SVENDEPRØVE DECEMBER 2014 TYPOGRAFI OMBRYDNING

Transkript

1 SVENDEPRØVE DECEMBER 2014 TYPOGRAFI OMBRYDNING

2 OPGAVE INFO Kunde: Det Kongelige Teater Opgave: Udvikle nyt grafisk layout og look til Repetoire kataloget for foråret Distribution: Bladene skal sendes ud til alle abonnenter og sælges ved indgange, billetluger og kiosker, i alle tre bygninger Programmer brugt: Indesign, Illustrator, Photoshop, Acrobat, Bridge Farverum: Staffagefarver + sort Målgruppe: Målgruppen for magasinet er naturligvis folk der kommer i det kongelige teater. Det er folk der har en over middel indkomst og er som sådan er vandt til produkter af dyrere kvalitet. De er kulturelt interesseret og idet de opsøger teatret, søger de en blanding af traditionelle stykker og kunstformer, men med et nyt og moderne udtryk. Det er folk der hovedsageligt søger det store og dramatiske frem for det intime i deres indkøb af kulturelle tilbud. Format: A4 210mm x 279mmw

3 GRAFISK STIL Visuelt udtryk: Jeg har prøvet at ramme Det Kongelige Teaters målgruppe samt hvad de prøver at udtrykke kunstnerisk. Jeg har derfor prøvet så vidt muligt at kombinere nyt med gammelt, eller bruge elementer der kombinere begge dele i sig selv. Farver: Det Kongelige Teater er delt op i fire forskellige afdelinger: Skuespil, Ballet, Opera og Koncert. Jeg har derfor lavet et farvesystem hvor hver af de fire discipliner, har fået tildelt en farve: - Skuespil: PANTONE Ballet: PANTONE Opera: PANTONE Koncert: PANTONE 7408 Billedestil: Det er her jeg for alvor har valgt at gennemfører farvekoderne, for i stedet for at ligge alle billederne i farver har jeg valgt at konvertere dem alle sammen til duo-tone billeder. Jeg syntes dette både giver billederne et traditionelt look og et moderne look. Duo-tone billederne har jeg dog valgt at holde til indholdsbillederne. Bladets opbrydningssider og cover har jeg valgt at ligge i bitmapbilleder, hvor jeg har brugt den respektive kunstarts farve. Typografisk stil: Jeg har her forsøgt at blande traditionelt med moderne, uden at nogle af delene bliver for gammeldags eller for voldsomt. Jeg har valgt disse farver da jeg syntes at de hver især har et stærkt og moderne udtryk. Ydermere syntes jeg at de er nemme og hurtige at afkode fra hinanden, plus at de vil kunne gå sammen i forskellige situationer. DIE (S)PANISCHE FLIEGE DENGANG VI BLEV VÆK Besøg af Volksbühne, berlin Besøg af Det Olske Orkester Absurd, overraskende og overvældende morsom er kodeordene, når Volksbühne fra Berlin gæster Det Kongelige Teater med en revitalisering af en gammel Arnold og Bach-farce. Skeletterne vælter ud af ringbindene i familien Klinkes dagligstue. Her møder vi den sennepsgulklædte, -fabrike rende og -konsumerende Klinke-familie, der udover sennep interesserer sig stærkt for at få giftet datteren i huset bort til en ven af familien. Datteren interesserer sig dog ikke synderligt for sennep og slet ikke for at blive giftet bort. Og mens diskussionen om ægtestand og forældres vilje tager fart, viser det sig, at Hr. Klinke ikke er helt så fin i kanten, som hans moralske matrone af en stramtandet kone kunne ønske sig. Derfor må hun under ingen omstændigheder opdage, at han måned efter måned betaler børnebidrag til en datter, der er yngre end deres ægteskab. Premiere: Skuespilhuset, Store Scene, 8. marts 2015 Spilleperiode: marts 2015 Pris: kr. Frank Castorf har med sit teater Volksbühne tidligere gæstet Det Kongelige Teater med H.C. Andersens Snedronningen og Wagners Mestersangerne. Denne gang har instruktør Herbert Fritsch kastet skuespillerne ud i en fysisk tour de force, hvor alle hemmeligheder er fejet ind under et gigantisk gulvtæppe, som de må forcere for at komme ind på scenen. Skuespillere: Iscenesættelse & Wolfram Koch Scenografi: Sophie Rois Herbert Fritsch Mandy Rudski Hans Schenker Kostumer: Werner Eng Victoria Behr Christoph Letkowski Harald Warmbrunn Musik: Stefan Staudinger Ingo Günther Bastian Reiber Erwin Stache Betty Freudenberg Lysdesign: Torsten König Hvem har ansvaret, når børnene passer de voksne? Dengang vi blev væk gen mellem forældrene. Lige indtil de Om børnene, der må tilpasse sig kri- er en fysisk og poetisk teaterforestilling om skilsmisser og voksensvigt. ler nogen rolle, hvad de gør. At de fak- begynder at mærke, at det ikke spiltisk ikke har nogen rolle. Og at deres Med udgangspunkt i børnenes egen forsøg på at klamre sig til en identitet betyder, at de har mistet den. verden og logik fortæller Dengang vi blev væk om det at blive tvunget til for tidligt at tage ansvar for sig selv I forestillingen videreudvikler Det Olske Orkester deres særlige stil, hvor og andre. teatrets fysiske og poetiske forcer kob- Et tomt rum fyldes med minder. Herfra udfoldes historien om to børns mende historie. les sammen med en stærk og vedkomforsøg på at redde deres forældre. Om den første lykkelige tid i lejligheden, der pludseligt forvandles til en krigszone. Om faderen, der finder en anden og moderen, der slår sig på flasken. Premiere: Operaen, Takkelloftet, 22. januar 2015 Spilleperiode: januar 2015 Pris: kr. Skuespillere: Øyvind Kirchhoff Martin Norén Ditte Laumann Angelina Watson Instruktion og tekst: Lotte Faarup Koreografi: Michele Abbondanza Scenografi: Julie Forchhammer Lys: Jeppe Lawaetz Lyd: Jonas Jørgensen 18 Skuespil Skuespil 19

4 LAYOUT Marginforhold: Jeg har taget udgangspunkt i diagonalmetoden i min marginudregning, men har derefter tilpasset den til indholdet i mit magasin. På grund af at jeg har meget tekst i bunden og toppen for det meste bliver brugt til billeder der går ud til beskæring, har jeg vendt marginerne på hovedet i forhold til den traditionelle diagonalmetode. Desuden har jeg tilpasset både top og bund således at toppen passer til brødtekstens x-højde og bunden passer med baselinegrid. Grids: Jeg har før jeg lavede mit grid vidst at jeg fik brug for mange forskellige layoutmulighedder. Jeg har derfor valgt at lade mit horisontale grid dele i 12. Jeg har således mulighed for at dele siden i både 2, 3, 4 og 6 dele alt efter behov. Gutterstørelsen har jeg matchet til mit baselinegrid således at der er lige meget luft på alle sider af mine opdelinger. Vertikalt har jeg valgt at bruge baselinegriddet på alle normale sider. På billedesiderne med kunstnere har jeg valgt også at indele siden i 12 dele vetikalt, således at billederne er noget bedere indelt end hvis jeg blot brugte baselinegriddet. Mastersider: Jeg har et sæt mastersider pr. kunstart, da kunstartens navn står nederst, og pagineringens farve matcher den pågældene kunstarts navn. Desuden har jeg en masterside til kalenderen, hvilket bringer magasinet op på 8 mastersider. Jeg har valgt ikke at lave mastersider til negativ paginering da det forekommer så sjællendt i magasinet at det er hurtigere at ændre manuelt, på de enkelte sider.

5 FONTE THE QUICK BROWN FOX Acropolis HTF: Til rubrikker og displaytekst har jeg valgt at bruge den meget kantede slab-serif font Acropolis HTF. Jeg har valgt denne font fordi jeg syntes den har meget personlighed, og at den kan have flere udtryk alt efter sammenhængen. Jeg syntes derfor at den passer rigtig godt til det udtryk jeg søger. 18-hundredetallet og kombineret det med moderne måde at tænke design på. Jeg har kun brugt Acropolis i versaler da fonten i denne form holder præcis den samme højde på alle bogstaver, hvilket passer rigtig godt da jeg flere steder har lagt den helt op ad marginlinjerne. Fonten er udviklet som en del af et fontprojekt kaldet proteus, hvor font-designerne Jonathan Hoefler og Tobias Frere Jones har studeret fontfilosofi fra det The quick brown fox The quick brown fox The quick brown fox Egyptienne F LT STD: Til alt indhold såsom underrubrikker, mellemrubrikker, bylines og brødtekst har jeg valgt den meget elegante slab-serif Egyptienne F LT STD. Jeg har valgt Egyptienne fordi den har en meget let vægt som standard og en høj x-højde hvilket giver den en bedere læsbarhed. form mæssigt afviger den fra traditionelle slab-serif fonte da den på flere af bogstaverne har runde»brackets«, hvilket gør at den ser både moderne og traditionel ud i dens udtryk. Fonten blev designet i 1956 af en af den moderne tids mest anerkendte fontdesignere Adrian Frutiger. Den blev designet som en af de første fonte med henblik på brug i offset lithografi som stort set stadig er den teknologi der bliver brugt i offset tryk idag. Navnet Egyptienne kommer fra starten af brugen af slab-serif fonte hvor de blev brugt meget i forbindelse med de Egyptiske handelsruter og de fik derfor tilnavnet Egyptian, hvilket har ændret sig over tiden til navnet slab-serif.

6 OPSÆTNING Rubrikker: Jeg har valgt ikke at have nogen formatering til rubrikker overhovedet ud over farve, font og at det hele skal stå i versaler. Brødtekst: Jeg har to formateringer til min brødtekst. Fælles for dem begge er at de står med fast for- og bagkandt, med en fontstørrelse på 9pt og en skydning på 12pt, for at kompensere for den høje x-højde. Den ene har jeg stående i traditionel artikelstil med unicial, og indryk, da det bliver brugt i de enkelte portrætter som indleder de forskellige kunstarter og som er længere sammenhængene tekster. Den anden står med mellemslag da det er kortere slagsagtige tekster man hurtigt skal kunne gå igennem og adskille. Idet at teksten står justified-left har jeg benyttet mig af i testen for at den skal ombryde bedst muligt af sig selv. Jeg har naturligvis efterfølgelende været inde og ombryde teksten for at undgå floder og store ordmellemrum.

7 Mellemrubrikker: Mellemrubrikker er kun brugt i de mere artikelagtige portrætter og er sat i den samme font som brødteksten. Fonten er sat i størelsen 11/14pt og i fontvægten black. Efter en beregning der hedder (2*12)-(14+2)=8 kan jeg regne ud at rubrikken skal have 8 pt luft over og 2 pt luft under for en linje. Nested styles: Jeg har brugt nested styles til alle infotekster såsom de enkelte stykkers infobokse, kunstnernes navne og alle steder hvor det har givet mening, idet der ofte ligger mange skiftende styles i træk som tager lang tid at formatere hver gang de forkommer. Find/Change: Den sidste teknik jeg har brugt til at fremskynde formatering af tekst er Find/Change kommandoen. I kalenderen har den røde prik som sin egen characterstyle, men i stedet for at gå ind og formatere hver gang den forekommer, har jeg skrevet hele kalenderen og derefter søgt på i kombination med den pågældende kalender paragraph style, og i løbet af en kommando ændret alle forekomster i kalenderen.

8