UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/0231(COD) fra Transport- og Turismeudvalget

Transkript

1 Europa-Parlamentet Transport- og Turismeudvalget 2016/0231(COD) UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (COM(2016)0482 C8-0331/ /0231(COD)) Ordfører for udtalelse: Merja Kyllönen AD\ docx PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 PA_Legam PE v /21 AD\ docx

3 KORT BEGRUNDELSE Transport er årsag til en fjerdedel af CO2-emissionerne i EU. Behovet for at mindske emissionerne fra transport er blevet diskuteret siden 1990-erne, og samtidig har målene været forskellige afhængigt af de økonomiske tendenser. Selv om diskussionerne fortsætter, er drivhusgasemissionerne fra transport i Europa kun steget og steget og lå i % højere end i Den generelle stigning i emissionerne fra transport skyldes hovedsageligt stigningen i emissionerne fra vejtransport og flytrafik, da emissionerne fra transport ad jernbane og indre vandveje er faldet siden Private bilers andel af transportemissionerne ligger på omkring 44 %, og den samlede andel fra tunge godskøretøjer og busser er på omkring 18 %. Den forordning om indsatsfordeling, som er under overvejelse, vedrører hele transportsektoren med undtagelse af international sø- og lufttransport. Ifølge forslaget til forordning pålægges medlemsstaterne ud over et emissionsreduktionsmål for 2030 også årlige reduktionsmål i perioden Medlemsstaterne vil være forpligtede til både at opfylde årlige emissionskvoter og til at nedbringe emissionerne lineært. Ifølge forslaget vil udgangspunktet for emissionsreduktionsforløbet være år 2020, og det fastlægges, i princippet, på grundlag af gennemsnitlige emissionsdata for årene Ordføreren finder det vigtigt at skabe stærke incitamenter for alle lande til at mindske reduktionerne lige fra begyndelsen af perioden og foreslår derfor, at niveauet for udgangspunktet i 2020 revideres. Ordføreren understreger, at der er behov for konsekvent reduktion af emissionerne, også på lang sigt, dvs. i den periode, der slutter i Kommissionen har i sit forslag til forordning medtaget elementer af fleksibilitet, og formålet hermed er at sikre, at emissionsreduktionsforanstaltningerne gennemføres på den mest omkostningseffektive måde. Disse elementer af fleksibilitet i og grundlaget for beregningen af dem skæmmes imidlertid af usikkerheder, der vil kunne bringe gennemførelsen af EU s klimapolitik og det overordnede endelige resultat i fare. De foreslåede fleksible mekanismer åbner op for en situation, hvor EU ikke når sit emissionsmål i Parisaftalen om klimaændringer, selv om medlemsstaterne når de mål, som de er blevet pålagt ved beslutningen om indsatsfordeling. På den anden side afhænger accepten af i visse medlemsstater af netop disse fleksibilitetselementer. Imidlertid vil mange af fleksibilitetselementerne, hvoraf nogle af dem overlapper hinanden, når de lægges sammen, kunne resultere i en situation, hvor EU s emissioner fra indsatsfordelingssektoren rent faktisk kommer til at ligge langt under 30 %-målet. Det er ordførerens opfattelse, at der for nogle af de foreslåede fleksibilitetsmekanismers vedkommende er stærke grunde til fordel for overførsler mellem sektorer, mellem emissionshandelssektoren og indsatsfordelingssektoren (den såkaldte one-off-mekanisme) samt LULUCF-fleksibiliteten, der bør sætte medlemsstaterne i stand til også at benytte sig af det loft for LULUCF-optagsenheder (dræn), der er fastsat i forslaget, for at leve op til emissionsreduktionsforpligtelsen i indsatsfordelingssektoren. Ordføreren forstår tankerne i om at mindske den administrative indsats, men mener, at der er behov for årlig kontrol af, hvordan emissionsreduktionsmål forfølges i de forskellige medlemsstater, i stedet for den foreslåede femårlige evaluering. For at sikre gennemførelse og effektivitet er det efter ordførerens opfattelse ønskeligt, at Kommissionen også har værktøjer til at pålægge de medlemsstater sanktioner, som ikke AD\ docx 3/21 PE v02-00

4 opfylder deres emissionsreduktionsmål. Ifølge indsatsfordelingsforordningen er det op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om metoderne til reduktion af emissionerne. I forbindelse med offentliggørelsen af sit forslag til indsatsfordelingsforordningen fremsatte Kommissionen sine synspunkter om foranstaltninger til reduktion af emissionerne fra transport i meddelelsen En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, der blev offentliggjort i juli Kommissionens meddelelse skal følges op med en række lovgivningsforslag for at etablere en ramme for bl.a. regulering af emissioner fra tung godstransport. Ansvaret for, at gennemførelsen af EU's klimapolitik som helhed bliver en succes, ligger imidlertid i vidt omfang hos nationale og lokale politikker og beslutninger. Store byområder har en særlig rolle at spille, da bytransport tegner sig for 23 % af Europas CO2-emissioner fra transport. På grundlag af forslaget til en indsatsfordelingsforordning vil det største pres for at begrænse transportemissioner ligge på de medlemsstater, hvis emissionsreduktionsmål er høje som helhed. Ordføreren er enig i afgørelsen om at overlade det til de nationale beslutningstagere til at træffe beslutning om, hvilke metoder der skal anvendes til at reducere emissionerne fra transport. Dog anser hun EU's manglende kompetence inden for bypolitikker som problematisk og håber, at EU vil påtage sig en bredere koordinerende rolle med hensyn til videreformidling af bedste praksis inden for bytransportpolitik. Endvidere minder ordføreren om, at EU takket være sine forskellige finansieringsinstrumenter har mange midler at fordele, og hun finder det væsentligt for så vidt angår transport, at de midler, der skal fordeles fra de forskellige programmer og instrumenter, bør anvendes til projekter, der fremmer omstillingen til et emissionsfattigt (på kort sigt) og fuldstændigt emissionsfrit (på mellemlang og lang sigt) transportsystem. I lang tid har EU's fælles transportpolitik været baseret på at nå emissionsreduktionsmålene primært ved hjælp af fremskridt inden for køretøjernes teknologi og brændstofteknologi. Imidlertid har de usikkerhedsfaktorer, som for nylig er kommet frem i lyset i bilindustrien, rejst flere spørgsmål vedrørende industriens engagement i reelle emissionsreduktioner. Omstillingen til lavemissionsbaseret eller emissionsfri mobilitet hæmmes af den store afhængighed af fossile brændstoffer, og samtidig har den lave oliepris for nylig bremset udviklingen væk fra de fossile brændstoffer. Ordføreren mener, at den mest effektive måde at nå emissionsreduktionsmålene på er indførelse af en bred pakke af foranstaltninger bestående af rationel planlægning af arealanvendelsen, offentlig transport, politikker til fremme af gående og cyklende trafik, fuld udnyttelse af udviklingen af køretøjs-, motor- og brændstofteknologier, indførelse af videnbaserede tjenester og digitale tjenester og brug af prisinstrumenter til at påvirke mobilitetsvalg. Digitaliseringen og de nye digitale tjenester har gjort det muligt at etablere nye typer af mobilitetstjenester, som, hvis de efterhånden anvendes i større udstrækning, kan mindske behovet for at eje og bruge sin egen bil og dermed skabe et betydeligt emissionsreduktionspotentiale. Det er derfor ønskeligt, at disse tjenester vinder indpas i både bytransport og transport mellem byer. Disse tjenester gør det nemt for brugerne at bevæge sig rundt og gør også de samlede udgifter til mobilitet mere forudsigelige og gennemsigtige. Det ser ud til, at automatiseringen af trafik også udvikler sig hurtigere end forventet. Ordføreren anser begge disse udviklingsretninger for at være positive, men bemærker, at lovgiverne i både EU og medlemsstaterne vil være nødt til nøje at overvåge, hvordan udviklingen af området påvirker emissionerne fra transport. Det skal sikres, at ændringerne fører til en PE v /21 AD\ docx

5 mobilitetsadfærd, der er mindre skadelig for klimaet og miljøet. Transport er en af de vigtigste daglige tjenester for europæiske borgere, og effektiv, præcis og omkostningseffektiv logistik er absolut nødvendig for europæisk integration og det indre markeds funktion. I betragtning af, at emissionsreduktionsmålene for transport- og logistiksektoren bliver ret ambitiøse som følge af denne forordning om indsatsfordeling, kan ordføreren ikke skjule sin bekymring for, at omkostningerne for transportsektoren og den europæiske industri generelt ved at reducere emissionerne endnu ikke kendes. En troværdig cost-benefit-analyse er også påkrævet, når medlemsstaterne træffer afgørelser om tildeling af emissionsreduktionsforpligtelser til de forskellige sektorer, og Kommissionen bør støtte medlemsstaterne med hensyn til at tilvejebringe disse værktøjer. ÆNDRINGSFORSLAG Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag: 1 Betragtning 3 (3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts (3) Efter vedtagelsen i Europa- Parlamentet den 5. oktober 2016 ratificerede Det Europæiske Råd Parisaftalen den 4. november 2016, hvilket var samme dag, som den trådte i kraft. Parisaftalen sigter mod at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 C over det førindustrielle niveau og videreføre indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C over det førindustrielle niveau. Unionens forpligtelse i medfør af Parisaftalen til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts AD\ docx 5/21 PE v02-00

6 2 Betragtning 10 a (ny) (10a) Nogle medlemsstater har gjort en betydelig indsats, og denne fleksibilitet afspejler medlemsstaternes fælles beredvillighed til at sikre en fair og ambitiøs fordeling af den indsats, der skal bidrages med i form af årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne for at opfylde de forpligtelser, der blev aftalt i Paris under COP21. 3 Betragtning 11 (11) En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer. (11) En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, fremme af en bedre energimæssig ydeevne, herunder for bygningers vedkommende, vedvarende energi, energieffektivitet og fremme af den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer. PE v /21 AD\ docx

7 4 Betragtning 11 a (ny) (11a) Mere end 75 % af Unionens drivhusgasemissioner er energirelaterede. Derfor er det vigtigt, at alle foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten på en omkostningseffektiv måde og dermed mindske efterspørgslen efter energi prioriteres og fremmes samt integreres behørigt i de klimapolitiske tiltag i alle sektorer. 5 Betragtning 11 b (ny) (11b) Transportsektoren udleder ikke kun store mængder drivhusgasser, men har også været den sektor, hvor energiforbruget er vokset hurtigst siden Derfor er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at forbedre energieffektiviteten, fremme en hurtig overgang til bæredygtige transportformer og mindske sektorens store kulstofafhængighed. Dekarbonisering af energimikset ved at fremme lavemissionsenergi til transport, f.eks. bæredygtige biobrændstoffer og elkøretøjer, vil bidrage til at nå reduktionsmålet for CO2-emissioner i tråd med målene i Parisaftalen. Dette kan fremmes ved at sikre, at industrien har en klar og langsigtet ramme, der skaber sikkerhed og kan danne grundlag for investeringer. AD\ docx 7/21 PE v02-00

8 6 Betragtning 11 c (ny) (11c) Med henblik på målet om at opnå en mere effektiv klimaunion bør denne forordning give incitamenter til emissionsreduktioner i overensstemmelse med andre EU-retsakter om klima og energi. Det er af afgørende betydning, at Unionen og medlemsstaterne sikrer, at de forfølger politikker, der gensidigt forstærker hinanden på tværs af de relevante sektorer (f.eks. klima- og energipolitik og andre sektorpolitikker) for at sikre en vellykket omstilling til en konkurrencebaseret lavemissionsøkonomi. Energi- og sektorpolitikkernes indvirkninger på Unionens og medlemsstaternes klimaforpligtelser bør vurderes ved hjælp af fælles kvantificerede metoder, således at indvirkningerne er gennemsigtige og kontrollerbare. 7 Betragtning 17 (17) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne fastsættes, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/ (17) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne skal fastsættes, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for årene fra 2021 til Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante PE v /21 AD\ docx

9 21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om reglerne og de generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af , s. 13). høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. 8 Betragtning 18 a (ny) (18a) Ud over bestræbelserne på at nedbringe sine egne emissioner er det vigtigt, at Unionen, i tråd med målet om at øge sin positive indvirkning på det globale CO2-håndaftryk, sammen med tredjelande finder klimaløsninger ved at gennemføre fælles projekter med disse lande inden for rammerne af klimapolitikken for 2030 i betragtning af, at der i Parisaftalen henvises til en ny international samarbejdsmekanisme til bekæmpelse af klimaændringer. 9 AD\ docx 9/21 PE v02-00

10 Betragtning 19 a (ny) Begrundelse (19a) For at overholde artikel 4 og 14 i Parisaftalen er det nødvendigt, at Unionen gør en gradvist større indsats og hvert femte år fremlægger et bidrag, der afspejler dens størst mulige ambition. Derfor indeholder denne forordning en revisionsklausul med henblik på fastsættelse af nye mål for opskaleringen af Unionens forpligtelser. For at sikre, at Unionens justeringer af dens mål er i overensstemmelse med Parisaftalens globale statusmekanisme, er det af afgørende betydning, at revisionen er vidtspændende og tager hensyn til den bedste tilgængelige videnskab. Forordningen bør indeholde en stærk revisionsklausul med henblik på at foretage en tilpasning af EU's klimamål hvert femte år for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen. Med dette for øje bør revisionsklausulen være baseret på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. 10 Betragtning 20 (20) Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen. (20) Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter, hvilket både er i overensstemmelse med overholdelsescyklen i LULUCF og den internationale cyklus under Parisaftalen, for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen. I lyset heraf bør enhver revision tage højde for de potentielle økonomiske konsekvenser, der PE v /21 AD\ docx

11 kan opstå, hvis en medlemsstat forlader Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. 11 Betragtning 20 a (ny) Begrundelse (20a) For at sikre et omfattende system med bedre og bedre resultater i overensstemmelse med Parisaftalen og i betragtning af Det Europæiske Miljøagenturs erfaringer med at fremme indarbejdelsen af europæiske miljøoplysninger i internationale overvågningsprogrammer og levere overordnede vurderinger af miljøtilstanden i Unionen bør revisionen baseres på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Forordningen bør indeholde en stærk revisionsklausul med henblik på at foretage en tilpasning af EU's klimamål hvert femte år for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen. Med dette for øje bør revisionsklausulen være baseret på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. 12 Artikel 1 stk Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn 1. Denne forordning pålægger medlemsstaterne kollektivt at reducere drivhusgasemissioner, der er omhandlet i artikel 2, med mindst 30 % i 2030 i forhold til Forordningen fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i AD\ docx 11/21 PE v02-00

12 til at opfylde deres minimumsbidrag. henhold til Parisaftalen til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag. 13 Artikel 1 stk. 1 a (nyt) 1a. Det vigtigste formål med denne forordning er at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af UNFCCC og Parisaftalen om at mindske drivhusgasemissionerne med henblik på at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal medlemsstaterne fortsætte med at reducere deres drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, lineært hvert år efter 2030, og dermed opnås nul emissioner i anden halvdel af dette århundrede. 14 Artikel 4 stk Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal 2. Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal PE v /21 AD\ docx

13 hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning. hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, hvorved 2020-målene i beslutning nr. 406/2009/EF anvendes som en maksimal grænse, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning. 15 Artikel 4 stk Denne gennemførelsesretsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges. 4. Denne delegerede retsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges. 16 Artikel 4 stk Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13. udgår AD\ docx 13/21 PE v02-00

14 17 Artikel 5 stk En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til Den overskydende del kan helt eller delvis anvendes i et hvilket som helst efterfølgende år frem til 2029 uden at overskride 5 % af den årlige emissionstildeling. 18 Artikel 5 stk En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil En medlemsstat kan overføre op til 10 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil En sådan overførsel skal indføres i det i artikel 11 omhandlede EUregister. 19 Artikel 5 stk En medlemsstat kan overføre den 5. En medlemsstat kan overføre den PE v /21 AD\ docx

15 del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil En sådan overførsel skal indføres i det i artikel 11 omhandlede EUregister. Begrundelse Styrkelse af gennemsigtigheden ved overførsel af emissionstildelinger mellem medlemsstaterne. 20 Artikel 5 stk Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås. 6. Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås. Medlemsstaterne tilskynder den private sektor til at deltage i sådanne projekter. Begrundelse Også den private sektor bør have mulighed for at deltage i emissionsreduktionsprojekter for at øge løftestangseffekten af investeringerne. Artikel 24a i ETS-direktivet sikrer, at det endelige ansvar for projektet og for at undgå dobbelttælling fortsat påhviler den medlemsstat, der er vært for projektet. 21 Artikel 7 overskrift AD\ docx 15/21 PE v02-00

16 Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer og høstede træprodukter 22 Artikel 7 stk. 1 indledning 1. I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at: 1. I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer og høstede træprodukter, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at: (Dette ændringsforslag gælder for hele teksten) 23 Artikel 8 stk. 1 litra a a) foranstaltninger, som medlemsstaten vil gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4 gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens a) foranstaltninger, som medlemsstaten vil gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4 gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens PE v /21 AD\ docx

17 foranstaltninger foranstaltninger, uden at de har en negativ indvirkning på borgernes dagligdag 24 Artikel 9 stk Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse: 1. Fra 2020 foretager Kommissionen hvert andet år en evaluering af, om de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort, er tilstrækkelige til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse: 25 Artikel 11 overskrift Register EU-register 26 Artikel 11 stk Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1. Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. AD\ docx 17/21 PE v02-00

18 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. EU-registersystemet skal være gennemsigtigt og omfatte alle relevante oplysninger om overførsel af tildelinger mellem medlemsstaterne. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige via et dertil indrettet websted, som administreres af Kommissionen. Begrundelse Styrkelse af gennemsigtigheden ved overførsel af tildelingerne mellem medlemsstaterne. 27 Artikel 14 stk. 1 Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt. Senest seks måneder efter den forberedende dialog, der skal afholdes under UNFCCC i 2018 for at gøre status over parternes fælles indsats for at gøre fremskridt hen imod det langsigtede globale mål, og senest seks måneder efter den globale statusopgørelse i 2023 og de globale statusopgørelser derefter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til de langsigtede mål som fastlagt i artikel 1 i denne forordning. Med henblik på at styrke Unionens klimaindsats vurderer Kommissionen også, på grundlag af en uafhængig rapport udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur, hvorvidt det vil PE v /21 AD\ docx

19 være hensigtsmæssigt at ændre denne forordning eller at fremsætte andre lovforslag eller begge dele for at sikre overholdelsen af Unionens forpligtelser i artikel 3, 4 og 14 i Parisaftalen. 28 Artikel 14 stk. 1 a (nyt) 1a. Efter hver global statusopgørelse som aftalt under Parisaftalen kan en medlemsstat frivilligt annullere en del af sine årlige emissionstildelinger. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin hensigt om at annullere en del af sine årlige emissionstildelinger, og Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted. AD\ docx 19/21 PE v02-00

20 PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG Titel Referencer Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet Ordfører for udtalelse Dato for valg Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer COM(2016)0482 C8-0331/ /0231(COD) ENVI TRAN Merja Kyllönen Behandling i udvalg Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning +: : 0: Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault D Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska Hugues Bayet, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, Markus Ferber, Maria Grapini, Franck Proust, Patricija Šulin, Matthijs van Miltenburg Herbert Dorfmann PE v /21 AD\ docx

21 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG 32 + ALDE GUE/NGL PPE S&D Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg Tania González Peñas, Merja Kyllönen Georges Bach, Deirdre Clune, Herbert Dorfmann, Markus Ferber, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Franck Proust, Massimiliano Salini, Patricija Šulin, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Hugues Bayet, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, Christine Revault D'Allonnes Bonnefoy, Claudia Țapardel, István Ujhelyi, Janusz Zemke 8 - ECR Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle EFDD Verts/ALE Peter Lundgren, Jill Seymour Michael Cramer, Bas Eickhout, Keith Taylor 0 0 Tegnforklaring: + : for - : imod 0 : hverken/eller AD\ docx 21/21 PE v02-00