Trådløse netværk. Trådløse netværk. Jes Nyhus

Transkript

1 Trådløse netværk Jes Nyhus Trådløse netværk > Få mere ud af dine pc'er ved at forbinde dem i netværk > Skrevet til Windows 7 og Vista > Download gratis kapitler om Windows XP

2

3 Trådløse netværk 3. udgave, 1. oplag 2010 Copyright 2010 Forlaget Libris Forfatter: Jes Nyhus Forlagsredaktion: Peter Svendsen Omslag: Fru Tang Design DTP: Jes Nyhus Korrektur: Jens Lyng Tryk: P. J. Schmidt A/S ISBN-13: På vores hjemmeside finder du alle oplysninger om Forlaget Libris udgivelser. Om Libris Libris er sat i verden for at gøre vanskeligt stof tilgængeligt og anvendeligt for både professionelle og almindelige brugere. Siden 1994 har vi gjort det inden for Computer og it Digitalfoto Job, karriere og erhverv Sundhed og sygdom Alene i Danmark er hæfterne solgt i over otte millioner eksemplarer, og vores titler udgives i 14 europæiske lande. Besøg Libris.dk Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. Fås overalt Vores udgivelser kan købes i alle boghandler. Ithæfterne fås tillige i større computerforretninger, og flere større kiosker fører et udvalg af vores hæfter. Er der et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghandleren normalt skaffe det hjem på et par dage. Hæfterne kan også købes på Libris.dk, men vær opmærksom på, at der tillægges et ekspeditionsgebyr. Carl Jacobsens Vej 16, opgang Valby Tlf: Fax: libris@libris.dk Med søgefunktionen kan du nemt finde de titler, du skal bruge. Søg på titel, forfatter, ISBN eller fritekst. I genvejsmenuen kan du se vores nyheder inden for bl.a. it, foto og job/erhverv. Du finder også en liste over vores bestsellere. Titler på vej viser, hvilke hæfter og bøger vi udgiver inden for den næste måned. Tilmeld dig vores nyhedsservice, og bliv informeret om nyheder, tilbud og portofrie dage.

4 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Om hæftet...4 Download kapitler om Windows XP Trådløs adgang hvordan?...5 Trådløst netværk og trådløst internet...5 Trådløst netværk vha. router og adgangspunkt...5 Mobilt bredbånd/trådløst internet vha. 3G-modem...6 Hastigheder...7 Mulige problemer Oversigt over routeren...8 Den typiske router...9 Standarder, certificering og hastigheder...10 Standarderne...10 Kompatibilitet...11 Hvilken router-type skal jeg købe?...11 Gennemgang af routere Sikkerhed...13 Kryptering og sikkerhed...15 Sikkerhedstyper på trådløse netværk...15 Firewall mv Indstilling af en SMC-router...17 Log på routeren systemindstillinger...17 Indstilling af den trådløse forbindelse...19 Valg af sikkerhedstype (WEP eller WPA)...22 Firewall i routeren...25 Nulstilling, opdatering mv...25 Nulstilling til fabriksindstillinger Indstilling af en D-Link-router...27 Log på routeren...27 Indstilling af den trådløse forbindelse...28 MAC-adgangskontrol...30 Firewall i routeren...31 Flere indstillinger...31 Nulstilling, opdatering mv...32 Nulstilling til fabriksindstillinger...32 Find MAC- og IP-adresser Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows Gør klar til indstilling Manuel indstilling af den trådløse forbindelse Tilslutning til et trådløst netværk, der ikke udsender netværksnavnet Deaktiver netværkskortet til kabelforbindelsen Når computeren sover Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows Vista Gør klar til indstilling Indstilling af WPA-sikkerhed Indstilling af WEP-sikkerhed Tilslutning af et trådløst netværk, der ikke udsender netværksnavnet Adgang til netværksindstillingerne Hvis du færdes blandt flere trådløse netværk Deaktiver netværkskortet til kabelforbindelsen Når computeren sover Deling og tilslutning af ressourcer Computernavn Del ressourcer Del printere Aktivering af fildeling og udskriftsdeling Tilslut drev og mapper Tilslut printere Trådløst internet (3G) Installation Brug af 3G-forbindelsen Mere om 3G-forbindelsen Hvor hurtigt kører det egentlig? Deaktiver andre netværksenheder Trådløs underholdning Internetradio Digital medieafspiller Stikordsregister FORLAGET LIBRIS

5 Indledning Om hæftet Trådløse netværk bliver mere og mere almindelige. Med netværk også trådløse kan computere inden for hjemmets fire vægge tale med hinanden dele printere og filer. Og jo tættere enhederne er forbundet med hinanden og med omverdenen jo vigtigere er det, at kommunikationsudstyret og computerne er forsynet med en rimelig grad af sikkerhed, så fremmede ikke kan snige sig ind på dit netværk og dermed på dine computere. Alt dette og lidt mere har vi samlet i dette hæfte: Kapitel 1 forklarer om de to forskellige måder, der i øjeblikket findes, til at komme trådløst på internettet. Kapitel 2 forklarer, hvordan routeren, der også indeholder radiodelen til den trådløse del af netværket, fungerer. Kapitel 3 forklarer om de sikkerhedsmæssige forhold, du skal være opmærksom på. Kapitel 4 og 5 gennemgår detaljeret indstilling af to forskellige routertyper. Selvom du anvender en anden routertype, kan du finde mange relevante oplysninger i disse kapitler. Grundlæggende indeholder routere af forskellige modeller og fabrikater nemlig de samme indstillinger. Kapitel 6 og 7 gennemgår i detaljer, hvorledes du indstiller din trådløse computer med henholdsvis Windows 7 og Windows Vista, og hvordan du sørger for at sikkerheden er i orden. Kapitel 8 forklarer, hvorledes du deler drev, mapper og filer på Windows 7- og Windows Vista-computere og tilslutter disse enheder til andre Windows 7-/Windows Vista-computere. Kapitel 9 gennemgår kort, hvorledes mobilt bredbånd via mobiltelefonnettet fungerer. Kapitel 10 viser kort, hvorledes du indstiller en trådløs multimedieafspiller til at fungere på dit trådløse netværk. Download kapitler om Windows XP I hæftet blev der ikke plads til kapitler om indstilling af den trådløse forbindelse samt om deling/tilslutning af drev, mapper og printere i Windows XP. Du kan derfor downloade PDF er med disse "manglende" kapitler: Gå ind på forlagets hjemmeside ( og klik på hæftets titel), hvor du kan hente Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP Deling og tilslutning af ressourcer (Windows XP) Vi håber, du får glæde af hæftet! Virum, december 2009 Jes Nyhus FORLAGET LIBRIS 4

6 1. Trådløs adgang hvordan? Trådløst netværk og trådløst internet Grundlæggende er der to vidt forskellige teknikker, du kan anvende for at komme trådløst på internettet. Dette kan sammenlignes med trådløs telefonering: Du kan telefonere med en trådløs telefon, der dækker hjemmet, og som er sluttet til det almindelige telefonfastnet vha. en basisstation, og du kan anvende en mobiltelefon, der principielt virker overalt i verden. Trådløst netværk vha. router og adgangspunkt De trådløse netværkskort, der findes i computerne, har en ganske kort rækkevidde, og den trådløse forbindelse er ikke længere end hen til adgangspunktet (typisk indbygget i routeren), der står i nærheden af det tilslutningsudstyr (fx et internetmodem), som internetleverandøren har monteret på en ADSL-forbindelse, kabel-tv-forbindelse e.l. Dette kaldes for et trådløst netværk. Dette er ikke en trådløs internetforbindelse. Forbindelsen til internetudbyderen er ikke trådløs. en kablet internetforbindelse og udvider computerbestanden med en trådløs. Radioforbindelse Router Kabel Internet Figur 1.1: En helt almindelig konstruktion med et adgangspunkt og en højhastighedsforbindelse til en internetleverandør. Løsningen er også den mest fleksible, fordi du sammen med adgangspunktet i routeren i teorien kan anvende op til et par hundrede bærbare computere (se figur 1.2). Routeren vil nok hurtigt blive træt med 200 tilsluttede computere, men en håndfuld computere, som der måske er eller kommer i husstanden, klarer den uden problemer. Radioforbindelse Router og adgangspunkt er udførligt omtalt i kapitel 2, og konkret konfiguration til trådløs brug for to forskellige router-typer er udførligt omtalt i kapitel 4 og 5. Den trådløse forbindelse er begrænset til måske m i hjemmet, og resten af strækningen til internetleverandøren foregår typisk på kobbertråd, antennekabler eller lyslederfibre (se dog afsnittet Mobilt bredbånd/trådløst internet vha. 3G-modem på næste side). Router Kabel Internet Det er primært denne netværkstype, dette hæfte handler om. Denne netværkstype er oftest den billigste og i langt de fleste tilfælde den mest fleksible. Og du har sikkert allerede Figur 1.2: En router kan håndtere mere end én computer (kablet og/eller trådløs). 5 FORLAGET LIBRIS

7 1. Trådløs adgang hvordan? Herudover er routeren i næsten alle tilfælde forsynet med et antal porte (typisk 4) til brug med kablede computere. Routeren/adgangspunktet er ikke begrænset til Windows-computere. Enheden kan også håndtere andre operativsystemer (fx Mac OS og Linux) samt alt trådløst udstyr, som fx internetradioer og multimedieafspillere (se kapitel 10). Fantasien har (heldigvis) ingen grænser. Fx har Canon i forbindelse med præsentationen af en ny produktserie med digitale kameraer lanceret en trådløs enhed til kameraets bund, der automatisk, efterhånden som billederne optages, flytter disse via det trådløse netværk til en computer eller en anden lagringsenhed. En ulempe er måske prisen, og en anden ulempe er, at kun én computer kan bruge forbindelsen ad gangen. Den sidste ulempe er ikke helt korrekt, idet der så småt er ved at dukke routere op, der i stedet for at anvende en kablet internetforbindelse, som beskrevet herover anvender et 3G-modem og 3Gmobilnettet. Figur 1.4 viser en D-Link-router, der i stedet for en fast internetforbindelse anvender et 3G-modem og en 3G-mobilforbindelse til internettet. Mobilt bredbånd/trådløst internet vha. 3G-modem Den anden tilslutningstype er det såkaldte mobile bredbånd eller trådløse internet, som teleselskabet 3 var først til at lancere. Senere har bl.a. TDC og Sonofon også lanceret lignende produkter. Radioforbindelse Figur 1.4: En helt ny router-type, der minder om den til kablede netværk, men som i stedet skaber forbindelse via 3G-mobiltelefonnettet. Mobiltelefoni internet Figur 1.3: Det nyeste: Internetforbindelse via 3Gmobiltelefonnettet. Denne tilslutningsform er baseret på 3G-mobiltelefonnettet, og fordelen er, at der er forbindelse alle steder, hvor der i øvrigt er radiodækning. Hvis der er radiodækning, fungerer 3 s mobile bredbånd forrygende godt med downloadhastigheder på op til mere end 4 Mbps! Ved denne tilslutningstype anvendes et USBmodem eller et modem til montering i en pccard-slot i computeren. I øjeblikket er sådanne routere 3-4 gange så dyre som traditionelle routere, men der er ingen grund til at tro, at ikke også disse enheder falder hurtigt i pris. Forbindelsen til internettet vil da se ud som i figur 1.5. Når først forbindelsen mellem routeren og 3G-modemmet/3G-mobilnettet er indstillet (omtales ikke i dette hæfte), fungerer en sådan forbindelse på samme måde, som når der anvendes en kablet forbindelse til internetleverandøren (kapitel 4-7). Som nævnt er denne løsning (endnu) lidt dyr, men til en enkeltstående, bærbar computer, FORLAGET LIBRIS 6

8 1. Trådløs adgang hvordan? der ofte er på farten, er 3G-løsningen en udmærket metode til tilslutning til internettet. Radioforbindelse Router Radioforbindelse Routeren sørger for at udjævne hastighederne, så selvom din trådløse enhed kan overføre med fx 54 Mbps, så bremser routeren overførslen, så den passer til internetforbindelsen. De høje hastigheder er til gengæld meget relevante, hvis du vil flytte data mellem computere internt på din adresse. Det kan du læse mere om i kapitel 8. Mobiltelefoni internet Figur 1.5: Tilslutning til internettet med to gange radio. Kapitel 9 gennemgår installation og brug af denne tilslutningstype på en enkeltstående computer (altså uden router). Hastigheder Hvor trådløse netværk, da de kom frem for ganske få år siden, var lidt svære at få til at køre ordentligt og havde en højeste teoretiske overførselshastighed på 11 Mbps, så er det blevet noget lettere at indstille komponenterne, og den teoretiske hastighed er steget fra 11 Mbps via 54 Mbps til 300 Mbps. Disse imponerende tal, der dog er noget lavere i virkeligheden, er internt fra din trådløse computer til din router/dit adgangspunkt. Forbindelsen fra din router til din internetleverandør er 4 eller måske 8 Mbps, og derfor er den interne, trådløse hastighed ikke så afgørende. Så længe den er højere end din internetforbindelse, er du på den sikre side. Bit versus byte Du skal vide, at filstørrelser normalt opgives i bytes (kilobytes eller megabytes), og at overførselshastigheder på netværk opgives i bit (kilobit, megabit) pr. sekund. En byte fylder i runde tal 10 bit (otte databit og oftest en start- og en stopbit), og sætter du dig til at regne på, hvor længe det tager at overføre en fil på 1 megabyte på en netværksforbindelse på 1 megabit, skal du huske denne lille detalje... Mulige problemer Der er ikke garanti for ret meget, når du går i gang med at oprette dit trådløse netværk. Radiobølger opfører sig ikke altid lige forudsigeligt, og det frekvensområde, som de trådløse anvender, anvendes også til andre ting, fx trådløse telefoner. Det er derfor en god idé at købe routeren et sted, hvor du har mulighed for at tilbagelevere den, hvis den ikke fungerer efter hensigten. Men ofte kan det være tilstrækkeligt at flytte din router nogle få centimeter eller hæve den. Til nogle routere fås der større antenner, boostere mv., der forøger rækkevidden. 7 FORLAGET LIBRIS

9 2. Oversigt over routeren En router var oprindeligt en selvstændig enhed, der kunne adskille intern og ekstern datatrafik og sørge for, at den interne datatrafik blev inden for virksomhedens fire vægge, og den eksterne datatrafik blev sendt ud af huset. Det var alt, routeren kunne. Den var på størrelse med en velvoksen, stationær computer. Og den kostede det samme som en nogenlunde brugt, men trods alt nysynet bil. Kært barn har mange navne Det er helt anderledes nu. Når vi i daglig tale og her i hæftet taler om en router, en bredbåndsrouter eller en trådløs router, er der tale om en enhed, der fysisk er ganske lille, og faktisk indeholder tre komponenter, der indtil for få år siden var separate enheder: Switchen, routeren og adgangspunktet: Switch-delen i routeren Switch-delen fungerer lidt som en telefoncentral. Den kan sammenstille interne computere med hinanden og sørge for, at de kan kommunikere også selvom de måske kører med forskellige hastigheder. Switchen sørger for at binde lokalnettet sammen, så computerne kan tale sammen. Dette er vist i den stiplede kasse i figur 2.1. Routeren Den traditionelle router sørger for at dirigere trafikken det rigtige sted hen. Det er vist til venstre i figur 2.1 og i figur 2.2. Trafik til internettet sendes ud af routeren på det stik, hvortil internetforbindelsen er tilsluttet, og trafik til lokale computere sendes ud på de relevante stik. \\VIR02\D VIR01 Internettet VIR02 Figur 2.1: Routeren er uhyre intelligent og sørger for at styre trafikken i den rigtige retning. De fire computere kan 'tale' med hinanden se kapitel 8. Trafik mellem lokale computere er omtalt i kapitel 8. Webservere Switch-delen sørger endvidere for at udjævne hastigheder: Afleverer og modtager din computer dataene med en hastighed på 54 Mbps, og kører din internetforbindelse 8 Mbps, sørger switch-delen for at bremse din computer, så der ikke tabes data undervejs. Internet Router Kabel Figur 2.2: Routeren sørger bl.a. for, at flere computere kan komme på internettet på samme tid. FORLAGET LIBRIS 8

10 2. Oversigt over routeren Adgangspunktet Adgangspunktet eller access pointet, som det også kaldes består af en radiosender/ modtager, der kommunikerer med de trådløse enheder, der er inden for dets rækkevidde. Eller rettere kommunikerer med de enheder, der passer sammen dvs. de enheder, du ønsker, må anvende dit netværk. Adgangspunktet sørger også for at afkode de signaler, der modtages fra netværkskortet i den bærbare computer (hvis der kodes/anvendes sikkerhed), og at kode de klare signaler, der modtages fra andre dele af routeren og sendes videre via radioforbindelsen til den bærbare computer. Den typiske router En helt almindelig router til hjemmebrug med alt det, du har brug for, har oftest stik til fire kablede computere samt et stik til den kablede internetforbindelse. Figur 2.4 viser bagsiden af en sådan router. Bagsiden af routeren i figuren indeholder først antennen, herefter de fire stik til kablede computere samt stikket til internetforbindelsen. Herudover er der stik til strømforsyningen og en ganske lille knap (der næsten ikke kan ses på billedet) til nulstilling af routeren. Du skal nemlig sørge for at indstille en form for sikkerhed i dit netværk. Så undgår du, at nogle mindre pæne personer misbruger din internetforbindelse, og du undgår, at de samme personer måske får adgang til din computer og de personlige oplysninger du har liggende der. Du kan læse mere om sikkerhed i kapitel 3. Abcd Abcd Abcd th/j th/j Router (Switch) Ikke-kodet signal Router (Adgangspunkt) Kodet signal Figur 2.4: Bagsiden af en helt almindelig router. Routere af forskellige typer/fabrikater er selvfølgelig forskellige, men de indeholder alle stort set de indstillingsmuligheder, du har brug for, når du vil oprette dit trådløse netværk. Ulven kommer? Routeren husker dine indstillinger, selvom du slukker for strømmen, så du kan roligt slukke for den om natten, og hvis du skal på ferie. Abcd Figur 2.3: Princippet ved kodning af radiosignalet. I kapitlerne 4-7 lærer du at indstille sikkerhed i routeren og på din computer. Under den netop afsluttede agurketid proklamerede et online-it-medie og et it-sikkerhedsfirma noget i retning af, at tusindvis af danskere risikerer at få ubudne gæster efter ferien, fordi routerne glemmer sikkerhedsindstillingerne, når der har været slukket for enheden. Så vidt vides er der ikke rapporteret om sådanne tilfælde. Men derfor kan du selvfølgelig godt tjekke routeren efter ferien 9 FORLAGET LIBRIS

11 2. Oversigt over routeren De forskellige producenter kalder måske den samme funktion noget forskelligt, men oftest er det nemt at gennemskue. Kapitel 4 og 5 i dette hæfte gennemgår udførligt de trådløse indstillinger af to forskellige routere. Standarder, certificering og hastigheder Med noget så kompliceret som radioteknisk udstyr er det nødvendigt med standarder og certificeringer. På denne måde sikres, at udstyr fra forskellige producenter kan kommunikere med hinanden, og man sikrer, at de frekvensområder, udstyret anvender, ikke forstyrrer fx radio, tv eller mobiltelefoni. Figur 2.6: Det generelle Wi Fi CERTIFIED logo. Logoet kan også indikere, hvilken(n) standard(er) (se næste afsnit) det pågældende udstyr er certificeret til (se figur 2.7). Figur 2.7: Dette logo indikerer, hvilke standarder enheden overholder (se næste afsnit). Standarderne Du vil sikkert støde på navnene på disse standarder (IEEE b, IEEE g og IEEE n). Figur 2.5: Wi-Fi Alliances logo. Langt de fleste producenter af trådløst it-udstyr er medlem af organisationen Wi-Fi Alliance, der koordinerer arbejdet med udarbejdelse af standarder mv. for trådløse enheder. Standarderne sørger som nævnt for, at enhederne fungerer på en sådan måde, at de i stor udstrækning kan kommunikere med hinanden, også selvom de kommer fra forskellige producenter, og de (eller de tilhørende manualer mv.) forsynes med logoet Wi Fi CERTIFIED (se figur 2.6). Logoet indikerer, at enheden er i overensstemmelse med de standarder, der gælder for trådløse enheder, og at enheder fra forskellige producenter kan kommunikere med hinanden. Disse standarder angiver primært den maksimale overførselshastighed. IEEE b Den maksimale overførselshastighed for IEEE b er 11 Mbps. Det var den første standard for trådløse netværk. Den er fra 1999, og du skal lede længe for at købe udstyr af denne type. De sikkerhedsmekanismer, der er knyttet til denne standard, er rimelige, men ikke imponerende, og kaldes for WEP (Wired Equivalent Privacy). IEEE g Den maksimale overførselshastighed for IEEE g er 54 Mbps. Denne standard er fra 2003 og er i øjeblikket den mest udbredte. De sikkerhedsmekanismer, der er knyttet til denne standard, er bedre end WEP-sikkerhed, og kaldes for WPA og WPA2 (Wi-Fi Protected Access). FORLAGET LIBRIS 10

12 2. Oversigt over routeren IEEE n Den maksimale overførselshastighed for IEEE n er 300 Mbps. Tidligere stod der draft efter n, fordi standarden ikke var endeligt vedtaget og derfor var draft (midlertidig). Standarden blev imidlertid vedtaget i 2009, og så vidt vides er den endelige standard helt identisk med draft-standarden, og det betyder, at draft-enheder kører fint sammen med udstyr, der overholder den endelige standard. Sikkerhedstyperne bliver gennemgået i kapitel 3. Kompatibilitet Heldigvis er de forskellige enheder bagudkompatible med andre ord, køber du en router med et adgangspunkt, der opfylder IEEE n-standarden, så kan du være rimelig sikker på, at den kan kommunikere med IEEE b- og IEEE g-standarderne. IEEE b-standarden må i øvrigt nu anses for værende forsvundet fra markedet. Du kan næppe købe udstyr, der udelukkende opfylder denne standard, men udstyr efter de to andre standarder er som nævnt bagudkompatible. Laveste fællesnævner Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste trådløse netværk kører efter princippet om den laveste fællesnævner: Har du en trådløs computer, der kører efter b-standarden med en maksimal overførselshastighed på 11 Mbps og en anden computer, der kører efter g-standarden med en maksimal overførselshastighed på 54 Mbps, går adgangspunktet ned på b-standarden, der så gælder for alle enhederne. Hastighederne Hastighederne herover er i øvrigt teoretiske maksimumshastigheder. De reelle hastigheder er ganske meget lavere. Ved IEEE g skal du ikke regne med at køre hurtigere end 20 Mbps, og ved IEEE n skal du ikke regne med at køre hurtigere end 75 Mbps. Dels nedsætter krypteringen den reelle hastighed, og dels falder hastigheden, hvis radiosignalet er ringe, fx på grund af stor afstand mellem adgangspunktet og computeren. Det lyder jo lidt nedtrykkende. Men der er ingen grund til at blive ked af det: Du skal bruge din trådløse forbindelse til at gå på internettet via en højhastighedsforbindelse på måske 4 eller 8 Mbps, og så er det rimeligt uinteressant, hvor hurtigt dataene flyttes fra den bærbare computer til adgangspunktet, når flaskehalsen i virkeligheden er din højhastighedsforbindelse. Hvilken router-type skal jeg købe? Du har sikkert en bærbar eller stationær computer med indbygget trådløst netværkskort. Undersøg, hvilken type det er (IEEE b, g eller n), og køb en router, der som minimum svarer til kortet i computeren. Er det trådløse netkort i din computer meget gammelt og kører b, så køb alligevel en router med et adgangspunkt af g-typen. Alt tyder på, at computeren med det gamle trådløse netkort snart skal udskiftes... Hvilken router skal jeg købe? Du kan købe noname-routere i supermarkeder o.l., og du kan købe kendte mærker (fx som de to typer, der omtales i kapitel 4 og 5). Der er en ganske lille prisforskel på de kendte mærker og noname-mærkerne. Figur 2.8 viser en Computercity-annonce (november 2009) for en trådløs router af et velkendt mærke. Det anbefales, at du køber en router af et kendt mærke. Køber du et kendt mærke, kan du være rimelig sikker på, at du via internettet kan få teknisk support, opdateringer til firmwaren (routerens styresystem) mv. 11 FORLAGET LIBRIS

13 2. Oversigt over routeren Gennemgang af routere Kapitel 4 og 5 beskriver, hvorledes du indstiller adgangspunkt, sikkerhed mv. i to forskellige routere, en router fra SMC (der kører standarderne IEEE b, g og n og en router fra D-Link, der kører standarderne IEEE b og g. Figur 2.8: Det kan snart ikke blive billigere for en router af et anerkendt mærke. Den billigste trådløse router, der kører efter b- og g-standarderne, koster i øjeblikket (november 2009) 163 kr., og den billigste, der også kører efter n-standarden, koster 235 kr. ( Skal du også købe et trådløst netværkskort (måske til den stationære), kan du ofte finde tilbud fra samme producent, hvor det er meget billigt at tage netkortet med i forhold til at købe en enkeltstående router. Figur 2.9: Den ene (SMC) af de to routere der anvendes som eksempel i kapitel 4 og 5. I november 2009 var priserne for enhederne ca. 300 og ca. 200 kr. Tidligere blev det nævnt, at Wi-Fi-logoet garanterer, at enhederne kan kommunikere med hinanden. Det er korrekt. Men det gør det ikke sværere, at det trådløse netværkskort og routeren er fra samme producent. Figur 2.10: Den anden (D-Link) af de to routere der anvendes som eksempel i kapitel 4 og 5. FORLAGET LIBRIS 12

14 3. Sikkerhed En forbindelse ind og ud af huset, fx en internetforbindelse, medfører altid en risiko for, at mindre pæne personer forsøger at genere dig ved at anbringe spyware, virus og andre grimme ting på din computer eller aflure adgangskoder til bank o.l. Radiobølgerne, som de trådløse netværk anvender, udstråles i alle retninger de holder sig ikke inden for hjemmets fire vægge. Dette introducerer en seriøs sikkerhedsrisiko: Er netværket ikke udstyret med en form for sikkerhed, kan alle og enhver med en bærbar computer med et trådløst netværkskort (eller naboens stationære med trådløst netværkskort på den anden side af væggen) få adgang til adgangspunktet og videre til de enheder, det tilsluttede adgangspunkt har fat i. I eksemplerne her i hæftet antager vi, at adgangspunktet via en router har forbindelse til internettet. Det betyder bl.a., at uvedkommende, når radioforbindelsen ikke er udstyret med sikkerhed, kan få adgang til internettet. Og bruger uvedkommende dit adgangspunkt som adgang til at foretage ulovlige ting, som fx distribution af børneporno eller spamudsendelse, er det dig, der indtil det modsatte er bevist er den skyldige. Det er dig, politiet banker på hos en tidlig morgen, og det er dine computere, der må en tur på den lokale politigård til nærmere undersøgelse. Din internetleverandør registrerer nemlig trafikken med de såkaldte IP-adresser, og relevante myndigheder kan med en dommerkendelse i hånden få udleveret disse oplysninger og spore hentningen af børneporno eller spamudsendelse til en bestemt modem- eller bredbåndsforbindelse. En anden kedelig situation kan være, hvis du har en internetforbindelse, der afregnes efter forbrug (almindeligt telefonmodem eller forbrugsafregnet bredbåndsforbindelse), og fremmede bruger forbindelsen til hentning af store filer måske levende billeder og lader dig betale. Figur 3.1: Et ubeskyttet netværk. Advarselstrekanterne viser de steder, hvor uvenlige personer kan snige sig ind på netværket. Grim mand (I) kan snige sig ind på den ikke-sikrede radioforbindelse, og grim mand (II) kan muligvis snige sig ind på computerne på netværket, fordi der ikke anvendes nogen firewall. Grim mand (I) Adgangspunkt/ router Hjemmets fire vægge Internet Grim mand (II) 13 FORLAGET LIBRIS

15 3. Sikkerhed Figur 3.2: Netværket hvor der nu er aktiveret rimelige sikkerhedsforanstaltninger: Sikring på radiodelen og firewall mod internettet. Grim mand (I) - nu med lang næse Adgangspunkt/ router Hjemmets fire vægge Internet = Kryptering = Firewall Grim mand (II) - nu med lang næse For at gøre en lang historie kort: Sørg for, at sikkerheden er i orden. Dit trådløse netværkskort og din router har en række indbyggede sikkerhedsfunktioner. Du skal blot aktivere dem! Det lærer du i kapitel 4 og 5. Figur 3.1 viser et lille netværk, som typisk findes i et privat hjem. Netværket består af en router/et adgangspunkt med en højhastighedsforbindelse til internettet samt tre computere, hvoraf to er trådløst forbundet med adgangspunktet. Den tredje computer er tilsluttet til routeren med et netværkskabel. De tre advarselstrekanter på figur 3.1 viser de steder, der udgør potentielle sikkerhedsrisici, når der hverken er aktiveret sikkerhed på radioforbindelsen eller firewall på internetforbindelsen: Den ikke-sikrede forbindelse til adgangspunktet kan overtages og misbruges af fremmede personer. På højhastighedsforbindelsen til internettet kan fremmede få adgang til de computere, der findes på netværket. Det drejer sig derfor om at få fjernet advarselstrekanterne fra figur 3.1. Dette er vist i figur 3.2. Figur 3.2 viser det samme netværk, hvor der nu er aktiveret sikkerhed på radioforbindelsen. Endvidere er der aktiveret en firewall i routeren. Dataene, der udsendes på radioforbindelsen, bliver i figur 3.2 sikret (krypteret). Denne kryptering foregår i et samarbejde mellem de trådløse netværkskort, Windows 7, Windows Vista eller Windows XP på de enkelte computere samt adgangspunktet. Set med brugerens øjne er sikkerheden transparent den mærkes som sådan ikke. Men den nedsætter dog den effektive overførselshastighed en anelse. Med da din trådløse forbindelse (med aktiveret sikkerhed) alligevel kører noget hurtigere end din internetforbindelse, er der ingen grund til bekymring. FORLAGET LIBRIS 14

16 3. Sikkerhed Kryptering og sikkerhed Kryptering vil sige, at signal i klart sprog blandes med (krypteres med) en privat/ hemmelig nøgle, så signalet forvrænges, og først når det når frem til modtageren, og den private/hemmelige nøgle fjernes (dekrypteres), bliver det forvrængede signal igen læseligt i klart sprog. Kryptering er en videnskab for sig og uhyre kompliceret. Følgende to figurer viser i meget grove træk, hvorledes kryptering fungerer. Klart signal: Kryptering Krypteringsnøgle: 112 Figur 3.3: Grundprincippet ved kryptering. Krypteret signal: I figur 3.3 sendes det klare signal til kryptering, hvor nøglen 112 helt enkelt lægges til, så det resulterende, krypterede signal bliver Dette signal kan så sendes gennem luften. Når det når frem til modtageren (adgangspunktet), der har den korrekte nøgle ( 112 ), kan der dekrypteres (i eksemplet trækkes 112 fra), og det krypterede signal bliver dekrypteret til Krypteret signal: Dekryptering Krypteringsnøgle: 112 Figur 3.4: Grundprincippet ved dekryptering. Klart signal: Eksemplet er meget forenklet. Det er let at se, at man med kun 1000 forsøg vil kunne danne det klare signal. I virkeligheden er der ikke krypteringsnøgler på kun tre tegn, og i den virkelige verden anvendes mange forskellige, matematiske finurligheder ved kryptering/dekryptering. Sikkerhedstyper på trådløse netværk Der findes forskellige sikkerhedstyper på trådløse netværksenheder. Nogle typer er nyere end andre, og det betyder, at såvel netværkskort i din pc som adgangspunktet skal understøtte den valgte krypteringstype. For at gøre en lang historie lidt kortere: Der anvendes overordnet to forskellige sikkerhedstyper til hjemmebrug: WEP og WPA. WEP er den ældste og blev introduceret i forbindelse med den første trådløse netværkstype (IEEE b) i WPA blev introduceret i forbindelse med de efterfølgende trådløse netværkstyper (IEEE g) i Begge typer er forklaret herunder: Kært barn har mange navne Et problem, du sikkert støder på, når du arbejder med trådløst udstyr fra forskellige producenter (herunder indstillingsmulighederne i Windows) er, at den samme funktionalitet kan have forskellige navne hos de forskellige producenter. Men når du ser på de forskellige valgmuligheder, er det ofte rimeligt let at gennemskue, hvad det er, der menes. WEP-sikkerhed WEP er en forkortelse for Wired Equivalent Privacy og en del af den første trådløse standard (IEEE b). Der kan krypteres med 64 bit og med 128 bit. Ved 64 bit krypteringen sker dette i praksis ved at indtaste 10 hexadecimale tegn (tallene 0 9 og bogstaverne A F). Hvert tegn giver fire bit, svarende til 40 bit. Systemet tilsætter selv yderligere 24 bit. Ved 128 bit kryptering indtastes 26 tegn (svarende til 104 bit), hvorefter systemet selv tilsætter 24 bit. Medmindre du er meget bekymret for sikkerheden, er denne sikkerhedstype ok at anvende, men WPA-sikkerheden (se næste afsnit) er 15 FORLAGET LIBRIS