Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, 1927.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, 1927."

Transkript

1 Uddrag af bogen: Det Nørrejydske Redningsvæsen Dets tilblivelse, organisation og historie. Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, Der foreligger tilsyneladende ikke en samlet oversigt over det danske redningsvæsen, og da der heller ikke ved Redningsvæsenets 50 års jubilæum i 1902 heller ikke lykkedes at få fremstillet en beretning, har C. P. Eisenreich i 1927, i forbindelse med redningsvæsenets 75 års jubilæum, forsøgt at få fremstillet en sådan beretning. For at forstå baggrunden for denne beretning er det efter min opfattelse værd at notere forordet fra bogen: I Hvorvel der saagodtsom lige siden det Nørrejydske Redningsvæsens Oprettelse hvert Aar ved paagældende Ministeriums Foranstaltning er bleven udgivet en Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed i det da sidst forløbne Aar, og uagtet der ofte i forskellige Tidsskrifter og Ugeblade har været indeholdt Fremstilling af Redningsvæsenets Tilblivelse og Historie, giver disse Beretninger og Fremstillinger dog ikke noget egentlig Billede af hele Institutionens Udvikling. Der er nu forløbet 75 aar, siden Redningsvæsenet blev organiseret som Statsinstitution, og da det ved dets 50 Aars Jubilæum i 1902 ikke lykkedes at faa fremstillet en Beretning om dets historie til den tid, har jeg nu forsøgt at udarbejde en saadan. De kilder, der staar til min Raadighed, omfatter imidlertid kun den del af Redningsvæsenet, som gaar under Navn af Det nørrejydske Redningsvæsen, og derfor indeholder nærværende Beretning ogsaa kun dettes historie. Jeg har benyttet mig af de i Redningsvæsenets Arkiv værende Beretninger, af de i Ministeriet udgivne Aarsberetninger samt af Notitser, fremsatte af afdøde Redningsbestyrer, Konsul A. Andersen, men i øvrigt har jeg søgt at give fremstillingen af Redningsvæsenets Historie en saa populær form som muligt og at ordnet Stoffet saaledes, at Beretningen ogsaa vil kunne benyttes som Haandbog. Det er imidlertid saaledes, at man ikke kan skildre Redningsvæsenets Virksomhed i den forløbne aarrække uden at blive greben af en dybfølt trang til at sende en Tak ikke alene til de Mænd, der havde Tanke for Stiftelsen og Udviklingen af Institutionen, saaledes at denne er naaet op til den Højde, som den nu er, men ogsaa en særlig til de Kystboere, som ved Hundreder af Lejligheder under særdeles farefulde Omstændigheder har vovet eget Liv for at redde andre Medmenneskers. Og naar Beretningen navnlig ved de forskellige Stationers Historie muligt er bleven noget langtrukken og ensartet, da maa det tjene til min Undskyldning, at Pietetsfølelse overfor de brave Mænd, der her er optraardt, har bevirket, at jeg ikke har kunnet undlade at tage saa meget som muligt med. Men hertil kommer, at ihvorvel der uundgaaeligt vil forekomme nogen Ensartethed i Beretningerne om mange af de forskellige Redningsforetagender, saa er der ved Fremstillingen af disse, dog saa mange Forhold, der griber ind, og som hver for sig viser de Vanskeligheder og Forhindringer, der kan indtræffe, at det har været nødvendigt at medtage alt dette, for at give et fuldtro Billede af de paagældende virksomheder. Skagen i Januar C. P. EISENREICH Fuldmægtig ved Redningsvæsenet. 1

2 I bogen berettes ganske præcist om antallet af strandinger, reddede personer, omkomne personer, samt om opgørelse over reddede med redningsbåde og med raketapparater, hvor de strandede både var hjemmehørende m.m. Tilsvarende foreligger oplysninger om de enkelte redningsstationers virke. Her oplyses bl.a. 2 - at redningsstationen i Thyborøn er oprettet i 1852, og at 191 personer er reddet via redningsbåd og 298 personer via raketapparat. - at redningsstationen i Flyvholm er oprettet i 1852 som en af de allerførste, at 293 personer er reddet via redningsbåd og 429 reddet via raketapparat. - at redningsstationen i Liløre er oprettet i 1887, at 87 personer er reddet via redningsbåd og 51 er reddet via raketapparat. Over de 75 år er redningsbådene kæntret flere gange. Således bl.a. også ved Flyvholm, hvor redningsbåden kæntrede den 27. dec. 1862, og hvor 1 besætningsmedlem og 2 skibbrudne omkom. Tilsvarende ved en øvelse den 26. marts 1885, hvor der heldigvis ikke omkom nogen. Endvidere berettes om konstruktionen af redningsbåde, hvor og hvornår disse blev placeret på de enkelte redningsstationer. Tilsvarende oplyses om raketapparaters konstruktion m.m. Som et kuriosum kan nævnes, at der også er redegjort for oprettelse af telefonforbindelser mellem redningsstationer. Således anføres bl.a.: Medens det varede adskillige Aar, inden der blev skredet til at indføre Vagttjeneste på Kysten, gik der kun et Par Aar, før Telefonanlæggene på Kysten tog sin Begyndelse. De første Anlæg fandt Sted i Finansaaret , da der anlagdes Ledninger mellem Stationerne Flyvholm og Thyborøn, nærmest for i Strandingstilfælde at kunne tilkalde Heste til sidstnævnte sted, hvor der ingen Heste findes, samt fra Stationen Kandestederne til Ranrød, hvorfra der ligeledes skal rekvireres Heste i paakommende tilfælde, men hvor ogsaa størstedelen af Mandskabet har Bopæl. I en større del af bogen fortælles om de enkelte stationers historie, hvornår og hvilke redaktioner der er gennemført med antal reddede, om enkeltpersoner knyttet til stationerne og om enkelte strandinger og de følgende barske redningsaktioner. Her gengives 3 spændende beretninger om strandinger og redningsaktioner med udgangspunkt i redningsstation Flyvholm. Den 25. November 1865 Strandingen af Barkskibet Amazone af Stralsund. Den 25. November 1865 hen paa Aftenen strandede ¾ Mil Nord for Stationen Flyvholm Barkskibet Amazone af Stralsund. Det blæste en Storm ad SO, med voldsom oprørt Sø. Saasnart Strandingen var bemærket, førtes Raketapparaterne baade fra Stationn Flyvholm og fra Stationen Thyborøn til Strandingsstedet, ligesom Redningsbaaden fra førstnævnte Station ogsaa bragtes til Stede. Raketapparaterne fra Thyborøn kom først, og det blev straks forsøgt at opnaa Forbindelse med Skibet, som stod paa Yderkanten af 2. Revle, ca. 100 Favne fra Land, med Boven ret ind efter. Der affyredes tre Raketter,

3 men det var med det herskende Mørke aldeles umuligt at se, om de lagde Linerne over Skibet, og lige ugørligt var det i det herskende Mørke at forsøge paa at gaa ud med Redningsbaaden. Ved Totiden om Natten besluttedes det igen at affyre en Raket, og dette skete af Stationen Flyvholms mandskab. Med denne Raket tilvejebragtes der Forbindelse, og ved Raab samt ved at blinke med Lanterne, søgtes det at gøre det strandede Mandskab begribeligt, at det skulde hale Raketlinien ud. Efter nogen Tids Forløb begyndte det strandede Mandskab Udhalingen, men paa Grund af den stærke Strøm langs Land og tilsyneladende Ulyst eller Udygtighed til at hale paa Linen, gik det meget langsomt og afbrødes undertiden med meget lange Mellemrum. Omtrent Kl. 4 ophørte de skibbrudne ganske med at hale paa Linen og forlod, saavidt det kunde skønnes, Dækket. Fra Redningsmandskabets Side lod der sig saaledes intet videre foretage, før det blev Dag. Saa snart det blev saa lyst, at man kunde se Skibet, og hvad der foregik, kom de skibbrudne atter til Syne, og det viste sig nu, at Stjerteblokken med Udhalingslinen var fast om Bord. Fra Land paabegyndtes ufortøvet Indhalingen for at faa Tampen af Udhalingslinen saaledes, at den tykke Trosse kunde fastgøres. Næppe var den tykke Trosse halet 20 Favne fra Strandbredden, før Forbindelsen blev afbrudt, idet Stjerteblokken ikke havde været ordentlig fastgjort om Bord, og den gik løs. Udhalingslinen blev ufortøvet indhalet, og forsøg blev gjort med at tilvejebringe en ny Forbindelse. Der affyredes 2 Raketter, men ingen af dem lagde Linen over Skibet. Det var nu tydeligt, at dette snart vilde blive sønderslået, da større Vragdelebegyndte at drive ind, og Masterne slingredetil hver sin Side, og det med Jernbaneskinner tungt lastede Skib havde ikke megen Modstandskraft. Man forsøgte nu med en dobbelt Raket, og denne gik saa heldig,at de skibbrudne fik tag i Linen, og der blev da atter givet Signal til Besætningen, der nu havde forlagt Agterskibet og opholdt sig paa Bakken, om at hale Stjerteblokkenud paany. Paa en Gang og uden nogen forugaaet Tilkendegivelsestyretede hele Besætningen, 10 Mand sig i Havet, fastbundne til den udkastede Raketline. Saa hurtigt ske kunde, men dog under Iagttagelse af den tilbørlige Forsigtighed for ikke at sprænge linen, haledes de skibbrudne til Land. Da den første af de paagældende, et ungt Menneske på 17 Aar var kommen saa nær, at det blev muligt at Udfri ham, som havde Trykket af den øvrige Besætning hvilende paa sig, var han mørkeblå i Ansigtet, og Fraaden stod omkring Munden. Den øvrige Indhaling blev tilendebragt mmed det Resultat, at linen efter den femte i Rækken viste et kort Brud, som under de givne Omstændigheder skønnedes at være fremkaldt ved Kapning med en Kniv. Paa anden måde kan denne uopklaede Tildragelse ikke Forstaas, fordi en ved Vægten paa Raketlinen fremkaldt Bristning paa den givne Afstand af 300 Alen vilde være sket mellem Land og den første Mand, hvor den største Spænding faldt, men kunde derimod ikke fremkomme, hvor Brudstedet fandtes, da Afstanden, Mand og Mand imellem, kun var en Alen. Men dertil kom, at Raketlinen var fastgjort med Vevlingestik om hver af de paagældende. Kaptajnen, Styrmanden og 3 Matroser forulykkede, og deres Lig drev senere i Land paa Agger Strand, fastbundne til hinanden paa den anførte Maade. To Timer efter at de 5 Mand var komne til Land, søndersloges Skibet aldeles. Som Grund til den fortvivlede Beslutning at springe over Bord fortøjede til Raketlinen, anførte de reddede, at de var ukendte med, hvorledes Redningen skulde foregaa, samt at Kaptajnen havde anordnet, at de skulde springe over Bord, fastbundne til Raketlinen. Blandt det i Land drevne Vraggods fandtes en Pult, i hvilken bl.a. var 2 Eksemplarer udfærdigede i det tyske Sprog, af den af det danske Indenrigsministerium udsendte Anvisning for Søfarende til Redningsapparternes Anvendelse. Denne Omstændighed er saare betegnende, sammenholdt med Besætningens udviste Mangel paa Kendskab til Sagen, og synes at vidne om, at Anvisningen var bleven upaaagtet om Bord. Den 25. september Alexander Newsky. Den 25. september 1868 blev Beboerne paa Harboøre vækkede tidlig om Morgenen ved at høre Nødskud fra Havet, og da de kom til Stranden, saa de ud for Knopper et meget stort Skib i en afstand af 600 Alen fra Land. Det var den russiske Fregat Alexander Newsky, som kom fra Plymuth og var bestemt hjemefter. Skibet havde en Besætning af 730 Mand, og den russiske Storfyrst Alexis gjorde Tjeneste om Bord som Officer. Det 3

4 blæste en stiv Kuling af NNV, og Søen var meget høj. Raketapparaterne førtes så hurtigt som muligt til Strandingsstedet, der var ¾ Mil Nord for Stationen Flyvholm. Ved Daggry havde Fregattens Redningbaad sat fra Borde med 17 Mand, og den kom ogsaa lykkelig til Land, men havde mistet alle sine Aarer, saa den ikke kunne gaa ud igen. Paa Grund af den store Afstand fra Land, blev der benyttet dobbelte Raketter, men først ved det tredje Raketkast blev der opnaaet Forbindelse, idet en af Besætningen sprang over Bord med en Line om Livet og fik opfisket Raketlinen, som flød i Skibets Nærhed. Men Redningsbaaden fra Flyvholm ankom nu paa Stranden, og saa hurtigt som muligt som Omstændighederne tillod det, samt efter megen Anstrengelse fra Redningsmandskabetog Kystboernes side, lykkedes det at faa den flot og roet ud til Fregatten, fra hvilken den blandt andre medbragte nogle syge og saarede samt en Officer, som heldigt bragtes i Land. Redningsbaaden blev igen bemandet og bragt ud i Havstokken, hvorfra den imidlertid ikke kunne bringes videre, eftersom den efter alt at dømme, var saa meget beskadiget, at dens <selvlænsningsevne var gaaet tabt. Redningsbaaden blev nu landsat, adskilt og renset for en stor Mængde Sand, som aldeles havde fyldt den mellem Luftkasserne. Det viste sig tillige, at alt Bundtømmeret i Baaden var brækket, og at de mellem Luftkasserne indtrængte Sten havde frembragt Huller i Kasserne, som i Stedet for Luft indeholdt en stor Mængde Vand. Saa godt som muligt blev de forefundne Huller proppede, Baaden samlet og igen bemandet, men ankommen i Havstokken kunde den slet ikke lænse sig for den indstrømmende Vandmasse, med vedblev at følge Bunden og måtte af den Grund landsættes. Man forsøgte saa med Raketapparatet, hvormed der som bemærket var opnaaet forbindelse, men denne var bleven uklar og indviklet i Rigningen, der var kappet og laa ved Siden af Skibet. Efter megen Besvær lykkedes det at klare det hele, men da Redningsstolen skulde hales ind, var der gaaet 2 Mand i denne, og ved Indhalingen sprængtes linen, saa de to Mand hang på Trossen mellem Skibet og Land. De maatte saa hales tilbage til Skibet. Til alt Held begyndte Vejret nu at bedage, og Søen lagde sig betydelig. En Kystens Fiskerbaade gik ud og føte heldig nogle af Besætningen i Land. Flere Fiskerbaade, ogsaa fra Thyborøn, kom til, og desuden var ogsaa Fregattens egen Redningsbaad bleven forsynet med friske Aarer, saa den kunde deltage i Virksomheden. Det blev ogsaa paany forsøgt med Flyvholms Redningsbaad, men det viste sig atter, at den var bleven saa beskadiget under det første Forsøg, at den var aldeles ubrugelig. Der var Kappestrid mellem Baadene, men alt gik nu heldigt, især da Vejret efterhaanden helt var stinet af, og ved Solens Nedgang var Redningen af den sore Besætning tilendebragt. Da Skibets Redningsbaad første Gang om Morgenen var kommen i Land og ikke kunde gaa ud igen, da den havde mistet Aarerne, var der fra Fregatten udsat en mindre Baad med 7 Mand, men ankommen paa Revlen ramtes Baaden af en Braadsø, som kæntrede den, hvorved 4 Mand omkom. Den ene af de omkomne var en Officer, som kort før din Død havde givet Bevis for sin Uforfærdethed. Under Affyringen af Nøskuddene kastede et Skud en Mand over bord, hvorved han mistede en Arm og fik den anden kvæstet, men uagtet den tilskadekomne Mand faldt ud mofd Havet, hvor Braadsøen væltede mod Skibet, sprang den pågældende Officer straks over Bord og reddede den ulykkelige. Den russiske Storfyrste lod straks efter Redningen udbetale store Pengebelønninger til de, som havde deltaget i Redningen, og senere udbetalte den russiske Regering ogsaa en Belønning paa 3500 Rubler, ligesom der blev uddelt en hel Række Dekorationer og Medaljer til de Mænd, der særlig havde gjort sig fortjent. Den 19. januar

5 Den 19. jan om Eftermiddagen Kl. 4½ kom der Bud til Redningsstationerne Flyvholm og Liløre om hurtigst muligt at komme med Redningsbaaden, da der var flere Fiskerbåde ude, og som ikke kunde lande ved egen Hjælp paa Grund af voldsom Sø, hvortil kom, at Redningsdamperen Vestkysten, som var bleven tilkaldt, ikke kunde komme ud af Limfjorden paa Grund af Is. Flyvholm Redningsmandskab afgik hurtigst muligt med Baaden til Langerhuse, hvor der laa 2 Baade udenfor og afventede Hjælp. Det blæste en Storm af SSO. med meget haarde Snebyger, og Søen var som anført i svært Oprør. Redningsbaaden kom dog heldig flot og roedes ud til den Fiskerbaad, som laa længst ude, idet man da mente at tage Besætningen fra den anden Baad på Vejen ind efter. Redningsbaaden fik heldigt optaget 5 Mand fra den yderste Baad, men den var da dreven noget i Læ, og troda alle Anstrengelser, viste det sig umuligt at naa den anden Baad, hvorfor Redningsbaaden måtte søge Land, som den heldigt naaede Kl. 7 om Aftenen omtrent ½ Mil Nord for Udgangsstedet. Redningsbaadens Vogn og Hestene bragtes hurtigst til stede, og den kørtes tilbage til Langerhuse, hvor den Kl. 9 om Aftenen atter gik ud. Efter store Anstrengelser kom den endelig ud til Fiskerbaaden og optog dennes Besætning, 6 mand, som heldigt førtes i Land Kl. 10 Aften. Da der nu ikke var flere Fiskerbaade at se under Kysten, blev Redningsbaaden halet op, og der blev sat Vagt, idet der endnu savnedes et Par Baade. Liløre Redningsbaad var afgaaet fra Stationen Kl. 5. Der manglede nogle af den s faste Mandskab, idet disse var paa Havet, men der meldte sig straks frivillige i deres Sted. Baaden gjorde Holdt ud for Vrist, som var Landingsplads for nogle af de savnede Baade, og den forblev der, indtil der ved Syvtiden kom Bud om at komme Nord efter, hvor nogle af Baadene saas opankrede. Da Redningsbaaden Kl. 8 ankom til dette Sted, var Flyvholm Baad i Færd med at gaa ud, og man hjalp da til med at bringe den flot, men saa kom der Bud om, at der laa en Fiskerbaad længere Nord paa. Skønt Hestene var aldeles udasede ved at slæbe på Redningsbaaden i det forrygende Snevejr, begav man sig straks paa Vejen, og ankom til Knopper Kl. 10, hvor det mentes, at Fiskerbaaden var set, men Snevejret gjorde det umuligt at se noget. Hestene spændtes fra og bragtes i Hus, og Mandskabet gik Vagt paa Stranden, for om muligt at se et Signal fra Fiskerbaaden. Ved Totiden om Natten faldt Vinden lidt og gik om til SV., men der var intet Tegn at se til Baaden. Opsynsmanden lod da affyre en Signalraket, og kort efter saa man da også en Lygte i SV. Redningsbaaden blev hurtigt gjort klar og sat ud, men to Gange blev den kastet tilbage paa Stranden, og først ved trdie Forsøg lykkedes det at faa den ud. Der blev tændt et Strandingslys, der var af god Virkning i den mørke Nat. Efter en haard Kamp naaede Redningsbaaden ud til Fiskerne, som5 Mand i Tal optoges og heldigt førtes til Land. Der blev saa atter sat Vagt, idet der endnu manglede en Baad, men ved Dagens Frembud kunde der ikke ses nogen, og Redningsbaaden førtes da tilbage til Stationen, hvor den dog først ankom Kl. 12 om Middagen. Der indløb nu ogsaa Meddelelse om, at den savnede Fiskerbaad var drevet helt Nord paa til Vorupør, hvor dens Besætning var bleven reddet af den derværende Redningsbaad. Det var yderst besværlige Redninger, der her var fuldførte, og Ministeriet tildelte ogsaa de paagældende Mandskaber en velfortjent Ekstrabelønning. 5

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Redningsvæsenet Af G. Honnens de Lichtenberg

Redningsvæsenet Af G. Honnens de Lichtenberg Redningsvæsenet Af G. Honnens de Lichtenberg Under Navnet Redningsvæsenet dækkes den store humanitære - snart hundredaarige Indsats, som den danske Stat har gjort i Arbejdet for at redde skibbrudne, som

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord. INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Fiskerhytterne ved Gambøt

Fiskerhytterne ved Gambøt Medlemsblad 2015 Fiskerhytterne ved Gambøt 1 Referat fra generalforsamlingen i Thurø Lokalhistoriske Forening Den 2. februar 2015 på Skipperkroen Der deltog 61 personer ved generalforsamlingen. Formanden

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21 strandinger i samme storm!

21 strandinger i samme storm! 21 strandinger i samme storm! S/S ARCTIC. En unavngiven gårdmand fra Harboøre har nedskrevet den følgende beretning om denne måske kraftigste storm i det forrige århundrede: Onsdag den 3. oktober omtrent

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

historie Stenbjergs Stenbjerg omkring 1920. Redningsstationen ligger midt i byen.

historie Stenbjergs Stenbjerg omkring 1920. Redningsstationen ligger midt i byen. R E D N I N G S M U S E E T Stenbjergs historie 2 I 15- og 1600-årene hærgede sandflugten Thy. Et mange kilometer bredt bælte langs kysten dækkedes af flyvesand, og bønderne blev fordrevet mod øst. Det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

De åndelige vækkelser i Vangsaa

De åndelige vækkelser i Vangsaa 1 De åndelige vækkelser i Vangsaa af Edith Trab Skovdal, Esbjerg Når man taler om vækkelsernes opståen i sidste halvdel af 1800-tallet, tænker man især på den religiøse dimension. Imidlertid kan vækkelsernes

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere