Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Transkript

1 Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Mødedato: Onsdag den 16. marts 2016 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Rød 3, Prøvestenen Rolf Monberg deltog i mødet som suppleant for Hanne Olsson-Dragø. Inge Juul Knudsen deltog i mødet som suppleant for Janie Nielsen. Henrik Møller deltog i mødet som suppleant for Duygu A. Ngotho. Allan Berg Mortensen deltog i mødet som suppleant for Haldis Glerfoss. Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Orienteringssag: Rådighedsbeløb for borgere på botilbud oprettet i henhold til almenboligloven i Helsingør Kommune Beslutningssag: Rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud, herberg eller krisecenter Orienteringssag: Brugerdemokrati og pårørendesamarbejde Meddelelser og eventuelt Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag...15 Bilagsliste...16

2

3 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Pkt. 6 udgår gennemføres 11. april 2016 Dagsordenen herefter godkendt.

4 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Rådighedsbeløb for borgere på botilbud oprettet i henhold til almenboligloven i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25285 Socialudvalget Fakta rådighedsbeløb 3 Rådighedsbeløb fordelt efter indkomsttype Indledning/Baggrund Socialudvalget har anmodet om at Center for Særlig Social Indsats forelægger en sag vedr. en borgers rådighedsbeløb, når denne bor i Helsingør Kommunes botilbud oprettet i henhold til almenboliglovens 105. I denne sag gennemgås praksis for udregning af egenbetaling. Områdeleder Mette Rygaard, Center for Særlig Social Indsats, deltager under punktet. Retsgrundlag Almenboligloven 105 Lov om Social Service 100 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Gennem de senere år har kommunerne valgt at gøre brug af tilbud bygget efter almenboligloven til borgere med såvel fysiske som psykiske funktionsnedsættelser. Kommunen indgår en aftale med et almennyttigt boligselskab om at opføre en given bebyggelse, der er egnet for borgere med funktionsnedsættelser. Det er boligselskabet, der fastsætter huslejen efter de almindelige regler, der gælder for boliger opført efter almenboligloven. Beboere i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Det er bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, der gælder for boligen. Når boligen er reguleret efter bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, kan den enkelte søge om boligstøtte efter de gældende regler på området. I bilaget vises en oversigt over beboernes indtægter og udgifter indenfor såvel handicap som psykiatriområdet, samt hvad beboerne har tilbage som deres rådighedsbeløb. Der er stor forskel på borgernes indtægter alt efter, om de er tilkendt pension før eller efter 1. januar 2003 eller modtager folkepension. Førtidspensioner tilkendt efter 1. januar 2003 er hovedsagelig ens, mens pensioner tilkendt før 1. januar 2003 er forskellige afhængige af tilkendelsesgrad. Reglerne for boligydelse varierer også alt efter, om førtidspensionen er tilkendt efter de gamle eller de nye regler. Ligeledes er der stor forskel på størrelsen af husleje, selv om alle tilbud er bygget efter almenboligloven. Samlet bevirker det, at der er meget stor forskel på de enkelte borgernes rådighedsbeløb. Efter Servicelovens 100 kan der ydes økonomisk støtte til eventuelle merudgifter, som den enkelte har på grund af sit handicap. Det kan være merudgifter til medicin, præparater i forbindelse med sygdom, vask, håndsrækninger m.m. Herudover giver bestemmelsen også mulighed for at yde økonomisk støtte til borgere, der har en højere husleje alene på grund

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 af borgerens funktionsnedsættelse. Når en borger visiteres til et tilbud efter almenboliglovens 105, vurderer rådgiveren derfor, om huslejen er forhøjet på grund af borgerens funktionsnedsættelse, og om en sådan forøget husleje kan kompenseres via Servicelovens 100. For at opnå en sådan økonomisk kompensation skal følgende betingelser være opfyldte: 1. borgeren skal være i målgruppen til at modtage økonomisk støtte efter Servicelovens 100 (modtagere af pension efter den gamle ordning er ikke omfattet), 2. huslejen skal være højere, end hvis borgeren kunne bo i en almindelig bolig, hvor der ikke skal tages hensyn til borgerens nedsatte funktionsniveau - dvs. merudgiften til husleje skal være en konsekvens af borgerens nedsatte funktionsniveau, og 3. merudgiften skal være højere end kr. pr. år. Hvis det viser sig, at borgeren er berettiget til merudgiftsydelsen, vil denne blive udbetalt. Beregningen af huslejetilskuddet sker efter principperne i Serviceloven og i overensstemmelse med praksisafgørelse fra Ankestyrelsen. Hvis det omvendt viser sig, at borgeren økonomisk ikke er i stand til at bo i boligen, vil Myndigheden anvise borgeren et andet tilbud. Dette skyldes, at Serviceloven ud over 100-tilskud ikke levner mulighed for at kompensere borgeren yderligere i forhold til høj husleje. Økonomi/Personaleforhold Center for Særlig Social Indsats vil i det kommende år følge op på sagerne og genberegne dem i forhold til et evt. huslejetilskud efter Serviceloven 100. Herefter vil centret kende til en evt. øget udgift. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Handicaprådet - orientering den 16. marts Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Områdeleder Mette Rygaard deltog under behandlingen af punktet. Orientering foretaget. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe Fraværende: Marlene Harpsøe. Orientering foretaget. Udvalget anmodede samtidig administrationen om, at der igangsættes en analyse som afdækker boligbehovet og udfordringer med huslejebetaling på sigt.

6 Handicaprådet Mødedato Side 6

7 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud, herberg eller krisecenter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4416 Socialudvalget Indledning/Baggrund Center for Særlig Social Indsats fremlægger på ønske fra Socialudvalget en sammenligning af rådighedsbeløb på tværs af lovområder og centre. Sammenligningen skal danne udgangspunkt for Socialudvalgets drøftelse og stillingtagen til fastlæggelse af rådighedsbeløb, som borgere som minimum skal have tilbage pr. måned efter at have betalt for deres ophold i boformer efter Serviceloven. Der er i dag ikke fastlagt rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud, herberg og krisecenter. Områdeleder Mette Rygaard, Center for Særlig Social Indsats, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Social Service 107, 108, 109 og 110. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Når en borger bor på et botilbud efter Servicelovens 107 og 108 eller tager ophold på et herberg eller et krisecenter efter Servicelovens 109 og 110, skal borgeren betale for sit ophold (egenbetaling). Det er Visitation og Indsats, der fastsætter den enkelte borgers egenbetaling. Botilbuddet oplyser boligudgiften (husleje, el, vand, varme og tvungen antenneudgift) for borgeren og eventuel udgift til en servicepakke (mad og rengøringsartikler). Det er ikke alle botilbud, der tilbyder en servicepakke. I nogle tilbud skal borgeren selv sørge for mad og rengøringsartikler. Egenbetalingen kan aldrig udgøre mere end de faktiske boligudgifter og udgift til servicepakke. Man kan ikke få boligstøtte i et botilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Udover boligudgifterne og eventuel servicepakke vil borgeren have andre faste udgifter. Visitation og Indsats godkender følgende faste udgifter: ansvarsforsikring billigste transport til arbejde eller uddannelsessted licens billigste telefonabonnement lægeordineret medicin udgift til børneinstitution Når boligudgifter, eventuel udgift til servicepakke og de godkendte faste udgifter lægges sammen og fratrækkes borgerens indtægter, fremkommer det beløb, som borgeren har til rådighed til mad (hvis der ikke er en servicepakke i botilbuddet), tøj, gaver og fornøjelser. 1. Rådighedsbeløbet

8 Handicaprådet Mødedato Side 8 Det er ikke fastsat ved lov, hvor meget en borger skal have i rådighedsbeløb hver måned. Det er op til den enkelte kommune enten administrativt eller politisk at beslutte størrelsen af dette beløb. I dag har Center for Særlig Social Indsats hverken politisk eller administrativt fastsat et rådighedsbeløb, men foretager en konkret individuel vurdering i hver enkelt sag. Center for Særlig Social Indsats har opgjort det nuværende rådighedsbeløb på baggrund af 48 borgere, der bor på tilbud efter Servicelovens 107, 108 og 110. De rådighedsbeløb, som borgerne har i dag, er afhængige af forsørgelsesgrundlaget. De fordeler sig således: Gammel pension kr. Ny pension kr. Kontanthjælp kr. Rådighedsbeløbet for borgere, der modtager gammel pension, ligger mellem kr kr. om måneden, for borgere der modtager ny pension ligger rådighedsbeløbet mellem kr kr. månedligt, og for borgere på kontanthjælp ligger rådighedsbeløbet mellem 23 kr kr. månedligt. I rådighedsbeløbene er der taget højde for, at kosten er betalt. Denne beregning er ikke inddelt efter aldersgrupper, men det er primært unge mellem år på kontanthjælp, der har et lavt rådighedsbeløb. 2. Sammenligningsgrundlag Center for Særlig Social Indsats har undersøgt, hvilke rådighedsbeløb Center for Job og Uddannelse og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering arbejder med i forbindelse med borgeres ansøgning om økonomisk tilskud til en enkeltydelse. Center for Job og Uddannelse oplyser, at Job og Uddannelses rådighedsbeløb er administrativt fastsat og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering oplyser, at Borgerservice, IT og Digitaliserings er politisk vedtaget. Når en kontanthjælpsmodtager eller en førtidspensionist i Helsingør Kommune søger om at få dækket en enkeltydelse, vurderer administrationen ud fra borgerens økonomi, om borgeren er berettiget til den ansøgte ydelse. I den forbindelse opererer centrene med de rådighedsbeløb, der fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Enlig under 25 Enlig over 25 Par under Par over Tillæg pr barn Kontanthjælp [i] 2300 (1100 for hjemmeboende) , dog maks Førtidspension [ii] 4478 (3918 for 4478 ( samlevende) for samlevende) Folkepensionister er ikke medtaget, da disse er omfattet af et helt særligt regelsæt. 3. Rådighedsbeløb til godkendelse Det er hensigtsmæssigt at differentiere størrelsen af rådighedsbeløbet for forskellige befolkningsgrupper, fordi folks livssituation og indtægtsforhold er forskellige og varierer alt efter, hvor de er i livet:

9 Handicaprådet Mødedato Side 9 Borgere under 25 år på kontanthjælp modtager en lavere kontanthjælpsydelse end borgere over 25 år, idet de unge kontanthjælpsmodtagere sammenlignes med andre unge, der for størstedelens vedkommende er under uddannelse og derfor modtager SU eller elevløn. Denne gruppe vil derfor have færre penge til rådighed Borgere over 25 år på kontanthjælp modtager en højere kontanthjælpsydelse, idet det forventes, at man når man er over 25 år - har højere udgifter og større forbrug end de unge. Kontanthjælpsydelsen er dog ikke på niveau med en arbejdsindtægt, fordi det økonomisk skal kunne betale sig at arbejde, og fordi kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Denne gruppe vil derfor have flere penge til rådighed end ungegruppen, men færre penge end borgere på førtidspension Førtidspension er almindeligvis en varig ydelse, der skal erstatte en arbejdsindtægt. Førtidspensionister vil derfor have førtidspensionen som deres økonomiske grundlag indtil overgang til folkepension. Denne gruppe af borgere vil derfor, for så vidt angår størrelsen af rådighedsbeløb, være at ligestille med lønmodtagere, hvilket betyder at de vil have et større beløb til rådighed, når de faste udgifter er betalt Ved overgang til folkepension sker der en reduktion af indtægten og dermed reduceres rådighedsbeløbet ligeledes I afgørelser efter Serviceloven skal rådgiverne foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens sag. Såfremt rådighedsbeløbet for borgere på botilbud, herberg og krisecenter skal være sammenligneligt med tildelingen fra andre centre, anbefales nedenstående satser. Tabel 2: Center for Særlig Social Indsats forslag til rådighedsbeløb Enlig under 25 kontanthjælp Enlig over 25 kontanthjælp Førtidspensionist Folkepensionist Tillæg pr. barn lommepenge [iii] Mad [iv] I alt rådighedsbeløb [i] Rådighedsbeløb skal dække udgifter til hygiejne, rengøringsartikler, tøj, licens, internet, transport og fritidsaktiviteter. [ii] Følgende faste udgifter godkendes: licens 206,42kr/103,21kr fastnettelefon 139 kr. buskort alle zoner 192 kr. internet 200 kr. kabel-tv borgers udgift [iii] Lommepenge skal dække udgifter til tøj, fritidsaktiviteter, gaver og fornøjelser. [iv] Beløbet er fastsat med udgangspunkt i og Økonomi/Personaleforhold På grund af store forskelle i borgernes forsørgelsesgrundlag og i botilbuddene i forhold til, hvorvidt kosten er indeholdt eller ej, har det ikke været muligt i forbindelse med denne sag at beregne de økonomiske konsekvenser for myndighedsbudgettet ved det anbefalede rådighedsbeløb. Ved udtagning af en stikprøve vurderer Center for Særlig Social Indsats, at usikkerheden vil være for høj og ikke giver et retvisende billede. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at der bør foretages en fuldstændig gennemgang af samtlige borgeres forsørgelsesgrundlag i botilbud efter 107, 108, 109 og 110, før Center for Særlig Social Indsats kan fremlægge et validt overslag for de økonomiske konsekvenser for myndighedsbudgettet. Center for Særlig Social Indsats har ikke inden for nuværende myndighedsbudget mulighed for at afholde yderligere udgifter. Myndighedsområdet udviser underskud i 2015 og er stærkt udfordret, hvorfor det må forventes, at der vil blive fremsat et driftsønske for budget

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Handicaprådet høring 16. marts Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at udvalget drøfter sagen og sender den i høring i Handicaprådet. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe Fraværende: Marlene Harpsøe. Indstillingen godkendt. Sagen behandles igen når høringssvar fra Handicaprådet og opgørelse over merudgifterne foreligger. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Mette Rygaard deltog under behandlingen af sagen. Handicaprådet anbefaler, at rådighedsbeløbene fastsættes på et niveau svarende til, hvad der gælder for andre borgergrupper i Helsingør Kommune. Handicaprådet anbefaler videre, at rådighedsbeløbene fastsættes og implementeres snarest. Handicaprådet henviser til, at det er erkendt, at der er urimelige økonomiske forhold for de berørte borgere.

11 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Brugerdemokrati og pårørendesamarbejde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1457 Socialudvalget Indledning/Baggrund Økonomiudvalget vil den 21. februar 2016 behandle en sag om beboerdemokrati på Vinkeldamsvej i henhold til lov om almene boliger). Socialudvalget bliver med denne sag orienteret om brugerdemokrati og pårørendesamarbejde på kommunens botilbud i henhold til lov om social service. Socialudvalget besluttede den 7. maj 2013 sag nr. 3, at der skulle oprettes pårørenderåd på de døgntilbud, hvor beboerne har et stort hjælpebehov. Denne sag fortæller om, hvorledes botilbuddene arbejder med henholdsvis beboerdemokrati og pårørenderåd. Retsgrundlag Serviceloven 16: Borgernes ret til indflydelse Serviceloven 82 stk. 2: Samarbejdet med pårørende Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik fra 2013, hvor en af målsætningerne er, at kommunens indsats på handicapområdet skal bygge på dialog mellem den enkelte borger og dennes pårørende, Handicaprådet og brugerorganisationerne. Brugerinddragelsespolitikken, hvor kommunerne skal sørge for, at brugerne af tilbud efter Serviceloven får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Medborgerskabspolitikken, hvor der er fokus på, at borgerne har mulighed for indflydelse og deltagelse i samfundslivet. Sagsfremstilling 1. Historik Da Socialudvalget den 7. maj 2013 besluttede, at der skulle oprettes pårørenderåd på de døgntilbud, hvor beboerne har et stort hjælpebehov, besluttede Socialudvalget samtidigt, at Center for Særlig Social Indsats skulle følge op på arbejdet og efterfølgende forelægge resultatet, hvilket skete på Socialudvalgsmødet den 3. februar Ved orienteringen af Handicaprådet den 23. februar 2015, opfordrede Handicaprådet bl.a. til, at der i de enkelte tilbud såvel som fra centralt hold løbende er fokus på udviklingen i arbejdet med inddragelse af pårørende, herunder også som frivillige. Tilsvarende opfordrede Handicaprådet til, at der etableres pårørenderåd eller tilsvarende flere steder, ligesom de opfordrede til at arbejde videre med forslaget om samarbejdet pårørenderådene imellem. 2. Pårørenderåd Kommunernes forpligtigelse til at oprette pårørenderåd, som tidligere fremgik af Serviceloven, er ophævet. Samtidigt er brugernes ret til indflydelse indskrevet i Servicelovens 16.

12 Handicaprådet Mødedato Side 12 Kommunalbestyrelsen skal i dag påse efter Serviceloven 82 stk. 2, om der er pårørende eller andre, som kan inddrages i interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Den pårørendes funktion er at være talerør for den enkelte borger, og det kræver i givet fald samtykke fra borgeren. Hvis en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsniveau, vurderes til ikke at kunne afgive et informeret samtykke, skal Statsforvaltningen inddrages med henblik på vurdering af den pågældende borgers behov for en personlig og/eller økonomisk værge. Et pårørenderåd skal være talerør for alle beboerne; en pårørende repræsenterer således ikke kun sin egen bror/søster/barn osv., men alle beboerne. Et pårørenderåd har ingen kompetence, hverken i forhold til den enkelte beboer eller alle beboerne, til ledelsen eller de enkelte medarbejdere, men udgør en vigtig samarbejdspartner. Vedtægterne for pårørenderådet skal tydeligt angive, hvilken kreds af emner, det vil være relevant for rådet at beskæftige sig med. Mulige emner kan være: Virksomhedsplaner Den pædagogiske linje Socialfaglige tilsynsrapporter Sundhedsfaglige tilsynsrapporter Udviklingsprojekter m.v. Hvis et botilbud, hvor Helsingør Byråd har besluttet, der ikke er krav om pårørenderåd, ønsker at oprette et, skal der være enighed mellem beboerne, de pårørende og ledelsen om hvilke emner, der kan drøftes. I 2014 deltog Center for Særlig Social Indsats i et pårørenderådsmøde på henholdsvis Kronborghus/Kronborgsund, Anna Anchers Vej og Vinkeldams Vej Center for Særlig Social Indsats kunne konstatere, at arbejdet var godt i gang alle tre steder. 3. Hvordan arbejder tilbuddene med brugerdemokrati På tilbuddene arbejder man på forskellige måder med brugerdemokrati eksempler: Faste beboermøder/husmøder indholdet er det, borgerne ønsker, og som rør sig. Alle kan komme med input til dagsorden. Borgerne inddrages i kostplanlægningen i videst mulig udstrækning. Deltagelse i afdelingsmøder med evt. boligselskab. Planlægning og afholdelse af diverse aktiviteter som ferier, dagsture, fester, pårørendearrangementer m.v. Generelt er alle Helsingør Kommunes botilbud meget opmærksomme at støtte og hjælpe borgerne til at give udtryk for ønske og behov, ligesom de forsøger at gribe de ideer, der gerne opstår i uformelle situationer og følge op på dem. Der er høj opmærksomhed på, at alle borgere deltager i alle de små som store - demokratiske processer, de magter, ud fra deres forskellige funktionsniveauer; for nogle er det naturligt selv at vælge tøj, andre skal støttes i det, og alle kan i større eller mindre grad have ønsker til den hverdag, de lever i, og det sted de bor. Der er generelt høj opmærksomhed på både brugerinddragelse, brugerdeltagelse, og brugerindflydelse på alle Helsingør Kommunes tilbud. Økonomi/Personaleforhold

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen sendes til orientering i Handicaprådet den 21. marts Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe Mette Lene Jensen (V) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Sagen udsat. Behandles på det ordinære møde i Handicaprådet den 18. april 2016.

14 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Ingen bemærkninger.

15 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Handicaprådet Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf Ny Idrætsby - referat af vedtaget dagsorden i SIF_11.02_ØK_22.02_BY_29.02.docx Indledning/Baggrund Espergærde Idrætsby står over for at skulle hovedprojekteres. Projektforslaget forelægges Handicaprådet med henblik på afgivelse af høringssvar. Sagsfremstilling Projektleder Annie Højriis og arkitekt Ane Ebbeskov fra Elkiær+Ebbeskov ARKITEKTER deltager på møde i Handicaprådet den 16. marts 2016, hvor de fremlægger projektforslag for Ny Idrætsby i Espergærde. Fremlæggelsen indeholder også rundvisning på stedet. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller: AtHandicaprådet afgiver høringssvar. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Sagen udsat. Projektet fremlægges mandag den 11. april 2016.

16 Handicaprådet Mødedato Side 16 Bilagsliste 2. Orienteringssag: Rådighedsbeløb for borgere på botilbud oprettet i henhold til almenboligloven i Helsingør Kommune 1. Fakta rådighedsbeløb 3 (382140/15) 2. Rådighedsbeløb fordelt efter indkomsttype (60025/16) 6. Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag 1. Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf (59587/16) 2. Ny Idrætsby - referat af vedtaget dagsorden i SIF_11.02_ØK_22.02_BY_29.02.docx (60001/16)

17 Bilag: 2.1. Fakta rådighedsbeløb 3 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

18 Rådighedsbeløb Husleje Servicepakke Varme Øvrige Rådighedsbeløb omkostninger Kronborghus Kronborgsund Vinkeldamsvej* Anna Anchersvej* *På Anna Anchersvej og Vinkeldamsvej indgår kun aftensmad i servicepakke for beboere i bofællesskaber. Øvrig kost skal betales af rådighedsbeløbet. For beboere i døgndækket tilbud er alle måltider med i servicepakken. * Øvrige omkostninger dækker over udgifter til licens, forsikringer, tlf. mm. Beløbet er faste ydelser, der anvendes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregning af boligydelse. For alle boliger er boligstøtten fratrukket i rådighedsbeløbet. Boligstøtten udmåles individuelt og udgør typisk mellem kr. pr. måned Forskellen på størrelsen af rådighedsbeløbet i nedenstående diagrammer for de enkelte borgere i det samme botilbud skyldes, at borgernes indtægter er forskellige, eks. gammel/ny pension, folkepension, boligstøtte etc. Borgere, der er tilkendt førtidspension før 31. dec. 2002, modtager en højere pensionsydelse end borgere, der er tilkendt førtidspension efter denne dato; forskellen kan være ca kr. mdl.. Desuden modtager borgere på gammel pension højere boligydelse, hvorved forskellen på rådighedsbeløbet øges Kronborgsund rådighedsbeløb 0 Beboer1 Beboer 2 Beboer 3 Beboer 4 Beboer 5 Beboer 6 Beboer 7

19 Kronborghus rådighedsbeløb Beboer 1 Beboer 2 Beboer 3 Beboer 4 Beboer 5 Beboer 6 Beboer 7 Beboer 8 Beboer 9 Beboer 10 Beboer 11 Beboer 12 Beboer 13 Beboer 14 Beboer 15 Beboer 16 Beboer 17 Beboer 18 Beboer 19 Beboer 20 Beboer 21 Beboer 22 Beboer 1 Beboer 2 Beboer 3 Beboer 4 Beboer 5 Beboer 6 Beboer 7 Beboer 8 Beboer 9 Beboer 10 Beboer 11 Beboer 12 Beboer 13 Beboer 14 Beboer 15 Beboer 16 Beboer 17 Beboer 18 Beboer 19 Beboer 20 Beboer 21 Vinkeldamsvej rådighedsbeløb For beboer 1-15 på Vinkeldamsvej indgår kun aftensmad i servicepakken. Øvrig kost skal betales af rådighedsbeløbet. For beboer er alt kost betalt.

20 Anna Anchersvej rådighedsbeløb beboer 1 beboer 2 beboer 3 beboer 4 beboer 5 beboer 6 beboer 7 beboer 8 beboer 9 beboer 10 beboer 11 beboer 12 beboer 13 beboer 14 beboer 15 beboer 16 beboer 17 beboer 18 beboer 19 beboer 20 beboer 21 For beboer 1-11 på Anna Anchersvej indgår kun aftensmad i servicepakken. Øvrig kost skal betales af rådighedsbeløbet. For beboer er alt kost betalt. Psykiatri Beboerne skal ud af rådighedsbeløbet afholde udgifter svarende til servicepakken (mad, rengøringsartikler m.v.) samt lommepenge. For alle boliger gælder, at boligstøtten er fratrukket rådighedsbeløbet. Husleje Servicepakke Forbrug Øvrige Rådighedsbeløb omkostninger Valhalla Karetmagervej Rådighedsbeløb Valhalla 0 bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer bebeoer

21 Rådighedsbeløb Karetmagervej Beboer 1 Beboer 2 Beboer 3 Beboer 4 Beboer 5 Beboer 6 Beboer 7 Beboer 8

22 Bilag: 2.2. Rådighedsbeløb fordelt efter indkomsttype Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60025/16

23 Rådighedsbeløb fordelt efter forsørgelsesgrundlag Figur 1 Indkomsttype antal Gl pension Ny pension Kontanthjælp Folkepension Tabel 1 Udgifter fordelt efter forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag Husleje Servicepakke Forbrugsafgifter Øvrige omkostninger Rådighedsbeløb Gl. pension Ny pension Kontanthjælp Folkepension

24 Tabel 2 Rådighedsbeløb fordelt efter forsørgelsesgrundlag Rådighedsbeløb Gl. pension Ny pension Kontanthjælp Folkepension Total

25 Bilag: 6.1. Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59587/16

26 IDRÆTSBYEN NY IDRÆTSHAL I ESPERGÆRDE_PROJEKTFORSLAG_

27 FAKTA Placering: Matr. nr. Bygherre: Grund: Areal: Gymnasievej 2 4 i Espergærde 3 bæ Mørdrup by og sogn. Ejendomscenteret, Helsingør Kommune Ejes af staten, stilles til rådighed af Espergærde Gymnasium Nye bygningsdele ca brutto m2 eksist. idrætshal 1814 m2 INDHOLD 2 0.0_INTRO BAGGRUND Scenarier og forudsætninger KONCEPT IDRÆTSBYEN Projektforslaget og den videre bearbejdning 4 1.0_VISION introduktion 8 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER Det åbne hus Digitale ambassadører følgegruppen De unge og idræt Brugermønster KOLOFON Bygherre: Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Sct. Anna Gade 5a 3000 Helsingør Annie Højriis, projektleder, [email protected] mobil.: Jesper Lyngsøe Christensen, områdeleder, [email protected] mobil: Espergærde Gymnasium: Rektor Henrik Boberg Bæch, [email protected], tlf.: mobil: Pedel Ole Jensen, [email protected], tlf.: _ARKITEKTUR KONCEPTER tektonik OG MATERIALITET idrætsbyen husene KUNST _LANDSKAB helhedsplan DET NÆRE LANDSKAB _TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND installationer el RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG Rådgiverteam: Elkiær + Ebbeskov arkitekter, projektleder Ane Ebbeskov, [email protected] mobil: NOVA5, Kasper Bjørn, [email protected], mobil: Lemming & Eriksson, Lars Carstensen, [email protected], mobil: _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

28 INTRO 0.0 INTRO Følgende er en kort opsummering af baggrund og forudsætninger for nærværende projektforslag. Målet for projektet er at fremtidssikre og nytænke idrætsfaciliteterne i Espergærde i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Espergærde Gymnasium, Idrætsforeninger, skoler og potentielle brugere af de kommende nye faciliteter. 0.1 BAGGRUND Nærværende projektforslag er udsprunget af en række samtaler med de fremtidige brugere af den nye idrætsby i sommeren 2015 formuleret i Byggeprogram dateret 6. okt Der har samtidig været en tæt dialog med Espergærde Gymnasium ved Rektor Henrik Boberg Bæch og pedel Ole Jensen, og en god dialog med udviklingskonsulent Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden. Brugerne i følgegruppen og kommunens teknikere i arbejdsgruppen har bidraget med konstruktive kommentarer og meningstilkendegivelser på visionsaften den 15. juni 2015, inspirationstur til 3 relevante lokaliteter den 19. august 2015, på følgegruppemøderne den 6. oktober og 9. november 2015, på besigtigelse for arbejdsgruppen den 3. juni 2015, dialogmøde med arbejdsgruppen den 27. november Lille sal, Test- og Styrketrænings faciliteter, Multiareal, Depoter, Omklædning, Terrassen, Gammel Hal. 0.2 Scenarier og forudsætninger I forlængelse af brugerprocessen har det været et ønske fra Helsingør Kommune, at få belyst hvilke brugerønsker, der kan realiseres for den givne økonomiramme på 40 mio. kr. Med de foreliggende visioner og ønsker som grundlag blev der i byggeprogrammet skitseret 4 scenarier for disponeringen: Stor Model_A+B: Lille Model_C+D: For 46 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto For 40 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto Styregruppen besluttede på mødet den 20. august, at der skal arbejdes videre med model B, hvor det samtidig var en forudsætning at søge et samarbejde med Lokale og Anlægsfonden med henblik på at opnå et bedre projekt. Samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden har styrket projektet og skærpet visionerne om helheden og den samlede Idrætsby, samt sat baren højt for kvaliteten og bl.a. udviklingen af det digitale lag i bygningen. Det har samtidig medført, at det fulde projekt, hvor alle ideer er indarbejdet er prissat til 49,5 mio. kr. Heraf dækker 46 mio. kr. bygninger og nødvendigt inventar, aptering, terrænbehandling mv. og 3,5 mio. kr. dækker ønsket inventar og landskabselementer, som binder projektets ydre sammen med Gymnasiet og som kan etableres efter opførelsen af bygningerne. Helsingør kommune søger derfor på baggrund af dette projektforslag økonomisk støtte til projektet hos Lokale og Anlægsfonden. Hvis Dette ikke kan opnås er der mellem Helsingør Kommune og Espergærde Gymnasium aftalt en prioritering i projektet, således at der kan opføres bygninger og faciliteter i et beskåret omfang for i alt 40 mio. kr. 0.3 KONCEPT IDRÆTSBYEN Nærværende forslag er et udtryk for den fælles vision hos Gymnasium, kommune og foreningsliv om at fortsætte det gode samarbejde og at skabe et attraktivt og inspirerende mødested for idrætsudøvere i bred forstand, et sted med potentiale for lokal forankring og en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Ønsket er at gøre området ved Espergærde Gymnasium, Espergærde EIF fodboldklub og Espergærde EIF tennisklub til et kraftcenter for idrætsfaciliteterne i Espergærde. Der er arbejdet både med en helhedsplan, en organisatoriskplan og et bygningskoncept i arbejdet med at få denne vision til at tage en konkret form. Konceptet med Idrætsbyen i Espergærde understøtter denne tanke om, at alle idrættens huse på området er en del af fællesskabet og skal knyttes stærkere sammen, fysisk, virtuelt og socialt. På helhedsplan niveau er der arbejdet med fysisk gennem nye løbestier og gennembrydninger af hegn, at forbinde de nye idrætsfaciliteter med de eksisterende ved fodbold- og tennisbanerne. På det virtuelleplan arbejdes der på at samtænke informationer, bookingsystemer, etc. i et fælles netværk, så området fremstår som en enhed i forhold til Helsingør Kommunes mange andre idrætsanlæg. De daglige brugere går ikke op i ejerforhold eller overordnet foreningsstrukturer, men skal gerne møde en samlet overskuelig og velfungerende facilitet. På det socialeplan arbejdes der med en organisering af den nye idrætsfacilitet ligefra driften til nye test- og læringsforløb, der kan komme alle brugere til gavn. 0.4 Projektforslaget og den videre bearbejdning Projektforslaget er en arkitektonisk bearbejdning og konkretisering af alle de visioner, idéer og tanker som har været frembragt under interviews, møder, etc. som nævnt i afsnit 0.1. Forslaget vægter højt, at skabe en idrætsfacilitet for sameksistens af mange forskellige idrætsbrugere på samme tid med respekt for deres foreningsliv, og at skabe en inspirerende og imødekommende ny idrætsfacilitet. Den nye Idrætsby optager de mange faciliteter som er på området allerede, men lægger nye idrætsfaciliteter til, så der skabes nye koblinger og synergier på området. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i at den eksisterende idrætshal allerede rummer en 20X40 bane, og at de nye faciliteter derfor kan være af en anden karakter og rumstørrelse, så der skabes faciliteter for nye brugere og for så mange brugere som muligt. Den samlede Idrætsby indeholde således Boldhuset (20X40 bane), Multihuset ( basketball + springgrav), Rytmikhuset (blød måtte), Det Fleksible Hus (squash + dans), Fælleshuset (undervisning + klubmiljø), Laboratoriet (test + mødelokale), Styrkehuset (fittness) og Torvet (bouldervæg + sidderampe), Streetbanen (boldspil ude) og Haven for afslapning og nye møder. Projektforslaget fastlægger således arkitektur og design gennem plantegninger, snit og facader, samt for overordnet valg af farver og materialer. Der er fastsat retningslinier for de tekniske installationer herunder placering af teknikrum og depoter, etc. Udover nærværende mappe med illustrationer af forslaget, er der udarbejdet en 3D model i Revit, pdf filer af hovedtegningerne, samt en successiv kalkulation (budget) af forslaget. Nærværende forslag skal viderebearbejdes i hovedprojekteringsfasen. Her viderebearbejdes projektet og der udarbejdes detaljer, arbejdsdelsbeskrivelser, tilbudslister, etc. som baggrund for et udbud i fagentreprise. Rådgiveren for hovedprojekteringen vil gennemføre projektopfølgning, mens selve byggeledelsen og fagtilsynet påtænkes udbudt som sin egen rådgivningsydelse _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 2

29 Helsingørs kommunes ønsker er: At skabe et visionært projekt indenfor de givne rammer. Den nye idrætshal skal favne flest mulige ønsker og behov fra idrætsudøvere og brugere i Espergærde. Den nye hal skal være fleksibel i indretningen, der understøtter mangfoldige foreningsaktiviteter, selvorganiserende aktiviteter og andre former for motion og bevægelse Den nye hal fremtidssikrer behovet for idrætsfaciliteter i Espergærdeområdet At der sker en tilpasning af den nye hal til eksisterende bygningers arkitektur og hallen indpasses i omgivne friarealer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

30 1.0_VISION INTRODUKTION _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

31 VISION FODBOLDBANER FODBOLDBANER ESPERGÆRDE GYMNASIUM FODBOLDBANER FODBOLDBANER PARKERING GYMNASIEHALLEN BYGGEFELT HOVVEJ GYMNASIEVEJ TENNISBANER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

32 VISION 1.0 INTRODUKTION Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejet Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og tennishal. Tennishallen har status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud samt lokaletilskud. Helsingør Byråd har på denne baggrund bevilget i alt 40 mio. kr. til opførelsen af en ny idrætsfacilitet, der skal erstatte den nuværende gamle Espergærdehal. Espergærdehallen er beliggende ved Tibberupskolen på Idrætsvej 5 - ca. 2 km fra gymnasiet og Mørdrup Idrætsanlæg. Der er i dag et velfungerende samarbejde mellem Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium (stat) om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og i idrætsundervisningen benyttes tennishallen. Gymnasiet har siden 2007, hvor institutionen skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat sin praksis med at stille gymnasiets egen idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Espergærde Gymnasium har været og er stadig en ressource i lokalområdet ved at invitere de lokale idrætsforeninger indenfor. Det er derfor oplagt at udvide dette samarbejde ved at etablere den nye idrætsfacilitet i sammenhæng med den eksisterende gymnasiehal og i tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Udviklingen af dette projektforslag er sket med udgangspunkt i ønsker formuleret af fremtidige brugere på en række interviews gennemført i sommeren En stor del af de interviewede brugere har valgt at deltage i en følgegruppe, som har engageret sig aktivt i projektets idefase. Projektforslaget tager således udgangspunkt i de behov og ønsker der er givet udtryk for samtidig med at brugerne allerede fra starten har vist det nødvendige lokale ejerskab og engagement til projektet og til stedet. Idrætshusenes funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal danner til sammen Idrætsbyen, der som lokalsamfundets Community House skaber grobund for: Nye idrætsaktiviteter, nye foreninger og andre brugergrupper får adgang til tidsvarende faciliteter. Den lokale foreningsidræt samles og samarbejdet om fælles udnyttelse af ressourcer fremmes. Fleksible idrætsaktiviteter for borgere i alle aldersgrupper tilbydes gennem åbent hus arrangementer. Samarbejde mellem gymnasium og idrætsforeninger etableres for at tilbyde idrætsaktiviteter for idrætsuvante unge og med særligt fokus på teenagepiger. Helsingør Kommune kan gennem nem og fleksibel adgang tilbyde ledige og ubenyttede tider til borgere, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter. Gymnasiet kan skabe alsidig idrætsundervisning og arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Gymnasiet kan i forhold til idrætsforeninger og skoler dele viden indenfor monitorering, analysemetoder samt teknik og udstyrsoptimering i forskellige idrætsgrene Samarbejdet mellem Helsingør Talent og elite og ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune styrkes. 1. Som et alternativ til en traditionel idrætshal etableres den nye idrætsfacilitet i mindre fysiske enheder de såkaldte Idrætshuse. Herved opnås en række fordele for både gymnasium, foreningsliv og andre brugere. Antallet af aktivitetstimer øges på samme eller færre antal m2. 2. Samtidsbrug flere idrætsgrene og brugergrupper anvender stedet på samme tid 3. Funktionsfejl i én enhed forhindrer ikke aktivitet i andre enheder _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 6

33 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

34 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER DE ÅBNE HUSE DIGITALE AMBASSADØRER FØLGEGRUPPEN DE UNGE OG IDRÆT BRUGERMØNSTER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

35 BRUGERFLADEN Med Følgegruppen på sturdietur til Herlev Squashcenter (Mobile squashvægge), Gyngemosehallen (Gymnastik) og Stenhus 2.2 FØLGEGRUPPEN / BRUGERGRUPPEN Nuværende foreninger EIF Hovedafdeling EG Basketball klub Espergærde Fodbold Espergærde Tennis Espergærde IF Gymnastik Espergærde Badminton Kvistgård IF Espergærde Håndbold Nye foreninger Squash Øresund Løbeklubben Puls 3060 KlatreKlub Nordsjælland Idrætslærere og elever fra gymnasium og skoler Espergærde Gymnasium Tibberupskolen Espergærde Skole Mørdrupskolen Aftenskoler og øvrige kultur- og fritidsforeninger Selvorganiserede idrætsbrugere Aktivitetsledere og driftspersonale fra kommune og gymnasium Helsingør Talent og Elite Idrætsrådet Helsingør kommune _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

36 BRUGERFLADEN 2.0 NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER 2.1 DE ÅBNE HUSE Idrætsbyens forskelligartede idrætshuse skaber ikke alene et nyt og anderledes samtidsbrug, da flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter på samme tid, men de øger også antallet af aktivitetstimer væsentligt for idrætsbyens forskellige brugere. Det betyder, at anvendelsen af Idrætsbyens idrætshuse skal anskues på en anden og ny måde end de traditionelle halfordelingsmøder. Nuværende- og nye idrætsforeninger, aftenskoler, gymnasiet, skoler samt selvorganiserede grupper danner til sammen en ny type brugergruppe, hvis fælles opgave er at fremme idrætsdeltagelsen ved bl.a. at samarbejde om idræts- og motionstilbud og imødekomme nye aktiviteter for derigennem at tiltrække nye brugere. Det stiller krav til organiseringen og en ny brugergruppe kan i den forbindelse betragtes som et engageret servicefælleskab, hvor man gennem åbenhed, dialog og medejerskab har til opgave, at finde frem til hvordan Idrætsbyen kan tilgodese de forskellige brugeres behov og ikke blot hvorledes aktivitetstimerne fordeles. Erfaringerne fra projektets brugerinterviews og følgegruppe viser, hvorledes brugerinddragelse kan skabe engagement i forhold til projektets endelig udformning og efterfølgende anvendelse. Projektet har ændret sig fra et traditionelt halbyggeri til en moderne idrætsfacilitet, der rummer mange aktivitetsformer og i følgegruppen er allerede drøftet nye muligheder for samarbejdsformer. Det er derfor oplagt, at der med inspiration fra følgegruppens sammensætning nedsættes en brugergruppe med bred repræsentation fra Idrætsbyens aktører som eksempelvis idrætslærere, almindelige brugere, frivillige foreningsledere og andre ildsjæle. Brugergruppen skal have en høj grad af selvstyre, hvilket medfører, at Folkeoplysningsudvalget som normalt og traditionelt har kompetencen til at anvise lokaler, skal delegere kompetencen til brugergruppen. Det giver en større lokal forankring og ejerskab. Et stort ejerskab gør det væsentligt nemmere at fremme ideen om en Åben Idrætsby, hvor brug og adgangsforhold er let tilgængelig. Nøglebriksystem, IT-baseret brugerprofiler med adgang via kodelås, abonnementer og synlig onlinebooking samt respekt for foreningslivets sæsonplanlægning er alle elementer i brugergruppens arbejde med at udnytte Idrætshusene optimalt. Projektforslaget lægger op til at danne rammerne for et bredt udbud af mangfoldige idrætsaktiviteter. 2.2 DIGITALE AMBASSADØRER Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for en alsidig idrætsundervisning. Idrætsbyens Styrkehus og Laboratorium (testcenter) er et særlig tiltag, der muliggør, at eleverne kan arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Endvidere er der i idrætshusene opsat kameraer, som gør det muligt at optage udøvelsen og efterfølgende arbejde med materialet i Laboratoriet eller Fælleshuset. Læring og vidensopsamling i forhold til monitorering, analysemetoder samt teknik- og udstyrsoptimering kan formidles til foreninger gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærerne til at bruge testcenteret og ad den vej være Idrætsbyens digitale ambassadører. Helsingør Talent og Elite samt andre elite- og breddeidrætsklubber kan i et nærmere omtalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Arbejdet kan formidles via elektroniske infotavler i Idrætsbyens Fælleshus, der om dagen tjener som undervisningslokale og i eftermiddags- og aftentimer som foreningshus. I den øvrige del af Idrætsbyen etableres der digitale Hotspot installationer, hvor alle Idrætsbyens brugere ved hjælp af en IPhone kan teste, måle og konkurrere med sig selv og egen performance. Informationsteknologien kan altså bruges til informationssøgning i forbindelse med idrætslige opgaver: Fordybelse og refleksion samt præsentation ved hjælp af digitale muligheder Analyse af fysiske og biologiske forhold Overførsel og bearbejdning af informationer fra fx pulsur, skridttæller, accelerometer Eksperimenter, med billeder, der kan understøtte og udvikle det kropslige, æstetiske udtryk Indblik i idrætsfaglig viden, fx visualisering af bevægelsesteknik eller tyngdepunktets bane Udvikling og ændring af betingelser inden for fx boldspil eller redskabsbane _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 10

37 k m k d m q m d s P n q i n b n k k h s q HM n HM P q s s s m HM m n q m m s m a t q s m HM m m L G G SIGNATURFORKLARING : Niveau 1, udvikles i samarbejde med lærerer, trænere, driftsfolk, etc. Niveau 2, udvikles i samarbejde med foreningerne og andre brugere Niveau 3, Fast monteret udstyr til selvtest etableres evt. i samspil med QR-kodes i Infoskærme m Musik med mulighed for opkobling til egen i-pod Hundrede meter løbebane opstreges i gangen t Testcenter n Netværk, Idrætbyens Intranet HM Heat-Maps, infrarøde kameraer q QR- koder med links til sports apps, placeres ved baner og opstregninger s Smartboards med mulighed for opkobling med egen tablet k + g Kameraer og Go-pros. Kameraer placeres permanent i loft p Projektor til film, men også projektering af baner til test med kameraer h Højdespring i form af stang m. pinde der kan slåes på i forskellige højder a Armgang, styrketræning og selvtest b Backdrop / millimeterpapir males på væg, inkl. stander for I-phone / kamera L Lys, LED med farvestyring d Digitale displayes som scoretavler, tidstagning, info _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

38 BRUGERFLADEN 2.3 DET DIGITALE IDRÆTSBYGGERI Idrætsbyens digitale lag udgør mere end et testcenter. Hele idrætsbyen skal være et stort testcenter. Det er et ønske at indarbejde digitale muligheder i byggeriet, så hele idrætsbyen byder på digitale oplevelser ligefra videospil, små konkurrencer, selvtest til planlægning af træningspas, rendyrkning af idrætspositioner, etc. Et hus der skal opmuntre til fysisk aktivitet ligefra den utrænede bruger til eliteidrætten. Det er et ønske at når man træder ind i Idrætsbyen og besøger dens huse, det være sig i Multihuset eller Tennisklubben, så er man en aktiv del af netværket, både fysisk og digitalt. Via det digitale netværk får brugerne tilgang til viden om dagsprogrammer, bookning, link til idrætsforeninger, link til sports apps, træningspas udviklet af andre idrætslærere og andre brugere, etc. En udfordring ved brugen af digitale medier i byggeriet er robustheden over for sikkerhed, tyveri, slag etc., men samtidigt forgængeligheden af digitale enheder, software etc. Der arbejdes videre med indarbejdning af digitale muligheder på 3 niveauer: Niveau_01 Niveau_02 Niveau_03 Det styrede niveau, udvikles i samarbejde med professionelle, trænere, idrætslærer, etc. Det brugerdrevne niveau, udvikles af brugerne selv ved hjælp af tilgengelig software Det robuste niveau, er en del af bygningens udformning, aptering etc. Fælles for alle niveauer er på nuværende tidspunkt at det er idéer der skal udvikles i samrbejde med idrætsforeningerne, gymnasiet, etc. Niveau_01 Det styrede niveau Er kendetegnet ved at der skal professionelle kræfter ind over, for at sammensætte det rigtige udstyr, programmer, test, undervisningsforløb etc. Det er samtidigt dette niveau der er med til at vedligeholde og forny mulighederne for de andre niveauer. Infoskærme Her vises dagens program for hele Idrætsbyen, evt. hele idrætsområdet F.eks. lægger trænerne løberuter op inden løberne mødes før afgang Laboratoriet Indeholder faciliteter for blodprøve tagning samt de dyreste redskaber og apparater til test, undervisning, etc. Laboratoriet har en aflukket del. Laboratoriet apteres af gymnasiet med vejledning fra trænere Helsingør Talent og elite Netværk Det foreslås at etablere et intranet for Idrætsbyen som kommunikations platform, men også med mulighed for udveksling brugerne imellem. Kan give nem adgang til øvelser, egne resultater, musik til opvarmning, videoklip, etc. Heat-Maps Heat-Maps er infrarøde kameraer der registrerer varme, dvs. menneskelig fysisk aktivitet. De opsættes i de aktive rum, for at registrere brugen af rummet. Kameraerne opsættes i forhold til driften, så man kan følge udviklingen i antallet af aktive i rummene, hvilket muligvis kan samkøres med CTS anlæg. Er pt. under udvikling af Aalborg universitet og Cowi. Niveau_02 Det brugerdrevne niveau Er kendetegnet ved en umiddelbar og legende tilgang til de digitale muligheder i huset. Brugerne benytter egne digitale enheder, smartphones, tablets, etc. Man benytter sig af software udviklet af andre og sikrer på denne måde fornyelse i udbuddet af digitale muligheder. Af indsatsområder foreslås: Niveau_03 Det robuste niveau Er mere fysiske genstande og indretninger der understøtter brugen af de digitale platforme, men som man også kan bruges uden digitale hjælpemidler. Det er mindre fleksible udformninger og redskaber som opstregninger, fastinventar, etc. Af indsatsområder foreslås: 100 Musik Der opsættes højtalere med mulighed for at man kan tilkoble egne enheder med musik QR - koder Sikrer at man præsenteres for ny software. Koderne opsættes som del af skiltning og kan udskiftes. Opsættes i synergi med niveau_03, så de mere permanente baner udnyttes sammen med software. Kan f.eks. være programmer som Condes, sportsplanner etc. Smartboards Opsættes ved klub- og undervisningsfaciliteter, men også i nicher ved fællesarealer. Her skal det være muligt at koble egne enheder til, spille spil, vise egne optagelser evt. ved brug af Skillcapture. Kameraer Opsættes i lofterne i de to store idrætshaller med opkobling til smartboards og optage udstyr. Go-pros kan opsættes i målstregen ved squashbaner Projektor Til brug ved forelæsninger, film fremvisning, etc. men også til projektion af baner, servefelter etc. på gulve og vægge i forbindelse med optagelser i hallerne. Digitale displays Enkle digitale skærme til ur, tidtagning, scoretavler, simpel streamer kommunikation / reklame for events. 100 meter bane Der opstreges 100 m på gangen. Opfordrer til at løbe, måske konkurrere. For enden findes QR-kode som understøtter løbebanen. Højdemåler En simpel stang med pinde eller lign. som man kan slå på når man hopper. En selvtest der ikke kræver digitalt udstyr. Men hvor der kan kobles kamera på, hvis man vil dyrke afsættet Armgang Stænger sættes i loft f.eks. ude ved klatregården til styrketræning. Men armgang ligger ofte op til en konkurrence om hvem der kan holde sig længst oppe. Backdrop Millimeter papir til opmåling af kroppens højde og bredde. Opsættes i samspil med stander for kamera. Lys LED belysning med farvestyring, så der kan sættes dagslys på, eller man kan styre lysetsfarver for at skabe anderledes stemninger. Lysstyring kan styres fra tablets _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 12

39 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

40 2.4 DE UNGE OG IDRÆT Idrætsbyens beliggenhed med tilknytning til Gymnasiet skaber en nærhed til de unges hverdag det gælder både gymnasieelever og udskolingselever og kan være med til at øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Særligt for unge piger er det af væsentlig betydning, at hverken gymnasium eller Idrætsby ligger i nærheden af, hvor de bor. Det giver tryghed at have et ikke-eksponerende frirum, hvor man kan tilbringe sin fritid og være aktiv. I brugerinddragelsen blev en gruppe teenagepiger interviewet for at afdække, hvorledes Idrætsbyens funktionalitet kunne få flere piger til at dyrke idræt. Resultatet af interviewene falder fint i tråd med den undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet har foretaget omkring Teenagespigers idrætsdeltagelse. Da Gymnasiet ved at benytte flere af Idrætsbyens enheder har mulighed for at gennemføre idrætsundervisning i 4 moduler (i stedet for nuværende 5 moduler), vil der i tidsrummet opstå mulighed for at etablere åben hal. Åben hal er et tilbud til eksempelvis unge piger, som ikke nødvendigvis motiveres af foreningsidrættens mere struktureret idrætstræning. af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts og bevægelsesaktiviteter for idræts inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. BRUGERFLADEN Åben hal / Fri Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye 2.5 fællesskaber. BRUGERMØNSTER Med BRUGERMØNSTER udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Med udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Tid/facilitet Boldhuset Multihuset Rytmikhuset Det fleksible Hus Torvet Styrkehus + lab Fælleshuset 08:00-15:30 15:30-17:00 Gymnasiet Gymnasiet Udskoling Ældreidræt Gymnasiet Gymnasiet Gymnasiet Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Helsingør Talent og Elite Åben Hal Åben hal eller fri-idræt kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, aftenskoler og gymnasiet. Det vil være et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og særligt unge piger. 17:00 22:00 Håndbold badminton Basketball gymnastik Bevægelse Kampsport Squash aftenskole klatreklubber Foreninger Foreninger De lokale idrætsforeninger og i særdeleshed Espergærde IF Gymnastik vil kunne etablere særlige idrætstilbud som Aerobic, Ballstick, Streetcore. Ligeledes vil den lokale løbeklub etablere løbeture på Idrætsbyens omkringliggende løberuter. Tilbuddene kan organiseres via Fitdeal, som er en lokal og kommunal internetportal med fleksible og uforpligtende idrætstilbud. I Fitdeal konceptet kan der udstedes gratis rabatkoder. Enkelte aftenskoler bevæger sig væk fra den klassiske aftenskoleundervisning og tilbyder i et større omfang bevægelsesaktiviteter som Yoga, Dans og Zumba. Aftenskolerne kan med udgangspunkt i folkeoplysningsloven søge om fritagelse for- eller nedsat deltagerbetaling for særlige målgrupper. Der vil af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts-og bevægelsesaktiviteter for idræts-inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. Åben hal / Fri-Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye fællesskaber _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 14

41 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

42 3.0_ARKITEKTUR KONCEPTER TEKTONIK OG MATERIALITET IDRÆTSBYEN HUSENE KUNST _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

43 KONCEPTER MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal _NY IDRÆTSHAL ESPERGÆRDE_DIAGRAMMER HAVERUMMET SYNLIGHED Gymnasiet Den nye hal er kendetegnet ligger gemt ved bag de den fine eksisterende haverum mellem hal i forhold undervisningsfløjene. til ankomsten fra Parkeringspladsen. ønskes at Der udvikle ønskes et at haverum arbejde der med må en bruges form der aktivt skyder frem og gør opmærksom på Der den nye hal. Opgaven med at udvide idrætskapaciteten i Espergærde ved Gymnasiehallen har følgende udfordringer: At bygge til bagved den eksisterende idrætshal i forhold til ankomsten fra Gymnasievej og parkeringspladsen At bygge på østsiden, dvs. i skygge af den eksisterende idrætshal At bygge til / på en meget monolitisk og tillukket bygning Rådgiverteamet har derfor ønsket at skabe en bygning der: Er synlig fra ankomsten og parkeringen Kan skabe lyse og venlige sale og opholdssteder som supplement til den lukkede hal uden dagslys Har en større diversitet i rum størrelser og rum performance, så der opstår større samtidighed og belægning Bygger videre på den eksisterende idrætshal, men så den indgår som del af en ny samlet helhed - Idrætsbyen _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG SYNLIGHED ELKIÆR + EBBESKOV Den nye hal ARKITEKTER ligger gemt bag den eksisterende NOVA hal 5 i forhold til ankomsten lemming fra & Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER den nye hal.

44 3.0 ARKITEKTUR Idrætsbyen i Espergærde er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Espergærde. Idrætsbyen omfatter også Fodbold- og Tennisklubbens faciliteter, samt løberuterne der forbinder alle husene i en samlet Idrætsby. Idrætsbyen er det nye lokale samlingssted i Espergærde. Et sted der skal rumme sportsaktiviteter ligefra skoleidræt og motionister til elitesport og testcenter, fra undervisning til socialt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Idrætsbyen bliver en smeltedigel af forskellige aktiviteter og brugergrupper. Den bliver byens nye mødested, hvor mange foreninger og brugere mødes på nye og inspirerende måder. De får mulighed for at benytte facliliteterne samtidigt og se på hinandens idrætsgrene, hænge ud sammen før og efter træning. Bygningen skal således kunne facilitere denne samtidighed og mødet mellem forskellige brugergrupper, og samtidigt give plads til at de enkelte foreninger og individer kan dyrke deres interesser indenfor et mindre fællesskab. For at skabe synergi med den eksisterende gymnasiehal, er der set på samlet at skabe et mangfoldigt og varieret udbud af faciliteter på stedet, så flest mulige idrætsgrene og fritidsaktiviteter bliver tilgodeset. Den eksisterende gymnasiehal rummer en traditionel 20 X 40 m bane og er uden dagslys og vinduer mod omverdenen. Derfor foreslåes det at de nye aktivitetsflader som kontrast præges af dagslys og udsyn mod de udendørs aktiviteter og landskabet. Gymnasiets eksisterende arkitektur er afklaret som et samlet anlæg, hvor de enkelte bygningsvoluminer med de respektive fagcentre som arme og ben går ud fra et fælles midterrum, gymnasiets atrium. De lægger sig ud i en række fine og alsidige have- og landskabsrum, der er med til at skabe dagslys, udsyn og ro til de tilstødende lokaler. Den nye idrætsby bliver ligeledes et selvstændigt anlæg, men hvor bygningsvoluminerne istedet for at lægge sig ud i landskabet omkranser et privat haverum, der på samme måde tilfører dagslys og åbenhed til bygningen. Hovedgrebet, det store haverum med de omkringliggende huse er med til at opløse hvad der er eksisterende bygning og hvad der er tilbygning. Den eksisterende gymnasiehal bliver Boldhuset i byen, på lige niveau med de nye huse Multihuset, Rytmikhuset, Det Fleksible Hus, Fælleshuset, Styrkehuset, Laboratoriet og Torvet. Gymnasiet og Idrætshallen har en række arkitektoniske kvaliteter: Gymnasiets fløje omkranser en række veldefinerede have- og landskabsrum En enkel og afklaret arkitektur HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt Robuste og smukke materialer, samt en farvepalette for indvendige overflader Rådgiverteamet har derfor ønsket at inddrage kvaliteterne på følgende måde: Indarbejde at Idrætsbygningen bliver et anlæg med eget haverum At skabe et enkelt greb, der komplimenterer den eksisterende arkitektur Forholder sig til den eksisterende materialitet uden at kopiere den i de nye bygninger, men inddrage dem på en fornyende måde. Forslaget udlægger idrætsfaciliteterne som enkelte huse i byen. På denne måde kan hvert hus opnå specifikke egenskaber i forhold til højde, længde, bredde, temperatur, overflader og akustik. Hvert hus kan således rumme en idrætsaktivitet og kan afvikles samtidigt med at de andre huse er i brug uden at forstyrre. Brugerne kan have ro om deres aktivitet og foreningsliv, samtidigt med at byen åbner for at man kan opsøge nye fællesskaber. Den nye bygning er åben og imødekommende. Ligesom den åbner sig mod boldbanerne og landskabet, åbner den også for indkig udefra, så man kan se at der foregår aktiviteter og liv i bygningen. Derfor har det også været vigtigt at den nye bygning ikke bliver gemt bag den eksisterende gymnasiehal, men skubbes frem, så man ser lys og aktivitet i bygningen når man ankommer en mørk vinteraften. Bygningens gangforløb, smutvejene er transparente, dels så man får en spændende oplevelse ved at færdes rundt i huset og se ud på landskabet, haverummet og aktivitetshusene, men også så man ser og bliver en del af livet i huset og føler sig tryk ved at færdes alle steder. Skitseprocessen Idrætsbyen i Espergærde er udviklet i samarbejde med idrætsforeningerne, gymnasiets elever og lærere, teknisk personale og medarbejde i Helsingør Kommune. Sekretariatet hos Lokale og Anlægsfonden har bidraget med konstruktive input til finjustering af nærværende forslag. Yderligere beskrivelse af de indledende faser findes i følgende dokumenter: Byggeprogrammet Ny Idrætshal i Espergærde_Byggeprogram_rev Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _LOA Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _EIH_LOA Visionsaften _Visionsaften SYNLIGHED Den nye hal ligger gemt bag den eksisterende hal i forhold til ankomsten fra Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 18 den nye hal.

45 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

46 OMKLÆDNINGSHUSET BOLDHUSET TORVET STYRKEHUSET INDGANG KLATREGÅRDEN MULTIHUSET TEKNIK RYTMIKHUSET LABORATORIET FÆLLESHUSET HAVEN DET FLEKSIBLEHUS BOLDBURET _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 20

47 KONCEPT_SAMTIDIGHED SIGNATURFORKLARING : Aktivitetsspots Ophold, klubcafé og undervisning Laboratoriet Aktivitetsflader Udendørs boldbur Teknik Omklædning Depoter Forbindelsesareal _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

48 IDRÆTSPROGRAMMER Der etableres rumligheder for idræt i forskellige størrelser og udformninger for at skabe et mangfoldigt idræts- og foreningsliv MØDESTEDER Fordelingsarealet er samtidigt multizonen hvor der etableres mødesteder flere steder i bygningen MØDESTEDER ANDRE PROGRAMMER Fordelingsarealet Undervisningsfaciliteter samtidigt multizonen spredes i bygningen hvor der etableres - GUL mødesteder flere steder i bygningen Omklædningsfaciliteter samles ved eksist. omklædning - GRØN INDE / UDERUM Programmer placeres så de har synergi med udearealer _NY IDRÆTSHAL ESPERGÆRDE_DIAGRAMMER Udlægning af funktioner og programmer skal understøtte: At skabe mange typer af mødesteder ligefra uformelle til mere formelle samlingssteder At skabe varierende rumstørrelser, så der opstår diversitet i udbuddet af aktiviteter og dermed diversitet i bruger sammensætningen At udlægge aktivitetsfladerne så de reelt kan sameksistere i forhold til akustik og med respekt for foreningslivet i de respektive klubber At inde- og udearealer udvikles i samspil, så aktiviteter naturligt trækker udenfor At nye brugergrupper inviteres indenfor, så bygningen bliver mere end et mødested for idrættens aktiviteter, men et mødested for alle i Espergærde INDE / UDERUM _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER Programmer placeres så de har synergi med udearealer 22

49 TEKTONIK OG MATERIALITET BASEN Basen er bygningens fundament, terrændæk og sokkel. Den griber fat i Gymnasiehallens røde teglgulv og fører materialiteten videre til den nye bygning. Basen optager terræn og niveauforskelle ved at lade gulvet falde via 2 ramper, så der opstår 3 gulvplan, hvor det nederste plan ender i niveau med den eksisterende gymnasiehal. På denne måde opgraderes den eksisterende gymnasiehal i forhold til tilgængelighed. Basen har følgende egenskaber: Basen griber fat i og fortsætter Gymnasiehallens røde teglbelægning Basen skaber niveaufri adgang til den eksisterende idrætshal Basen har 3 niveauer: 0.0, -0.5, -1.0 Basens kanter bliver til siddetrin, tribuner, etc. for ophold Rytmikhuset er den eneste bygning der rejser sig med facader i tegl SKELETTET Skelettet udgøres af et rammesystem placeret i et grid pr mm. De står oven på basens overkant svarende til niveau 0.0. Rammerne udføres som stålkonstruktion, både for husene og for gangene. Rammerne består af stålsøjler og ståldragere. I husene er stålsøjlen gjort af den samme type HE-B profil. Højderne af drageren varierer, ligesom at bygningshøjder og bredder varierer. I gangene udgøres søjler og dragere af RHS-profiler. Rammerne har følgende egenskaber: Rammerne står oven på basens 0.0 niveau Husenes stålsøjler er samme HE-B profil. Dragerne varierer Gangenes stålsøjler er samme RHS profil. Rammerne placeres i bygningens grid pr mm Rammerne males hvide Basen udføres med røde teglklinker på gulv og med røde mursten på kanterne _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

50 3.1 TEKTONIK OG MATERIALITET Idrætsbyens ved Espergærde Gymnasium skal fremstå som et samlet hele, men samtidigt også stå ved at man bygger videre i en anden tid og i dag ønsker et tidssvarende idrætsbyggeri. Vi ønsker en moderne åben bygning med masser af dagslys til nutidens idrætsaktiviteter. Vi ønsker at aktiviteterne kan sameksisterende i egne huse i byen og vi ønsker at aktiviteterne nemt kan rykke udenfor når vejret tillader det. Vi ønsker at der materialemæssigt er et samspil mellem nye og gamle bygningsdele. Vi ønsker at Idrætsbyen skal fremstå let, åben og imødekommende for de fremtidige brugere, så vi peger på at bygningens arkitektoniske udtryk også understøtter denne tanke. Hvor den eksisterende hal fremstår som en lidt tung monolit i rødtegl med en meget lukket overflade, ønsker vi at de nye bygninger fremstår lette med en nærmest diffus og transparent overflade. Den røde tegl er meget karakteristisk for Espergærde Gymnasium og Gymnasiehallen, men egentlig også for nabobygningen mod syd, Triumphs tidligere hovedsæde. Vi ønsker at den røde tegl også er markant tilstede i de nye bygninger, men at den ikke overtager og tynger byggeriet - er tilstede som en stoflig klangbund i mødet med de mere moderne materialer. Den røde tegl bliver basen i de nye bygninger og binder på denne måde nyt og gammelt sammen. Oven på basen stilles stålrammer som bygningernes konstruktive system. Stålkonstruktioner er et kendt byggesystem hvor der ønskes store sammenhængende rumligheder og voluminer ligefra industrihaller til idrætshaller. De tilpasses nemt forskellige højder og bredder og der kan monteres utroligt mange forskellige beklædningstyper både indvendigt og udvendigt. På denne måde er det et meget fleksibelt system i forhold til at kunne regulere husenes størrelser og egenskaber mhs. til valg af indvendige overflader, akustikregulering, loftsbeklædninger, etc. HUDEN Huden er bygningens facade og ydre beklædning. Facadens grid er 1200 mm, som er optimalt i forhold til udnyttelsen af materiale forbrug og producenternes plademål. Gridded på de 1200 mm markeres med et spor mellem facadepladerne, f.eks. ved at lade vinduets ydre profilkappe gå hele vejen fra basen op til sternen. Den ydre beklædning er tiltænkt udført med en ydre perforeret hvid stålplade, evt. som kurvet sinus stålplade. Dette skal viderebearbejdes i næste fase under Hovedprojektering. Bag den ydre facadeplade monteres en vindplade, som f.eks eternitplade. Huden har følgende egenskaber: Hudens ydre beklædning er udtryksmæssigt en let facade i forhold til Gymnasiet, Boldhallen og Rytmehusets tunge facader Stålrammernes ben, søjlerne har samme dimensioner i alle husene, svarende til facadens opbygning bl.a. dimensioneret af isoleringstykkelsen. På denne måde opnås det at søjlerne er plan med indvendig beklædning, med andre ord at søjlerne ikke stikker igennem den indvendige beklædning i f.eks. Multihallen, hvor søjlerne således kun vil ses forneden ved vinduesbåndet. I andre af husene vil stålsøjlerne slet ikke være synlige, men kun loftsdragerne. Selve facadebeklædningen, husenes hud ønskes som beskrevet udført, så der opnås et let og transparent udtryk. Derfor peges der på en perforeret stålplade i hvid. Den bagvedliggende vindplade vil på denne måde være let synlig, derfor er farven af denne også af betydning. Her ønskes en lysgrå baggrundsplade. Endeligt valg af facadeplade, hultype, sinuskurve eller planplade skal viderebearbejdes i næste fase, hovedprojekteringen. Bygningens modullære opbygning ønskes markeret som en vertikal opdeling af facaderne, som et spor fra basen og op til sternkanten, f.eks. ved at lade vinduernes ydre alu-profil være et sværd eller et u-profil alt efter om facadepladen er glat eller sinuskurvet. Hudens ydre beklædning er en perforeret stålplade, hvid Bygningens grid markeres i facaden fra basen og op til sternen Markeringen mellem facadepladerne udføres som et udadgående profil - et sværd eller en skyggenot - U-profil _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 24

51 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul De lette facader STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer Den tunge base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

52 TAG Tagpap Isolering Drager Dampspærre Forskalling, Isolering Loftsplade hvid, akustik eller perforeret stål BELYSNING INSTALLATIONER Kanal for føring af el VINDUESPARTI Alu/Alu profiler og glas helt til stern STÅLSØJLE TEGLBASE TEGLGULV Klinkebelægning Den lette glasgang Den røde tegl base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 26

53 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL MULTIHAL RYTMEHUS STYRKEHUS INDGANG EKSISTERENDE HAL NORDFACADE Haverummet og de grønne vækster Det lette moderne materiale Det tunge rustikke materiale _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

54 TEKTONIK OG MATERIALITET_FARVER OG STOFLIGHED olour palette / interior NCS Color codes color suggestion for wall entrances FARVER FRA GYMNASIETS DESIGNMANUAL Colour palette / furniture -NCS Color codes Colour palette / interior -NCS Color codes -color suggestion for wall entrances 3.2 FARVER OG STOFLIGHED Idrætsbyens materiale sammensætning vil være karakterfuld i sammenstillingen af den tunge rustikke røde teglbase med de lette hvide bokse ovenpå. Men derudover vil bygningen også have et farvespil på udvalgte indvendige overflader, der er med til at skabe spændende rumlige oplevelser og kig igennem bygningen. Den indvendig farvepalette er udvalgt med udgangspunkt i gymnasiets designmanual. Gymnasiets designmanual tager udgangspunkt i de eksisterende farver på gymnasiet i dag, men tilfører også nye farver til bl.a. inventar. På gymnasiet har de forskellige afdelinger/huse en signaturfarve, som også går igen på brevpapir, inventar etc. Idrætsbyens farvesætning tager udgangspunkt i et udvalg af farver fra gymnasiets palette, men mikser farverne på nye måder og bruger ikke nødvendigvis en signaturfarve til de respektive huse. Her sammensættes farverne udfra at skabe smukke og sanselige farve og materialesammensætninger udfra rummenes funktion, lysforhold etc. NCS S 2075-Y70R _ Studiecentret NCS S 3030-R9OB _ Samfundsfag & humaniora NCS S 1005-G _ Naturvidenskab NCS S 5040-R _ Administration NCS S 2040-Y _ Kunstneriske De elementer som farvesættes er fortrinsvis møbler, fastinventar, rumstore møbler som f.eks. tribunen i Multihuset, døre og ikke mindst sportsgulvene og deres opstregninger. Dvs. elementer der i kraft af deres produktion eller brug alligevel leveres med farvede overflader i f.eks. laminater, fliser, linoleum, purbelægninger, møbelstoffer, etc. NCS S 2075-Y70R _ NCS S 3030-R9OB _ NCS S 1005-G _ NCS S 5040-R _ NCS S 2040-Y _ Studiecentret Samfundsfag & humaniora Naturvidenskab Administration Kunstneriske NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G NCS 2050-Y10R Colour palette / furniture -NCS Color codes NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G NCS 2050-Y10R _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 28

55 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL TORVET LAB RYTMIKHUSET FLEXHUSET STREET BANE SYDFACADE FLEXHUSET STREET BANE GANG MULTIHUSET ØSTFACADE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

56 TEKTONIK OG MATERIALITET_RUM OG FARVER EKSISTERENDE HAL TORVET RYTMEHUS HAVE FÆLLESHUS STREET BANE LÆNGDESNIT FLEXHUSET HAVE RYTMIKHUSET FÆLLESHUSET GANG MULTIHUSET TVÆRSNIT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 30

57 IDRÆTSBYEN Parkour plint Siddeplint Bænke Mødestedet Vandpostt MULTIHUSET STYRKEHUSET Omklæd#01 Omklæd#02 Indgang Depot Tribune Depot Depot K+0.0 Rampe K-0.5 Te-køkken Sidderampe Reol FÆLLESHUSET K-1.0 EKSISTERENDE HAL Ny åbning Måtte TORVET Bouldervæg Grandprix Måtte Terrasse K-0.5 RYTMIKHUSET Crossfit gård Master HAVEN K+0.0 Rampe Åbent depot Overdækning Tribune K-1.0 Depot LABORATORIET DET FLEKSIBLE HUS _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

58 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 32

59 HUSENE_TORVET EKSISTERENDE GAVL I TEGL OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG KLATRE / BOULDERVÆG HØJTSIDDENDE VINDUE I KLATRE / BOULDERVÆG OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG VINDUESÅBNING MOD CROSSFIT GÅRD PINOLHÆNGTE DØRE LÆRRED I LOFT FALDUNDERLAG PROJEKTOR I LOFT SIDDE RAMPE ÅBNING MOD RYTMIKHUSET ÅBNING MOD INDGANG DISK REOLVÆG, POKALER ETC. HOTSPOT, SKÆRM ETC _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

60 3.3 TORVET Torvet er Idrætbyens foyer og rumlige forbindelse mellem den eksisterende idrætshal og de nye faciliteter. Der etableres ny indgang og indkig til den gamle hal, så man evt. kan sidde centralt og holde øje med livet i hallen samtidigt med de andre aktiviteter i bygningen. Fra indgangen falder torvets gulvflade i rødtegl som en stor sidderampe ned mod bouldervæggen og forbindelsen til både den eksisterende idrætshal Boldhuset og Rytmikhuset. Rampen er både tiltænkt til træning som bakkeløb ved opvarmning, men også som en siddeflade hvor man hænger ud i sækkesofaer og stole, eller sidder direkte på fladen, f.eks. ved større samlinger som forelæsninger, etc. Det er vigtigt at møbleringen er flytbar, så torvet hurtigt kan foretage sceneskift fra ungdomsklub ved bouldervæggen til forelæsninger med brug af projektor, etc. Torvet er idrætbyens mere uformelle mødested hvor man hænger ud og ser på livet i huset og aktiviteterne ved Bouldervæggen, eller hænger ud ved barmøblet inkorporeret i reolvæggen. Reolvæggen er tiltænkt klubbernes pokaler, men også infoskærme og et Hot Spot til visning af træningspas, selvtests etc. FAKTA Areal: 215 netto m2 Rumhøjde: 6,45 m EGENSKABER Bouldervæg med udhæng Reolvæg med bardisk Opholdsmuligheder Opvarmnings areal Infoskærme og Hot Spot Projektor i loft Ovenlys Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Projektor Højtalere Skærm Infoskærme it INVENTAR Bouldervæg Bardisk Automater Sofaer Røde teglklinker Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag låsesystem med nøglekort ved indgangsparti Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader. Ved indgang til gang opsættes varmetæppe mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 projektor i loft 2 stk. 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip 1 mindre infoskærme trådløst netværk Bouldervæg 4, 5 m høj m. overfald, plads til faldunderlag/madrasser høj bardisk med høje løse stole 1 læskedrik automat, 1 sandwich/frugt automat, integreres i reolvæg opholdsmuligheder, f.eks. som sækkestole og sækkesofaer (skal kunne flyttes) _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 34

61 26 m2 Grand Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg Måtte Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Crossfit gård ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

62 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 36

63 HUSENE_RYTMIKHUS VINDUES NICHE AKUSTIK REGULERENDE PANELER DEPOT VÆG VINDUES NICHE HOT SPOT, SKÆRM TEKNIK SKAKT VENTILATION, ARMATURER I VÆG GRANDPRIX MÅTTE PINOLHÆNGTE DØRE MOD LAB SKABE PINOLHÆNGTE DØRE MOD TORVET MUREDE FACADER ADGANG TIL HAVE SIDDE NICHE MURET BASE, UNDER JORDNIVEAU _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

64 3.4 RYTMIKHUSET Rytmikhuset er tænkt som idrætsbyens bløde rum med en gulvbelægning i form af en stor gummimåtte. Rummet er tiltænkt til alle former for idræt der kan drage fordel af et blødt gulv så som grandprix gymnastik, kampsport, yoga, babyrytmik, etc., men også til andre aktiviteter som børneteater, filmaftener, eller bare til at hænge ud for gymnasiets elever i pauserne. Rytmikhuset er udstyret med indbyggedeskabe til opbevaring af div. ekstra måtter, bolde, vimpler, etc. til gymnastikken. Over de indbyggede skabe etableres akustikpaneler, så der sikres en god akustik, både ved høj musik, men også til mere stille aktivitet. Rummet apteres derudover med spejle og ribber på væggene. I loft monteres ringe, torve, etc. Rytmikhuset har en stor siddetrappe og vinduesparti ud mod haverummet. Herfra kan man trække ud i pauserne mellem træning og evt. lave opvarmning og udstræk udendørs. Udenfor Rytikhuset i gangen mod syd etableres et åbent depot, hvor der kan placeres ophæng til store bolde, mobile boldkurve, mobile spejlvægge, barre, skab med yogamåtter, etc. Det åbne depot forsyner både Rytmikhuset, Laboratoriet men også Det Fleksible Hus. FAKTA Areal: 248 netto m2 Rumhøjde: 6,5 m EGENSKABER Blød gulvmåtte Skabsvægge Opholdsmulighed på siddetrappe Hot Spot Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it Musik INVENTAR Gulvmåtte Skabe Spejle Ribber Tove Ringe Glittet betongulv med sort gulvmåtte Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag Pinolhængte døre, mørkgrønne Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge, evt. farvet træbeton på vægge over skabe Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk musikanlæg og højtalere Sort, mål efter grandprix måtte mørk- og lysegrønne skabe, evt. med plads til gulvmåtte som udtræk Spejlvæg træribber monteres i loft monteres i loft _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 38

65 Sidderampe HUSENE_RYTMIKHUS K-1.0 Reol Skærm Disk Spejlvæg Grandprix Måtte 14 X 14 m Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Skærm Fællesrum#03 49 m2elkiær + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 3 X Squashbaner

66 HUSENE_RYTMIKHUS HUSENE_RYTMIKHUS SPEJLVÆG VINDUER SKABE TEKNIK SKABE PINOLHÆNGTE DØRE VINDUE / SIDDENICHE RIBBER TEKNIK SKABE SKÆRM PINOLHÆNGTE DØRE INTERIØR _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 40

67 HUSENE_LABORATORIUM FORRUM TOILET TOILET DEPOT KØLESKAB, BLODPRØVER DISK LABORATORIUM GLASVÆG MOD GANG UNDERVISNING LET FACADE MURET BASE VINDUESPARTI _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

68 lette / furniture codes 3.5 LABORATORIET Laboratoriet danner bro mellem teori og praksis og bliver dermed kernen i gymnasiets fremtidige brug af de nye faciliteter. Der skal kunne testes ca. 8 personer af gangen. Laboratoriet skal også kunne benyttes af andre foreninger, samt Helsingør Talent og Elite. Testcenteret kables for computere. Computere skal sættes op til udstyret i laboratoriet, men også til andet udstyr rundt i huset, f.eks. kameraerne i Multihallen. Testcenteret etableres som to rum med glasvæg og dør imellem. I det ene rum, som skal kunne aflåses, etableres laboratoriedelen med køkkendisk, køleskab etc. for brug til blodprøvetagning, en høj bardisk, samt de dyreste testcenter maskiner som special kondicykel, løbebånd, BMI måler etc. Meget af udstyret er mobilt og kan opbevares i depotet, inden det opsættes rundt i hele Idrætsbyen. Det andet rum indrettes til forarbejdning af data, dvs. til compuetere med borde og stole. Skal kunne rykkes rundt efter undervisningsformen. Rummet kan med fordel stå åbent om aftenen, så gymnasiets elever kan bruge det til gruppearbejde efter skoletid, eller som mødelokale for foreningslivet. FAKTA Areal: Laboratorium 30 netto m2, Fælleslokale#03 49 netto m2 Rumhøjde: 3,56 m EGENSKABER Dagslys Aflåst rum med computere, udstyr, etc. Test af 8 personer samtidigt Plads til studerende OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it INVENTAR Laboratoriekøkken Køleskab Opvask/decinfiction Høj bardisk et pulastic gulv som fra Sika i farven Sea Mist Nedhængt loft perforeret hvid stål med akustikbats bag, alternativ hvid træbeton Gips, hvide Akustiklofter Radiatorer, for hurtig regulering af varmepåvirkning. Ingen konvektorgrav. Rummene ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængtloft LED, 200 lux på bordplader 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk hvidt, med bordplade i laminat til brug for opbevaring af blodprøver evt. special opvaskemaskine til decinfiction hvid i laminat, samt hvide høje barstole evt. fra Hay NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G NCS 2050-Y10R _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 42

69 RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 3 X Squashbaner LABORATORIUM Laboratorie 30 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

70 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 44

71 HUSENE_DET FLEXIBLEHUS TEKNIKRUM VENTILATION FACADE SANDVÆG TEKNIKRUM EL MOBIL SANDVÆG SKRANKE / DEPOT GARDIN VANDPOST GLASVÆGGE TRIBUNE DOMMER TRIBUNE MURET BASE GLASDØR GARDIN _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

72 3.6 DET FLEKSIBLE HUS Det Fleksible Hus skal som navnet indikerer kunne omstilles til flere scenarier ligefra squash turneringer til sanseligt rum for dans og yoga. Det store rum på ca.190 m2 vil kunne underopdeles i tre mindre rum på ca. 63 m2 hver svarende til dimensionerne på én squashbane. Forandringen sker gennem flytning af 2 store mobile sandvægge. Det foreslås at de mobile vægge flyttes manuelt, da det er det mest robuste sytstem pt. Squash er en ny idrætsgren i Espergærde som foreningssport, da den ofte er tilknyttet fitnesscentre. Squash ønsker min. 3 baner for at opnå en sammenhængskraft som forening, brug af trænere, ved opvisninger, etc. Squash stiller en række ganske specifikke krav til rummets egenskaber, som sportsgulv med skridsikker overflade, der kan absorbere sved på banen. Der skal apteres glasbagvægge, men ikke helt til loft da spillere, dommere og publikum skal kunne høre hinanden. Squashbanernes udformning hindrer også mange steder at der kommer dagslys ind til publikum, som kan være med at skabe en rar atmosfære. Derfor er Det Fleksible Hus placeret så der kommer dagslys (nordlys) ind til salen og gangen med opbygningen af publikums tribunerne fra haven. Der er ikke noget til hindrer for at der kommer dagslys ind til squash, hvilket er godkendt af Squashklubben. Det Fleksible Hus skal også bruges som bevægelsessal for aktiviteter som dans, yoga, pilates, zumba, etc. men også til opvarmning, coretræning, etc. Her er de mobilevægge parkeret ved facaderne så det bliver til et stort rum. Hvis man ønsker mere privatliv eller et sceneskift kan man trække et for som er monteret på ydersiden af glasbagvæggen. Der etableres LED belysning med farveskift, så man på denne måde også kan styre stemningen og skabe en mere blød og sanselig atmosfære. FAKTA Areal: 190 netto m2 Bredde: 9,75 m Længde: 19,5 m Rumhøjde: min. 5,65 m OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Musikanlæg FASTINVENTAR Fleksiblevægge Gardin Sportsgulv tilpasset squash, f.eks. lyst trægulv med mat absorberende overflade. Opstribning for squash sigle og dobbel. Perforeret stålplade med akustik bats bag Sandvægge, special leverence Glasbagvægge, special leverence Akustiklofter Strålevarme i loft Salen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft Sportsarmaturer, LED op til 800 lux 1 anlæg til stort rum, højtalere placeres over nedhængt loft 2 fleksible vægge, evt. manuelt system som fra Court Tech Glasvæg skal kunne afskærmes med stort gardin i farverne fra farvepaletten EGENSKABER God akustik Højtalere og musikanlæg Fleksible sandvægge Tung forvæg med sandfyld Glas bagvæg for indkig LED belysning med farveskift FARVET GARDIN fleksible vægge _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 46

73 RYTMIKHUSET 248 m2 HAVEN 621 m2 Rampe Ribber Master K+0.0 Hængekøjer tspot bile barre / spejle Pinoldøre Tribune Depot møbel Gardin Gardin K-1.0 lesrum#03 m2 3 X Squashbaner DET FLEKSIBLE HUS 193 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

74 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 48

75 TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER LOFT Nedhængtloft, perforeret stålplade FLEKSIBLE VÆGGE Mobile sandvægge Skinnesystem FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Isolering SANDVÆGGE Bagvæg og sidevægge som sandvægge STÅLSØJLE TEGLBASE GULV Sportsgulv Trægulv lys parket ulakeret Lægges på strøer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

76 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 50

77 HUSENE_FÆLLESHUSET RENGØRING KØKKENNICHE DEPOT SKABSVÆG PINOLHÆNGTE DØRE HANDICAP TOILET TEKNIKRUM FOLDEVÆG SOFANICHE FÆLLESRUM#02 MURET TERRASSE PINOLHÆNGTE DØRE FÆLLESRUM#01 ADGANG TERRASSE ADGANG TERRASSE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

78 3.7 FÆLLESHUSET Fælleshuset er tiltænkt som mødested for foreningslivet med opstilling af borde og stole, både for café miljø, men også med mulighed for værkstedsfaclitet, eller klubarrangementer med møder, fællesspisning, etc. I dagstimerne bruges fælleshuset af gymnasium og skoler som undervisningslokale, eller lokaler da rummet kan deles i to med en stor foldedør. OVERFLADER Gulv Loft Vægge Kerne Døre Røde teglklinker Nedhængt perforeret stålplade med akustikbats, alternativt hvid troldtekt Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge Kernens vægge er opbygget i rødtegl Pinolhængte døre, mørkgrønne niture Der etableres et anretterkøkken ud mod gangen, hvor der er mulighed for at købe mad og drikke fra automater forpagtet af gymnasiets kantine. Det vil også være muligt at lune medbragt mad til fællesspisning, etc. Køkkenet er bevidst placeret i gangzonen, så alle husets brugere har adgang også selvom der foregår arrangementer inde i Fælleshuset. Fælleshuset har adgang til sydvendt terrasse mod haven. Både terrasse og gulvbelægning i Fælleshuset udføres i rødteglbelægning ligesom gangene og basen, så fælleshuset på denne måde bliver en mere integreret del af fællesområderne. Der etableres mørkgrønne pinolhængte døre, der også indviterer alle ind i bygningens dagligstue. Foran køkkenet mellem Fælleshus og Multisal opstilles et højbord, hvor man også kan hænge ud imens man ser på aktiviteterne i Multisalen. Vedsiden af etableres et Hot Spot, hvor man kan gengive optagelser fra træningen, eller gennemgå taktik og trningsprogrammer. FAKTA Areal: Fællesrum#01 64 netto m2, Fællesrum#02 66 netto m2 Rumhøjde: 3,4 m EGENSKABER Undervisningsfaciliteter Siddeniche for café stemning Skabsvægge Foldevæg Pinolhængtedøre Mørklægning af vinduesarealer INDEKLIMA Akustik Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Sol påvirkning Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys VARME Varmekilde Gulvvarme Varmegrader opvarmes til 20 grader Ventilation Colour palette / furniture Anlægstype Montering El -NCS Color codes Belysning Skærm it mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft LED armaturer, 200 lux grundbelysning 2 smartboards til undervisningsbrug trådløst netværk INVENTAR Skabe fasteskabe i mørkrød til klubbernes udstyr, forplejning etc. Siddeniche fastsofa med polstring og uld møbelstof i mørkrød jvf. farvepalette Foldedør foldedør, placeres i niche i kernen Anretterkøkken indrettes med vask og ovn, (ingen kogeplader), skabslåger og bordplade i lyserød jvf. farvepalette Automater Der opstilles automater med mad og drikke i forlængelse af køkkenet NCS NCS S 1005-G S 1015-R20B NCS NCS S 5040-R S 7020-R9OG NCS NCS S 2040-Y S 1005-G _ NCS 2050-Y10R NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 52

79 3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 Rampe K-0.5 Pinoldøre Automater Te-køkken Depot 5 m2 Værkstedsbord Foldevæg Sofaniche Skabsvæg B Skærm Fællesrum#01 64 m2 FÆLLESHUSET Fællesrum#02 66 m2 tte 14 X 14 m Terrasse K _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG HAVEN 621 m2 Rampe ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

80 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 54

81 HUSENE_MULTIHUSET ÅBENT DEPOT SIDDE PLINT DEPOT TRIBUNE ÅBEN ADGANG SPRINGGRAV HOT SPOT, SKÆRM DEPOT SIDDEPLINT / TRAPPE ADGANG TIL FODBOLDBANER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

82 3.8 MULTIHUSET Multihuset er den nye hal der skal dække behovet for større idrætskapacitet for gymnasiet i dagtimerne og for foreningslivet eftermiddag og aften.ved at sammenbygge den nye hal med den eksisterende hal er det muligt at tænke i både modsætninger og synergier, forstået som at den gamle hal kan dække idrætsbehovet for idrætsgrene der ikke ønsker dagslys. På denne måde kan den nye hal blive en mere åben og lys hal tilpasset f.eks. gymnastikken. Den nye hal er designet udfra en basketbane, samt udfra placering af springgrav med airtracks og tilløb. Denne opstilling er godkendt af gymnastikforeningen. Hvis økonomien tillader det, kan der evt. forberedes grav for stortrampolin ved siden af springgraven. Multihusets gulv er placeret 0,5 m under terræn, så der fremkommer en siddekant opbygget i rødtegl, men som samtidigt er en bande for bolde op mod glasset. I kanten skal etableres ventilation for gulvopbygningen, gerne i form af teglsten med huller i. Der etableres indvendig solafskærmning integreret i facaden. Der kan evt. opsættes ribber mod øst som også vil virke som afskærmning for solen. Der opbygges en stor tribune med depot under, ligesom der placeres depot i hjørnet af rummet (der ønskes integreret en adgang til depot udefra). Ved siden af tribunen er der et åbent depot, dvs. et sted for store madrasser og redskaber som også må bruges af andre end gymnastikforeningen og gymnasiet til f.eks. bare at lege og hænge ud på. FAKTA Areal: 510 netto m2 Rumhøjde: frihøjde min. 7 m Pt. i projekt 7,3 m under vent. Bredde: ca. 17,5 m Længde: ca. 30 m EGENSKABER Hal med dagslys Springgrav med klap i gulv Placering af kamera og projektor i loft Sportsgulv med opstregninger OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Scoretavle Musikanlæg Kameraer Projektor it FASTINVENTAR Springgrav Ribber Basketballnet Spærrenet Tribune Sportsgulv med god fjedring for bolde for basketball, f.eks. et sportflex med pulastic belægning i lysrød med opstregning jvf. farvepalette og rumtegning. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag Der skal opnås en god akustik, evt. supplerende træbeton bats på væg over tribune og/eller depot Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner hallen ønskes opvarmet med strålevarme, evt. suppleret med gulvvarme i plint hallen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 800 lux 1 stk. med ur, tæller etc. 1 musikanlæg med fire højtalere 4 kameraer placeres i loft, forbindelse til hotspot samt til laboratorium 1 stk. trådløst netværk ca. 6 X 6 m, hævet springmadras der kan nedsænkes i gulv 20 stk.. 8 stk. med break away rims, 2 i loft, 6 på vægge. De 6 på væg skal kunne indstilles i forskellig højde til henholdsvis voksen og børnetræning 2 stk. placeres i gavlene opbygges i blå pulastic jvf. farvepalette _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 56

83 6 X Basketball øvebaner Siddeplint 1 X Tennis Springgrav MULTIHUSET 510 m2 3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 mpe K _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Pinoldøre Automater Te-køkken ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

84 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 58

85 HUSENE_MULTIHUSET DEPOT GANG KØKKEN TRIBUNE ÅBENT DEPOT Åbent depot Tribune Skærm / Hotspot Depot _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

86 TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret interior te / furniture for wall entrances des STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer NCS S 7020-R9OG NCS S 1015-R20B NCS NCS S 1005-G S 7020-R9OG NCS NCS 2050-Y10R S 1005-G NCS 2050-Y10R _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 60 S 2075-Y70R NCS S 3030-R9OB NCS S 1005-G NCS S 5040-R NCS S 2040-Y

87 HUSENE_STYRKEHUSET ÅBENT DEPOT DEPOT FORRUM TOILET TOILET TEKNIKRUM GLASVÆG MOD GANG GLASVÆG STYRKERUM VINDUESPARI, ADGANG TIL PLADSEN VINDUESPARTI ADGANG TIL PLADSEN _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

88 3.9 STYRKEHUSET Styrkehuset er idrætsbyens fittneslokale med opstilling af fitnessmaskiner, vægtræning, coretræning, etc. Det er en funktion som er meget populær, og dermed et rum med meget aktivitet. Derfor er det placeret ud mod forpladsen, så man kan se liv i huset når man ankommer en vinteraften. OVERFLADER Gulv Loft Vægge Pulastic belægning i blå jvf. farvepalette (eller Pastel Blue) med gummimåtte under. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge, hvide Det er samtidig en funktion hvor man gerne vil se på noget imens man træner, derfor vil der være udsyn til aktiviteterne på forpladsen og med mulighed for at åbne og benytte parkourvæggene til udstræning, løbebanen etc. Det åbne depot er tiltænkt til boksebolde og opvarmningsudstyr som også kan bruges af andre af husets brugere. Kernen indeholdende depot, toiletter, teknik etc. er bygget op i rødtegl med døre i mørkrød. Styrkehuset er åbent for alle brugere på alle tider af døgnet ved brug af nøglebrik system. FAKTA Areal: 84 netto m2, træningsniche 20 netto m2 Rumhøjde: 2,87 m EGENSKABER Åben for udsyn mod ankomstplads og fodboldbaner Åbent depot Lukket depot for ekstra redskaber Colour palette / interior INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader -NCS Color codes Ventilation Anlægstype -color suggestion for wall entrances Montering El Belysning Musikanlæg Skærme it FASTINVENTAR Boksebolde Der skal opnås en god akustik Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner Radiatorer for hurtig varmeregulering Rummet ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 200 lux 1 musikanlæg med fire højtalere tv skærme trådløst netværk 3 stk. ved åbent depot NCS S 1005-G _ NCS S 5040-R _ NCS S 2040-Y _ _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 62 NCS S 2075-Y70R NCS S 3030-R9OB NCS S 1005-G

89 HUSENE_OMKLÆDNING Bænke Vandpost MØDESTEDET STYRKEHUSET 84 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Rampe rm Bakketræning 63 TORVET _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG 215 m2 Skærm / Hotspot ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

90 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 64

91 HUSENE_OMKLÆDNING Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Info skærm _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

92 3.10 OMKLÆDNING På brugermøderne blev det klart at mange idrætsgrene slet ikke benytter omklædningsfaciliteterne. Om det skyldes at de omklædningsrum der findes i haller generelt er for ulækre, eller om det er et spørgsmål om tid, at man vælger at benytte sit eget vides ikke. Der er en tendens til at holdsport benytter omklædning, men at individuelle sportsgrene og typiske pige idrætsgrene som gymnastikken klæder om hjemmefra. Der findes i dag allerede to eksisterende omklædningsrum som er ny istandsat i Der etableres to ekstra mindre omklædsrum i forlængelse heraf, så omklædningen ligger samlet. I det eksisterende styrkelokale indrettes 2 omklædningsrum, hvor det ene får adgang til et bad som ikke benyttes i dag, men som nemt kan genetableres. Det ene omklædningsrum indrettes Colour som tøromklædning palette for bl.a. løberne / furniture med bænke og lockerskabe. Det andet indrettes som en pigeomklædning med særligt fokus på farver og overflader så der skabes et mere feminint univers, hvor der er plads til at tørrehår og lægge makeup imens man hænger ud med veninderne. I pigeomklædningen foreslår vi at etablere et spejmøbel i midten af rummet, hvor man kan sidde på begge sider og lægge makeup, sætte hår, snakke etc. På den ene væg ind mod tøromklædningen foreslås beklædt med en fotostat, tapet eller lignende der giver noget stoflighed til rummet. -NCS Belysning Color udføres codes som pendler der kommer ned over spejlmøblet. Bænkene indfarves i en af farvepalettens varmefarve som den lyserøde eller bordeaux røde. ntrances Der etableres gulvvarme i begge omklædningsrum, samt bad. De eksisterende omklædningsrum har netop fået etableret dette uden de helt store problemer, dog skal afretningslag ophugges. FAKTA Areal: 2 X 26 netto m2 + 6 netto m2 bad Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER En tøromklædning En pigeomklædning To nye handicaptoiletter Colour palette / furniture -NCS Color codes OVERFLADER Gulv, brus og toiletter Vægge, brus Gulv omklædning Loft Vægge Væg, pigeomklædning INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Belysning, pigeomklædning Udtag FASTINVENTAR Spejlmøbel Bænke, væghængte Locker skabe Toiletter Håndvask Brus Håndtørrer Toiletrulle holder Sædedispenser Knager flisegulv grå, samme som i de nyrenoverede omklædningsrum fliser lysgrøn Pur eller epoxy i lysgrøn m. tilslag for skridsikkerhed Perforeret stål eksisterende males, lysgrøn Væg mod tøromklædning beklædes med billede, fotostat, laminat, eller lign. Akustik paneler som højtsiddende vægpaneler over kernen. De flotte betonkassette lofter ønskes synlige. Gulvvarme, vandbåren opvarmes til 20 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via krydsvarmeveksler over nedhægt loft led armaturer Pendler over spejlmøbel hårtørre (også ved spejlmøbel), babermaskine, etc. Specialinventar. Mørkrød + spejl i pigeomklædning lyserøde. I tøromklædning lysgrønne. i tøromklædning og i mellem gange, mørkgrønne Væghængte med nem adgang til cisterne Berøringsfrie armaturer Som panel, ligiunella optik el-drevne til store ruller Placeres så den ikke drypper på gulv Sikkerhedsknager, lysgrøn som væg 0R _ESPERGÆRDE NCS S NCS 3030-R9OB S 3030-R9OB IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG NCS S NCS 1005-G S 1005-G NCS S NCS 5040-R ELKIÆR NCS S R S EBBESKOV 1015-R20B ARKITEKTER NCS NOVA S NCS 2040-Y 5 S 7020-R9OG 2040-Y lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER NCS S NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G

93 G MØDESTEDET HUSENE_EKSISTERENDE HAL Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers STYRKEHUSET 84 m2 Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg EKSISTERENDE HAL Måtte Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Ovenlys Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Åbent depot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 LABORATORIUM Laboratorie 30 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

94 3.11 BOLDHUSET Der ønskes at skabe sammenhæng mellem nye bygninger og den gamle idrætshalhal. Dette sker ved at at lave nye gennembrydninger i den eksisterende gavl, så der skabes synlig kontakt mellem torvet og eksisterende idrætshal, boldhuset. Den røde klinkebelægning i gangen fortsættes ind i de nye gangarealer, men på en sådan måde, at klinken godt må skifte format til et murstens format. Det foreslås at åbne hallen ind til depot og gøre dette til et åbent depot med måtter, håndvægte, etc. Der kan evt. etableres ribber mellem hal og åbent depot som en rumopdeler. Fra det åbne depot etableres pergola forbi crossfitgården, så den møder gangen ved Laboratoriet. Under pergolaen etableres ny udgang fra Boldhallen Det foreslås at glasvægge i gangen nedlægges og erstattes af bænke, så der etableres sidde mulighed for tilskuere. Den gamle hal har ingen dagslys og er derfor ideel til badminton. I brugerinterviews er det kommet frem at hallens opstregning er uhensigtsmæssig bl.a. for badminton. En slibning, lakering og ny opstregning af hallens gulv skal tages i betragtning, men er pt. uden for budget. FAKTA Areal: 1120 netto m2 Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER Hal uden dagslys Trægulv Skabsvægge Foldevæg fra loft _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 68

95 KUNST _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

96 3.12 DIGITAL KUNST Bygningens digitale lag med intranet, Hot Spots for læring, selvtest og leg, opsætning af kameraer, farvet LED belysning i Det Fleksible Rum, Heatmaps og infrarøde kameraer, etc. vil blive styrket ved at få endnu et lag - det kunstneriske lag. Digital kunst kan både være videokunst, projektioner af billeder, men også mere stationære lysinstallationer. Det digitale lag kan evt. drage nytte af de tekniske installationer bygningen apteres med i forvejen. Det kan også være leg med den energi der genereres af mennesker under fysisk aktivitet. Men vigtigts er det at den digitale kunst skaber nye sanselige oplevelser i bygningen. Der skal arbejdes videre med indarbejdelsen af den digitale kunst i bygningen, evt. i form af samarbejde med DIAS, Active Institute. Det er vigtigt at den digitale kunst er robust i forhold til at skulle apteres i en bygning med masser af aktivitet, boldspil, etc _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 70

97 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

98 4.0_LANDSKAB HELHEDSPLAN DET NÆRE LANDSKAB _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

99 Eksisterende Løberute Eksisterende Løberute HELHEDSPLAN Ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner 2 km Fodboldbaner 1 km 4 km Espergærde Gymnasium Ny sti Forslag til ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner Streetfodbold P 100 m sprintbane Boldbaner Volleyballbane Ny port til boldbanerne Pedel P Mødepunkt P Idrætsbyen Fodtennis Fodboldklub Boldbur Hovvej Indgang til banerne Slåvæg Tennisklubhus 3 km Ny sti Gymnasievej Tennisbaner Forslag til ny sløjfe på Løberute Tennishal _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

100 4.0 HELHEDSPLANEN Idrætsbyen er ikke kun den nye bygnings huse, men alle idrættens huse i området, dvs. fodboldklubbens klubhus og baner, tennisklubbens klubhus, baner og indendørshal, samt områdets løberuter. Det er løberuterne der sammenbinder området ved fodboldklub og tennisklub i dag. Det foreslås at udvide løberuten, så den nye bygning bindes på ruten, samt fodboldbanerne og volleybanerne på østsiden af gymnasiet. På sigt kan der også etableres flere loops på løberuten, så man kan komme op på 4 km rute. Det foreslås også at etablere en ny port ind til fodboldbanerne som forlængelse af ankomsten til den nye bygning, så der skabes en mere direkte visuel forbindelse på området. Ankomstpladsen Fra Gymnasievej og P-pladsen går man langs den eksisterende omklædningsbygning hen til den nye hovedindgang. På området foran omklædningsbygningen lægges der ny belægning og etableres 60 stk. cykelstativer. Stativerne opsættes så de skærer sig ind i den eksisterende busk beplantning, men uden at bryde igennem. Der er i dag mange flotte træer på dette område som ønskes bevaret, så vidt som muligt, da de er med til at skabe et flot rum foran gymnasiet og en flot ankomst til den nye bygning. Mødepunktet Ved ankomsten til den nye bygning foreslås etableret et mødepunkt som start for løberuten med vandpost, siddebænk, udstræk, etc. Mødepunktet etableres som en stor cirkulær plads i rødtegl. 100 meter bane Fra mødepunktet udgår en 100 meter bane med teglrød gummibelægning. Den opstreges pr. 10 m og gøres så bred, at min. to kan løbe om kap. eksisterende beach volley udstræk vandpost Pilotta / SlÅvægge Teglbelægning _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 74

101 DET NÆRE LANDSKAB ESPERGÆRDE GYMNASIUM VOLLEYBALL BANER 100 m sprintbane BOLD BANER Sti Udlæg til volley baner CYKEL PARKERING Fliser Vandpost Bænke Grus MØDE PUNKT K+0.0 Parkour væge Tegl P P Indgang Tegl plint K+0.0 Græs Sidde plint P P Espallier CROSSFIT GÅRD K-1.0 Asfalt HAVE Master Terrasse Sidde plint K-0.5 Fast underlag K-0.5 Slåvæg Hængekøjer N STREET BANE Sti Basket bane BYGGE LINJE MATRIKEL LINJE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

102 Gruspladsen Efter Mødepunktet lægges der grus mellem bygning og fodboldbanerne. I gruset etableres parkourvægge og plinte for udstræk og som bænke, disse opbygges i rødtegl. Streetbane På bygningens østside etableres en streetbane primært for boldspil med en hård belægning. Der er adgang til Streetbanen både indefra bygningen, men også udefra landskabet. Streetbanen omkranses af et trådnet der gerne må begrønnes. På streetbanens nordside etableres der en mindre siddetribune, hvor man kan hænge ud i solen. På østsiden etableres en slåvæg for tennis, squash og andre boldspil som også kan øve udendørs. Både tribune og slåvæg udføres i rødtegl. Der etableres udendørs højtalere som kan styres fra egne I-phones, så der skabes en god stemning for primært de unges sted. På denne måde kan man også høre livet fra Streetbanen. Haven Bygningens indre rum er et tom rum - en pause der giver ro, lys og luft til livet i bygningen. Også når man træder ind i gårdhaven skal den virke rolig og imødekommende. I haven er der græs og træer, samt teglterrassen foran Fælleshuset. Haven er til de mere rolige aktiviteter og afslapning. Her dyrker man Tai Chi og yoga, eller bare puster ud efter man har haft pulsen helt oppe. Træerne skal være af en type der ikke vokser sig for store, som f.eks. frugttræer der også blomstrer smukt om foråret. De eneste elementer i haven udover træerne er teglrøde stålmaster med øksner i forskellig højde, så det er muligt at opsætte forskelligt udstyr ligefra hængekøjer og liner til TRX seler og fjedre. På masterne opsættes der også lys, som kan lyse op i træernes kroner om aftenen. Lommen Mellem Laboratoriet og Det Fleksible Hus skabes der et lille rum hvor der kan etableres en terrasse mod syd, hvor man kan trække ud fra fællesrum#03. Crossfit Gården Med en asfalt belægning er gården velegnet til robust brug og hård træning, men også som minibane for fodbold eller andre boldspil. Her kan man tage kettlebelts med ud og der kan ligge store traktordæk. Asfalten må gerne opstreges i en mere urban grafik. Henover gården vil der være udspændt wire med lamper fastmonteret, så der er lys om aftenen og skabes et mere urbant udtryk. Espalier På sydsiden af Crossfit gården etableres en teglrød belægning og en overdækning eller espalier, så man kan gå tørskoet fra gangen ved laboratoriet og ind i den eksisterende idrætshal, Boldhuset. Espalieret vil også skabe mulighed for at gå armgang og abe rundt under taget i forbindelse med crossfit træning. Med espalieret inviteres man mere ud i området syd for bygningen som i dag har karakter af en bagside. For - og bagside Det er grunden og bygningens dilemma, at ankomsten er fra nordsiden, men at bygningen også vil synes fra Hovvej og Gymnasievej, samtidigt med at den eksisterende idrætshal kaster en stor skygge ned på beggefeltet om eftermiddagen, hvor foreningslivet bruger faciliteten. Normalt ville man lægge terrassen ved ankomsten, men dette ville betyde at terrassen ville ligge i skygge, derfor muliggør konceptet med den åbne gårdhave, at vi kan få sydsolen ned i bygningen om eftermiddagen og skabe udendørs ophold i solen. Der er arbejdet med et bygningsdesign der opløser for- og bagside ved at skabe egne diffinerede uderum som f.eks. Crosfit gården mod syd som samtidigt har kontakt til ankomsten mod nord, ligesom at Streetbanens begrønnede net rejser sig på hjørnet af anlægget som en flot gestus ud mod de forbipasserende på Hovvej og Gymnasievej. Der skabes nicher mellem husene for ophold i mindre grupper, da det er i tråd med bygningens koncept om samtidighed og plads til flere brugere og foreninger på samme tid, men med respekt for de respektive foreningers lyst til deres eget frirum. hængekøjer BALANCE TRX bånd havens træer CROSSFIT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 76

103 BÆREDYGTIGE TILTAG Merværdi Målet for bæredygtighed er at skabe værdi ud fra en helhedsbetragtning for derigennem at få en merværdi når tingene fungerer sammen, og de valgte virkemidler understøtter hinanden. Vi vil kun bruge virkemidler der skaber værdi hele vejen rundt. Det er på den måde den kvalitative og kvantitative målsætning spiller sammen. Modulært Bygningens udformning er modulært opbygget med byggeklodser placeret omkring et gangsystem. Udformningen gør bygningen fleksibel for den fremtidige anvendelse både på kort og langt sigt. Der er alene valgt byggematerialer med lang levetid og minimal vedligeholdelse, hvilket vægter højt i en livscyklusbetragtning. Det modulære system medvirker til at begrænser spild og affald idet der overvejende kan anvendes materialer med standardmål og størrelse. Minimalt energiforbrug Bygningens energiforbrug er minimalt og baseret på grøn energi uden brug af solceller. Bygningens udformning, orientering, isolering og placering af vinduer tilsikrer at energirammen overholdes. Behovsstyring Bygningens el- og vvs-installationer er behovsstyret og tilsikrer at der ikke anvendes unødig energi uden for bygningens brugstid. Jord og miljø I forbindelse med håndtering af jord er der gennemført analyser ud fra flere scenarier, hvor også den miljømæssige belastning til omgivelserne har indgået i overvejelserne omkring den valgte løsning. Nedsivning Overfladevand håndteres i størst muligt omfang uden tilledning til kloak enten ved genanvendelse eller ved nedsivning _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

104 5.0_TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND INSTALLATIONER EL RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

105 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING SIGNATUR: Formodet placering af spildevandsledning Formodet placering af regnvandsledning Omlægning af terræn NOTE: Placering af regnvandstank til opsamling og genbrug af tagvand kendes ikke. JORD OPFYLD Byggelinie Matrikelgrænse _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

106 5.2 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Arbejde omfatter detailprojektering. Omfang 1. Rydning 2. Muldafrømning 3. Afgravning af råjord 4. Jordarbejder for ledninger 5. Tilfyldning, herunder indbygning af jord i terrænreguleringer Generelt Omfang af forundersøgelser og geotekniske undersøgelser fremgår af Geoteknisk rapport af 19. maj Geoteknik Der er udførte en geoteknisk undersøgelse med 8 boringer til 5 m.u.t. Boringerne er udført hhv. 4 syd for den kommende bygning og 4 nord for den kommende bygning. Da bygningen skal opføres på et skrånende terræn svarer dette til hhv. ovenfor skråning og nedenfor skrå-ning. Jf. landinspektørindmåling er skråningen, hvor bygningen skal indbygges ca. 1,5 m høj, den største højdeforskel er ved gavlen af eksist. halbygning. Her er skråningshøjden ca. 2 m. Den geotekniske viser, at der generelt set er ca. 1,50-2,30 meter fyld ovenpå senglaciale smeltevandsaflejringer.i boring 7 og 8 træffes leraflejringerunder fyldlaget. Der er ikke truffet vand i boringerne. Der kan udføres direkte og dyb direkte fundering af alle bygningsdele. OSBL findes 1,50-2,30 m.u.t. Der skal beregnes bæreevne i både ler- og sandtilfældet med følgende styrkeparametre: Ler: Cv = 80kN/m 2 C = 8 kn/m 2 φ = 25 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Sand: φ = 30 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Fundering skal udføres i henhold til geotekniske forundersøgelser. Jordforurening Matrikel 3bæ Mørdrup er områdeklassificeret, der er udført en screening for jordforurening og denne viser at jorden er ren. Det må derfor kunne forventes at en stor del af jorden kan klassificeres som ren og dermed genanvendes til indbygning i terræn. Alle overflader i tilfyldningsarealer skal enten afdækkes med tætte belægninger eller med ½ meter dokumenteret ren jord. På skråninger kan der stilles krav om 1 meter dokumenteret ren jord. Overskudsjord og kategori 2 jord skal bortskaffes i henhold til Bekendtgørelse nr af 12 december Såfremt der er overskudsjord kan råjord i max. Klasse 1 samt intakte egnede aflejringerne anvendes til terrænregulering i henhold til udbudsmaterialet. Kort af geotekniske prøver SCENARIER Der er i projektet overvejet 3 forskellige scenarier. Disse er holdt op mod hindanden med hensyn til økonomi, bæredygtighed og landskabsplan. Udfra nedenstående overvejelser er scenarie 2 valgt Beskrivelse Økonomi Scenarie 1 Der genindbygges ude-lukkende jord i det om-fang det er nødvendigt for at sikre stabiliteten af bl.a. basketbanen. Al over-skudsjord køres til deponi Dette er den billigste løsning Scenarie 2 Der genindbygges jord i hele det lave areal langs den sydøstlige del af matriklen mod Hovvej. Spåledes at der sikres et plant areal helt ud til skrænten mod Hovvej, der forhøjes ca. 1½ m. resten af overskudjorden bortkøres til deponi Næsten samme pris som scenarie 1, dog lidt dyrere Scenarie 3 Dette er en udbygning af scenarie 2, hvor næsten al overskudjor-den indbygges i 2 høje. Her er meget tæt på jordbalance. Denne løsning er be-tragtelig dyrere end de øvrige løsninger, da jordhøjene skal stabiliseres med både geonet og erosionsmåtter. Overskudsjord skal bortkøres til godkendt jorddepot. Udgifter for udtagelse af jordprøver i forbindelse med bortskaffelsen skal være indeholdt i ydelsen. Dette skal være fuld jordklassificering til enten genanvendelse af jorden som ren eller bortskaffelse af jorden som kategori 2 jord. Bæredygtighed Jorden skal transporteres, men anvendes til fornufti-ge formål hos modtager (eks. støjvold) Jorden skal transporte-res, men anvendes til fornuftige formål hos modtager ( eks. støj-vold). Der forbruges også ressourcer til flytning på matriklen og genindbygning. Jorden skal ikke trans-porteres væk fra ma-triklen, men der anvendes ressourcer til flyt-ning på matriklen og genindbygning Landskabsplan Landskabet øst for bygningen er ikke anvendeligt Landskabet øst for byg-ningen bliver i et plan og kan dermed anvendes Landskabet øst for bygningen kan anven-des, og det anvendes til 2 jordhøje _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 80

107 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Rydning Rydning af byggeområdet for træer, buske belægninger, stengærde mm. Terrænet overtaget som det foreligger dd. Muldafrømning Afrømning af muldlag udføres og oplægges depot. Der skal afrømmes muld på alle arealer, hvor der skal bygges og etableres befæstelser, der skal ligeledes afrømmes muld under skråningsanlæg og terrænreguleringer- alle steder hvor der skal indbygges jord. Afrømmet muld skal oplægges i mile i en højde af maks 2 meter. Overfladen på milene skal være min 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Muld som skal genindbygges skal dokumeneters ren med en prøve pr. 30 ton jord. Afgravning af råjord Der skal afgraves for fundering af bygninger, samt belægninger i terræn. Al afgravning skal udføres i henhold til fundamentsplaner, samt muld- og belægningstykkelser. Afgravning- og udgravning af råjord skal ske under hensyntagen til de eksisterende bygninger. Eventuelle midlertidige interimsforanstaltninger som afstivning, tørholdelse skal overvejes. Bygningen etableres i forskudte plan hovedsagligt i niveau med eksist. hal og fordelingsgang. Der skal derfor graves ind i skrænt for at etablere byggegrube for nybygningen. Alle skråninger i udgravningen skal sikres stabile. Jord i klasse 1 kan anvendes til terrænregulering i holdhold til udbudsmaterialet. Jorden skal dokumenteres ren med en prøve pr. 30 ton. Jord, der skal genindbygges skal håndteres færrest mulige gange. Jorden skal oplægges i mile i en højde af mak.s 2 meter. Overfladen på milene skal være 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Vedrørende de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold henvises til den geotekniske undersøgelsesrapport. Jordarbejder for ledninger Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige ledninger. Omkringfyldning med sand/grus. Ledningsgrave kan tilfyldes med opgravet jord i ubefæstede arealer, under belægninger skal ledningegrave tilfyldes med grusmaterialer. Tilfyldning Al tilfyldning i befæstede arealer og under terrændæk skal ske med nye friktionsmaterialer. Der kan indbygges opgravet råjord i terrænreguleringer, såfremt denne er dokumenteret ren og i en kvalitet der kan genindbygges. Det skal dog påpeges at det må påregnes at skrænter skal forstærkes med geonet for at sikre stabiliteten. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætninger. Muld genindbygges i havearealer samt på skrænter i det omfang den er dokumeneter ren. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for jordarbejder og geoteknik, som EC 7 med tilhørende anneks _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

108 Udsnit af Helsingør Kommunes digitale GIS-kort Den grønne markering viser hvor jordbund er velegnet til nedsivning 5.3 KLOAK Omfang 1 Spildevandskloak 2 Regnvandskloak 3 Nedsivningsanlæg Generelt Det forudsættes at skolen er separatkloakeret. Skolen har en meget bæredygtig og grøn profil. I nogle af de seneste ombygninger har man etableret anlæg til genanvendelse af tagvand til toiletskyl. Såfremt det er muligt at tilslutte tagvand fra nordsiden af idrætsbyen til eksist. anlæg ønskes dette. Der er ikke tegninger, der viser placering og udførelse af dette anlæg til rådighed for nuværende. Der skal søges om tilladelse til nedsivning samt tilslutningstilladelse for regn- hhv. spilde-vand. Konstruktion og udførsel 1 Spildevandskloak Der føres kloakledning til alle afløbsinstallationer i idrætsbyen. Kloakken ledes til arealet på sydsiden af bygningen, hvor den samles og ledes til spildevandsamlebrønd ved teknikrum-met ved den eksist. hal. 2 Regnvandskloak Tagvand opsamles hhv. syd for og nord for bygningen. Tagvand fra syd siden af bygningen ledes til regnvandssamlebrønd ved teknikrummet ved eksist. hal. Tagvand som opsamles nord for bygningen ledes hvis muligt til anlægget for toiletskyl, alternativt ledes dette til ned-sivningsanlægget for øvrigt overfladevand Øvrigt overfaldevand fra nedløbsbrønde i belægninger samt havedræn opsamles og ledes til nedsivning nord for bygningen 3 Nedsivningsanlæg Skolen ligger jf. Helsingør Kommunes GIS kort i et område, der er særlig egnet til nedsiv-ning. det er desuden i indvindings oplande, hvorfor vand fra trafikerede arealer ikke må nedsives. Nedsivningsanlæg udføres som kassette løsning. Der skal etableres overløb fra nedsivningsanlægget. I forbindelse med udførelsen af nedsivningsanlægget skal der udføres nedsivningstest for at dimensionere nedsivningsanlægget. Referencer og henvisninger Normer og anvisninger for kloakarbejder i jord, som DS 475. Kloakken er tegnet udfra optegnelser på dette udsnit _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 82

109 KONSTRUKTIONER S01 Vindkryds over vinduer Vindkryds over vinduer S01 S01 S01_RHS 300 X 200 X 12 mm S01 S01 SR05 SR05 SR05 S01 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 S01 SR01A 4c - 3,6 m SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m SR01A Vindkryds SR01B 4c - 3,6 m Bjælke Vindkryds S01 SR05 SR05 SR05 SR03 SR03 SR03 SR03 SR01A 4c - 3,6 m SR06 SR06 SR06 SR06 SR01 4c - 3,6 m SR04 SR04 SR04 SR05 SR05 SR05 SR05 SR01A 4c - 3,6 m Søjleoverdækning SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m Bjælke for flytning af væg og bæring af tag Bjælke for flytning af væg og bæring af tag KONSTRUKTIONER_OVERSIGT NOTE: Alle dimensioner er overslagsdimensioner og må kun anvendes vejledende. Lemming & Eriksson kan ikke drages til ansvar for typer og dimensioner _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

110 5.4 KONSTRUKTIONER Statik Rådgiver er bygningsprojekterende og udarbejder således den statiske dokumentation, som skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBI-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Konstruktive principper fremgå af Projektgrundlag Bind A1, vedlagt. Projektgrundlag Bind A1 skal opdateres af rådgiver til aktuelt projekt, i forbindelse med hovedprojekt. Konstruktioner skal udføres således, at udbudsmaterialet krav til funktion og geometri over-holdes, herunder lofthøjder og pladskrav til installationer og føringsveje. Ligeledes skal konstruktioner understøtte krav til indeklima samt optimeres i forhold til at undgå kuldebroer og uhensigtsmæssige fugtforhold, samt opfylde krav vedrørende tæthed. Bærende konstruktioner skal udføres med en forventet levetid på 50 år uden vedligehold. Primære bygningsdele som f.eks. tag og facader skal minimum have en forventet levetid på 30 år. Det skal dokumenteres, at de i BR10 krævede radon-værdier overholdes. Der skal foretages målinger i 3 forskellige rum. Betonarbejder Omfang Fundamenter Terrændæk Betonbrystninger og betonvægge Alle bærende konstruktioner funderes på bæredygtige lag, iht. bæreevnebestemmelser i vedlagte geotekniske rapport, der skal i forbindelse med detailprojekteringen udføres sup-plerende geotekniske undersøgelser for præcisering af bæreevner i jorden. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdig-gørelse. Materiale beskrivelse Til nærværende bygningsdel hører: Alle fundamenter, terrændæk, betonbrystninger og væg-ge, samt trapper udført i armeret beton. Alle synlige lodrette betonoverflader skal udføres og fremstå med glat side støbt mod form, krav min. som BO41. Betonkonstruktioner skal udføres i miljøklasser og med dertil svarende dæklag på armerin-gen, i forhold til aktuel miljøklasse hvor konstruktionen skal udføres. Konstruktion og udførelse Fundamenter: Alle bærende konstruktioner funderes i/på bæredygtige lag. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse, inkl. finudgravning. Stribe-, punkt- og søjlefundamenter udføres i armeret in-situ støbt beton. Der udstøbes på renselag. Alle fundamenter udføres med sætningsfordelende armering i overside og underside af fundamenterne. Indspændte søjler monteres i A-fundamentselementer med armeringskurv omkring stålsøjler-ne. Der skal anvendes form mod alle støbte synlige flader. Udsparinger, huller mv., herunder montageåbninger, der senere skal tilstøbes, skal udføres uden affasninger og i øvrigt således, at den senere tilstøbning kan ske med sikker forbindelse til omgivende beton _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 84

111 BRAND Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse PRINCIP FOR BRANDSEKTIONSADSKILLELSE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

112 Terrændæk: Terrændæk udføres i armeret in-situ støbt beton. Der skal minimum anvendes B25 beton, svarende til moderat miljøklasse. Overflade glittet (selvnivellerende beton må ikke glittes). Støbning skal ske på støbeunderlag. Konstruktionen sikres mod varmetab, fugt- og vand-gennemtrængen. Betonudstøbninger udføres i støbefelter og opdelt med revneanvisere i feltstørrelser af ca. 6x6 m. Betonbrystninger og vægge: Lodrette betonflader udføres i armeret beton, støbt mod form. Vægge og brystninger afsluttes med bøjler langs frie kanter, svarende til armeringen i væg-gen. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Euro-codes, som EC 2 og EC 7, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger. Bærende konstruktioner Byggeriet udføres med separate stålrammer for de enkelte bygningskroppe, sammenbygget med langsgående stålbjælker hvor gangområder støder op til de enkelte bygningskroppe. Gangområder udføres ligeledes med stålrammer. Mellem stålrammer udføres i tag skivestive trapezplader. Omfang Stålrammer Søjler Bjælker Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse. Konstruktion og udførelse Stålrammer, søjler og bjælker: Stålrammerne udføres med momentstive hjørnesamlinger og med en tilstrækkelig styrke og egenstivhed til, at kunne optage såvel lodrette laste som vandrette laste og føre dem til fun-damenter. Tag udføres med skivestive trapezplader, med tilstrækkelig styrke og stivhed til at kunne føres såvel lodrette som vandrette laster til stålrammerne. Alle ståldele korrosionsbeskyttes svarende til den miljøklasse de er monteret i, med en levetid på min. 50 år. Stålrammer og øvrig bærende stål dimensioneres for brandkrav BD30. Bygningen sektione-res op i afsnit på mindre end 1000 m². Hvor stålet fremstå synlig skal brandbeskyttelsen udføres ved dimensionering eller brandma-ling. Referencer og henvisninger BR20l0 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Eurocodes, EC 3, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 86

113 INSTALLATIONER ANLÆG #4 LxHxB = 2x1,1x2,5m ANLÆG #1 LxHxB = 6x2x2,3m Nedhængt loft ANLÆG #3 LxHxB = 6x2x1,5m Nedhængt loft Nedhængt loft ANLÆG #2 LxHxB = 2x1,2x3m VENTILATIONSANLÆG_OVERSIGT ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

114 5.5 INSTALLATIONER Indvendig afløb, vand og varme Generelt Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens levetid kan udføres på forsvarlig måde. Indvendig afløb og sanitet Der etableres afløb fra alle sanitetsgenstande tilsluttet kloakmuffer i terrændæk/kældervæg. Faldstammer udluftes over tag. Faldstammeudluftningerne placeres min 10 m. fra ventilationsluftindtag. Der etableres gulvafløb under alle håndvaske og rengøringsvaske. Vaskene tilsluttes sideindløb i gulvafløb. Der placeres endvidere gulvafløb imellem bruserne i alle baderum. Der leveres sanitet iht arkitektplaner incl. toilettilbehør og toiletstøtter i handicaptoiletter. Alle håndvaskarmaturer leveres i en berøringsfri udgave med indbygget batteri. Brusere leveres som termostatarmatur med trykknap og skoldningssikring. Bruserhoveder leveres med fast bruserstang. Rengøringsarmatur leveres som to-grebsarmatur med tud og bruserslange Der medregnes de krævede brandslangeskabe. Varmeanlæg Der fremføres varme fra eksisterende bygning til nybygningerne til forsyning af radiatorer, gulvvarme, strålevarme og ventilationsvarmeflader via nye blandesløjfer. Til opvarmning af bygningen og til forsyning af nye ventilationsvarmeflader udføres komplet vandbåret varmeanlæg. Der etableres radiatorer/konvektorer i alle rum, dog etableres opvarmning i omklædning og toiletgrupperne ved gulvvarme. Den nye hal og den lille sal (squash) opvarmes med strålevarmepaneler. Valg af placering og valg af fabrikater af radiatorer/konvektorer skal tages under hensyn til at der kan forventes hårdt brug af bygningen. Gulvvarmeslanger lægges i omklædningen og toiletgrupperne indstøbt i betongulvet under fliserne. Installationen fordeles fra teknikrum i nye stålrør frem til ventilationsvarmeflader og fordelerrørsarrangementer for gulvvarmen og de enkelte radiatorer. Alle radiatorer/konvektorer i primærerum styres af en rumtermostat (CTS), mens øvrige radiatorer/konvektorer typisk i depoter etc. styres af en almindelig radiatortermostat med institutionsføler. Motorventilerne på de enkelte radiatorer placeres dels på fordelerrør placeret i bund af skab i området og dels over nedhængt loft. Der etableres blandesløjfe for styring af strålevarmepanelerne rumvis. Der placeres energimålere i alle blandesløjfer. Pumper udstyres med kapacitetsregulering, så kapaciteten reduceres automatisk, når der ikke er behov. Alle pumper leveres med kommunikationsmodul for CTS overvågning og start/stop. Hoved varmerør udføres i sorte gevindrør. Gulvvarmeslanger samt varmerør skjult i gulv eller vægge udføres i pex-rør i rør med iltspærre. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Vandinstallation Der fremføres brugsvand fra eksisterende bygning til nybygningerne, hvor der udføres et nyt distributionssystem bestående af koldt, varmt og cirkulation med afgreninger til de forskellige tapsteder i bygningerne inklusiv slangevindere m.v. Der etableres cirkulation på det varme brugsvand med selvvirkende cirkulationsventiler med legionella funktion. Hoved- og fordelingsledninger udføres i alupex. Rør fra fordelerrør og frem til de enkelte sanitetsgenstande udføres typisk i pexrør i rør. Der anvendes ikke galv. stålrør. Hvor alupex-rør forsyner brandslangeskabe brandisoleres disse. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Sprinkling Der etableres ikke sprinkling af bygningen. Ventilation Der etableres fuldt mekanisk behovsstyrede ventilationsanlæg til ventilation af bygningen fordelt på 4 stk anlæg. I alle større lokaler med mange personer udføres med modulerende VAV, mens der i og mindre lokaler med få personer udføres on/off VAV. Begge styringer udføres som spjældstyringer. I lokaler med mange personer styres de modulerende VAV-spjæld f.eks efter følgende grænser: Ved første person i lokalet aktiveres min. ventilation via pir. Når CO2 koncentrationen i lokalet stiger, øges luftskiftet med max luftskifte ved en CO2 koncentration på 1000 ppm. I takt med en evt temperaturstigning i rummet øges luftskiftet ligeledes. Max luftskifte f.eks ved en rumtemperatur på 25 C. Forlades lokalet stoppes ventilationen, dog opretholdes den i brugstiden, indstil CO2 koncentrationen er under f.eks 600 ppm og temperaturen er under 25 C. I mindre lokaler med få personer styres luftskiftet on/off efter pir og temperatur/ur. Ud over ovennævnte aktiveres ventilationen generelt om morgenen i en periode på feks 0,5 t. så luften i lokalerne er ny, når eleverne møder. Ventilationen aktiveres ligeledes i perioder med rengøring. Der etableres mulighed for natkøling med kold udeluft. Anlæg 1 Anlægget som placeres på taget af ny hal forsyner udover hallen også omklædning og fælleshuset. Luftmængde ca m³/h Anlægget udføres med modstrømsveksler. Afkast og indtag påbygges aggregat. Ventilation af omklædning udføres evt som et særskilt anlæg. Kanaler i hal placeres synlige under loft. Indblæsning i hallen med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret, udsugning via riste. I omklædning, fælleshus og rum i øvrigt etableres indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 2 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner den lille sal (squash). Luftmængde ca m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. Indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 3 Anlægget placeres på indskudt dæk i rytmikhuset og forsyner udover rytmikhuset, Torvet og lab også fælleslokalet. I rytmikhuset etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. I torvet etableres indblæsning og udsugning via riste med trykfordelingsbokse. I lab og fællesrum etableres indblæsning og udsugning med anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft Luftmængde ca m³/h Anlægget udføres med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 88

115 Anlæg 4 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner styrkerummet. Luftmængde ca m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. I styrkerummet etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. Ved detailprojekteringen af ventilationsanlæggene skal der lægges vægt på placering, udformning samt muligheden for inspektion og rensning. Den endelige dimensionering skal tage udgangspunkt i energieffektivt projektering, der vil sikre at bygningernes samlede ventilationskrav samt opfyldelse af energirammen. Alle rum i nybygningerne regnes for ventileret dog ikke egentlige gange. TEKNISK ISOLERING Der foretages alt nødvendig teknisk isolering mod varmetab af samtlige varme- og varmebrugsvandrør. Kolde brugsvandsledninger kondensisoleres og kuldeisoleres. Indvendige tagnedløb kondensisoleres. Alle indtag og afkastkanaler kondensisoleres. Alle ventilationskanaler som krydser brandsektioner brandisoleres. Pex-rør forsynende brandslangeskabe brandisoleres. Udvendig isolering afsluttes med alukapper. Synlige rør afsluttes med grå plastfolie. Rør skjult over nedhængt loft eller i skakte afsluttes med alufolie. Der etableres mærkning af alle synlige rør med medietype og retning. Der vil blive etableret de for driften nødvendige adgangslemme. Sikring mod kortslutning imellem luftindtag og afkast sikres ved valg af hætter enten med lodret afkast og vandret indtag eller ved valg af indtag og afkast vendt hver sig vej med korrekt afstand imellem. Sikring mod kloaklugt fra faldstammeudluftninger i ventilationsluftindtag sikres ved en nødvendig afstand imellem iht normen på min 10 m. Indtag placeres på tagfladen mod nordøst. Afkast placeres på den anden side af kippen. Den løbende servicering forventes at kunne ske via almindelige adgangsdøre., dog etablere dobbeltdøre hvor det er muligt. Endelig størrelse på ventilationsrum vælges så der er den nødvendige serviceringsplads foran aggregaterne. Ventilationsaggregater leveres generelt med varmegenvindingsgrad på min 80% og en SEL-værdi på max 1,6 KJ/m3. Luftmængderne i de enkelte lokaler beregnes generelt iht DS/CEN/CR 1752 tabel 2 og tabel C1. Kategori B. Der regnes ikke med samtidighedsfaktorer i forbindelse med dimensionering af aggregater og kanaler, dvs aggregater og kanaler udlægges for 100% ventilation af alle rum. Ventilationsanlæggene skal brandsikres i relation til DS428. CTS (BMS) Der etableres et nyt komplet samkørende BMS-anlæg for alle nybygninger. I bygningerne skal BMS-anlægget udføres til at kunne styre følgende: - Blandesløjfe for radiatorer. - Blandesløjfer for gulvvarme. - Blandesløjfer for strålevarme. - Nye ventilationsaggregater og tilhørende blandesløjfer. - Forbrugsregistrering af varmemålere i alle blandesløjfer, koldt- og varmt brugsvandsbimålere samt el-målere dels i el-tavler og dels i CTS-tavler. - Overvågning af - elevator. så driftspersonalet via og/eller sms er kan få besked ved opståede fejl/alarmer. - Start/stop af evt. frostsikringsanlæg - Overstyring af terrænbelysning - Overvågning af sikkerhedsbelysning, sikringsanlæg mv. Behovsstyringen af ventilationen samt opvarmningen i de enkelte lokaler styres via CTS-anlægget. BMS-anlægget udføres som TCP/IP med en hovedstation placeret hos halinspektøren. Adgang sker via internettet _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

116 Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 1 Danvent DV50 Tagaggregat Projekt Idrætsbyen Anlæg Anlæg 1 / Multihal Systemair A/S Telefon : Fax : [email protected] INSTALLATIONER Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Danvent DV50 Projekt: Idrætsbyen Anlæg: Anlæg 1/Multihal Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Danvent DV50 Projekt: Idrætsbyen Anlæg: Anlæg 1/Multihal 4 Danvent DV50 Tagaggregat Plantegning Inspektionsside Højre gavl Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 1 / Multihal Mål på døre og paneler Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : [email protected] _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 90

117 INSTALLATIONER ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 2 Topvex TR 09 HW (27834) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Topvex TR 09 HW Projekt: Idrætsbyen Anlæg: Anlæg 2/Detr fleksible hus 12 Oversigt for aggregat nr. 3 Danvent DV25 Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 2 / Detr fleksible hus Plantegning Inspektionsside Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 3 / Rytmiskhuset NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Spænding 3x400 V Delbart aggregat, størrelse hver del 895 mm. Kanaltilslutninger afmonteret Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 870, 1030 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatdata Aggregatbredde 1120 mm Vægt 488 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 88.0 % SFPv ved rene filtre kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.78 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 3.0 kw /22.0 C Vand 60/24 C kpa l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Aggregatbredde 1420 mm Vægt 1269 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.8 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.69 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.61 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 6.5 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1" / 1" Rørtilslutning Lydeffektniveau Total Tilluft 66 db(a) Udeluft indtag 57 db(a) Afkast 74 db(a) Fraluft 63 db(a) Omgivelser 63 db(a) Lydeffektniveau, kun tilluft 62 db(a) Lydeffektniveau Total Tilluft 50 db(a) Udeluft indtag 42 db(a) Afkast 51 db(a) Fraluft 42 db(a) Omgivelser 49 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : [email protected] Systemair A/S Telefon : Fax : [email protected] _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

118 INSTALLATIONER Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Danvent DV25 Projekt: Idrætsbyen Anlæg: Anlæg 3/Rytmiskhuset 20 Plantegning Inspektionsside ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 4 Topvex TR 06 HW (27846) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Topvex TR 06 HW Projekt: Idrætsbyen 29 Plantegning Inspektionsside Projekt Idrætsbyen Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 830, 900 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E3 Danvent DV25 Projekt: Idrætsbyen Anlæg: Anlæg 3/Rytmiskhuset Højre gavl Venstre gavl 21 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Spænding 3x400 V Aggregatdata Aggregatbredde 1000 mm Vægt 350 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 91.3 % SFPv ved rene filtre kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.79 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 1.1 kw /22.0 C Vand 60/25 C kpa l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Mål på døre og paneler Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Lydeffektniveau, kun tilluft Total 59 db(a) 49 db(a) 58 db(a) 51 db(a) 49 db(a) 45 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : [email protected] _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 92

119 EL Tilslutning til eksist. installationer (svag) Rør i loft (svag) Rør i dæk (svag) Fordelingstavle Rør i loft (El) Adgang Fordelingstavle X-felt Rør i dæk (svag) Rør i dæk (El) Fordelingstavle i skab Rør i dæk (El) Eksist. teknikrum El forsyning ny bygning Måler fordeling Multihal Rør under bygning (El) Trace i terræn (El) EL-ANLÆG_OVERSIGT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

120 5.6 EL INSTALLATIONER Generelt Nærværende totalrådgiver skal forestå nybygning samt forestå lettere ombyg-ning/udvidelse ift. tekniske installationer med bindinger mellem nyt og gammelt. Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens le-vetid kan udføres på forsvarlig og tilgængelig måde. Totalrådgiveren skal medregne nødvendigt antal møder med bygherren og dennes re-præsentanter med henblik på præcisering og koordinere af placering og omfang af tek-niske installationer ligeledes mht. forberedelser for bygherreleverancer. El-forsyning. Totalrådgiveren etablerer el-forsyningen for nybygning fra eksist. Måler- og hovedforde-lingstavle. Der er undersøgt at der er disponibel effekt til rådighed for nybyggeriet. Der henvises til Dong Energy og LER oplysninger mht. omfang af eksisterende el-forsyning og ledninger i jord. Eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal ombygges for forsyning til nybygning. Udførelse. Generelt etableres alle el-installationer som skjult og planforsænket. Dog undtaget i tek-nikrum hvor synlig installation er muligt. Alle installationer skal afsluttes i afslutningsmateriel i kvalitet som forhandlet af større gængse installationsgrossister. Alle el-installationer skal udføres på et højt håndværksmæssigt niveau og af autoriseret el-installatør. Installationer i terræn Der udføres ny el-forsyning fra eksist. Måler- og hovedfordelingstavle/eksist. bygning og via terræn til nybygning El og automatik styring og måling Forbrugsmåling EL. Der skal etableres særskilt Bi måling for det samlede elforbrug til nybygningen. Der skal ligeledes etableres særskilte Bi målere for Vvs- og Vent-anlæg elforbrug iht. BR15 Målere skal være for opkobling til CTS anlæg (M-bus) Se CTS beskrivelse. Brandstrategi Brandsikringsanlæg Der etableres aktuelle og nødvendige aktive brandsikringsanlæg i omfang som krævet af myndigheder m.v. som eksempel følgende: - ABA- anlæg - Varslingsanlæg - ABDL- anlæg - Røgudluftningsanlæg - Brandventilationsanlæg - Flugtvejs- og panikbelysning - Sikkerhedsbelysning Kvalitetssikring Generelt Der henvises generelt til Byggesagsbeskrivelse (BSB) DRIFT Generelt Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene således at bygningen afleveres driftsklar for bygherrens overtagelse. Alle ydelser, der kræves af myndighederne og som fremgår entydigt af gældende, publicerede forskrifter på kontrakttidspunktet, skal være indeholdt. Det er en forudsætning, at drift og vedligehold indtænkes i projektet allerede i projekte-ringen. Generelt vælges materialer, der kræver minimalt vedligehold. Drift- og vedligeholdelsesvejledning Den udførende skal udarbejde komplet drift- og vedligeholdelsesvejledning. Manualen skal som minimum indeholde angivelse af krav eller oplysninger, som producenten / leverandøren / entreprenøren kræver overholdt / gennemført, for opnåelse af fuld garanti uden forbehold samt længst mulig funktionslevetid og optimal æstetisk fi-nish på de enkelte produkter og de eventuelle bygningsdele, der måtte være i umiddel-bar tilknytning til de anvendte materialer. D&V skal leveres i 2 eksemplar i papirformat samt i digital form. Manualen skal bl.a. om-fatte: - Krav til indvendig vedligeholdelse - Krav til periodiske eftersyn - Krav til overfladebehandlinger - Krav til smøring og efterjusteringer - Krav til rengøring - Krav til garantiordninger - Mulighed for suppleringer - Tilbud på serviceaftaler Driftvejledningen ligeledes indeholdende: - generelle oplysninger om bebyggelsen, myndigheder, entreprenører og leverandører - bygningsdelsarkiv - instruktioner for drift og vedligehold af tekniske installationer og bygningskompo-nenter samt eftersynsplan. - As built - niveau 3 - som pdf og dwg på CD-rom. - 1 sæt as built tegninger på papir. Drift- og vedligeholdelsesvejledningen gennemgås grundigt med bygherren. Der skal fo-retages instruktion af bygherrens driftspersonale af alle anlæg/installationer. Forberedelser i terræn Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Jordarbejder for el-installationer i terræn, traceer m.v. Tilfyldning og retablering af tracer Jordarbejder for el-installationer Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige el-installationer i terræn. Tilfyldning Al tilfyldning skal ske med nye friktionsmaterialer. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætnin-ger. Udgravning under bygning Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Udgravning for kabelrør for el-installationer Tilfyldning og retablering af kabelrør Jordarbejder for kabelrør Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige kabelrør for el-installationer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 94

121 El og mekanisk anlæg Generelt Elektriske installationer omfatter udover nærværende afsnit, samtlige de i projektforslaget viste og beskrevne anlæg og installationer.. Alle elektriske installationer i bygningerne skal udformes så nødvendig servicering i bygningernes levetid, kan udføres på en forsvarlig måde. Den daglige betjening af installati-oner, herunder også tavler, skal kunne foretages af lægmand. Tilbud skal, såfremt intet andet er anført, indeholde samtlige arbejder og leverancer og alle andre ydelser, der er nødvendige for at opfylde det samlede udbudsmateriale. Alle arbejder skal udføres efter god håndværksmæssig skik, BIPS Basisbeskrivelse el, og skal være udført klar til drift i regulativmæssig stand. Alle installationer og montage-genstande skal leveres nye, rengjorte og fejlfrie. Tilbuddet skal indeholde en redegørelse, der eksakt beskriver og dokumenterer de til-budte el-anlæg. Vejledninger, normer, cirkulærer og nedennævnte publikationer skal betragtes som krav og må kun fraviges efter aftale med bygherren. Lovkrav Udgangspunktet for denne totalentreprise er, at projektering, arbejder, ydelser og leve-rancer m.v. skal udføres med udgangspunkt i gældende lovkrav herunder myndighedskrav og relevante forskrifter samt vejledninger m.v. Herunder henvisning til de krav, som er gældende for nærværende totalentreprise. De nedenfor oplistede krav er ikke at betragte, som en udtømmende liste men en oplysning om krav, som er ufravigelige. Stærkstrømbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer Gældende elråd - meddelelser for installationer og materiale DS/EN til DS/EN , maskindirektivet Bygningsreglementet BR15 Fællesregulativet, tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande Dansk ingeniørforenings norm for svagstrøminstallationer DS460 DS/EN EMC del 1 EN kunstig belysning i arbejdslokaler SBI anvisning 208 Branche vejledning når klokken ringer AT vejledninger Draft 12 for PDS installationer EN : 2011 EN : 2011 EIA/TIA 606, farvekodning for stik EIA/ TIA 568, farvekodning for ledere TSB40 standarden, bøjningsradius ISO/IEC 11801, udførelse af test med måleinstrument Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 11, kulsyreslukker Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 15. vandfyldte slangevinder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 18, pulverslukkere Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 19, eksplosionsfarlige områder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 26, branddøre og brandporte Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 28, tegningssymboler Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 31, brandtætninger Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 34, sikkerhedsbelysning Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 001, godkendelse af installations-firmaer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 002, certificering af kvalificerede personer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 003, certificering af system og sy-stemdele Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 004, færdigmelding, inspektion og godkendelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 005, Anlægsejers driftsansvarlige person, ABA Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 006, sammenkoblede anlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 24, varslingsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 27, brandventilation Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 232, ABA, projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 231, ABDL, systemgodkendelse og kontrol Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 232, Orienteringsplaner DS 12101, Brandventilation DS håndbog 144, elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder Tekniske forskrifter Driftsmæssige forskrifter AIA katalog Forsikring & Pension Installationsmetoder I teknikrum kan synlig installation udføres, mens der i øvrige områder skal udføres skjult installation. Kapslingsklasser skal passe til det miljø, hvori materiellet placeres. I undervisningslokaler, gang-, opholds og samlingsområder samt i andre afsnit af sko-len, hvor der færdes et stort antal personer, skal materiel vælges og placeres med hen-syntagen til slidtage og vandalisme. I terræn skal alt materiel vælges og placeres med hensyntagen til vandalisme og påkørsel. Ledningssystemer skal udføres med halogenfrie kabler eller ledninger i rør. Rør og muffer skal ligeledes være halogenfri. Direkte indstøbning eller indmuring af kabler må ikke forefindes. Kabler opmærkes entydigt med tavle og gruppe nr. i selve tavlen samt ved første afgrening efter tavlen. Derefter opmærkes alle efterfølgende samledåser ol. med samme tavle og gruppe nr. Mærkning af kabler skal udføres med vandfast Dymo, løse mærkeskilte fastgjort med kabelbindere eller lignende. Håndskrift accepteres ikke. Alle stikkontakter og afbrydere skal mærkes med tavle og gruppenummer, enten som gravering eller anden mærkning godkendt af bygherren. Terræn Terrænbelysning Totalrådgiveren skal medregne demontering og fjernelse af eksisterende facade- og terrænbelysning med tilhørende kabelinstallationer placeret indenfor området af nybygningen. Der skal etableres ny terrænbelysning iht. projektforslag. Alle belysningsarmaturer for terrænbelysning skal være klasse 2 materiel i vandalsikker udførelse samt i stænktæt udførelse. Terrænbelysning kan udføres som en kombination af parklamper, pullerter, facadebelysninger og stænktætte afskærmede grundarmaturer. Terrænbelysning forsynes og styres fra ny el-tavle i nybygningen, overstyret af CTS / skolens eksist. styring af udvendig belysning. I tavlefront skal monteres 3 stillingsomskifter manuel slukket automatik - CTS. Terrænbelysning (parklamper, pullerter, facadebelysning) skal i automatik styres via udven-dig skumringsrelæ og digitalt årsur i el-tavlen. Jordingsanlæg Eksist. Måler- og hovedfordelingstavler har TN system (nulling). Systemjording skal udføres i overensstemmelse med SBEi afsnit _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

122 Føringsveje Kabelgrave og kabelrør Totalrådgiveren skal forestå alle gravearbejder for tekniske installationer indenfor og i forbindelse til nybyggeriet. Der skal etableres kabelgrave samt efterfølgende reetablering for: Hovedledning til og under nybygning Terrænbelysning Udover nævnte gravearbejder samt reetableringer så skal der medregnes alle kabelmar-keringer, dækplader samt nødvendige kabelrør under befæstede arealer. Kabelrør ønskes efter endt kabling udført med træktråde (stålwire) forberedt for fremti-dig i trækning af kabler og lign. Kabelrør skal være med 100% udvidelse, det betyder i praksis, at der altid skal lægges 1 rør ekstra udover kabelrør som fysisk skal benyttes. Kabelbakker og kabelstiger Der skal etableres et fuldt færdigt og funktionsdygtigt kabel/gitterbakke- og kabelstige-system både horisontalt og vertikalt. Til kabel/ gitterbakke og kabelstige systemet skal alle nødvendige niveauspring, retningsændringer, konsoller, bæringer og fastgørelser samt laskeplader m.v. være indeholdt. Der anvendes kabel/gitterbakker horisontalt og kabelstiger vertikalt. Ophæng og bærin-ger skal dimensioneres for den maksimale udnyttelse af føringsvejen samt for punktlast på 75 kg. Alle kabelbakker og kabelstiger skal være i galvaniseret udførelse. Eventuelle ka-bel/gitterbakker- og stiger udendørs og/eller i uopvarmede rum, skal være i varmgalvani-seret udførelse. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være med nødvendige skillespor, således at krav til respektafstande samt opdeling af installationer i spændingsniveau I og II kan overhol-des i hele installationen. Hovedføringsveje skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet for de enkel-te spor. Føringsvejene skal opsættes således, at kabler og ledninger understøttes i fuld ud-strækning. Kablerne ordnes pænt, således kabler ikke snor indbyrdes. Med jævne mellemrum fast-gøres kablerne til føringsvejen. Fastgørelsen udføres med kabelstrips. For PDS lednin-ger skal anvendes velcrobånd. Ophæng til horisontale føringer skal vælges således, at det er muligt at oplægge kabler direkte i føringsvejen uden syninger. Alle føringsveje skal koordineres med VVS-, ventilations- og øvrige installationer. For disse installationer skal der udarbejdes fælles principielle plantegninger og installati-onssnit. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være i anerkendt kvalitet, som forhandles hos de større el-grosister. Kabelbakker skal være med en min. godstykkelse på 1,2mm Installationskanaler og ledningskanaler Der skal etableres alle nødvendige installationskanaler og ledningskanaler. Ledningskanaler skal forsøges anvendt i minimalt omfang og kun i den udstrækning in-stallationer ikke kan udføres skjult på anden vis. Installationskanaler skal være med alle nødvendige underlag, skillespor, låg, lågudsnit og dåser for koblingsmateriel samt udføres med en blivende opmærkninger m.v. Installationskanaler skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet i de enkelte spor. Installationskanaler må ikke afsluttes midt på en væg, men skal føres fra væg til væg. For mindst hver 10.meter og ellers hvor det måtte være hensigtsmæssigt, udføres forbindelser til føringsveje over nedhængte lofter. Nedføringerne skal etableres via trækrør som placeres skjult i vægge eller andre bygningshulrum. Nedføringer må ikke være syn-lige. Placering af kanaler skal koordineres med den kommende indretning samt med VVS-installationer herunder radiatorer og inventar. Installationskanaler kan være i plast med PVC- og halogenfri og skal være i kvalitet, som forhandles af de større el-grosister. Huller og udsparinger samt dåser Der skal etableres alle de for bygningen og de for fremføring af el-installationer nødven-dige huller og udsparinger. Generelt skal alle elinstallationer udføres skjult og planforsænket. Flest mulige udsparin-ger skal udføres som indstøbninger udført fra fabrik. Alternativt skal disse udføres på stedet. Totalrådgiveren må forvente at skulle indgå i dialog og drøftelser med bygherren og dennes rådgiver med hensyn til evt. placering af udstyr i inventar (bygherreleverance). Brand-, lyd- og vandtætninger Alle vægge som gennembrydes for fremføring af føringsveje skal lukkes af hensyn til lydgennemtrængning. Der henvises til BR15 med hensyn til akustiske krav og krav til støj for installationer. Alle brandadskillelser, som gennembrydes, skal lukkes med brandtætningsmateriale af anerkendt fabrikat. Alle brandlukninger i hele byggeriet skal lukkes med samme fabrikat brandsikringsmateriale. Brandlukninger skal være MK godkendt. Omfang af brandsektionering fremgår tegninger. Alle gennemføringer for installationsføringer til terræn skal tætnes med et produkt som kan modstå permanent vandtryk. Alle evt. installationsgennemføringer fra tag til underliggende etage skal vandtætnes for-svarligt og efter vejledning fra fabrikanten af den pågældende vandtætningsprodukt. Lavspænding Forsyning Totalrådgiveren skal påregne, at eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal til/ombygges med ny forsyningsafgang for nybygningen. Totalrådgiveren skal indhente oplyser hos forsyningsselskab og i Ledningsejerregistret (LER). Totalrådgiveren skal i forbindelse med sin disponering af el-forsyning afrapportere til bygherrerådgiver om hvilken løsning der forventes implementeret. Som dokumentation skal totalrådgiveren udføre nødvendige beregninger herunder sam-let belastning for bebyggelsen (ny bygninger), kortslutningsberegninger og spændings-faldberegninger m.v. samt eftervisning af effektiv Nulling såfremt dette bruges som BIB af installationer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i hovedledning til nybygningen, som ikke må overstige 1%. Alle udgifter og ydelser m.v. i forbindelse med disponering af el-forsyningen skal være indeholdt i totalrådgiverens tilbud. Fordeling Totalrådgiveren skal etablere alle nødvendige hovedledninger og undertaler til forsyning af nybygningen. Opfang og placering af el-tavler fremgår af tegninger _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 96

123 Følgende generelle krav til nye tavler skal iagttages: Nye tavler skal være pladekapslede gulvtavler. Alle kredsskemaer samt forsidetegninger af tavler skal godkendes af bygherres rådgi-ver, inden tavlerne sættes i produktion. Tavler skal være udført med nødvendige kabelfelter. Tavler skal generelt opbygges som sikringsløse anlæg. I den første nye fordelingstavle for den samlede nybygning, skal der på tavlefront place-res et digitalt multimeter for udlæsning af spænding, strøm, dynamisk og maksimum strømforbrug, effekt faktor og frekvens for det samlede el forbrug i nybygningen. Forsyning til Vvs- og Vent. anlæg skal der etableres bi-måling opkoblet til CTS- anlæg. Alle styreledningskabler skal afsluttes i klemmer. Klemmer anbringes ved siden af hinan-den, således at alle ledere i et kabel tilsluttes en fortløbende række klemmer. Navngivning af tavler skal udføres efter nærmere aftale med bygherren. Den enkelte tavle skal på tilgangsfeltet mærkes med egen tavlebetegnelse samt forsy-ningstavlens betegnelse. Der udføres transientbeskyttelse (grov beskyttelse) i første tavle og mellem beskyttelse i indgangen af øvrige undertavler. Relæer, kontaktorer og andet tavlemateriel mærkes med komponentnummer fra kreds-skemaer. Der skal afsættes min. 15 % disponible plads i alle tavler generelt, herunder dinskinne plads. Tilgangsfelt i tavler etableres i form 4a, afgangsfelter 63A etableres i form 2b og af-gangsfelter 63A etableres i form 2b med klemmer i kabelfelter. Der skal ved afleveringen af bygningen vedlægges fyldestgørende oprettet tavletegninger herunder kredsskemaer og nøgleskemaer som udført. Hovedledninger og separate fremførte PE - ledere skal udføres som kabler, og skal være Cu. indtil 16mm2. Ved større end 16mm2 må der anvendes AL. Hovedkabler og PE ledere i aluminium skal presmuffes med nødvendige preskabelsko AL/Cu. således der tilsluttes Cu. kabelsko på Cu. skinner i el-tavler. Ved tilslutning / tilspænding af hovedledninger og separate PE ledere skal der anven-des momentnøgle. Tabel for tilspændingsmoment skal vedlægges i lomme i el-tavler. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i hovedledninger, som ikke overstige 1%. Installation for apparater og maskiner Totalrådgiver skal etablere samtlige nødvendige installationer, udtag m.v. for alle tekni-ske anlæg som angivet i projektforslag. Herunder bl.a. følgende anlæg: Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer ADK Højtaleranlæg Solafskærmning Der skal etableres alle nødvendige føringsveje og installationer for alle beskrevne anlæg herunder bygherreleverancer, således disse fremstår færdigt og klar til brug ved aflevering. Der skal etableres komplet anlæg for udvendig solafskærmning iht. projektforslag. Anlæg for udvendig solafskærmning skal være automatisk virkende (overstyret af CTS og med vejrstation) og med mulighed for manuel overstyring via tryk for de enkelte rum med solafskærmning. Den udvendige solafskærmning skal være, som en samlet CE - mærket enhed. Der skal etableres alle nødvendige installationer og udtag / sikkerhedsafbrydere for au-tomatikanlæg herunder ventilation og VVS anlæg m.v. Nævnte anlæg er at betragte, som maskininstallationer og skal derfor separeres fra bygningsinstallationer. Alle installationer for ovennævnte tekniske anlæg udført som skjulte installation, i teknikrum må dog anvende udvendige installationer. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Belysningsanlæg Der leveres og opsættes komplet belysningsanlæg. Alt belysning skal være LED belysningsarmaturer med 1. klasses LED dioder af anerkendt fabrikat, og skal være for minimum levetid på timer ved normale varmeafledningsforhold. Ved udformning af belysningsanlæg i de forskellige lokaliteter skal EN Kunstig belysning i arbejdslokaler og branchevejledning Når klokken ringer anvendes, som dimensioneringsgrundlag for belysningssystemer, belysningsstyrker, blændingsgrænser og farvegengivelser m.v. Det er især vigtigt, at de valgte belysningsløsninger tager hensyn til aktuelle funktio-ner/aktiviteter og brugernes trivsel og velbefindende i de forskellige arbejdssituationer. Ved beregning af belysningsanlæg skal regelmæssigheden Emin / Emax være minimum 0,5. og der skal ikke regnes med randzoner i beregninger. For alle rum benyttes følgende reflektanser i forbindelse med lysberegninger: Loft 0,7 Vægge 0,5 Gulv 0,2 Alle nævnte lux-værdier skal betragtes som driftsværdier. Lux-værdierne skal samtidig betragtes som absolutte minimumsværdier for de ønskede middelbelysningsberegninger. Til belysningsanlæg, må den installerede effekt (belysningsarmaturer ekskl. lysstyring) ikke overstige: 2 W/m2 ved Emiddel min. 50 lux. 6 W/m2 ved Emiddel min. 200 lux. 15 W/m2 ved Emiddel min. 500 lux. Alle de af totalrådgiveren tilbudte belysningsarmaturtyper skal fremgå af produktliste og skal vedlægges tilbuddet. Generelt skal kvalitetsniveauet være som anerkendt fabrikat, ligesom alle belysningsarmaturer skal være velegnet til det miljø, hvori de monteres. På belysningsarmaturerne må der ikke forekomme skarpe kanter/grater. Armaturerne skal være i materialetykkelser, som gør at de er vridningsfri. Alle synlige overflader skal være pænt forarbejdet, uden helligdage, farveafvigelser og forarbejdningsmærker. Lysstyring / systemer Der skal generelt anvendes IBI/KNX styresystem til alt styring af belysning, med interfa-ce opkobling til CTS-anlæg for fremtidig mulig overvågning / overstyring. Ligeledes skal KNX være forberedt for lokale betjeningsskærme. Jf. indeværende projektforslag / viste lokaler, ligeledes LED belysning med farvestyring (RGB / DMX styring) Der skal medregnes særskilte tændinger for aktuelle rum/lokaler, udtag m.v. Tænding generelt efter principper manuel tænd og automatisk sluk og dagslysregulering samt med manuel overstyring af lysniveau op/ned. Rum uden dagslys med automatisk tænd/sluk. Belysningsanlæg skal være med belysningsstyrke iht. EN kunstig belysning i ar-bejdslokaler og Branche vejledning når klokken ringer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2% _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

124 Nødbelysning / Sikkerhedsbelysning Der skal etableres et almen Nød og Panikbelysning i henhold til myndighedskrav. An-lægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Ligeledes skal der etableres et almen Sikkerhedsbelysning i hal ifm. sportsgrene i hen-hold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) komplet sikkerhedsbelysningsanlæg jvf. myndighedskrav til bygningerne. Sikkerhedsbelysningsanlægget skal udføres som et 230V, overvåget anlæg, med automatisk funktions og drift test. Kraftinstallationer Totalrådgiver skal etablere kraftinstallationer og udtag for alle tekniske anlæg som vist i indeværende projektforslag. Der skal bl.a. etableres udtag og kraftinstallationer m.v. for følgende: Arbejdsstationer 230V alm. og 230V EDB 230V/10A Rengøringsstikkontakter Øvrige 230V/10 Stikkontakter 400V/16A Stikkontakter 400V/63A CEE Stikkontakter Stikkontakter skal vælges ud fra i hvilke lokaliteter og miljøer de monteres. Der kan f.eks. stilles skærpede krav mht. tæthed eller mekanisk styrke. Samtidig skal de fastgøres så solidt, at de kan modstå den mekaniske påvirkning, som man må forvente de bli-ver udsat for. Synligt monteringsmateriel skal vælges ud fra, at der hver dag opholder sig et stort antal personer i bygningerne. Materiellet skal derfor være robust, driftssikkert og rengørings-venligt. For tilslutninger af andet udstyr angivet i udbuddet, skal der etableres yderligere tilslutningssteder. Stikkontakter skal placeres jævnt fordelt i de enkelte lokaler og områder. Der skal sam-tidig tages højde for, at stikkontakter placeres så brugsværdien er maksimal. Alle grupper for 230V alm. stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. stikkontakter pr. gruppe. Alle stikkontakter for 230V EDB stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. EDB grupper skal beskyttes med fejlstrømsafbrydere uafhængig af øvrige grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. EDB stikkontakter pr. gruppe. Stikkontakterne skal anbringes let tilgængelige og jævnt fordelt i rummene og der skal tages hensyn til møblering og fast inventar. En rengøringsstikkontakt må ikke være fælles for flere rum. Antal af rengøringsstikkontakter i gangforløb skal være 1 stk. pr. max 15 meter. Der skal etableres nødvendige 16A/400V CEE stikkontakt i alle teknikrum og i øvrigt i henhold til projektforslag. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Kommunikation og information Højtaleranlæg Der etableres højtaleranlæg som vist i indeværende projektforslag, som kan integreres med lydanlæg. Højtalere ønskes integreret i lofter for planforsænket montage. Alle passive installationer og udtag skal medregnes opstilling og tilslutning af lydanlæg. Der skal være mulighed for at tale og spille musik til forestillinger, herunder brug af mi-krofoner m.v. Datanetværk Ydelsen omfatter alle leverancer og installationsarbejder, der er nødvendige for levering af et komplet passivt kat 6a. datanetværk klar til idriftsættelse. Netværket skal opdeles i administration-, teknisk- og øvrigt netværk og adskillelsen ligger alene i switche og andet aktivt udstyr i krydsfelter. NB: Switche og øvrigt aktivt udstyr er bygherreleverance, som ligeledes opsættes og idriftsættes under bygherreleverancen. Der skal etableres fiber back- bone forbindelse (12 leder multimode OM3) fra eksisterende krydsfelt i eksist. bygning (sidelokaler til eksist. hal) til nyt underkrydsfelt i nybyg-ning. Konnektering af fiber skal aftales med bygherrens IT ansvarlige med hensyn til konnektorype. Omfang af PDS stikkene til bygningen fremgår af projektforslaget (Inventar, funktioner m.v.) og omfatter bl.a. følgende: Access points Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer Øvrige dataudtag Der skal etableres PDS kabling samt tomrør forberedt for interne kablinger mellem pro-jektorer og PC/betjeningspunkter herfor, således at anlæg kan sammenkobles / styres. Der skal etableres PDS udtag for trådløst netværk (Access points) 1 stk. pr. max. 50m2 gulvareal, på loft eller over nedhængte tilgængelige lofter. Trådløst netværk forventes udført som POE (power over ethernet) hvor Access points strømforsynes via switche. Alle netværksstik opmærkes tydeligt efter aftale med bygherre. Af nummeret skal frem-gå: Krydsfelt nr. Patchpanel i krydsfelt Stiknummer på det pågældende patchpanel Der etableres min 1 stk. underkrydsfelt som vist på tegninger således at afstand fra krydsfelt til fjerneste siddende PDS udtag ikke overstiger 90 m. Der skal regnes med min. 1 stk. gulvkrydsfelt 800x800 med min indbygning. Entreprenøren designer krydsfelt rack for max. 3 kw effektafgivelse, med ventilator i top. Temperaturen i rack må ikke overstige 40 C ved en rumtemperatur på 25 C. Krydsfelterne skal være ned Ruko låsesystem og med røgfarvet glaslåge i front samt med aftagelige sider. Krydsfelterne leveres med RJ45 patchpaneler svarende til antal stik i installationerne plus 25 %. Derudover skal der være 50 % plads for udvidelse til aktivt udstyr Mellem patchpanelerne monteres bøjler for patchkabler. Til krydsfelterne leveres et antal patchkabler svarende til antal RJ45 stik i installationerne plus 10 %. Patchkablerne skal være af samme fabrikat som PDS-kablerne og konvektorer og leveres i varierende længde fra 0,4 m. Alle krydsfelter leveres med et transientbeskyttet power panel (5stk dåse). Power panelet forsynes fra selvstændig EDB 10A 1 faset gruppe med integreret fejlstrømsafbryder. Der afleveres test/certifikat fra kabelleverandøren efter kontrolmålinger. Hvert kabelsegment/stik testes for længde, gennemgang, dæmpning, modstand og krydstale (NEXT-værdier). Der skal afleveres dataudskrift af testen. Dokumentationen skal omfatte: Excel oversigt over samtlige stik med angivelse af stik-nr. og lokale placering. Plantegning i ACAD med stikplacering og stikidentifikation for PDS. Opstalt tegning af hvert aktuelt krydsfelt _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 98

125 Sikring ADK- anlæg Der etableres anlæg for adgangskontrol (ADK-anlæg) Der skal etableres ADK på aktuelle døre som vist i projektforslag/arkitekttegninger efter princippet læser uden kodetastatur på indvendige døre og læser med kodetastatur på udvendige døre med udtryk på modsatte side. (el-betjent åbning ved normal brug) Der skal være indeholdt udstyr til programmering og fabrikation af nøglemedier som selvstændig enhed ikke tilsluttet til netværk. Systemet skal programmeres med op til 5 forskellige grupperinger af adgangsniveauer, således nye brikker som oprettes i systemet let kan tildeles et adgangsniveau. Entreprenøren skal medtage programmering af de udleverede nøglebrikker, ud fra op-lysninger fra bygherren. Der skal sikres sammenhæng mellem døre som er flugtveje og døre hvorpå der ønskes ADK. Det betyder der skal sikres indvendig vrider eller nødpaskvil på døre hvor der er samtidig ADK. Elektrisk aflåsning af udvendige døre skal ske med godkendte motorlåse. Sikringskomponenter som er tilgængelige skal være udført vandalsikre. Dette gælder især læsere. Alle dørarbejder skal udføres af kvalificeret personale således arbejdet ved aflevering fremstår i håndværksmæssig flot stand og i øvrigt, som skjulte planforsænkede uden synlige ledninger m.v. Inventar Der leveres, opsættes og idriftsættes inventar som vist og beskrevet i indeværende Projektforslag. Øvrigt inventer jf. indeværende projektforslag er benævnt bygherreleverancer, hertil skal totalrådgiveren have indeholdt i sit tilbud, koordinering af levering. Totalrådgiver skal ef-ter bygherres levering af dette inventar stå for opsætning, montage og tilslutning til fuld funktionsduelighed. Omfang af inventar og bygherreleverancer fremgår af indeværende projektforslag. ABA-, ABDL- og varslingsanlæg Der udføres brandalarmeringsanlæg (ABA anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 232 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Der udføres automatisk branddørslukning (ABDL anlæg) i henhold til myndighedskrav og som vist på arkitekttegninger. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 231 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af ABDL anlæg. Ellers som stand aloen anlæg. Udløsning af fasthold for ABDL-døre - herunder fejl og frakobling af tilhørende detekto-rer - må kun aktivere ABDL døre inden for samme brand/røgzone. Funktion og installation af ABDL styring skal minimum overholde DBI forskrift 231. Ved ABDL-døre opsættes udløsetryk mærket ABDL med udtryk som øvrig betjenings-materiel anvendt i bygninger. Der udføres varslingsanlæg i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 024 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af Vars-lingsanlæg. Ellers som stand aloen anlæg. ABV anlæg (Brandventilation / Røgudluftning) Der udføres automatisk Brandventilation / Røgudluftning anlæg (ABV anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 027 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Beskyttelse Potentialudligning Der skal etableres et samlet potentialudligningssystem for bygningen. Ligesom der skal etableres supplerende udligning i baderum og vandpåvirkede områder jfr. SBEi afsnit 6. Øvrigt Byggestrøm Der skal etableres alle nødvendige byggepladsinstallationer herunder byggestrøm til byggeriet, skurby, mandskabsvogne og komplet byggepladsbelysning m.v. indenfor byggefeltet. Der skal for den samlede byggepladsstrøm etableres særskilt afregningsmåler for af-regning af el forbruget. Totalentreprenøren afholder selv alle forbrugsudgifter for den samlede byggestrøm. Byggepladsbelysning skal styres efter skumringsrelæer og ur styringer således el-forbrug minimeres mest muligt. Byggepladsinstallationer skal udføres efter krav i SBEI og krav fra arbejdstilsynet. Eksist. Måler- og fordelingstavle må bruges til byggestrøm. Efter endt byggeri skal alle interimistiske installationer og byggestrøm samt bygge-pladsbelysning m.v. fjernes _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

126 RISIKO VURDERING RISIKOVURDERING Sag Espergærde Idrætshal Sag nr Dato: Ref.: LC Rev. dato: Lb.nr. Granskningsområde Sandsynlighed for svigt Størrelse af følgevirkninger Risiko-vurdering Bemærkninger Dato / fagansvarlig / bemærkninger Stor/middel/lille Stor/middel/lille Stor/middel/lille Levetid på stålkonstruktioner lille middel lille Adgang til ventilationsanlæg lille lille lille Placering af ventilationsindblæsning middel middel middel Støjdæmpning af ventilatiosanlæg lille stor lille Føringsveje for el i gangarealer lille middel lillle Stålkonstruktioner overfladebehandles og vedligeholdelses svarende til vedligeholdesintervaller på tilstødende bygningsdele Der skal skabes tilstrækkelige og velegnede adgangsveje til ventilationsanlæg placeres på tag således at vedligeholdes / inspektion kan foretages på forsvarlig vis. Ifm. detailprojektering skal det tilsikres at placering indblæsningsamaturer sikrer korrekt luftmængde i opholdszone Hvor ventilationsanlæg placeres i teknikrum, skal det sikres at rum støjdæmpes mod tilstødende rum Det skal tilsikres, at der er tilstrækkelig med adgang til el-føringsveje over nedhængt loft. Miljøfarlige stoffer i eksisterende bygning lille stor middel Jordhåndtering lille lille middel Ifm. ombygningsarbejder i eksisterende bygning skal der forinden gennemføres miljøscreening. Ifm. jordhåndtering skal der udarbejdes beskrivelse for håntering af eventuel forurenet jord Placering af faskiner middel middel middel Arbejdsmiljøforhold lille middel middel Ifm. placering af eventuelle faskiner skal disse placeres med respektafstand til skårningsanlæg for at hindre errosion. Nedsivningsevne skal undersøges ved nedsivningsprøver. Ved udarbejdelses af plan for sikkerhed og sundhed skal arbejdsmiljøforhold afklaret ifm. Hovedprojekteringen indarbejdes i plan for sikerhedd og sundhed. Nedsivning lille middel middel Der skal søges tilladelse til nedsivning Terrænregulering lille middel middel Der er ikke søgt tilladelse til terrænregulering Kloak føringsveje middel middel middel Placering af tank for genbrugsvand til toiletskyl kendes ikke _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 100 T:\248--Espergærde Idrætshal\INGENIØR\Div\ Risikovurdering

127 PROJEKTERINGSLOG Espergærde Idrætshal Projekteringslog Dato: Nærværende plan opdateres og udbygges løbende som et dynamisk dokument Ansvarlig Forprojekt Hovedprojektering Status aktivitet ID Fagområde Anlægs navnbemærkning Før termin Efter termin Dokument navn (filnavn.pdf) Igangvære. Afsluttet Staderapportering / Bemærkning Dokumentation / konsekvens Bygherre kommentarer Nedsivning Varmeanlæg Ventilation Ventilation Naturlig Ventilation Simulation Placering på tag CTS Låsesystem Gårdhave Depot til idrætsudstyr Depot til EIH's Grandprixtæppe Fittness udstyr Gulv Rytmikhus Genanvendelse til toiletskyl skal besluttes. Er ikke rentabelt, men kan have andre bæredygtige værdier. Varmepumper. Mulighed undersøges. Naturlig ventilation. Der skal ses på mulighed for også at benytte naturlig ventilation, men som et både/og Der skal laves simulation af Fælleshuset i forhold til solpavirkning og opsætning af udv. Solafskærmning. Opmærksomhed på isolering og evt. placering af varmeflader i teknikrum. Driftsaftalen skal klærlægge om CTS skal køre på Gymnasiets anlæg Driftsaftalen skal afklare hvem der har ansvar for at aflåse. Der skal vælges låsesystem, briksystems har været på tale. Der kan evt. indtænkes lidt belægning eller anden løsning, af hensyn til ikke at få græs ind på måtter, sportsgulve etc. Der skal laves fordeling af depotrum mellem foreninger, gymnasium, etc. EIH's grandprixtæppe skal ikke ligge fremme. Skabe i Rytmikhus redesignes, så deres tæppe kan ligges i store skuffer. Der skal laves aftale om levering af fittnessudstyr, samt service på dette. Umiddelbart er aftalen at gymnasiet leverer dette. Det skal afklares om det er eksisterende maskiner der benyttes, ny indkøb, eller en leasing aftale. Det skal revurderes og undersøges om gulvet i Rytmikhuset evt. skal være et sportsgulv opbygget på strøer som underlag for måtte Brand Der skal laves brandstrategi og myndighedsprojekt i Forprojektfasen Akustik Stålpladeloft skal være stærkt, så det kan modstå squashbolde i Det Fleksible Hus Kloak Husk gulvafløb til rengøringsvogn/vaskemaskine i depot ######### #REFERENCE! #REFERENCE! Tagvand Valg af tagbrønde. Godkendes af BJ, Arbejdsgruppen ######### #REFERENCE! #REFERENCE! Heat Maps Er under udvikling Checkes om klar til implementering _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

128 Bilag: 6.2. Ny Idrætsby - referat af vedtaget dagsorden i SIF_11.02_ØK_22.02_BY_29.02.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60001/16

129 Mødedato Side 1 Nr. : Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Byrådet Projektforslag Idrætsbyen Indledning/Baggrund Helsingør Byråd bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af budget mio. kr. til opførelse af et nyt idrætsbyggeri i tilknytning til Espergærde Gymnasiehal ved Mørdrup Idrætsanlæg. Det er hensigten, at opføre en ny kommunal idrætsfacilitet på Gymnasiets grund. Som et alternativ til en traditionel idrætshal foreslås etableret flere særligt indrettede idrætshuse, der sammen med gymnasiets nuværende idrætshal danner en Idrætsby. Det foreliggende projektforslag tager udgangspunkt i de behov og ønsker, der er givet udtryk for i en omfangsrig brugerproces i 2015 med lokalområdets foreninger, skoler og gymnasiet. Udvalget skal i denne sag anbefale Byrådet, at det foreliggende projektforslag til ny Idrætsby godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Relation til vision og tværgående politikker Idrætsbyen understøttes af Vision 2020, hvor Helsingør Kommune gennem unikke idrætsog fritidstilbud er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune. Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med foreninger og skoler. Sagsfremstilling Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejede Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og en tennishal med status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud. Helsingør kommune har i dag et velfungerende samarbejde med idrætsforeninger og Espergærde Gymnasium om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og tennishallen benyttes i deres idrætsundervisning. Gymnasiet har siden 2007, hvor det skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat praksis med at stille deres idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Det synes derfor oplagt at udvide og styrke samarbejdet i etableringen af en ny idrætsfacilitet, sammenbygget med eksisterende gymnasiehal og i nær tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov er der udarbejdet et projektforslag, der som

130 Mødedato Side 2 et alternativ til en traditionel idrætshal, opdeler idrætsbyggeriet i flere fysiske enheder de såkaldte idrætshuse. Idrætshusene har forskellig størrelse og funktionalitet og består af følgende enheder: Boldhuset (håndbold, badminton, fodbold m.v.) Multihuset (Basketball, gymnastik m.v.) Rytmikhuset (Gymnastik, dans, kampsport m.v.) Det fleksible Hus (Squash, kampsport, yoga) Torvet (Klatring, opvarmning, mødested) Styrkehuset (Motion og styrketræning) Laboratoriet (Testcenter og mødelokale) Fælleshuset (Undervisning og Klubmiljø) En uddybende beskrivelse af husene findes i bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 3, side 33-68). Idrætshusene forskellighed skaber en ny og anderledes brug, hvor flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter i samme tidsrum. Samtidig øges det samlede antal aktivitetstimer for Idrætsbyens brugere. Idrætsbyen skaber plads til nye idrætsforeninger og nye aktiviteter. Eksempelvis squashklubber, klatreklubber og kampsportsforeninger har længe efterspurgt tidssvarende faciliteter til deres aktiviteter. Den lokale foreningsidræt kan således være mere mangfoldig i tilbud og deres mulighed for at samarbejde om fælles udnyttelse af ressourcerne fremmes. Idrætsbyens placering og idrætshusenes funktionalitet skaber grobund for nye fælleskaber og samarbejder mellem foreningsliv, eliteidræt, skoler og gymnasium. Espergærde Gymnasium får mulighed for at benytte Idrætshusene, så de kan afvikle deres undervisning på kortere tid. Det medfører, at der eksempelvis i tidsrummet kan etableres Åben Hal eller Fri-Idræt. Åben Hal eller Fri-Idræt er et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, skoler og gymnasium. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet viser, at idrætsdeltagelsen blandt især teenagepiger falder markant i denne periode af deres liv. I projektets brugerproces blev en gruppe lokale teenagepiger interviewet for at afdække deres syn på, hvad der kan få flere unge til at dyrke idræt. Resultatet falder fint i tråd med den landsdækkende undersøgelse, der viser, at alternative idrætstilbud i ikke-eksponerende frirum kan fremme idrætsdeltagelsen. I bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 2, side 14) findes yderligere beskrivelse af unges idrætsdeltagelse samt et skematisk eksempel på brugermønster i Idrætshusene. En anden form for samarbejde mellem gymnasium, skoler og foreningsliv kan fremmes gennem begrebet Den Digitale Idrætsby. Projektet indeholder forslag om at indarbejde digitale muligheder i Idrætshusene lige fra selvtest til planlægning af træningspas og rendyrkning af idrætsteknik og positioner. Idrætshusenes digitale indretning skal opmuntre til fysisk aktivitet hos utrænede brugere såvel som hos eliteudøvere. Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for alsidig idrætsundervisning, hvor eleverne arbejder teoretisk og praktisk med idræt og læring. Samtidig opsamles viden, der formidles til foreningerne gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærere til at bruge Idrætsbyens testcenter og de vil fungere som

131 Mødedato Side 3 digitale ambassadører. Elite- og breddeidrætsklubber kan i nærmere aftalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Idrætsbyens mangfoldige brugstilbud hænger nøje sammen med den foreslåede disponering, der tager udspring i 7 huse med hver deres egenart og funktion. Med de mindre enheder lægges op til en åben plan, som danner kontrast til det relativt mørke og visuelt tunge gymnasiebyggeri. Arkitektonisk bevirker placeringen af huse omkring et gårdrum, at der skabes flere lyse rum og opholdssteder både inde og ude. Alle nye bygninger ligger nord og øst for gymnasiehallen. De bliver et supplement, og gymnasiehallen indgår i den samlede helhed Idrætsbyen. Multihuset placeres fremskudt, så det bliver synlig fra parkeringspladsen, hvorved den besøgende lettere søger indgangspartiet nær Multihuset og Styrkehuset. Husene kædes sammen ved et gangforløb, hvorfra der er adgang til gymnasiehallen, til husene og et grønt gårdrum i midten. Gangforløbets åbenhed giver mulighed for spændende oplevelser i idrætsbyen. Her kan man se, blive set og blive en del af livet i husene - ved at se ind i aktivitetshusene og haverummet og se ud på Gymnasiets friarealer. Landskabet inddrages ved mindre terrænregulering af gymnasiets friarealer samt udvidelse af nuværende løberuter i området, og nødvendig anlæg af nære udearealer ved idrætsbyens indgangsparti. Projektforlaget med Idrætsbyens arkitektur, indretning og funktionalitet har skabt opmærksomhed uden for kommunen. Lokale og Anlægsfonden har bidraget med inspiration og input til at styrke projektet og skærpe visionerne om idrætsbyen. Det er Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs vurdering, at Projektforslag Ny Idrætsby i Espergærde - skaber et attraktivt og spændende mødested for idrætsudøvere i bred forstand. Her kan udøves mange forskellige idrætsaktiviteter samtidig, idrætsudøverne kan inspireres til nye eller andre bevægelsesformer. Stedet har potentiale for lokal forankring og for en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Økonomi/Personaleforhold Samlet forbrug og budget på ny Idrætsby i Espergærde udgør i alt kr. uden prisog lønfremskrivning i 2017 og Der er i 2014 og 2015 været et forbrug på anlægsprojektet på kr., som er brugt på diverse forundersøgelser. Budgettet for 2016 til 2018 udgør kr. Forbrug og vedtaget forbrug for ny Idrætsby i Espergærde i kr ny Idrætsby i Espergærde Forbrug Forbrug Budget Budget Budget Anlægssum i alt uden P/L Budget fra rådgiver herunder er baseret på et minimum, som anlægsprojektet skal indeholde for at modtage fondsmidler fra Lokale og Anlægsfonden (LOA). Budget baseret på rådgivers beregninger: I kr. Projektforslag Finansiering Entrepriseudgifter

132 Mødedato Side 4 Byggeplads og jordhåndtering Uforudseelige udgifter Entrepriseudgifter i alt Inventar, aptering og sportsudstyr Bygherreleverancer og -reserve Administration og rådgiverhonorar Inventar og adm. i alt Inventar Espergærde Gymnasium Landskab jf. helhedsplan Inventar stor trampolin 500 Espergærde gymnasium: udstyr til testcenteret Udenfor budget i alt Helsingør Kommune, anlægsrammen Lokale & Anlægs Fonden (LOA) I alt Det samlede budget baseret på rådgivers beregninger er for anlægsprojektet anslået til kr. Gymnasiet har opgjort værdi af byggegrund, gymnasiehal, varmesystem til 17,0 mio. kr. Helsingør Kommune har i december 2015 søgt LOA om økonomisk støtte i alt 8,5 mio. kr. Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium har lagt en strategi for reduktion i projektet, hvis der ikke kan opnås økonomisk støtte fra Lokale & Anlægs Fonden. Denne reduktion vil betyde, at Styrkehuset og 2 Omklædningsrum i eksisterende gymnasiebygninger udgår. Endvidere reduceres Torvet til en mindre enhed, hvorved Idrætsbyens indgangsparti skal justeres og gentænkes. Et reduceret projekt vil ikke ændre på den grundlæggende ide men vil give færre faciliteter. Afledt drift Beregninger på afledt drift er lavet ud fra erfaringstal fra Espergærde Gymnasium og Helsingør Kommune, energirammeberegning samt erfaringstal fra eksisterende idrætshallers drift. Budget - drift af ny Idrætsby i Espergærde i kr. Bemanding, herunder rengøring Almindelig opretning, vedligehold, tilsyn 300 Energi el og varme 300 Diverse - f.eks. forsikring, vagt, renovation 300 I alt Der er ved budgetvedtagelsen af budget forudsat, at driften kan finansieres

133 Mødedato Side 5 inden for eksisterende budgetramme til drift af idræts- og fritidsfaciliteter. Der skal indgås en juridisk bindende aftale mellem Espergærde Gymnasium og Helsingør kommune om drift og vedligeholdelse. I Aftalen defineres fordelingen af opgaver og finansiering præcist. Dette arbejde pågår. Der skal indgås en aftale om det delte ejerskab, hvor Helsingør kommune opfører en kommunal bygning på Gymnasiets grund. Dette arbejde pågår. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi & Ejendomme og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at projektforslag for Ny Idrætsby i Espergærde med udgangspunkt i en samlet økonomiramme på op til 49,5 mio. kr. godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Et flertal, Jens Bertram (C), Michael Mathiesen (C), Betina Svinggaard (A), Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) og Katrine Vendelbo Dencker (O) anbefaler indstillingen. Mette Lene Jensen (V) stemte imod, fordi hun gerne vil have udvidet omklædningsfaciliteterne, sådan at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Christian Holm Donatzky (B) og Jens Bertram (C) anbefaler indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V) kan ikke anbefale indstillingen og tilslutter sig bemærkningen fra Mette Lene Jensen i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, nemlig at omklædningsfaciliteterne skal udvides, således at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho, Peter Poulsen For Peter Poulsen (A) var Per Christensen mødt. For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer mod 2 (V).

134 Mødedato Side 6 V stemte imod, fordi de gerne vil have udvidet omklædningsfaciliteterne, sådan at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål.