Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist spor af væsentlige fortidsminder på den sydvestlige del af området. Der er tale om i alt 22 anlæg, der dels består af et ca. 44 cm tykt lag dels anlæg i form af sorte stolpehuller overvejende sortfarvede og med store mængder trækul. Umiddelbart tolkes det påførte lag som en menneskeskabt planering, af området inden opførelse af bygninger på området. Mængden af trækul og den stærke sortfarvning af stolpehullerne tolkes som konsekvens af en brand. Aktiviteten på stedet skal ud fra fund af randskår dateres til høj- eller senmiddelalder ( ). Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 3 UDGRAVNINGSMETODE 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET. 5 2

3 Undersøgelsens forhistorie Rideklubben Ponygården, Solvang har ønsket, at bygge et ny ridehal i den fold der ligger ud til Haldrupvej, nordøst for Vangevej og de allerede eksisterende stalde og ridehal. Rideklubben har fået overdraget grunden af Horsens Kommune til opførelse af ny ridehal. Ponygården, blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at de skulle rette henvendelse til Horsens Museum, med henblik på en evt. arkæologisk udtalelse. Den 4. maj 2009 modtog Anders H. Nielsen mail fra rideklubben Ponygården, v. formand Jane Hoffmann, med arealoplysninger og ønsket om en udtalelse efter museumslovens 25. Det blev aftalt, at forundersøgelsen skulle foretages i løbet af juli måned, hvor rideklubbens aktiviteter var blevet indstillet. Undersøgelsesområdet er mindre end 5000m 2, hvorfor museet selv har finansieret forundersøgelsen. Administrative data Originalt dokumentationsmateriale og hjemtagne oldsager befinder sig på Horsens Museum. Som et led i forundersøgelsen åbnedes to parallelle søgegrøfter. Afstanden mellem dem blev pga. af hegn på den sydlige del af marken på 16m imellem. Søgegrøften ud mod Haldrupvej, var fundtom og blev derfor straks efteropmåling tildækket. I forbindelsen med åbningen af søgegrøfterne, brugtes rendegraver fra Per Faber, Åes. Opmåling af søgegrøfter og de erkendte væsentlige fortidsminder blev foretaget af arkæolog Christopher Grønfeldt Petersen, Horsens Museum. Der blev indhentet ledningsoplysninger, ved de relevante institutioner. De ledninger, der er i området kunne undgås i forbindelse med forundersøgelsen, da de ligger udenfor folden. Topografi Undersøgelsesområdet ligger nordvest for Rideklubben Ponygården og ca. 25m fra midten af Haldrupvej. Terrænet skråner forholdsvist stejlt mod sydvest og kun den sydvestligste del af området er relativt plant. Overfladejorden er kompakt og svær gennemtrængelig pga. den tørre forsommer og hestenes ophold i folden. De tørre forhold gjorde det vanskeligt at differentiere mellem undergrund og overjord flere steder i de to søgegrøfter. I den sydvestlige del af undersøgelsesområdet fremkom et mørkt lag af muld, der i første omgang tolkedes som en opsamling af muld som følge af naturlig erosion i området. Tilstedeværelsen af relativt store mængder trækul udelukker dog dette argument. Der er snarere tale om en menneskeskabt planering af området. Undergrunden på hele det undersøgte stykke, består af meget kompakt gult ler, med meget få sten. Målesystem Alle væsentlige fortidsminder blev indmålt med højpræcissions GPS, projekteret i system 34 (jyllandfyn) DVR90. De indmålte data er blevet behandlet i GIS-programet Mapinfo. 3

4 Udgravningsmetode Muldlaget blev fjernet med rendegraver med en 1,8 m bred skovl. Af de i alt 22 erkendte anlæg blev et repræsentativt del af anlæggene snittet med spade, tegnet og beskrevet. De få materielle fund der blev gjort blev indsamlet. Undersøgelsens resultater Grøft 2 Sydvestligste del af grøft 2. Med samtlige erkendte anlæg Der blev i alt udlagt to søgegrøfter, parallelt med Haldrupvej. Kun i den sydvestligste del af den sydligste grøft (grøft 2), blev der erkendt væsentlige fortidsminder. I alt blev der fremdraget 22 anlæg på det lille stykke. Et enkelt anlæg (A20) viste sig ved snitning at være en moderne drængrøft. De resterende anlæg er overvejende stolpehuller af varierende dybde fra ca. 12cm op til ca. 45 cm. De registrerede stolpehuller synes at indikere tilstedeværelsen af en bygning på stedet, hvor de dybeste evt. har været en del af den bærende konstruktion. Der kan ikke ses et regelmæssigt system i stolpehullernes indbyrdes placering, hvilket antyder en datering til middelalder og senere. At dømme efter mængden af trækul i stolpehullerne og de øverste centimeter af planeringslaget kan der være tale om en nedbrændt bygning. Særligt interessant er et fladedækkende muldlag (A19og A22), hvori samtlige registrerede stolpe er nedgravet. Laget er givetvis påført som et led i en planering af den sydvestlige del af området forud for opførelsen af bygninger på stedet. Laget er generelt homogent, men med en del trækul spredt over hele lagets udstrækning. I enkelte større snit er der observeret en forholdsvis diffus overgang til den ellers markant anderledes undergrund. Dette tyder på menneskelig aktivitet på stedet evt. i forbindelse med opfyldning af området. A19 i den vestligste del af grøft 2, er sandsynligvis en variant af A22. Der blev gravet længere ned i det planeringslaget, for evt. at udskille anlæg ældre end planeringen af området. Umiddelbart kunne det ikke afgøres med sikkerhed om, der er ældre anlægsspor. Dog synes anlægsaktiviteten at mindskes mod vest. A22 har vist sig at have en relativ jævn overgang til undergrunden. Der er dog enkelte steder observeret tynde striber af undergrundsmaterialet blandet med muld, som kan tyde på aktivitet i forbindelse med etableringen af anlægslaget. 4

5 Der er gjort meget få fund i de registrerede anlæg. Et enkelt randskår samt nogle få dyreknogler, blev fundet i samme anlæg (A13). Randskåret er rødbrændt med indvendig klar blyglasur. Der er umiddelbart tale om en ørepotte, en type der i Horsens optræder fra første halvdel af 1300-tallet. Umiddelbart skal det fundne stykke dateres til perioden Fremtidigt arbejde på stedet. Med sort brudt streg er indrammet det område, der skal undersøges arkæologisk forud for byggeri af Ridehal og etablering af vendeplads. I alt dækker området 740,60m 2. Generelt er der tale om en bygning, fra høj- eller senmiddelalderen samt et menneskeskabt kultur- eller planeringslag. De ovennævnte væsentlige fortidsminder bør undersøges og udgraves inden opførelsen af en ny ridehal og evt. vendeplads vest for ridehallen. Det kan ikke udelukkes, at der under planeringslaget A19 og A22 kan være ældre aktivitet. Dette må der tages hensyn til i en evt. kommende udgravning. I forbindelse med en evt. arkæologisk udgravning af området, skal man være opmærksom på ledninger til gadelys, trukket i forlængelse af Vangevej, langs stien mod øst til Risengård. Det vurderes, at der på baggrund af ovennævnte resultater bør foretages en arkæologisk undersøgelse af den sydvestlige del af området, markeret på ovenstående kort. Arealet der er vurderet dækker 740,6m 2. Horsens Museum d. 15/ Christopher Grønfeldt Petersen Arkæolog 5