Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder
|
|
- Bo Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patient Undervisningsprogram Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder
2 Om nyrerne Hvad gør raske nyrer Dine to nyrer arbejder mere end du er klar over. Nyrerne fjerner overskydende vand og skadelige affaldsstoffer 24 timer i døgnet. Overskydende vand i kroppen og affaldsstoffer bliver fjernet fra din krop i urinen. Foruden fjernelse og rense arbejdet, har nyrerne adskillige andre meget vigtige funktioner. De regulerer elektrolytter såsom kalium og natrium ( salt ) koncentrationen i din krop. Nyrerne danner også hormoner, som hjælper med at kontrollere blodtryk, danner røde blodlegemer, og holder dine knogler stærke. 2
3 Hvad er nyresygdom og hvorfor holder nyrerne op med at virke? Kronisk nyresygdom betyder simpelthen, at dine nyrer ikke længere virker godt nok til at holde dig sund og rask. Din læge vil arbejde tæt sammen med dig for at forhale udviklingen af sygdommen. Dette tidsrum kan vare i uger eller år. Med tiden vil nyresygdommen nedsætte nyrefunktionen til et niveau, hvor dialysebehandling bliver nødvendig. Dette niveau eller stade kaldes Slut Stadiet af Kronisk Nyresygdom eller ESRD. Der er forskellige dialysebehandlinger til rådighed til at gøre arbejdet, som dine nyrer plejede at gøre. Sygdomme som sukkersyge, højt blodtryk og kronisk betændelse i nyrerne kan være skyld i nyreskade over mange år. Andre grunde til kronisk nyresygdom kan være arvelige eller være resultatet af medfødte defekter i nyreorganerne. Hvad sker der når nyrerne svigter? Når nyrerne begynder at svigte, aftager vigtige funktioner. Overskydende vand i kroppen og affaldsstoffer hober sig op i blodbanen. Dette kaldes uræmi. På grund af ophobningen af vand og affaldsstoffer og den formindskede dannelse af særlige hormoner, begynder du måske at føle dig syg. 3
4 Om nyresygdom og tilgængelig behandling Symptomer på kronisk nyresygdom Desværre kender man i nogle tilfælde ikke den præcise grund til nyresygdommen. Tegn på kronisk nyresygdom forekommer ofte meget langsomt. Du bemærker måske knapt, når disse tegn og symptomer begynder. Som følge af ophobningen af vand og affaldsstoffer kan du opleve en eller flere af følgende symptomer. formindsket mængde urin hævelser af hænder, ansigt, ben åndenød søvnproblemer tab af appetit kvalme / opkastning højt blodtryk fryser og er træt 4
5 Hvad kan der gøres, hvis mine nyrer svigter? I løbet af de tidlige stadier af kronisk nyresygdom, vil din læge prøve at forhale progressionen af nyresygdommen og frembruddet af de første symptomer gennem diæt og medicinering. Men senere har du brug for en behandling, som erstatter flere af de mistede nyrefunktioner. Der er tre forskellige behandlingsmuligheder til rådighed til at erstatte nogen af de mistede nyrefunktioner: Peritonealdialyse Hæmodialyse Nyretransplantation Hvad er dialyse? Dialyse er en procedure som bruges til at erstatte nogle af nyrernes funktioner såsom fjernelse af overskydende vand i kroppen fjernelse af affaldsstoffer Der er to slags dialyse: Peritonealdialyse Nyretransplantation Hæmodialyse Peritonealdialyse (PD) Hæmodialyse (HD) 5
6 Peritonealdialyse (PD) behandling Peritonealdialyse Det peritoneale hulrum (bughulen) er et område i alles maver. En tynd hinde kaldet den peritoneale membran dækker dette område. Den peritoneale membran bruges som et filter til at rense blodet og fjerne overskydende vand fra kroppen. Efter dvæle tiden udtømmes den brugte PD opløsning, og erstattes med en ny. Denne proces kaldes et poseskift og gentages 4 til 5 gange dagligt. I peritonealdialyse hældes en PD opløsning ind i bughulen gennem en lille plastikrør, kaldet et kateter. PD opløsningen bliver der i flere timer, dette kaldes dvæle tiden. 6
7 Peritonealdialyse adgang PD opløsningen kommer ind og ud af bughulen gennem et kateter. Kateteret er et blødt fleksibelt rør, cirka på størrelse med et sugerør. Det anbringes i den nedre del af maven under et mindre kirurgisk indgreb, og er normalt klar til brug to uger efter operationen. Kateteret forbliver i bughulen i hele perioden, hvor du er peritonealdialysepatient. Hvad er de forskellige muligheder indenfor peritonealdialyse? Peritonealdialyse kan fortages på to måder. Manuelt CAPD (Continuerlig Ambulatorisk Peritoneal Dialyse) udføres sædvanligvis om dagen Automatisk APD (Automatisk Peritoneal Dialyse) bruger en maskine kaldet en natmaskine. APD udføres typisk om natten. Begge behandlingsmetoder udføres normalt hjemme. Valget imellem dem afhænger af, hvad personen kan lide, ikke lide, livsstilsvalg og sygdomstilstand. 7
8 Peritonealdialyse (PD) behandling Hvordan foregår CAPD? I CAPD foregår de fleste poseskift i løbet af dagen. Sædvanligvis udføres der fire poseskift per dag: 1. Om morgenen når man lige er vågnet 2. Omkring frokosttid 3. Sidst på eftermiddagen eller tidlig aften 4. Lige før sengetid Hvert poseskift tager ca. 30 min. Dialysen foregår i den tid hvor PD opløsningen er i bughulen. 8
9 Hvordan foregår APD? Ved APD foregår de fleste skift om natten ved hjælp af en maskine, kaldet en natmaskine. Man er forbundet med natmaskinen, som tilfører PD opløsningen gennem et sæt slanger i ca timer. Natmaskinen fylder og tømmer bughulen automatisk, mens man sover. Der er forskellige måder at udføre APD på, som afhænger af personens livsstil og sygdom. Her er to måder hvordan APD kan udføres: CCPD (Continuerlig Cyklisk Perito neal Dialyse) En lang dvæle i dagtimerne og 3-6 natlige skift udføres af en natmaskine. Man har mere frihed om dagen. PD Plus Dette er en APD behandlingsmetode med et ekstra skift i løbet af dagen 9
10 Peritonealdialyse (PD) behandling Overvejelser i forbindelse med peritonealdialyse Peritonealdialyse (PD) er en vedvarende behandling, som udføres syv dage om ugen. Ved PD kan man udføre sine sædvanlige gøremål imellem poseskiftene. Ved APD har man fri det meste af dagen. Peritonealdialyse en nænsom behandling. Overskydende vand og affaldsstoffer fjernes langsomt og konstant fra kroppen. Regelmæssig ambulatoriebesøg er nødvendige, hver 4-6 uge Opbevaringsplads er nødvendig hjemme Stikkontakter skal måske ændres til natmaskinen Patientoplæringen tager normalt 1-2 uger Sygeplejerskerne i ambulatoriet vil oplære brugeren i, hvordan PD poseskiftene udføres. De giver løbende støtte mens PD udføres hjemme. Sædvanligvis er det ikke nødvendigt med en partner, selvom et familiemedlem eller plejer også kan lære at hjælpe brugeren. 10
11 Den daglige rutine for en PD bruger Når PD udføres hjemme, er brugeren ansvarlig for at følge behandlingsforskrifter og diætanbefalinger. I tillæg er brugeren ansvarlig for kontrol af vægt og blodtryk overvågning af kateter rene omgivelser til at udføre poseskift i Badekar eller varme bade anbefales ikke. 11
12 Hæmodialyse (HD) behandling Hvordan udføres hæmodialyse? Et dialysefilter er et bundt hule fibre, der er lavet af et specielt materiale, som tillader vand og affaldsstoffer at sive igennem det. Hæmodialyse Hæmodialyse bruger en kunstig nyre kaldet et dialysefilter og en hæmodialysemaskine. Under behandlingen pumpes en del af blodet igennem et sæt særligt, klargjorte sterile slanger til dialysefilteret. Overskydende kropsvæsker og affaldsstoffer i blodet fjernes i dialysefilteret. Det rensede blod returneres så til kroppen igen igennem slangerne. Kun omkring 200 ml blod er udenfor kroppen på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. En gennemsnitlig voksen har mellem 4-5 liter blod i kroppen, og kan let tåle at denne lille mængde er udenfor kroppen. På samme tid bibeholdes nyttige stoffer såsom røde blodlegemer og proteiner. Blodet flyder inden i fibrene, mens dialysevæske eller dialysat flyder udenfor fibrene. Under denne proces foregår dialysen. En kirurg vil danne en adgang til blodbanen normalt i armen eller sommetider i benet. Før behandlingen begynder, lægges to fistelnåle ind i blodbanen for at tillade blodet at passere igennem hæmodialysekredsløbet via et sæt specielle slanger under behandlingen. Fistelnålene fjernes, når behandlingen er fuldført 12
13 Hæmodialyseadgang Til hæmodialyse er det nødvendigt med en særlig adgang til blodbanen. Der er tre muligheder: Fistel Der laves en forbindelse imellem en arterie og en vene ved et mindre kirurgisk indgreb. Det er nyttigt, at lave fistelen mindst en måned før dialysen begynder. Graft Ved et mindre kirurgisk indgreb placeres et kunstigt kar (rør) under huden, og forbinder en arterie til en vene. Kateter Et midlertidigt kateter lægges ind i en vene. Kateteret forbliver der mellem behandlingerne. Nåle er ikke nødvendige, da kateteret forbindes direkte med slangesættet. 13
14 Hæmodialyse (HD) behandling Hvad er de forskellige muligheder indenfor hæmodialyse? Tid, længde og hyppighed af HD behandlingen afhænger af forskellige lægelige problemstillinger, livsstil, og hvad der tilbydes i din dialyseenhed. Hæmodialysebehandling kan udføres i mange forskellige omgivelser. På et dialysecenter eller et sygehus hvor sundhedspersonale forbereder, udfører og overvåger din behandling. HD programmet er normalt 3 gange om ugen i ca. 4-5 timer. På Self-Care eller et center med begrænset pleje, hvor du forbereder og udfører behandlingen. Sundhedspersonalet er til rådighed for at hjælpe dig, hvis påkrævet. Hjemme, hvor du forbereder, udfører og overvåger behandlingen. Sundhedspersonalet er til rådighed per telefon, hvis påkrævet. Du har mere fleksibilitet i det daglige dialyseprogram. 14
15 Overvejelser omkring hæmodialyse i centre og ved Self-Care Der er mange centre og sygehuse som tilbyder hæmodialyse behandling. Nogle af dem tilbyder måske også Self-Care hæmodialyse. Dialysemaskinen og alle medicinske artikler er forsynet via centret. Et fast dialyseprogram gives, f. eks mandag onsdag fredag. Du har brug for transport fra hjemmet til dialyseenheden og tilbage Det er vigtigt at komme til tiden til behandlingen Mulighed for at møde og tale med andre patienter og sundhedspersonale Overvejelser omkring hjemmehæmodialyse Du, og om nødvendigt en anden person skal succesfuldt gennemføre et oplæringsprogram, som normalt tager 6-8 uger. Du får et meget fleksibelt program uden behov for transport fra hjemmet til dialyseenheden og tilbage. En stigende variation af alternative behandlingsmåder kan tilbydes. Dialysemaskinen skal i hjemmet tilsluttes til strøm og vand. Så elektriske kontakter og VVS afløb skal installeres eller ændres. Elektricitet og vandforbrug vil stige. Det er nødvendigt med tilstrækkelig plads til hæmodialysemaskinen, vand- behandlingssystemet og medicinske artikler. 15
16 Hæmodialyse (HD) behandling Hvad er de forskellige muligheder indenfor hjemmehæmodialyse? Tid, længde og hyppighed af hjemmehæmodialyse behandlingen afhænger af sygdommen og livsstils problemstillinger. Der er forskellige slags hjemmehæmodialyse: Sædvanlig hjemmehæmodialyse hvor HD behandlingen foregår i dagtimerne, typisk tre gange om ugen i 4-6 timer. Natlig hjemmehæmodialyse hvor HD behandlingen udføres om natten mens man sover. Programmet er enten hver nat eller hver anden nat i ca timer. Kortvarig daglig hjemmehæmodia lyse hvor HD behandlingen udføres 5-7 gange om ugen i 2-3 timer 16
17 Den daglige rutine som HD bruger Mens HD udføres, er det dit ansvar at følge behandlingsforskrifterne og diætanbefalingerne. I tillæg er det dit ansvar at kontrollere vægt og blodtryk overvåge dialyseadgang (fistel, graft, kateter) informere sundhedspersonalet om bivirkninger, såsom hovedpine, kvalme og kramper som kan forekomme under behandlingen eller ethvert andet problem mellem behandlingerne. 17
18 Nyretransplantation Hvad er nyretransplantation? Ved nyretransplantation implanteres en rask nyre fra en anden person til en patient som har slutstadiet af nyresygdom. Modtagerens velegnethed til en nyretransplantation afhænger af bestemte lægelige tilstande. Diverse laboratorie prøver tages, for at sikre at donor og modtager passer sammen. En nyre kan doneres fra en levende blodslægtning, såsom forældre eller søskende en levende ikke beslægtet donor, såsom en ægtefælle eller meget nær ven en afdød donor som før sin død har erklæret sig villig til, at være donor. Den tid det tager at få en ny nyre varierer. Beklageligvis er der ikke nyrer nok til rådighed til transplantation, så nogle patienter må være på venteliste i nogen tid. 18
19 Overvejelser omkring nyretransplantation En succesfuld transplantation kan hjælpe patienten til at vende tilbage til en tilstand med godt helbred uden dialyse. Efter transplantationen skal patienten være opmærksom på at Nyretransplantation Den ny nyre placeres i den nedre del af maven, mens de syge nyrer normalt ikke fjernes. Den ny nyre begynder måske at virke omgående, eller det kan tage op til nogle få uger før den producerer urin. I sjældne tilfælde virker den ny nyre slet ikke For at undgå afstødning, skal patienten dagligt tage anti-afstødningsmedicin efter transplantationen. daglig indtagelse af anti-afstødningsmedicin er meget vigtigt regelmæssige opfølgningsbesøg nødvendige en succesfuld transplantation kan holde i mange år, men måske ikke for evigt hvis transplantation mislykkes, er dialyse stadigvæk en mulighed nyretransplantation er en anden slags behandling, men ikke en permanent helbredelse af slutstadiet af nyresygdommen Sommetider kan denne medicin ikke forhindre at nyren afstødes, og den kan også medføre nogle uønskede bivirkninger, såsom et svækket immunforsvar, vægtstigning eller højt blodtryk. 19
20 At passe på sig selv? Hvordan kan jeg passe på mig selv? Som anvist af din læge, er her nogle vigtige punkter om at passe på dig selv og forblive rask, disse inkluderer: behandlingsprogram og ordination kost og væskeindtag medicinering regelmæssige besøg på center / sygehus Lær om den behandling du har valgt for at genkende problemer og bede om hjælp. Pas på dig selv ved at være så aktiv som muligt og isoler ikke dig selv fra familie og venner. Det er mennesker, som kan hjælpe dig, og som kan give støtte og forståelse. Husk, dialyse er en del af dit liv, men ikke hele dit liv. At leve med dialyse Selvom der er forandringer i dit liv forbundet med nyresygdom og behandling, fortsætter livet! Mange mennesker, ligesom dig, har lært at leve livet rundt om dialysebehandling. Der er mange ressourcer, både professionelle og patientsponsorerede, som kan give dig information og støtte om emner som bekymrer dig og din familie. Arbejde / skole Spise ude Rejse Motion / aktiviteter Seksualitet Sociale ydelser Støtte systemer 20
21 Ernæring og dialyse Overholdelse af diætanbefalinger er en vigtig del af din behandling. Der er anbefalinger for typen og mængden af forskellige næringsstoffer, en ESRD patient bør spise. En god ernæringstilstand er ligesom god trivsel. Fejlernæring eller underernæring øger risikoen for sygdom. En nyrediætist udvikler i samarbejde med dig en individuel diæt. Du og din nyrediætist vælger mad, som du kan lide at spise og sikrer, at kosten indeholder vigtige næringsstoffer, som din krop har brug for. I diætanbefalingerne bør der være særlig fokus på indtagelsen af daglig væske salt kalium protein 21
22 Pligtopfyldende støtte til at hjælpe dig Dit sundhedspersonale Lige meget hvilken slags behandling du vælger, har du en pligtopfyldende sundhedspersonalegruppe, som imødekommer dine behov. Du vil møde disse mennesker regelmæssigt. Tøv ikke med at snakke med dem om din behandling eller om problemer du står over for, når du skal forholde dig til din nyresygdom. Din sundhedspersonalegruppe inkluderer læge dialysesygeplejerske tekniker diætist socialrådgiver 22
23 Valget er dit Vi håber, at denne patientbrochure har hjulpet dig. Den bedste behandling er den, som passer til din sygdom, din livsstil og hvad du personligt kan lide og ikke lide. Hvor kan jeg finde hjælp Spørg venligst din læge, sygeplejerske / eller socialrådgiver om at give dig den ønskede information om støtte systemer: lokale institutioner, sociale ydelser, patientforeninger. Du har helt sikkert flere spørgsmål om de forskellige behandlingsmuligheder. Sørg for, at du får al den information du behøver for at træffe en god velorienteret beslutning. Lige meget hvilken behandling du vælger, kan du regne med aktiv og kompetent støtte fra sundhedspersonalet og støttegruppen. Tøv ikke med at spørge din læge eller sygeplejerske om råd. økonomiske emner: refundering, økonomisk støtte Du kan også finde nyttig information på Internettet, på dit lokale bibliotek og gennem den nationale nyreforening. 23
24 /1 DK (.3 BG 03.08) Copyright 2008 Fresenius Medical Care Deutschland GmbH Tyskland: Fresenius Medical Care Deutschland GmbH Bad Homburg v. d. H. Telephone: +49 (0) Fax: +49 (0) Head office: Else-Kröner-Straße Bad Homburg v. d. H. Danmark: Fresenius Medical Care Danmark A/S Herstedvang 14 DK-2620 Albertslund Tel: Fax:
Når du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs merePraktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialysen, Sønderborg Klinikledere: Connie L. Hansen og Gabriela Andersen
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs merePraktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Hæmodialysen, Sønderborg Afdelingspl.: Sekretær: Læger tilknyttet afd.: Connie
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 58 E-mail Udannelseskonsulent Klinisk vejleder
Læs merePatientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Rygbedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Rygbedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mere5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej
EDITH nyrepatienter spørgeskema på dansk Velkommen til denne spørgeskemaundersøgelse for dialyse- og nyretransplanterede patienter! Den European Kidney Patients Federation (Europæiske Nyrepatienters Føderation)
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereHjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1
Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereFjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereOperation for forstørret blærehalskirtel - Prostata
Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mereMitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin
DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen
Læs mereLyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Læs meremeget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse.
Indlægsseddel: Information til brugeren Flolan 0,5 mg og 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning Epoprostenol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs merePatientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %
Patientvejledning Uracyst Kondroitinsulfat 2,0 % 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information, som du får af din læge
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereEkstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest
Læs mereAkut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen
Til patienter og pårørende Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Anlagt kateter 2 Indledning ette lille hæfte indeholder
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereBugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereDialyseadgangsvej. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Tunneleret hæmodialysekateter. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen
Til patienter og pårørende Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen 2 Indhold Indledning Hvorfor skal du have
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs merePleuradrænage. Patientvejledning til tapning af væske fra lungehulen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M3
Pleuradrænage Patientvejledning til tapning af væske fra lungehulen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M3 Pleuradrænage Lungehinderne ligger tæt op ad hinanden, og hvis der
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Testim 50 mg gel. Testosteron
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Testim 50 mg gel Testosteron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. -
Læs mereINDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af
TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne
Læs merePatientinformation. Fuld bedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Fuld bedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Fuld bedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs merePatientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereSPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs merePårørende. livet med en nyresyg
Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereKompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereVelkommen til afdeling 242
Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi
Læs merePatientinformation. Gode råd. - om at tage medicin mod HIV hver dag. Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Patientinformation Gode råd - om at tage medicin mod HIV hver dag Infektionsmedicinsk Afdeling Q Medicin hver dag - hvorfor? Det er MEGET vigtigt, at du husker at tage al din medicin hver dag, på de tidspunkter
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation - Laparoskopisk colonresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Information om fjernelse af et
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke af endetarmen
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke af endetarmen - Rectumresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af et stykke endetarm (rectumresektion) Rev. mar.
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mere