XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Transkript

1 XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE ÅRSRAPPORT 2013

2 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé Aarhus N I: M: info@dmjx.dk T:

3 ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSESBERETNING SIDE Institutionsoplysninger Præsentation af institutionen Årets faglige resultat Årets økonomiske resultat Hoved- og nøgletal MÅLRAPPORTERING REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse 1. januar 31. december Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse 1. januar 31. december Noter Særlige specifikationer PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 3

4 LEDELSESBERETNING INSTITUTIONSOPLYSNINGER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N info@dmjx.dk Telefon: CVR-nr Regnskabsår: 1. januar december Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Christian Kierkegaard Lars Werge Hans Peter Blicher Simon Tøgern Mona Juul Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Christopher Bering Baden Anette Lodahl Andersen Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod. Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C 4 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

5 PRÆSENTATION AF INSTITUTIONEN Bestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for Strategiplanens mission og vision understøtter de tre kerneydelsesområder, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation. MISSION Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medieog kommunikationssektoren: 1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne dem til aktiv deltagelse i samfundslivet 2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse 3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkurrenceevne og samfundet som helhed VISION Højskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation. Talent Det er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimittender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske og professionsorienterede og er kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag. Livslang Læring Mange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommunikation og medieledelse. Innovation Med in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål. Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 5

6 samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere. Interne udviklingsområder På de interne linjer naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på at understøtte denne arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger planen. Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende. En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksamen helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt. Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulighed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe alliancer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udviklingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstudenter. ÅRETS FAGLIGE RESULTAT UDVIKLINGSKONTRAKT En ny udviklingskontrakt for er i 2013 forhandlet færdig med ministeriet. Den omfatter målområderne: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift. I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13. Videnskab.dk forankret på højskolen Den statsstøttede videnskabsportal, Videnskab.dk er blevet institutionelt forankret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det betyder i praksis, at højskolen har påtaget sig forpligtelsen som bevillingshaver. Samt at der er dannet grobund for yderligere synergi og samarbejde. Højskolens domicil i Aarhus sat til salg Bygningerne på Olof Palmes Allé i Aarhus er sat til salg. Ønsket om et frasalg er et led i planerne om inden for en overskuelig fremtid at flytte til et nybygget domicil i Aarhus. International strategi for Højskolen har udarbejdet en ny international strategi for Blandt mange målsætninger er, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af uddannelsen. Desuden sigter strategien mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner. Blandt andet om mere fælles forskning, flere lærerudvekslinger og 20 procent flere aftaler om fællesgrader med udenlandske institutioner. 6 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

7 Ledelsens nye værdier Højskolens ledelse administrationsudvalget, koordinationsudvalget og rektoratet har i 2013 udarbejdet og implementeret et sæt ledelsesværdier, som kendetegner den gode leder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Lederen er en handlekraftig, klar, ordentlig og nysgerrig holdspiller. Ny kursusform skal få folk i specialisternes værksted Et nyt kursuskoncept er skabt for folk, som har brug for at spidse kompetencerne med det bedste fra højskolens eftertragtede kvalitetsuddannelser. EXPRESS er korte, intensive værkstedskurser i eksempelvis layout, foto og udarbejdelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser. De første hold starter i foråret Diplomuddannelse: Nu kan man blive Social Media Manager En ny diplomuddannelse i Social Media Management er blevet skabt for at imødekomme efterspørgslen på viden om professionel og strategisk brug af medier som Facebook og Twitter. Uddannelsen er delvist et resultat af tre års udviklingsarbejde, hvor højskolen har haft fokus på at indsamle og udvikle ny viden på området. BA-uddannelser lagt sammen under to søjler En samling af højskolens ni BA-uddannelser i to søjler, med hver sin uddannelseschef og souschef, skal øge synergien og samarbejdet på tværs af uddannelseslinjer og geografi. Journalistik, Fotojournalistik og Tv- og Medietilrettelæggelse er sammen med højskolens journalistiske kandidat- og merituddannelser samlet under området Journalistik og Medier. De fire linjer under Visuel Kommunikation er sammen med Kommunikationsuddannelsen og Medieproduktion og Ledelse samlet under søjlen Design, Kommunikation og Ledelse. Nye valgfag skal styrke den fælles højskole Højskolen har i 2013 iværksat en ny tværstudier satsning Fælles højskole for de studerende. Målet med projektet er at udvikle en række studieforløb på hver fem ECTS, som højskolens studerende kan tage på tværs af uddannelse og geografi. Det kan være fag som innovation, videnskabsteori, sprogfag eller mere projektorienterede forløb, hvor de studerende lærer både med og fra hinanden. Fagene skal kunne tilvælges fra efteråret Knap hver tiende kvote 2-ansøgning tilfaldt højskolen Populariteten i højskolens uddannelser stiger år for år. I 2013 modtog vi således knap hver tiende eller helt præcist 9,35 procent af samtlige kvote 2-ansøgninger på landsplan. I alt modtog højskolens ni BA-uddannelser ansøgninger til de i alt 557 pladser. En stigning på 11 procent i forhold til rekorden fra året før. STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har i 2013 iværksat fire større indsatser til styrket udviklings- og evidensbasering. 1) Nyt samlet chefområde Højskolen etablerede i efteråret 2012 et samlet chefområde, som i 2013 har arbejdet intensivt med opgaven at øge højskolens volumen inden for viden, innovation og forskning. Det er blandt andet sket ved at iværksætte projekter i samarbejde med universiteter, brancher, virksomheder og øvrige interessenter samt gennem salg af vidensydelser på højskolens områder. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 7

8 Det er afgørende, at højskolens forskningstiltag adresserer reelle brancheproblematikker og at den formidles i relevante fora, herunder i højskolens uddannelser. Innovations- og udviklingsprojekter etableres, hvor der er mulighed for at skabe ny og relevant viden og samtidig sikre passende finansiering. Videnssalg er individuelt tilrettelagte forløb med eksterne kunder. Med etablering af det nye chefområde har højskolen sikret, at samtlige forskningsog innovationsprojekter ligger inden for rammerne af Frascati-manualen. 2) Samlet plan for Innovation og forskning Der er i 2013 gennemført en proces med henblik på at etablere højskolens første samlede plan for innovation og forskning. Planen sætter rammen for de kommende års udviklings- og evidensbasering og samler alle aktiviteter under tre tematiske overskrifter. De tre temaer adresserer højskolens aftagerbranchers udfordringer og rammesætter højskolens faglige udviklingsmål. De tre temaer er: Det medieforbrugende menneske, der fokuserer på brugere og relationsdannelse Fremtidens indhold og formater, der fokuserer på produktion, metoder og synergi Offentlighed, ledelse og kreativitet, der fokuserer på brancher, værdier og professionsroller. Temaerne er brede men retningsgivende. Den samlede plan vil skabe større faglige synergier på tværs af højskolens uddannelser og efter/videreuddannelse. 3) Projekter I 2013 er der etableret en række større og mindre forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere, som retter sig mod højskolens uddannelsers og aftageres vidensbehov. Der er søgt støtte fra ministeriets pulje til praksisnær innovation til disse tre projekter: Folkets bibliotek. Projektet har et dobbelt sigte. Opdragsgiver er Kulturstyrelsen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som har behov for udvikling af skalerbare koncepter til udvikling af bibliotekets roller og relationer, med særligt fokus på skellet mellem brugere og ikke-brugere. For Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tjener projektet dels som et eksemplarisk metodeudviklingsprojekt, hvor særligt højskolens designlinjer opnår afgørende viden om designantropologiske metoder; og dels som et eksperimentarium til udvikling af projektformater, hvor ansatte projektteams løser opgaver for eksterne partnere, i samspil med højskolens uddannelser og forskning. Innovationsprojekt med JydskeVestkysten. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har indgået et samarbejde med et regionalt mediehus med det formål at opnå adgang til interne innovationsprojekter på tværs af mediehusets afdelinger. Højskolen indgår tilsvarende i projekter med deltagelse af forskere, undervisere og studerede på tværs af uddannelser og årgange. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles aftagerbrancher har stort fokus på de udfordringer og potentialer, der knytter sig til digitalisering. Digitale platforme har udhulet traditionelle forretningsmodeller, men skaber også muligheder for at skabe nye relationer og reel udveksling med aftagere, brugere og borgere. Det springende punkt er skabelsen af nærvær på de digitale platforme. Højskolen har etableret et udviklingsprojekt i samarbejde med et privat firma, som adresserer dette centrale spørgsmål gennem udvikling af et system, der tager udgangspunkt i Journalistuddannelsens særlige styrke indenfor peer-based feed-back. 8 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

9 Et af årets andre store innovationsprojekter, som fortjener at blive nævnt, er Digital patientkommunikation. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har gennemført et analyse og konceptudviklingsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og to private virksomheder, med støtte fra Region Midtjyllands program, More.Creative. More.Creative sigter mod at skabe vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder i de kreative erhverv og højskolen har været operatør og mellemled for et projekt, der både har skabt ny viden om kommunikation og pakettering af information og et nyt forretningskoncept, som udvikles yderligere i et opfølgende samarbejdsprojekt. 4) Ph.d-stipendier Der er i 2013 gennemført en ansøgnings- og bedømmelsesrunde med henblik på at besætte et antal ph.d.-stipendier for ansatte med forskningsprojekter udenfor det journalistiske område. Der indkom fem ansøgninger, hvoraf to blev erklæret egnede og relevante af et bedømmelsesudvalg med repræsentation fra universiteter og branchepartnere. Et projekt, om udvikling af digitale designredskaber, er igangsat 1. november 2013, mens et projekt om redskaber til kreativ idégenerering først starter 1. september Højskolen går videre med at sikre finansiering til et projekt, som blev erklæret egnet og relevant som udviklingsprojekt, men ikke som ph.d.-projekt. Der gennemføres en ny runde med interne og eksterne opslag primo ÅRSBERETNING 2013 I lighed med sidste år udgiver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som supplement til denne årsrapport en årsberetning. Årsberetning udkommer for første gang digitalt og kan tilgås på Indholdet i årsberetning 2013 er filmet, redigeret, grafisk opsat, designet, tegnet og fotograferet af studerende fra højskolen. ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT Forventningerne til 2013 var en omsætningsstigning på 7,8 % og et resultat på 8,1 mio. kr. Omsætningsfremgangen blev på 5,4 % og overskuddet på 8,9 mio. kr. At omsætningsfremgangen blev 2,4 % lavere end forventet i budget, skyldes en lavere aktivitet inden for efter- og videreuddannelsen. Overskuddet på 0,8 mio. kr. bedre end budget kan især henføres til færre driftsomkostninger end forventet. Driften gav en positiv likviditetspåvirkning på 14,1 mio. kr. Med en samlet investering i 2013 på 11,1 mio. kr. blev likviditeten i 2013 forbedret med 3,0 mio. kr., så den samlede likviditetsbeholdning udgør 47,1 mio. kr. ved årets udgang. For 2014 budgetteres der med en omsætningsforøgelse på 6,1 % og et resultat på 8,1 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mindre end det realiserede resultat i Investeringsniveau forventes på 10,1 mio. kr. Der forventes i 2014 en positiv likviditetspåvirkning på 4,8 mio. kr. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 9

10 HOVED- OG NØGLETAL Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Resultatopgørelse Omsætning 198,9 188,7 180,3 175,8 163,6 Omkostninger -189,3-178,2-170,6-171,4-156,3 Resultat før finansielle poster 9,6 10,5 9,7 4,4 7,3 Finansielle poster -0,7-0,9-1,0-0,9-1,2 Årets resultat 8,9 9,6 8,7 3,5 6,1 Balance Anlægsaktiver 56,4 52,6 53,8 54,5 50,6 Omsætningsaktiver 69,7 66,3 49,3 43,3 43,9 Aktiver i alt 126,1 118,9 103,1 97,8 94,5 Egenkapital 29,9 22,7 13,7 6,3 2,5 Langfristet gæld 37,7 37,7 37,6 37,6 37,6 Kortfristet gæld 58,5 58,5 51,8 53,9 54,4 Passiver i alt 126,1 118,9 103,1 97,8 94,5 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 14,1 24,5 12,0 7,9 10,8 Investeringsaktivitet -11,1-6,6-6,6-10,7-7,1 Pengestrøm, netto 3,0 17,9 5,4-2,8 3,7 Nøgletal % % % % % Overskudsgrad 4,5 5,1 4,8 2,0 3,7 Likviditetsgrad 119,1 113,3 95,3 80,3 80,7 Soliditetsgrad 23,7 19,1 13,3 6,4 2,6 Finansieringsgrad 74,1 81,0 78,4 76,3 80,0 10 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

11 HOVED- OG NØGLETAL Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Studieaktivitet ordinære videregående uddannelser Journalistuddannelsen 628,9 652,1 629,7 628,6 658,8 Kommunikationsuddannelsen 99,0 46, Visuel Kommunikation 202,3 182,2 161,2 155,5 138,1 Medieproduktion og Ledelse 125,7 111,7 106,5 93,3 88,2 TV- og Medietilrettelæggelse 96,5 98,0 94,5 77,0 59,0 Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt 1.152, ,0 991,9 954,4 944,1 Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt udlagt undervisning 155,1 79,4 84,1 67,7 59,2 Journalistuddannelsen 338,5 341,5 330,0 330,0 318,5 Kommunikationsuddannelsen 20, Visuel Kommunikation 27,7 29,3 30,3 30,5 15,4 Medieproduktion og Ledelse 24,8 19,8 19,5 19,2 14,8 TV- og Medietilrettelæggelse 53,0 56,5 56,0 56,5 40,0 Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt 464,0 447,1 435,8 436,2 388,7 Journalistuddannelsen 967,4 993,6 959,7 958,6 977,3 Kommunikationsuddannelsen 119,0 46, Visuel Kommunikation 230,0 211,5 191,5 186,0 153,5 Medieproduktion og Ledelse 150,5 131,5 126,0 112,5 103,0 TV- og Medietilrettelæggelse 149,5 154,5 150,5 133,5 99,0 Udlagt undervisning 155,1 79,4 84,1 67,7 59,2 Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt 1.771, , , , ,0 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 11

12 HOVED- OG NØGLETAL Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Studieaktivitet - åben uddannelse Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt 142,8 194,6 189,0 243,0 243,8 Studieaktivitet - øvrige oplysninger Antal ressourceudløsende dimittender i alt 363,0 340,0 320,0 338,0 278,0 Antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.) Ikke ressourceudløsende årselever forudenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ kursusaktivitat m.v. 288,0 260,0 198,0 213,0 214,0 39,9 37,1 14,7 21,8 15,4 2,3 1,2 4,5 2,0 0,5 80,7 114,8 134,0 132,9 14,5 12 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

13 MÅLRAPPORTERING Statusrapportering af udviklingskontrakt Målopfyldelse for 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2013 Milepælene indgår i højskolens overordnede strategi og i ledelsens resultatlønskontrakter. Overordnet er 14 helt opfyldt, 6 er delvist opfyldt, mens en ikke er opfyldt. 1. Bedre kvalitet i uddannelserne Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 1.1 Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbachelor-uddannelser. Studieaktivitetsmodellen er implementeret på tre af institutionens uddannelser. Dvs. at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i modellen. Delvist opfyldt Arbejdet er i fuld gang. Højskolen har lavet en model, der kobler ECTS sammen med studieaktivitetsmodellen. Rektorkollegiet og Ministeriet har endnu ikke afsluttet drøftelserne om den endelige skabelon, hvorfor indførelsen er forsinket i forhold til det forventede. Højskolen har bragt processen, så langt, givet dette, er muligt. Højskolen forventer, at modellen er indført på alle uddannelser fra efteråret Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse målrettet aftagerbrancherne. Samlet aftagertilfredshed blandt praktikere, der har modtaget opkvalificering gennem åben uddannelse på mindst 3 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Gennemsnitlig score på gennemførte evalueringer af kurser rettet mod aftagerområdet. Tilrettelæggelse og gennemførelse = 3,8 Udbytte af forløbet = 3,9 Højskolen har i 2013 indført en generel kvalitetsproces, som styrker den fremadrettede brug af evalueringer i forhold til udvikling af kurser. Denne forventes fuldt implementeret i Opnåelse af relevante kompetencer = 4,1 1.3 Videncirkulation mellem de ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelsen målt på andelen af undervisere og fagmedarbejdere, der underviser både på ordinære uddannelser og på efterog videreuddannelse. 15 % af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efter- og videreuddannelse. 25 % af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efter- og videreuddannelse. 1.4 Andel af studerende, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 20 % 36,9% DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 13

14 2. Bedre sammenhæng i uddannelsesystemet Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 2.1 Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der via aftaler med andre institutioner giver direkte adgang til kandidat-uddannelser. For to af vore i alt ni bacheloruddannelser (inkl. studieretninger) er der ultimo 2012 aftaler om adgang til i alt syv kandidatuddannelser mål er at f å identificeret og belyst relevante muligheder for alle professionsbachelorlinier. Målet er helt opfyldt I september 2012, blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Højskolen og Aarhus universitet. Denne arbejdsgruppe har identificeret i alt 15 kandidatuddannelser, der ville kunne modtage bachelorer fra højskolen. Arbejdsgruppens anbefalinger er blevet diskuteret af højskolens og universitets øverste ledelse, der ligeledes er enige om yderligere at styrke samarbejdet i Der er således indkaldt til et fælles seminar primo 2014, hvor mulighederne vil blive drøftet. 2.2 Afdækning af mulige overgange fra akademiuddannelser med pb-overbygning ved optagelse på vore professionsbacheloruddannelser. Kortlægning af uddannelser med indholdsmæssig relevans. Baseline 2013 ud fra dette. Målet er helt opfyldt I 2013 er der foretaget en større analyse af akademiuddannelser med indholdmæssig relevans. Højskolen har primo 2014 kontaktet alle erhvervsakademierne for at invitere til drøftelser om et samarbejde i en top-up model. Alle erhvervsakademier har meldt positivt tilbage. En indledende møderække er derfor i gang, hvor det videre forløb vil blive fastlagt. 2.3 Andel af udbudte pbuddannelser med mulighed for at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på tværs af højskolens uddannelser. Opgørelse af eksisterende muligheder og plan for udvidelse heraf til alle højskolens professionsbachelor-uddannelser Målet er helt opfyldt Fra efteråret 2014 indfører Højskolen et obligatoriske tværfagligt forløb for alle studerende. Der vil både være mulighed for at vælge fag indenfor andre fagligheder end sin egen eller løse projekter sammen med studerende på andre linjer. Kravet til de studerende er, at de ikke må vælge fag indenfor deres egen kernefaglighed, ligesom skolen vil sørge for, at projektdeltagere kommer fra flere forskellige studielinjer. Interne horisontale sporskifter er sjældne på grund af den stærke selektion gennem optagelsesprøver mv. Muligheden er dog tilstede baseret på en individuel vurdering af ansøgeren. 2-3 pr. år benytter sig af denne mulighed. 2.4 Omfanget af aftaler om horisontale sporskifter mellem samme uddannelser udbudt af profes-sionshøjskoler eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Opgørelse af eksisterende aftaler og plan for udvidelse til alle de af højskolens pb-uddannelser, der også udbydes af andre. Delvist opfyldt Der er ingen lignende uddannelser på de øvrige professionshøjskoler. Udfra en foreløbig opgørelse er der identificeret ganske få på øvrige uddannelses-institutioner. Højskolen har i 2013 valgt at rette indsatsen, i forhold til at øge flexibiliteten i uddannelsessystemet, til samarbejder med Aarhus universitet og erhvervsakademierne. Arbejdet med at fremme samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner fortsætter i Tidligere færdig og mindre frafald Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum gældende for alle uddannelser 92 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92 % Samlet gennemsnit på 96,1 % % pr. uddannelse Alle uddannelser ligger på 90% og derover. Lavest ligger Medieproduktion og ledelse med 90%, mens Interaktivt design, Fotojournalist og Grafisk design alle ligger på 100%. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Minimum for alle uddannelser 80 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90 % Ikke afrapporteret Det er endnu ikke muligt at trække data centralt fra UNI- C s databank. FIVU arbejder forsat på at få løst dataproblemer, bl.a. at UNI-C modellen ikke tager højde for hverken orlov, to årlige optag på journalistuddannelsen eller øget reeksamensandel på grund af udlandsophold i sidste semester. 14 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

15 4. Øget innovationskapacitet Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 4.1 Antal FoU-projekter. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 75 projekter omsætning: 3,3 mio.kr. Store fælles FoU projekter Måltal: 5 projekter omsætning: 3,5 mio.kr Mindre fælles FoU projekter. Måltal: 36 projekter omsætning: 1,6 mio.kr. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering: 83 projekter. Omsætning: 10 mio.kr. Store fælles FoU projekter: 3 projekter Omsætning: 2,4 mio.kr Mindre fælles FoU projekter. 13 projekter omsætning: 2,3 mio.kr. Der gennemføres et stort antal mindre udviklingsprojekter med 100% ekstern finansiering. Denne type af projekter passer godt til branchens behov og højskolen har endvidere udviklet en ekspertise i at sælge mindre vidensprojekter til institutioner og organisationer udenfor aftagerbrancherne. Med disse aktiviteter sikrer højskolen dels løbende kontakt med en bred interessentkreds, direkte berøring med de konkrete udfordringer som findes i praksis og et løft af toplinje, som skaber mulighed for en større kritisk masse på institutionen. Arbejdet med at etablere større FoU projekter er i gang. Projekter med en økonomi på over kr kræver en længere startbane. Højskolen valgte primo 2013, at reorganisere forskning, innovation og viden med henblik på, at få skabt dybe relationer og større eksterne samarbejder. Højskolen vil i 2014 nå op på sine måltal. Der gennemføres løbende samarbejdsprojekter med fælles finansiering, oftest i tilknytning til højskolens uddannelser. I 2013 er forskellige projektmodeller blevet afprøvet og diskuteret i forhold til Franscati-manualen. Der er i 2013 gennemført en række projekter, som med få ændringer kunne falde inden for Frascati, og dermed give et andet billede af såvel mindre projekter med fælles økonomi og studenterinddragelse. Højskolens procedurer ændres så dette sker fra I lyset af ovenstående og at der er gennemført 99 projekter, ud af de målsatte 116, mens omsætningen og dermed det aktivitetsvolumen, som den eksterne financiering muliggør udgør 14, 7 mio kr. mod forventet 8,4 mio kr., anses målet at være helt opfyldt. 4.2 Studerendes deltagelse i praksisforankrede innovations-projekter, eksperimenter ol.lign. sammen med sektorens aftagervirksomheder og organisationer mv. 36 forskellige projekter inkluderende samlet set studerende. 23 projekter 421 studerende Milepælen er baseret på tidligere års indmeldinger. Disse har, efter en grundig gennemgang, vist at være forbundet med en vis usikkerhed. Ved kontraktens indgåelse var der ligeledes en forventning om, at disse aktiviteter ville kunne registreres systematisk gennem PURE, hvilket efterfølgende har vist sig ikke at være muligt. Optællingen for 2013 er derfor foretaget som en grundig, central styret, håndholdt opgørelse, som sikrer et retvisende billede. 4.3 Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forskningsog udviklingsaktiviteter. Systematisk registrering iværksættes i 2013 og anvendes som baseline. Delvist opfyldt 28 undervisere, svarende til 34% har været involveret i højskolens innovations-, forsknings- og udviklingsaktivi-teter PURE har skabt flere udfordringer end ventet, hvilket har betydet, at den planlagte systematiske registrering ikke har været muligt. Opgørelsen er derfor foretaget håndholdt, men vil blive brugt som baseline for PURE forventes at være fuldt implementeret i løbet af Antal undervisere med egen erfaring fra iværksætning af virksomheder og antallet af undervisere, der har gennemført kompetenceudviklings-aktiviteter om iværksætning. Opgørelse udarbejdes og anvendes som baseline. Plan lægges for tilførsel af kompetence om iværksætning. Delvist opfyldt Opgørelse for 2013 viser, at 31, svarende til 41%, af undervisere har egen erfaring med iværksætning og at 11, svarende til 14%, af disse har gennemført deciderede komptenceudviklingsaktiviteter indenfor iværksætteri. Endelig plan for yderligere kompetencetilførsel er under udarbejdelse. Tiltag vil blive i værksat i løbet af Aftagervurdering af kvalitet og relevans af innovationsprojekter, rådgivning og anden videntilførsel målrettet de brancher, vi uddanner til. Samlet aftagertilfredshed på mindst 4 på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) blandt aftagervirksomheder, der har fået tilført viden gennem udviklingsprojekter og/eller rådgivning. Samlet aftagertilfredshed: 4,4 Aftagervurderingen er i lighed med tidligere år, foretaget af en ekstern leverandør. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 15

16 5. Styrket forsknings- og udviklingsbaserin Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. Antal ph.d.: 12 Andel af ansatte i underviserstillinger med færdiggjort ph.d: 14 % Antal ansatte i ph.d.- uddannelsesforløb: 2 Andel af ansatte undervisere i ph.d.- uddannelsesforløb: 2 % Antal ph.d.: 13 Andel af ansatte i underviserstillinger med færdiggjort ph.d: 14,9 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 2 Andel af ansatte undervisere i ph.d.- uddannelsesforløb: 2,3 % 5.2 Antal publikationer i publikationskanaler ( tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på Artikler i tidskrifter Bidrag til bøger/antologier Bøger/monografier Opgørelse udgør baseline Artikler i tidsskrifter: 3 Bidrag til bøger/antologier: 9 Bøger/monografier: 5 Projekt FoU Baseline 2013 indstillede til Rektorkollegiet, at opgørelsen blev foretaget som angivet i indikatoren. Rektorkollegiet vedtog denne indstilling i efteråret Projektet indstillede ligeledes til at en fælles registrering af lærebøger, konferenceindlæg mv. også blev etableret, da publikationer på de publikationskanaler der er nævnt i indikatoren, ikke viser det samlede billede af professionshøjskolernes publikationsomfang. Dette arbejde forventes at være færdigt i løbet af Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg, opdelt på Artikler i tidskrifter Bidrag til bøger/antologier Bøger/monografier Opgørelse udgør baseline Artikler i tidsskrifter: 10 Bidrag til bøger/antologier: 0 Bøger/monografier: 1 Projekt FoU Baseline 2013 indstillede til Rektorkollegiet, at opgørelsen blev foretaget som angivet i indikatoren. Rektorkollegiet vedtog denne indstilling i efteråret Projektet indstillede ligeledes til at en fælles registrering af lærebøger, konferenceindlæg mv. også blev etableret, da publikationer på de publikationskanaler der er nævnt i indikatoren, ikke viser det samlede billede af professionshøjskolernes publikationsomfang. Dette arbejde forventes at være færdigt i løbet af Medieomtale Mindst indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web Denne indikator er medtaget, da højskolen forsknings- og udviklingsaktiviteteri højere grad publiceres gennem de medier, disse aktiviteter beskæftiger sig med, fremfor de i 5.2 og angivne kanaler. Målopfyldelsen er dog for 2013 usædvanlig høj. Dette skyldes kommunalvalget i november, hvor højskolens videncenterfunktion ofte blev benyttet. Medieomtaler indgik i Udviklingskontrakten og milepælen er lig resultatet for Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter Omsætning 6,4 mio.kr. mio.kr. 11,9 mio Omfanget af ekstern financiering udgør 82% af højskolens samlede omsætning på forsknings- og udviklingsaktiviteter. 16 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

17 6. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift Indikator Milepæle 2013 Målopfyldelse Bemærkninger 6.1 Ledelsessystem med tilstrækkelige ledelseskompetencer på alle niveauer I 2013 udarbejdes baseline og sættes konkrete mål: 1. Fastlæggelse af ledelseskompetencekrav i alle led af ledelsessystemet 2. Kortlægning af kompetenceniveau for alle ledere 3. Planlægning af forløb, der over to år lukker alle konstaterede kompetencegab Målet er helt opfyldt. I efteråret 2012 igangsatte rektoratet et omfattende ledelsesudviklingsforløb for mellemlederfunktionerne i kølvandet på en omstrukturering af ledelsesstrukturerne. Et fælles forankret ledelsesværdisæt er indarbejdet. Beskrivelse af ledelsesrollen i form af stillingsbeskrivelser på alle ledelsesfunktioner er udarbejdet. Derudover er et ledelsesudviklingsforløbet programsat, baseret på en 360 graders måling med henblik på at lukke konstaterede kompetencegab. 6.2 Digitalisering af alle arbejdsgange Opgørelse af hvilke typer procedurer i undervisning, administration og ledelse, der primo 2013 fortsat baseres på printformularer mv., bruges om baseline. Plan for afvikling over to år. Målet er delvist opfyldt. Opgørelse af hvilke typer procedurer, der i 2013 forsat baseres på printformularer er lavet. I 2013 har højskolen fået foretaget en større it-strategisk analyse. Anbefalingerne heri vil derfor fremover ligge til grund for de it-strategiske prioriteringer og en opdatering af it-strategien og udvælgelse af fokusområder er under udarbejdelse. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 17

18 REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning ( Årsrapporten for 2013 er aflagt i danske kroner. Fra og med regnskabsåret 2013 er dispensation om periodisering af taxametertilskud vedrørende Mediehøjskolen bortfaldet. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25 % årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regnskabsåret Ved aflæggelse af årsrapporten for 2013 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der er for resultatopgørelsens vedkommende foretaget en enkelte reklassifikation mellem statstilskud og deltagerbetaling og andre indtægter i årsrapporten. Denne reklassifikation påvirker ikke resultatet eller egenkapital. Der er foretaget tilretning af sammenligningstal. Aktiviteten i videnskab.dk indgår fra 1. juli 2013 i højskolens drift. Der er ikke foretaget tilretning af sammenligningstal. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note. 18 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

19 Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning. RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER Omsætning Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet, idet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld. Afgørelsen af hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Omkostninger Alle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger, samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 19

20 BALANCE PR. 31. DECEMBER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Omkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i institutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Færdiggjorte udviklingsprojekter 3-5 år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi 50 år Indretning af lejede lokaler 2-5 år Udstyr og inventar 3-5 år Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. 20 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE