Indholdsfortegnelse. Ledelsesberetning Side 2 Institutionsoplysninger Side 3 Ledelsesberetning Side 13 Årets økonomiske resultat.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 2 Institutionsoplysninger Side 3 Ledelsesberetning Side 13 Årets økonomiske resultat Nøgletal Side 14 Nøgletal Målrapportering Side 16 Målrapportering Regnskab Side 21 Side 27 Side 28 Side 30 Side 31 Side 36 Påtegninger Side 38 Side 40 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse 1. januar 31. december Balance 31. december Pengestrømsopgørelse 1. januar 31. december Noter Særlige specifikationer Den uafhængige revisors erklæring Ledelsespåtegning Personale Side 41 Fortegnelse over personale pr

3 Institution Regnskabsår: 1. januar 31. december 2013 Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M, Bjergparken Hjemmeside: Aabenraa CVR-nr Telefon: Hjemstedskommune: Aabenraa Telefax: Bankforbindelse: Danske Bank Bestyrelsen: Formand Ebbe Lilliendal Næstformand Vibeke Svendsen Jørn Lehmann Petersen Susanne Linnet Tom Svenson Mark Arpe Mortensen Ann Gerber Henrik Hundebøl Steen Petersen Sekretær Joan Jessen Landsformand for de frie skoler, udpeget af kommunalbestyrelsen Aabenraa Kommune Administrerende direktør Envoterm - udpeget af bestyrelsen Udpeget af bestyrelsen Repræsentant udpeget af regionsrådet Repræsentant udpeget af FOA i Sønderjylland Underviser, repræsentant udpeget af medarbejdere med stemmeret Underviser, repræsentant udpeget af medarbejdere uden stemmeret SSH elev, repræsentant udpeget af elevrådet med stemmeret SSH elev, repræsentant udpeget af elevrådet uden stemmeret Direktør Daglig ledelse: Joan Jessen, direktør Institutionens formål: Det overordnede formål er, ifølge vedtægterne, at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i overensstemmelse med udbudsgodkendelser og lovgivningen. Desuden udbyder institutionen uddannelses- og kursusvirksomhed til uddannelsesområderne. Revision: PriceWaterHouseCoopers, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro 3

4 Ledelsesberetning 2013 Social- og Sundhedsskolen Syd fremlægger hermed årsberetningen for har været et hektisk og omskifteligt år med store forandringer, nye pædagogiske tiltag, interne omstillinger og justeringer. Alt dette har været med til at gøre det forgangne år til endnu et hektisk og begivenhedsrigt år for alle på Social- og Sundhedsskolen Syd. Nævnes skal fjernundervisningsprojektet Fjernt fra Skolen men tæt på Læring, som helt efter planen blev iværksat fra årets start. Projektet, som er det første af sin art i Danmark, har gjort skolens hverdag og pædagogiske spændvidde endnu mere mangfoldig end nogensinde før. Samtidig har det forandret, udviklet og udfordret både elever, undervisere og ledelse i den fælles forståelse af, hvad undervisning er. Også forårets landsdækkende lærer-lockout har afstedkommet mange diskussioner af, hvordan fremtidens undervisere skal arbejde, ligesom kreativiteten kom på prøve, da der skulle arrangeres alternativ undervisning eller planlægges praktikforløb, i stedet for skolegang og undervisning. Med stor forståelse og fleksibilitet fra elever, de ansættende myndigheder og det tilbageværende personale lykkedes det, at begrænse de uddannelsesmæssige konsekvenser for eleverne. Senere blev skolens Simu-lab officielt indviet. Iscenesatte øvelser i et praksisnært og realistisk undervisningog simulationsmiljø, hvor også ny sundheds- og velfærdsteknologi indgår, som en integreret del af det daglige arbejde, har forandret og forbedrer skolens mulighed for, at uddanne eleverne til fremtidens krav og opgaver. I starten af august blev elev- og uddannelsesvejledningen samlet i én fælles enhed En indgang til støtte og vejledning, da undersøgelser havde vist, at eleverne brugte uforholdsvis meget tid på at finde det rette vejledningstilbud. Samtidig etableres der en bemandet elevvejledning, der er åben og tilgængelig for eleverne på alle ugens dage. Forandringer, forskellige projekter og tiltag, i det følgende vil der være en uddybende beskrivelse af nogle af områderne. Beskrivelserne vil forhåbentlig giver læserne et billede af en skole i udvikling og af et sted, hvor der er godt at være. I denne beretning skal der også lyde en stor tak til alle skolens medarbejdere for en engageret indsats i et omskifteligt år. De mange forskellige tiltag er blevet håndteret med tålmodighed, forståelse og fleksibilitet af alle. Tak også til skolens mange samarbejdspartnere for frugtbare og berigende dialoger om uddannelserne, tidssvarende kursustilbud og den fortsatte udvikling heraf. Vi står naturligvis til rådighed, og kan kontaktes for yderligere og uddybende oplysninger om skolens aktiviteter. 4

5 Social- og Sundhedsskolen Syd Der er i 2013 ikke sket ændringer i skolens kerneydelser. Skolen udbyder fortsat indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik og de efterfølgende hovedforløb til social- og sundheds uddannelsen trin 1 og trin 2, samt den pædagogiske assistentuddannelse. Skolen har ligeledes og fortsat en stor kursusaktivitet i henhold til de fem udbudsgodkendelser og indtægtsdækket virksomhed. Styringsgrundlag Skolens styringsgrundlag er et vigtigt grundlag for det daglige arbejde. Det fortæller, hvad skolen ønsker, og hvad der har værdi for skolen. Følgende værdibaserede nøgleord kendetegner skolen, som uddannelsesinstitution såvel som arbejdsplads: At vi tænker i sammenhænge og helheder At vi udviser ansvarlighed i fællesskabet At vi arbejder reflekterende i et konstruktivt samarbejde At vi i vores kommunikation udviser respekt for det andet menneske Mission for skolen Skolen skal medvirke til at sikre uddannelse og efteruddannelse af høj kvalitet inden for sundhed, omsorg og pædagogik. Visioner for skolen Vi vil at skolen er et godt sted at være og lære, med fokus på differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning og tilbud at skolen udbyder uddannelser, der er på forkant med den teknologiske og velfærdsteknologiske udvikling at innovation spiller en central rolle i alle skolens uddannelser at skolens kursusafdeling er første valg for virksomheder, som ønsker opkvalificering indenfor social- og sundhedsområdet at skolen er en aktiv medspiller og bidragsyder i den uddannelsespolitiske debat at skolen fokuserer aktivt på det regionale samarbejde, herunder samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder. 5

6 Året 2013 Efter to år med omfattende bygningsmæssige investeringer (opførelsen af Multisalen i 2011 samt overtagelsen og istandsættelsen af ejendommen Bjerggade 2 i 2012) har 2013 været et mere stilfærdigt år, hvad angår byggeaktivitet og større udvidelser af de fysiske rammer. Til gengæld har der været stor aktivitet indenfor murene. Simu-lab Der er sket store ændringer på anden etage, hvor det meste af faglokalegangen nu danner rammen om skolens nye simulationsafdeling - Simu-lab. Lokalerne stod færdige og klar til indvielse umiddelbart før sommerferien. Simu-lab er den største og mest omfattende enkelt-investering i det forgangne år. Skolen råder hermed over et nyt og topmoderne simulations- og undervisningsmiljø, der imødekommer de faglige krav og færdigheder der efterspørges. Den digitale indsigt og den fortrolighed med den nyeste velfærds- og sundhedsteknologi, som nu efterspørges hos personale og medarbejdere indenfor en pleje- og omsorgssektor, der er under stadig forandring. Simu-lab består af en sygehusafdeling med sengestuer, skyllerumsafsnit, toilet- og baderum samt en ældrebolig, der hurtigt kan ændres til en bolig hos en dagplejer. Skolens elever kan nu arbejde og tilegne sig viden og færdigheder i forskellige praksisnære scenarier, ligesom de kan opleve realistiske øvelser i pleje og omsorg. For underviserne giver Simu-lab derfor helt nye muligheder for at planlægge en praksisnær undervisning. Sygehuspatienterne udskrives i dag meget hurtigt. Det har givet nye anderledes opgaver i den primære sektor. Skolen planlægger derfor, at tilbyde kurser til kommunernes færdiguddannede personale, da man i Simu-lab har mulighed for at træne i nogle af de færdigheder som efterspørges. For at få så stort et udbytte af de nye faciliteter som muligt, deltog skolen i oktober i en delegationstur til Florida sammen med regionens øvrige sosu-skoler. Her besøgte vi skoler, hvor store dele af undervisningen er bygget op omkring simulationsundervisning. Besøget var meget inspirerende, og allerede nu er flere af de ting vi så, blevet integreret i vores uddannelser. PERSONALE Personaleomsætning 2013 var igen et år, hvor vi sagde goddag til nye medarbejdere mens andre valgte at søge nye udfordringer. I alt 21 nye kollegaer bød skolen velkommen til i løbet af året, mens 12 personer er fratrådt enten for at søge nye udfordringer, eller for at gå på efterløn eller pension. Pr. 31/ var der 123 ansatte, omregnet til 93,7 fuldtidsstillinger i ordinære stillinger. Opgørelsen i fuldtidsstillinger repræsenter et fald i forhold til året før, hvilket primært skyldes lock-out periodens indflydelse på opgørelse af anvendte årsværk til undervisning. Der modtages stadig mange uopfordrede ansøgninger, ligesom der til de opslåede stillinger modtages gode og kvalificerede ansøgere. 6

7 Sociale klausuler I løbet af 2013 har 17 personer været ansat på sociale klausuler, svarende til 9,6 % af det samlede årsværk. Det er en væsentlig stigning i forhold til de foregående år, hvilket blandt andet skyldes etablering af projektet med undervisningsassistenter, og de omhandlede medarbejdere i fleksjob præsterer gennemsnitligt flere beskæftigelsestimer end tidligere. Elevansættelser Den positive udvikling i elevansættelser er fortsat, og skolen har således ved udgangen af 2013 fire elever i alt henholdsvis to kontorelever og to IT-support elever. Der udvikles løbende på uddannelsernes indhold og struktur i samarbejde med elever, og for IT-support elevernes vedkommende også i et samarbejde med IT-Center Fyn. Sygefravær Det samlede sygefravær er steget en smule fra 6,69 % i 2012 til 7,16 i Det korte sygefravær - under 28 dage er faldet fra 3,28 % i 2012 til 3,07 % i Den samlede stigning har dermed baggrund i enkelte langtidssygemeldinger. Efter- og videreuddannelse for personale Veluddannede og fagligt dygtige medarbejdere prioriteres fortsat højt. Derfor har mange medarbejdere også i 2013 ønsket at videreuddanne sig. For det pædagogiske personale prioriteres fortsat den pædagogiske videreuddannelse, og der er som følge af de nye skærpede krav i EUDloven vedrørende undervisernes pædagogiske kompetencer blevet lavet plan for alle undervisere ansat efter Mange af skolens undervisere honorerer kravene, men kravene betyder, at der de kommende år skal findes økonomi til deltagelse i ca. 70 pd-moduler fordelt på 32 undervisere, hvis den samlede underviserstab skal kunne honorere kravene. Der har ligeledes været afviklet ledelsesdiplommodul i forandringsledelse for de nye teamledere. I dette modul deltog de pædagogiske chefer med henblik på, at hele ledergruppen får fælles referenceramme. Også skolens administrative personale har ønsket, at videreuddanne sig og har deltaget på kortere eller længerevarende uddannelsesforløb af faglig karakter. Konflikt og lærer-lockout Foråret var præget af konflikt og landsdækkende lærer-lockout, der lagde skolen øde 25 dage i april. Hovedparten af skolens undervisere var omfattet af lock-out og dermed forhindret i, at passe deres daglige undervisning. Med en ihærdig indsats fra skolens administration og tilbageværende personale, og med stor forståelse og fleksibilitet fra de ansættende myndigheder og vore faste praktiksteder lykkedes det at holde de berørte elever skadesløse. De mistede undervisningstimer blev i hast erstattet med praktikdage, som skulle have været afviklet senere i deres respektive uddannelsesforløb, ligesom der blev planlagt med samlæsning og selvstudier. 7

8 Efterfølgende blev der samlet op på den manglende undervisning, og der blev brugt en del tid på at få samlet underviserne efter lockouten. En ufrivillig forandring vi helst havde været foruden, men som blev håndteret på forbilledlig vis af alle parter. En følge af lockouten er, at der fra sommeren 2014 er en ny overenskomst for underviserne. Der lægges op til at underviserne skal have mere tid sammen med eleverne; centralt fra er meldt ud, at undervisernes arbejdstid skal være på skolen, hvilket ikke er nyt for undervisere ansat på Sosu Syd. Fremover skal der ikke aftales timer til løsning af en opgave; opgavens omfang aftales mellem leder og den enkelte underviser. Der er udarbejdet tidsplan for arbejdet med den nye arbejdstidstilrettelæggelse. Det betyder en anderledes arbejdsform og det vil være nyt for alle. Derfor er udgangspunktet for arbejdet dialog og tillid til, at såvel underviser som leder, vil yde sit bedste samtidig med, at der udvises ærlighed og ansvarlighed i samarbejdet. Ny teamledelse Internt er der gennemført en række nye tiltag og forandringer, som har styrket væsentlige elementer i skolens hverdag og daglige drift. I august blev den hidtidige teamkoordinatorfunktion ændret. Det forventes at OK 13 vil medføre et større behov for en tættere dialog mellem den enkelte underviser og lederen. For at kunne imødekomme dette blev teamkoordinatorfunktionen grunduddannelserne erstattet med en teamleder. Det har allerede nu vist sig at være positivt. Teamlederne har kunnet deltage i teammøder og derved bedre kunnet sikre information, ligesom de har tættere kontakt til den enkelte underviser. Denne organisering er frem til sommeren 2014 et projekt styret af udviklingsafdelingen. Herefter skal projektet evalueres og der skal træffes beslutning om den fremtidige ledelsesorganisering. CSR People Prize 2013 Sosu Syd ønsker at være en attraktiv, sundhedsfremmende og rummelig arbejdsplads med fokus på udvikling, vækst og samarbejde. Derfor var det med stor glæde, at skolen blev indstillet til den prestigefyldte CSR People Prize 2013, som gives til virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar overfor de medborgere, som ikke umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Desværre blev det ikke skolen som fik CSR People Prize 2013, men skolen glæder sig over anerkendelsen og det skulderklap fra ungdomsvejledningen ved det lokale Jobcenter i Aabenraa, som skolen gentagne gange har samarbejdet med omkring job- og afklaringsforløb for både ældre og yngre ledige. ELEVER OG KURSISTER Søgning til uddannelserne Skolen har også i 2013 haft en pæn søgning til uddannelserne. Der er fortsat en tilfredsstillende søgning til grundforløbet. Specielt har det løbende optag været en succes. Hver 5. uge kan eleverne påbegynde grundforløbet; for eleverne har det været en succes og været med til at unge, som ikke havde fået sig tilmeldt en uddannelse eller havde valgt forkert hurtigt har kunnet optages. Og ikke som tidligere skulle vente op til ½ år med at komme i gang med en uddannelse. Problemfrit er det ikke for skolen; det er ressourcekrævende og en stor planlægningsmæssig opgave, at 8

9 skulle integrere de løbende optag i eksisterende klasser. Dette er derfor en problemstilling grundforløbsunderviserne arbejder meget med. Trin 1-dimensioneringen har lige kunnet opfyldes, men der er store regionale forskelle. Til trin 2- uddannelsen og til den pædagogiske grunduddannelse er der fortsat stor søgning, og skolen må give mange afslag på optagelse. Som det var gældende i 2012 har der i 2013 været mange sosu-hjælpere som ønsker at videreuddanne sig til sosu-assistent. Noget der i høj grad støttes af de kommunale arbejdsgivere, men praktikpladssituationen giver desværre ikke mulighed for at oprette ekstra praktikpladser. Der har været 570 ansøgere til de 168 uddannelsespladser. Søgning til kurser, se under kurser og efteruddannelse. 1 Indsats for at få flere til at gennemføre uddannelse Ud over de i handlingsplan for øget gennemførelse udvalgte indsatsområder, arbejder skolen til stadighed med at støtte eleverne i at gennemføre en uddannelse. Et område som i 2013 har haft særligt fokus, har været etablering af en elevvejledning. En undersøgelse blandt elever og undervisere havde vist, at der især blandt eleverne var et stort behov for hjælp til, at finde det rette støttetilbud. Derfor er der nu en indgang til alle tilbud og der er etableret en bemandet elevvejledning hvor eleverne på alle hverdage straks kan få en tid ved for eksempel læsevejledere eller få svar på spørgsmål af både faglig og studierelevant karakter. Et nyt tiltag, som elever og kursister har taget til sig og bruger flittigt hver eneste dag Internationalisering Skolens elever har for alvor fået øjnene op for den internationale dimension og mulighederne for at afvikle en del af deres praktikforløb på praktiksteder udenfor landets grænser. 19 elever har i 2013 gennemført praktikforløb i udlandet. Derudover har skolen modtaget to elever og fire undervisere fra Finland og ved indgangen til 2014 har godt 20 elever på forhånd tilkendegivet, at de vil søge at komme af sted. Endnu har ikke mange af skolens undervisere været på studieophold i udlandet, men der er et ønske om, at få denne dimension med i skolens internationale arbejde. Succes ved SOSU Skills SOSU Skills har efterhånden udviklet sig til et attraktivt tilbud for skolens elever. Alle følger interesseret med i såvel forberedelserne, skolemesterskabet samt bakker op ved de regionalesmesterskaber. Skolen påtog sig for anden gang værtsskabet for regionmesterskabet i SOSU Skills. Det kulminerede med en suveræn førsteplads til to af skolens egne sosu-assistentelever Louise Ullemose og Nadia Catherine Hagbard. Duoen kvalificerede sig dermed til DM i Skills, der bliver afviklet for EUD-uddannelserne i Gigantium i Aalborg i slutningen af januar Se side 9 kurser og efteruddannelse 9

10 Kurser og efteruddannelse Skolen har også i 2013 haft en tilfredsstillende kursusaktivitet. Der er afviklet såvel gammelkendte kurser, som der er udviklet nye tilbud tilpasset den enkelte bestillers behov og ønsker. Der har i kommunerne været fokus på efteruddannelse i rehabilitering, og der er afviklet og planlagt efteruddannelse heri for store grupper af medarbejdere i flere af kommunerne. Et andet stort kursusområde har været efteruddannelse i forhold til demensområdet og på det pædagogiske område har det primært været kurser for dagplejerne. Det har også været muligt at få oprettet et GVU-hold med henblik på at få dagplejerne opkvalificerede til pædagogiske assistenter. UDVIKLINGSAKTIVITETER Skolen har også i 2013 deltaget i forskellige udviklingsaktiviteter og prioriterer dette arbejde højt. Ved etablering af projekt- og udviklingsafdeling er alle aktiviteterne styret og koordineret et sted, hvilket har givet en bedre udnyttelse af ressourcerne. Projekt Fjernundervisning Forandring og pædagogisk nytænkning går også igen i fjernundervisningsprojektet Fjernt fra skolen men tæt på læring. Helt efter planen blev projektet søsat i januar Samme tidspunkt, hvor det første elevhold påbegyndte deres uddannelse til sosu-assistenter efter det helt nye koncept med tre almindelige skoledage og to faste hjemmestudiedage ugentlig. Et koncept, der kræver en helt anden tilgang, en helt anden forberedelse og en helt anden måde at tænke læring og undervisning på, både fra elevernes og undervisernes side. Underviserne har arbejdet meget med at udvikle og integrere E-learning og andet IT-understøttede undervisningsmaterialer i det daglige arbejde. Fjernundervisnings-projektet følges med stor opmærksomhed af blandt andet KL, Undervisningsministeriet og øvrige sosu-skoler. Mange har villet høre om projektet og har besøgt skolen, ligesom skolens projekt- og udviklingsafdeling præsenterede projektet på den store FOU-konference i foråret. Desværre måtte skolen opsige samarbejdet med Ålborg universitet omkring ansættelsen af en ph.dstuderende. Derfor er forskningsresultaterne på nuværende tidspunkt meget sparsomme, men der blev i december måned indgået en ny aftale med Århus Universitet og det er planen at den ph.d-studerende skal starte i begyndelsen af For skolen er det vigtigt, at forskningen kommer rigtig i gang. Vi vil blandt andet gerne kunne forklare årsager til, at frafaldet på fjernundervisningsholdene er påfaldende lavt. Efter bare et halvt år, hvor yderligere tre fjernundervisningshold er kommet til, kan vi se et markant fald i frafaldsprocenten. Bortset fra en enkelt elev, som er stoppet på grund af langtidssygdom og en enkelt elev på barselsorlov, er ingen af de øvrige fjernundervisningselever stoppet i utide. Frafaldsprocenten er reelt nul og den succeshistorie tiltrak sig så meget opmærksomhed, at den nyskabende fjernundervisning på Sosu Syd endte, som en positiv skolehistorie i TV-Avisen 10

11 Syddanske Talenter For at fremme det faglige niveau og de fagligt dygtige elevers muligheder for at udnytte deres talenter og potentiale, har vi i det forgangne år arbejdet intenst med, at præcisere og formulere skolens deltagelse i det regionale talentudviklings-projekt Syddanske Talenter. Sosu Syd har primært engageret sig i delprojekterne: Sosu-vejen, der henviser til den mulighed, der er for en praktisk uddannelsesvej til de videregående uddannelser. Brobygning til mellemlang videregående uddannelse, hvor eleven har mulighed for at brobygge til en valgt uddannelse - dels ved undervisning på UC erne, dels ved besøg i uddannelsens praksisfelt. Skolen har fast plads i den overordnede følgegruppe for Projektet. Her er der bl.a. truffet beslutninger om at videregive nogle af delprojekternes resultater til Undervisningsministeriet og det faglige udvalg, som bidrag til reformen Internt er tre undervisere direkte involveret i projektet og arbejdet foregår i.f.m. optagelse til uddannelsen eller under uddannelsesforløbet. Udfordringen er at spotte talentet uanset tidspunktet. Udover at fremme det faglige niveau, er håbet også, at vi med projektet kan sætte fokus på uddannelsernes image og øge rekrutteringen af motiverede elever. Lean projekt i elevadministrationen I foråret 2013 gennemførtes et Lean projekt i samarbejde med Deloitte, med hensyntagen til strategiplanens krav til effektivisering. Formålet var, at optimere elevregistreringen, således at der blev frigivet tid til varetagelse af nye opgaver - samt at kulturen og samarbejdet i funktionen blev videreudviklet. Arbejdsprocessen var baseret på en høj grad af medarbejderinvolvering, og den tydelige effekt viste sig via styrket organisering og strukturering af udviklingsopgaver, styrket ressourceanvendelse, etablering af ejerskab for udviklingsopgaver samt en tydelig styrket teamkultur. Der udvikles stadig på de etablerede værktøjer og arbejdsgange til gavn for såvel elevadministrationen, ledelse som samarbejdsparter. Projekt forandringsagenter Det kom som en overraskelse for alle, da der blev sat gang i fjernundervisningsprojektet, at det fik så stor indflydelse på resten af organisationen. Ud fra den erkendelse, at skolen konstant vil blive udsat for forandringer søgte skolen Kompetencesekretariatet. De forvalter penge fra kompetencefonden til udvikling af de statslige arbejdspladser. 10 medarbejdere skal i løbet af 2014 uddannes. Det er hensigten, at skolen hermed får et særligt team af forandringsagenter, som skal hjælpe med at få implementeret forandringer i organisationen. De skal få forandringerne sat i tale, se og høre hvordan forandringerne påvirker organisationen, sikre der samles op og dermed medvirke til at lette omstillingsprocesserne for deres kolleger når forandringens vinde blæser. 11

12 Kommentarer til årets resultat: Årets resultat på 4,2 mio. kr. ligger 0,5 mio. over det oprindelige budget. Der har i løbet af året været en del afvigelser, men den løbende budgetopfølgning har korrigeret herfor - således at bestyrelse og daglig ledelse har haft et billede på udviklingen, og dermed beslutningsgrundlag for løbende investeringer og tilpasning af ressourcer. På investeringssiden har der særligt været fokus på indretning af SIMU-Lab, inventar til klasselokaler og udskiftning af IT-udstyr til elever og lærere. Konflikten i foråret 2013 har haft en væsentlig påvirkning af regnskabet, idet undervisere omfattet af konflikten ikke blev aflønnet af skolen i den pågældende periode. Aktivitetsniveauet har stort set været som oprindeligt budgetteret, med en samlet afvigelse på kun +10 årselever. Der har imidlertid været forskydninger uddannelserne imellem, hvor særligt Pædagogisk Assistent uddannelse ligger væsentligt over budgetteret niveau med 119,6 præsterede årselever mod budgetteret 96. Den samlede aktivitetsoversigt fremgår af målrapporteringen 2, og heraf fremgår det ligeledes, at skolen - som fra igen oplever et mindre fald i aktiviteten. Med udsigten til yderligere fald i aktiviteten, ændrede uddannelser som følge af EUD-reformen, og varslede taxameter-reduktioner - er der fokus på løbende effektivisering og tilpasning af løn- og omkostningsniveau. Med endnu et regnskabsår, der har styrket konsolideringen ser skolen sig imidlertid godt rustet til de kommende års økonomiske og styringsmæssige udfordringer. Forventninger til det kommende år 2014 forventes at byde på lige så mange spændende udfordringer, tiltag og forandringer som 2013 har gjort. Ledelse og medarbejdere kan således se frem til endnu et spændende og omskifteligt år. Dette ikke mindst fordi, Sosu Syd og landets øvrige erhvervsskoler netop har fået udspillet til den nye erhvervsuddannelsesreform Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser som Regeringen og politikerne på Christiansborg længe har haft i støbeskeen. Aftalen indeholder som forventelig en række ændringer i forhold til optagelseskrav, uddannelseslænge og det faglige indhold, som vil medføre en række forandringer, tilpasninger og justeringer. Alt sammen noget der utvivlsomt vil influere på skolens hverdag og undervisning. Det samme gør sig selv gældende for den omlægning og disponering over undervisernes arbejdstid, som blev resultatet af forårets lock-out. Skolens ledelse er i dialog med underviserne, og de er i fuld gang med at præcisere og udmønte, i nogle forhåbentlig gode initiativer, til gavn og glæde for skolens elever og kursister. I det hele taget vil arbejdet for opfyldelse af regeringens uddannelsespolitiske målsætning: Den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien præger skolens hverdag. 2 Se side 16 12

13 Trods gode resultater med at fastholde eleverne vil skolen derfor forsat intensivere fastholdelsesindsatsen, differentiering i uddannelsen, den fortsatte implementering af fjernundervisning og målsætningen om at udvikle det pædagogiske potentiale indenfor IT-understøttet undervisning, samt elevernes fortrolighed og parathed i forhold til velfærds- og sundhedsteknologi. Derudover forventes at innovation skal medtænkes i alle uddannelsesforløb. Kontanthjælpsreformen som stiller krav til unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse forventes, at give en del aktivitet. Skolen har sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området og jobcentrene i de 4 sønderjyske kommuner udarbejdet et kvalificeringsforløb målrettet denne gruppe af unge. Skolen håber herigennem, at få gjort denne gruppe af unge afklarede i forhold til valg af uddannelse. Med udgangen af 2015 udløber den nuværende elev-dimensioneringsaftale. Selv om det først er om to år vil store ændringer have konsekvenser i forhold til skolens elevtal, normering og aktivitetsniveau. Der spekuleres derfor allerede nu meget over konsekvenserne; skolen ønsker, at komme eventuelle negative konsekvenser i forkøbet ved at medtænke dem i overvejelser vedrørende den fremtidige skoledrift. I 2014 får skolen en ny bestyrelse. De fleste af medlemmerne i den nuværende bestyrelse har valgt at fortsætte, så den nye bestyrelse kan straks gå i gang med de nye udfordringer, som forventes at komme. Med dygtige engagerede medarbejdere, gode tidssvarende lokaler og en praksis som på fineste vis engagerer sig i uddannelserne, har skolen på trods af de mange reformer og deraf følgende forandringer, som i disse år rammer uddannelsesverden alle muligheder for, at fortsætte den positive udvikling som har præget de seneste år. Vi føler os rustede til fortsat at byde på spændende tiltag i uddannelserne og på efteruddannelsesforløbene, og ikke mindst til at kunne sende dygtige elever og kursister, som vi er stolte af, ud på de sønderjyske arbejdspladser. 13

14 Årets økonomiske resultater Hoved- og nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse, DKK mio. Omsætning i alt 71,1 70,9 72,9 64,8 53,0 Driftsomkostninger i alt 66,2 66,9 65,3 63,3 48,8 Driftsresultat før finansielle poster 4,9 4,0 7,6 1,5 4,2 Finansielle poster i alt -0,8-0,8-0,9-1,3 0,3 Årets resultat 4,2 3,2 6,7 0,2 4,6 Balance, DKK mio. Anlægsaktiver i alt 46,1 47,4 47,9 40,8 2,0 Omsætningsaktiver i alt 26,6 22,4 22,2 24,7 24,4 Balancesum 72,7 69,8 70,1 65,5 26,4 Egenkapital ultimo 27,5 23,3 20,1 13,4 13,2 Langfristede gældsforpligtelser i alt 20,2 23,8 27,3 30,6 0,0 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 25,0 22,8 22,7 21,5 13,2 Pengestrømme, DKK mio. Pengestrømme fra: - driftsaktivitet 3,2 0,8 0,0 5,2 6,9 - investeringsaktivitet -0,6-1,8-9,1-40,2-1,6 heraf investering i materielle anlægsaktiver -0,6-1,8-9,1-40,2-1,6 - finansieringsaktivitet -3,5-3,4-3,2 33,9 0,0 Årets forskydning i likvider -0,9-4,4-12,3-1,1 5,3 Nøgletal i % Overskudsgrad 5,9 4,5 9,2 0,2 8,6 Likviditetsgrad 106,5 98,4 97,7 114,8 185,2 Soliditetsgrad 37,8 33,3 28,7 20,4 50,1 Finansieringsgrad 43,9 50,1 57,0 75,1 0,0 14

15 Nøgletal mv. vedrørende den ordinære drift Årselever Årselever i alt 690,1 698,4 709,0 657,8 561,0 Grundforløb 172,2 200,1 129,9 116,5 109,9 SOSU Trin 1 189,6 185,2 229,1 209,7 190,7 SOSU Trin 2 145,3 138,0 136,1 142,7 100,3 PAU (inklusiv GVU) 119,6 107,9 114,9 78,7 20,1 AMU og enkeltfag 53,9 57,4 85,1 95,6 109,7 Præsentation, brobygning og introduktion 5,4 6,0 7,6 8,0 8,7 Omregnet aktivitet IDV 4,1 4,0 5,7 6,6 21,6 Omkostninger pr. 100 årselever, DKK Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Medarbejdere, årsværk Undervisningens gennemførelse 70,6 76,4 75,3 70,1 59,3 Markedsføring 0,9 0,5 0,8 0,8 0,7 Ledelse og administration 19,0 17,5 16,5 13,8 11,1 Bygningsdrift 3,3 3,5 3,1 3,3 3,6 Antal netto årsværk i alt* 93,7 97,9 95,6 87,9 74,6 *) Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere ekskl. årsværk ansat på særlige vilkår (sociale klausuler) 15

16 Procentvis andel ansat på særlige vilkår*: Fleksjob 8,6 % 4,4 % 4,5 % 4,7 % 3,9 % Jobtræning med løntilskud/kontanthjælpsmodtagere 0,4 % 0,1 % 0,5 % 1,0 % 0,7 % Skånejob med løntilskud 0,5 % 0,5 % 0,5 % 0,6 % 0,7 % 0,5 % I alt 9,6 % 5,1 % 5,6 % 6,4 % 5,3 % *) I 2013 svarende til 17 personer ansat i henholdsvis fleks- og skånejob, samt jobtræning med løntilskud Årsværk pr. 100 årselever Undervisningens gennemførelse 10,2 10,9 10,6 10,7 10,6 Markedsføring 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Ledelse og administration 2,8 2,5 2,3 2,1 2,0 Bygningsdrift 0,5 0,5 0,4 0,5 0,6 Institutionen i alt 13,6 14,0 13,5 13,4 13,3 Lønomkostninger, DKK Undervisningens gennemførelse Øvrige Lønomkostninger i alt Lønomkostninger pr. 100 årselever, DKK Undervisningens gennemførelse Øvrige Lønomkostninger i alt

17 Antal årselever Målrapportering Målrapportering er en kombination af data genereret jfr. Vejledning om udarbejdelse af årsrapport 2013 (kvalitets- og tilsynsstyrelsen) samt skolens statistiske materiale, der gennem årene er udviklet og indeholdt i skolens årlige rapportering. Udvikling af aktivitet på uddannelsesområder Antal årselever Fordeling i % Grundforløb 109,9 116,5 129,9 200,1 172,2 19,6 17,7 18,3 28,6 25,0 SOSU Trin 1 190,7 209,7 229,1 185,2 189,6 34,0 31,9 32,3 26,5 27,5 SOSU Trin 2 100,3 142,7 136,1 138,0 145,3 17,9 21,7 19,2 19,8 21,1 PAU (inklusiv GVU) 20,1 78,7 114,9 107,9 119,6 3,6 12,0 16,2 15,4 17,3 AMU og enkeltfag 109,7 95,6 85,1 57,4 53,9 19,6 14,5 12,0 8,2 7,8 Præsentation* 8,7 8,0 7,6 6,0 5,4 1,6 1,2 1,1 0,9 0,8 I alt 539,4 651,2 702,8 694,6 686,0 Omregnet aktivitet IDV 21,6 6,6 5,7 4,0 4,1 3,9 1,0 0,8 0,6 0,6 Samlede aktivitet 561,0 657,8 708,5 698,6 690,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 * Præsentation, brobygning og introduktion 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Udvikling i uddannelserne Grundforløb SOSU Trin 1 SOSU Trin 2 PAU (inklusiv GVU) AMU og enkeltfag Præsentation* 17

18 Søgning til uddannelserne Grundforløbet Optagne elever grundforløbet Optagne elever STG* Optagne i alt Antal ansøgere** *STG er elever på Særligt tilrettelagt grundforløb. Fra 2012 er optagne inkl. elever på STG. ** Grunden til at ikke alle ansøgere er blevet optaget (løbende optag) skyldes, at de har sagt nej tak til plads eller har søgt direkte ind på hovedforløbet. SOSU Trin Dimensionering Optagne Antal ansøgere SOSU Trin Dimensionering Optagne Antal ansøgere Pædagogisk assistent Dimensionering ordinær Optagne elever ordinær Optagne elever GVU Optagne i alt Antal ansøgere ordinær + GVU

19 Antal elever Fuldførelse/ elever der har udløst FÆRTA (færdiggørelsestakst) Grundforløbet Trin Trin Pædagogisk grunduddannelse I alt FÆRTA Antal elever der har udløst FÆRTA År Grundforløbet Trin 1 Trin 2 Pædagogisk grunduddannelse 19

20 Grundforløb *Tilgang Antal årselever i året 109,9 116,5 129,9 200,1 172,2 2009/ / / /2013 UNI-C data UNI-C data UNI-C data UNI-C data **Frafald efter 6 måneder *Tilgang defineres som det antal elever, der har udløst tilskud 1. tælledag i året (første gang eleven tælles). For 2011 og 2012 kan det dog forekomme, at elever er talt med flere gange pga. evt. genoptag af grundforløbet. Hovedforløb *Tilgang: PAU (inkl. GVU) Trin Trin Antal årselever i året: PAU (inkl. GVU) 20,1 78,7 114,9 107,9 119,6 Trin 1 190,7 209,7 229,1 185,2 189,6 Trin 2 100,3 142,7 136,1 138,0 145,3 *Tilgang er lig antal optaget elever i året 2009/ / / /2013 UNI-C data UNI-C data UNI-C data UNI-C data **Frafald efter 6 måneder **Data er taget fra forløbsstatistikken. Eksempelvis er data til årsrapporten 2013 trukket for perioden til Der kan være problemer med sammenligning af tal, idet der i årsrapporten arbejdes med kalenderår, mens der i UNI-C s statistikker regnes i skoleår. 20

21 Anden aktivitet Årselever AMU 109,7 95,6 85,6 56,3 53,9 *Åben uddannelse 25,1 19,4 29,8 Anden aktivitet 21,6 6,6 5,7 4,0 4,1 *AMU og åben uddannelse er i vores tal først opdelt fra Aktivitet udlagt til andre institutioner Årselever AMU-uddannelser 0, Antal uddannelsesaftaler *Antal indgåede aftaler **Afbrudte aftaler *Data fra Easy-P søgning. For 2009 og første halvår af 2010, er det konverterede data. Skolen kan derfor ikke garantere valide data, idet der først er begyndt registrering i Easy-P ultimo For januar-optag er følgende gædende: Eksempelvis for januar 2013-optaget. Her vil aftaler være tastet i november/december måned 2012 og tæller derfor med i indgåede aftaler **Data fra Easy-P Ledelsesinformation. Ifølge vejledningen til udarbejdelse af årsrapport, er antallet ikke et udtryk for det reelle frafald, da der ikke er taget højde for, om eleven efterfølgende er kommet videre i et andet praktikforløb. Derfor er tallet blot et udtryk for, hvor mange aftaler, der er blevet afbrudt. Antal elever med uddannelsesaftale ultimo året *Antal elever *Data fra Easy-P søgning 21

22 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Social- og Sundhedsskolen Syd er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Dermed indtægtsføres statstilskud for det finansår, som er angivet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget 22

23 Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. 23

24 Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle indregningskriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: 24

25 Bygninger erhvervet før 1. januar 2011 Nybyggeri og bygningstilgang efter 1. januar 2011 Særlige installationer Bygningsinstallationer Udstyr og inventar 50 år 50 år 10 år år 5-15 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 30 %. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. excl. moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. 25

26 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 26

27 Anvendt regnskabspraksis Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Resultatfør ekstraordi næreposterx100 Omsætningialt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiverx100 Kortfristedegældsforpligtelser Soliditetsgrad = Egenkapitalultimox100 Samledeaktiver Finansieringsgrad = Langfristedegældsforpligtelserx100 Materielleanlægsakti ver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer. 27

28 Resultatopgørelse for 1. januar 31. december Note Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat Resultatdisponering Bestyrelsens resultatdisponering: Overført resultat

29 Balance 31. december Aktiver Note Grunde og bygninger Udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt

30 Passiver Note Egenkapital pr. 1. januar Overført resultat Egenkapital i alt Gæld til realkreditinstitutter Langfristede gældsforpligtelser Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 13 Andre forpligtelser 14 30

31 Pengestrømsopgørelse Note Årets resultat Reguleringer vedr. ikke kontante poster Af- og nedskrivninger Ændringer i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilbagebetaling af gældsforpligtelser Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider og værdipapirer 1. januar Likvider og værdipapirer 31. december

32 Noter til årsrapporten Statstilskud Undervisningstaxameter Grundtilskud Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Øvrige særlige tilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetalinger, øvrige uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Omkostninger til undervisningens gennemførsel i alt

33 Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger til udvikling og markedsføring i alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger til ledelse og administration i alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Omkostninger til bygningsdrift i alt Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger til særlige tilskud i alt

34 Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Prioritetsrenter Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Udstyr og inventar Kostpris 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris 31. december Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte af- og nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Den offentlige ejendomsvurdering udgør pr , DKK