KIRKEBLAD For Frederiksborg Slots Sogn Nr /2007 December - Januar - Februar

Transkript

1 KIRKEBLAD For Frederiksborg Slots Sogn Nr /2007 December - Januar - Februar

2 2 Forventning Dag Hammerskjöld skriver et sted: Gud dør den dag, hvor vi ikke længere tror på ham. Men vi dør den dag, da vores liv ikke længere oplyses af den bestandige glans fra det stadigt fornyende under af tilgivelse og fornyelse, hvis kilde ligger hinsides al fornuft. Det er efterår, og snart nærmer år 2006, udråbt til Renæssanceåret, sig sin afslutning. Lige om hjørnet har vi adventstid, jul og et nyt år, der kommer. Renæssance betyder genfødsel, og året igennem har der været mange flotte tiltag for at gribe tilbage og atter genføde den tid, der selv var genfødt. Ordet advent betyder at komme, og adventstiden handler om forventning og glæde. 1. søndag i advent er søndagens tekst at finde hos evangelisten Matthæus. Den handler ikke om graviditetens for ventning, som man måske skulle tro, da det jo er Jesu fødsel, vi venter på, men den handler om Jesu indtog i Jerusalem: Sig til Zions datter, står der i teksten, Se din konge kommer til dig sagtmodigt ridende på et trækdyrs føl. Og det var profetens ord, der nu blev opfyldt, derefter hører vi så, at Jesus drager ind i Jerusalem under tilråbene: Hosianna, Davids søn, Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. Hosianna i det højeste. Teksten på forventningens før ste dag, 1. søndag i advent, går altså både tilbage og frem i tiden. Nu endelig går profetens ord i opfyldelse, men det sker på en underlig måde, for kongen, frelseren, rider ikke ind med pomp og pragt, og dog hyldes han som konge af den tiljublende skare. Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn den enbårne, sådan står der i Galaterbrevet om begivenheden. Og med tidens fylde menes, at nu var tiden inde til, at Gud inkarnerede sig, at Gud blev kød og tog bolig blandt mennesker, eller sagt på en anden måde, at Gud greb ind i vores historie ved, at hans søn blev menneske. Tidens fylde er et poetisk udtryk for, at nu er tiden inde! Og os der hele tiden haster efter at nå tingene i tide, for alt skal jo gå så frygtelig hurtigt, og vi vil gerne være på for kant med udviklingen, som det hedder på nudansk, have kalenderen i orden og presse så mange aftaler ind som muligt. Forside Intarsia-detalje fra bagerste stolegavl i Slotskirkens højre side, helt nede ved gulvet. Slottet brændte i 1859 under Frederik VII - i 1862 var Kirken istandsat efter branden. Slotskirken med det karakteristiske mønster i stengulvet, stjernehvælvingerne og sølvalteret i baggrunden er flankeret af to evangelister med evangelistsymboler; Mattæus med englen (t.v.) og Johannes med ørnen (t.h.). Men når tidens fylde kommer, og de afgørende begivenheder i vores liv indtræffer, så er det under ligt, hvordan bevidstheden humper bagefter begivenheden. Igen og igen må vi besinde os på, hvad der er sket. Ja, man kunne fristes til at sige, der sker en renæssance i os. At få et barn, at møde den store kærlighed, at miste en nærtstående, at komme ud for en ulykke, eller hvilke begivenheder det nu drejer sig om, som man godt kan tænke tanker om på forhånd, men som, når de indtræffer, vender op og ned på vores liv. For vi kan jo godt mene, vi har styr på tilværelsen, men når de afgørende begivenheder indtræffer, er det omvendt: tilværelsen styrer os, vi må bare hænge på. Tidens fylde fornyer retningen i vores liv, i hvilken retning det nu går. Evangeliet for tæller os, at Guds søn sagtmodigt rider ind på æslet. Almægtighed og sagtmodighed. Magten og afmagten eller den bestandige glans fra det stadigt fornyende under af tilgivelse og fornyelse, hvis kilde ligger hinsides al fornuft. Måske er det også en forventning, Benny Andersen vil udtrykke i sit digt: Det skråner nedad mod vinter og alt som tøver må gøres forbi. Tar du din byrde på dig blir du fri. I nat bliver dit hjerte synet Og alt som lever af frygt må forgå. Vover du undergangen skal du bestå Din er den bortvendte himmel. I mørke kun kan du se hvad du vil. Hinsides tanken om frelse blir du til. For hinsides vore egne tanker og bestræbelser om frelse, hinsides vore egne ideer om at styre bliver vi til. At slippe og få igen! Glædelig adventstid, glædelig forventning, glædelig jul og godt nytår 2007! Birgitte Grøn

3 Rejse til Assisi september 2007 Assisi ligger med sine indbyggere midt i regionen Umbrien, der med rette bliver kaldt Italiens grønne hjerte. Der er blide bakker, langstrakte sletter og dybe skove og et dejligt mildt klima det meste af året, også i september hvor vi planlægger en sognerejse til Assisi med udflugter til omegnen. Assisi er mest kendt for at være den by, hvor Den hellige Frans blev født og døde. Men kristendommen kom til Assisi allerede i det tredje århundrede med biskop Rufino, en af de første kristne martyrer: han blev ifølge legenden druknet med en sten om halsen i år 238 i floden Chiascio vest for Assisi. San Rufino er stadig Assisis skytshelgen, og byens domkirke er tilegnet ham. Man siger, at det er hans jordiske rester, der ligger under kirken. Den hellige Frans, San Francesco, blev født ca ind i en rig klædehandlerfamilie og var derfor bestemt til at blive købmand. Men efter en kort karriere som soldat oplever han, at Jesus taler til ham fra korset (det særlige San Damiano-kors). Fra da af afsværger han sig sin arv og vier sit liv til Gud og fattigdommen. Frans og hans tilhængere tilbringer de næste mange år med at rejse rundt og prædike. Frans døde i 1224, og allerede to år efter blev han helgenkåret. Han ligger begravet i krypten under den store San Francesco basilika, og han er i dag skytshelgen for Domkirken i Orvieto hele Italien. På turen skal vi på guidet tur i hans basilika med Giottos (ca ) fantastiske fresker, der illustrerer Frans liv. Vi skal selvfølgelig besøge de andre kirker i Assisi, fx domkirken San Rufino, Santa Chiara, Santa Maria degli Angeli (hvor Porziuncola-kapellet fra det 4. århundrede ligger inde midt i kirken, hvor Frans døde), og derudover skal vi på udflugter i omegnen, hvor vi skal se fx San Damiano (Den hellige Klaras kloster) og Eremo delle Carceri (et ensomt beliggende sted, som Frans og hans tilhængere brugte til meditation, hvor der efter Frans død blev bygget et kloster, og hvor der stadig står en 800 år gammel steneg). Vi skal også på tur hen over det store bjerg Monte Subasio. Men vi starter rejsen i Orvieto, der ligger lidt sydvest for Assisi. Orvieto er måske bedst kendt blandt danskere for sin hvidvin, men byen rummer flere kirker, bl.a. en fantastisk domkir ke, som vi skal bo lige ved siden af de første to nætter i et kloster. I Assisi skal vi bo på Cittadella, der er et økumenisk center med hotelfunktion, bar, restaurant, mødesal m.v. og ikke mindst eget kapel, Cittadella hvor vi hver dag vil holde andagt. Turen foretages med fly, Sterling fra Københavns Lufthavn til Firenze Afrejse: lørdag den 15. september kl (vi planlægger fælles bustransport fra Hillerød til Kastrup). Hjemkomst: lørdag den 22. sept. kl Æsler på Monte Subasio Vi holder introduktionsaften tirsdag d. 9. januar kl i Sognegården, hvor vi vil for tælle om turens indhold. Derudover vil vi tre aftener fortælle mere indgående om Frans af Assisi, om Assisis historie og de mange ting, vi skal se: 7. juni, 14. august og 4. september. Pris ca. kr ,-., Nøjagtig pris oplyses i januar måned. Prisen inkluderer: Flyrejse t/r mellem København og Firenze samt bustranspor t, udflugter, helpension ekskl. drikkevarer, indlogering på klosteret i Orvieto og Cittadella i Assisi (enkeltværelse ekstra kr. 600,-). Desuden indgår i prisen afbestillingsforsikring i tilfælde af lægedokumenteret sygdom. Depositum kr ,- betales ved tilmelding. Vi gør opmærksom på, at der i Assisi er mange meget stejle, små gader og trapper, der ofte er ujævne. De afsidesliggende klostre har også ujævne adgangsveje, så for at få det fulde udbytte af turen, må man være godt gående. Rejsen ledes af sognepræst Jørgen Christensen og Susanne Gram Larsen. Jørgen Christensen Susanne Gram Larsen 3

4 Hold religionen indendørs Under denne overskrift skrev statsminister Ander s Fogh Rasmussen en helsides artikel i Politiken (20/5 2006) om tro og politik. Statsministerens hovedsynspunkt er på den ene side at: Det danske samfund er præget af en stærk sammenhængskraft den stærke sammenhængskraft i det danske samfund er bl.a. baseret på, at et massivt flertal af danskerne deler et fælles kulturkristent grundlag. En minoritet er stærkt troende. Flertallet er almindelige folkekirkekristne, som mere eller mindre bevidst er bærere af kristne holdninger og traditioner. På den anden side at: det er ønskeligt, at religion kommer til at fylde mindre i det offentlige rum. For, skriver AFR, Religion er først og fremmest en privat sag. Statsministeren henviser dels til Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, dels til Luthers lære om de to regimenter, som i AFR s udlægning betyder, at staten skal holdes fast på ene og alene at være en verdslig myndighed og Staten har ikke og skal ikke have nogen religion. Sammenhængskraft Det er næppe tilfældigt, at ordet sammenhængskraft går som den røde tråd i statsministerens indlæg, for igen og igen spørges der, hvad det er for et kit, der holder os danskere sammen som folk, kultur og nation hvor henter vi i 2006 vore værdier? Hvis kirken og kristendommen skal være leveringsdygtig i sammenhængskraft, betyder det så, at islam truer denne sammenhængskraft? Mens debattøren Hans Hauge har rost statsministeren for hans nyluther sk-liberalistisk, tidehversk-grundtvigske ståsted, har religionshistor ikeren Tim Jensen kritiseret AFR for at rode sig ud i selvmodsigelse, når han på den ene side hævder, at religionen skal være en privat sag og samtidig hævder, at kristendommen er det danske samfunds religion og samfundets sammenhængskr aft. Tim Jensen siger : Fogh får sagt, at der er for meget religion i dette land, og samtidig får han sagt, at den majoritetsreligion, vi har her, er verdens bedste, og at Danmark vedblivende skal være et kristent land. Religionens plads i det offentlige rum Erik Bjerager, der er chefredaktør ved Kristeligt Dagblad, har i bogen Gud bevare Danmark (Gyldendal 2006 en rigtig god julegaveide!) med under titlen Et opgør med sekularismen leveret en spændende analyse af religionens rolle i vor tid. Bogen er samtidig et skarpt opgør med sekularismen, som ikke vil anerkende kristendommens fr ugtbare indflydelse på dansk og europæisk kultur, historie, politik, moral en sekularisme, der har erstattet kristendommen med menneskerettigheder ne. Men, siger Bjerager, der er en grund til, at vi har Jellingestenen, Danmarks dåbsattest, i vores pas; der er en grund til, at folketingsåret indledes med en gudstjeneste, der er en grund til, at man stadig har Bibelen liggende på Folketingets talerstol, oven på Bibelen ligger Grundloven, og øverst ligger Folketingets forretningsorden. Vil vi fjerne korset fra Dannebrog, falder vores nationalflag fra hinanden. Vi skal ikke, som Bush gjorde det sidste jul, gå over til at sende Seasonal greetings (årstidshilsner) eller Happy holiday (god ferie) i stedet for at ønske hinanden Merry Christmas for ikke at støde nogen - eller kalde juletræ og julelys for vinter træ og vinterlys, som det skete i en kommune syd for London. Tørklæder, kors, turbaner, kippaer hører til i både gadebillede, på skoler og arbejdspladser juleferie, påskeferie, Kristi Himmelfarts ferie og Pinseferie skal ikke erstattes, blot fordi de har kristne rødder. 4

5 Bjeragers udlægning af Luthers to-regimentelære kan koges ned til et citat af Birthe Rønn Hornbech: Kristendom og politik kan ikke adskilles, men må ikke sammenblandes. Det betyder vel at mærke ikke, at kirken og staten skal tage sig af hver sit område, for evangeliet har meget at sige om samfundsetiske spørgsmål. Spørgsmålet er vel, om dansk lovgivning overhovedet kan forklares uden henvisning til det værdigrundlag, den har hentet i den kristne arv. Gud bevare Danmark Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Jeg skal ikke referere Bjerager yderligere, men blot understrege, at han selvfølgelig er fortaler for både religions- og ytringsfrihed. Personligt hilser jeg denne diskussion velkommen, jeg tror, det er på høje tid, vi besinder os på, hvilke værdier vore holdninger og handlinger udspringer af ikke blot når EU skal have en forfatning og kompromiset, trods pavens protester, ender med at henvise til det næsten intetsigende Europas kulturelle religiøse og humanistiske arv eller når vi skal diskutere Tyrkiets medlemskab af EU. Men også på det personlige plan, for kristendom er efter min mening nok en personlig sag, men aldrig en privat sag for troen angår det hele og tager livtag med det hele. Ud af lønkammeret Når Jesus siger Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig, så giver han ikke en manual, en inderliggjor t og privatiseret lønkammerkristendom. Det er snart jul, den kirkelige højtid hvor vi skal høre det glædelige budskab om, at Gud kom til verden i virkeligheden. Gud viser sig ikke som en indre følelse, en filosofisk tanke eller et smukt princip om menneskerettigheder. Gud kommer til verden i virkeligheden med ALT hvad det indebærer han kommer for at fylde selv den yderste afkrog med sit nærvær stald eller synagoge fiskerleje eller palads intet er for usselt eller fornemt. Fortsættelse følger Ikke i kirkebladet, men ved to foredr ag i foråret, chefredaktør Erik Bjerager fra Kristeligt Dagblad og domprovst Anders Gadegaard, Københavns Domkirke, vil ved to sogneaftener i marts og april tage bolden op og giver hver deres bud på religionens plads i det offentlige rum i dagens Danmark. Og så vil jeg lade digteren Søren Ulrik Thomsen få det sidste ord: Kogt ned til Maggiterning må mit for svar for kristendommen lyde, at den for mig at se er en civiliseret og civiliserende religion, fordi den påbyder mennesket at tro på Gud, så det hverken skal gøre sig selv til Gud eller dyrke andre, som om de var Gud, og fordi den tilsiger én at tro på Kristus og dermed forhindre både at man selv spill e r offer, og at man gør andre til syndebukke. Jørgen Christensen 5

6 DECEMBER JANUAR FEBRUAR Gudstjenester i Frederiksborg Slotskirke 3. dec. 1.s.i Advent kl Jørgen Christensen kl Jørgen Christensen/Marianne Gaarden 10. dec. 2.s.i Advent kl Marianne Gaarden kl dec. 3.s.i Advent kl P.H. Bartholin kl dec. Juleaften kl Marianne Gaarden kl Jørgen Christensen kl P.H. Bartholin 25. dec. Juledag kl P.H. Bartholin kl P.H. Bartholin 26. dec. 2. Juledag kl Jørgen Christensen 31. dec. Julesøndag kl Marianne Gaarden Børnegudstjeneste, FDF medvirker Julekoncert De ni Læsninger 1. jan. Nytårsdag kl P.H. Bartholin 7. jan. 1.s.e.H.3 K. kl Jørgen Christensen kl Birgitte Grøn 14. jan. 2.s.e.H.3 K. kl P.H. Bartholin kl Jørgen Christensen 21. jan. 3.s.e.H.3 K. kl Jørgen Christensen kl Marianne Gaarden 28. jan. Si.s.e.H.3 K. kl P.H. Bartholin kl Kirkekoncert 4. feb. Septuagesima kl Jørgen Christensen kl Birgitte Grøn 11. feb. Seksagesima kl Marianne Gaarden kl Marianne Gaarden 18. feb. Fastelavn kl Jørgen Christensen kl Jørgen Christensen/Marianne Gaarden kl feb. 1.s. i Fasten kl P.H. Bartholin kl P.H. Bartholin Børnegudstjeneste Kirkekoncert 6

7 DECEMBER JANUAR FEBRUAR Aktivitetskalender Fredag den 1. kl Familieaften adventsforberedelser - tilmelding til fællesspisning senest 30/11. Tirsdag den 5. kl Tirsdag den 12. kl Vi synger julen ind. Som tidligere år synger vi julens salmer og sange og hygger os med gløgg og æbleskiver. Studiekreds (3) Gud er stor om kristendommen og islam ved P.H. Bar tholin. Onsdag den 13. kl Frederiksborg Slotssogns julefest i Hillerødsholmskolens kantine. Juletalen holdes af sognepræst Birgitte Grøn, desuden er der traditionen tro tipskupon. julehistorie og musikalsk indslag. Billetter a 30 kr. købes på Kirkekontoret i Sognegården. Tirsdag den 9. kl Studiekreds (4) Gud er stor om kristendommen og islam ved P.H. Bar tholin. Introduktionsaften om studietur til Assisi ved Susanne Gram Larsen og Jørgen Christensen. Fredag den 12. kl Eftermiddagsmøde: Plejehjemsleder Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte, Frederiksber g: Hjerterum er vigtigere end husr um. Torsdag den 18. kl Økumenisk gudstjeneste i Ullerød Kirke og efterfølgende samvær i menighedsloklalerne. Mandag den 22. kl Bogcafé ved tidligere højskoleforstander Erling Christiansen: Drageløberen af Khaled Hosseini. (Arr. Kirkeligt Samfund). Søndag den 28. kl Tirsdag den 30. kl Kirkekoncert. Offentligt Menighedsrådsmøde. Torsdag den 1. kl Konfirmationsforberedelse for voksne (3) ved Jørgen Christensen. Fredag den 2. kl Familieaften om Kyndelmisse-traditioner. Tilmelding til fællesspisning på senest 1/2. Tirsdag den 6. kl Torsdag den 8. kl Fredag den 9. kl Søndag den 18. kl Tirsdag den 27. kl Studiekreds (5) Gud er stor om kristendommen og islam ved P.H. Bar tholin. Sogneaften ved professor dr.theol. Mogens Müller, København: Judas-evangeliet fup og fakta om et af de mest omtalte kildefund i nyere tid. Eftermiddagsmøde: Salmebogen på tværs denne eftermiddag vil alle få lejlighed til at få rørt stemmebåndene. Kirkekoncert. Offentligt Menighedsrådsmøde. 7

8 Velkommen til ny præst Julekoncert Den ene af Helsingør stifts to religionspædagogiske konsulenter skal på barsel fra midt i november måned. Pernille Nærvig, som hun hedder, er ansat i Herstedvester sogn som præst med en kvote på 50% og 50% som konsulent. Det svarer fuldstændig til den måde, Ida Secher er ansat her i sognet. For at fastholde kontinuiteten i konsulentarbejdet har biskoppen pålagt Ida Secher at varetage konsulentarbejdet på fuld tid. Ida Secher kan således ikke også varetage sit embede som præst i Frederiksborg slotssogn, og fra slutningen af november og formentlig et år frem er Marianne Gaarden, Lynge, ansat som vikar i Ida Sechers sognepræstestilling. Marianne Gaarden, der stammer fra Vendsyssel, er før st uddannet i sundhedssektoren. Her fik hun for alvor lyst til at stifte bekendtskab med teologien, ikke mindst på grund af den sjælesørgeriske dimension, der er i sundhedssektoren. Marianne Gaarden har specialiseret sig i studiet af prædikekunsten homiletikken. Hun er allerede godt kendt i præstekredse som en dygtig lærer i faget på pastoralseminariet, præsternes efteruddannelse og universitetet. Vi ønsker Ida Secher held og lykke med fuldtidsarbejdet som konsulent og glæder os til, at du kommer tilbage i præstestillingen. Og imens ser vi frem til samarbejdet med Mar ianne Gaarden, som vi byder velkommen her. Vi håber, at du vil befinde dig godt og falde godt ind i samarbejdet med sogn, menighedsråd og medarbejderne i kirken. P.H. Bartholin Marianne Gaarden Julekoncert i Frederiksborg Slotskirke søndag den 10. dec. kl Julemusik for sang og harpe med Simon Schelling, bas og Joost Schelling, harpe Julekoncerten i Frederiksborg Slotskirke vil i år byde på et ret så usædvanligt program: julemusik for sang og harpe. Netop harpen er det rette instrument til at skabe den perfekte julestemning, og derfor har de to musikere Simon og Joost Schelling fra Århus sammensat et romantisk og stemningsfuldt juleprogram, hvor vi blandt andet vil komme til at høre spændende udsættelse af kendte engelske christmas carols og sange af Benjamin Britten. Der vil også blive diverteret med solostykker for harpe og franske julesange. Simon Schelling er uddannet bassanger fra Det Jyske Musikkonser vatorium i Århus, hvor han tog diplomeksamen i 2004, og han har allerede haft adskillige opgaver som opera- og oratoriesolist. Joost Schelling er født i Holland men opvokset i Danmark, hvor han uddannede sig som harpenist på Vestjysk Musikkonser vatorium. Han har efterhånden en lang karriere bag sig som solist og freelancemusiker. Der er gratis adgang til julekoncerten i Frederiksborg Slotskirke. De ni læsninger i Frederiksborg Slotskirke søndag den 17. december kl Traditionen tro vil eftermiddagsgudstjenesten i Frederiksborg Slotskirke den sidste søndag før jul være en musikgudstjeneste, hvor julen forberedes i ord og toner. Efter engelsk forbillede bygges gudstjenesten op som en vekselvirkning mellem tekstlæsninger, korsang, orgelmusik og fællessang. Læsningerne varetages af medlemmer af slotssognets menighed, og den musikalske del er som sædvanlig lagt i hænderne på organisterne Ulla Handler og Sven-Ingvar t Mikkelsen, og der vil naturligvis være korsang ved Frederiksborg Slotskirkes Kor under ledelse af Kasper Eliassen. 8

9 Nye kirker i Hillerød provsti Kommunalreformen har mange tilsigtede og utilsigtede følgevirkninger. En af dem er, at hvis ikke kommuner (ligningsområder) og provstier passer sammen, giver det et utroligt besvær for menighedsrådene, når de skal lægge budget. Derfor nedsatte kirkeminister Bertel Haarder i foråret 2005 en arbejdsgruppe, der bl.a. fik til opgave at skabe overensstemmelse mellem de nye kommunegrænser og provstierne. En lokal arbejdsgruppe af provster fik af biskop Lise Lotte Rebel til opgave at se på provstistrukturen i Helsingør stift og at komme med forslag til ændringer. For Hillerød provstis vedkommende sker der 1. januar 2007 en del ændringer. Farum kommune lægges sammen med Værløse kommune i Furesø kommune. Farum sogn overføres derfor til Ballerup - Furesø provsti. Allerød kommune forbliver intakt og forbliver således også i Hillerød provsti. Som bekendt sammenlægges Skævinge og Hillerød kommune, og de fire sogne i Skævinge: Skævinge, Lille Lyngby, Strø og Gørløse bliver således fremover en del af Hillerød provsti. De hører i dag til Frederiksvær k provsti. Uvelse sogn stemte sig til Hillerød kommune. Derfor lægges Uvelse sogn sammen med Nr. Strø kirke Skævinge kirke Gørløse kirke Uvelse kirke Lille Lyngby kirke Herlev i et nyt to-sogns pastorat. Charlotte Chammon (Nr. Herlev) og Visti Christensen bliver præster i begge sogne. Desuden skal Visti Christensen stå til rådighed for andre præstelige opgaver i Hillerød provsti. Det betyder, at Visti Christensen i perioder fx får til opgave at betjene et sogn under præstens sygdom, eller hvis sognet er uden præst i en periode. Uvelse sogn bliver med andre ord også en del af Hillerød provsti. Provstiet bliver med denne ændring en smule større med hensyn til antallet af sogne (20) og valgmenighed (1). Antallet af præster er det samme, hvorimod befolkningsunderlaget bliver ca færre. I provstiet har vi igennem det seneste år allerede indledt samarbejdet med de i vores sammenhæng nye sogne. Det har ubetinget været et meget positivt samarbejde. Derfor ser vi som menighedsråd, provstiudvalg og provst frem til et godt samarbejde i årene fremover. På gr und af provstiændringen skal der vælges nyt provstiudvalg, der skal sidde indtil 31. mar ts Det vælges i november måned, derfor kan der ikke siges noget om resultatet på nuværende tidspunkt. P.H. Bartholin 9

10 10 Stands aids Søndag d. 4. marts 2007 mellem kl. 12 og 15 arrangerer Folkekirkens Nødhjælp indsamling til fordel for mennesker, der lever i skyggen af aidsepidemien. Når Frederiksborg Slotssogn for niende gang deltager i denne indsamling, er det for at være med til at standse aidsepidemiens eksplosive vækst. I Danmark tager de fleste det for en selvfølge, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. Nogle steder i Afrika forholder det sig anderledes i hver t fald hvis man er pige. Mange steder er piger underlagt normer, traditioner og familiemønstre, som ikke giver dem ret til at sige nej til ældre drenges og mænds tilbud og pres. Sammen med fattigdommen, som kan friste unge piger til at tage mod et godt tilbud, har det givet hiv og aids særlig gode vilkår i Afrika. Hvis aidsepidemien i verden skal standses, skal hiv-smitten hindres i at blive givet videre. Behandling med medicin gør det ikke. Børn og unge kan standse aidsepidemien med viden og styrke. De skal vide, hvordan de undgår at blive smittet og de skal have styrke til at tage vare på sig selv. Samtidig skal de voksne vide, at de har et ansvar for at beskytte de unge. Det nytter ikke at lære de unge at sige nej, hvis ikke de voksne respekterer det. Aids kan standses - også i Afrika. Det viser de nyeste statistikker. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge. Derfor håber vi, at vi søndag den 4. marts kan sende så mange indsamlere på gaden, at alle i sognet får mulighed for at give et bidrag. Også sognets konfirmander kan være med.. I forbindelse med konfirmationsforberedelsen deltager de i den landsdækkende kampagne for at hjælpe unge, der vokser op i skyggen af aids. Du kan allerede nu melde dig som indsamler den 4. marts ved at kontakte sognepræst Jørgen Christensen på tlf.: eller mail: jfc@km.dk Odina på 22 år har mistet to børn. Da hun tog på hospitalet og blev testet, viste det sig, at hun havde aids. Odina har kun haft én mand, så hun regner med, at det er ham, der har smittet hende. Odina er gravid igen og venter sit tredje barn. Julefest Onsdag den 13. december kl Frederiksborg Slotssogns og Onsdagsklubbens julefest i Hillerødsholmskolens kantine. Juletalen holdes af sognepræst Birgitte Grøn. Traditionen tro er der tipskupon, julehistorie og musikalsk indslag ved slotsorganist Sven-Ingvart Mikkelsen og kordegneassistent Lisbeth Melin. Billetter a 30 kr. købes på kirkekontoret i sognegården Årets juleuddeling Kirkerne i Hillerød har fra gammel tid tradition for ind under jul at tilbyde hjælp til de familier, som på den ene eller anden måde er kommet i en situation, hvor der ikke er overskud til at gøre lidt ekstra ud af julen. Pengene til juleuddelingen kommer dels fra indsamling i Slotskirken i årets løb, dels fra forskellige gaver fra foreninger og klubber. Ansøgning om at komme i betragtning ved juleuddelingen i Frederiksborg Slotssogn skal være en af sognets præster i hænde senest fredag den 8. december. Fastelavn Traditionen tro indbyder Frederiksborg Slotssogn i samarbejde med Hillerød FDF til fastelavnsfamiliegudstjeneste søndag den 18/2 kl i Slotskir ken og efterfølgende tøndeslagning i Sognegården. Efter tøndeslagningen er der boller og varm kakao til både børn og voksne. Hver eneste dag bliver flere end mennesker smittet Hver anden af de nysmittede er en ung mellem 14 og 24 år. I Afrika er tre fjerdedele af de nysmittede unge kvinder, som fristes til usikker sex på grund af fattigdom. De bliver smittet,fordi de ikke ved nok om, hvordan man undgår at blive smittet. De bliver smittet,fordi de ikke har mulighed for at få effektiv beskyttelse. Og de bliver smittet, fordi kvinders ret til at bestemme over egen krop ofte ikke respekteres. Jørgen Christensen

11 Adresser Provst: P.H. Bartholin, Selskovvej 42 - træffes bedst kl (undtagen onsdag) - torsdag tillige kl tlf , phb@km.dk Sognepræst: Jørgen Christensen, Hillerødsholmsallé 5 - træffes bedst kl (undtagen onsdag) - torsdag tillige kl tlf , jfc@km.dk Sognepræst: Marianne Gaarden (vikar for Ida Secher) - træffes bedst torsdag og fredag kl Telefon: Sognepræst: Birgitte Grøn, Frederiksvæksgade 2 B tlf , bg@km.dk Sognepræst: Ida Secher, arbejder p.t. fuldtids som Religionspædagogisk Konsulent i Helsingør Stift. Kordegn: Lene Schrøder Kordegneassistent: Vakant Frederiksborg Slotskirkes kontor, Frederiksværksgade 2 B Træffes mandag til fredag kl torsdag tillige kl tlf , lsc@km.dk Slotsorganist: Sven-Ingvart Mikkelsen Foderknægtsvej 9,3400 Hillerød tlf , si@mikkelsen.dk Organistassistent: Ulla Handler, Solvej 7, 3400 Hillerød tlf , ulha@pc.dk Kirketjener: Makiko Kuramochi Christensen tlf , rojlekura@hotmail.com - træffes i Sognegården tirsdag kl. 8-9 Formand for menighedsrådet: Birgitte Juhl Olsen tlf mobil bjo-fao@webspeed.dk Formand for aktivitetsudvalget: Anna Grethe Simonsen, tlf Brygmestervej1@mail.tele.dk Formand for medieudvalget: Susanne Gram Larsen, tlf sgl@festfyrvaerkeri.dk FDF Hillerød Kreds: Steen Gullaksen Havrevangen 43, tlf udby@mail.tele.dk Kirkelig vejviser Dåb Man henvender sig til præsten eller kir kekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten. Vielse Først aftales tidspunkt for vielsen med den præst, der skal forestå vielsen. Dernæst henvender man sig til borgmesterkontoret i brudens hjemkommune. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navn og adresse på to vidner. Begravelse/bisættelse Begravelser og bisættelser aftales med begravelsesforretning, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig i begravelsesforretningen, hvor man er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og aftensangen i Slotskir ken kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til Frederiksborg Slotskirkes kontor senest fredag kl. 13 på tlf Kirkebladet udgives af: Frederiksborg Slots Sogns Menighedsråd. Redaktion: Kirsten Baunegaard, Jørgen Christensen og Susanne Gram Larsen (ansv.). Distribution: Hillerød Y s Men s Club. Næste nr. udkommer 1. marts Stof modtages indtil 1. februar. 11

12 Lay-out: Gert Holm-Lar sen - Tryk: L.P. Nielsen, Glimt fra eftersommerens aktiviteter... I forbindelse med renæssanceåret udstiller Frederiksborgmuseet 8 pragtfulde gobeliner fra 1600-tallet med bibelske motiver, her Maria Bebudelse. Udstillingen kan ses til 7/1-07 Kir keministeriets departementchef Jacob Heinsen var sidst i august en uge i praktik hos sognepræst Jørgen Christensen, (som også er medlem af Præsteforeningens Hovedbestyrelse) for at få et førstehåndsindtr yk af præstearbejdet. Årets Sogneudflugt den 1. sept. gik i år til bl.a. Nærum Kirke (Døbefonten med konstant rindende/levende vand og en stålfisk på bunden) og Aldershvile Slotsruin ved Bagsværd Sø. Søndag den 10/9. stod P.H.Bartholin og Ib Lauritsen i spidsen for en meget velbesøgt og festlig renæssancegudstjeneste, med liturgi, musik, salmer og messesang fra renæssancen. 12