SØPASSAGENS GRØNNE FREMTID

Transkript

1 SØPASSAGENS GRØNNE FREMTID En fagmands syn på mulighederne i vores energiprojekt

2 VI BEGYNDER UDVIKLINGEN En sommermorgen vågner du i din seng. Vinduet er åbent, så du kan høre en elbil passere vinduet, to cyklister ringer med klokken og et barn råber til sin far, at han skal gynges højere. Luften, der kommer ind af dit vindue føles frisk. Københavns boliger er blevet CO2-neutrale. Det er en udvikling, du har været med til at starte. Du kan tage din del af æren. Det lyder måske en anelse for rosenrødt. Lidt vel idealistisk. Men det er ikke utænkeligt. Vi, der bor i Søpassagen, har allerede besluttet, at vi vil være Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. Solarvent, et velrenommeret rådgivningsfirma, har derfor undersøgt, hvordan vi bedst kan tage de store skridt i den miljørigtige retning. De har også undersøgt, om vi kan lave så markante forbedringer, at vi ikke skal købe CO2 kvoter for at nå vores mål, hvilket vores tidligere plan er blevet kritiseret for. Vi i bestyrelsen vil gerne dele Solarvents rapport med alle beboerne i Søpassagen. Derfor udsender vi den nu i en kortfattet version. Den fulde rapport, der nu og fremover kan fungere som en køreplan for vores projekt, vil blive lagt ud på foreningens webside i pdf-format. Indtil da kan den bestilles hos bestyrelsen. HVILKE FORBEDRINGER ANBEFALER SOLARVENT? Solarvent har fundet frem til, at investeringer i nedenstående syv punkter vil give det bedste udbytte for miljøet. Punkterne er opstillet i prioriteret rækkefølge alt efter hvor stor CO2- eller vandbesparelse de giver pr. investeret krone. Bagerst i folderen er der en oversigt over beregningerne. Energibesparende tiltag: 1. Vindmøller 2. Solfangere 3. Solceller 4. Vinduer 5. Facadeisolering 6. Varmegenvinding Vandbesparende tiltag: 1. Toiletter og vandhaner 2. Regnvandsgenbrug Økonomisk gevinst i det lange løb Hvis vi investerer i de ovenstående forbedringer vil vi selv kunne producere en stor mængde energi, sænke vores vedligeholdelsesudgifter mærkbart og spare på vores forbrug af energi og vand. Foreningens samlede CO2-udledning var i 2006 på 95 ton. Det indbefatter vores fælles varmeforbrug samt mængden af el, vi bruger på fællesarealer som vaskeriet, badene osv. Med de samlede forbedringer vil vores CO2-udledning mindskes med op til 93,6 ton. Det vil betyde, at vi stort set ikke behøver at opkøbe kvoter for at nå vores CO2-neutrale mål. Solarvents rapport peger også på, at vi kan nedsætte vores energiforbrug ved eksempelvis at istandsætte dørenes tætningslister og have sparepærer på trapper og i gården. Det er, hvad man kan kalde lavthængende frugter, som vi kan høste på den måde. Det er løsninger, der ikke kræver det store af os. Derfor er vi allerede gået i gang med at høste dem. Det samlede projekt rækker langt ud over låneperioden på år. Det betyder, at når alle investeringer er tilbagebetalt, har vi stadig glæden af den fulde besparelse. En besparelse, der på det tidspunkt vil være steget væsentligt, fordi energipriserne og de grønne afgifter efter alt at dømme vil være forhøjede. Ifølge vores revisor vil forbedringerne hvis man ser bort fra udskiftning af vinduer også øge ejendommens værdi. INGEN YDERLIGERE OMKOSTNINGER FOR BEBOERNE Samlet set er der beregnet investeringer for op mod 16 millioner. Det er et stort beløb, men det er ikke nødvendigvis sådan, at vi i bestyrelsen mener, at vi skal investere i alt, hvad Solarvent anbefaler. Der er dog betydelige driftsbesparelser forbundet med hvert tiltag. Og vi er netop blevet indstillet til at modtage 3.5 millioner kr. i støtte fra Københavns Kommunes byfornyelsespulje til projektet. Indstillingen bliver endeligt behandlet på borgerrepræsentationens møde den 29. oktober. Det er derfor nødvendigt, at vi nu gør os nogle seriøse overvejelser om, hvordan vi bedst kan forvalte vores egne penge og de penge, vi modtager i støtte. I afsnittet Projektets syv dele kan man læse om de udgifter og besparelser, de enkelte tiltag vil medføre. De månedlige udgifter eller besparelser, der står under hvert tiltag, skal ses som en andel i den huslejestigning, vi gennemførte allerede i december 2008 på 180 kr. pr. måned for 2 værelses og 360 kr. pr. måned for 4 værelses lejligheder. Eksempelvis vil finansieringen af vindmøller betyde, at vi bruger 15 kr. af de 180 kr. om måneden for en toværelses lejlighed. Men det er vigtigt for os at pointere, at uanset hvad bestyrelsen beslutter sig for at foreslå, at Søpassagen burde gøre, så har vi ikke tænkt os, at tiltagene skal forårsage yderligere stigninger i vores månedlige udgifter. Spørgsmålet er blot, hvordan vi skal bruge pengene fra byfornyelsespuljen og fra den huslejestigning, vi har gennemført, så de i fremtiden kan gavne både miljøet og vores egne bankkonti mest muligt. Projektets tidshorisont Projektet kan gennemføres på 3-5 måneder. Vi er dog nødt til at vente på det endelige svar om tilskuddet på 3.5 millioner kr. fra kommunen, før vi stemmer om, hvordan vi vil gå videre med projektet. Den endelige afstemning regner vi med vil blive på den næste ordinære generalforsamling i januar Herefter kan byggeprojektet gå i gang til foråret Inden generalforsamlingen vil alle modtage bestyrelsens forslag til hvilke tiltag vi synes, at Søpassagen bør gå videre med. side 2

3 PROJEKTETS SYV DELE 1. Vindmøller Vi kan få opstillet ni små støjfrie tagvindmøller. De ligner nærmest en roterende globus på et tårn. De vil befinde sig fire meter over tagoverfladen men på egne fundamenter i tilknytning til trappetårnene, så de ikke medfører svingninger i bygningen. Den årlige elbesparelse vil være kwh eller kg CO2. Hvis man skulle sammenligne besparelsen med noget håndgribeligt ville det ifølge elsparefonden.dk svare til det årlige elforbrug i 14 danske parcelhuse. på kr ,-. Med ni vindkonvertere vil vi få en samlet udgift på 14,30 Vi vil spare 10,70 De månedlige udgifter bliver 0,30 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 15,00 kr. om måneden ved en investering i vindmøller. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 30,00 kr. om måneden ved en investering i vindmøller. Vindmøller kan opsættes fire meter over tagoverfladen, men på egne fundamenter, så de ikke medfører svingninger i Søpassagens bygning. Hvis man vil se en i virkeligheden har Logik & Co. fået sat dem op på deres kontorbygning i Ryesgade 23. side 3

4 2. Solfangere Solfangere producerer varmt vand til bad og køkken. De planlagte 120 m2 solfangere kommer til at dække 60-70% af vores varmtvandsforbrug. De bliver placeret på den flade del af taget.. Det nuværende varmeanlæg og cirkulationspumpen trimmes og opdateres i samme ombæring. Den årlige varmebesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket hvis vi igen omregner til huse svarer til 4,5 parcelhuses samlede årsforbrug. på kr ,- samt kr. 4500,- om året til vedligeholdelse. Ved at investere i solfangere vil vi få en samlet udgift på 7,40 Vi vil spare 7,28 De månedlige udgifter bliver 0,01 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 0,50 kr. om måneden ved en investering i solfangere. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 1,00 kr. om måneden ved en investering i solfangere. 3. Solceller Solceller omsætter lys til elektricitet. Den strøm, de leverer, vil blive fratrukket vores samlede elforbrug. Men da solcellerne leverer kwh/år, og vi kun bruger kwh/ år på fælles-el til trapper, kælder og vaskeri, vil en stor del kunne fordeles på den enkeltes privatforbrug. Solarvent foreslår 240 m2 solceller på den sydvendte tagflade. De vil komme til at dække det skrå og en mindre del af det flade tag. Den årlige elbesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket svarer til 13 parcelhuses årsforbrug. på kr ,- samt kr. 3500,- om året til et årligt tilsyn. Ved at investere i solceller vil vi få en samlet udgift på 23,46 Vi sparer 10,75 De månedlige udgifter bliver 1,06 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 53,00 kr. om måneden ved en investering i solceller. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 106,00 kr. om måneden ved en investering i solceller. side 4

5 4. Nye Vinduer En del af vores forenings varmespild skyldes de nuværende vinduer. Derudover er de dyre at vedligeholde, fordi de skal males hver femte til ottende år, hvilket pt. koster os 1,5 millioner pr. gang. Derfor kan vi overveje to forskellige løsninger. Den dyre men langsigtede løsning, eller den lidt billigere men kortsigtede løsning. Tre lag glas og inddækning i aluminium Det vil både energimæssigt og økonomisk kunne svare sig for os at få nye vinduer med tre lag glas og en inddækning i aluminium, der gør vinduet så godt som vedligeholdelsesfrit. Aluminiummet beskytter vinduets træramme imod sollys og regn, så vedligeholdelsen reduceres til en aftørring af rammen, når man pudser vinduer. Fordi vi bruger så mange penge på at vedligeholde de gamle vinduer vil denne løsning allerede efter 5-7 år være så godt som tjent ind. Derudover er det selvfølgelig væsentligt at nævne, at de nye vinduer både får vores energiforbrug til at falde og mindsker støjen fra gaden. Den årlige varmebesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket svarer til 6 parcelhuses årsforbrug. på kr ,-. Ved at få nye vinduer med alukapper vil vi få en samlet udgift på 56,40 Vi vil spare 103,26 Det månedlige overskud bliver 3,90 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få et overskud på 195,00 kr. om måneden ved en investering i vinduer med tre lag glas og inddækning i aluminium. En lejlighed på 100 kvm vil få et overskud på 390,00 kr. om måneden ved en investering i vinduer med tre lag glas og inddækning i aluminium. Man skal dog huske, at en betragtelig del af denne besparelse er på vores vedligeholdelseskonto og ikke på miljøkontoen, da det man primært sparer penge på, er, at vores vinduer ikke skal males efter 5-7 år. Forsatsglas Fordelene ved forsatsglas er, at de både har en varme- og en lydisolerende effekt. De består af hærdet glas, der sættes på rammerne. Man kalder løsningen for det usynlige forsatsvindue, fordi man stort set ikke lægger mærke til dem. Den årlige varmebesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket svarer til 6,5 parcelhuses årsforbrug. på kr ,-. Ved at få forsatsvinduer vil vi få en samlet udgift på 20,47 Vi vil spare 3,07 kr/m2 om året. De månedlige udgifter bliver 1,45 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 72,50 kr. om måneden ved en investering i forsatsglas. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 145,00 kr. om måneden ved en investering i forsatsglas. Samlet set for de nye vinduer med forsatsglas Tilbuddet på forsatsglas bør dog regnes som en del af det samlede tilbud på nye vinduer med tre lag glas, hvoraf det ene lag bliver forsatsglasset. Det betyder at investeringen samlet set giver overskud. En lejlighed på 50 kvm vil få et overskud på (195,00 72,50 kr.) 122,50 kr. om måneden ved en investering i nye vinduer med forsatsglas. En lejlighed på 100 kvm vil få et overskud på 245,00 kr. om måneden ved en investering i nye vinduer med forsatsglas. Træramme Vinduesglas Alu indækning over træramme De nye vinduer er en af de investeringer, som både økonomisk og energimæssigt vil kunne svare sig for Søpassagen. side 5

6 5. Facadeisolering Rockwool har valgt at bakke op om vores projekt. De giver os gratis isoleringsmateriale, så vi kan isolere gårdfacaden og på den måde nedsætte vores varmeforbrug. Vi får nye skifersålbænke og fornyet nedløbsrøret, der leder vand fra taget. Murværket på de ni trappetårne renses også. Den årlige varmebesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket svarer til 4 parcelhuses årsforbrug. på kr ,-. Ved at facadeisolere vil vi få en samlet udgift på 19,63 kr./ m2 om året. Vi vil spare 6,26 kr/m2/år om året. De månedlige udgifter bliver 1,11 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 55,50 kr. om måneden ved en investering i facadeisolering. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 111,00 kr. om måneden ved en investering i facadeisolering. Ved at isolere gårdfacaden kan man nedsætte foreningens varmeforbrug. 6. Varmegenvinding Ved at få nye vinduer får vi også et tættere hus. Dette kan give fugtproblemer. Derfor vil det være bedst for os, hvis luften i vores boliger udskiftes dog uden at øge vores CO2-udslip. Løsningen er et varmegenvindingsanlæg med et minimalt strømforbrug. Det udnytter varmeenergien fra vores lejligheders afkastluft til at opvarme friskluft, der føres ind i vores boliger. Dette er den mest komfortable løsning, da forvarmet luft gør, at der ikke opstår træk, og det giver anlægget god energibesparelse. Den årlige varmebesparelse vil være kwh eller kg CO2, hvilket svarer til 2,5 parcelhuses årsforbrug. på kr ,-. Ved at varmegenvinde vil vi få en samlet udgift på 24,12 Vi vil spare 11,26 kr/m2 om året. De månedlige udgifter bliver 1,07 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 53,50 kr. om måneden ved en investering i varmegenvinding. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 107,00 kr. om måneden ved en investering i varmegenvinding. 7. Regnvandsgenbrug Ved at genbruge regnvand til vores vaskeri kan vi spare 400 m3 vand om året. Til sammenligning bruger en dansk gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn 160 m3 vand om året. Vandet vil blive ledt fra taget til en 20 m3 tank i cykelkælderen. Men før vi når så vidt med dette tiltag vil vi naturligvis få undersøgt om kvaliteten af det vand, der løber fra vores tag, er god nok til at blive brugt i vores vaskeri. på kr ,-. Ved at genbruge regnvand vil vi få en samlet udgift på 5,21 Vi vil spare 1,85 kr/m2 om året. De månedlige udgifter bliver 0,28 kr./m2. En lejlighed på 50 kvm vil få en udgift på 14,00 kr. om måneden ved en investering i regnvandsgenbrug. En lejlighed på 100 kvm vil få en udgift på 28,00 kr. om måneden ved en investering i regnvandsgenbrug. side 6

7 Forbehold overfor rapportens beregninger Solarvent har beregnet så realistisk som muligt. Men rapporten skal naturligvis læses med nogle få forbehold. Lånerenten i rapportens beregninger er sat til 5%. Den sats er stadig realistisk at regne med, men for at være på sikre side har Solarvent også beregnet med 6,5% og 8%. De beregninger er i den fulde rapport, der kommer til at ligge på vores webside. I beregningerne er der ikke taget højde for fremtidige stigninger på energipriser. De besparelser, det vil give os, er ikke regnet med. Over de sidste fyrre år er priserne i gennemsnit steget med syv procent om året, og alt tyder på, at de vil fortsætte med at stige. Connie Hedegaard nævnte den 18. februar 2008 i en artikel i Altinget, der handlede om vores forening, at de grønne afgifter de kommende år vil stige mærkbart. Men prisernes uforudsigelighed gør det svært at beregne de nøjagtige besparelser. Der kan komme pludselige stigninger som ved energikrisen i 70 erne, hvilket vil gøre det særdeles fordelagtigt for os, at vi er på forkant med udviklingen. Et sidste forbehold er, at de indhentede pristilbud udløb i foråret Det betyder ikke nødvendigvis, at priserne bliver anderledes end i rapporten. Det betyder blot, at vi ikke har endelige prisaftaler med leverandører og entreprenører. Det er dog værd at huske på, at siden tilbudene blev afgivet, har byggebranchen været hårdt ramt af finanskrisen, så vi kan forhåbentlig forhandle endnu bedre tilbud på plads. Priserne på solceller er for eksempel faldet væsentligt, siden de tilbud, der danner grundlag for rapporten, blev indhentet. Oversigt over energi-ydelse/besparelser samt CO2 reduktion. YDELSE/BESPARELSE I ENERGI REDUKTION Aktivitet El Varme Vand kgco2 kwh kwh m3 pr. år 1. Solfangere Solceller Facade isolering Forsatsvinduer Trappelys Toiletter Vindmøller Regnvand Varmegenvinding Netto: samlet Investering i energiforanstalt Investering pr CO2 enhed a) b) Andelsforeningens CO2 udledning er i 2006 oplyst til at være kg/år. Reduktionen udgør 98,5 %. Inddrages boligernes private el-forbrug vil udledningen være ca. 124 ton/år. Reduktionen udgør af dette 75 %. a) der er kun medtaget den umiddelbart store besparelse i CO2 regnskabet og den tilhørende investering, da den fuldstændige udskiftning af vinduerne væsentligt har vedligeholdelsesmæssige fordele, og kun yder et mindre ekstra bidrag til CO2 besparelsen. Udskiftningen er derfor heller ikke medtaget i støtteansøgningen. b) CO2 besparelsen er sat meget lavt, da der i forvejen benyttes sparepærer på nogle trapper og er ikke medtaget i støtteanmodningen, fordi der også her væsentligst er tale om rationalisering i driften. side 7

8 DANMARKS FØRSTE CO2-NEUTRALE ANDELSBOLIGFORENING Solarvents rapport gør det muligt for os uanset hvor meget eller hvor lidt af den, vi beslutter os for at gennemføre at blive Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening, men uden at vi er så afhængige af kvotekøb, som vi i første omgang forestillede os, at vi ville blive. Samtidig mindsker vi de forudsete energiprisstigninger for os selv. Vores bygning kan blive et flot og veltrimmet forbillede. En usædvanligt attraktiv andelsboligforening. Allerede nu kan vi faktisk mærke, at der er stigende interesse for at blive skrevet op på vores venteliste. Boliger står for ca. 40% af samfundets CO2-udslip. Vi kan blive det banebrydende eksempel, der viser, at de 40% kan nulstilles. Vores projekt kan vise, at det er muligt. På den måde kan det blive inspirationskilde for politikere, pri- vatpersoner, byggebranchen og boligforeninger i resten af Danmark. Indenfor en overskuelig tidshorisont giver energiprojektet os mulighed for at vise, hvad vi som københavnere ønsker at bidrage med i vores del af verden. Vi ønsker at bo i en by, hvor man kan få frisk luft ved blot at åbne sit vindue. Måske er det en sommermorgen. Et barn råber forventningsfuldt til sin far, at han vil gynges højere. Det er her på Søpassagen. De bedste hilsner og ønsket om et klimaprojekt vi alle kan blive tilfredse med Bestyrelsen i Søpassagen side 8