TO MIDDELALDERSKE BLYKORS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TO MIDDELALDERSKE BLYKORS"

Transkript

1 Stavanger Museums Aarshefte, Årg. 22(1911), V. S RUNERNE PAA TO MIDDELALDERSKE BLYKORS FRA BRU 1 RYFYLKE. AP MAGNUS OLSEN PROPESSOR VED KRISTIANIA UNIVERSITET.

2 RUNERNE PAA TO MIDDELALDERSKE BLYKORS FRA BRU l RYFYLKE. D e to smnn med runer Imskrevne blykors, livornf nfbildninger lier medtlcles i lidt over naturlig storrelse', er fundne paa oen Bru (ganrd-nr. 4) i ;\lostera sogn og Iierred, Ronnese prestcgjzld, Stavanger amt. Pnn nordsiden af sen, som nu er udyrket, rncn livor der er ei1 rcekke minder efter gnmmel bebyggelse, ligger lise ved Soknssundet to store reser, som sikkert skriver sig fra broncealderen. I det sydvestre Iijerne nf den sydligste af disse fantltes blykorsene i 1908 indstiikne mellem stenene?= Blykorsene fra Bru, som nil tilhører Stavanger museiims oldsagsamling (nr. 3050), blev ifjor vinter sendt mig til unders~igelse af konservntor dr. A. W. B ro gger, idet linn Iinabedc, nt de mnatte kunno blive gienstand fot* en behnndling i museets anrsberetning. Skjont jeg blot har kunnet anvende liden tid paa Bru-indskrifterne, og skjent disse efter sit indhold tilharer et omraade - middelalderens kristelige symboler og formler -, som jeg stanr temmelig fremmed ligooverfor, har jeg dog vovet at meddele nogle bidrng til deres tydning. Kunde andre finde iioget briigbnrt deri, vilde jeg med de fal- 1 Efter fotografier udforte af Henrichsen & co., Stavanger. Ifolge meddelelse fra dr. A. W. Brogger, som ogaan oplyeer, at dor i den ros, hvori koreeno fandtes,,,nil ligger en napon stenkisteu:,,endskjirnt man altsnn ikke kjender oldsaker derfrn, or det ganske sikkert at rnsene er fm I>roneealdcrd. Dr. Bregger meddeler videre, at der fra Bru havee fund fra steiinlder, bronoealder (helleristninger og roser) og jernalder (huetomter og oldenger fra romorsk tid og senere). Jfr. N icol ay sen, Pornlevn. (som ogsna omtaler pvhnuge og rgser, samt en bautaeten pan Sokn ligoovcrfor Bru) og Boy e St rom, Stavniiger amt, s. 800.

3 gonde bemerkninger have opnanet mere, end jeg linvde stillct iriig som (len egentlige opgnve : den epigrafiske belinndling af Brii-korsenes riineindskrifter. Tavler eller plader af bly anvendtes xf og til i oldtiden til optegnelscr, Iivis opbevariiig man vilde sikre sig. I Do(1orin tjente saaledes beskrevne blytavler som med<lelelsesmiddel iiiellem presterne og ildenverdonen, og Tncitiis vei1 at berette om blytavler, som har vzret briigte til forbandelser (Ann. I1 69: carmivza et devotioaes ct vzomevz Qermanici plzcnlleis tabrtlis i?isculptztnl), l Fra den tidligere del af middelalderen haves ikke fall eksempler pan, at blyplader med indskrift er nedlagte i grave. Prn Danmnrk kjondes en rrckke saadanne (latinske) indskrifter fra ber~mte mronds Deres bestornmelse Iiar aabenbart vsret den, at sikre for cftertiden niitentiske biografiske oplysilinger om den nfdade. Efterat denne skik er ophtjrt i Danmark med det 1Yde aarli., træffer vi fra begyndclsen :tf 14do anrli. paa et eksempel fra Bærøern~.~ I biskop Erlends gr:iv neillagdes i 1308 en blyplade med runeindskrift (tned Jlalrunen", d. o. nlcilninar), son1 - snndsynlig paa latin - fortalte om biskoppens liv og virksomlied; se Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog udg. ved A. Bugge (Christiniiin 1899) s. 202 og fortalen s. L=. Hensigten med denne plade tiur iitvilsomt været at skafle tilveie paalidelige materinlier til brug for dem, som senere skulde soge udvirket, at biskop Erlend blev kanoniserot og Fsreerne derved fik sin nationnllielgen. En videre anvendelse end blyplades synes dog i det gamle Xorge s m a a b l y k o r s at have havt. Saadanne blykors, dels nied, dels tiden indskrift, kjendes frn en r3ckko vestlandske fiintl, livoraf do fleste or fra egnen omkring Stavanger (fra l Se artikleu.rleitafelnu i Paulg-Wissowa's Real-Ericyclopiidie dor classisclien Altertum~wiese~iscliaft~ 111, snmt G r u pp e, Griechische alythologio s Q Kornerup, Anrbgger f. nord. Oldkyiid ff. 8 Herpaa hnr universiteteatipendiat O l ii f K o l s r u t1 gjort mig opmerhoni.

4 Time pan J~deren i syd til Haugesund i nord), si snkelt fra Ullensvang i Kardanger og et andet fra Fjmre i Ost-Agder. Jeg anforar her disse fund i geograhk orden: l. Ved N, Nicolaysen'g udgraming af en yngrejernalders lan~haug i Fjwre, Nedanes amt, (,Hnug No. 66",,,tmt ved Hirkegnardens nordvestre Hjerneu) fandtee 6 fod nordsst for haugens midte og 1 fod over bunden.et rekvinklet Kom af Bly, 7 cm. hsit og 6,a cm. bredt over Armene, temmelig skjsdeslest arbei det, tiden Ornamenter eller Indskri ttu (Kristiania oldsagsamling nr. 8277). Nioolaysern (Anreberetning for Foren. til norske fortidm. bev s. 268) &der det at,,korset senere maa vare indkommek i haugen, hvad ogsaa dets bdiggenhed synes at viseu. 2. Fra en griivhnug ved gnarden Re i Time (Jmderen) stammer,,et simpelt blykors mod omtrent lige lange arme, 8-8,4 cm. langtu (Bergens mueeum nr. 4820). I midten af haugen stodte man paa et lidet gravkammer.,,omtr. 1 m. noidenfor kamret fandtes blykorset om, dybt.",,iiorset er utvilsomt fra krisbn tid." Det er uden indskrift, Se G. Gnstafson, Aarsberetn. l891 s Paa gaarden GrrPlde i Klep (Jmderen) fremkom i 1860 ok blykors (9 cm, hsit, 7 cm. bredt) med latinsk indskrift (ikke runer): &e mucom domini, fwgite partes adverse, vicit lao de irih iuda, i.adi(x d)avidi... enmm,.. (a)dom +. D. e.,se Herrens kors, flygter onde magter! seiret har larven af Jnda stamme, Davids rod..,. Adonai +.U Indskriften er lsst aadedes af I. Un ds e t, Indskrifter fra middeldderen i Trondhjems domkirke (1888) s. 94 anm. 9, hvor det oplysee, at korset,er fundet i jorden og sbmmer mkke fra en gravu. Det tilharer Bergens museum (nr. 400), 4, Pria Malk kirkegaard i Baaland (Jrsderen) fandtes i 1886 ct blykors (14,a cm. hait og 8,2 cm. bredt), som baorer en længere, med runer skreven indskrift, delvis af samme indbold som Urude-korseta indsrift.' Nu i Stavanger museum (nr. 1616). 1 Bonge inhkriftcr er meddelte (Mails-indskriften i transukription erer 8. Bugge og I. Undset) i Bang's HexeformuIaror nr

5 6. De to lier behnndlede hlykom nied runeindskriher (som vi skal se, pm latin) fra aen Bru, Ilastere herred, Ryfylke. 6.,Et lidet Kom af Bly, nedentil tilspidset, ovaritil flndt; Korsarmene bredere mod Enden. Synes nt have vmret aldeles glat, uden Ornamenter. I Midten, hvor Korsarmene stode sammen, en Nagle, ligeledes af Bly. Stykkeh oprindelige Heide synes at have vaaret c. 2*/'lrd', men kan ikke bestemmes npiingtigt, da den everste De1 er beskadiget. Afm etandon mellem Roranrmence Ender tvsrsover 19/s", - Op- give t at vaare fundet i en Gravhaug pm Haugesund Bye Qrund sainmen med No [et ovalt stenredskah med fire rifler efter længden, af les grsnagtig at~nart].~ (Q. R yg h's baskrivelse iiv gjonstandon i Kristiania oldaag~arnlings katalog nr. 4890, aar 1860.) 7. Faa Kra~vold under gnarden Upedal i Ullensvang (Hnrdanger) fandtes nylig et blykars liggende Pan en lidan Zidle, i naerheden af ben (menneskebcn?), altssn mulig i sammenbang med en grav fra niiddelalderen, Korset er omtrent Iigenrmet, l4 cm. haik og l2,a cm. bredt. I den eiie tverarms endekant er der i gammel tid skaaret tre bak. Hele den ene side af korset ar beskrevet med l~srcvne ord a mngisk betydning: XPI 8ulzdator ihs alplra omega... ealiaoth etc. Enkelte ard i den utydelige indskrift synes dehis skrevno med runer. Korsets anden side har i midten et kora omgivet af en kreds, mint pria komarmene fordelt fulgende bogstaver: al - ha - ab,.. omega, tilligemed et monogramlignende tegngu Se H. Sch e t elig, Bergens museums aarbok 1909 nr. 14 s. 44.L Af do 8 norske blykors fra 7 furid har 3 (nr. l, 2 og 6) ingen indskrift. De avrige 6 har latineke indskrii'ter, hvortil oftost runer er anvendte (nr, 4, b [to kors] og inulig delvis nr. 7). Korsena er i regden ai en meget enkel form. Paa enkelte kan armene tiltage noget i bredde ud mod enderne, og i et tilfmlde er korset nedentil tilspidset (nr, 6). Ganske enestanonde er den form, som Bru-korsene har, Ogsaa ved indskijfternos indhold skiller disse sig ud fra da nndre norska blykora. Her ved trykfeii XPT (privat medd%lolao af dr. Scbetolig}.

6 Som dr. Haakon Schetelig meddeler mig, kjendes lignende smaa blgkors ellers kun fra England, VestNorges nære naboland, som i den tidlige middelalder havde livlig forbindelse med Agder, Rogaland og Hordaland. Disse engelske kors vil, i forbindelse med de norske, blive gjenstand for en udrediiing af dr. Schetelig. Af hans resultater faar jeg lov til lier at foregribe, at de engelske blykors sikkert har havt den summe anvendelse som de norske. Af de ovenfor meddelte fundoplysninger fremganr tydelig, at de norske blykors paa en eller anden mnade har forbindelse med b egrav el se. Med god gruiid har derfor Undset alle- rede i 1888 (nnf. st. s. 94) uagtet det dengang sparsomme materiale kunne udtale:,,de... to smaa blykors [fra Grucle og Malle] ligesom miiske ogsb en lideii blyplude nied fadervor m. m. pl latin og med runer' har mbske som amuletter fulgt linet i jorden.' At blykorsene ikke kan have været baarne som amuletter, følger ogsaa deraf, at flere a korsene er overordentlig tynde i forhold til sin størrelse. Hertil kommer, at ingen nf dem Iiar et hul oventil, livorigjennem en snor kunde drages, og endelig viser de iltke nogetsomlielst spor af slid. De har derfor efter al snndsynlighed varet forarbeidede og forsynede med indskrift udelukkende i den liensigt ut nedlægges i en grav. Det kan dog synes paafaldende, at flere af blykcrsene liar været nedlagte i ferhistoriske, hedendre gravhauge. llan tør lier, da tilfxldene er saa mange, ikke tænlre paa anvendelse af gamle gravhauge til begravelse i kristelig tid, selv om det udtrykkelige forbud i den xldre Gulatingslovs kristenret (kap. 23, NgL. I 14) mod at begrave i hauge og røser, kunde stemme med en saadun opfatning. I haugene i Fjxre (nr. 1) og i Time (nr. 2), som er undersragte af sagkyndige, skulde mnn i sno, fnld vente at der var fiinrlet spor af en slig middelaldersk efterbegravelse paa det sted i haugene, hvor korsene blev paatrufne. 1 Aarsberetningen 1871, p. 69 ff. [Undect's nnni.1. - Denne blyplnde er fra Ulstad i Loni. Dens indskrift er (cftcr 0. Rygh'e læsning) i trrnsskriptiou meddcit af B ang, (nr. 1070).

7 Jeg ser kun en mulighed for forstaaelsen af det eiendommelige forhold, nt blykors med indskrifter af udpr~get kristeligt indhold i den senere middelalder er iicdgravede ellcr indstiikne i gravliauge fra hedensk tid. Dette maa vme gjort for sna at sige at kristianisere eller ved Kristi kors indvie de hedenske begravelser. Ilan kan derved have villet gjore sine under hedendommen dcrde forfztlre delagtige i Kristi kors's kraft - amanuensis G. blerck minder mig i tlonne sammenliang om,,at lade sig dcrbe for de dedeu (1. Cor. 15, 29) -, eller man kan ved det hellige kors Iiave villet vzrne sig mod gjengangere (jfr. filgite partes cc(everse! paa Grude-korset). I forste tilfalde Iiar da re1 denne skik forbindelse med de middelalderske forestillinger om Jesu nedfart til dcrdsriget, Iivor hcm prmdikede for nnnderne, som var i forvaring, og ved sit kors aabnede dem adgang til frelse. Herom heder det i det apokrjfe Nicodemus's evangelium:.han udstrakte sin haand og gj o rde kor se t s t egn over Adnm og over alle sine hellige, og lioldende Adains Iiannd steg Iian op fra de dnde."' Det inindste kors (I), som er 6,6 cm. langt og 3,6 cm. bredt, har paa den ene side en indskrift, som er anbragt mellem rammelinjer og gaar paa langs af korset (lier betegnet som indskrift I a). Pan den anden side har det to indskriftlinjer, ligeledes indrammede, hvoraf den ene gnar paa tvers, den anden paa langs af korset. Hvor de to korsvis anbragte linjer medes, synes der ikke rit vzre skrevet rtiner, idet rummct lier vistnok kun er udfyldt ved 6 rette streger, hvoraf to og to er indbyrdes parallele; (lisse to linjepnr (laniler med liinnii(1en rette vinkler, medens deri 5te streg gnnr paa skraa Jfr. Soplius ]Sugge, Studier over de nordiekc (iude- og Heltesnmis Oprindelec e. 387 f., hvor linn soger at begr~tnde sammeu- Iiteng mellem tryllerunerne og korset i deta anvcntlclse som trglletegn. Hcriiiod kan semrnotilignes, hvad jeg fra setiora tid liar frenidruget oril ruiiernee,,kristiriuiseringu i Anreberetri s. 161 ff., li2 1.

8 inellom det linjepnr, som lsber pan Inngs nf korset. Ved [le 5 streger midt pns I deles satiledes begge de korsvis anbragte indskriftlinjer i to nfdelinger. De to runer sverst i tverlinjen kalder jeg I b, den ene lune nederst i sainme linje I c. Paa lignende maade falder langlinjen i to afsnit, livoraf det korteste (til venstre) betegnes ved I c1 og det lmngste (til huire) ved I e. Hvordan indskrifterne I h-e er anbragte i forhold til I a, vil man med veiledning i afbildningerne kunne forstaa, naar det blot angives, at runerne i Id ei8 skrevne paa sanime korsnrm som slutningen af I n, men med runetoppene vendte i modsat retning. Fig. 1. Jeg meddoler nu en Izsning af indskrifterne pan Rrukorset I, hvortil kun etpar beii~erkningcr behaver at feies, da runerne uagtet ujevnheder i overfladen og enkelte tilfzcldige streger overalt fremtrsder temmelig skarpt og klart. Egentlige vnriskeligheder ved læsningen volder kun I b, som jeg forelabig udelader; nien her er det mindre konstateringen af de enkelte runetæk, som er gjenstand for tvil, end sanimenstillingen af disse tr~k til hele rulietegn. 3 (i!l I li. 444bIi l b R 1 I a d o n a i b. (to tvilsomme runer) C. y m 3 d. Y i l e. YR114 msa k r t t o i o r i

9 I a nure 2 q d er ~krevdt sadedm, at der er et ikke &e Edet mellemram mellem Mtaurr pverett, del og stavem top, Bom begge nanr ap til Øvre rammelinje, a 8. Kvistene, der har (ligeaom pm a l, a 4, a 6, e 8-61 er noget bdede, nsar ikke ind Bi1 etaven. a 4. Kvisten er meget svag (men dog sikker) og shner sterkt nedad. Mellem a 6 og a 7 synes ordadskiliol~ at -re antydet ved et starre mellemmm end nogat andet sted i danne indelm'ft. a 9 har fmt vreret skrevet omtrent som en n, hvia krumme bistav nedentil er noget b~iet ind mod hovedshven, Lidt nedenfor midten af bistaven er derpaa tilf~ist en atreg, gam dmaner ned mod h+, og som spas at skulle tjene tit at give den n-lipende rune smre iigbed med R, a 11 I apfatter jeg ikke mm runen for i, men som en afdutnings- aller rammeeitreg, Indskriften I a falder i de to runegrupper adoiiai og inri. Her har man fmt det hebrajske ord, som betyder,herrenu [jfr. (aldona: paa Qxude-korset] og derplra de kjendte 4 be. gyndel~eabagataver i den latinske indskrift pm Jesu kors (Jesus Noaarenz~s rex Iadmm). I on loangere runeindskrift paa et trmstykke, fundet under gulvet i Borgund kirke i Sagn,' forekommer blandt en række navna paa Gud ogean Adonai, skrevet apmai. Af indskrifterne b-d paa kora& bagside vover jag ikke at give nogari tydning, I b knn spfattss aom de to runer 4 o og en bindorune af 4 o og b n; men i saa fald er +runerne ridset ganske flygtig, saaledes at fistene langt fra slutter sig til stavens. Lwst den anden vei kan man faa frem Y d& m ab; her er da kvistens pm Y anbragta i forskjellig heide, og B-runens buer er blevne ~terkt forenklede, Det ar dog heuer ikke udelukkst, at nogle af siregerne i den firkant, aom dannes ar de 4 rammelimjer, herer med til b, hvowed depaea laasning end yderligere vandreliggjares. I c y m er nabenbart, ba,"gndelseebogshven i et helligt 1 Mcdddt i transikriptiom has Bang nr etter 0. R y gh's Imaning.

10 navn; men jeg har ikke kunntrt finde fmb holdepunkter til nt nfgjsre hvilket. I d y1.l msal Bynes ligeledm at veer0 skrevet sterkt forkortet, Som allerede nsavnt, synes de to blykors fra Bru ikke at voerc amuletter i egentligate forstand, men man ttar antage, nt de er forfmrdigeds for at nedlegges i den gravhaug, hvori d for nogls aar siden fandtes. Det gjælder da at finde i en kristelig formel (det vil her vel sige begyndelse~bogatavern i en sandan formel), som kan passe i in indskrift, der lia været indridset med tanke nm en afdsd. Ledet a sandnnne I Fig. 2. bensyn har jeg BH& at tolke I d vsa hjelp a den ssmling af formler, som er oamtnenstilleds i verk,de antiquis eccleeim ritibusu I-IV venetiis 1788 ff,). '7 Jeg ansaa det pm forhaand for mnligt, at der i Y-runerne pm tre af korsets arme (b?, c og d) kunde skjule sig navnet I poa erkeengelen Michael, hvis hvem det var at fsre sjmlene efter dmrden til Paradiset.* Nu findes der virkelig i dat kapitel Iios Markne, som handler om, hvordan den eyge forberedes til drrden (IV B. 2491, en formel, hvor Michael nævnca. I et gammelt Breuiarium Cassinensium tempore Oderidi Abba tis l Andet tegn qmae at rmre runen I s og ikke ot kora, d~ cn hori- Bontal streu uaa midtan viitnok er tiliddie: denne stre~ or ikke

11 L dmcril~ttctn paabydes, at alle munke, som staar omkring dedsleiet, skal anranbe (len hellige BIicliael, naar den deende skal til nt udannde:,:et si amplius supervixerit, c:iiiaiit~ur psalini :t frntribus, et cutn prope fucrit expirare, (licetur tertio ab omnibus: Saolcte ~Uichael sttscipe allimam ejtts (,,Sankt iriichael, t:ig iinod hans sjal") etc. Som en mulighecl turde derfor nzvnes, at msa i I d skal forstnaes som forkortning for m(ichae1) ~(uscipe) a(nimam). Blen ogsaa åndre muligheder Icnii foreligge lier: msa kan vzrc forkortelse for rn(e)s(si)a(s), eller det kan vare rit forstna som hegndelseshogstaverne i en opregriing af Guds navne; jfr. ptia den ene side indskriften I a og paa den tinden side den optegnelse af Guds navne (begyn(lcnde med Messius, sotlwr... adonay), soiii vil blivc omtnlt under \)elinndlingen af det nndet blykors. l e laser jeg YR114 krtto, skjoiit kvisten pan 3dje rutie Iiverken gnar op til staven eller til ovre rnmmclinje. Dette er sniirlsynlig at forstaa som credo. Dobbeltskrivningen af t henviser vel til en folkelig norsk ii(1tnleform kreddo, som kan satrimenligties med krdda f., egentlig,,trosbck.jendclse", der etsteds i JTæreyinga saga er briigt om en bon. Sc Fri tzner 's ordbogs I1 s. 342 f.' I krtto kan mniigelen af e mulig forklares ved at antage, iit runeristeren fcmt havde tsnkt at skrive ordet med en bin(1erune af R r og + e (som i uermis paa det andet kors), mcii derpan gletrite at tilfoie +-iqunens prik pa R-riinens stav. Ila korset liar varet bestemt til at nedlægges i en grav, kan det i anledning af ordet krtto (credo) mindes om en ganimel skik, som A, J. Rinterim,,,Die vorzugliclisten Denk- wiirdigkeiten der Clirist-Katholisclien I<irclie ( ) VI, 3 s. 397 f. otritnler fra Frtltikrig. N:iar en knnonikus ved domkirken i Besnnqon dode, lagde iiian i liniis Iiniind en seddel, Iivorpna skrifteformelen vrir skrevet: CoitJitcor Deo omnipolotti etc. Meii,,geeigiieter ist die Formel, die nnch seinem Tode nuf seine Brust zu legen, befolilen lint der Biscliof l Denne ndtale mod -da- henviser til cri udtnle nf Int. credo nied (1 (ikke 8) blniidt det lands geistliglied, hvorfra ordet er optngot i oldnorsk.

12 Nauri tiu s von Paris: Credo quod Redemptor melu uit'it, et in novissinto die de terra srin.ectztnts sutn, ctc." Ogsaa det andet kors (II), som er noget stnrre end I (6,4 cm. langt og 4,~ cm. bredt), er beskrevet med runcr paa begge sidcr. Paa den ene sicle locscs p,za langs af korset, mellem to rammelinjer : Fig. 3. sir b i n s & i i s I e o R. 2 er I i, ikke + e. Det, som ser ud som et punkt lige til venstre for stavens midte, er begrænsningen af et oplioiet parti i korsets overilade. - R. 3 R r iicion forbindelse mellem stnv og bistav og mellem dennes to dele. - R. 13 skal vistnok opfnttes som + e, idet en liden lodret streg til venstre for stavens midte sandsynlig er ment som denne riines prik. - R o med næsbn lodrette kviste, som ikke gaar ind til staven. Paa tvers af korset stwr, i grupper paa Iienlioldsvis 2 og 3 runer, afdelte ved indukriftlinjen I1 a: II~. n$ $ii uer m i s

13 R. 2 har en liden lodret streg lidt til haire for stavens midte, mellem denne og bistaven. Derved er vel +-runens prik antydet, saaledes at runen bliver en binderune af + e og R r. En tredje runeindukrift findes paa samme side, nemlig 4 runer, som er indridsede over I1 a rune 9-14, saaledes at deres toppe vender indover mod toppene i I1 a: Kvisten paa r. 4 1 er svag, men synes mig sikker. Skraast.regeri efter r. 4 er sikkert ristet. inen har neppe riproglig mening. Jeg kan ikke tolke indskriften, om den opfattes som k- runons kvist eller n-runens bistav, saaledes at r. 4 skulde være en binderune af I a og enten b n eller n u I1 a-c indeliolder de 5 ord: (n) sirbins ariis leo (b) uermis (c) arita. De 4 ferste ord kan, i overensstemmelse nietl skrivemniiden i middelalderske runeindskrifter, tolkes som ile latinske clyrennvne sayens urim leo vel-mis, (1. e. slange, vmder, lave, orin (Irirve). Disse dyrenavne gjenfindes alle i den bekjoildte middelalderske opregning n Guds og Cliristi navne Alrna cluirtcs doniiiti paligat dei nomina summi etc., som bl. n. kjendes fra en norsk optegiielse paa pergament fra c ' Her findes i iipiagtig samine rrokkofølge de 4 dyrenavne serpou aries leo vmmis. Indskrifterne I1 a og b krni saaledes efter sit in& hold og sin besteminelse sanimenlignes med I a (adonai inri). Ensartet synes ogsaa I1 c arita at være. Dette ter opfattes som det grroske ord arete (ap-4),dydu, der svarer til virtus i den nrevnte optegnelse af bibelens nsviie paa Gud og Cliristus. At et grmslc ord forekomnier istedenfor det til- ' Optegnelsen (som ogena indeholder Johannes's evaiigelium kap. I r og eii I)oti) synes nt Iiave v<eret baaret aoin en amulet, eaaledes som ~)ergnmoiitbladete,,strcrke Sainmenlocgiiing og Bogstavernes Aftrykiiing paa den timrinest liggendo Fladou antyder.,.skriften ligticr den i do liyppig forekommendo Aflncla- og 01)- tngelsce-breve for bgfolk." Se 1)iplomatnriuui Norregicum VI1 tir. 441 (pjetiolitrjkt hos Bang lir. 10il).

14 svnrende latinske, har vi ogaaa okaempel pan i navne-optegnolseil Fra c, 1450, hvor det heder cthi amka per om~ia'a doxa 16r;Ea,,mre4y jn nomine patris etc, Der findea endnu to indridsaingar pna denne side rif nr. U: Under ordet leo sidst i II n er indridset nogle (7 ellor 8) yderst fine streger (U d), som jeg ikke med sikkerhed kan Imo etler tyde. To af stregerne midt i denua indridsning synes nt msatte forenes til et (anbent) latinsk 0. Under runerne sir i begyndelsen iif TT a findes en indridsning (TI e), som herken beataar of runer dler af latinske Iiogstnver. Jeg formoder, tat vi her har en forvanskning af at lielligt ord (sandsynlig et af Guds navne ligesom i II n-c og I n), skrevet med h eb r ai tik e bogetaver. Profesgor A l exundor Se i pp el finder, efter velvillig undersøgelse nf originnlcn, dette rimeligt, hvad indakriftens begndelee angtiar, idet man hcr uden vanskeligheil kan laose de tre farrste bogstaver (fra (n)n+). Dog ar tredje bogstav ikko b~rire) i ordet J&wh holdt tydelig ud fra de streger lengst til venstre, hvor man vel har nt gjem med et 8terkt fomnnsket hebraisk h, slutningebogstaven i det naevnte ord for Qnd. At der saaledes i en norsk indakriff fra middelalderen eynes at forekomme et hebraisk ord i f o r v a 11 s k e t skikkeise, er netop hvad vi maatte venta. De norske prester har i middelalderen sikkert ikke kunnet bobrriisk.' Kun enkelte Iiellige ord fra det gramie testamente kun do ad omveie vneret kommet over; men da de ikke kjendte de hebraiske bogatavere betydning, er det natnrligt, rit saadanne ord mraatts blive sterkt forvanskede. Forholdet er da her pnake det samme som f. eks. ved de,,barbariskau eiterligninger af romerske mynter frn mldro jernalder. I disse kopier segte nordboerne at dero de latinske bogataver efter, srur godt de kunde; men resultatet blev ofte en forvanskning Iige til ukjendelighed. Indskrifterne paa korsets anden side, som er lnngt svapre ristet end I1 a-b, kan jeg ikke med sikkerhed Iæse og tyde. l Nnn t#r idfald ikko alutte detta deraf, nt der fra Ner~ea middelalder er bevaret et lidet fragment d et habrai~k hhaadakrift (tilharenda Eigmrkivet).

15 BIellem to rnnimelinjer, langs efter korset, synes at stas: Y li 9 m. **y:~ii~n~y: * h i t t i u s h 't 'i? Foran r. 3 sees med sikkerlied kun to lodrette stave i saa stor afstand fra hinanden, at der imellem dem har været riim til ei1 riine. Det er muligt, at den fbrste stav skal opfattes soiii rammelinje. Det er kanske ikke helt tidelukket, at runen foran skal Isses som Y k (eller v f?); men det, som paa afbildningen ser ud som k-runens kvist, kan dog vel være en tilfældig fordybning. R. 4 naar ikke op til rammelinjen. Fig. 4. R. 6. Hvis denne rune er rigtig last som 1 t, er der et stdrre inellemriiin mellem staven og den svagt skraanende lille streg oppe i linjen. Denne streg staar for ner staven til, at den med rirnelighed kan læses som I S. R. 9 1 synes at være men for s og ikke en fortsættelse af en stav i indskriften ovenfor (omtalt s. 17 nederst). Pan gruncl af runeforbindelsen -sh sidst i indskriften synes m:in :it maatte aiitage, at forkortet skrivemaade delvis er nuvendt. Nil er der intet paa denne side af nr. 11, som bestemt nntyder, at ogsaa indskrifterne I1 f-h indeholder Guds-nnviie. Snarere turde man paa nr. I1 vente en lignende fordeling nf itidholdet som pna nr. I, Iivor kun indskriften I n paa den ene side bestaar af betegnelser for Gud og Christus,

16 medens I b-e (inlfnld sikkert I e krtto) er af forskjelligt indliold. Derfor afstaar jeg fra at sege forkortet skrevne Guds-nnvne i 11 f med veiledning i Al,nza clwrtu domini etc. (jfr. s. 14). Biine bidrag til forklaringen af denne indskrift indskrænker sig til en antydning nf, at r. 4-9 mulig skal forstanes som et deta (,... og Gud"). Usikre bliver ogsaa de bidrag, som jeg vover at meddele til forklaringen af de to n~ste indskrifter paa nr. 11. Under de 4 sidste runer i I1 f, med basis vendt mod disse runers basis, er skarpt og tydelig, om end svngt, indridset falgende indskrift: b Z m i k R. 8 synes ikke at kutitie vare * h, da kvistene kun er fortsatte et ubetydeligt stykke nedenfor skjæringspunktet. R. 6 kan efter formen ogaaa læses som en,,stupruneu af n u. Ilisse 5 runer skal maasko 1:cses stimmen ined de 3 runer pnn den narmeste korte korsarm: n y.i u? a Her vilde en venderune nf Y k sani anden rune vare paufaldentle, og derfor kunde man girette png at r. 2 enten var feilskrevet for eller ved mekanisk kopiering forvansket af Y m.' I snn fald skulde I1 g-li restitueres til bakmikuma (eller bakmikum I, se anm.). Enten mnn lier vil antage udeglemmelse eller forsætlig udeladelse nf et s efter bak-, synes de to indskrifter at maatte forstaaes tilsammen som pax ntecum ("fred med niig!") Hvis der herefter liar fulgt a, er vel dette forkortning for amen. Jeg skal lade det uafgjort, om der under I1 h findes en indridoning (to tegn?) og hvordan denne i tilfælde skal forutaaeu Heller ikke tfir jeg gaa niormore ind paa en indridaning ovenfor IT f r US^. Der sees lier sikre spor af f> tegu, visttiok runer, hvoraf den midterste synes at være y m (eller ly sk?) Eller r. 2-3 forvansket af y 1, (1. o. riiiicii m, fillgt af ot afsliitningetegn (som i I a).

17 Efttir al sandaynlighd er blykur~sne fro Bru, som er fundne sammen og har den samme eiendommelige form, Mene forarboidede og beskrame med runer for nt kunne anvendes begge vod snmms Ieilighed, Herfor taler ogsari indskrifternes ensartede indhold og dette indholds ensartede fordeling paa korsenes to sider, hvorved indskrifterne paa den ene sido af begge kore Iini~ kommet til udelukkende at beetaa af betegnelser for Qud og Chriatus; det er i sin oi-den, at det ene ' 1 kora nldrig gjentager, hvrid der finda indridset paa dat andet. Dertil kommer en r ~ ~ kydre k ~ overensstemmelser, i brugen af ramrnelinjer, i runeformer og i retskrirning,' saaledes at man endog knn tocnke sig, at begge kora er udf9ii.te rtf samme mand, Dot er meget vanskeligt at ofgjaim, til hvilken tid (le to blykor8 sknl henf0res. For nmrvsrende tsr jeg kun sige, at de sandeynlig er fra 12b eller 13de nnrli. Naermera holdepuuktar for dnteringen vil man mulig fsn ad arkmologisk vei. Det kan ogsaa taankes, at de forholdsvis talrige blykors fra omegnen nf Stavanger skyldes en historisk dakrbar kirkelig forbindelee med en bestemt egn i England, da, som nærnt, 1 Indnkriiteme apen alle at ytere indridnede temmelig makt og,kuroivtk Detta gjmlder dag mindre de indsktifkr, flom med uikkerhed Eiar viat sig at indeholdo Guds-navne* De runer, om ~rraaibanlig har prikket, mungler enten wnnka prik (8aaldae aliid I aj, aller prikkan or fly& anbragt rrom cn lidw lodret ntreg ved r id en af {ikke paa) staven (M bemerkninmrne tii ) rune U: a 18, b 9). I ordat krti0 (I e) synes +-runens prik at mr0 ndeglemt paa R, r. 2 (ne B. IQ, og km i onlet adonni or d ndtrykt ved en epn,,ntnngeiiu, rana OPte er der ingen forbindelsa mdlem stav og kvi~ta Under tiden cr kviatane gauska flygtig ridmdo som korte ntregar, der ar omtrent parallele med ataven dfr. X b, ). Omvendt kan kvistene mre fortastte forbi det punkt, hvor de naar iud til stavea Hvor to s~daane k~iite iakulde msdm i et punkt pan selve stapen, kan &*mringipunktat ved en falde nilenfor etsyen, og kviitene kan begge vmra fornt& forbi ~kjsringepmktet (maledvs ved \Y rune Il b 8 og 4 g a). Pga lignende masde falder ved +runerne 11 f B og 10 til venstra for ahven.

18 lignende blykors ogsaa kjendes fra dette land, Endelig turde blykors-inaskrifternes tid kunne bestemme8 nsisre, om mm sammenholdt deres indhuld med de kristelige formltirs og symtiolers udvikling i middeldderen. Men alt dette er undersiagalaer, som maa vyerlades til fngmmnd paa de for~kjellige omraader. Om Bru-korsenes anvendelse har jeg allerede a. 7 f. udtalt den formodniog, at de har varet indstukne i en hedensk ras, for at der i denne grav skulde herske dan samme fred 8om den, man i kristelig tid sikrede den afdade ved at give ham mod et blykors, hvori hellige ord og fremfor alt navne paa Gud fra ramsen Alma chorue domini vrir indridsede, Rimeligvia har man faaett en prest til ut forayne blykorsene med indskrift eller idfald til at vmra sig behjrielpelig ved indridaningen. En lagmand vilde vil ikke havt let for at komme over en optegnelse ttf J&wh med hebrriiske bogsta~ar. Han vilde vel ogesa tiden lærd bistand have gjongivet indekrifternes Intinake ord langt mindre korrekt, end de freoibder pna kornene, De to blykors fandtes, som nmvnt, indstukne i en af de to stare rrrser (fra bronwalderen), som ligger paa nordsiden nf Bru liga ved Soknastind (Sdwamnd, d, e. sundet niellem denne e og Sokn), I datts sund kjæmpede i 1033 Spain Knutsasu med Olav Tryggverrssns foregivne e0n,tryggve! som vnr kummen med en haer fra de norske lande paa de britiske ser. Kong Tryggve faldt her med mange af sine mmnd (Heimskringle U b26 f.). Denne kamp har for samtiden staaet som ganske betydningsfuld, et eidestykke i mindre niadestak til Svolderslaget, hvor Trygkes fader laa under for den fremmede overmagigt. Det var derfor naturligt, at den mindeda i en T ryggvalikkr, hvoraf sagaen anferer en strofe, og at den ogsaa omkala i et digt (fiokk) om kong Svein. Befolkningen paa serne omkring Soknasundet har vel ikke saa anrirt glemt, at Olav Trygaveasnins son var fnlden her, madens iinn vtergede landet mod danskerne, og et hundred aar eller to efter begivenheden linr vel sagn om ham mvet

19 sig sammen med egneiis sagn on~ fortidens helte, som l a ~ begraverle i de store rtsser p:ia nordsidei) nf Bru. Den. son1 har lagt merke til, ined hvilken begjzrlighed almuen knytter kjendte personer til siti egns inerkelige steder, vil finde det nasten selvfnlgeligt, ut der i 12te og 13de aarh. har vaeret sagn, som fortalte, at kong Tryggrc efter kampen blev begraven i en nf rciserne ved Soknasi~iidet.~ L:id os videre antage, at disse lokale sagn 1i:ir vidst noget om. :it kongen ikke var bleveii begravet i viet jord og at han ikke kunde finde fred i liaugen. Dn lilir vi nied in gang nsgleii til meget, som kan synes os underligt ved Bru-korseiic. For det forste deres encetnaende, med omhu udferte og vel proportioiierede foritier. Dernocst det eiendommelige, som ligger deri, at iann ikke lirir kunnet neie sig med &t kors' Endelig indskriltcriies rige indliold, hvori man t~lr se et vidnesbyrd om, at (let linr vøret iricningen nt yde det allerbedste. Alt dette fintler sin forklaring, om man nntager, at Brukorsene er blevne Sorfrcrdigede for at loegges ind i en konges gravhaug. For eii snii nf 01:w Tryggvessøn, kristendommens frirste forkjeinper i Sorge, Iinr stedets prest gjort sig al mulig iimag. Navne l>an den Iioieste Gud skrevne med runer var ikke tilstrskkelige; tier niaritte 1i:iii ud inecl sin dlbeste magiske viden, Jeliovah's navn med li e b r a is k e bogstaver - efter en mangelfuld forskrift. -- l 01111)roncealdersroseriie par Brii, Iivorfra blykorsene stammer kjeiides nu ingen engri paa stedet. Ialfald den ene, maaske begge kaldes,,sjetiriullnu (Skinrulla). Dr. A. W. B r ogger, gjennem hvem jeg har faact indlieiitet diese oplysninger, gjor opmerksom pna, at,,i>aa<le rr;iseiie og do fleete andre fortidsminder paa Brii ligger i tlcii nordlige tlcl av ocn, iiiens den moderne bebyggelse kuli fiiidcs paa bon8 sydei~le. Hefolkningen har med andre ord in~eii av disse fortitlerniiider daglig for oie, og slik tenker jeg det har vmret de eeiiesto liiindrednnr. Saalcdes er vel traditionen.gmt tnpt." Det bnr opsaa froriilioldes, at den lille D Bru godt kan tm~kes ei1 eller floro gaiigc at vmre koiiiirien ved snlg i fremmede familiero eie. Soiii bckjeiitlt, Iinr iii(lllgtterfo1k i regelen liden eanl for eu cgiie traditinrior.

20 Enhver forstanr lat, at dette er eii blot og bar gjætning; men det er en gjoetning, som synes nt kunne forklare alt, og dn turde den liave rot til nt krave en plads i den vidensknbelige disktission.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I. Domme 01544.09. Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09. Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke. Taksatio nskom miss ion en.

I. Domme 01544.09. Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09. Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke. Taksatio nskom miss ion en. 01544.09 Afgørelser - Reg. nr.: 01544.09 Fredningen vedrører: Fuglebjerg Kirke I. Domme Taksatio nskom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-04-1951 Kendelser Deklarationer

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903. NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TT'OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903. Kapitel IY. I 6et folgentle skal

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Hvori bestaar min tro?

Hvori bestaar min tro? Side 1 Hvori bestaar min tro? Studie Léo Tolstoj Grev Udgivet: 1889 Paa Dansk ved J. Gøtzsche - Kjøbenhavn - Andreas Schous Forlag [www.estrup.org - ID: T226 - TS: 2007-01-08 05:50] Side 2 Indscannet af

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere