Tabl.. RétribiUion sa>laire. 9. Skolepenge pr. Maaned Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr, Kr. Kr. Kr. Kl. El. I alt total )> * > > )> > > )> )> er Skolepengene i Statens højere Almenskoler i Mellemklasserne Kr. og i Real- og Gymnasieklasserne og Hønne højere Almenskole, hvor Skolepengene er stigende fra fra og 0 Kr. til det normale der i flere Grupper blandt Underklasserne findes betydelig flere den Klasser end Iste Klasser, skyldes det, i Københavns Kommunes Belønnings- og Betalingsskole betales dog Kr. pr. Maaned. ^) For Mellemdrenes Skatteansættelse; i Kahindborg konmi. Mellem- og Realskole eller ; de er her henført under

33 n 8 Tabel (fortsat). Skolepengene. 9. Private Skoler (fortsat) Stor-København (fortsat), Drengeskoler écoles de garqons Iste Underklasse den die de 5te ste Mellemklasse den die de Realklassen ste Gymnasieklasse den ' die Antal Skoler efter rétru>ution scolaire 0 i Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Iste Underklasse den die dé 5te Iste Mellemklasse den Bdie de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Pigeskoler écoles de ftues ' - I alt for Stor-København total de Copenhague etc. Iste Underklasse den die de te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die,..

34 9 II Tabl. (mite). Rétribiiiion scolmre. 9. Skolepenge pr. Maaned tmai Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr, Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr D 7 D ' I alt 8 0 D * * * 5 > 5 5 )> 5, , 5 * 9 i 0 9 B

35 II 0 Tabel (fortsat). Skolepengene. 9. Private Skoler (fortsat) Provinsbyeme vules de province Fællesskoler écoles mixtes Iste Underklasse den dié de 5te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Antal Skoler efter rétribution scolaire Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr, Kr * )) * Iste Underklasse den die de te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Drengeskoler écoles de gar(ona tf )) Iste Underklasse den die de te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Pigeskoler écoles de fiues D p

36 II TaM. (suue). Rétrihution scolaire. 9. Skolepenge pr. Maaned 0 Kr.. Kr. Kr. Kr. Kr. 5 Kr. Kr. 7 Kr. 8 Kr. 9 Kr. 0 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 5 Kr. I alt total 8 0 )) ,) D )>,> )) )> * * 7 7 )> le Ib- ' i

37 II Tabel (fortsat). Skolepengene. 9. Private Skoler (fortsat) I alt for Provinsbyerne tcåa^ det viues de 'province Iste Underklasse den die de te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die Antal Skoler efter rétrumtion seolaire Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.. Kr. Kr. Kr.,^ 0 0 )> ^ I alt for Landdistrikterne!) toua des distriets ruraux Iste Underklasse den die de 5te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die , > > I alt Private Skoler i hele Danmark total des éeoles pnvées du paya Iste Underklasse den die de 5te Iste Mellemklasse den die de Realklassen Iste Gymnasieklasse den die , * * ') De her omtalte Skoler er alle Fællesskoler undtagen een, der er Drengeskole uden Underklasser, og 0 Kr. Herlufsholm Drengeskole er udeladt, da Skolepengene ikke hol des adskilt fra Eostpengene'

38 II Tahl. (suue). Rétribution scolaire. 9. Skolepenge pr. Maaned Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr, Kr. Kr, Kr. Kr, Kr. I alt 9 7 )> > )> D 7 t> : 9 9, )> )> hvis Skolepenge j.-. Mellemklasse er henholdsvis, 5. 7 og 7, i Realklassen 0 og i Gymnasiet Statistiske Meddelelser.. Række. XLIII.

39 Il Tabel 5. Antallet af Fripladser. 9. A. Drenge. Pour la traduction voir page 8 0 Stor-Købenliavii Samlet Elevtal i betalende Klasser total d-es éuves des dasses payantes iser leures UnderklaG dasses infén u s at a l S"«i P CO ^^-^ I alt total Fripladser i Underklasser dasses inférieures Fripladser i Mellemklasser dasses moyennes Hele IJelvise entiéres partiell. Hele Delvise CC!s 09 Cg S'S o -o g a a Fuldstændige [ Statens højere <^ PnVatP / Almindelige Almenskoler \ Pigeskoleordn. >> Mellem- og i Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen... Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler Private æ~ o g m >.,! a le >. s> O P O (S M te >>,a g P I o? M o p D Mellem- og ( Kommunale Realskoler > Private Realskoler < Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen... Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: - T^., { Fuldst. højere Almenskoler \, ^"^'^ I Mellem- og Realskoler.. ^^ff^ Art \ Realskoler (ældre Ordn.). y Pigesk.med Pigeskole-Eks., Efter i Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer \ Private Skoler. Efter i Fællesskoler Elevernes«! Drengeskoler Køn ^ Pigeskoler O )) > ( > lå ^ ) I Stor-København er alle Børn fra de tre Kommuner regnet for indenbys. «) Hvor Fripladser er opført for egen Regning i Statsskoler, er disse ført under Statstilskud, i kommunale Skoler

40 II Tableau 5. Piaces gratuues (bomses). 9. A. Gargons. Fripladser i Realklassen dasse réedø Fripladser i Gymnasieklasser dasses de lycée I alt Fripladser total Omregnede til hele réduites d des piaces entiéres Deraf for ) dont contribué par Hele Delvise Hele Delvise Hele Delvise I alt total I altl total lp il II I alt total ^ : a ! i ' ' ,7, : for Kommunetilskud.

41 Il Tabel 5 (fortsat). Antallet af Fripladser. 9. B. Piger. Pour la traduction voir page 8 0 Stor-København Fuldstæudij^e ( Statens højere {p... / Almindelige. Almenskoler (^^^^te ^ piggskoleordn. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen... Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale. hojere < Statens Almenskolér ( Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen.. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen... Hele Danmark Deraf: ^ -Pf. { Fuldst. højere Almenskoler at Mellem- og Realskoler... btolens j Realskoler (ældre Ordn.). [ Pigesk. med Pigeskole-Eks.. Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler levernes < Drengeskoler Køn ( Pigeskoler Samlet Elevtal i betalende Klasser total des éléves des classes payantes S II I-S i Si ! ; ; 7 7 I alt total I ; Fripladser i Underklasser classes inférieuresi Hele entierés l i ; 007 8' Delvise] partiell 09 f> Fripladser i Mellemklasser classes moyennes Hele Delvise! 58 0

42 7 II Tableau 5 (suite). Piaces gratuites (bourses). 9. B. Filles. Fripladser i Realklassen dasse réale Fripladser i Gymnasieklasser classes de lycée I alt Fripladser total Omregnede til hele réduttes å des piaces entiéres Deraf for dont contribué par Hele Delvise Heie Delvise Hele Delvise I altl total I altl toud n 'g ^ Iflf. el I alt total !! I ; ! jll ! i8l i ^ !

43 II 8 Tabel.. Antallet af Elever paa Tabl.. Répartition des éléves Drenge gargons Stor-København Fuldstændige (Statens højere { PnVafP / Almindelige. Almenskoler [ ^"^^^ \ Pigeskoleordn. Mellem- og / Kommunale Realskoler \Private.... Pigeskoler m. Pigeskole-Eks. Private. Almenskoler Provinsbyerae Private. Mellem- og ( Kommunale. Realskoler \ Private Realskoler i Kommunale (ældre Ordn.) \ Private.... Landdistrikterne Fnldstændige højere \ j,-^^ Almenskoler ; Mellem- og (Kommunale Realskoler \ Private Tilsammen. Tilsammen. Realskoler (ældre Ordning) Private... Tilsammen. Underklasser ^) Mellemklasser *) Realklassen*) )> Deraf:. Efter Skolens Art Hele Danmark -.. Fuldst. højere Almenskoler.. Mellem- og Realskoler Realskoler (ældre Ordning).. Pigeskoler med Pigeskole-Eks Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler... Efter ( Fællesskoler.. Elevernes < Drengeskoler. Køn { Pigeskoler ) De kommunale Skolers Underklasser er ikke medregnede. I Skoler med kun Underklasser er Børnene i disse Drenge og Piger. For Pigeskoler.-9. Pigeklasse; for Realskoler efter den ældre Ordning øverste Underklasse *) Af Eleverne i Gymnasieklasserne hørte af Drengene til klassisk sproglig, ny sproglig og matematisk naturvidenskabelig i. Klasse, 5 og 8, i. Klasse, og og i. Klasse 7, og. s) Heraf 9 i 0. Klasse, 8 i.

44 9 II de forskellige Klassetrin. 9. mr les différentes classes. 9. Piger ^ics Gymnasiekl.*).. : Tiis. Underklasser^) Mellemklasser ^) Gymnasic kl.*) g TUs. Pi ^... TUs ) " ) > D opførte i.-5. Klasse. Antallet af. Klasser, der saaledes er regnet under. Klasse er for hele Landet med 90 og.. Eealklasse. ) For Pigeskoler 0.. Pigeklasse; for Baalskoler efter den ældre Ordning. Realklasse. Retning i. Klasse henholdsvis 5, 80 og, i. Klasse 57, og og i. Klasse 5, 7 og 55; af Pigerne 8) Heraf 5 i 0. Klasse. 58 i.

45 II 0 Tabel 7. Elevernes Alder. 9. Pour la tradwaion wir page 8 'JO Stor-København nder j P Drenge gar^ons Fyldte Aar Fuldstændige i Statens højere { p-: tp / Almindelige Almenskoler (^"v*'^«\ Pigeskoleordn. Mellem- og i Kommunale 5 9 Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Tilsammen Fuldstændige [ Kommunale højere Statens Almenskoler ^ Private Mellem- og f Kommunale Realskoler \ Private Realskoler ( Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Landdistrikterne Tilsammen Fuldst. højere Almenskoler Private., Mellem- og i Kommunale 7 7 Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen Hele Danmark Deraf: "Pf+^r { Fuldst. højere Almenskoler Skolens J og Realskoler ÅS Realskoler (ældre Ordn.) >> i Pigesk. med Pigeskole-Eks... Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Efter [ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler

46 II Tdbl 7..Sleves par åge Over total Piger fiues Fyldte Aar CO o llls total 8 9 Under Over )>

47 II Tabel 8. Forældrenes Hjemsted. 9. A. Drenge. Underklasser classes inférieures Mellemdasses Pour la tradtiction voir page 8 0 lait total l i StOTrKøbenliavn Fuldstændige ( Statens højere { pnvaffl/ Almindelige Ahnenskoler [ ^^^^^^\ Pigeskoleordn.. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen.. 8 Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler ( Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen Deraf:. Efter ^^ArT Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private.. Hele Danmark. Fuldst. højere Almenskoler Mellem- og Realskoler I Realskoler" (ældre Ordning) Pigeskoler med Pigeskole-Eks.. Efter [ Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn ( Pigeskoler Tilsammen \ , Anm. For Stor-Københavns Vedkommende er der ikke sondret mellem de tre Kommuner, København, Fredested i Stor-København under ét. (I Rubrikken Deraf fra andre Kommuner«findes derfor for Stor- 0 Heraf fra Udlandet, fra Færøerne, fra Grønland og fra Dansk Vestindien; disse er opførte men er dog tillige opførte under Deraf fra fremmede Kommuner«.

48 II Tabl. 8. Domioile des pére et mére. Å. Gordons. klasser nwyennes ReaMassen clase réale Gymnasieklasser dasses de lycée I alt total I alt lotal e IS (S li «g «S i (S h O i g - I alt toua s il l s«p i a M s. g a i a n S lait total e il si i " o Q i ja 0 m a i o å I alt total o B (O II a i to «n )) )> ^) )> riksberg og Gentofte, idet deflestederværende Skoler paa deres Indberetninger har opført Eleverne med Hjem- København kun Elever fra Provinsbyer og fra Landdistrikter udenfor de Kommuner samt fra Udlandet}, som hjemmehørende der, hvor Skolenfindes,henholdsvis i Stor-København, Provinsbyerne eller Landdistrikterne,

49 II Tabel 8 (fortsat). Forældrenes Hjemsted. 9. B. Piger. Pour la traduction voir page IS 0 Stor-København > cs ibenh o W o 0 Underklasser classes inférieures (D S-t s' ns a> >, X> a 5; a I alt V o -o total <M O M T 0 c«a " kl Hl *J C O P o iatrik frem mune e > u benh nahyi '> o PL, Mellemclasses Fuldstændige ( Statens > højere \ p-j-,.p / Almindelige.. 5 Almenskoler [ \ Pigeskoleordn Mellem- og / Kommunale 7 Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private.. '& o o a <S Tilsammen Provinsbyerne Fnldstændige ( Kommunale 8 9 højere < Statens 8 8 Almenskoler ( Private 0 7 Mellem- og / Kommunale 0 09 Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private MeUem- og ( Kommunale 99 Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen Hele Danmark Deraf: Efter ( ^^d^*- højere Almenskoler Skolens < S Realskoler ^j.^ Realskoler (ældre Ordn.) [ Pigeskoler med Pigeskole-Eks.. r>. Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler 8 8 Ejer ( Private Skoler Efter ( Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler )> Køn [ Pigeskoler Heraf fra Udlandet og fra Færøerne.

50 5 II Tabl. 8 [suiie). Domicile des pére et mere. B. Filles. Realklassen dasse réale dasses de lycée I alt total I alt total II I alt total li lait total l i I alt total Bu as : !

51 II Tabel 9. Forældrenes Livsstming. 9. Tdhl9. Profession des pére et mére. 9. Stor- Underklasser Mellemklasser Dr. Piger Dr. Piger Gejstlige Embedsmænd Fmdionnaires écclésiastiques Juridiske Embedsmænd Magistrats Professorer og Lærere ved Statens Skoler Profmeurs aux lycées et autres Andre Embedsmænd Autres fonctionnaires Læger, Sagførere, Dyrlæger, Arkitekter o,. Médedns, avocats, vétérimires, architedes Tilsammen Akademisk Uddannelse o.. Total, ayant regu instruction universitaire etc Officerer Officiers " Litterater, Kunstnere, Journalister o.. Oms de lettres, artistes, journalistes dc Tilsammen Anden højere Uddannelse Autre instrudion Lærere ved kommunale Skoler Instituieurs aux écoles primaires Lærere ved private Skoler og Højskoler Profes. aux écoles privées Tilsammen Lærere Total instituteurs supérieure Told- og Trafiketaterne. Overordnede Fondionnaires supérieurs préposés aux douanes et å Vadministration des Communications Underofficerer Sous-officiers Told- og Trafiketateme. Underordnede Employés subalternes des douanes Andre fast ansatte Underordnede Autres subalternes de service permanent Tilsaminen Fast ansatte Underordnede Total subauernes de service permanent j Godsejere, Proprietærer o.. Propriétai/res de biens fonders Grosserere, Købmænd, Fabrikanter, Direktører Négociants, fabrieants, diredeurs Tilsammen Større Næringsdrivende Total grands industriels marchatids, Petits commergants, arti- Mindre Handlende, Mestre, Vognmænd sans, voituriers 0 77 Funktionærer, Kontorister, Kommis'er Employés, commis, vendeurs... Kaptajner, Styrmænd, Maskinmestre Patrons ae navires, seconds, maitres mécanidens Tilsammen Funktionærer o., Total employés Gaardejere Fermiers Husmænd, Boelsmænd, Parcellister PdiU fermiers Tilsammen Bønder Total paysans Svende Compagnons Landarbejdere Ouvriers agricoles Arbejdsmænd, Daglejere o.. Journaliers etc Fiskere, Matroser, Fyrbødere Pécheurs, matelots, chauffeurs Andre Erhverv Tilsammen Arbejdere o.. Autres induskies Total ouvriers dc Tilsammen Total

52 7 II A. HoTedoversigt for samtlige Erhvervsgrupper. Apergu général avec total des growpes industriéls. København Provinsbyerne Tilsammen Realklassen Gymnasiekl. Underklasser Mellemklasser Realklassen Gymnasiekl. Tilsammen Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger I alt Dr. Piger Br. Piger Dr. Piger Dr. Pi^r Dr. Piger I alt >

53 Il 8 Tabel 9. Forældrenes Livsstilling. 9. Tabl. 9. Profession des pére et mére. 9. Land- Under Mellemklasser klasser Dr. Piger Dr. Piger Gejstlige Embedsmænd Juridiske Embedsmænd Professorer og Lærere ved Statens Skoler Andre Embedsmænd Læger, Sagførere, Dyrlæger, Arkitekter o. Tilsammen Akademisk Uddannelse o. Officerer Litterater, Kunstnere, Journalister o. Tilsammen Anden højere Uddannelse Lærere ved kommunale Skoler Lærere ved private Skoler og Højskoler Tilsammen Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordnede Underofficerer Told- og Trafiketaterne. Underordnede Andre fast ansatte Underordnede Tilsammen Fast ansatte Underordnede Godsejere, Proprietærer o. Grosserere, Købmænd, Fabrikanter, Direktører Tilsammen Større Næringsdrivende Mindre Handlende, Mestre, Vognmænd Funktionærer, Kontorister, Kommis'er Kaptajner, Styrmænd, Maskinmestre Gaardejere Tilsammen Funktionærer o. Husmsend, Boelsmænd, Parcellister Tilsammen Bønder Svende Landarbejdere Arbejdsmænd, Daglejere o. Fiskere, Matroser, Fyrbødere Andre Erhverv Tilsammen Arbejdere o. Tilsammen, ,

54 9 II A. Hovedoversigt for samtlige Erhvervsgrupper. A-pergu général avec total des groupes industriels. distrikterne Hele Danmark Tilsammen Realklassen Gymnasiekl. Underklasser Mellemklasser Realklassen Gymnasiekl. T ilsammen Dr. Piger Dt. Piger Dr. Piger I alt Dr. Pigei Dr. Plgei Dr. Pigei Dr. Pigei Dr. Piger I alt t> t> i> , ' l statistiske Meddelelser.. Bække. XLHI.

55 II 50 Tabel 9. Forældrenes Livsstilling. 9ilS. B. Etter Skolernes Art. Tabl. 9. Profession des pére et mere. 9. B. D'a/prés le degré des écoles. Stor-Zøbenliavn. Fuldstændige højere Almenskoler Almindelige. Statens. Akademisk Uddannelse o. L Instruction universitaire Anden højere Uddannelse Instruc-- tion supérieure aiére Lærere Instituteurs Told- og Trafiketateme. Overordnede Fondionnaires supérieurs des åouanes et des Communications Underofficerer 8ous-offiders Fast ansatte Underordnede Siibalt&rnes de service permanent... Større Næringsdrivende Industriels Mndre Næringsdr. Petits industriels Funktionærer o.. Emphyés subalternes Bønder Paysans Arbejdere o.. Ouvriers ete Andre Erhverv Avtres industries. ' X I Tilsammen Almindelige. Private. total... Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere, Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Under Mellem Real Gymnaklasser klasser klassen sieklasser lusdiulmcil Dr. Piger Dr. Pfeer Dr. Piger Dr. Piger ;Dr., Piger I alt >>, * Pigeskole-Ordning. Private. Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketateme. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Miudre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen , > > > 9 9 > k > Anm. livsstillingerne er her samlede i Hovedgrupper, hvis kortfattede Benævnelser ikke kan være helt rammende, men hvis Bestanddele fremgaar af Tabel 9A.

56 bl- II Tabel 9 (fortsat). Forældrenes- Livsstilling. 9. B. Efter> Skolernes Art. Tabl. 9 (suité). Profession des fke et mére. 9. B. D^prés le degré des écoles. Stor-København (fortsat) Mellem- og Realskoler Kommunale Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Under- Mellem- Real Gannakla ssei kla: ser klassen sieklasser Tilsammen Dr. Kger Dr. Pigrar Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger I alt )> )> Tilsammen... * Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse lisbrcrg Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mndre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Told- og Trafiketateme. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen

57 Il 5 Tabel 9 (fortsat). Forældrenes Livsstilling. 9. B. Efter Skolernes Art. Tabl. 9 (mite). Profession des pére et mke. 9. B. D'a/prés le degré des écohs. Provinsbyerae Fuldstændige højere Ahuenskoler Kommunale Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordn. UnderoS&cerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Underklasser Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Tilsammen Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Pipt I alt Statens Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse XjSBlTSrG «... «Told- og Traflketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen * Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordn Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen ,

58 5 II Tabel 9 (fortsat). Forældrenes Livsstilling. 9. B. Efter Skolernes Art. T<M. 9 {suue). Profession des pére et mére. 9. B. D^aprés le degré des écoles. Provinsbyerne (fortsat) Mellem- og Realskoler Kommunale Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketateme. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mndre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Under Mellem Real Gymnaklasser klasser klassen sieklasser Tilsamnien Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger I alt Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse XiBrGrG. Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende 'Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv )) Tilsammen * Realskoler (ældre Ordning) Kommunale Akademisk Uddannelse Aaden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketatemé. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen )) 5 )> )> )) *

59 II Tabel 9 (fortsat).. Forældrenes Livsstilling. 9. B. Efter Skolernes Art. Tabl. 9 [suite).. Profession des 'pke d méfe. 9. B. D^aprés le degré deis écoles. Provinsbyerne (fortsat) Mellem- Underklasser Real- Gymnasieklasser Tilsammen Realskoler (addre Ordn.) (fortsat) Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse lisbrcrø Told- os Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Mellem- og Realskoler Kommunale Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Xirrc Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o, Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger I alt ' m *

60 55 II Tabel 9 (fortsat). Forældrenes Livsstilling. 9. B. Efter Skolernes Art. Tabl. 9 (sttife). Profession des pére et mére. 9. D^aprés le degré des écoles., Landdistrikterne (fortsat) Underklasser Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Tilsammen Mellem- og Realskoler (fdrtsat) Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse lisbrcrc Told- og Trafiketateme. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen... Realskoler (ældre Ordning) Private Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketateme. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen.,. Dr. Piger I>r. Piger Dr. Piger Dr. Piger Dr. Piger I alt Hele Danmark Samtlige Skoler Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordn. Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mndre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen

61 5 Tabel 0. Lærernes Antal og Timetal. 9. Pour la traduetion wir p Fællesskoler Lærere prafesseurs et instituteurs Underklasser ekuses élémentaires Eksamensklasser dasses de sortie Écoles mixtes Lærerinder Underklasser Ugentl. Timetal \nombre de legons par semaine Ugentligt Timetal TJgentl. Timetal Stor-København Fuldstændige [ Statens højere < p., / AlmindeUge. Almenskoler I [ i^vate pigeskoleordn. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen... Proviiisbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere I Statens Almenskoler [ Private Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private (ældre Ordn.) { Private Tilsammen. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og Realskoler / Kommunale \ Private Realskoler (ældre Ordning) Deraf:. Efter Skolens Art. Efter Skolens Ejer Private. Tilsammen... Hele Danmark... Fuldst. højere Almenskoler Mellem- og Realskoler.... Realskoler (ældre Ordn.)... Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Kommunale Skoler Statens Skoler Private Skoler 7. Efter [ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn I Pigeskoler Anm. { 7 :! Lærere, der baade imderviser i Underklasser og Eksamensklasser, er kun opførte i den af disse Grupper, hvor øvrigt ikke er medregnede, dog saaledes at Lærere, der udelukkende underviser i Underklasser, selvfølgelig ikke professeurs ou instituteurs ne figurent, s'us dmnent å la fois des lefons dans les classes élémentaires d dans les est de mime des instiivteurs des étauissement communaux dont les classes élémentaires ne sont d'aiueurs pas eomdemment pas eompris; ear dans les écoles eommunaies, les classes élémentaires sont dans les dasses préparatoires.

62 ,57 II Tableau 0. Nomhre des professems et imtuvieurs, nombre des kgons. 9. institutrices Lærere Drengeskoler Écaks de gargom Lærerinder Eksamensklasser Underklasser Eksamensklasser Underklasser Eksamenski. Ugentligt Timetal Ugentl. Timetal Ugentligt Timetal Ugenti. Timetal Ugentligt Timetal I 09 U l l i ^ de har flest Timer, men med deres fulde Timetal. Dette gælder ogsaa lærerne i Kommuneskolerne, hvor Underklasser i er medregnede; til Underklasser er i Kommuneskolerne ogsaa medregnet de øverste Folkeskoleklasser. Ob$ervation. Les classes de sortie, pour le nombre touå de lefons que celui des groupes oh Us donnent le plus grand nombre de leqons. Il en prises, de maniére, toutefois que les institvieurt dmnant exdusivement des leqons dans les classes élémentaires ne sont évi-

63 II -58 Tabel 0 (fortsat). Lærernes Antal og TimetaL 9 Pigeskoler Écoles de filles Powr la traduetion voir p Lærere professeurs et institvct. Underklasser Eksamenski. danses de sortie Lærerinder Underklasser institutrices Eksamensklasser Ugentl. Timetal nombre de lef par semaine Ugentligt Timetal Ugentligt Timetal Ugentligt Timetal Stor-Købenliavn Fuldstændige ( Statens højere {pr\..j Almindelige Ahnenskoler Pigesk.ordn. Mellem- og ( Kommunale... Realskoler \ Private 7 Pigesk. m. Pigeskole-Eks. Private 8 Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler Private.... Realskoler Private. Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen ! 5 8 Landdistrikterne Fuldst. højere Almensk. Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældrejordn.) Private Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: T7*fav i Fuldst. højere Almensk. QV^II!/ J MeUem- og Realskoler?lf I Realsk. (Ildre Ordn.) i Pigesk. m.pigesk.-eks.. Efter ( Kommunale Skoler.. Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter ( Fællesskoler Elevernes«! Drengeskoler Køn { Pigeskoler !

64 59 II T<M. 0 (suiie). Nombre des 'professeurs et institutews, nomhre des legons. 9. Samtlige Skoler total Lærere Underklasser Ugentligt Timetal ' Eksamensklasser Ugentligt Timetal , ! ! !, ' Lærerinder Underklasser Ugentligt Timetal 78 7! J ! ! Eksamensklasser Ugentligt Timetal ! !l ! ! ! ! 9 07! !

65 Il 0 Tabel. Lærernes Alder 9. A. Lærerne. PouT lu traduetion voir page 8 0 Stor-København Fuldstændige f Statens Almenskoler I Private/Almindehg^^^^ \ Pigeskoleordn. -9 Aar > - Aar -9 Aar I lo (M - Aar o CO -9 Aar to 09 Underklasser dasses élémentaires Aar o 9 Aar - Aar o 5-9 Aar lo to Aar o «-9 Aar «Aar og rover ngivet is H- Mellem- og ( Kommunale Bealskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommmunale højere < Statens Almenskoler [ Private i> Mellem- og ( Kommunale Bealskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private.. Mellem- og ( Kommunale Bealskoler \ Private Bealskoler (ældre Ordning) Private... Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: Tj,!. { Fuldst. højere Almenskoler.. iitter I jjgiiem- og Bealskoler Skolens i Realskoler (ældre Ordning).. ^ \ Pigesk. med Pigeskole-Eks... Efter [ Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer \ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn I Pigeskoler )>

66 II Tahl.. Age des professeurs. 9. A. Professeurs et institiueurs. Eksamensklasser élasgeg de sortie Tilsammen total h 8 es S 8 8 g S 8 8 s < < < < < -I < < < < < < < < < < < S Ok o s> a 'Sb Ti a> o> IS I-l OJ o «5 lo ) «<o - M n CO m >o to I t S HH I Q o lo o o o Q la e g lo o to o lo p Id lo CO S«to «o a CO CO Tl< to la CD cs

67 Tabel (fortsat). Lærernes Alder 9. B. Lærerinderne. Pour la tradudion voir page 8 0 Stor-København Underklasser classes élémeiuaires 'S IS -< <i < < <! < < < >* >* A a Tg <N 50 CO I >o >o (D ^ p U to O >o o o lo o-s <* ta 05 CO lo ih la o Fuldstændige f Statens højere { p_; _<.- / Almindelige Almenskoler [ ^"^ate ^ pigggkoleordn Mellem- og ( Kommunale 5 7 Realskoler \ Private > 7 Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler ( Private 5 Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private 8 7 Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.)\ Private Tilsammen Landdistrikterne Fnldst. højere Almenskoler Private,. 7 Mellem- og ( Kommunale 7 Realskoler \ Private 7 Realskoler (ældre Ordning) Private... Tilsammen Hele Danmark Deraf: vfi-^y f Ful<lst. højere Almenskoler Qt5n^ J Mellem- og Realskoler År? Realskoler (ældre Ordning) ^ [ Pigesk. med Pigeskole-Eks Efter [ Fællesskoler t> 8

68 S II T(M. (suite). Age des professeurs 9. B. Institutrices. Eksamensklasser dasses de sortie tn ( «8 ^^ 8 8 o < < < < < < <! < a <! -«! <! < <! < i le o * as a> a 05 9 Ol <M e <c ih <M N «CO CO >* ko CD CO la IS o o ' P lo o CO * lo to to to la lo in 0 to -. la 0 CQ <* 0 is CO 'Tilsammen total og w )> ,

69 Tabel (fortsat). Lærernes Alder 9. C. Tillæg for de priyate Skoler. Fuldst. højere Almensk. Éeoles complétesd'iiwtr. seeondaire et Andre højere Almensk. autres Stor-København Bestyrere Alm. L. m. et (.. ugl. Timetal af I 7. Prof esseurs ordi-. ruiires; nombre de I 5. lefonsparse- ^ maine Bestyrere Alm. L. f m. et ugl. I 7 Timetall - af 5- Provinsbyerne Bestyrere Fuldst. Alm. L. f... (højere {m. et ugl. I 7.. Abnensk. Timetal!. af (5-... f Bestyrere Andre Alm. L. (... højere <m. et ugl. I 7.. Almensk. Timetall.. af [... Landdistrikterne Bestyrere Fuldst. Alm. L. f... højere.m. et ugl. I 7.. Almensk. Timetal. af... Andre højere { Almensk. Deraf: Fuldst. højere Almensk. Andre højere Almensk. Bestyrere Alm. L.? m. et ugl. I 7 TimetalU af - Hele Danmark. Bestyrere Alm. L. r m. et ugl. I 7 Timetan - af l- Bestyrere Alm. L. f.. m. et ugl. I 7. Timetal. af -... I alt. I alt. Lærere professeurs et instuvteurs Underklasser Eksamensklasser Tilsamdasset étémentaires dasses ch sortie to- VI M 8 is <i < -) < +a 9) < <! <l og < s a a S! a a a SS -g a a a >* T \a <o < i o> ta «v * i o-s t t -^ i-t ts CO o S o - lo (N >o y-l si CO lo o & o ) Heraf : Uangiven Alder. Heraf : Uangiven Alder. s) Heraf : Uanglven Alder. «) Heraf : Anm. Andre højere JAlmenskoler betyder Mellemskoler, Realskoler og Skoler med Pigeskole-Eksamen. Avtrea; e-d-d. éeoles moyennes réales, å examen spéeial pour fiues. o o o o

70 5 II Tahl. (suite). Age des prof esseurs 9. Supplement pour les écoles privées. Lærerinder institutrices Underklasser dasses élémentaires Eksamensklasser dasses de sortie Tilsammen total a 8 OD < «s <) < < < <s -«i -. «! >«! < < S -ta at O) O) «(> a> s o s o> a> a> p "S <o -li * la <* la ce 0 <* la ce «<S t- o«o-o i t O d lo o o-o HH S IS o S CO la S I-l CO S S t , > )> «) ) *) ;8) 70 )> > , , jl IIQ :,;79 Uangiven Alder. Heraf : TJangiven Alder. Statistiske Meddelelser.. Eække, XLHI.

71 i Il Tabel. Lærernes Uddannelse 9. A. Lærerne. Tableau. Pour la tradudion voir pa^e 8 0. Stor-København Fnldstæn- i Statens digehøiere<! p (Almindelige.. Almensk. [ '\ Pigeskoleordn. Semlnarie-Eksamen Deraf tillige anden Eksamen Cand. theol. Cand. mag. Cand. polyt. Underklasser Student ell. cand. phil. Præliminær Eksamen Translatør-Eks. Gymnastik-Eksamen Anden Eksamen Ingen Eksamen I alt Semlnarie- Eksamen Deraf tillige anden Eksamen )) > * > 9 9 Cand. theol. Mellem- og / Kommunale. Realskoler \ Private Pigesk.m. Pigeskole-Eks. Private f> 9 Tilsammen... Provinsbyerne Fuldstændige r Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private MeUem- og ^ Kommunale. Realskoler \ Private.... Realskoler / Kommunale, (ældre Ordn.)\ Private Tilsammen... Landdistrikterne Fuldst. højere Almensk. Private Mellem- og ( Kommunale. Realskoler \ Private > > 5 t > 7, t Realsk. (ældre Ordning) Private > 7 Deraf:. Efter Skolens Art Tilsammen... Hele Danmark... Fuldst. højere Almensk. Mellem- og Realskoler. Realsk. (aeldre Ordn.).. [Pigesk. m. Pigesk.-Eks.. Efter [Kommunale Skoler Skolens <^ Statens Skoler Ejer (Private Skoler. Efter [Fællesskoler EleverneslDrengeskoler Køn [Pigeskoler > ) Heraf cand. pho., 5 Præliminæreks., Aarskursns, Tillægseks. i Sprog, Translatør-Eks., 9 Løjtnant, -<) Heraf 0 udenlandsk Eks., cand. polit., cand. jnr., cand. med., Forstkandidat, cand. pharm., 5 cand.

72 7 II instruction des professeurs et instituteurs. 9. A. Professeurs et instituteurs. Eksamensklasser Tilsammen a e. % ei) é cs a S e PI a q 5 C O "S a «a m n lyt. ksa il«il g i tt ! ) 0 7 m I exam. polyt, Sløjd-Eks., Handels-Eks., Tandlæge og cand. pharm. math., exam. polyt., Offlcers-Eks., Dyrla^-Eks., Sløjd-Eks., Hfflidels-Eks., Organist-Eks. 5*

73 II 8 Pour la tradudion voir page 8 0 Stor-København Tabel (fortsat). Løerernes Uddannelse. 9. B. Lærerinderne. a a i M & inarie-: uden rinde >lelære i* Cand. oaud, <B a SS 8 Underklasser minær lamen fa, S o a o 8 M S > et c rerind g OD H Aarski s m il a anslati nastik i a den E u H -9 S gen E a a Eksa a o es M = : a i O s O i PI cand nt eu. S «p a o.s Fuldstæn- [ Statens > dige højere{ p^- /Almindelige Almensk. [ \Pigeskoleordn. > , 0 Mellem- og (Kommunale Realskoler \ Private Pigesk.m. Pigeskole-Eks. Private 5 Tilsammen... ; Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens )> Mellem- og ( Kommunale Realskoler \^ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private 5 Tilsammen Landdistrikterne Fuldst. højere Almensk. Private 7 Mellem- og ( Kommunale 7 Realskoler \ Private Realsk. (ældre Ordning) Private > 5 5 Tilsammen Hele Danmark Deraf: -pu^ [Fuldst. højere Almensk \^Z^Z Mellem-og Realskoler., bkoiens < Realsk. (ældre Ordn.) [Pigesk.m.Pigeskole-Eks Efter [Kommunale Skoler Skolens <!Statens Skoler... 7 ^ Ejer [Private Skoler Efter [Fællesskoler ^0 Elevernes< Drengeskoler Køn [Pigeskoler 5., ) Heraf Aarskursus, Præliminær-Eks., 9 Tillægs-Eks. i Sprog 9 Faglærerinde-Eks., 8 Institutbestyrerinde-EkB ^) Heraf Institutbestyrerinde-Eks., 7 Børnehavelæreriude-Eks... Skolekøkkenlærerinde-Eks., cand. math., 5 ezam. " '"

74 9 -II Tableau (swuej. Degré d^instnuaion des professeurs ^ institiitefurs, 9. B.' InstUutriées. Eksamensklasser Tilsammen il S"; Hil II l s i il II il li a e ) 7 9 8^) [0 77, I eand. phil., Translatør-Eks. og Handels-Eksamen, polyt., Sløjd-Eks., Handels-Eks.

75 II 70 Tabel (forfsat). Lærernes Uddannelse. 9. C. Tillæg for de private Skoler. Lærere Underklasser Eksamensklasser Til Pmr la iraduaion voir page. = o 9 si H a SJ 5S Stor-København Bestyrere Fuldst. Alm. L. (. højere <m. et ugl. I 7. Almensk. Timetal ] af 5- [ Bestyrere Andre Alm. L. (. højere <m. et ugl. I 7. Almensk. Timetal -. af [5-. Provinsbyerne Bestyrere Fnldst. Alm. L. [. højere <Jm,etugl. I 7. Almensk. Timetal ). af 5-. Bestyrere Andre Alm. L. (. højere ^m. et ugl. I 7. Almensk. Timetal -. af 5-. Landdistrikterne Bestyrere Fuldst. Alm. L. ( -. højere <m. et ugl. I 7. Almensk. Timetal ) af 5-. Andre højere Almensk. Deraf: Fuldst. højere Almensk. Andre højere Almensk. Bestyrere Alm.L. f... m. et ugl. I 7... Timetal... af [ Hele Danmark. Bestyrere AIm.L. ( -... m. et ugl. I 7... Timetal -... af I alt. Bestjn-ere Alm. L. { -. m. et ugl. J 7. Timetal af I alt

76 Ti ll Tabl. (suite)' Dégré dhnstr. des professeurs et instituteurs. 9. C. SujypLpour les écoles privées. Lærerinder Underklasser Eksamensklasser Tilsammen 9 7 ^ eminarle-eks. cand. mag., id. ell. cand. phil. ta bglærerinde-eks. CO Anden Eks. Ingen Eks. I alt eminarie-ek8. cand mag., id. ell. cand. phil. tglærerinde-eks. Anden Eks. Ingen Eks. I alt il II S-a i os S'S «IV s tt i> n Anden Eks. avire examen Ingen Eks. aueun examen I alt UOal \ « l

77 n 7 Tabel. Klassernes Størrelse. 9. Underklasser Pour la tradvetion voir page 8 0 Antal Elever i Klassen Stot-København Fuldstændige f Statens højere <^ Almindelige Almenskoler [ ^^^^ \ Pigeskoleordning... 8 Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen Private. Tilsammen Provmsbyeme Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler [ Private Mellem- og / Kommunale Realskoler V Private 0 Realskoler ( Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen.., Landdistrikterne Fuldstændige højere Almenskoler Private Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen.. Hele Danmark.. Deraf: T^f. ( Fuldstændige højere Almenskoler. OU ] MeDem- og Realskoler Skolens i Realskoler (ældre Ordning) [ Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen. Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter ( Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn [ Pigeskoler

78 7 II Nomhre d^éléves des classes. 9. Mellemklasser Bealklassen la ' o 7 i H Antal Elever i Klassen >o wl Antal Elever i Klassen o la CO ee la o lo lo IH ih m S es «'k «X (0 IH 0 H ih CO eo H CO Ol 0 l> «e n ee

79 II Tabel (fortsat). Klassernes Størrelse. 9. Gymnasieklasser Pour la traduction mir page 8 0 Stor-København Fuldstændige ( Statens højere < p., / AlmindeUge Almenskoler [ \ Pigeskoleordning Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen Private.. Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler { Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler i Kommunale (ældre Ordn.)\ Private ^ Tilsammen... Tilsammen... i-i Antal Elever i Klassen o la Q ue o ih ih 0 89 i to vh ih to IH I-I (M at 8 8 8, «Landdistrikterne Fuldstændige højere Almenskoler Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: - -r,f. ( Fuldstændige højere Almenskoler.. ^A, ^^^^ Mellem- og Realskoler Skolens. Realskoler (ældre Ordning) [ Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen,. Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter ( Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler ^ Køn { Pigeskoler 8 > ^

80 75 II Tabt. (auite). Nombre d'*élh}es des dasses. 9. Samtlige Klasser Antal Elever i Klassen o o to Q la o lo o IH 0 * "i (M 09 ' t-l <o «IH es HH i-i 0 th «l CO CI > >

81 Il 7 Tabel. Klasserne fordelte efter Eleyemes Køn. 9. Underklasser Mellemklasser Pouf a tradwiim voir page 8 0 Stor-København Fuldstændige ( Statens højere < Private ^ ^"liodelige Almenskoler [ ^"^^^\ Pigeskoleordning. Mellem- og / Kommonale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen Private. Tilsammen.. i D Drenge Piger I alt 8 9 Fælles 8 8 Drenge Piger 0 8 I alt Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere \ Statens Almenskoler [ Private Mellem- og i Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen ; Landdistrikterne Fuldstændige højere Almenskoler Private... Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: v'u^r. ( Fuldstændige højere Almenskoler.. Qviiilo J Mellem- og Realskoler.. Arf I Realskoler (ældre Ordning) ( Pigeskoler med Pigeskole-Eksamen.. Efter ( Kommunale Skoler Skolens I Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter ( Fællesskoler Elevernes-! Drengeskoler Køn [ Pigeskoler >

82 77 II Repartition des dasses d^a/prés le sexe des éléoes. 9. Realklassen Gymnasieklasser Samtlige Klasser n UD to o? HH ec Dren HM to ee < & is s i l I I -a ! , ' : , ,

83 78 Tabel 5. Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal. 9. Underklasser Fuldstændige højere Almenskoler Mellem- og Realskoler PouT la tradvetim voir page 8 Stor-København { statens (Dr.). Kommunale Pigeskoleordning { Private (P.) Fælles. Drenge Piger.. Private [ FæUes. Deraf! Drenge I Piger.. Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private (Piger) Tilsammen Stor-København... Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler ih o 0 o 0 T I T I T o I I I T I 8 IQ ,> 7 i8 9 7 I II I I i II 9 5 * I * Fuldstændige højere Almenskoler Mellem- og Realskoler Provinsbyerne, Kommunale (Fælles) Statens Deraf <[ Fælles. Drenge. Private Fælles. Deraf { Drenge Piger. Kommunale Fælles. Deraf Drenge Piger.. Private Fælles. Deraf Drenge Piger.. Realskoler / Kommunale (Fælles) (ældre Ordn,.) \ Private (FæUes)... Tilsammen Provinsbyerne. Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler 88 >) )) >) >) OO 7 )> I 9 7 I I 5 I 7 * )> )> i I I 5 I II >

84 79 Tabl. 5. RépaHition des classes d^aprés le nombre de hgons par semaine. 9. Realklassen Gymnasiekl. Samtlige Klasser O) «CO 0 0 a t- 0 «c a> 0 0 IN IM O) T '« IS 0 0 ti - 0. ti 0-0 «0 t e«0 0 0 J. 0 i H 0 * 0 ti 0 D r> I I 9 > II 97 0, ) i8 I I 5 0 > 0 5 )> i I II I * ' ' i) I I I I-; 5 I I I I I 8 I I I D I 0 9 I 0 0 )> I 7 7 I II 5 0 I I I I ' >

85 II 80 Tabell5 (fortsat). Klasserne fordelte efter det ugentlige Timetal. 9. Underklasser Powr la traduction voir page 0 Landdistrikterne Fuldstændige { Private. Drenge Mellem- og / Kommunale (Fælles), Realskoler \ Private (Fælles) Realskoler (ældre Ordn.) Private (Fælles). Tilsammen Landdistrikterne... Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler Hele Danmark f Kommunale (Fælles) Fuldstændige ' højere Almenskoler Mellem- og Realskoler Statens Deraf Fælles... Drenge... Alm. Private i Fælles.,.. Deraf < Drenge... I Piger Pigeskoleordn. Private (P.) Kommunale... ( FæUes Deraf < Drenge I Piger. Private [ Fælles. Deraf < Drenge i Piger.. (ældre Ordn.) { Private (Fælles), Pigeskoler m. Pigeskole-Eks. Private (Piger) Deraf:. Efter [ Skolens < Art [. Efter ( Skolens < Ejer \. Efter ( Fællesskoler. Elevernes < Drengeskoler Køn, \ Pigeskoler.. TilsammenJDanmark,.. Fuldstændige højere Almenskoler Mellem- og Realskoler Realskoler (ældre Ordning) Pigeskoler med Pigeskole-Eks.. Kommunale Skoler Statens Skoler Private Skoler.; I" o Si CO OB i> O eo k T U T I - I "es 0) CQ CO HM I T ft I > I 5 II 7 0 I > 9 9 * V i I i I )> ? eo

86 8 II Tabl. 5 (tuue). Repartition des classes d'aprés le nombre de legons par semaine. 9. klasser Realklassen Gymnasiekl. Samtlige Klasser CO * 0 eo CO to eo a> eo <* CO eo CO eo 0 eo ri O) * t~ =!" i "S 'S "S i> r-t T L I "S CO <it t 00 eo CO eo HH eo CO CO HH at.å IN 0 eo 00 eo eo <s eo * eo 0 CO eo * HH I 5 8 I II I 8 I I I r8 0 > I I II 8 8 I I I I II 58 I 8 58 I 7 8 I I )> * I ' ! f statistiske Meddelelser.. Bække. XLIII.

87 II 8 Tabel. Det ngentlige Timetal for de enkelte Tdbl.. Nombre de legons par semaine des différentes PouT la traduction voir p Antal Skoler, hvor der findes nombre d'éeole oii existe Iste Mellemkl. den Mellemkl. Religion catéchisme Sdie Mellemkl. de MeUemkL Mellemklasse Stor-Købenbavn Fuldstændige {Statens højere { p-,../ Almindelige Ahnenskoler i "^^*^ \Pigeskoleordn. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private 0 9 Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler [ Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) i Private Tilsammen Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private. Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: -Q'Ur. i Fuldst. højere Almenskoler av r Mellem- og Realskoler... bkolens ^ Realskoler (ældre Ordn.).. ^ [ Pigeskoler med Pigesk.-Eks. Kommunale Skoler Statens Skoler Private Skoler.. Efter ( Fællesskoler.. Efter Skolens Ejer Køn I Drengeskol I Pigeskoler 5 9 j7 8 8l ; 0 0 ; ^ 5! j m Anm.. Tabellen angiver Antallet af Skoler med de i Hovedet opførte ugentlige Timetal i det paagældende Fag og i Løbet af de Mellemklasser, udregnet for de enkelte Skoler. En Skole med henholdsvis,, og pær semaine figurent respectivenwnt gom la matiére emeignée et dans la dasse en question. Pour les langues pritimoyennes, que comporte chacune des écoles. Ainsi,, sur legons par semaine, dans les classes figurent Anm.. I 0de Pigeklasse Skole med O Timer Religion og 9 med Time; i Ilte Pigeklasse det samme. Observ.. classe des écoles de filles. Anm.. I 0de Pigeklasse 7 Skoler med Timer Dansk: med Timer, i Ilte Pigeklasse 5 med Timer, 5 med classe de fillei, 5 avec lefons, 5 avec leqons. ) I hver af disse Grupper er der 5 Skoler, foruden, der mangler de øverste Klasser. Da der til Realklassen svarer

88 8 II Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser. matiéres. 9. A. Glosses moyennes et dasse réale. Dansk danois Bealkl. Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse de Mellemklasse Realklassen i den paagældende Klasse. For Hovedsprogene og Matematik meddeles endvidere Summen af Fagets ugentlige Timetal ugentlige Timer i de Klasser, opføres altsaa imder 0 Timer. Observ.. Le nombre d'écoles et le nonibre de lefons eipales et les mathémitiqiies, il est renseigné d'aiueurs mr le total du nombre de lefons par semaine, pendant dasset sous l'indiaaim 0 lefons. Dans la loe dasse, d'écoles de filles, une éeole a O lefons de eatéckisme, 9 ont une kfon, il en est de méme de la'llume Timer. Obsere.. Dans la loiéme dasse de filles 7 éeoles avec lefons de danois, avec lefons; dans la liéme to Pigeklasser, 0de og Ilte, er Oplysningerne om disse givet i Anmærkninger. *

89 II 8 Tabel ) (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tabl. (suite). Nombre de legons par semaine des différentes Engelsk Pour la traduetixm mir p Iste Mellemklasse den Mellemklasse Stor-København Fuldstændige (Statens højere { p_., /Almindelige. Almenskoler [ ^"^^'^^ \Pigeskoleordn. Mellem- og (Kommunale Realskoler \ Private... Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige (Kommunale højere < Statens Almenskoler (Private Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen 7 Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private... Realskoler (ældre Ordning) Private. Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: -t VH^ f Fuldst. højere Almenskoler Qi,nT"! I Mellem- og Realskoler... fekolens. Realskoler (ældre Ordn.).. [ Pigeskoler med Pigesk.-Eks Efter [ Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer (Private Skoler Efter (" Fællesskoler Elevernes i Drengeskoler Køn (Pigeskoler Anm. I 0de Pigeklasse 0 Skoler mad Timer Engelsk; i Ilte Pigeklasse 9 med Timer, med Timer.

90 Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Classes moyennes et dasse reale (suhe). 85 II die Mellemklasse de Mellemklasse Tilsammen i de Mellemklasser Realklassen )> f> )> i> t>

91 8 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tahl. (suite). Nombre de Zepows par semaine des différentes Pour la traduction voir j> Iste MeUemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse Stor-København Fuldstændige [Statens højere { p_,- affl /Almindelige Almenskoler (^"^a^^ \Pigeskoleordn. Mellem- og i Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale. højere {Statens Almenskoler I Private Mellem- og Realskoler i Kommunale \ Private Realskoler (Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen... Tilsammen. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Mellem- og / Kommunale Realskoler (Private.... Private. Realskoler (ældre Ordning) Private.. Deraf: Tilsammen.. Hele Danmark... T?*fo {Fuldst. højere Almenskoler Qi " i Mellem- og Realskoler... bkolens i Realskoler (ældre Ordn.)... Art Pigeskoler med Pigesk.-Eks.. Efter I Kommunale Skoler Skolens I Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter (Fællesskoler., Elevernes < Drengeskoler Køn I Pigeskoler t> )> D i> Anm. 0de Pigeklasse 0 Skoler med Timer Tysk; i Ilte Pigeklasse Skole med Timer, 9 med Timer.

92 Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Classes moyennes et classe réale fmue). 87 II de Mellemklasse Tilsammen i de Mellemklasser Realklassen )> )> T )>

93 II 88 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tahl. (suue). Nomhre de legons par semaine des différentes Pour la traduction voir pagf 8 0 Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse Stor-København Fuldstændige [ Statens højere i p^.. /Almindelige Almenskoler [ ^^^^^ \ Pigeskoleord Mellem- ag ( Kommunale \ Private Realskoler Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen.., Tilsammen. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private... Tilsammen... Hele Danmark... Deraf: Efter ( Mellem- ^J^^^*- højere og Realskoler Almenskoler Skolens Realskoler (ældre Ordning). Art Pigeskoler med Pigesk.-Eks.. Efter Kommunale Skoler. Skolens < Statens Skoler... Ejer i Private Skoler. Efter [ FæDesskoler. Elevernes < Drengeskoler Køn { Pigeskoler i> )> )> 9 )> 5 70 )> 70 9 (> i> )> 7 5 Anm. I 0de Pigeklasse 0 Skoler med Tim:r Fransk; i Ilte Pigeklasse det samme.

94 89 II Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Glosses moyennes et classe réale (suite). de Mellemklasse Tilsammen i de Mellemklasser Realklassen 0 ' )> )> i> t> i> )> , 8 9 D ly i> )>

95 II 90 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de eniielte Tahl. (suiie). Nomhre de legons far semaine des différentes Latin lazm Pour la traduclitm voir page 8 0. len Ikl. die Mel de Mellemklasse Kealklasse i lemklasse Stor-København Fuldstændige [ Statens højere < p^., /Almindelige') Almenskoler I \ Pigeskoleordn. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale.. højere < Statens Almenskoler I Private Tilsammen ' 0 f> D r> Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Landdistrikterne Tilsammen. Fuldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og f Realskoler \ Kommunale Private... Realskoler (ældre Ordning) Private Deraf:]]. Efter Skolens Art Tilsammen.. Hele Danmark.. Fuldst. højere Almenskoler. Mellem- og Realskoler... Realskoler (ældre Ordning). Pigeskoler med Pigesk.-Eks > \ 9 5. Efter [ Kommunale Skoler. Skolens < Statens Skoler. Ejer \ Private Skoler.. Efter [ Fællesskoler. Elevernes < Drengeskoler Køn I Pigeskoler.. ( Anm. I 0de Pigeklasse Skoler med O Timer Latin, med Timer, med Timer, med Timer; i Ilte Pigeklasse 7 Skoler med O Timer med Timer, med Timer.

96 Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Glosses moyennes et classe reale (suue). 9 II Historie histoire Iste Mellemklasse dea MeUemklasse die MeUemklasse de Mellemklasse Realklassen )> > > )> a Ånm. I 0de Pigeklasse 9 Skoler med, Timer Historie, med Timer; i Ilte med Timer (af de sidste anvendes Time tu Oldtidskundskab). ) For Skole anvendes af de her opgivne Historie-Timer i Iste die Mellemklasse til sen tu Kunsthistorie. 7 Skoler med Timer, afortælling og i Sealklas-

97 II 9 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tabl. (suiu). Nombre de hgons fa/r semaine des différentes Regning og Pour la traduction voir p Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse Stor-København Fuldstændige i Statens højere <! p_:^^ ^ /Almindelige.. Almenskoler [ ^^^^^^ \Pigeskoleordn Mellem- og Realskoler f Kommunale \ Private, 8 Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private 5 5 Provinsbyerne Tilsammen Fuldstændige [Kommunale 5 5 højere < Statens 9 Almenskoler Private Mellem- og f Kommunale 5 Realskoler \ Private Realskoler ( Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Landdistrikterne Tilsammen Fuldst. højere Almenskoler Private Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Tilsammen Hele Danmark Deraf: TTifor f Fuldst. højere Almenskoler Skdens J Mellem- og Realskoler )> 9 9 Art Realskoler (ældre Ordning) i Pigeskoler med Pigesk.-Eks. 5. Efter (Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler 0 Ejer i Private Skoler Efter [FæUesskoler Elevernes*! Drengeskoler Køn (Pigeskoler Anm. I 0de Pigeklasse Skoler med Timer Regning og Matematik, 7 med 7Timei; i Ilte Pigeklasse 8Stckr

98 Fag. 9. A. Mellem- og Eealklasser (fortsat). matiéres. 9. Classes moyennes et classe réale (suue). 9 II Matematik calcul et maimmatiques de Mellemklasse Tilsammen i de Mellemklasser Eealklassen > t> )> > D r> )> f> med 7 Timer, med 8.

99 II 9 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tahl. (mue). Nomhre de legons pa/r semaine des différentes Naturlære fhysique Pour la traduction voir page 8 0 Stor-København Fuldstændige f Statens højere ' { Private ^^ ^^?^Se. Ahnenskoler [ ^^^te ^pigggkoleordn. Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigesk. med Pigeskole-Eks. Private^) Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale, (ældre Ordn.) ^ Private... Tilsammen... Tilsammen. Landdistrikterne Fnldst. højere Almenskoler Private. Mellem- og ( Kommunale... Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemkl. de Mellemkl. 0 0 D 5 tt t> Deraf:. Efter Skolens Art Tilsammen. Hele Danmark Fuldst. højere Almenskoler MeUem- og Realskoler Realskoler (ældre Ordning) Pigesk, med Pigeskole-Eks Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler... Ejer ( Private Skoler. Efter ( FæDesskoler. Elevernes < Drengeskoler. Køn [ Pigeskoler Anm. I 0de Pigeklasse 8 Skoler med Timer Naturlære, med Timer; i Ilte Pigeklasse det samme. ) I Skole anvendes af de her opgivne Timer i Katnrlære i de Mellemklasse (dde Pigekl.) til Kemi.

100 Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). mauéres. 9. Glosses moyennes et dosse réale (suite). 95 Naturhistorie histoire naturelle Bealklassen Iste Mellemklasse den MeUemkl. die MeUemklasse de Mellemklasse fiealklassen 0 s D ' Anm. I 0de Pigeklasse 9 Skoler med Timer Naturhistorie, med Timer; i Ilte det samme. ) I Skole anvendes af de her opførte Naturhistorie-Timer i de MeUemklasse (9de Pigekl.) tu Sundhedslære.

101 II 9 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tabl. (Buite). Nombre de legons j>a/r seinaine des ddfférente Geografi géographie Pour la traduction voir page 8 0 Iste Mellemkl. den Mellemklasse die Mellemklasse de Mellemkl Stor-København Fuldstændige f Statens højere < p - a+«/ Almindelige. Ahnenskoler {^"^*^^\Pigeskoleordn. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private 0 Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private Realskoler Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) V Private Tilsammen. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private. Deraf:. Efter Skolens Art Tilsammen... Hele Danmark... Fuldst. højere Almenskoler Mellem- og Realskoler... Realskoler (ældre Ordn.).. Pigesk. med Pigeskole-Eks Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler Efter [ FæUesskoler. EIevernes< Drengeskoler. Køn [ Pigeskoler., Anm I 0de Pigeklasse 0 Skoler med Timer Geografi; i Ilte Pigeklasse det samme.

102 97 II Fag. 9. A. Mellem- og Eealklasser (fortsat). matiéres. 9. Classes moyennes et classe réale (sutte). Skrivning calligraphie BeaMassen Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse de Mellemklasse Sealt Jasæn )> i> Anm. I 0de Pigeklasse 0 Skoler med O Timer Skrivning; i Ilte Pigeklasse det samme. Statistiske Meddelelser.. Række. XLIII.

103 Il 98 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tahl. (suue). Nomhre de legons par semaine des différentes Tegning dessin Pour la traduction voir page 8 0 Iste Mellemklasse den Mellemklasse die Mellemklasse de Mellemklasse Stor-København Fuldstændige ( Statens højere { p Almindelige.. Ahnenskoler \ Pigeskoleordn Mellem- og Realskoler Kommunale. Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private Mellem- og i Kommunale. Realskoler \ Private.. (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen.. Tilsammen. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private Mellem- og / Kommunale. Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private.. Tilsammen... Hele Danmark... Deraf:. Fuldst. højere Almenskoler \. Mellem- og Realskoler... bkolens i Realskoler (ældre Ordning) Pigesk. med Pigeskole-Eks... Efter [ Kommunale Skoler. Skolens < Statens Skoler.. Ejer [ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler. Elevernes < Drengeskoler Køn [ Pigeskoler " Anm. I 0de Pigeklasse 8 Skoler med 0 Timer Tegning, med Time, med Timer; i Ilte Pigeklasse 0 Skoler med 0 Timer.

104 Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Glasses moyennes et classe réale (suue). 99 II Sløjd travaux de menuiserie Bealklassen Iste MeUemklasse den MeUemklasse die MeUemklasse de MeUemklasse Bealklassen D * )> / A.nm. Ingen af de 0 Pigeskoler i København underviser i Sløjd i 0de og Ilte Pigeklasse. 7*

105 IT 00 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tabl. (suue). Nombre de legons far semaine des différentes Kvindelig Haandgerning travaux Pour la traductioti voir p. 8 0 Iste MeUemklasse den Mellemklasse Stor-København Fuldstændige [ Statens højere { p^vafp ( Almindelige Almenskoler I \ Pigeskoleordning Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private. Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler I Private Mellem- og (Kommunale.. Realskoler \ Private (ældre Ordn.) \ Private Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Tilsammen. Tilsammen. Private D > )> Mellem- og Realskoler (Kommunale \ Private Tilsammen... Hele Danmark... Deraf Efter i f'uidstændig højere Almenskoler Skolens ^ ^^^l ^" S Realskoler Realskoler (ældre Ordning) Art Pigeskoler med Pigeskole-Eks... Efter (Kommunale Skoler. Skolens < Statens Skoler Ejer (Private Skoler. Efter [Fællesskoler. Elevernes< Drengeskoler. Køn [ Pigeskoler Anm. Ingen af de 0 Pigeskoler har Haandgerning i 0. og. Pigeklasse.

106 Fag. 9. Å. Mellem- og Realklasser (fortsat). matteres. 9. Classes moyennes et classe réale (suite). 0 II manuels de femmes die Mellemklasse de Mellemklasse Realklassen Kvindelig Husgerning ménage. Mkl,. Mkl. S.Mellemkl.. MeUemkl. Realklassen I i Anm< I 0de Pigeklasse 8 Skoler med O Timer Kvindelig Husgerning, med Timer; i Ilte Pigeklasse 0 Skoler med O Timer.

107 II 0 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Tahl. (suue). Nombre de legons far semaine des différentes Sang chant Pour la traduction voir page 8 0 Iste Mellem- den die de klasse Mellemkl. Mellemkl. Mellemkl. Stor-København Fuldstændige [ Statens højere { p Vfltp / Almindelige Almenskoler [ ^"^^'^^ \ Pigeskoleordning Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private.. Tilsammen.. Provinsbyerne Fuldstændige {Kommunale bøjere < Statens Almenskoler (Private..., Mellem- og Realskoler ( Kommunale \ Private Realskoler / Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Landdistrikterne Fnldst. højere Almenskoler MeUem- og / Kommunale Realskoler \ Private Tilsammen Private Realskoler (ældre Ordning) Private... Tilsammen.. Hele Danmark... Deraf: -Pf. i Fuldstændige højere Almenskoler It^iii! J MeUem- og Realskoler bkolens <^ Realskoler (ældre Ordning) [Pigeskoler med Pigeskole-Eks.... Efter [Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler Efter ^ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn [Pigeskoler ' I I! II Anm.. I 0de Pigeklasse Skole med O Timer Sang, 9 med Time; i Ilte Pigeklasse Skoler med O Timer, Anm.. I 0de Pigeklasse Skoler med Timer Gymnastik, 8 med Timer; i Ilte Pigeklasse 0 Skoler med Anm.. I Bogføring undervises i Eealklassen i København i private MeUem- og Realskoler ( Timer ugentlig); og i private Mellem- og Realskoler (i Skoler i Timer, i Skoler i Time); i Landdistrikterne i pn- I Stenografi undervises i Realklassen i København i privat fuldst. højere Almenskole ( Timer) og i Provins-

108 0 II Fag. 9. A. Mellem- og Realklasser (fortsat). matiéres. 9. Glosses moyennes et classe reale (mue). Gymnastik gymnastique Bealklassen ste Mellem- deii Mellem- die MeUemklasse de Mellemklasse B«alklassen , > t> > ] )> med Time. Timer. i Provinsbyerne i af Statens Mdst. højere Almenskoler ( Timer), i 5 kommunale Mellem- og Realskoler ( Time) vate Mellem- og Realskoler ( Timer). byerne i private Mellem- og Realskoler ( Timer).

109 Il 0 Tabel (fortsat). Det ugentlige Timetal for de enkelte Fag. 9. B. Gymnasieklasser. Stor-København Coqenhague etc. Statens Skoler écoles de VÉtat Almindel. private Skoler écoles privées ordimires Pigeskoleordning. Private écoles de filles. Privées Tilsammen Provinsbyerne Villes de province Kommunale Skoler écoles communales Statens Skoler écoles de VÉtat Private écoles prwées Tilsammen Landdistrikterne Districts ruraux Private Skoler privées Total... Total.. Deraf: dont Hele Danmark Danemark... Efter ( Kommunale Skoler écoles communales Skolens < Statens de VÉtat Ejer [ Private privées. Efter (Fællesskoler écoles mixtes Elevernes^ Drengeskoler écoles de gargons.... Køn y Pigeskoler écoles de filles. Antal Skoler hvor der findes Gymnkl. nombre d'écoles oå existe ste den die iste Gymnkl ) 5 Dansk danois den Gymnkl die Gymnkl Iste Gymnkl. K. N. M. K Stor-Eøbenhavn Statens Skoler Almindelige private Skoler 7 9 Pigeskoleordning. Private Tilsammen.. Provinsbyerne Kommunale Skoler 5 Statens )> 7 5 Private Tilsammen Landdistrikterne Private Skoler 5 5. Hele Danmark Efter [Kommunale Skoler Ejer [ Private Efter [ FæUesskoler Elevernes< Drengeskoler Anm.. K = Klassisk sproglig langues classiques, N = Ny sproglig Iangues modernes, M = Matematisk-natnrvidenforsaavidt de er repræsenterede ved Skolen. Si ces termes manquent, le nombre de IcQons est, le måme pour les Anm.. I alle Gymnasieklasser undervises i Time Religion ugentlig. Dans toutes les dasses superipures il eit ^) I en af disse Skoler har Iste ny spr. Klasse og Iste mat. naturvidensk. Klasse Timer Dansk ugentlig. Endknndskab, i den Klasse en Skole O Timer og ti Skoler Time ugentlig, i die Klasse alle Skoler O Timer.

110 05 II Tabl. (suue). ivomftre de legons par semaine des différentes matiéres. 9. B. Classes de lyoée. Engelsk anglais Iste Gynmkl. den Gymnkl. Sdie Gymnkl. K. M. K M. N. M > allemand den Gynmkl. M. die Gymnkl. N. M. Oldtidskundskab (N. og M.)^) étvde des civuisations antigties ste Gymnkl. den Gymnkl. Sdie Gymnkl. O skabelig mathématiqites sdences naturelles, Hvor disse Betegnelser ikke benyttes, har Retningerne samme Timetal, divisions, en tant que eeoes-ei sont representées d l'école. donné une lefon de ealéchisme. videre har i de klassisk-sproglige Klasser i ste Klasse ti Skoler O Timer og en Skole Time ugentlig i Oldtids- 8 5

111 II 0 Tabel (forts.). Det ugentlige Timetal for de enkelte Fag. 9. B. Gymnasieklasser (forts.) Fransk Iste Gymnkl. K. N. M. Stor-Eøbenhavn Statens Skoler Almindelige private Skoler Pigeskoleordning. Private Provinsbyerne Kommunale Skoler Statens Skoler Private Private Skoler Qgj.g^. Landdistrikterne L Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Ejer [ Private. Efter ffæuesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn [ Pigeskoler Tilsammen, Tilsammen. Hele Danmark )> 8 9 9, Stor-Eøbenhavn Provinsbyerne Landdistrikterne Latin latin. Iste Gymnkl. den Gynmkl. K. K. sr > Tilsammen Tilsammen... 5 jjg^g^j. Hele Danmark Efter [ Kommunale Skoler Efter [ Fællesskoler > )> ) I en af disse Skoler anvendes af de her opførte Historie-Timer til Kunsthistorie.

112 07 II Tdbl. (suite). Nombre de legons far semaine des diff. matiéres. 9. B. Classes de lycée. (suite). frangais Græsk grec den Gymnkl. die Gymnkl. Iste Gymnkl. den GymnkL Sdie GmkL K. N. M. K. N. M. K Historie histoire Gymnastik gymnastique die GsTimkl. N. Iste Gymnkl. den Gymnkl. Sdie Gymnkl. Iste Gymnkl. den Gymnkl. die Gymnkl. 0 ^: M 5 5 ) ] 0") I en af disse Skoler har Iste ny-spr. Klasse og Iste mat.-natnrvidensk. Klasse Timer Gymnastik ugentlig.

113 n 08 Tabel (forts.). Det ugentlige Timetal for de enkelte Fag. 9. B.Gymnasieklasser (forts.). Matematik maihématiques Iste Gymnkl. den Gymnkl. StGr-Eøbenkavn Provinsbyerne K. N. M. K. N. M Tilsammen Tilsammen... 8 Landdistrikterne Private Skoler 7 8. Hele Danmark Efter (Kommunale Skoler 5 5 Skolens Statens 8 7 Ejer (Private Efter- (Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler. 7 5 Køn (Pigeskoler 5 Naturlære physique Naturhistoire late Gymnkl. den Gymnkl. 8die Gjmmkl. Iste Gymnkl. M. M. M. M. Stor-Eøbenhavn Statens Skoler Almindelige private Skoler... Pigeskoleordning. Private Provinsbyerne Kommunale Skoler Statens Private Landdistrikterne Private Skoler Tilsammen. Tilsammen. ^, Hele Danmark Deraf:, Efter ( Kommunale Skoler Skolens < Statens Ejer (Private. Efter [Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn (Pigeskoler )> )> Anm. I kvindelig Haandgeming nndervises i Iste Gymnkl. i København i een Skole med Pigeskoleordning i Timer.

114 09 II Tabl. (suue). Nombre de legons par semaine des diff. matiéres. 9. B. Classes de lycée (suite). Sløjd menuiserie Sang charu die Gymnkl. ste den die Iste den den K. N. M. Gymnkl. Gymnkl. Gymnkl. Gymnkl. Gymnkl. Gymnkl _ historie og Geografi naturelle el géographie Naturlære, Naturhistorie og Geografi physigue, histoire naturelle et géographie den Gynmkl. die Gymnkl. Iste Gymnkl. den Gymnkl. die Gynmkl. M. M. K. K. N. K. N )> i Provinsbyerne i een Statsskole Timer og i Landdistrikterne i een Skole Timer ugentlig

115 II 0 Tabel 7. Skolestuernes Rumfang. 9. Underklasser. Glosses élémentaires. PouT la tradtietion voir paffe 8 0 Antal Skolestuer efter Rumfang i Kubikmeter nombre de saues d'apréa le volume de la dasse en métreg eubes Antal Klasser Rumfang i Kubikmeter mmbre de (Hasses d'aprés en Tttétres cubes par Stor-København Fuldstændige / Statens højere { p.:^..- / Almindelige. Ahnenskoler ( \ Pigeskoleordn. MeUem- og ( Kommunale Realskoler \ Private 9 I alt UOal 8 9 Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Tilsammen Provinsbyerne Fuldstændige [ Kommunale højere < Statens Almenskoler [ Private Mellem- og / Kommunale Realskoler (Private 7] 7 Realskoler ( Kommunale (ældre Ordn.)\ Private )> 7 Tilsammen. 05 Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler. Private Mellem- og / Kommunale Realskoler Private 7 Realskoler (ældre Ordning). Private. Deraf:. Efter Skolens - Art I. Efter r Kommunale Skoler Skolens I Statens Skoler Ejer [ Private Skoler Tilsammen... Hele DEinmark... Fuldst. højere Almenskoler.. Mellem- og Eealskoler Realskoler (ældre Ordn.)... Pigesk. med Pigeskole-Eks.. Efter ( Fællesskoler Elevernes! Drengeskoler Køn i Pigeskoler Anm.. Naar Antallet af Klasser er større end dépasse celui des salles d'écoles, ce fait e-st dé d ee Antallet af Skolestuer (5 mod qye eertaines dasses se serverd du 9 i Underklasserne, 5 mod local.

116 II Tableau 7. Volume de classes. 9. Eksamensklasser. Classes de sortie. efter pr. Elev le volume eléve Antal Skolestuer efter Rumfang i Kubikmeter Antal Klasser efter Rumfang i Kubikmeter pr. Elev lait lait lait i ' 8 7, 9! ' ! i Eksamensklasserne), skyldes det, at enkelte Klasser benytter samme Lokale. Obs. Si le nombre des dasses

117 Tabel 8. Eksamensresultater. 9. A. Drenge. Pour le tradtietion voir p Studentereksamen Bcuxalauréat Gennemsnitskarakter notes moyennes Realeksamen Examen réal Gennemsnitskarakter notes moyennes Stor-København Fuldstændige (Statens højere < p, /AlmipdeUge Almenskoler (^"^^'^^ \Pigeskoleordn. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private Provinsbyerne Fuldstændige ( Kommunale højere < Statens Almenskoler ( Private Mellem- og / Kommunale Realskoler Private Realskoler ( Kommunale (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen.. Tilsammen.. Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private.. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private. Tilsammen.. Eksamenskomm. for Privat. Comm. d'examm p. cand. ne sortant d^aueune éeole Hele Danmark... Deraf : T?fffl ( Fuldst. højere Almensk... GI, li i Mellem- og Realskoler.... ] Realskoler (ældre Ordn.). ^ [ Pigesk. med Pigeskole-Eks.. Efter [ Kommunale Skoler Skolens < Statens Skoler Ejer [ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler Elevernes < Drengeskoler Køn ( Pigeskoler s 8 s os g -. os <* 8 * >a la 'ti k i s g S k s g S CO lo « > >) s

118 II TabL 8. Resultats des Examens. 9. A. Gargons. Real-Eksamen (efter den ældre Karakterskala) Examen réal d^aprés les l'anciennes notes Almindelig Forberedelses-Eksamen Examen réal armen Gennemsnitskarakter notes moyennes med Sprog langues Points points med Sprog langues Points points S S S S 9 8 a a _ a -5 -S ># lo <o æ i> 00 'ril m CJ e> a> H, a> TH 'S a> ih k 8 s 8 S 8^ 8 S -Å t i <* o o so t> to i > 00 O o > ^ )> > ) > )> > ^ > )) )) f> )> > * Statistiske Meddelelser.. Kække. XLHT.

119 n Tabel 8 (fortsat). Eksamensresultater. 9. B.. Piger. Studenter-Eksamen Baccalauréat Pour le traduction voir p. 8 0 Geimemsnitskarakter Notes moyennes Re al-eksamen Examen rédl Gennemsnitskaraktei Notes moyennes Stor-København Fnldstændigé (Statens { PriVafP /Almindelige Almenskoler ("^^^^e \Pigeskoleordn. S S 50 s s k to 8 s la S, 9 s, I 85' 58 8 >* 8 ^ CO to 8.s i s Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Private D t) Tilsammen Provinsbyerne Foldstsendige ( Kommunale, højere < Statens Almenskoler [ Mvate Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler / Kommunale )> ' (ældre Ordn.) \ Private Tilsammen , Landdistrikterne Fuldst. højere Almenskoler Private.. 0. Mellem- og / Kommunale Realskoler \ Private Realskoler (ældre Ordning) Private.. Tilsammen Eksamenskomm. for Priv Hele Danmark Deraf: TTf^-«^ f Fuldst. højere Almensk... GT Sl^I ) MeUem- og Realskoler... Realskoler (ældre Ordn.). { Pigesk. med Pigeskole-Eks Efter ( Kommunale Skoler ' Skolens \ Statens Skoler Ejer { Private Skoler Eftér [ Fællesskoler 7 8 Elevernes Drengeskoler Køn { PigesKoler

120 5 II Tabl. 8 (suite). EésuUats des Emmens. 9. B. fiues. Real-Eksamen (efter den ældre Karakterskala) Emmen réal d'aprés les aneiennes notes Gennemsnitskarakter Notes moyennes Almindelig Forberedelses-Eksamen Examen réal anden med Sprog langues Points points med Sprog langues Points points Pigeskole-Eksamen Examen d'éeaile de fiues Gennemsnitskarakter Notes moyennes å k,00,9 s 'SI k,00,9,0 5,99,00,9.0,99 7,00-7,9 s 00 s li 5* i> CO «>a SI i-( ih r- U? O li k to at a> o % a rh O * s es s 8 8 <e IS S 7 0 >> >> 0 8 >> at )> >> > '> 5 )) >> >> ' ' )> i

121 Tekstafdeling. Observations.. Skolernes Antal, Art m. m. Les écoles. \ed Udgangen af 9 fandtes der i alt 8 eksamensberettigede Skoler, nemlig 8 fuldstændige (med Gymnasium i)) og 70 ufuldstændige. Skolernes Fordeling efter Beliggenhed m. m. er belyst i omstaaende Tabel I, der tillige angiver Skolernes Antal i de foregaaende ca. 0 Aar. Det vil ses, at over Halvdelen af Skolerne, nemlig, ligger i Provinsbyerne, medens de øvrige er lige delte mellem Kjebenhavn og Landdistrikterne (hver 5 Skoler). Skolernes Antal er nu næsten Gange saa stort som i 88, og dette skyldes navnlig de ufuldstændige Skoler (Realskoler, Mellemskoler og Skoler med Pigeskole-Eksamen som Maal), idet disses Antal er vokset fra til 70. Antallet af fuldstændige Eksamensskoler (Latinskoler) var dengang større end af ufuldstændige (0 mod ), men deres Antal er kun steget fra 0 til 8. Den forholdsvis største Stigning findes paa Landet, hvor der i 88 kun fandtes Skoler. Derefter er Stigningen stærkest i København, men dette er af ret ny Dato, idet der i de sidste Aar er tilkommet kommunale Mellemskoler, nemlig i København og paa Frederiksberg. Gennem hele Perioden har Skoler været Statsskoler, heri medregnet Sorø Akademi. De kommunale Skolers Antal er steget fra til 7 og Privatskolernes fra til ; de sidste spiller den forholdsvis største Rolle paa Landet, hvor af de 5 Skoler er private og de øvrige 5 kommunale, og derefter i København. ) Skoler med begyndende Gymnasium er medregnede under fuldstændige Eksamensskoler, selv om de ikke er anerkendte som saadanne. Men Mellemskoler optages først i Statistikken, naar de faar Eksamensret.

122 Stor-København Copenhague et communes Provinsbyerne Villes de province Landdistrikterne Distrids ruraux Hele Danmark Danemark II Tabel. Skolernes Antal. Nomhre des éæles. Fuldstændige Eksamensskoler Écoles préparatoires d examens complets ii Si S-S IS 7 8 Ufuldstændige Eksamenssk. Écoles å examens al o s M ) Desuden Frk. Zahles Skole, der blev anerkendt i 88, men for ninger findes i Meddelelserne for det paagældende Aar. S I alt totcu ) Deraf dont ^ o'« hvilken der ingen Oplys-

123 II 8 De sidste Kolonner af Tabel viser endelig den stærkeste Stigning i Antallet af Skoler med Fællesundervisning, medens Antallet af rene Drengeskoler endog er gaaet ret stærkt tilbage (undtagen i København, hvor af de kommunale Mellemskoler kun optager Drenge i Eksamensklasserne). Pigeskolernes Antal viser siden 89 normal Stigning, men ogsaa her vejer københavnske Kommuneskoler til, Oprettelse, men kun Overgang til Eksamensskolernes Klasse af Skoler, som oprindelig ikke ønskede at indordnes under disse Rammer. Mere specificeret Oplysning om Skolernes Beliggenhed og Art kan faas af hosstaaende Tabeller II, III og IV; Tabel II viser, Tabel II. Antal Skoler efter Art og Beliggenhed. 9. Nomhre d^écoles d^aprés le genre et la situation. hagne ete. ruies de province og en Del af den øvrige Stigning skyldes sikkert ikke egentlig Ny- Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Districts ruramc Hele Danmark Danemark 9 9 Kommunale. " 5 5 Fuldst. højere Almenskoler tc<aes préparatoires aux examens Mellem- og Realskoler Éeoles moyeimes Statens Alm. < de l'etat Private Pigeskole-Ordning... 5 OT^dnisdtion d'écolss fulbs Kommunale communales Private Realskoler ( Kommunale {ældre Ordning) i communales Écoie rédu, j Private (anden tystéme) v privées Pigesk. m. Pigeskole-Eks. Private Éeole de ftues avec emmen spénal Fællesskoler Éeoles mixtes I alt total Drengeskoler Écolea de garcons Pigeskoler Éeoles defiues TUsammen i 9. T^al en 9 Tilsammen i 9. Total en tt S

124 9 II at 5 af de fuldstændige og af de ufuldstændige Skoler har optaget den særlige Pigeskole-Ordning, alle i København; men København har dog ogsaa Pigeskoler med Mellemskole-Ordning, nemlig kommunale Og private. Endvidere har 0 ufuldstændige Skoler beholdt den gamle Realskole-Ordning, alle udenfor København. I øvrigt er Skolerne ordnet efter det normale System med Mellemskole 0. s. V., og dette er langt det hyppigste, idet det gælder 87 af de 8 Skoler. I Tabel III har man grupperet Skolerne efter Landsdele og derefter samlet dem for hver Landsdel uden Hensyn til, om de er beliggende i Byerne eller paa Landet; mange af de sidstnævnte er jo beliggende i en større Stationsby med ganske bymæssige Forhold, og for en Egns Adgang til Skoler er Skolens Omgivelser selvfølgelig af mindre Betydning end f. Eks. dens Jernbaneforbindelser. I Tabellens nederste Afdeling er Skolernes Antal sat i Forhold til Antallet af skolepligtige Barn (efter Folketællingen 9), og det viser sig da, at Lolland-Falster er bedst forsynet med Skoler (7,0 pr Børn) og Bornholm ringest (,0); Jylland staar trods sin spredte Bebyggelse, der netop kræver mange Skoler efter Folketal ret lavt med kun,. De forskellige Landsdeles Adgang til Skoler kunde ogsaa tænkes opgjort efter deres Areal, hvorved Jylland vilde komme til at staa endnu ugunstigere. Imidlertid vilde det ved en saadan Beregning være rigtigst at belyse Antallet af Steder«med en eller flere Skoler, hvilket vilde volde nogen Vanskelighed ved Afgørelsen m. H. t. Skoler, der laa i Nærheden af hinanden, idet Kommunegrænserne næppe yder tilstrækkelig Vejledning; desuden burde Undersøgelsen foretages særskilt for Drenge og Piger, og man har derfor indtil videre ikke fundet sig foranlediget til at foretage en saadan Undersøgelse. Imidlertid vil enhver interesseret i Tabelafdelingens Tabel kunne finde speciel Oplysning om hver By og hvert Amt, idet de enkelte Skoler der er nævnet med Navn og med Angivelse af Antal Elever, Lærere m. m. Det fremgaar heraf, at der af de 7 Provinsbyer i) kun er 5, hvor der ingen ^) Da Herning først blev Købstad fra April 9, er den her opført under Landdistrikterne.

125 II 0 Tabel III. Skolernes og Elevernes Antal efter Landsdele 9. Nombre des écoles et des éléves réparti sur les provinces. Antal Skoler Nombre d'écoles Antal Elever Nombre d'éuves I I ^ i i l M 8 Statens de l'ett Private Privées M S Underklasser elasses élémmtaires -* CQ le sortie H -s I alt total Stor-København Provinsbyerne Sjælland Bomholm Lolland-Falster Fyn Øerne Jylland Tilsammen Provinsb... Landdistrikterne Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne Jylland Tilsammen Landdistr.. By og Land Ville et camp. Sjælland (inkl. Kbh.).. Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne Jylland Hele Danmark Pr skolepligtige Børn Sur 0000 enfants astreints a Venseignements Sjælland (inkl. Kbh.).. Bornholm Lolland-Falster Fyn.. Øerne Jylland Hele Danmark ,95 0,7,, i,5,5, ,0 0,0,0 7, ,59 0,,08 5, ,85 0,,07, 9 77, 0,,8, 5 59,7 0,.7 5,

126 II Tabel IV. Skolernes og Elevernes Antal efter Bygrupper 9. Nomhre des Eæles et des Eléves d^aprés les groupements de villes. Fuldstændige Eksamensskoler Écoles préparatoires aux examene Ufuldstændige Eksamensskoler Écoles å examen Deraf Antal Skoler nonibre d'écoles Kommunale Fælles mixtes. communales Statens / Fælles mixtes de i'etat \ Drenge garqons \ Fælles mixles.. ^*y** < Drenge qarcons pnvées \ pjg^^s ^g^ ^ Kommunale. communales Private... Tilsammen total. Fælles mixtes. Drenge gargons Piger filles.. Fælles mixtes Drenge gargons Piger filtes. Tilsammen total. I alt Eksamensskoler. Kommunale Skoler écoles communales. Statens de VEtat Private Provinsbyer med villes de province Over ^ Under T olf Indb. Indb. Indb. i. ait plm de m&insde total loooohab. hob. åooohab. I 5 II 0 II II II II II 7 9 II II II Antal Byer med') nombre de villes ayant Baade Kommunal-, Stats- og Privatskole å la fois des écoles communales, de VEtat et des écoles privées Baade Kommunal- og Statsskole des écoles communales el de I'Etat Baade Kommunal- og Privatskole des écoles communales et privées Baade Stats- og Privatskole des écoles de I'Etat et privées Kun Kommunal Skole seulement des écoles communales Kun Stats-Skole teulement des écoles de I'Etat Kun Privat-Skole mdement des écoles phvées Ingen Eksamensskole pas d'éeole préparatoire aux emmens I alt Byer.. II II 8 II II 9 ti 9 II ri Antal Elever nombre d^éléves Underklasser classes primaires Mellemklasser classes moyennes "Kealklasser classes réales Gymnasieklasser enseignement secondaire I alt Elever total ') Bene Pigeskoler ndeladt. Abstraction fatte des écoles de fiues.

127 II eksåmensberettiget Skole findes, nemlig Allinge-Sandvig, Aakirkeby, Svaneke, Hasle og Mariager, og af de 8 Amter kun eet, i hvis Landdistrikter der ingen Skole findes, nemlig Bornholm. Tabel III belyser ogsaa Antallet af Elever i de forskellige Landsdele. Da Eleverne i øvrigt vil blive omtalt i næste Kapitel, skal man her nøjes med at henvise til Tallene for Antal Elever«i Eksamensklasserne pr skolepligtige Børn ^). Forskellighederne er her ikke saa store som ved Antallet af Skoler, men Bornholm staar dog stadig lavest og derefter Jylland, hver med ca. 5 pct. af de skolepligtige Børn. Da en stor Del af disse Børn er over skolepligtig Alder, er Grundlaget for Beregningen selvfølgelig ikke ganske korrekt, men det giver sikkert alligevel et nogenlunde klart Billede af den relative Forskel mellem Landsdelene, navnlig naar man ikke blot spørger, hvor mange af Børnene der modtager en højere Undervisning, men ogsaa hvor omfattende denne gøres; de k^rbenhavnske Skoler har saaledes forholdsvis mange Elever, der fortsætter i Gymnasiet, hvilket bidrager til at hæve Tallet for Sjælland. En anden Fejlkilde er Elever med Hjem i en anden Landsdel end den, hvor Skolen ligger, jfr. Tabel 8; men med saa store Landsdele, som der her opereres med, spiller dette næppe nogen Rolle. Tabel IV belyser Antallet af Skoler i Provinsbyerne, samlet i Grupper efter Byernes Størrelse. De Byer over 0000 Indb. rummer over Halvdelen af samtlige Provinsbyers Folketal (07000 af ), men knap Halvdelen af Skolerne (5 af ), idet der selvfølgelig ikke er Trang til at udvide Skolernes Antal i samme Forhold, som Byen vokser. Efter Antal Elever er Forholdet mere lige, idet de store Byer i de egentlige Eksamensklasser har 8000 af i alt 700 Elever; de har vel forholdsvis mange Elever i Gymnasiet, men paa den anden Side spiller i de smaa Byer det umiddelbare Opland en stor Rolle, hvorved de faar mange Elever i Mellemskolen. Ogsaa Fordelingen mellem de >) Antallet af skolepligtige Børn var for Sjælland (inkl. Kbh.) 8905, Bornholm 5, Lolland-Falster 75, Fyn 07, Jylland 999 og for hele Landet 098. Se i øvrigt S..

128 n smaa og mellemstore Byer svarer ret godt til Folketallet (8000 og 000), og atter her saaledes, at de smaa har en lille Overvægt i Mellemskolen, de middelstore i Gymnasiet. Underklassernes Elevtal er størst i de store Byer, men dette hidrører udelukkende fra, at mange af disse Byers Skoler er private, og kun for disse er Underklasserne medregnet; i de mindre Byer er Kommuneskolerne dominerende, og i disse har man maattet opgive at udsondre Eksamensklassernes Underklasser fra de øvrige Underklasser. Statsskolerne har ingen Underklasser. De store Provinsbyer har Skoler pr. By, de 5 mellemstore ^/ og de smaa knap een; kun een af disse har to Skoler, nemlig Sorø, hvor der baade er en Drenge- og en Pigeskole. Ogsaa for de store Byer hidrører det stor^ Antal Skoler ofte fra, at der baade er Drenge- og Pigeskoler, medens de smaa næsten udelukkende har Fællesskoler. Endvidere har mange af de store Byer samtidig en Kommune- og en Privatskole, og ofte tillige en Statsskole, jfr. mellemste Afdeling af Tabel IV, hvor man dog har udeladt de rene Pigeskoler, da en Flerhed af Skoler i samme By som nævnt ofte skyldes disse; Tabellen belyser altsaa, hvilken Adgang Drenge har til at komme i Eksamensskole, enten i rene Drengeskoler eller i Fællesskoler. Forskellen mellem de store og smaa Provinsbyer samt mellem øernes og Jyllands Landdistrikter er i øvrigt belyst paa S. 7 i Tabelafdelingen. Af de hidtil nævnte Inddelinger af Skolerne er Inddelingerne efter Beliggenhed (København, Provinsbyerne, Landdistrikterne), efter Ejer (Kommunale, Statens, Private) og efter Art (Fuldstænd., ufuldst.; ældre eller nyere Ordning; Pigeskole-Ordn.) fuldstændig gennemført i næsten alle Tabelafdelingens Tabeller, medens Delingen efter Elevernes Køn (Fællesskoler, Drenge, Piger) som Regel kun er behandlet summarisk. Der fremkommer herved en normal Forspalte«, der er benyttet i Tabellerne 5 8, 0 og 8, medens Tabellerne, og 5 benytter udvidet Forspalte, med fuld Gennemførelse af Delingen efter Køn. Endelig har Tabellerne,, 9 og Dele af, og en fra de øvrige Tabeller helt afvigende Opstilling.

129 II Enkelte mindre vigtige Inddelinger af Skolerne har slet ikke fundet Anvendelse i Tabelafdelingen, men kan dog optæues efter Tabel I og skal her belyses nærmere, idet de giver Udtryk for, hvor fyldig en Undervisning der kan opnaas de forskellige Steder. Antallet af Skoler, hvor Undervisningen føres helt op til Real- Eksamen eller sideordnede Eksaminer er 98, saaledes at kun 0 Skoler enten standser ved Mellemskole-Eksamen (5 Skoler), eller har Gymnasium uden at have Realklasse ( Sk.), eller midlertidig mangler øverste Klasse ( Sk.). Af disse 0 Skoler ligger de 0 i København, deriblandt af de kommunale Drengeskoler; men til Gengæld har en af Kommunens Drengeskoler flere Realklasser. Fremdeles ligger af dem i Provinsbyer, mest kommunale Skoler i smaa Byer, og paa Landet, deriblandt Kostskoler med Gymnasium. Antallet af Skoler med Adgang til Undervisning i Fransk eller Latin i Mellemklasserne er væsentlig mindre, kun 78 af i alt 87 Skoler, idet Skoler med den gamle Real-Ordning eller med Pigeskole-Ordning er udeladt, jfr. i øvrigt hosstaaende Tabel V. Tabel V. Antal Skoler med Fransk og Latin i Mellemklasserne. 9. Nombre d'écoles ou il est enseigné le latin et le frangais dans les dasses moyennes, Stor- Provins Land Hele København byerne distrikterne Danmark Fr. L. Fr, L. Fr.L. Fr. L. Fr. L. Fr.. Fr. L. Fr. L. Fuldst. {Kommunale højere { Statens 8 9 Almensk Private Mellem- i Kommunale skoler \ Private I alt >> Deraf: Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler af disse SMer undervises der baade i Fransk og Latin, i 9 kun i Fransk og i 8 kun i Latin. Disse Ekstrafag er hyppigst

130 5 II i Statens Skoler, der alle har Latin, og derefter i de private, medens kun meget faa kommunale Skoler har optaget dem. er endvidere lidt hyppigere i Provinsbyerne end paa Landet og i København, og langt hyppigere i de fuldstændige Eksamensskoler end i de ufuldstændige; kun af de fuldstændige Skoler har intet af disse Sprog (Hellerup Gymnasium og Svendborg private Gymnasium). Fransk. Endelig har Provinsbyernes Pigeskoler forholdsvis ofte Hermed stemmer, at alle københavnske Skoler med Pigeskole-Ordning har Fransk i de til Mellemskolen Klasser, og en af dem har Latin. De svarende Gymnasiernes Retninger er belyst i Tabel VI. Det vil ses, at af de 8 Gymnasier har 8 alle tre Retninger, 9 to og Tabel VI. Antal Gymnasier med følgende Retninger. 9. Nombre de lycées ayant les sections suivantes. K.N.M. K.M. N.M. N. Tilsammen Stor-København Statens Private ) ) 7 Provinsbyerne Kommunale 5 8) Landdistrikterne Private 5 9 Deraf: ) Heraf Pigegymnasier. -) Heraf Pigegymnasier. Heraf Pigegynmasium. kun een. Den nysproglige Retning er hyppigst, idet den findes ved 5 Skoler; derefter kommer den matematisk-naturvidenskabelige med 7, medens den klassisk-sproglige Retning kun er repræsenteret ved Skoler (7 Statsskoler, kommunale). private, ingen Den hyppigste Kombination er nysproglig + matematisk, medens klassisk + nysproglig ikke eksisterer; det samme gælder klassisk alene og matematisk alene.

131 II For Kommuneskolerne er Underklasserne som nævnt udeladt, da de som Regel ikke kan udsondres fra Folkeskolens almindelige Klasser. For de 5 Skoler i Provinsbyerne kan man dog efter Folkeskole-Statistikken oplyse, at Skoler i det væsentlige er selvstændige m. H. t. Ledelse, Lærere og Lokaler (en Afgrænsning, som dog delvis beror paa Skøn); heraf har de deres egne Underklasser, som altsaa særlig tager Sigte paa fortsat Undervisning, medens modtager Eleverne fra andre Skoler. Af de avrige 9 Skoler er knyttede til Friskoler, og til Betalingsskoler. De københavnske Skoler er paa een nær knyttede til almindelige Kommuneskoler. Statsskolerne har ingen Underklasser, og det samme gælder Privatskoler, nemlig i København, i Provinsbyerne og paa Landet; det kan vel antages, at der paa Landet ofte ikke er økonomisk Basis for private Skoler, før man ved de egentlige Eksamensklassers Begyndelse kan samle Elever fra et større Distrikt, og de mindre Bern gaar da i Folkeskolen eller undervises i Hjemmet. Skolernes Oprettelsesaar er belyst i Tabel, hvoraf Tabel VII er et Uddrag. Indberetningsskemaet har paa dette Punkt Tabel VII. Skolernes Oprettelsesaar. 9. Date de la fondation des écoles. Indtil >^ Kommunale Skoler Statens Skoler Stor-København Provinsbyerne.. Landdistrikterne Hele Danmark.. Stor-København Private Provinsbyerne '.. Skoler Landdistrikterne Hele Danmark., Samtlige Skoler i

132 7 n givet følgende Vejledning: Det oprindelige Oprettelsesaar, ikke Aaret for Ejerskifte, Reorganisation o.. Kommunale Skoler angiver dog Overtagelsesaaret, hvis dé tidligere har været private; ellers det Aar, hvor de begyndte at indføre Real- eller Mellemskoleundervisning. Private Skoler, der er- fremkommen ved Sammenslutning af flere andre, anfører Oprettelsesaaret for den af disse, der er at betragte som Hovedskolen. Det vil ses, at Statsskolerne er ældst, og at Privatskolerne vel er betydeligt yngre end dem, men samtidig væsentlig ældre end de kommunale Skoler. Særlig mange Privatskoler er oprettet i 80'erne, medens ikke mindre end af de 7 kommunale Skoler er oprettet i 90 0; dette staar sikkert i Forbindelse med Skoleloven af 90, der har gjort Tilknytningen til Folkeskolen lettere, men sikkert ogsaa med øget Interesse hos de kommunale Raad for at skaffe Befolkningen Adgang til videregaaende Undervisning. Ogsaa den stærke Tilvækst i Antallet af offentlige og private Middelstands-Stillinger, ved hvis Besættelse der kræves en Eksamen, har sikkert bidraget til denne udbredte Oprettelse af kommunale Eksamensskoler. Tabellen over Oprettelsesaar synes ikke at stemme med Tabel l's Oplysninger om Antallet af Skoler paa de paagældende Tidspunkter; men herved maa erindres, at adskillige Skoler har bestaaet i en Aarrække, inden de søgte Anerkendelse som eksamensberettigede og derved kom med i nærværende Statistik. Efter Tabel I fandtes der saaledes i 88 5 Skoler, men skønt nogle af disse er nedlagte, er der dog nu 75 Skoler oprettede før oprettede Særlig for København kan saaledes meddeles, at der i 88 fandtes Eksamensskoler, men af de nu bestaaende er oprettet før eller i 880; et specielt Eftersyn viser da ikke mindre end Skoler, som var oprettet før 880, delvis Isenge før, men hvis Anerkendelse ligger' langt senere, herunder flere af de største Pigeskoler, endvidere nogle Drengeskoler af særlig Art (Set. Andreas, Set. Petri, De foren. Kirkeskoler), men ogsaa "hoglé Drengeskoler af almindelig Type (f. Eks. Gregersens).

133 II 8 Paa den anden Side er 8 af de i 88 bestaaende anerkendte Skoler siden bleven nedlagt. Til Oplysning om de ældste Skoler skal endelig meddeles følgende Liste over Navne og Oprettelsesaar for alle Skoler, der er oprettet før 80. Kommunale Skoler: Nakskov komm. Mellem- og Realskole 8 Middelfart komm. Mellem- og Realskole 85 Slagelse komm. Realskole 85 Nyborg komm. Mellem- og Realskole 85 Tøxens Skole i Køge. 859 Statsskoler: Ribe Kathedralskole 5 Viborg Kathedralskole 50 Roskilde Kathedralskole senest 00 Metropolitanskolen ca. 00 Odense Kathedralskole ca. 00 Rønne Statsskole 5 Nykøbing Kathedralskole flyttet 5 Horsens Statsskole ca. 5 Randers Statsskole nævnes 5 Aalborg Kathedralskole 5 Sorø Skole og Opdragelsesanstalt 58 Frederiksborg Statsskole 0 Aarhus Kathedralskole ubekendt Provinsbyerne Oprettelses- Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Private Skoler: Efterslægtselskabets Skole 78 Borgerdydskolen i Helgolandsgade 787 Borgerdydskolen i København 787 Den Classenske Legatskole 79 St. Petri Realskole 88 Karen Kjærs Skole (Piger) 88 Kjær og Lyngbyes Realskole, 8 N. Zahles fuldst. høj. Almenskole (Piger) 85 Schneekloths Skole 85 Elisabeth Andersens Skole i Helsingør (Piger) 80 Ottilia Jespersens Skole i Helsingør (Piger) 80 Frkn. Schougaards Pigeskole i Horsens 80 Holbæk og Omegns priv. Mellem- og Realskole 8 Frk. Nisteds Skole i Randers (Piger) 85 L. Wintelers Skole i Odense (Piger) 85 Roskilde Pigeskole 855 Herlufsholm 55

134 9 o ^ O o o o o o o o o o c* o CO CO o o TH ^ TH - Højsl CO ih l> TH O TH I TH io ih O lo C<l (M ih O CO -i eo ih O Over l-h 9 II Det vil ses, at Statsskolerne mest er fra Middelalderen eller fra det de Aarhundrede. Flere københavnske Drengeskoler er fra Slutningen af det 8de Aarhundrede (Oplysningsperioden), og endelig er der oprettet en Del Pigeskoler, navnlig i Provinsbyerne. Skolernes Størrelse (Elevantal) er i Tabel belyst for hver enkelt Skole, og i Tabel er der paa Grundlag heraf opstillet en Gruppering. Ét Sammendrag af denne Tabel er meddelt i hos- Tabel VIII. Skolerne fordelte efter Elevernes Antal. Repartition des écoles d'aprés le nombre des éléves. Kommunale Skoler Statens Skoler IS OQ 'O oa C 55 Stor-København Provinsbyerne.. Landdistrikt... Hele Danmark Hele Danmark Stor-København Provinsbyerne.. Landdistrikt... Hele Danmark Stor-København Provinsbyerne.. ;:g Landdistrikt... D ^ [ Hele Danmark Samtlige Skoler. Hele Danmark 9 Kommunale Skoler Statens Skoler Private (Fuldstændige. Skoler \ Ufuldstændige. Samtlige Skoler statistiske Meddelelser.. Eække. XLIII,

135 II 0 staaende Tabel VIII, der tillige giver Oplysning om 9. Det vil ses, at et særlig stort Antal Skoler har omkring 00 Elever, men ikke faa har op til 00 og enkelte endog over 500, saaledes at Gennemsnittet bliver 7. Skolerne omkring 00 Elever findes navnlig paa Landet og især blandt de ufuldstændige Eksamensskoler, medens de meget store Skoler navnlig findes i København og fortrinsvis blandt de fuldstændige. Da Underklasserne imidlertid kun er medregnet for Privatskolerne, har man for at stille Skolerne lige endvidere beregnet hosstaaende Tabel IX over Tabel IX. Skolernes gennemsnitlige Størrelse. Importance moyenne des éeoles. 9^). Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark DS O s d æ t- u ID OB 8 S) a u o as % 9> &D fl n S) S cn > BD C u P S> S «M i Kommunale Fuldst. Eks- s^^^^^g amensskoler [private loe- )> D Ufuldst. Eks- Kommunale amensskoler \ Private Tilsammen ^) Bortset fra Underklasserne. Skolernes Gennemsnitsstørrelse efter Antal Elever i de egentlige Eksamensklasser. Det vil ses, at de københavnske Skoler er godt dobbelt saa store som Landdistrikternes ( mod 7 Elever) medens Provinsbyerne staar midt imellem med 7. Endvidere er Statens Skoler de største med gennemsnitlig 9 Elever; derefter kommer de kommunale med 5 Elever og sidst de private med 0; medregnedes Underklasserne, vilde de sidste dog stige til 77.. Eleverne. Les éléves. Ved Udgangen af 9 var det samlede Antal Elever i Eksamensskolerne 500. Deres Fordeling efter Køn m. m. fremgaar af hosstaaende Oversigt.

136 II Drenge Piger Tilsammen Underklasser Mellemklasser 5 98 Realklassen Gymnasieklasser I alt Pigernes Antal er altsaa */5 af Drengenes, men paa de forskellige Stadier er dette Forholdstal meget forskelligt. I Underklasserne er der flest Piger, men dette hidrører sikkert kun fra, at en stor Del af de Drenge, der senere kommer til at gaa i Statsskole, gaar i særlige Forberedelsesskoler, der ikke er eksamensberettigede og derfor ikke kommer med i denne Statistik. Mellemklasserne er Pigernes Antal ^li af Drengenes og i Gymnasiet er det svundet ind til godt ^k. Realklassen danner en Undtagelse, idet Pigernes Antal der er næsten ligesaa stort som Drengenes (00 mod 500); dette beror dog delvis paa, at man hertil har henført Klasser fra Skoler med Pigeskole-Ordning (0. og. Pigeklasse med henholdsvis 0 og 9 Elever); men desuden kan det vel antages, at netop det at saa faa Piger fortsætter i Gymnasiet medfører, at forholdsvis mange i Stedet fører Mellemskole-Undervisningen videre til Real-Eksamen, Elevernes Fordeling paa hvert enkelt Klassetrin er for 9 belyst i Tabelafdelingens Tabel, hvoraf et Uddrag gengives i omstaaende Tabel X; tillige gives Oplysning om en Række andre Aar. Underklassernes Elevantal er stigende fra Klasse til Klasse, saaledes at det højeste Elevtal naas i ste eller den Mellemklasse. Den meget stærke Stigning fra ste til den Underklasse skyldes formelle Forhold, jfr. Note til Tabel. I øvrigt findes denne Stigning indenfor Underklasserne særlig udenfor København, og især paa,landet, saaledes at den sikkert navnlig betyder, at man af Hensyn til Skolevejen o.. først lader de lidt større Børn besøge disse Skoler; i flere Tilfælde er Skolen overhovedet kun indrettet paa at have Børn i de sidste Aar før Mellemskolen. Dernæst er der en brat Stigning ved Mellemskolens Begyndelse, hvor Statens og Kommunernes Skoler kommer til, men iøvrigt ogsaa ret betydelig for Privatskolerne. Naar der endelig er en lille Stig- 9* I

137 n Tabel X. Elevernes Fordeling efter Klassetrin. Repartition des éléves d'aprés les degrés des dasses. Mellemklasser dasses moyénnes Realklassen enseignem. sécond. Mellemkl.) dasse Gymnasiekl. I alt (undt.lste total (sauf réale la lére d. moyenne) I alt ( Drenge Tilsammen Tilsammen Tilsammen Deraf:, gjj' Stor-København «\ Provinsbyerne.. Q Landdistrikt... ^ ( Stor-København Provinsbyerne.. ^ y Landdistrikt ning fra ste til den Mellemklasse, skyldes det maaske fremdeles de nævnte Hensyn til Børnenes Skolevej, Jérnbanekørsel m. m., men tillige det mere formelle Forhold, at ste Realklasse efter den gamle Ordning her er indordnet under den Mellemklasse. Paa Landet vedbliver Stigningen indtil die Mellemklasse. Efter den Mellemklasse for Pigerne ste begynder Elevtallet at aftage, først ganske langsomt, men dog lidt stærkere, end at det kan forklares ved det Forhold, at ethvert Aarsknld p. Grr. af Folketallets Tilvækst fødes lidt større end det foregaaende og i et Aar mindre har været udsat for Døden. Derefter kommer der bratte Fald ved Konfirmationen, Mellemskole-Eksamen

138 II og Real-Eksamen, saaledes at øverste Gymnasieklasse for Drengenes Vedkommende knap tæller en Femtedel af den Mellemklasse og for Pigernes kun en Syttendedel. Til Oplysning om, hvor stærk Afgangen er fra Klasse til Klasse, skal meddeles følgende Oversigt over, hvor mange Procent Elevantallet i 9 udgjorde af den tiu svarende Klasse i 9, d. v. s. den Klasse i Forh. til ste 0. s. V.; de i 9 tilkomne ny-anerkendte Skoler er udeladte. I pct. af tilsvarende Klasse 9 Aar 9 Drenge Piger TDsammen den Mellemklasse dje de Realklassen - f ste Gymnasieklasse den Gymnasieklasse; i Forhold til Realkl. + ste Gymnasiekl. 0 i Forhold til ste Gymnasieklasse alene dl die Gymnasieklasse Da Dødeligheden i disse Aldersklasser kun er ca. 0, pct., spiller den en forsvindende Rolle, og Tallene kan altsaa tages som Udtryk for Antallet af udmeldte Bern. Endnu i den Mellemklasse er der Stigning, men allerede i die synes Konfirmationen at gøre sig gældende (om Efteraaret) og end mere i de, begge Dele navnlig for Pigerne (i alt Fald netto). Ved Overgangen til Realklassen eller Gymnasiet tabes der dernæst pct. af Drengene, mod pct. efter. Mlkl., men her staar Pigerne som foran omtalt tilsyneladende bedre. Den stærkeste Afgang finder Sted efter Realklassen og ste Gymnasieklasse, nemlig 70 pct. af Drengene og 89 pct. af Pigerne (for hvilke Tallene altsaa er lidt misvisende). Men indenfor selve Gymnasiet er Afgangen ikke stor, i alt Fald ikke af Drengene. Det maa herved bemærkes, at Tilfældigheder kan spille en Rolle ved denne Beregning, saaledes at en Gentagelse i de følgende Aar maaske vil give et noget andet Resultat. Tabel X giver dernæst tilsvarende Oplysning om Elevernes Fordeling paa Klassetrin i en Række foregaaende Aar. Tabellen maa dog benyttes med nogen Varsomhed; dels har der som allerede antydet tidligere været ikke faa Skoler, som ikke søgte Anerkendelse, idet videregaaende Skoler uden Eksamen som Maal

139 II spillede en større KoUe; Tabellen giver imidlertid kun Oplysning om de eksamensberettigede Skoler, og dette giver baade et lavere samlet Elevtal og en forskellig Fordeling paa Klassetrin, idet Skoler med Studenter-Eksamen som Maal sikkert altid har søgt Anerkendelse. Dernæst kendte den ældre Skoleordning ikke Begreberne Mellemskole, Gymnasium, o. s. v.; dette hindrer dog næppe Sammenstillingen mellem ste Latinklasse -(- ste Realklasse med nuværende den Mellemklasse o. s. v., men for ste Mellemklasse er Sammenstillingen vanskeligere, da denne skulde svare til øverste Underklasse; de fleste Statsskoler og enkelte andre Skoler havde overhovedet ingen saadanne, og i andre Tilfælde indeholder de ældre Aargange af Meddelelser angaaende de lærde Skoler m. m. ikke fornøden Oplysning; regner man, at der hvis den nye Skoleordning allerede havde været gældende den Gang ligesom nu vilde have været næsten ligesaa mange Elever i ste som i den Mellemklasse, vil det ses af Tabellen, at der i 80'erne manglede ca. 000 Elever, i 90'erne ca. 500 og i 90 ca. 00. Materialet er altsaa efterhaanden blevet bedre, men ved Sammenligning med de ældste Aar bør man dog for det samlede Elevantal i Eksamensklasserne benytte Tabellens næstsidste Kolonne, hvor ste Mellemklasse er udeladt. Fremdeles har enkelte specielle Huller i det ældre Materiale maattet udfyldes med Interpolation, hvorhos Aarstiden for Statistikkens Optagelse gentagende er bleven ændret; 88 skulde saaledes efter de nye Regler betyde December 88, men betyder faktisk ste April 88, og 887 paa samme Maade ste Juni 888, altsaa vel samme Skoleaar, saaledes at Tallet er nærmere det rette end ste Juni 887, men dog efter Foraars-Konfirmationen, hvor der maaske har fundet Udmeldelser Sted. Endelig benyttede man i intet af disse to Aar de faste Klassebetegnelser ste Realklasse, den Realklasse, o. s. v., men benyttede fortløbende Numre efter Underklasserne, saaledes at Klasse-Betegnelsen afhang af Underklassernes Antal; ved Bearbejdelsen er man da for Realskolerne gaaet ud fra, at den øverste Klasse altid betød de Kl. o. s. v. Det vil ses, at det samlede Elevtal i Eksamensklasserne siden

140 5 II 88 er vokset til det firdobbelte, nemlig knap det firdobbelte i den og die Mellemklasse, godt det firdobbelte i de Mellemklasse og Eealklassen + ste Gymnasieklasse, men kun godt det dobbelte i de everste Gymnasieklasser. Tages Eealklassen for sig, er der en Stigning fra 500 til 900, altsaa næsten det seksdobbelte^ og det kan vel antages, at Stigningen i Mellemskolen ligeledes fremkommer ved, at de,, der svarer til Eealelever, er vokset til det 5 -dobbelte Antal, men de til de gamle Latinelever svarende Elever kun til godt det dobbelte. Dette er sikkert Udtryk for en Eealitet, nemlig at den stærkt forøgede Tilstrømning til Eksamensskolerne navnlig søger Eeal-Undervisning, men det talmæssige Udtryk er for stærkt, fordi en Del saadanne Skoler tidligere ikke afholdt Eksamen. Selve Stigningen hænger sammen med det forøgede Antal Stillinger, hvortil der kræves Eeal-Eksamen; og det kan vel antages, at f. Eks. det Forhold, at der blandt Studenterne nu er forholdsvis færre Børn af Bønder end i 80'erne, betyder, at mange af disse Børn nu besøger den nærmeste Eealskole og saa lader sig naje med dens Eksaminer og de deraf betingede Stillinger. Naar Stigningen i Elevernes Antal var lidt stærkere i de Mellemklasse end i den og die, kunde det tyde paa, at Udmeldingen ved Konfirmationen, hvorover der klagedes saa stærkt i Aarene før Skolereformen af 90, navnlig fordi Eleverne derved udgik med Brudstykker af de normerede Pensa, virkelig er blevet lidt mindre, saaledes at den Omstændighed, at man kan opnaa en mere afrundet Undervisning ved en Forlængelse af Skoletiden med blot et Aar, har gjort nogen Gavn. Men Udmeldelsen er som paavist, fremdeles stor, og den nævnte Slutning, der kun bygger ^aa 88 og 9, er næppe helt sikker; 888 viser kun en svag Udmeldelse (89 i die Mlkl., 79 i de), men 90 en tilsvarende som 88; i det hele er Forholdet sikkert noget paavirkei af Konjunktursvingninger, idet man fortsætter Skolegangen, naar det er vanskeligt at faa Plads, men afbryder den under gode Konjunkturer. Men hvis en nøjere Gennemgang af TaUene for hvert Aar i hele Perioden virkelig ved en Gennemsnitsberegning og med Sammenstilling af Tallene fra det ene

141 II Aar med den følgende Klasse i det næste viser en Forandring til det bedre, er Betydningen saa meget des større, som Realundervisningen (hvor Udmeldelsen er størst) nu vejer mere ved Siden af Gymnasie-Forberedelsen, ligesom Skolerne nu har Tilgang fra jævnere Kredse. Indenfor Gymnasiet viser baade Tallene for 88 og for 9 væsentlig færre i die end i ste Klasse, medens Forskellen var mindre i ; dette skyldes dog næppe Forskel i Udmeldelses-Tilbøjeligheden, men kun at den her benyttede summariske Metode, hvorefter Klasser fra samme Skoleaar sammenstilles indbyrdes, ikke kan vise, om Tal-Forskellen hidrører fra stor Udmeldelse i den højere Klasse eller fra stor Indmeldelse i den lavere; men Studentertallet var netop stigende indtil Midten af 80'erne, derefter stagnerende i en Snes Aar, hvorefter det atter steg stærkt, saaledes at hvert Aars Indmeldelse maa have været større end de foregaaende Aars. Som et Tillæg til Tabel X skal man meddele følgende Oversigt over Elevernes Fordeling mellem Realklasser og studerende Klasser (88 90) og deres Fordeling efter Køn; det sidste er fra 907 optaget i selve Tabel X, men kendes ikke for og kun for Realklasserne i 89 90). Klasse (gml. Benævnelse) ste den die de Tilsamm Studerende Klasser Realklasser Realklasser Drenge Realklasser Piger

142 7 n Det vil ses, at Antallet af Elever i de studerende Klasser viste en overordentlig Stabilitet i de 0 Aar 88 90, hvilket ogsaa stemmer med Studentertallet; Summen af Klasse varierer i de i Tabellen optagne Aar kun mellem 899 og 90. Derimod steg Eealelevernes Antal samtidig fra 000 til Ogsaa i en anden Forstand viser de studerende Klasser de stabileste Forhold, idet der er langt ringere ^Forskel mellem ste og de Klasse; det talmæssige Udtryk herfor forstærkes dog ved selve den stærke Tilvækst i Realklasserne. En tilsvarende Forskel kan ikke umiddelbart iagttages under den nye Skoleordning, men Tallene Side 8 9 nederst (Mellemskole-Elever henholdsvis i fuldst. og ufuldst. Skoler) tyder dog paa, at den er til Stede. Omstaaende Oversigt viser endvidere for en langt stærkere Stigning for Piger end for Drenge, men sikkert kun ved ældre Skolers Anerkendelse. I Tabel XI er det samlede Antal Elever i Eksamensklasserne for de samme Aar som i Tabel X fordelt efter Skolens Beliggenhed og Art m. m. Stigningen er som venteligt stærkest paa Landet, hvor der i 88 endnu var saa faa Skoler, og derefter i København, hvor den første af Pigeskolerne blev eksamensberettiget netop i 88. Tabellen viser endvidere den stærkeste Stigning for de ufuldstændige Eksamensskoler, hvis Elevantal i 88 var det halve af de fuldstændige Skolers, men nu næsten det dobbelte. Statsskolernes Elevantal stagnerede indtil 90, men er siden næsten fordoblet, hvilket maa henføres til ) At der nu er en Klasse mere (ste Mellemkl.), ) At der nu i de fleste af Skolerne optages Piger (9 i alt 770 Piger, fordelt paa 0 af de Skoler) ) Den nye Skoleordnings Tilknytning til Folkeskolen og Realskolen og ) Den stærke Tilstrømning til Studenter- Eksamen. Langt stærkere Stigning finder man imidlertid ved de private og navnlig ved de kommunale Skoler, hvis Elevtal er henholdsvis firdoblet og ottedoblet. Idet man dernæst vender tilbage til en detailleret Undersøgelse af Forholdene i 9, skal man først meddele følgende

143 II 8 Tabel XL Elevernes Antal i Eksamensklasserne i). Nombre des éléves dans les classes de sortie. Fuldstændige Ufuldstændige Eksamensskoler Eksamensskoler jl/rai c _o o _ o I alt 00 " fl a " B ei <s m S a m «q a S a cs 8 <o a > a d a > a æ o o u 00 a >> Ph H o Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterne / Hele Danmark ^) Den-Klasse, der i de ældre Aar skulde svare til. Mellemklasse, mangler delvis, jfr. Tabel X og Teksten.

144 9 II Oversigt over Elevernes Fordeling paa de forskellige Skole-Arter. Underklasserne er udeladte. Drenge Fuldstændige Skoler.. Ufuldst. I Nye Ordning. i Gamle Ordning I alt Piger Almindelige.. Fuldst, { Pige-Ordning.. Nye Ordning. Ufuldst. Gamle Ordning Pige-Ordning.. Nemlig Fælles- ( Drenge skoler \ Piger... Drengeskoler.... Pigeskoler... ') Deraf Piger. I alt. Stor- København I alt. 8 Deraf Drenge. Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark ' 509^ Tabellen viser, at naar over Halvdelen af Eleverne gaar i Provinsbyernes Skoler, da skyldes det navnlig de ufuldstændige Skoler, medens København har næsten ligesaa mange som Provinsbyerne i de fuldstændige Eksamensskoler. Endvidere vil det ses, at godt tre Femtedele af Eleverne gaar i Fællesskoler. Af de øvrige gaar 5500 i Drengeskoler og 500 i Pigeskoler, altsaa flest i Drengeskoler; men selv i Fællesskolerne er Drengene dominerende med overfor 500 Piger. Da en Del Elever har Hjemsted paa et andet Sted end hvor Skolen ligger, meddeles følgende Oversigt over de derved fremkommende Kombinationer, jfr. i øvrigt, nærmere Tabelafdelingens Tabel 8. Underklasserne er udeladte. Paa hvert Sted er Hovedstammen af Eleverne naturligvis hjemmehørende paa samme Sted som Skolen, og kun i Provinsbyerne spiller fremmede Børn en Rolle, idet en Fjerdedel af Drengene og en Syvendedel af Pigerne er fra Landet. København

145 II 0 Skolens Beliggenhed Forældrenes Hjemsted Stor- Provins- Land^ Hele København byerne distrikterne Danmark Drenge Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterne Monarkiets fjernere Dele Udlandet 7 5 ^ lait Piger Stor-København 9 7 Provinsbyerne 0 9 Landdistrikterne Monarkiets fjernere Dele... Udlandet >> _ I alt derimod har meget faa udenbys Elever, ja Tallet er for Drengenes Vedkommende endog væsentlig mindre end af københavnske Børn i Provinsby- eller Landskoler, hvilket sikkert skyldes Kostskolerne. Ogsaa fra Provinsbyerne gaar en Del Drenge i Skole paa Landet. I Tabelafdelingen vil man endvidere finde en Kolonne for Børn fra fremmede Kommuner; for Land-Skolerne er dette Tal langt større end Antallet af Børn fra Byerne, hvilket skyldes Nabosognene. Ogsaa for Provinsbyerne kan man paa samme Maade konstatere, at en Del Børn er fra fremmede Provinsbyer. Omstaaende Tabel XII indeholder et Uddrag af Tabel 8 samt nogle relative Tal, hvorved det bliver muligt at maale Elevtilgangen fra de forskellige Landsdele i Forhold til de skolepligtige Børn. Det vil ses, at i Mellemklasserne der omfatter over Halvdelen af samtlige Elever yder Provinsbyerne den forholdsvis største Tilgang, pct. af de skolepligtige Drenge, pct. af Pigerne^); København har kun 0 og 7 pct og Landdistrikterne endog kun ^ og IV pct. Naar Landdistrikterne saaledes staar langt tilbage for Byerne, skyldes det ikke blot den vanskeligere Adgang til disse Skoler, men ogsaa det Forhold, at den hele Mellemskole-Undervisning mere tager Sigte paa By- ) Det er allerede tidligere omtalt, at en Del af Børnene ikke er skolepligtige, saaledes at Vægten ligger paa Forholdet mellem de relative Tal.

146 II Tabel XII. Elevernes Hjemsteder. Origine des éleves. Drenge Piger 9 Underklasser... Mellemklasser.. Realklassen... Gymnasiekl Stor-København Provinsbyerne Landdistrikt Hele Stor København Provinsbyerne Danmark Landdistrikt Hele Danmark I alt Underklasser... Mellemklasser.. Realklassen Gymnasiekl I alt d Antal skolepligtige Børn Nombre d'éléves astreints d l'emeignemmt I alt Antal Elever pr skolepligtige Børn i Nombre d'éléves sur enjants astreints d l'enseigtienficrti Underklasser... Mellemklasser.. Realklassen Gmmasiekl I alt ) Angaaende Udlændinge m. m. se Tabellen S. 0 og Noten S. 5. erhvervenes end paa Landbrugets Krav (f. Eks. Sprogene); de Forældre, der selv har en Eksamen, findes især i Byerne, og, de Land-Elever, der faar en Eksamen, vil ofte søge til Byerne. Hertil kommer, at Eksamens-Forberedelse gennem Kursus spiuer en stor RoUe for Land-Ungdommen, samt at de, der bliver ved Landbruget, senere i stort Tal besøger Folkehøjskoler og Land-

147 Il brugsskoler, jfr. den af Departementet udgivne Højskole-Statistik, hvor det beregnes, at hver de ungt Menneske paa Landet har været en eller flere Gange paa Højskole. Ogsaa Seminarier søges jo stærkt af Land-Ungdommen. Endelig viser Tabel XIl's Linier for Realklassen og Gymnasiet en forholdsvis højere Procent for Landdistrikterne end Mellemklasserne, saaledes at en større Del af Mellemskole-Eleverne altsaa fortsætter deres Skolegang. Forskellen mellem København og Provinsbyerne var som nævnt i sidstes Favør ved Mellemskolen, og det samme gælder Realklassen for Drengenes Vedkommende; maaske dette staar i Forbindelse med, at Borger - Middelstanden er bedre bevaret i de mindre Byer; eller maaske de af Real-Eksamen o.. betingede Livsstillinger er mere paaskønnede i de mindre Byer. For Piger i Realklassen (0de Ilte Pigeklasse) staar København derimod lidt højere, og for Gymnasiet staar København langt højere ved begge Køn. Det første staar i Forbindelse med den særlige Pigeskole- Ordning, og det sidste med Byens Velstand og dens store akademisk uddannede Embedsstand, hvis Bern naturligvis ofte vælger en beslægtet Løbebane. Ogsaa ved Underklasserne staar København langt over Provinserne, men dette skyldes Privatskolens store Betydning, idet kun dens Underklasser indgaar i Statistikken. Elevernes Alder er belyst i Tabelafdelingens Tabel 7, hvoraf et Uddrag er meddelt i hosstaaende Tabel XIII A, medens Tabel XIII B som et Tillæg meddeler Aldersgrupperingen i Skolernes forskellige Afdelinger, hvilken ikke er medtaget i Tabelafdelingen. Det vil ses, at der er enkelte Elever over 0 Aar og det endogsaa i Mellemskolen og Realklassen. Indenfor Underklasserne er der torsaavidt ret regelmæssige Forhold, som de Aldre 7 Aar er omtrent ens fyldte, medens Nabo-Aarene 7 og har omtrent halvt saa mange Elever, og disses Naboer igen kun meget faa Elever. Da der normalt er 5 Underklasser, svarer dette til, at hver Klasse ved Nytaarstid har omtrent lige Deling mellem to Aldersaar, ste Klasse mellem 7 og 7 8 o. s. v., saaledes at Eleverne ved Indmeldelsen om Sommeren er 7 Aar næsten alle sammen. I Mellemklasserne er Forholdene mere uregelmæssige,

148 II Tabel XIII. Elevernes Alder. A. Samtlige Klasser. Age des éuves. Total des classes. Drenge Piger Stor- Land- Hele Stor- Land Hele Koben- I*roviiis- distrik- Dan Køben Provins* distrik Danhavn byerne [terne mark havn byerne terne mark 9 Aar _ ^ _ over Tilsammen Aar over Tilsammen

149 II Tabel. Xin. Elevernes Alder. B. Efter Skolens Afdelinger. 9. Age des éleves. D^aprés les sections de Vécole. Drenge Piger Stor- Land Hele Stor- Land Hele Provina- Køben- distrik Dan Køben- Provins distrik Danhavn Dy Gi' terne mark havn byerne terne mark Aar over Tilsammen Aar _ _5 _ over0 Tilsammen S ( 5 Aar over Tilsammen Aar over0 0 7 > 8 Tilsammen

150 5 II hvortil sikkert medvirker, at Stats- og Kommune-Skolerne nu kommer til, ligesom de individuelle Forskelligheder efter Dygtighed o. s. V. efterhaanden gør sig mere gældende; der er vel tre omtrent ens fyldte Aldersaar (om end med en kendelig Nedgang ved Konfirmationsalderen) og to Naboer, hvis Sum omtrent svarer hertil; men disses Naboer igen er ikke helt uden Betydning, saaledes at der altsaa er en Del Børn, der begynder Aar før normalt eller slutter Aar efter normalt. Det er navnlig paa Landet, at man træffer denne Spredning til begge Sider, hvilket maa antages at hidrøre fra den vanskeligere Adgang saavel til særlige Underklasser som til Mellemskolen. Betydelig mere spredte er endelig Realklassens og Oymnasiets Elever, Mellem Drenge og Piger ses der ingen væsentlig Forskel i Under- og Mellemklasser; men i Realklassen og Gymnasiet er Pigerne lidt ældre end Drengene. Forældrenes Livsstilling er i Tabelafdelingens Tabel 9 A angivet med en saa udførlig Specifikation, som Indberetningerne muliggør, nemlig med Deling i 5 Grupper. Til Gengæld er der ingen Deling efter Skolens Ejer og Art, men en saadan findes i Tabel 9 B, hvor de 5 Livsstillinger er samlet til Hovedgrupper. I nærværende Tekstafdeling belyses kun Hovedgrupperne, og Oplysning om disses Bestanddele maa altsaa søges i Tabel 9 A. Tabel XIV indeholder et Uddrag med absolute Tal, og det vil deraf straks ses, at de vigtigste Grupper er Større Næringsdrivende«og Mindre Næringsdrivende«; derefter kommer Akademisk uddannede Forældre«og Arbejdere. De sidste udgør nu en Niendedel af samtlige Elever i Eksamensklasserne, hvilket navnlig skyldes de kommunale Skoler, hvor de udgør en Fjerdedel; nær beslægtet med Arbejderne er Gruppen Fast ansatte Underordnede«, der ogsaa møder med et betydeligt Antal Elever, sikkert forholdsvis betydeligt større end Arbejdernes. I Tabel XV er for de enkelte Skole-Afdelinger (Underklasser ø. 8. V.) meddelt, hvor mange Procent de forskellige Livsstillinger optager af samtlige Elever. Det vil først ses, at Pigerne gennemgaaende stammer fra mere bemidlede Samfundslag end Drengene; Børn af Akademikere er saaledes, pgt af Drengene,, pct. statistiske Meddelelser.. Række. XLIII. 0

151 II Tabel XIV. Forældrenes Livsstilling. Absolute Tal for Eksamensklasserne. Profession des farents. Chifres ahsolus des classes de sortie. Drenge Piger Stor- Eøbenhavn Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Stor- Provinsbyerne København Laiiddistrikteme Hele Danmark Anden højere Uddannelse Told- og Trafiketateme. Overordn Fast ansatte Underordnede Mindre Næringsdrivende Tilsammen Akademisk Uddannelse o Told- og Trafiketaterne. Overordn Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende PouT la tradvetion voir p. 50. Tilsammen af Pigerne; for større Næringsdrivende er de tilsvarende Tar, og,, men for mindre Næringsdrivende 8, og,9, for Bønder 5, og, og for Arbejdere 8,8 og 7,8. Pigernes Antal er jo som Helhed mindre end Drengenes, og dette gælder altsaa navnlig de mindre bemidlede Samfundsklasser, hvor man sjældnere paatagér sig den økonomiske Byrde ved Pigernes Uddannelse end ved

152 7 II Drengenes. I de følgende Enkeltheder skal kun Drengene omtales. Gymnasieeleverne stammer fra betydeligt mere bemidlede Kredse end MeUemskoleeleverne, hvilket man ogsaa paa Forhaand maatte vente. Børn af Akademikere er saaledes,5 pct af Gymnasiets Drenge men kun 0, af Mellemskolens; Forskellen er altsaa meget betydelig, men her er der jo netop ogsaa Tale om at fortsætte i Faderens Fodspor. For større Næringsdrivende er de tilsvarende Tal for Gymnasiet og Mellemskolen, og 9,5 og for Anden højere Uddannelse«5,9 og,7, men for mindre Næringsdrivende 0,0 og 0,0, for Fast ansatte Underordnede«,8 og 7, og for Arbejdere, og,. En Undtagelse udgør Lærer-Sønnerne, som endskønt Kommuneskole-Lærerne - er dominerende indenfor Gruppen, har 9,0 pct i Gymnasiet og kun- pct. i Mellemskolen. Realklassen viser gennemgaaende færre fra bemidlede Klasser end ikke blot Gymnasiet, men ogsaa Mellemskolen, saaledes færre fra Akademisk Uddannelse, Anden højere Uddannelse og Større Næringsdrivende. Særligt talrige er her Sønner fra Told- og Trafik-Etaternes Overordnede samt fra Fast ansatte Underordnede, af hvilke mange jo ogsaa er knyttede til disse store Etater, og ser de højere Pladser forbeholdte for dem, der har Real-Eksamen o.. Det lader sig desværre ikke gøre at [dele Mellemskole-Eleverne i dem, der fortsætter i Gymnasiet, dem der fortsætter i Realklassen, og dem, der slet ikke fortsætter. Underklassernes Elever er fra meget bemidlede Kredse, men her er jo kun Privatskolerne medregnede. Sammenlignes endelig de forskellige Dele af Landet, ses København at have fle&t Akademikere og Anden højere Uddannelse«, men derefter kommer Landdistrikterne, og disse staar højest med større Næringsdrivende (hvorunder større Landmænd) og selvfølgelig med Bønder. Da der er Tale om relative Tal, og da Landdistrikterne jo i det hele ikke sender mange Elever til Eksamensskolerne, vil det dog maaske være rigtigere at sige, at det paa Landet særlig er de mindre bemidlede, der ikke formaar at skaffe deres Sønner denne videregaaende Uddannelse, medens 0*

153 8 Tabel XV. Forældrenes Livs- Profession des farents Drenge Piger Underklasser Mellemklasser Realklassen Stor-København Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Told- og Trafiket. Overordnede Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o Arbejdere o. I Gymnasieklasser Tilsammen Underklasser Tilsammen iqo.o Provinsbyerne Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Told- og Trafiket. Overordnede Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Lo Mindre Næringsdrivende Funktionærer o L Andre Erhverv Tilsammen Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Tilsammen Begge Køn Sette er billigere for Byernes Smaaborgere. Endvidere maa bemærkes, at der her tales om Skolens Beliggenhed, ikke om Forældrenes Hjemstavn, at Kostskolerne betyder en Del paa Landet, og at Betegnelsen Købmand er henført til Større Næringsdrivende, medens dette Borgerskab ikke meddeles i København, hvor man i

154 9 II stilling 9. 9, chiffres relatijs. Relative Tal. Dreng e Piger Landdistrikterne Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiket. Overordnede Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen.. Hele Danmark Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse Lærere Told- og Trafiket. Overordnede, Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv ellemklasser salklassen i^mnaslekl asser ilsammen iderklasser a H P Cs H suemklasser lalklassen mnasieklasser Isammen Begge Køl , loo.c 00.0 lloo.o loo.o stedet har dels Grosserere, dels Detailhandlere, der er henført til hver sin Gruppe, samt at den akademiske Uddannelse gennem Præsterne er forholdsvis stærkt repræsenteret paa Landet, Endelig giver Tabel XVI som et Tillæg Oplysning om, hvorledes Forældrenes Livsstilling varierer efter, om Skolen er kommunal,

155 n 50 Tabel XVI. Forældrenes Livsstilling efter Skolens Ejer. 9. Profession des fére et mere. Drenge i Provinsbyernes Mellemklasser Absolute Tal Relative Tal Kommunale Skoler statens Skoler Private Skoler Kommunale Skoler statens Skoler Private Skoler Akademisk Uddannelse Anden højere Uddannelse.' Lærere Told- og Trafiketaterne. Overordnede Underofficerer Fast ansatte Underordnede Større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o. Bønder Arbejdere o. Andre Erhverv Tilsammen , 9, 7, 5 7,,7, ,8, 5, ,5 5,7, 8 9,0 0,9, ,5,7 8,7 77 8,0 7,7 5, ,9,7, ,,, ,8 7,9 9, 8 7 8,,,8 79,9,, ,0 00,0 00,0 statslig eller privat, dog kun for Drenge i Provinsbyerne, hvor denne Deling betyder mest, (men paa den anden Side tilsløres ved, at der i mange Byer ikke er noget Valg mellem forskellige Skoler) og kun for Mellemskolen, da Elevantallet ellers er for lille. Det vil ses, at Kommuneskolernes Elever kommer fra væsentlig mindre bemidlede Kredse end Privatskolens og navnlig Statsskolens. For de ældre Aar kan der vel meddeles en Gruppering efter Livsstilling; men dels er Grupperingen ikke ganske svarende til den her benyttede, og dels vil Tilkomsten af ældre, sent anerkendte Skoler sikkert betyde en P'orskydning, hvortil der ikke svarer noget reelt, og man skal derfor indskrænke sig til at henvise til selve de paagældende Publikationer, samt til Bemærkningerne i det følgende om Studenternes Herkomst. Elevernes Fordeling efter Gymnasiets Retninger er belyst i Note S. 8.

156 5 II. Økonomiske Forhold. Conditions économiques. Det er tidligere omtalt, at af de 8 Eksamensskoler er de 7 kommunale og de Statsskoler, medens er private. Imidlertid er ikke alle de sidstnævnte private i den Forstand, at det er en Privatperson, der driver dem, thi ikke mindre end Skoler drives af selvejende Institutioner, Aktieselskaber o.., jfr. følgende Oversigt over, for hvis Regning de private Skoler drives, samt Tabelafdelingens Tabel. Stor- Provins- Land- Hele København byerne distrikterne Danmark Bestyreren Andre private Institutioner I alt.. 5 Det er altsaa navnlig i København, at Institutioner spiller en Rolle, særlig de store Sammenslutninger. De derværende 7 Institutions-Skoler er omtrent lige delt mellem fuldstændige og ufuldstændige Eksamensskoler ( og ), medens de fleste saadanne Skoler i Provinsen er Mellem- og Realskoler. Foruden ved Skolepenge eller ved Institutioners og andre egne Midler opretholdes Skolerne i vidt Omfang ved Tilskud fra Stat og Kommune. De herom indberettede Tal, der er gengivne i Tabel, synes dog ikke helt ensartede, idet Tallene ikke stemmer fuldt ud med de f. Eks. fra Statsregnskabet kendte; maaske der finder Forskydninger Sted mellem de Finans-, Kalender- eller Skoleaar, hvortil Beløbene er henførte, og sandsynligvis medtager nogle private Skoler de Beløb, som er bevilget til Lærer-Tilskud eller Apparater, medens andre Skoler holder disse Beløb udenfor Indberetningen. Tilskud andrager Kr., jfr. følgende Oversigt, De samlede indberettede Tji,- Kommunale Private Skoler Skoler Kr. Kr. Staten Amter Kommuner 8000 Institutioner Private 000 I alt

157 II 5 Det vil ses, at Staten yder mere til Privatskolerne end til Kommuneskolerne, mod Kr. eller efter Statsregnskabet 5000 mod 0000 Kr.; men de sidste faar jo ogsaa Andel i det almindelige Tilskud til Folkeskolen (Alderstillæg m. m.); paa den anden Side faar Privatskolerne som nævnt ogsaa Tilskud til Lærerlonninger. Endvidere maa der tages Hensyn til Elevantallet, der i Eksamensklasserne er 000 for Privatskolerne og for Kommuneskolerne, eller naar Stor-København, af hvis Skoler hidtil kun Gentoftes o.. har været statsunderstøttede, udelades, og Endvidere vil det ses, at for Privatskolerne spiller Tilskudene fra Amt og Kommune en større Rolle end fra Staten, men dette skyldes udelukkende København, jfr. hosstaaende Tabel XVII. Samtlige Privatskoler i Provinsbyerne Tabel XVII. Bidrag til private Skoler 9. Subsides aux écoles privées. Stor- København Provins byerne Landdistrikterne Hele Danmark Samlet Antal priv. Skoler. Nombre d'écoles Deraf med Bidrag fra: Doni siibsidiées par Staten VEtat 5 00 Amter les Départements 88 Kommuner Zes Communes 0 5 Andre Institutioner d'autres établissemerds Samlet Beløb fra: Montant accordé par kr. Kr. Kr. Kr, Staten VEtat Amter les Départemmts Kommuner les Communes Andre Institutioner d'autres établissements Private les Privés Tilsammen total modtager Tilskud baade fra Stat og Kommune, men paa Landet er der Skoler, om hvilke dette ikke gælder, nemlig Herlufsholm Kostskole, Nærum Kostskole, Hass's Kostskole og Lensgreve Ahlefeldts Eealskole i Tranekær.

158 5 ^ II Til Oplysning om Tilskudsforhold i de foregaaende Aar meddeles omstaaende Tabeller XVIII og XIX, af hvilke førstnævnte er en Udskrift af Statsregnskaberne for hvert enkelt Aar, sidstnævnte af Ministeriets Meddelelser for hvert 5te Aar. Tabel XVIII belyser Statens samlede Udgift til Eksamensskolerne, ogsaa til Statens egne Skoler, til Pensionskasser o. s. v., men dog ikke den Andel af Folkeskole - Tilskudet, der falder paa Kommunernes Eksamensskoler, ej heller Renteværdien af Statsskolernes Bygninger; derimod er Statsskole-Udgiften medregnet uden Hensyn til, om den afholdes af Statskassen, af Skolernes egne Indtægter euer som indtil 8^^/9 ved Formueforbrug. Det vil ses, at Driften af Statsskolerne nu er dobbelt saa dyr som for 0 Aar siden, og dette gælder saavel brutto som netto, idet Skolepengene i 8^/8 og 9^^/ udgjorde henholdsvis 000 og Kr. Skolepengenes Stigning er forst indtraadt siden 9"Vo, hvor Beløbet var nede paa Kr. Udgiften til Driften af Sorø Akademi er i de 0 Aar vokset med en Tredjedel, og samtlige Tilskud til de kommunale og private Skoler fra til 000 Kr. alt er Statens Udgift altsaa vokset fra Kr. til / Mill., og om end Tilskudene til kommunale og private Skoler viser den stærkeste Vækst, beslaglægger de dog endnu kun godt en Fjerdedel af dette Beløb. Tabel XIX, der for Statstilskudets Vedkommende skulde svare til. og. Kolonne af Tabel XVIII, viser som det vil ses i Begyndelsen lidt lavere Beløb, i Slutningen lidt højere, saaledes i Kr. mod 7000, i mod Det kan vel antages, at Indberetningernes Oplysninger ikke har været ganske fuldstændige, samt at de som nævnt i de seneste Aar undertiden har medregnet det til Lærerne bestemte Tilskud. Endvidere har man i Tabel XVIII medregnet et Beløb paa ca Kr. aarlig, som Statsregnskabet opfører paa Statsskolernes Budget som Tilskud til kommunale Skoler, endskønt dette Beløb maaske ikke i hele Perioden er givet til eksamensberettigede Skoler; endelig er Tilskudet til den Classenske Legatskole, der i 897 blev eksamensberettiget, medregnet i Tabel XIX, men paa

159 II 5 Tabel XVIII. Statens Udgift til Eksamensskolerne 88/8 9^ Us. Dépenses de VEtat pour les écoles å examen de sortie. Kontrol m. Undervisning Kontrol m. Undervisning og Eksaminer og Eksaminer Inspection de l'enseignemeru et Inspection de l'enseignemeru et des examens Tilskud til Skoler ^) Svbsides aux écoles Kommunale eommunales Private privées >g Underir subventions Pensionskasser c støtteise Caisses de retraite et erere ved oler litement des les privées Løntillæg til La private Sk Augmentation du tro professeurs des éco~ Appaareils etc. Anskaffelse af rater o. Acquisition d'app Akademi )') l'aeadémi«le Soro Driften af Sorø (og Kirke AdministrcUion de i (et de l'église) t Driften af Statsskolerne ) Administration des écoles d'etat I alt total Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ^ & & ^ & *) >) SaaveJ direkte af Statskassen som ved Sorø Akademis eller Statsskolernes Midler. Den Classenske Legatskole er ikke medregnet. ') I nogle af Aarene har der været betydelige Hovedistandsættelser, saaledes Kr. i IS'^lm. ') Tabellens Tal angiver den løbende Udgift -i- Skolepenge og saavel de af Statskassen som de ved Skolernes egne Midler dækkede Beløb. Desuden anvendtes i 8^lsi ^lsi tilsammen: 90 Kr. tu en Bygning for Aalborg Katedralskole, i IS^Ias ^lse: 597 Kr. tu en Bygning for Odense Katedralskole, i 90/o^_o7/o8: 07 Kr. tu Ombygning af Katedralskolen i Aarhus, i 9^lBe '>^lm: 9 Kr. til Udvidelse at Nykøbing Katedralskoles Lokaler, i IQ'^læ: 5 Kr. til Udvidelse af Eønne Statsskole og i lwo7 </o9: 8000 Kr. til Udvidelse af Horsens Statsskoles Lokaler. *) Eksamensafgifteme forhøjede.

160 55 II Tabel XIX. Offentlige Tilskud til Eksamensskolerne i). Subsides aux écoles å emmen de sortie. Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Komm. Skoler Private Skoler Komm. Skoler Private Skoler Komm. Skoler Priv. Skoler Komm. Skoler Private Skoler Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Bidrag fra Staten > rl Bidrag jfra Amter Bidrag fra 897.., Kom muner ^) Afvigelserne mellem Tabel XVIII og XIX skyldes, at førstnævnte er en Udskrift af Statsregnskaberne, medens sidstnævnte bygger paa Skolernes Indberetninger. Grund af Tilskudets særlige Karakter ikke i Tabel XVIII. Overensstemmelsen synes, imidlertid at være saa god, at man om end med Forsigtighed ogsaa maa kunne gøre Brug af Tabel XIX's Oplysninger om de kommunale Tilskud, hvorimod Indberetningerne om private Tilskud fandtes at være saa uensartede, endog for den enkelte Skole, at man ikke har ment det rigtigt at medtage disse Oplysninger i Tabellen, Det vil ses, at Skolerne i Stor-København oprindelig intet Statstilskud modtog og senere nogle Smaabeløb (Prk. Zahles

161 II 5 Artiumskursus og de indlemmede Distrikter). I 90 er den Clasaenske Legatskole imidlertid blevet eksamensberettiget, og Skolerne i Gentofte har faaet saa stor Betydning, at Beløbet stiger til 500 Kr. og senere til 000 Kr. Ogsaa de kommunale Tilskud var oprindelig uden Betydning i København, men da de omsider begyndte, blev de der straks større end samtlige Amts- og Kommune-Tilskud i det øvrige Land. For Skolernes økonomi maa imidlertid Skolepengene være af større Betydning end Tilskudene, idet der overfor Statens samlede Udgift, VI Mill. Kr., og samtlige Tilskud fra Kommuner Amter og Institutioner, ca , samt Kommunernes Underskud af deres egne Skoler, staar et aarligt Beløb af Skolepenge, der efter en løselig Beregning kan anslaas til Kr.^). Vel spiller Skolepengene en forholdsvis ringe Rolle for Statens og Kommunernes Skoler, men da det nævnte Beløb fordeler sig med ca Kr. paa Kommuneskolerne, paa Statsskolerne og paa Privatskolerne (Underklasserne , Eksamensklasserne ) betyder Skolepengene altsaa langt mere for Privatskolerne end Tilskudene, hvis Sum for disse andrager henimod Kr. Skolepengene i de forskellige Grupper af Skoler og paa de forskellige Klassetrin er belyst i Tabelafdelingens Tabel. Det vil deraf straks ses, at henimod Halvdelen af de kommunale Skoler giver gratis Mellemskole-Undervisning, i alt Fald til indenbys Elever, medens ingen giver gratis Gymnasie-Undervisning. Af Statens Skoler giver ingen gratis Undervisning, og af de private kun een, nemlig De forenede Kirkeskolers Drengeskole i København. Den højeste Betaling er 5 Kr. maanedlig, hvilken ^) Elevernes Antal i de forskellige Grupper er multipliceret med de gennemsnitlige Skolepenge, og Fradrag derefter gjort for Fripladser samt efter Skøn for Moderation til Søskende, uerholdelige Beløb m. m. Til Vejledning kan meddeles, at efter Statsregnskabet for 9/ indkom der Kr. i Skolepenge og efter Provinskøbstædernes Regnskaber for 9"/i 000 Kr., hvoraf dog en Del fra Betalingsskoler uden Eksamensret.

162 57 II Sats gælder die Gymnasieklasse i københavnske Skoler og den Gymnasieklasse i 0 af dem. Et mere overskueligt Udtryk for Skolepengenes Højde findes i omstaaende Tabel XX, der angiver Gennemsnits beløbene; Skoler med O Kr. er medregnede. Det vil ses, at Privatskolerne som Helhed er dyrest; fra 7 Kr. i ste Underklasse er der en jævn Stigning til 5 Kr. i Realklassen, og derefter et Spring til Kr. i Gymnasieklasserne. Indenfor Privatskolerne er Landdistrikterne som Helhed en Ubetydelighed billigere end Provinsbyerne, og København langt dyrere, navnlig i Underklasserne; her staar København med næsten dobbelt saa høje Skolepenge som Landdistrikterne, medens Forskellen i Gymnasiet kun er ca. 0 Procent. Pigeskolerne er i Provinsbyerne som Helhed en Ubetydelighed dyrere end Drengeskolerne og disse end Fællesskolerne; i København er Drengeskolerne dyrest og derefter Pigeskolerne, men ogsaa her er Forskellen ubetydelig. Begge Steder er Fællesskolerne altsaa billigst^). Statsskolerne er i Gymnasiet betydelig billigere end Privatskolerne (omtrent to Tredjedele af disses Satser), men i Mellemskolen er de for Provinsbyernes Vedkommende endog lidt dyrere. Endelig er de kommunale Mellemklasser p. Gr. af de mange helt gratis Klasser nede paa en Tredjedel af Privatskolernes, medens der i Gymnasiet dog betales ca. to Tredjedele. Om Skolepengene i den foregaaende Aarrække indeholdes en Del Oplysninger i de af Ministerfet udgivne Meddelelser, men dog ofte saaledes, at der kun angives den højeste og laveste Sats (ste og de Realklasse, resp. ste og te Latinklasse). I de sidste Aar har der dog været givet Oplysning om hver enkelt Klasse indtil Gymnasiet, og det samme gælder, naar man gaar helt tilbage til 88, om end kun udenfor København. Grundlag heraf meddeles følgende Gennemsnitstal, idet man har Paa ^) Man har ikke ved Opgørelsen for 9 sondret mellem fuldstændige og ufuldstændige Skoler. Ved den nedenfor nævnte Opgørelse for 907 viste det sig, at de første var lidt dyrere end de sidste.

163 n 58 Tabel XX. De gennemsnitlige Moyenne de la rétribvtion Kommunale Skoler statens Skoler Stor- København ) Provinsbyerne Hele Danmark Landdistrikterne Stor- København Provinsbyerne') Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ste Underklasse.. den die de te ste Mellemklasse.. den die de Realklassen ste Gymnasieklasse den die,0,,7-5,5 8,9,0,0,80,0,0,0,0 8,00,,0,5, 7, 5,0,0,80,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00 ) Ved Gennemsnitsberegningen er der tillagt alle Skoler, hvor vedkommende Klasse fandtes, samme Vs^, classes grcuuues. ") I A.-Klassen i Københavns Kommnnes Belønnings- og Betalingsskole betales dog Kr, sammenregnet ste de Eealklasse med ste de Latinklasse og benævnt dem den dje Mellemklasse samt Realklassen. København Private Skoler... { J^J^- ste den Sdje de, ReaJktai Kr. Kr. Kr. Kr* Kr.,5,,, 7,50,7, 7,5 7,8 8,9é Private Skoler ,90,8 7,9 7, ,,0 5,50 7,7 8, 9...,0,,7 5,5 8, ,98 8,0 9, 9, , 9,7 0,,0, ,5 0,9,,,00 erne ,5 8,8 9,8,0,0 Private Skoler. { , 9,5 0,9,0,5

164 59 II maanedlige Skolepenge. 9). scolaire mensuelk 9. Private Skoler Stor-København Provinsbyerne Land Hele distrik Dan Pællessk. Drengesk..Pigesk. I alt Fællessk. Drengesk. Pigesk. I alt terne mark Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 9,00 0,7 8,7 9,,7,00 5,9,9 5,55 7,09 8,80,07 0,5 0,9, 5,00,,9 5,09 7, 0,0,7,7,,5,00 7,8, 5, 7,8,0,7,,77,9 7,50 8, 7,, 9,05,0,0,0 5, 7,5 8,50 9,0 8,08,7 9,8,0,5,7 5,7 8,70 9,50 0,9 9,5 8, 0,70,0 7,8,9, 9,85 0,50,9 0,9 9,5,8,80 8,5 7,7 7,5 0,,50,, 0,9,7 5,0 8, 7,9 7,8,,50,0,,0,5,0 0,9 8, 8,9, 5,00 5,5,00,5 5,0,00,0,00,5,00 8,00 0,00 0,00 8,9,7,00,0,00,,00 9,00 0,00 0,5 9,7,5,00,0,00,5,00 0,00 0,00 0,50 0,80,08 aden Hensyn til Klassens Størrelse eller til Parallelklasser. Gratis Klasser er medregnet. Y compris les pr. Maaned. ') Bønne undtagen. De private Skoler viser en betydelig Forhøjelse saavel fra 88 til 907 som fra 907 til 9. Derimod viser de kommunale Skoler lavere Skolepenge i Mellemskolen og kun Stigning i Realklassen; Nedgangen ses baade og og staar sikkert i Forbindelse med, at der i de seneste Aar er oprettet ikke faa helt gratis Skoler. For Realklassen maa det erindres, at denne tidligere hang organisk sammen med de nærmeste lavere Klasser, medens den nu er en ny Skoleafdeling. For Statsskolerne var Skolepengene fra 87 til 90 uforandrede, nemlig 0 Kr. mdl. i ste de Latinklasse, Kr. i 5te te Klasse; der indtraadte derefter Forhøjelse paa et enkelt Punkt, idet ste Gymnasieklasse og Realklassen sattes til Kr. som de andre Gymnasieklasser. 908 forhøjedes samtlige Satser med Kr. Metropolitanskolen har til Stadighed været Kr. højere, og Rønne Skole væsentlig lavere, hvilket sidste dog fra 98 vil være helt bortfaldet.

165 II 0 Fripladsernes Antal er belyst i Tabelafdelingens Tabel 5 samt i Tabel, hvor der for hver enkelt Skole gives et summarisk Tal for Antallet af Fripladser (med Eeduktion for delvise). Der er her kun Tale om de bevilgede Fripladser, medens de gennem Friklasser fremkommende Fripladser ikke er medtagne. Tabellen giver derfor ogsaa Oplysning om det samlede Elevtal i de betalende Klasser, saaledes at en umiddelbar Sammenligning kan finde Sted. Det samlede Antal bevilgede Fripladser var i , eller naar de delvise omregnes til hele Heraf falder ikke mindre end 800 paa Provinsbyerne, medens København, hvor Statstilskudet den Gang var saa lille og Kommuneskolerne ikke behøvede at bevilge Fripladser, da Undervisningen er gratis, hun har 00, og Landdistrikterne altsaa 700. Tabellen oplyser ogsaa, for hvis Eegning Fripladserne bevilges, jfr. følgende Oversigt. Kommunale Stats- Private Skoler skoler Skoler ^ For Statstilskud Amts- og Kommunetilskud Private Tilskud 9 0 Egen Regning Uangivet 85 0 lait Det vil ses, at Kommune- og Statsskolerne overvejende giver Fripladser for egen Regning, medens en Fjerdedel af Privatskolernes or for Statstilskud, og en Tredjedel for Kommunetilskud; herved er bortset fra de uangivne, der overvejende falder paa København. Drengene faar flere Fripladser end Pigerne, men da de oftere faar delvise, svarer de reducerede Tal omtrent til Antallet af Elever i betalende Klasser, i begge Fald henimod en Femtedel af Eleverne (i Kommuneskolerne to Femtede). I omstaaende Tabel XXI har man sammenlagt Fripladserne (de reducerede) med Elevtallet i Friklasserne, og sat Summen i Forhold til det samlede Antal Elever, idet man kun derved kan faa en korrekt Sammenligning mellem Kommuneskolerne og de andre Skoler. Det vil ses, at Kommuneskolerne giver langt de fleste Fripladser, saaledes til 5 pct. af Drengene, mod i Stats-

166 n Tabel XXI. Antallet af Fripladser, inkl. Antallet af Elever i Friklasser. 9. Nomhre de hourses y compris le nombre d^éleves dans les classes graiuites. Drenge gargons Piger filles Absolutte Tal Chiffres absolus Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. Hele Danmark Mellem Beal- nasie Under Mellem Real Gym Gym Under I alt nasie klasser klasser klassen klasser klasser klasser klassen klasser I alt Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. i Komm. Skoler Statens Private Tilsammen Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. I Procent af samtlige Elever Pourcmtage du nombre total Hele Danmark Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. Komm. Skoler Statens Private Tilsammen.. 95,0 00,00 95,8 00,00 00,00 00,00 9,00,9 0,0,50 7,,5,,88 7,5 5,59, 0,8,75,50 8, 5,7,5 5,95 7,5 7,79, 0,8 5, 9,0 5,9,9 7,7 8, 55, 0,5,8,58,0 8,,5,,5 0,9,5,85,58 9,80 0,7,79,75 0, 8, 0,97,7,85 9,0 0,85 5,,77,75,0,9,,5 7,95 7,, 77,89 7,9 7,58,9, 5,0, 5,5 8, 7,9,7,9,,9, 7,07, 0,8 8, 8,5 l,97,9,80,9,9,9 5,7 75,0 8,9 0,5 7,,,0 7,59,0,,5 0,9,5 5,,95 9,7,00,9 ) 7, 7,75 -, 9,9,8) 5,,9,97 8,80 8,9 ) 7, 0,8 9,,8 9,8*) ^ *) Udelades Underklasserne, stiger disse Procenter for i) til 9,00 for ) tu 5; 'il n'esl pas tenu compte des etasset élémentaires, le poureentage amme v Statistiske Meddelelser.. Bække. XLIII. for ) tu 8,78 og for *) tu 89,50.

167 II skolerne og 9 i Privatskolerne (naar Underklasserne udelades). For Pigerne er Procenten lidt højere i Kommuneskolerne, men ellers omtrent den samme som for Drengene. I Underklasserne er Procenten som venteligt lavest (og disses Medtagelse trykker derfor det fælles Gennemsnit for Privatskolerne; jfr. Noten ved Tabellen). Højest er Drengenes Friplads-Procent som Helhed i Eealklassen, jfr. foran S. 8 om Forældrenes Livsstillinger, der netop i Realklassen tydede paa de ringeste økonomiske Kaar; desuden er Skolepengene en Del højere i Realklassen end i Mellemskolen, og den Stigning i Fripladsernes Antal, der foregaar fra. til. Mellemklasse, kommer ikke frem i Tabellen, da alle Mellemklasser er samlede. Dog giver Kommuneskolerne lidt flere Fripladser (d. e. Friklasser) i Mellemskolen eiid i Realklassen, og Statsskolerne i Gymnasiet; herved maa erindres, at Gymnasieundervisningen ikke blot betyder en forlænget Bekostning, men ogsaa i den Forstand en Fordyrelse, at Gymnasiernes Antal er færre, saaledes at Eleverne oftere ikke kan bo hjemme eller maa tage med Toget. Sondrer man endelig efter Skolens Beliggenhed, finder man den højeste Friplads-Procent i Provinsbyerne, hvor de kommunale og Statens Skoler spiller saa stor en Rolle, og hvor Procenten ogsaa i sig selv er højere for Statsskolerne, oin end lavere for Kommuneskolerne, end i København. Lavest er Procenten paa Landet, hvor de fleste Skoler er private. I Tabel XXII meddeles Resultatet af en særlig Opgørelse for Drenge i Provinsbyerne, om hvorvidt Fripladserne navnlig gives til indenbys eller udenbys Elever. Medens man i Tabel XXI medregnede Friklasserne baade i Tæller og Nævner, er de her udeladte begge Steder, dels fordi Interessen sikkert netop knytter sig til de bevilgede Fripladser, og dels fordi der ikke haves Vished for, at Friklasserne ogsaa er gratis for udenbys Elever. Det vil ses, at de udenbys Elever faar væsentlig færre hele Fripladser end de indenbys, men omtrent ligesaa mange delvise. Omregnes de sidste under Forudsætning af, at de er halve (hvilket omtrent svarer til, hvad der fremgaar af Tabel 5) flnder man i Mellemskolen pct. Fripladser blandt indenbys Elever og kun blandt udenbys, medens

168 II Tabel XXII. Fripladsernes Fordeling mellem indenbys og udenbys Elever. 9). Répartition des hourses sur les éléves de la ville mime et des éleves étrangers å la ville. Drenge i Provinsbyerne Mellemklasser Gymnasieklasser Hele Delvis Hele Delvis æ >, >> Samlet Antal Elever i >> >..Q a ^ s x>.a betalende Klasser a> O S * a v a o a TS TS O Nornbre total des éléves des M a classes payantes M > a o V f=> æ >. a a o TS a Kommunale Skoler 0 0 _ 8 Statens Private I alt Fripladser Bourses Kommunale Skoler Statens Private I alt Fripladser i Procent af Elevtallet Pourcent des bourses du nornbre des éléves Kommunale Skoler 9,9,9,,88 9,75, 0,99,8 Statens, 8,7 7,7 8,8,,05, 0,58 Private,7,99, 8,,88,,95,88 I alt..., 5,7,,,0 9, 0, 0, I denne Tabel er delvise Fripladser ikke omregnede til hele. Kun bevilgede Fripladser medregnede, men ikke de gennem Friklasser fremkommende Fripladser. Dans ce tableau, les bourses partielles n'ont pas été remaniées en bourses entiéres. Sevtles les bourses accordées ont été amprises, et non les bourses dues aux classes gratuues. Forholdene i Gymnasiet er mere lige med 7 og pct. Det er som venteligt Kommuneskolerne, der gør saa stor Forskel i Mellemskolen, medens Statsskolen er nærmest ved at stille begge Grupper ens. Selv der er der dog Forskel, saaledes i Mellemskolen mod pct., og da Bekostningen i sig selv er noget større for udenbys *

169 II Elever, maa det antages, at disse stammer fra mere bemidlede Kredse; herved kan peges paa, at Fripladser forholdsvis sjældent gives i de første Skoleaar, saaledes at de ubemidlede udenbys Elever har svært ved overhovedet at faa begyndt. I Gymnasiet er der dog næsten ingen Forskel i Statsskolerne, men her spiller Afstandene og Bekostningen derved jo ogsaa en større Rolle. Paa Indberetningsskemaet er der for Kommuneskolerne forlangt Redegørelse for, efter hvilke Regler Fripladserne fordeles. Der følges herved forskellige Principper, idet der enten gives Friplads til alle, der overgaar fra den almindelige Kommuneskole, eller til alle, hvis Forældre har under en vis Indtægt eller Skat, eller til en bestemt Brøkdel af Eleverne. Det nærmere fremgaar af følgende Oversigt. I 9 kommunale Skoler er Undervisningen gratis i Mellemklasserne, men 5 af dem tager do^ Betaling i Realklassen. De 9 fordeler sig med paa Hovedstaden, i Provinsbyerne og- paa Landet. De i Provinsbyerne er beliggende i Aarhus og Esbjerg (hver Skoler) samt i Aalborg, Holbæk, Ringsted, Ebeltoft, Nakskov, Silkeborg, Skive og Varde; i de sidste tages der Betaling i Realklassen. De Skoler paa Landet er Taarnby, Brønderslev og Nordby; i den sidste tages der Betaling i Realklassen. Det bemærkes, at ikke alle de nævnte Skoler har Realklasse. Foruden de 9 Skoler med gratis Mellemskole maa endvidere nævnes, hvor de nederste Klasser er gratis, nemlig Næstved, Stubbekøbing og Ringkøbing, og fra 9 bortfalder Betalingen helt i Næstved. I Skoler har alle Børn, der overgaar fra Kommunens egne Skoler, fri Skolegang, nemlig Vejle ( Skoler), Horsens og Randers. I Fredericia gælder visse Begunstigelser for saadanne Børn. I Skoler sættes der en Grænse efter Indtægt eller Skat. I Hjørring gives hel Friplads, naar Kommuneskatten er under 50 Kr. og halv Friplads under 75 Kr.; i Holstebro er G-rænserne for hel og delvis Friplads 80 og 0 Kr. I Kalundborg betales O, eller Kr. maanedlig, eftersom Indtægten er indtil 000 Kr., Kr. eller over 500 Kr.; udenbys Børn betaler Kr. i Mellemklassen og 0 Kr. i Realklassen. I Korsør gives hel Friplads indtil 000 Kr., halv indtil 500 Kr. I 8 Byer og Landkommuner er det bestemt, at mindst 'Is af Børnene faar Friplads, nemlig i Randers og Horsens (der ogsaa nævnedes i den Gruppe) Roskilde, Nyborg, Assens, Thisted, Middelfart, Lemvig, Grenaa, Skagen, Skelskør, Hobro, Kerteminde, Løgstør, Sæby, Rødby, Præstø og Nysted samt i Odder og Herning. I Byer benyttes andre Brøker, nemlig Vordingborg ^/i, Køge og Stege i/io. I Odense gives Friplads til '/s af Elever optagne fra Borgerskolen, til 'Is af andre Elever, desuden kan yderligere faa delvis Friplads. Det er i Regelen Byraadene, der uddeler Fripladserne. Det samme gælder de resterende 9 Skoler, hvor, ogsaa Fripladsernes Antal bestemmes ved Skøn, nemlig de fuldstændige højere Almenskoler

170 5 II i Vejle, Fredericia, Kolding og Helsingør samt Skolerne i Slagelse, Marstal, Storehedinge, Nibe og Ærøskøbing. I 0 Byer angives det udtrykkelig, at Fripladserne er for de indenbys Elever, men det samme maa antages at gælde en Del af de andre Byer. Nævnes kan det dog, at i Skelskør faar af de udenbys Elever Friplads (mod / af de indenbys), ligesom bl. a. Rødby og Holbæk omtaler Fripladser til udenbys, jfr. i øvrigt Tabel XXII og Tabel 5.. Lærerne. Les professeurs et instituteurs. Lærernes Antal og Forhold er belyst i Tabellerne 0, hvoraf der gores Uddrag i Tabel XXIII m. fl. Det vil ses, at der i 9 i alt var 00 Personer ansatte ved Eksamensskolerne, nemlig 900 Lærere og 500 Lærerinder. Disse Tal er imidlertid noget for høje, da Lærere, der underviser ved flere Skoler, er medregnet ligesaa mange Gange; det vilde nemlig medfare et urimelig stort Arbejde at finde alle saadanne Tilfælde frem, og vanskeligt derefter at fordele Lærerne mellem de forskellige Skoler. Nogen Vejledning paa dette Punkt kan dog faas gennem Oplysningerne om Lærernes ugentlige Timetal samt om Andre Erhverv«, jfr. i det følgende. De.8 00 Lærere fordeler sig med 000 paa de kommunale Skoler, 00 paa Statens og 00 paa de private, og det er sikkert navnlig ved de sidste, at man kan træffe en og samme Person opført flere Gange. Lærerne er i Tabel XXIII, ligesom i Tabelafdelingen, delt efter, om de fortrinsvis underviser i Underklasserne eller i Eksamensklasserne, en Deling, der har væsentlig Betydning ved Belysningen af Lærernes Køn, Alder og Uddannelse, Da Statens Skoler ingen Underklasser har, bortfalder Delingen der, og ved de kommunale Skoler betyder den noget andet end ved de private. Dels er alle de kommunale Folkeskoleklasser betragtet som Underklasser, selv om de underviser Børn i samme Alder som i Eksamensklasserne, og dels er de Kommunelærere, der kun underviser i Folkeskolen, helt udeladte af nærværende Statistik, medens Lærere ved Privatskolens Underklasser dels omfatter dem, der kun har Timer i Underklasserne, og dels dem, der har flere Timer i Underklasserne end i Eksamensklasserne. Alligevel udgør Underklasse-Lærerne ved Privatskolerne kun 7 pct. af samtlige Lærere mod pct. ved

171 Il Tabel XXIII. Lærernes Antal i). Nombre des frofesseurs et instituteurs. Lærere Prof esseurs et instituteurs Lærerinder InstUtUrices 9 i Underklasser Kommu-,, j^jqg J Eksamenski. Stor- Kobenhavn "S Provinsbyerne Landdistrikterne Stor- Kobcnhavn Provinsbyerne Landdistrikterne 7 "o 8 7 [ lait Statens Skoler [ Underklasser Private Eksamenski Skoler [ lait S amtlige Skoler f Underklasser Kommu-,, nåle < Eksamenski \ lait Statens Skoler 9 9 Private Skoler [ Underklasser Eksamenski [ lait Samtlige Skoler ) Delingen mellem Underklasser og Eksamensklasser er sket efter, hvor den paagældende havde flest Timer, jfr. Anm. S. 5. La répartition entre les dasses élémentaires et les classes d exatnen de sortie est fatte d'aprés les classes oii la personne en question avait le plus grand nombre de lecons. Voir la note p. 5. Kommuneskolerne, sikkert fordi den egentlige Folkeskoles Elevtal er saa stort, at forholdsvis mange Lærere faar deres Hovedgerning der og kun nogle faa Timer i Eksamensskolen^). Dette maa ) Det bør her tilføjes, at en Del Kommuneskoler ikke har udfyldt Rubrikkerne for Lærernes Timetal i Underklasserne. Hvor det imidlertid syntes mest sandsynligt, at vedkommende var en fast ansat Lærer med normalt Timetal, har man ved Bearbejdelsen selv suppleret Skemaet,

172 7 II erindres ved Betragtningen af følgende Oversigt over det gennemsnitlige Antal Lærere -\- Lærerinder pr. Klasse i de forskellige Hovedgrupper af Skoler. Stor-Kø- Provins- Landdi- Hale benhavn byerne strikteme Danmark Kommunale Skoler,9,8,8,98 Statens,9,7,9 Private,9?, l,io ^5 I alt...,0,55 ',5, Da Lærernes ugentlige Timetal ofte er større end Børnenes, kunde disse Gennemsnitstal i og for sig godt være under l,oo, saaledes som de ogsaa er det i de almindelige Kommuneskoler. Men da mange Lærere kun har Undervisning som Gerning ved Siden af andre Stillinger, er Tallene som Regel langt højere, navnlig i København, hvor der er saa let Adgang til Faglærere, der ogsaa underviser ved andre Skoler, Kursus, Læreanstalter o.. Højest er,tallet overalt ved de kommunale Skoler, men da den nævnte Art af Faglærere netop er sjældne ved disse Skoler, er Forklaringen her den foran nævnte, at særlig mange Lærere har deres Hovedgerning i Underklasserne (hvilke Klassers Antal selvfølgelig ikke for Kommuneskolernes Vedkommende er medregnet ved Gennemsnitsberegningen). Det højeste Antal Lærere pr. Klasse,,9, findes ved de kommunale Skoler i København, men her er der netop ogsaa flere Underklasse-Lærere end Eksamensklasse-Lærere; det laveste Tal, l,io, træffes ved de private Skoler paa Landet, hvor Antallet af Underklasse-Lærere er meget lille (ligesom selve Antallet af Underklasser). Lærernes ugentlige Timetal er belyst i Tabel 0; Kommuneskolernes Vedkommende er ogsaa Timerne i Underklasserne medregnet. for Det vil ses, at Lærerne i Eksamensklasserne har færre Timer end i Underklasserne, hvor Faglærere er sjældnere. Tabel XXIV indeholder et kort Uddrag for Eksamensklasserne, og dét er da muligt, at dette er sket i for vidt Omfang, saaledes at det samlede Timetal er bleven for stort og enkelte Eksamensklasse- Lærere maaske er regnet for Underklasse-Lærere.

173 II 8 Tabel XXIV. Fordeling efter ugentligt Timetal af Eksamensklassernes Lærere. 9. Repartition d'aprés le nombre de legons hébdomadaires des professeurs des classes å examen de sortie. Kommunale Skoler Tim. 7 5 a > i-- o " o M lå «8 8 8 Lærere o a o Hl-g -S 0 M u 05 CS sa Q ca > 0 0 oa.a Q N Lærerinder d. -S 0 M s>, a 0 S wg fi I alt Statens Skoler Tim I alt Private Skoler Tim I alt Tilsammen Tim I alt hvor Forholdene mest ensartede. I Kommuneskolerne har godt tre Fjerdedele af disse Lærere mindst 5 Timer ugentlig, men i Statsskolerne ca. 0 pct., og i Privatskolerne kun 5 pct. Omvendt er Antallet af Lærere med hejst Timer kun 5 pct. i Kommuneskolerne, 8 pct. i Statsskolerne og pct. i Privatskolerne. Lærerinderne har forholdsvis ofte 7 Timer, medens de meget høje Timetal navnlig falder paa de mandlige Lærere.

174 9 II I Forbindelse hermed skal Oplysningerne om Andet væsentligt Erhverv omtales, hvilke ikke er medtaget i Tabelafdelingen. Det er klart, at Grænsen for, hvad der skal medtages i denne Rubrik paa Indberetningsskemaet, er ret skønsmæssig, og det synes, at der snarest er medtaget for lidt, ja at Rubrikken undertiden overhovedet ikke er benyttet. Det er derfor med Forbehold, at man meddeler omstaaende Tabel XXV, hvis Forspalte omtrent svarer til Tabelafdelingens. Det vil ses, at henirood Halvdelen af de mandlige Lærere har andet Erhverv, men kun en Fjerdedel af de kvindelige. I København er det endogsaa næsten to Tredjedele af de mandlige Lærere, men paa Landet kun en Femtedel. For disse staar Privatskolerne med det største Antal med andet Erhverv, og derefter Kommuneskolerne; for Lærerinderne staar Kommuneskolerne næsten paa Hejde med Privatskolerne. Det første stemmer godt med Oplysningerne om Timetallet, medens det sidste synes ret ejendommeligt; det kunde maaske tænkes, at dertil egnede Lærerinder, der er knyttede til en Kommuneskole, ogsaa har Timer i deres særlige Fag i andre Kommuneskolers Eksamensklasser; men det er ogsaa muligt, at Undervisning i Underklasserne ved en Misforstaaelse af Skemaet undertiden er opført som andet Erhverv. Erhvervets Art er overvejende Undervisning og for de mandlige Lærere navnlig i ikke eksamensberettigede Skoler, herunder antagelig ogsaa Kursus og private Timer samt Aftenskoler, tekniske Skoler, Handelsskoler o. lign. Af de mandlige Lærere er der dog, hvis Bierhverv, resp. Hovederhverv, er noget andet end Undervisning, nemlig 80 Præster, 5 Organister, 9 andre Musikere, 5 Klokkere, Bibliotekarer, 0 Malere, 0 Fuldmægtige og Assistenter, 0 Revisorer, Regnskabsførere, Officerer, Sergeanter, 5 Journalister, Docenter og Professorer, og 0 andre. Tabel XXVI belyser Forholdet mellem Lærernes og Lærerindernes AntaL De sidste udgør som Helhed pct. af den samlede Lærerstab (Mænd + Kvinder), men Procenten varierer i de forskellige Grupper af Skoler ligefra O til 00 (hen-

175 II 70 Tabel XXV. Lærere med andet væsentligt Erhverv. 9. Professeurs ou instituteurs ayant d^autres metiers essentiels 9. Stor-København Fuldst. [Statens højere I ( Pigesk.-Ordn. Almensk. \ ^^iv. Almindelige. Mellem- / Kommunale og Realsk. \ Private Pigesk. m. Pigeskole-Eks. Priv.. Provinsbyerne Fuldst. [Kommunale højere < Statens Almensk. [ Private Mellem- T Kommunale og RealsL \ Private V & l^onimunaje Ordning) (Private Tilsammen... Tilsammen Andre Eksamensskoler Aubres écoles å examen L ærere Lærerinder Professeurs et instuuteurs Instttutriees Andre Skoler Auires écoles Præster Pritres o «b 8 Organister og Mus Organistes et mum Andet Autres '.ier "S s g «^ es S I alt total «^ S Andre Eksamenss: Autres éeoles å exe de sortie Andre Skoler Autres écoles Andet AtUres II li? li I alt total Landdistrikterne Fuldst. højere Almensk. Priv... Mellem- / Kommunale og Realsk. \ Private Realskoler (ældre Ordn.). Priv... Tilsammen... Hele Danmark Deraf: Fuldst. højere Almensk Mellem- og Realskoler... Realskoler (ældre Ordning). Pigesk. m. Pigeskole-Eks... Kommunale Skoler Statens Private ]

176 7 II Tabel XXVI. Antallet af Lærerinder i Procent af det samlede LærertaL 9. Nombre dhnstitutrices en pourcent comparé au nombre total des professeurs. Fællesskoler Éeoles mixles Drengeskoler Éeoleg de gartom Pigeskoler Écoles defittes Tilsammen Total Kommu-f Underklasser... jjg^jg I Eksamensklasser Skoler [ lait Statens Skoler. ( Underklasser... -S I Eksamensklasser ^ [ I alt i >.9 Underklasser... Eksamensklasser I alt Underklasser..., Eksamensklasser, 88 ^ I alt.., 5 Underklasser..., Tilsammen, Eksamensklasser. I alt holdsvis i Statens Drengeskoler og i Underklasserne i Provinsbyernes fuldstændige Privat-Pigeskoler m. fl.). Den er saaledes dobbelt saa høj i Underklasserne som i Eksamensklasserne, (9 mod, eller for Privatskolerne alene 88 mod ). Endvidere er Lærerinde- Procenten Gange saa høj i Pigeskolerne som i Drengeskolerne (80 mod ), medens Fællesskolerne har 5; ser man paa Eksamensklasserne alene, er Forskellen endnu større, idet Pige- og

177 II 7 Drengeskolerne har henholdsvis 7 og pct. Efter Skolens Ejer finder man i Eksamensklasserne pct. i Privatskolerne men kun i Statsskolerne, medens Kommuneskolerne har pct. Endelig er Procenten hojest i Kobenhavn og derefter i Provinsbyerne med 5 og 0 pct. mod paa Landet. I Tabelafdelingens Tabel (S. 7) er Delingen efter Landsdele fort lidt videre, idet det kan ses, at de smaa Provinsbyer har allerfærrest Lærerinder ( pct.)^ medens der indenfor Landdistrikterne ingen væsentlig Forskel er mellem øerne og Jylland. Disse lokale Forskelle staar sikkert i Forbindelse med den forskellige Adgang til at faa Timelærere i specielle Fag; endvidere med Udbredelsen af Fælles- eller Særskoler, samt endelig med den forskellige Udbredelse af Kommune-, Stats- og Privatskoler. Af Tabelafdelingens Tabel kan det endvidere ses, at der findes Skoler, hvor der overhovedet ikke findes Lærerinder, medens der ikke findes nogen Skole med udelukkende kvindelig Lærerkraft; alle de Skoler er Drengeskoler; af dem er Kommuneskoler og Statsskoler; endvidere Set. Andreas KoU. og Herlufsholm. Særlig Interesse knytter sig til Bestyrerne. I Statsskolerne findes ingen kvindelige Bestyrere, og i Kommuneskolerne kun een (en Pigeskole i København). I Privatskolerne findes 5 Bestyrerinder, men da enkelte Skoler har to, svarer der hertil kun Skoler, og een af disse har desuden en mandlig Bestyrer. Af de Skoler er de 0 Pigeskoler, 9 Fællesskoler og Drengeskoler; da der i alt findes 0 Pigeskoler, har 0 af disse altsaa mandlig Bestyrer. De Drengeskoler er østersogades Gymnasium og Marie Jorgensens Drengeskole i Odense, men begge har Tilknytning til en Pigeskole, nemlig Komtesse Moltkes Pigeskole og Marie Jørgensens Pigeskole. Lærernes Alder er belyst i Tabelafdelingens Tabel, hvor der benyttes 5aarige Aldersgrupper. I hosstaaende Tabel XXVII er disse samlet i Grupperne indtil 0 Aar, 0 50 Aar og over 50 Aar, og Tallene derefter omregnede til Procenter. Inden denne Tabel betragtes, skal det bemærkes, at Dobbeltregningen af Lærere, der underviser ved flere Skoler, muligvis influerer forskelligt paa

178 7 II Tabel XXVII. Lærernes Alder. Relative Tal. 9. Ages des professeurs et institiueurs. Chiffres relatifs. 9. Lærere Lærerinder Hele Dan mark Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Stor- Provinsbyerne Købenbavn Landdistrikterne Hele Danmark pct. pa. pct. pct. pct. pct. pct. pct. Kommunale Skoler ' 0 Aar ,7 7,0 7, 9, 8,9,0, 9,7 8, 9, 70, 0,8,8 7,, 7,7 5, 7,,,, 7,0 7,9 I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Statens Skoler < 0 Aar ,9 0,9 59 0,0 0,8 59 0, 0,7 7,,9 0,7 7,,9 I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Underklasser Private Skoler Eksamensklasser I alt 0 Aar , 7,,,,5,,7,7,, 5,8 7,8,5 57,0,5 7,9 9,,5 8, 7,,7,5 8,8,7 I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00, ,0 00,0 0 Aar , 7,5 7,, 5,7 0, 8,7 8,9,,7,,9,7,,,7 5,0, 5,0 8,5 5,5,9 5,5 0, I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 0 Aar ,8 9, 8,8,7 5, 0, 8,8 8,5,7, 0^ 7,7 7, 59,9,0,, 7, 5,7 8, 5, 8,5 5, 8,9 I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Tilsammen 0 Aar , ,,7, 5,7 5,5 5,,,7,,7,8,,8 0, 5,0,8 55, 0,0,8,8 5,7 8,5 I alt.. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 de forskellige Alderstrin; det er maaske navnlig unge Mennesker, der endnu ikke har opnaaet tilstrækkeligt Timetal ved en enkelt Skole, men maaske tillige nogle ældre Timelærere i Specialfag, Det vil ses, at Lærerinderne er. yngre end Lærerne, idet henholdsvis og 5 pct. er under 0 Aar; dette hidrører sikkert fra, at de oftere forlader Skolegerningen, men kunde desuden be-

179 U 7 tyde, at Antallet af Lærerinder stiger stærkere end af Lærere, hvorom dog intet vides. Statsskolernes Lærere er betydelig ældre end de andre, idet 0 pct. er over 50 Aar, mod pct. af Kommuneskolernes og 8 pct. af Privatskolernes; derimod er Statsskolernes Lærerinder endnu ret unge, idet der indtil 90 ikke ansattes Lærerinder. Kommuneskolerne har flest midaldrende Lærere. Indenfor Privatskolen har Underklasserne ejendommeligt nok de ældste Lærere, men de yngste Lærerinder, men Antallet af mandlige Lærere i Underklasserne er absolut set ret ubetydeligt, saaledes at Aldersfordelingen kan være tilfældig. Paa Landet er der langt flere unge Lærere og Lærerinder end i Byerne, dels fordi mange begynder der og siden søger til Byerne, dels fordi Tilvæksten i Skolernes Antal er saa stor. Provinsbyerne har yngre Lærerinder end København, men ældre Lærere. For Privatskolernes Eksamenklasser giver hosstaaende Tabel XXVIII (jfr. Tabel C) et Tillæg, der i absolute Tål belyser Forskellen mellem fuldstændige og ufuldstændige Skoler samt mellem Lærere med faa og med mange Timer. Det vil ses, at de ufuldstændige Skoler har betydeligt flere unge Lærere og Lærerinder end de fuldstændige, men alligevel lige saa mange gamle Lærere og flere gamle Lærerinder, saaledes at de fuldstændige Skoler altsaa har flere midaldrende. I Tabellens anden Afdeling er Bestyrerne holdt for sig; de er naturligvis forholdsvis gamle. De almindelige Lærere med mange ugentlige Timer er væsentlig yngre end de med faa, sikkert fordi der blandt de sidste er mange Timelærere i Specialfag; dette gælder dog ikke i København. Lærernes Uddannelse er belyst i Tabelafdelingens Tabel, hvoraf omstaaende Tabel XXIX giver et Uddrag i relative Tal. Uddannelsen er betydelig fyldigere for Lærerne end for Lærerinderne, men de sidste underviser jo ogsaa navnlig i Underklasserne og i det hele i Privatskolerne. 9 pct. af Lærerne har Seminarie- Eksamen, men kun pct. af Lærerinderne; henholdsvis 8 og pct. er cand. mag. eller cand. theol; men og 5 pct. har Præliminær-Eksamen, 8 og pct. Anden Eksamen o..«, jfr. nedenfor, og 7 mod pct. overhovedet ingen Eksamen eller anden

180 75 II Tabel XXVIII. Lærernes Alder i Privatskolernes Eksamensklasser. 9. Age des professeurs des écoles å examen de sortie privées. Lærere Lærerinder Stor- København Provinsbyerne Landdistr. Hele Danmark Stor- København Provinsbyerne Landdistr. Hele Danmark Fuldst. Eksamensskoler Écoles d examen complet Ufuldst. Eksamens skoler Écoles d examen incomplet 0 Aar I alt Aar I alt Bestyrere Prineipaux 0 Aar lait ) Alm. Lærere med Professeurs ordinaires Højst ugentlige Timer 0 Aar heures par semaine maximum I alt Mindst ugentlige Timer 0 Aar heures par semaine au moins lait ) Heri er medregnet Bestyrerinder, som overvejende underviser i Underklasserne. Y emnpris direetrices, mseignara suruntt dant les classes élémentaires. speciel Uddannelse. Ved de kommunale Skoler er Seminaristerne dominerende blandt de mandlige Lærere, ved Statsskolerne de universitetsuddannede, medens Privatskolerne vel har de fleste af sine Lærere i disse Grupper, men samtidig mange i Grupperne for ringere Uddannelse, navnlig i Underklasserne. I de københavnske Skoler træffes forholdsvis mange Kandidater, baade i Kom-

181 II 7 Tabel XXIX. Lærernes Uddannelse. Instruction des professeurs et instituteurs. Relative Tal. 9. Chifres relatifs. 9. Lærere Lærerinder Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Kommunale Skoler Statens Skoler o m t TUsammen Semin.-Eksamen cand. theol. cand. mag Stud. og cand. phil... Prælim.-Eksamen... Anden Eksamen o.. Ingen Eksamen I alt.. Semin.-Eksamen cand. theol cand. mag Stud. og cand. phil... Prælim.-Eksamen... Anden Eksamen o.. Ingen Eksamen I alt. Semin.-Eksamen cand. theol cand. mag Stud. og cand. phil... Prælim.-Eksamen Anden Eksamen o.l. Ingen Eksamen I alt. Semin.-Eksamen cand. theol cand. mag Stud. og cand. phil Prælim.-Eksamen Anden Eksamen o... Ingen Eksamen I alt... Semin.-Eksamen cand. theol cand. mag Stud. og cand. phil.... Prælim.-Eksamen Anden Eksamen o... Ingen Eksamen I alt..., 0,7,,0 0,7 8,0,0 77, 5,5 8,9,,, 87,9 9,,0 7,,8 9,0, 0,,, 75,0,,,8,8 9,7 0,5 0,5, 0,8 7, 5,5 8, 7,,, 0, 8,,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 9, 7,7,7,5 9, 5,5 5,, 0, 0,0 5,5 Semin-Eksamen écou TMrmale primaire cand. theol licmcié en théologie cand. mag 7,,7,0 5,,7 0,,,,9 9,,,5 8,, 9,,,8,,, docteurs és lettres Stud. og cand. phil... 9,,, 7,0,8,,8,8 examen réal Anden Eksamen o.. atures examens Ingen Eksamen bacmiers Prælim.-Eksamen... ajicencm és lettres 0,,, 0, 5,9 5,,0 5,,7 0, 8, 7, 8, 0,,5 9, 5,,7,9,7,7,,,0 aueun examen alt. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 8,,9 ' 57,8,9 0, 0,,,,5,9, 7,,,,5,9, 7,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 7,,7, 5,,7,7,,9 8,0, 8,,0,9. 8,,,,0,,7,,7,, 0,5,, 5,5-,7,,0 5,0,9 8,8,,7, 9,,, 0,9 5,,,7 8, 0,8,,,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 7,,7,9, 0,,0 0, 0,,,,7 7,0,,9 7,5 7,5,,8 5,,8, 7, 8, 0, 0,8 0,0 9,,9 8,7,,7,5, 8,,,7 0,0,9 0,9 0,9,,,,,, 5,5,, 8,9, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 7,,9 9,,8 0,,7,0 0,,0,, 0, 7,7, 0, 7,5 7,0,,5 5,7,,7 7, 7,0 0,5,0 0,7 0,0 0,,5, 9,0,9 7,0,,,7,,, 0,,,0 7,,,,,,,9 7,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

182 77 II mune- og Privatskolerne, men i de sidste skyldes dette udelukkende candd. mag., i de fiorste ogsaa candd. theol.; i København er der ogsaa mange Studenter og candd. phil., men forholdsvis faa Seminarister, navnlig i Privatskolerne. Paa Landet er der lidt færre Seminarister end i Provinsbyerne, men flere candd. theol.. Studenter og candd. phil; candd. mag. findes slet ikke i de kommunale Skoler paa Landet, men i de private er de ret talrige. Lærer- Inderne har den bedste Uddannelse i Kommuneskolerne, hvor pct. har Seminarie-Eksamen; i Statens Skoler er der nok lidt flere Kandidater og Studenter, men tillige langt flere med Præliminær-Eksamen, Anden eller Ingen Eksamen, og ved Privatskolerne er de sidste tre Grupper ganske dominerende. Under Anden Eksamen o..«indgaar navnlig forskellige Aarskursus saavel i alm. Skolefag som i Gymnastik (medens kortere Kursus r henført til Ingen Eksamen); endvidere Forskolelærerinde-Eksamen, Faglærerinde-Eksamen, Privatlærerinde-Kursus, Translatører, udenlandske Eksaminer, Officerer m. m., jfr. nærmere Tabelafdelingen, hvor der ogsaa gives Oplysning om de Seminarister, som tillige har andre Eksaminer. Tabel XXX giver et Tillæg til Tabel XXIX paa samme Maade, som Tabel XXVIII for Alderens Vedkommende supplerer 'J'abel XXVII; Tabellen er en Udskrift af Tabel C. Det vil ses, at Lærernes Uddannelse er ret forskellig i de fuldstændige og ufuldstændige Privatskolers Eksamensklasser, idet de første har langt Here Kandidater, de sidste langt flere Seminarister. Af de mandlige Bestyrere er to Tredjedele Kandidater eller Studenter, medens kvindelige navnlig er Seminarister. Endelig viser Tabellen, at Seminarie-Eksamen navnlig træffes blandt de Lærere, som har mange ugentlige Timer og altsaa har Undervisning som deres egentlige Gerning, medens der blandt Lærere med faa Timer er fiere uden nogen Eksamen. 5. Klasserne, Lokalerne og Skoletiden. 5. Classes, locaux et division des lecons. Det samlede Antal Klasser i Eksamensskolerne er 000, nemlig -500 Underklasser og 500 Eksamensklasser. Den nærmere Forstatistiske meddelelser.. Eække. XLIII.

183 II. 78 Tabel XXX. Lærernes Uddannelse i Privatskolernes Eksamensklasser. 9.^) Lærere Lærerinder. Stor- København Pro Landdistvinsbyerne Hele Danmark StOT- København Pro Landdistvinsbyerne Hele Danmark Semin.-Eksamen Éeole normale primaire 7, Kand. eller Stud... lieencié ou étudiant Fuldst. Eksamensskoler Anden Eksamen ' Éeoles å examen Autre examen complet Ingen Eksamen Au^cun examen I alt total Semin.-Eksamen Ufuldst., Kand. eller Stud Eksamensskoler Anden Eksamen Éeoles d examen Ingen Eksamen incomplet I alt Semin.-Eksamen Kand. eller Stud Bestyrere Anden Eksamen... 0 Principaux Ingen Eksamen Alm. Lærere med Professeurs ordin. ens lign ant I alt «) Semin.-Eksamen Højst ugentl. Kand. eller Stud Timer Anden Eksamen., heures par se- Ingen Eksamen., maine, maaimum I alt Semin.-Eksamen Mindst ugentl. Kand. eller Stud Timer Anden Eksamen heures par se- Ingen Eksamen maine au moins lait y. I denne Tabel tages Ordet Anden Eksamen i videre Betydning end i Tabel XXIX. Dans ce tableau le terme; aittre éxameh est compris dans un sens plus large qu'au tableau XXX: > Heri er medregnet Bestyrerinder, som overvejende underviser i Cnderklasserne. Y compris quatre directriees enseignant essetuiellement dans les dasses élémentaires.

184 79 II deling efter Elevtal m. m. er belyst i Tabelafdelingens Tabeller 5 og 7, hvoraf der i hosstaaende Tabeller XXXI-XXXIV er gjort Uddrag. Tabel XXXI angiver bl. a. Klassernes gennemsnitlige Størrelse, der er 7,8 Elever, nemlig 8,95 i Underklasserne, 7, i Eksamensklasserne. I Kommuneskolerne er de lidt større end i Statsskolerne og i disse atter lidt større end i Privatskolerne, nemlig (i afrundede Tal og for Eksamensklasserne) henholdsvis 0, 8 og Elever. Det er navnlig paa Landet, at de private Skoler har saa smaa Klasser ( Elever), og forholdsvis mange Privatskoler ligger netop paa Landet; i øvrigt er Klasserne ogsaa ret smaa i de mindre Provinsbyer, jfr. S. 7. Underklasser og Mellemklasser er af omtrent samme Størrelse, ca. 9 Elever, men Realklasser og Gymnasieklasser er kun paa og, idet mange Elever jo ikke fortsætter i disse, ligesom Retnings- Delingen i Gymnasiet muligvis kan føre til fuldstændig Adskillelse i særlige Klasser, selv om Elevantallet ikke helt umuliggjorde Samlæsning af de fælles Fag. Man kunde vente større Forskel mellem Realklassen og Gymnasiet, men der er jo et ret betydeligt Antal Skoler med Realklasse (ogsaa paa Landet), medens Gymnasie- Eleverne er samlet i et mere begrænset Antal Skoler; man kan derfor undertiden træffe meget lave Tal i Realklassen. I øvrigt har de fuldstændige Eksamensskoler i næsten alle de enkelte Grupper større Gennemsnitstal end de ufuldstændige, hvilket sikkert baade skyldes deres Beliggenhed i store Byer o.. og ønsket om at begynde Skolegangen i en Skole, hvor den kan føres helt til Ende. Fordelingen paa Klasser af forskellig Størrelse er belyst i Tabel ; det vil ses, at der er Klasser saa smaa som 5 Elever, nemlig i alt Klasser (hvoraf i Gymnasiet); omvendt er der 58 Klasser med over 0 Elever. Et Uddrag af denne Tabel findes i Tabel XXXII, der angiver, hvormange Procent af Klasserne der har enten højst 0 eller over 0 Elever. Det vil ses, at Statsskolerne i højest Grad har Eleverne samlet i middelstore Klasser, idet der slet ingen er over 0 Elever og kun pct. under 0; alle de sidste er i Gymnasiet, saaledes at samtlige Mellem- og *

185 II 80 Tabel XXXI. Klassernes Antal og Gennemsnitsstørrelse. 9. Nombre et moyenne d^éleves des classes. 9. aes Antal Kommunale Skoler -tf s> 5 ^ s. S g La distrl S H c s g p Statens Skoler ele mark s, s Private Skoler! ' Eksamensskoler ornhavn mdikterne o M :ele tmark Samtli Skole Underklasser.,. 7 7 Mellemklasser Realklasser Gymnasiekl I alt Underklasser Mellemklasser Realklasser I alt BS n Samtlige Skoler Underklasser Mellemklasser Realklasser S/Med Undkl ^ luden Undkl Fuldstændige Eksamensskoler Ufuld- Eksamensskoler Fuldstændige Eksamensskoler UMd- Samtlige Skoler gennemsnitl. vtal: Underklasser...,5 9, 7,,7,7 Mellemklasser..,7,7,7,5 0,79,7,0,57 Realklasser...,8,8,8 5,8,00,9,0,0 Gymnasiekl,,,7,00, 8,57,,7 I alt... 8,7 8,7 7,7 9, 7,, 8,5 8, Underklasser...,5 7,5, 7,70 7,70 Mellemklasser.., 0,,90 0,88 0,9 7,0,0,7 8,5 Realklasser... 9,7,59 8,50,89,,9 0,5,80,0 I alt...,0 9,0 0,50 9,85 0,9,8,59,5 7, Underklasser.,. 0,09 7,7, 8,95 8,95 Mellemklasser.., 0,57,90,0,7,5 7,70,0 7,98 9,5 Realklasser... 9,7, 8,50,80,8,9,9 9,70,9,95,,,7,00, 8,57,,7 ^/Med Undkl. 9,8,9,89 7,5 7,8 ^ \Uden Undkl.,0 9,0 0,50 9,7 7,7 8,,5,80,09 7,

186 8 II Tabel XXXII. Klassernes Fordeling efter Elevtal. Relative Tal. 9. Répartition des classes d'aprés le nomhre des éléves chiffres relatifs. 9. Underklasser Mellemklasser Realkl. Hele Danmark Gymnasiekl.i) Samtlige Klasser Højst 0 Elever Over 0 Elever Højst 0 Elever Over 0 Elever Højst 0 Elever Højst 0 Elever Højst 0 Elever Over 0 Elever pa. pct. pct. pct. pct. pa. pct. pct. Kommun. Skoler,, Statens, 0,8 Private,0 8,0 5,7,,7,,8,8 [ lait...,0 8,0,5, 0,, 0,7, Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Kommun. Skoler 7,5,9,5 5,,, Statens,9,0 Private,, 5,0, 8,^ 58, 8,,9 I alt...,, 9,0,9,7,9 9,,8,0 f Kommun. Skoler 7,0,5 Private 8,5 8, 59, 7,0 8,7 ' I alt... 8,5 5, 0, 75,0,9 f Kommun. Skoler,0,0, 5,,,5 Statens,, I Private,7,9 5,7,5,7 50,8 0,, [ I alt...,7,9 0,9,0 8,,9 7,8,8 ') Ingen af disse Klasser liavde over 0 Elever. Realklasser altsaa ligger i de midterste Grupper ( 0 Elever). Kommuneskolerne viser tilsyneladende endnu mere Ensartethed med pct. over 0 og pct. under 0, men ser man særskilt paa Mellemskolen, Realklassen og Gymnasiet, staar Kommuneskolerne overalt med større Spredning end Statens, og kun fordi Staten har saa mange Gymnasieklasser med lave Tal i det hele, faar den større Spredning i det samlede Tal. Størst Spredning finder man baade opefter og nedefter i de private Skoler. Paa Landet findes ingen Klasser over 0 Elever, men 7 pct. er paa højst 0 Elever; i Gymnasiet er endogsaa 75 pct. af Klasserne saa smaa ( af 8 Klasser).

187 II 8 Klassernes Fordeling efter, om Undervisningen er fælles for Drenge og Piger eller særskilt, er belyst i Tabelafdelingens Tabel, hvortil henvises. I Kebenhavn er der overvejende Særundervisning, i de større Provinsbyer er der en lille Overvægt for Fællesundervisning, jfr. S. 7, og i de mindre Provinsbyer samt paa Landet er Fællesundervisning dominerende. Det synes saaledes, at man foretrækker Sær-Undervisning, naar Elevtallet er saa stort, at man alligevel kan faa store Klasser. I Provinsbyerne er de fleste Sær-Klasser Pigeklasser, hvilket skyldes de private Pigeskoler; men paa Landet er der kun Drengeklasser og i Kobenhavn en lille Overvægt for disse. I Fællesskolerne er der naturligvis overvejende Fællesklasser, men dog enkelte andre, navnlig Drengeklasser, muligvis fordi der ingen Piger var indmeldt i den paagældende Klasse. I Sær-Skolerne findes der omvendt nogle faa Fællesklasser, ja i Pigeskolerne endog en ren Drengeklasse, idet Grupperingen af Skolerne ikke er sket rent mekanisk, men saaledes at en Skole er regnet for Pigeskole, naar dette er dens Grundpræg, selv om den ogsaa optager nogle Drenge i de laveste Klasser. Skolestuernes Rumfang er belyst i Tabel 7, dels absolut, dels pr. Elev. Gymnastiksale o.. er ikke medregnet, men kun almindelige Klasseværelser, hvor en bestemt Klasse har hjemme. Over Halvdelen af Lokalerne er mellem 75 og 5 Kubikmeter, men de øvrige er spredt til begge Sider lige fra under 50 til over 00, ja en enkelt er over 50. Det er naturligvis navnlig i Byerne, at man har store Skolestuer, idet der er flere Elever pr. Klasse, og i de relative Tal staar Landskolerne endog bedst, jfr. hosstaaende Uddrag for Eksamensklasserne (Tabel XXXUI). Noget staar dette dog i Forbindelse med, at Elevtallet paa Landet ikke blot er lille men ogsaa variabelt, idet Tilfældigheder gør sig mere gældende; naar en Klasse da er meget mindre end paaregnet, faar den et stort Rumfang pr. Elev, men samtidig har Landskolerne lidt flere Klasser med knappe Rumforhold end Byskolerne, idet kun middelgode Rumforhold er sjældnere. I Forholdet mellem København og Provinsbyerne gør en tilsvarende Forskel sig gældende, idet Stordriftens Beregnelighed«giver København et stort

188 8 II Tabel XXXIII. Antal Eksamensklasser efter Rumfang i Kubikmeter pr. Elev. Nombre de classes de sortie d^aprés le volume en métres cubes par éuve ov.lo I alt Stor- København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Kommun. Skoler Statens, 9 Private, Tilsammen Kommun. Skoler Statens Private Tilsammen Kommun. Skoler 5 Statens Private Tilsammen Kommun; Skoler Statens 9 7, 50 8 Private Tilsammen Antal normale Klasser med 7 m^ pr. Elev, men faa Klasser med meget gode eller meget daarlige Lokaler. I det hele viser de relative Tal en lignende stærk Spredning til begge Sider som de absolute. Halvdelen af Klasserne ligger mellem og 7 m^ pr. Elev, men en Sjettedel er helt oppe over 0 m^, deriblandt sikkert ikke faa langt over 0. Sondringen efter Skolens Ejer kan bedst iagttages i Provinsbyerne, hvor de meget knappe Lokaleforhold overvejende træffes i Privatskolerne, og de meget gode naivnlig i Statsskolerne. Det aarlige Antal Skoledage er belyst i Tabelafdelingens Tabel, hvortil henvises. Forskellene er ikke store; to Tredjedele af Skolerne har 0 Dage, og de øvrige afviger ikke mange Dage herfra. De laveste Dagetal træffes i Privatskolerne og i Pigeskolerne, de højeste i Kommuneskolerne og i Fællesskolerne. Efter

189 n 8 Skolens Beliggenhed træffer man de laveste Tal i København, de højeste paa Landet. Ved Klassernes Gruppering efter ugentligt Timetal har man, hvor der i Fællesklasser var Forskel mellem Drenge og Piger, lagt Drengenes Timetal til Grund for Undersøgelsen. Timer paa 0 Minutter er som Regel regnet for fulde Timer, men endnu kortere Timer er omregnet til normale. Resultatet af Opgørelsen er meddelt i Tabel 5. Den væsentligste Forskel er naturligvis mellem Underklasser og Eksamensklasser, idet Timetallet stiger med Alderen, jfr. følgende Sammendrag. Indtil 5 0 Mindst 7 T alf Timer Timer Timer Timer Timer Sklh Underklasser Mellemklasser Realklasser 8 7 Gymnasieklasser. )> 5 9 I alt Underklasserne har væsentlig færre Timer end Mellemklasserne, men disse har ejendommeligt nok snarest flere end de højere Klasser, navnlig flere ekstraordinært høje Timetal (mindst 7 T i mer); det er muligt, at der i Mellemskolerne er forholdsvis flere korte Timer (0 Minutter); men ogsaa ved en og samme Skole er der ofte færre Timer i Realklassen end i Mellemskolen, idet navnlig Fag som Skrivning, Tegning og Sløjd indskrænkes, jfr. Tabel XXXVI. Hyppigst af alle Timetal er Timer (herunder navnlig Timer daglig), idet pct. af samtlige Klasser hører til denne Gruppe, ja af Eksamensklasserne endog 80 pct. Forskellighederne efter Skolens Beliggenhed og Ejer er belyst i Tabel XXXTV, dog kun for Mellemskolen, medens man m. H. t. de andre Klasser henvises til Tabelafdelingen. I Statsskolerne ligger samtlige Mellemklasser i Gruppen Timer (en enkelt Skoles højere Tal er reduceret af Hensyn til Timernes Længde), og i Kommuneskolerne gælder dotte 9 pct. af Klasserne, medens Privatskolens Klasser er mere spredt til begge Sider. Klasser med mindre end Timer træffes overvejende i København, og navnlig i de derværende private Pigeskoler.

190 85 II Tabel XXXIV. Antal Mellemklasser efter ugentligt Timetal. 9. Nomhre de dasses moyennes d'aprés le nombre de legons far semaine I alt Kommun. Skoler Statens Private )> lait Kommun. Skoler Statens Provins-. Private byerne lait Stor- København Kommun. Skoler > 0 Landdistrik- Private 9 8 terne, I alt Hele Danmark Kommun. Skoler Statens Private lait Samtlige Skoler i Undervisningsfagene. Branches de l'enseignement. Undervisningsfagene er særdeles fyldigt belyst i Tabelafdelingens Tabeller og, idet den førstnævnte for hver enkelt Skole angiver, hvilke Fag der undervises i, forsaavidt dette ikke paa Forhaand er givet (j^. Note 5 paa Side ), medens Tabel for hvert enkelt Fag og for hvert enkelt Klassetrin i Eksamensklasserne angiver, hvor mange Skoler (delt i de sædvanlige Grupper) der giver Faget Time ugentlig, Timer ugentlig o. s. v. Først skal meddeles Eesultaterne af nogle Optællinger efter Tabel over, hvor mange Skoler der har valgt de forskellige Fag, jfr. omstaaende Tabel XXXV. For Underklasserne knytter Interessen sig navnlig til, om der undervises i Sprog, hvilket Loven af 90 ikke forudsætter. Det vil ses af Tabel XXXV, at der alligevel er

191 II 8 Tabel XXXV. Skolernes Valg af Undervisningsfag. Choix de matieres fait par les écoles. 9. Antal Privatskoler med fremmede Sprog i Underklasserne Notnbre d'écoles privées avec langues étrangéres dans les dasses Engelsk Tysk Fransk Engelsk Tysk Tysk Fransk Intet Sprog I alt Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterme 8 7 Hele Danmark [ Kommunale Skoler Statens Private Ant. Sk. m. Sløjd Antal Skoler med følgende Sprog i Realklassen ^) Nombre Nombre d'écoles avec les langues suivantes dans d'éc. avec la classe réaie travaux de menuiserie E. T. E. Fr. E. T. Fr. E. Fr. T. T. Fr. E. I alt V Tilsammen i Kommunale Skoler J Statens j Private 8 V Tilsammen Stor- København Provinsbyerne Landi Kommunale Skoler distrik J Private terne V Tilsammen Hele Danmark Antal Skoler med andre Ekstra Nombre d'écoles avec d^autres branches Landdistrikterne Regning f.pig. Geometri Skrivning Tegning Kv. Haandgern. Sang i Realklassen ^) lires dans la classe réale Latin Kv. Husgem. Bogføring stenografi Stor- København Provinsbyerne { Kommunale Skoler Statens Private Tilsammen... Kommunale Skoler Statens Private Tilsammen... Kommunale Skoler Private Tilsammen... Hele Danmark Skoler med Pigeskole-Ordning og med gml. Realskole-Ordning er ikke Tabellen, men kan optælles efter Tabel. Le nombre des écoles å organisation examen réal n'est pas compris dans cette partie du tableau, mais peut Hre établi d' medregnede i denne Del af d'écoles de fiues et å Vanden le tableau.

192 87 II 58 af de Privatskoler, som underviser i Sprog i Underklasserne, deraf endog i to Sprog; der er 9 Skoler som underviser i Engelsk, 8 i Tysk og i Fransk. Det er overvejende i København, at Sprogundervisning er optaget i Underklasserne. For Mellemskolen er Spørgsmaalet, om der er Adgang til Undervisning i Fransk og Latin belyst foran Side ; og Gymnasiets Retninger hvormed Fagene er afgjort er omtalt Side 5. I Realklassen er der en betydelig Valgfrihed, jfr. Tabel. Der skal altid undervises i to Sprog, og det fremgaar af hosstaaende Tabél XXXV, at af de 9 Skoler med Realklasse efter den nye Ordning er der 8, som nøjes hermed, medens 5 tager alle tre Hovedsprog. begge Fald lægges der mest Vægt paa Engelsk, idet alle de 8 Skoler med to Sprog har Engelsk, medens 5 af de 5 Skoler med tre Sprog har Engelsk mellem de to bundne Sprog og kun Skoler har det som valgfrit Fag. Af de to andre Sprog har Tysk afgjort størst Betydning i Skoler med to Sprog, medens Fransk har en lille Overvægt i dem med tre. Det er navnlig Skolerne paa Landet, der nøjes med to Sprog, men ejendommeligt nok tillige dem, der lægger forholdsvis mest Vægt paa Fransk. Af de øvrige Fag, som ikke er obligatoriske i Realklassen, er Sang og Geometri de hyppigste, idet henholdsvis 8 og 8 af de 9 Skoler har optaget dem. Derefter kommer Haandarbejde med Skoler, medens intet af de andre Fag naar op til 0 Skoler. Sløjd er Undervisningsfag i Skoler, snart i Underklasserne, snart i Eksamensklasserne, men oftest begge Steder. Som et mere overskueligt Udtryk for de mange Detailler i Tabel har man udregnet omstaaende Tabeller XXXVI og XXXVII over Fagenes gennemsnitlige Timetal. Det vil ses, at i Mellemskolen er Regning med Matematik det Fag, der har flest Timer, og derefter Dansk, Gymnastik, Engelsk og Tysk. I visse Fag er der omtrent samme Timetal i alle Mellemklasser og i alle Landets Inddelinger, saaledes Naturhistorie, Geografi og Gymnastik. Stærk Stigning findes ved Regning og Matematik,

193 II 88 Tabel XXXVI. Fagenes gennemsnitlige ugentlige Moyenne de legons des branches par ste Mellemklasse den Mellemklasse Eeligion catéchisme Dansk danois Engelsk anglais Tysk allemand Fransk franpais Latin latin Historie Mstoire Regning og Matematik calcul et mathématiques Naturlære physique Naturhistorie Mstoire naturelle Geografi géographie,98,97,8,5,5,05,80,98,00,0,98,,98 0,0,7,,,99,0,05,8,5,5 0,07,,9,5,05,0,0,99,,0 0,05,,,7,7,00,0,90,08,8,55,05 5,8,0,95,95,9,0,5,0 0,09,0 5,5,95,0,0,0,05,0, 0,07,,7,0,00,0 I alt Kundskabsfag Total des sciences exades,7 5,8 5,5 5,,5,7 7,5 Skrivning camigraphie Tegning dessin Sløjd travaux de meuniserie Sang chant Gynmastik gymnastique Bogføring tenue de livres Stenografi sténograpue,8,78 0,,70,5,79,7 0,7,7,5,8,9 0,,8,5,8,8 0,,7,5,0,5 0,,50,5,8,59 0,7,7,57,, 0,58,7,5 I alt Færdighedsfag total des Iranches d'agrément 9,7 9,7 9,88 9,9 8,0 8,7 Samlet Timetal total des legons..,9,75 5,,,8 5,9,0 Endvidere^) D'ailleurs Kvindelig Haandgerning travaux de main féminins Kvindelig Husgerning travaux de ménage,7,5,7,0,0,8, ) Skoler med Pigeskole-Ordning og med gml. Bealskole-Ordning er udeladte. Klasser med O Timer i veddog Note. Les éeoles å organisation d'écdes de fimes et d anden examen réal toiu sord omises. Les dasses å O fmyens infériurs dl; voir pourtant la note. «) Kun Fælleskoler og Pigeskoler. Disse Timetal kan kun Skolefag har lidt lavere Timetal end Drengene. Sevlement les éeoles mixles et les éeoles de filles. Ces nombres ont un nombre de lefons inférieur d celui des garqons dans une ou plusieurs branehes.

194 89 n Timetal. Mellem- og Realklasserne. 9^). semaine. Classes moyennes et réales. die Mellemklasse de Mellemklasse Realklassen stor -København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark cs 5 M æ Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Danmark,8,8,8,85,05,07,05,0 0,9 0,5 0, 0,,0,0,,0,,7,8,9,,0,8,0,5,,,,70,,9,,8,95,9,9,8,5,77,5,8,58,7,57,8,7,,57 0, 0,09 0,0,00 0,75 0,7 0,7,5,0,9,9 0,0 0,0 0,0,0 0,9 0,8 0, 0, 0,,58,8,8,77,5,,0,9,5,0,,,95,,,09,0,87,7,78 5,5 5,,5 5,59,0,0,05,0,05,0,05,05,,00,08,05,95,0,0,0,00,0,0,0,00,0,0,0,9,98,05,98,00,99,0,00,00,0,0,0 7,08 7,7 8,8 7,7 8,9 9, 9,0 9, 9, 0, 0,57 0,07,00,0 0,88 0,99 0,50 0,8 0,8 0,75 0, 0,05 0,08 0,07,0,0 0,98, 0,95 0,95 0,85 0,9 0,0 0, 0,08 0,7 0, 0,8 0,0 0,0 0,5 0, 0,9 0,8 0,9 0, 0,5 0,7,07,,,8 0,5 0,89 0, 0,75 0,5 0,7 0, 0,,50,.5,7,58,8,9,7,,8,7,7,75 0, 0, 0,0 0, 0,0 0,0 0,05 7,9 7,5 7, 7,8 5,,95,9,5,87 5,09,57,9,7 5, 5,7 5,,9,5 5,79 5,8,09 5, 5,,0,8,99,,0 0,9,7,,7 0,0 0,50 0,89, 0,9 0, 0,0 0,0, 0, 0,0 0,09 0,^05 kommende Fag er medregnede, saaledes at der i flere Tilfælde udkommer Gennemsnitstal mindre end, jfr. fepom dans les branches en question sont cmnprises, de sorte que, dans plusieurs cos, U se produu des cmfferes delvis lægges til ovenstaaende Hovedsnm, da Pigerne i Fællesskoler ofte i et eller flere af de almindelige de Ufons ne peuvent Ure ajmités qu'en parti«au total ci-dessus, comme souvent, dans les écoles mixtes les filles

195 II 90 hvor ste Mellemklasse gennemsnitlig har,7, men de Mellemklasse,78. Da det samlede Timetal ikke stiger tilsvarende, men kun fra, til 5,8, maa der finde Indskrænkning Sted ved andre Fag, hvilket da ogsaa ses ved Religion, Skrivning, Tegning, Sløjd og Sang. For Sprogene er Forholdene ret uregelmæssige. Engelsk begynder højest med, i ste Mellemklasse, medens Tysk kun har,0, idet Halvdelen af Skolerne overhovedet ikke har Tysk i ste Mellemklasse. Men i den Mellemklasse er alle Skoler kommet med, saaledes at Gennemsnittet bliver,0 mod, for Engelsk, og Tysk beholder senere en lille Overvægt. København er afvigende i ste Mellemklasse, idet Tysk allerede staar højt, medens Engelsk til Gengæld holdes nede paa,8 Timer; det vil erindres, at netop de københavnske Skoler ofte havde Sprog i Underklasserne. Fransk er af forsvindende Betydning i ste dje Mellemklasse og naar i de Mellemklasse kun til 0,7 Timer. I Realklassen stiger Fransk til,9 Timer, medens Timetallet indskrænkes for Religion, Matematik, Skrivning, Tegning og Sløjd. I Gymnasiet er Timetallene overordentlig stabile baade fra Klasse til Klasse og fra Sted til Sted, jfr. Tabel XXX VII. Navnlig gælder dette den ny-sproglige Retning, hvor de væsentligste Forandringer fra ste til dje Gymnasieklasse er, at Historie stiger fra, til,9 Timer, medens Latin synker fra,8 til,8. Ogsaa for den klassisk-sproglige Retning synker Latin ca. Time, medens Fransk og Fællesfaget Historie stiger. Baade her og i den matematisk-naturvidenskabelige Retning er Tallene ret uregelmæssige for Engelsk og Tysk, der jo var Hovedsprog i Mellemskolen, medens Fransk staar med høje og forholdsvis ensartede Tal. Endelig maa mærkes, at Naturhistorie og Geografi i den matematiske Retning aftager fra,0 til,. Angaaende de specificerede Oplysninger i Tabel skal endnu bemærkes, at man for Hovedsprogene og Matematik ikke blot har givet Time-Fordelingen for hver af Mellemklasserne, men ogsaa for disses Sum i hver enkelt Skole, d. v. s. det Antal ugentlige Timer, den enkelte Elev i alt vil faa ved at passere aue Klasser;

196 9 II Tabel XXXVII. Fagenes gennemsnitlige ugentlige Timetal. Gymnasiet. Nombre moyen des hgons far semaine. Lycée ste Gymnasieklasse,ndkte; den Gymnasieklasse die Gymnasieklasse a >, a a æ ta > 5 c. a ( di Fællesfag for alle c, S 9 g a a s di di * > S æ S å il cs «r* s! ~i tre Retninger w ^ w ph Branches communes å o M.S 'Si w T fl toutes les seetions Religion catéchisme...,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00 Dansk danois,00,05,00,0,,05,,09,0,0,7,09 Historie Mstoire,0,0,5,,7,05,,,00,00,7,9 Gymnastik gymnastique,7,8,,8,7,8,00,8,7,8,7,8 Sløjd trav. de menuiserie 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Sang chant,00,,,0,00 ^,5,,00,,50, Tilsammen...,89,7,50,7,.7,50,,89,7,5, Klassisk-sproglig Retning Section Ianmes classiques et modem.,00,,00 ^7,50,8,00,7,00,,00,7 Tysk allemand,00 0,7 0,7,00 0, 0,55,00,7,00 Fransk frangais,75, 5,00,,00,50 5,00,,00, 5,00,7,00,50,00,7,00,00 5,00 5,9,00,00,00,00 Oldtidskundskab antiquités,00,,00,8 5,00 5,00,00 5,09 5,5 5,7,00,7 du Nord 0,7 0,09 0,75 0,8,00 0,9 Matematik mathémat..,00,7,00,09,00,00,00,00,00,00,00,00 Naturlære, Naturhistorie og Geografi Physique, Mstoire natur-,00,,7,00,7,00,00,00,09,00,7,00,8 Tiisammen...,75,7 5,00,5,5,9,00,,5,7,00,99 Ny-sproglig Retning Langues modernes Engelsk,5,8,88,77,7,89,00,8,7,89,8,8 Tysk,0,,8,8,8,,5,,,,7,9 Fransk,,00,00,77, ,8,59,95,8,79 Latin,9,,8,8,,,00,8,59,,7,8 Oldtidskundskab 0,88,00,00 0,95,0 0,95,,0,00,00,00,00 Matematik,0,,,,00,05,00,0,00,00,00,00 Naturlære, Naturhistorie og Geografi,0,.5,,,,,,0,,7,0 Tilsammen total...,,5,0,7,9,,50,,,,7,0 Matematisk-nat urvidenskabelig Retning Sciences naturelles et maihématiques Engelsk,,7.8,59,87,7,00,80,00,7,00,75 Tysk 0,,00 0, 0 5 0, 0,5 0,9 0,7 0,7 0,8 Fransk,50,80,00,70,7,9,00,8,7,00,00,88 Oldtidskundskab 0,88,07 0,8 0,95,0,00,00,0,00,07,00,0 Matematik.00,00,7.0 5,9 5,9,0 5,97 5,9 5,9,00,9 Naturlære,00,07,,08,07,07,0,09 5,9,07,0,0 Naturhist. og Geografi.,00,07,00,0,9,98,00,9',00,07,0, Tiisammen total...,5,8,9,0,7,0,0,98 0,70,8 0,80, Samiet^) iklassisk-spr. R,C,9 8,50 5,9 5,, 7,50,0 5,,89 8,5,5 'fimetai <!Ny-sprogl, R..,0,5,5 5,5 5,05,,00 5,70 5,,5,8 5,7 toj.(fos Uc. (^Mat. -natur. R.,,0,99 5,0,8 5,78 5,90,,59,00 5, 5,50 ^) Ved denne Sammenlægning er man gaaet ud fra, at Opgørelsen for Fælleslagene vilde give samme Resultat, selv om der blev sondret efter Retninger. Dette er miiligvis ikke helt korrekt, da Retningerne er forskelligt repræsen- terede ved de forskellige Skoler.

197 II 9 skulde en Skole mangle en enkelt Klasse, har man tillagt det for vedkommende Klasse sædvanlige Timetal. Hensigten med denne Sammenlægning har været at undersøge, om høje Timetal i en Del af Mellemskolen opvejedes ved lave i en anden, saa at Summen blev udjævnet; men dette har ikke vist sig at være Tilfældet, idet der f. Eks. i Engelsk er Summer lige fra 8 til 9 Timer, i Tysk fra 7 til 9 og i Regning og Matematik fra til 9. De laveste Summer i Engelsk findes i København og staar i Forbindelse med, at mange derværende Skoler har Engelsk i Underklasserne. I øvrigt vil en Del af de store Forskelle maaske kunne forklares ved, at paa Grund af Elevernes stigende Modenhed fra Klasse til Klasse, vil den Skole, der lader et Fag faa sit Tyngdepunkt i de højere Klasser, kunne nøjes med et lavere samlet Timetal end den, der tager det tidligt. 7. Eksaminerne., Examens. De bestaaede Eksaminers Antal og de opnaaede Karakterer er for 9 belyst i Tabelafdelingens Tabel 8, hvoraf følgende Oversigt er et Uddrag. Stor- Provins Land Eksamens- Til- København byerne distrikterne kommissionen sammen Mænd Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forber.-Eks Kvinder S tudenter-eksamen Real-Eksamen Alm. Forber.-Eks, Pigeskole - Eksamen Det vil ses, at Studenter-Eksamen tages af over Gange saa mange Mænd som Kvinder, medens Forholdet er betydelig mere lige for Real-Eksamen og de dermed ligestillede Eksaminer, idet Summen af disses Antal for Mændene er 9, for Kvinderne. Provinsbyerne staar gennemgaaende med de højeste Tal, men da Tilgangen fra Landet betyder mest for dem, er det for

198 9 II Studenter-Eksamen sikkert alligevel København, der staar forholdsvis højest. For Real-Eksamen m. m. er Forskellen derimod saa stor, at det synes mest sandsynligt, at man i København lægger noget mindre Vægt paa at opnaa denne Eksamen end i Provinsen, jfr. ogsaa foran Side om Elevernes Hjemsteder; men da man ikke her kender det egentlige Hjemsted, ja for Privatisternes Vedkommende ikke en Gang, hvor de er undervist, kan der intet sikkert vides. Studenternes Fordeling efter Retning ses af følgende Oversigt for 9, jfr. ogsaa i det følgende Tabel XLIII. Klassisk-sproglig Ny-sproglig Matematisk-naturvidenskabelig. Mænd 58 Kvinder 9 Tilsammen 8 Tilsammen Det vil ses, at den ny-sproglige Retning er den mest benyttede, navnlig for Kvinderne. For Mændene er Tallet for den matematisk-naturvidenskabelige Retning dog næsten lige saa stort, men Antallet af klassisk-sproglige Studenter er langt mindre, og for Kvinderne er det ganske minimalt. Gymnasieelevernes Fordeling efter Retning er belyst i Noten Side 8. Den egentlige Real-Eksamen har i Løbet af faa Aar arbejdet sig frem til at betyde langt mere end de sideordnede Eksaminer, jfr. følgende Oversigt Keal- Eksamen Mænd Alm. Forberedelses- Eksamen Real- Eksamen Kvinder Alm. Forberedelses- Eksamen 7 00 Pigeskole- Eksamen 09 Real-Eksamen toges første Gang i 908; Antallet var da lidt mindre end for den gamle Præliminær-Eksamen, men er siden bleven langt større. Endnu er der dog ikke faa, særlig Mænd, der tager den gamle Eksamen, hvilket navnlig skyldes Privatisterne; statistiske Meddelelser.. Eække. XLIII

199 9 disse tager næsten alle Præliminær-Eksamen, og kommer derved til at udgøre Halvdelen af alle dem, der overhovedet tager denne Eksamen. Absolut set er Antallet af Eksaminer efter den gamle Ordning kun svagt faldende, men relativt set stærkere, da Antallet af nye Eksaminer er stærkt stigende. De fleste, der tager den gamle Eksamen, har kun to Sprog, jfr. Tabelafdelingen. Paa Grund af de uensartede Karakter-Beregninger skal man angaaende Eksamens-Resultaterne i det væsentlige henvise til Tabelafdelingen og her kun meddele hosstaaende Tabel XXXVIII for Studenter-Eksamen og de Real-Eksaminer, hvor den nye Skala Tabel XXXVIII. Gennemsnitskaraktererne ved Studenter-Eksamen og Real-Eksamen (nye Karakter-Skala). 9. Notes des lycées au haccalauréat et å Vexamen d'école reale (nouvdle échelle de notes). 5,50- Studenter- Eksamen -,99 Kommunale Skoler Statens Mænd Private Kommissionen S ^ -,99-5,9-5,99,50-,50-,00-8 (S lait Kommunale Skoler.. 7 Statens 8 9 Kvin Private der Kommissionen 7 8 I alt HH Mænd Fuldst. høj. Almensk Ufuldst. høj. Almensk Kommissionen 5 Real- I alt Eksamen ' Fuldst. høj. Almensk. 9 8 Kvin Ufuldst. høj. Almensk der Kommissionen lait

200 95 II (indtil ) er benyttet. Det vil ses, at Kvinderne opnaar højere Gennemsnits-Karakter end Mændene. Ved Studenter-Eksamen har kun pct. under,00 mod pct. af Mændene, og omvendt har pct over 5,9 mod 0 pct. af Mændene. Ved Real- Eksamen ses der tilsvarende Forskelle. Men det kan selvfølgelig ikke ses, om Kvindernes gunstigere Resultater skyldes større Flid og Eksamens-Begavelse, eller om deres ringere Antal betyder et snævrere Udvalg. For Studenter-Eksamen sondrer Tabellen mellem Statens og de private Skoler; de førstnævnte har de bedste Resultater, hvilket baade kan tænkes sat i Forbindelse med Elevernes Herkomst (flere akademisk uddannede Forældre, jfr. Side 50), eller med strengere Sigtelse ved Optagelsen, eller med Lærerkræfternes Uddannelse (Side 7) eller med Beliggenheden (overvejende Provinsbyerne). For Real-Eksamen har man ment det af større Interesse at sondre mellem fuldstændige og ufuldstændige Skoler (men Delingen efter Skolens Ejer eller Beliggenhed kan iagttages i Tabelafdelingen, der viser knap saa gunstige Resultater for Statsskolerne). Det vil ses, at de ufuldstændige Eksamensskoler ejendommeligt nok har væsentlig højere Karakterer end de fuldstændige; da de sidste har de bedst uddannede Lærere i alt Fald fagligt set, jfr. Side 78 hidrører dette maaske fra, at de flinkeste Elever ved de fuldstændige Skoler fortsætter i Gymnasiet. Det vilde derfor være af Interesse at undersøge den tilsvarende Forskel ved Mellemskole-Eksamen, men denne vil først fra 9 blive inddraget under Statistikken. Man gaar dernæst over til at betragte Antallet af bestaaede Eksaminer i den foregaaende Aarrække, jfr. omstaaende Tabel XXXIK og følgende Oversigt. (Se S. 98 øverst). Det vil ses, at der i Begyndelsen af 80'erne indtraadte en stærk Stigning i Studenternes AntaL Fra henimod 00 i de foregaaende ca. 50 Aar steg det til næsten 00, men holdt sig saa paa dette Niveau indtil 905. Derefter er der atter indtraadt en brat Stigning, saaledes at det samlede Antal i 9 var 799 (og i 9 8). Stigningen var stærkest i 90, hvor der første Gang afholdtes Studenter-Eksamen efter den ny Skole-Ordning; *

201 Il 9 Tabel XXXIX. Antallet Nomhre d^examens Studenter-Eksamen Baccalauréai Mænd Kvinder Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterne il w a M Hele Dann Sprogl.-hist. Langues, historie Nemlig toial Mat -naturv. Mathématitpjies, seiences naturellet Deraf Privatister dont privés Sprogl.-hist, Mat.-naturv. I alt Stor-København Provinsbyerne Landdistrikterne Eksamens- Komm. Hele Danmark Nemlig Sprogl-hist. Mat.-naturv , ^ = ' ^ * ) ^ > 9 ) Herunder tillige Tillægseksaminer. =) Heraf 79 klassisk-sproglige efter ældre Ordning, de øvrige ny-sproglige.

202 97 II af bestaaede Eksaminer. passés avec succes. Alm. Forberedelses-Eksamen, Real-Eksamen og Pigeskole-Eksamen Examen réal (nouveau et anden) et exarnen d^ écoles defilles Deraf Privatister Mænd 7 a c bfi ja CQ PI V o p Kvinder CQ!=l O o a lo ) Heraf kl.-spr. Heraf 58 kl.-spr. Heraf k).-spr. «) Heraf kl.-spr. ') Heraf kl.-spr.