David en mand i Guds plan Af Ole Andersen. Udgivet af Credo 1992, lagt på med tilladelse. Studiehæftets opbygning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "David en mand i Guds plan Af Ole Andersen. Udgivet af Credo 1992, lagt på www.joffi.dk med tilladelse. Studiehæftets opbygning"

Transkript

1 David en mand i Guds plan Af Ole Andersen. Udgivet af Credo 1992, lagt på med tilladelse. Studiehæftets opbygning Kong David af Israel er hovedperson i dette studiehæfte. Gennem de syv studier vil vi følge David gennem hans omskiftende liv fra fårehyrde til konge over en af samtidens stærke stater. Et hovedformål med studierne er at se David som et vigtigt led i verdenshistorien på vejen frem mod den nye jord og den nye himmel. Hvert studie tager udgangspunkt i en tekst fra 1. eller 2. Samuelsbog. Desuden bliver der hver gang inddraget mindst en af Davids salmer. Oplæggene består af et afsnit, der kort ridser tekstens baggrund op, noter til ord og begreber i teksten samt spørgsmål. ene er ment som en hjælp til at tale sammen om teksterne. Det står jer selvfølgelig helt frit for at springe nogle af spørgsmålene over og i stedet tale om andre spørgsmål eller emner, som teksterne giver anledning til. Både i baggrundsafsnittene og i spørgsmålene er der en del parenteser med henvisninger til andre steder i Bibelen. Det er ikke meningen, at I skal slå alle disse steder op. Henvisningerne er taget med for at give jer mulighed for at uddybe de spørgsmål og emner, der specielt optager jer. I Credo Kommentaren finder en kommentar af Frede Møller til Samuelsbøgerne. l den vil I kunne finde uddybende kommentarer og hjælp til vanskelige seeder i teksten. Også C. Asschenfeldt-Hansens gamle kommentar Fra Guldgruben kan være god supplerende læsning. gem e De, der er interesserede i de mere fagteologiske problemer (de tages ikke op i dette hæfte!), henvises til artiklerne i Davids hus (redigeret af Nicolai Winther-Nielsen, særnummer af Dansk Bibel-lnstituts studenterblad Nemalah, København 1987). God arbejdslyst! Må Gud velsigne jeres bibelstudium!

2 Indledning: Davids liv i perspektiv Verden er præget af lidelse. Krig, terror og mord hører til hverdagen mange steder på jorden. Døden bryder ind i menneskers liv og river uden barmhjertighed unge og ældre, børn og voksne ud af holden på de mennesker, der holder af dem. Tilbage står de sørgende i fortvivlet afmagt, fordi de ikke formåede at holde den elskede i live. Nogle mennesker plages dag efter dag af smerter og sygdom. Andre lever i ensomhed uden fællesskabets glæde og tryghed. Selv mennesker, der ellers på alle måder har det godt. lider under, at vores kærlighed ikke slår til. Netop i samværet med dem, vi holder af, oplever vi, at vi ikke kan være så gode og kærlige, som vi gerne ville. Bibelen er realistisk. Den vil hverken få os til at benægte forholdene i verden eller fortrænge dem. Den ser tingene i øjnene, som de er. Bibelen lærer os, at ondskaben i verden stammer fra den dag i fortiden, hvor menneskehedens forfædre gjorde oprør mod Gud. Den lidelse og smerte, der præger vores jord i dag, er resultatet af syndefaldet. Dengang blev menneskeheden uden Gud og uden håb i verden. Men samtidig lærer Bibelen os, at Gud helt fra begyndelsen af lagde en plan for verdens frelse. Gud overlod ikke verden til håbløshed, men besluttede, at han ville forløse verden og genoprette den tilstand, hvor alt var såre godt''. Det er målet for Guds frelsesplan. En ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighed bor: hvor der ikke længere er død eller sorg eller skrig eller pine; hvor al synd er fjernet, og hvor Gud selv her taget bolig blandt mennesker på jorden. Den dag vil fællesskabet og harmonien på alle niveauer være genoprettet, mellem Gud og mennesker, mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og naturen. Gennem hele Det gamle Testamente møder vi løftet om, at Gud vil føre verden frem til dette mål. Hvad dette fremtidsløfte egentlig indebærer, og hvordan det skat blive virkelighed, var ikke klart fra begyndelsen. Men ned gennem GTs historie afslører Gud flere og flere led af sin plan. Og set i bakspejlet falder blikkerne på plads og giver os et billede af den frelsesplan, Gud helt fra begyndelsen har arbejdet på at realisere i historiens. Davidshistorien er én brik i denne plan. Skridt for skridt har Gud siden syndefaldets morgen gennemført denne frelsesplan. Verdenshistorien er blevet en ramme for frelses historien. Historiske begivenheder har en usynlig bagside. Samtidig med at de kan betragtes og analyseres som resultater af sociale, økonomiske, politiske og menneskelige forhold, er de trin fremad i Guds frelsesplan. Dybest set er det Gud, der styrer historien. Han indsætter og afsætter de store. Han hersker over jordens konger. Og det mål, han fører verden frem mod, er den nye jord og den nye himmel - Guds rige, der skal afløse alle andre riger. Når vi læser om David i Det gamle Testamente. læser vi om en historisk person i det gamle Israel. Men samtidig læser vi om en periode i verdenshistorien, hvor nogle vigtige punkter i Guds frelsesplan med verden blev ført ud i livet. David er en vigtig mand i denne plan. I dette studiehæfte vil vi undersøde, hvad Bibelen fortæller os om Davids liv. Hensigten er at nå til en dybere forståelse af den plan, Gud lagde for verdens frelse. Davids-historien er meget aktuel. For ligesom Davids liv var et led i gennemførelsen af Guds plan, er vor tids begivenheder det. Endnu i dag virker Gud i historien for at lægge de sidste ting til rette efter denne plan, indtil målet - Guds Rige - er nået.

3 1. David - udvalgt af Gud 1.Sam.16, 1-13 Aftenen efter syndefaldet lovede Gud. at der engang ville komme et menneske, der skulle knuse Satans magt (1.Mos.3,15). Gennem de næste århundreder gjorde Gud det stadig tydeligere, hvem dette menneske ville blive. Abraham fik således at vide, at velsignelsen ville nå alle folk på jorden gennem en af hans og Saras efterkommere, altså gennem en israelit (1.Mos.12,1-3). Abrahams barnebarn Jakob forudsagde inden sin død, at en frelserkonge ville komme gennem Juda stamme i Israel (1.Mos.49,8-12). I århundreder levede forventningen til den fremtidige konge i Israels folk. Profeten Samuels mor lovpriser Gud, som vil sende og styrke sin konge (1.Sam.2,10). Nogle år senere blev Saul den første konge i Israel. Men da Saul var ulydig mod Gud, forkastede Gud ham som Israels konge. Forkastelsen af Saul betød imidlertid ikke, at Gud havde glemt eller opgivet sit løfte om at sende en frelserkonge af Juda stamme. Vores tekst i 1.Sam.16 er beretningen om, hvordan Gud realiserer endnu en del af den plan, der skulle kulminere med frelserkongens komme. Vers 1: Samuel. Profeten Samuel er hovedperson i første del af 1. Sam. Han levede i overgangsperioden mellem dommertiden og kongetiden. Selv var han den sidste af de gamle dommere (1.Sam.7, 15-17) og den første i den række af profiter, der virkede ned gennem kongetiden (1.Sam ). Samuel havde indsat Saul som konge, men havde også måtte bringe Saul budskabet om, at Gud havde forkastet ham. Vers 1: horn med olie. Olie er i GT oftest olivenolie. Konger, præster og undertiden profeter blev salvet med olie som indvielse til deres embede. Den Salvede'' (på hebraisk = Messias) bruges i GT som betegnelse både for de enkelte konger i Israels historie og for den forventede fremtidige Messias. Vers 2: betlehemit. Person fra byen Betlehem. der ligger i Juda stammes område, knap 10 km syd for Jerusalem. Vers 5: hellige sig. Foretage en ritual renselse inden deltagelsen i ofringen og offermåltidet. Inddel teksten i 3-5 afsnit og giv hvert afsnit en overskrift. I 15,36 star der, at Gud angrede, at han havde gjort Saul til konge. Men læs også 15,29. Ordet angre må være brugt i to forskellige betydninger i de to vers. Tal om, hvad de to vers betydet. Måske kan Jer.18,1-12 kaste lys over sagen. (I kan evt. finde hjælp i Credo-kommentaren til 1.Sam..15,11 eller i Fra Guldgruben'' til samme vers.) Sammenlign antydningerne af Eliabs udseende (v.7) med beskrivelsen af Saul i 9,2. Diskuter på den baggrund Samuels reaktion i v.6. Vers 7b giver os et af principperne for Guds udvælgelse af redskaber til gennemførelsen af hans frelsesplan. Hvad vil det sige, at Gud ikke ser på det ydre? (Sammenlign evt. med 5.Mos.7,6-8.) Hvad viser det os om realiseringen af frelsesplanen? (Sammenlign med 17,45-47.) Hvad betyder det, at Gud ser på hjertet? Tal på baggrund af v.13 om Helligåndens rolle i GT (se evt. Credokommentaren s ). Hvem fik Helligånden? Hvad er det nye i profeten Joels profeti (Joel 3,1-2), som opfyldes pinsedag (Ap.G. 2,16F)? Læs 1.Kor.1, Hvad lærer Davids-historien os om Guds udvælgelse af os? Hvad betyder dette udvælgelses-princip for vores frelsesvished? Tal også om, hvad det konkret betyder i forhold til vores tjeneste for Gud. I kan evt. afrunde studiet med sammen at bede Salme 139, der er en salme af David.

4 2. Kampen mellem David og Saul 1. Sam. 24 Gud havde forkastet Saul og udvalgt sig den unge David fra Betlehem i Juda til konge. Udvælgelsen af David var i overensstemmelse med Jakobs profeti om, at frelserkongen skulle være af Juda stamme. Men Saul var stadig Israels konge, og David en "fattig og ringe mand'' (18,23). 1. Sam fortæller om kampen mellem Saul og David, indtil Saul dør, og David kan begynde at overtage riget. Denne kamp mellem Saul og David var et led i realiseringen af den frelsesplan, Gud havde lagt. I årene efter Samuels besøg i Betlehem krydser Davids veje gentagne gange Sauls. Davids succes som kriger i Sauls hær vækker opsigt og gør ham kendt og beundret. I stigende grad fornemmer Saul, at David kan blive en trussel mod hans egen magt. Af frygt forsøger Saul derfor gang på gang at få ham slået ihjel, men uden held. David samlede efterhånden en større gruppe krigere omkring sig. Med dem opholdt han sig forskellige steder hos Israels naboer og i de sydlige dele af Sauls rige. Vers 1: En-Gedi. Kilde (hebraisk: gede-kilden) ved vestkysten af Det døde Hav. Kildens ferskvand muliggør bevoksning og beboelse i det ellers helt øde område. Hele området er kendetegnet af stejle bjergsider med mange mere eller mindre utilgængelige huler. Vers 2: filisterne. Israels nabofolk mod vest og syd. Var fra dommertiden og frem til Davids sejr over dem (2. Sam.5) en stærk trussel mod Israel. (Læs evt. mere om filisterne i Credo Kommentaren s.25) Vers 4: tildække sine fødder. Forrette nødtørft. Vers 5-8. Den danske oversættelse (1948) har ændret versenes rækkefølge af hensyn til meningen. Det er dog ikke nødvendigt, da den oprindelige rækkefølge udmærket giver mening. Vers 23: Klippeborgen. Enten generel betegnelse for bjergene vest for Det døde Hav eller betegnelsen for et bestemt befæstet sted (nogle forskere mener, at der kan være tale om Massada-klippen syd for En-Gedi). Inddel teksten i 3-5 afsnit og giv hvert afsnit en overskrift. Hvilke grunde giver David selv til, at han ikke greb anledningen og slog Saul ihjel? (Sammenlign med 26,9 og 2. Sam.1,14.) Hvad viser det os om David? I flere af salmerne understreger David, at det er vigtigt at bie på Herren (f.eks. Sa1.25,3-5). Hvordan illustrerer Davids eget liv ifølge vores tekst, hvad det vil sige at bie på Herren? Saul er på dette tidspunkt nået til erkendelse både af sin egen synd (v.18) og af Guds plan (v.21). Alligevel sker der ingen ændring, hverken i hans forhold til David (se f.eks. 26,1-2) eller i hans forhold til Gud, og Saul dør senere for egen hånd (31.4). Hvad er Sauls tragiske skæbne en advarsel til os om? (Lœs evt. 2. Kor.7,8-10 og sammenlign med de to slags bedrøvelser.) Læs Sal.28. (Den er sandsynligvis fra en senere periode i Davids liv, men svarer på flere punkter til vores test.) Sal.28,4-5 er ét af de steder i Davids salmer, hvor han beder Gud om straf eller hævn over sine fjender. Tal om, hvordan v i vores tekst måske kan kaste lys over nogle af disse "hævn-tekster" i Davids salmer. Både vores tekst og Sa1.28,8-9 understreger, at Gud handler i historien for at gennemføre sin frelsesplan. Det var Gud, der "arrangerede" episoden i hulen ved En-Gedi (v.19b), og det er Gud, der beskytter og frelser sit folk og sin salvede. Diskuter på den baggrund udtrykket Gud er historiens Gud, og tal også om, hvad det betyder for vores forståelse af historiske begivenheder i dag: Står Gud også bag dem? I kan evt. afrunde studiet med sammen at bede Sal.57.

5 3. David konge i Jerusalem 2. Sam. 5, 1-12 Saul begik selvmord under en krig med filisterne (1.Sam. 31). De første fire kapitler af 2.Sam. fortæller om forholdene i Israel i årene efter Sauls død. David bliver valgt til konge af Juda stamme og slår sig ned i byen Hebron. De øvrige stammer vælger Isjbosjet, en af Sauls sønner, til konge. Han får residens i Mahanajim øst for Jordanfloden. Mens Davids magt og indflydelse vokser, trækker krigen mod Isjbosjet i langdrag. Men til sidst snigmyrdes Isjbosjet, og vejen er åben for David. Davids salvning til konge over hele Israel og valget af Jerusalem til hovedstad er to store skridt frem i Guds frelsesplan. For første gang i historien havde Israel nu en konge af Juda stamme - sådan som Jakob havde forudsagt det (1.Mos.49.10). Og først nu flere hundreds år efter indvandringen åbenbarede Gud, hvilket sted han på en speciel måde havde udvalgt sig til sin bolig - sådan som Moses havde forudsagt det (5.Mos.12). Vers 1: alle Israels stammer. Dvs. ledende repræsentanter for alle Israels stammer (jf. v.3). Vers 1: dit kød og blod. Af samme folk. Vers 6: Jerusalem. Før Davids erobring kaldtes byen også Jebus (f.eks.jos.18,28) og dens indbyggere derfor jebusitter. Byen lå som en stærk hedensk enklave mellem Juda stammes område i syd og de nordlige stammers områder. Ved at erobre Jerusalem og gore den til hovedstad fik David en hovedstad, der dels var stærk og dels på grund af sin beliggenhed kunne fremme en forening af det nordlige og det sydlige Israel, der havde været delt sides Sauls død. Vers 6: blinde og lamme vil slå dig tilbage! Ifølge indbyggerne var fæstningen så stræk, at selv blinde og lamme ville kunne forsvare byen. I vers 8 tager David udtrykket op, men vender det mod jebusitterne og kalder dem under ét "de halte og blinde". Vers 7: Zion. Den højderyg, Jerusalem var bygget på. Zion bliver derfor ofte i GT brugt som navn for byen. Bjerget ligger syd for den senere tempelplads og kaldes også i dag for Davidsbyen. (Det, der i dag kaldes Zions Bjerg, ligger derimod vest for det oprindelige Zion.) Inddel teksten i 3-5 afsnit og giv hvert afsnit en overskrift. Hvilke grunde anfører stammernes ledere for, at de nu vil have David til konge (v.1-2)? Lederne kendte altså Guds løfte til David (v.2b) - hvad fortæller det om deres tidligere modstand mod ham? Davids opgave som konge præciseres med to ord: at vogte og at herske (v.2). Hvad betyder det, at Israels konge skal vogte folket? Israels politiske og åndelige ledere kaldes ofte i GT for hyrder (f.eks. Ez.34). NT overetager dette billede og bruger det dels om Jesus (f.eks. Johs.10,1 1), dels om den kristne menigheds ledere. Læs 1.Pet.5,1-4.Tal om, hvad det helt konkret indebærer i dag, at en kristen leder skal være hyrde. Opstil ud fra vers 4-5 en tidslinje med de vigtigste begivenheder og perioder i Davids liv, indtil han blev konge i Jerusalem. Hvor lang tid kan der være gået, fra Samuel salvede David, til David rent faktisk blev konge over hele Israel? (Vi ved ikke hvor gammel David var, da han blev salvet, men 1.Sam.16,11 kan måske give jer en fornemmelse af det.) Hvad kan vi lære af dette? Davids første handling som konge over hele Israel er indtagelsen af Jerusalem. Læs 5.Mos.12,1-7 og Sal.132, Hvorfor udvælger Gud Jerusalem, og hvori består Jerusalems særstilling? Mener I, at Jerusalem også i dag har en særlig betydning for os kristne? Denne periode i Davids liv var kendetegnet af Guds rige velsignelse (v.10 og 12). Læs Sal.23, hvor David fortæller om sin oplevelse af Guds omsorg. Stemmer dette altid med en kristens erfaring? I kan evt. afrunde studiet med sammen at bede Sal.4.

6 4. Løftet til David 2. Sam.7, 1-17 Indtagelsen af Jerusalem betød en styrkelse af Davids magt over det nye samlede israelitiske rigs. Men også udadtil befæstede David sin og Israels stilling. I en række slag vandt David nogle afgørende sejre over filisterne (2. Sam.5,17ff). Efter disse sejre fører David pagtens ark med lovens tavler op til Jerusalem og indretter en telthelligdom for Israels Gud (2. Sam.6). Løfterne til Abraham, Isak og Jakob om, at Israel skulle blive et stort folk, få Kanaans land i eje og regeres af en konge af Juda stamme, var således langt på vej opfyldt. Men i 2. Sam.7 gør Gud det fuldstændigt klart, at David ikke er den endelige opfyldelse af løftet om en frelserkonge. Guds frelsesplan strækker sig længere ud i fremtiden. Gennem åbenbaringen til David afslører Gud en række nye led i sin plan for at bringe velsignelsen til alle jordens slægter. Vers 1: hus. Davids hus var et fornemt cedertræspalads, der var bygget med hjælp fra kongen af Tyrus (5,11). Begrebet hus er hovedordet i kapitlet. På hebraisk er det dobbelttydigt og kan både betyde bygning, bolig, tempel, familie, slægt og dynasti. Vers 2: profeten Natan. Det er første gang, Natan omtales. Han blev Guds talerør og en vigtig vejleder for både David og Salomo. Vers 6: vandrede med, boende i et telt, nemlig i telthelligdommen under ørkenvandringen. Vers 12: sæd. Ordet sæd kan både betegne én efterkommer og hele rækken af efterkommere, slægten. Vers 15: din forgænger. Dvs. kong Saul, der blev forkastet af Gud. Teksten fader i to hovedafsnit: v.1-3: Davids samtale med profeten Natan og v.4-17: Guds ord til David gennem Natan. Inddel v.4-17 i 2-4 underafsnit og giv hvert afsnit en overskrift. Hvorfor afviser Gud Davids ønske om at bygge et tempel (v.5-7)? Undersøg vers 8-11a: Hvem er subjekt for de gerninger, der opregnes? Hvilke gerninger nævnes? Hvilken tid (datid/nutid/fremtid) står de forskellige dele af afsnittet i? Hvad er det, Gud ønsker at minde David - og os! - om med disse ord? (Se også v.1b). Vers 11 b er klimaks i Guds åbenbaring. Guds løfte spiller på den dobbelte betydning af det hebraiske ord hus. David får sit ønske om "et hus'' opfyldt, men med to helt afgørende ændringer. Sammenlign v.11 b med v. 5b - hvad er forskellen? Hvad betyder det ifølge v.12, at Herren vil bygge David et hus? I hvor høj grad passer de enkelte udsagn om Davids sæd i v på Davids søn, kong Salomo (læs evt.1. Kong.8, der er et uddrag af Salomos tale ved templets indvielse nogle år senere)? Hvilke udtryk viser, at profetien om Davids sæd strækker sig længere end til Salomo? Løftet om Davids sæd går altså på hele rækken af efterkommere fra Salomo og fremefter. Men allerede tidligt forstod jøderne, at løftet måtte indebære, at én af efterkommerne skulle blive den frelserkonge, der skulle bringe velsignelsen til alle folkeslagene. Læs de følgende Messias-profetier og find i hvert tilfælde forbindelsen mellem profetien og løftet om Davids sæd: Es.9,6-7; 11,1-2+10; Jer.23,5-6; 33,14-17 og Ez.37, NT forkynder, at Jesus er Davids søn, Messias (f.eks. Luk.1,32 og Apg.2,36). Læs Salme 110 og Matt.22, Jesus identificerer Messias (= Kristus) med Davids søn og med "min herre" i Sal.110. Hvad lærer salmen os, læst i det lys om Jesus? Jesus er konge. Hvad vil det sige - for os og for verden? I kan evt. afrunde studiet med sammen at bede Sal.8.

7 5. Davids fald 2. Sam.11, 1-12,14 Vers 21: Abimelek. Historien om Abimeleks død findes i Dom.9,50ff. Vers 26: dødeklage. En uges sørgeperiode. Kap. 12 vers 5: den mand... er dødsens. Moseloven krævede ikke dødsstraf, men kun en firedobbelt erstatning for tyveri af får (2.Mos. 22.1). Gud havde på alle måder velsignet David. Ikke blot havde David over- taget tronen efter kong Saul, men Israel var under Davids ledelse blevet en stormagt. I 2. Sam.8 og 10 fortælles om endnu en række af de sejre, David vandt over filisterne og de øvrige nabofolk. Dertil kommer, at Gud havde lovet David, at hans efterkommere skulle få et evigt kongedømme (2. Sam.7). Det er derfor ikke mærkeligt. at det stadige omkvæd i beskrivelsen af Davids liv indtil nu her været, at Herren var med David (1. Sam.16,18; 18, ; 2. Sam.4,9; 5,10+12; 7,3+9; 8,6+14). Men Det gamle Testamente idealiserer ikke Davids liv. I 2. Sam fortælles om, hvordan David misbruger sin stilling til mord og hor. Denne begivenhed bliver til et tragisk vendepunkt i Davids liv. (Kapitel 12,10-11 og 13 vil blive behandlet i næste studie om sværdet i Davids hus.) Kap. 11 vers 1: hele Israel. Det vil sige hele den israelitiske hær. Vers 1: Rabba. Ammonitternes hovedstad. Vers 2.. kongepaladsets tag. Paladset lå på den nordligste og højeste del af Zionhøjen. Der har derfor været god udsigt over byen fra palads taget, ligesom man har talt om at "gå ned" fra paladset til byen (jf. vers 8 og 10) Vers 3: hetitten Urias. Hetitterne var et af de folkeslag, der var repræsenteret blandt de hedenske indbyggere af Kanaan (f.eks. 2. Mos.23,23). Selv om Urias altså var af hedensk afstamning, tyder vers 11 på, at han var kommet til tro på Israels Gud. Ifølge 23,39 hørte Urias til blandt "Davids helte", hvilket nok indebærer, at han har haft en overordnet stilling i hæren. Vers 11: Arken... i hytter. Man har altså tilsyneladende stadig fulgt den gamle skik med at føre arken med, når hæren drog i krig (som f.eks. også i 1. Sam.4,1ff). Inddel teksten i afsnit og giv afsnittene overskrifter. Sammenlign Davids fald(v.24)med syndefalds-beretningen i 1. Mos. 3,6. Hvilke ligheder er der? Tal på den baggrund om betydningen af udtrykket syndens bedrag (Heb.3,13). Er seksuelle synder efter jeres mening en større fare eller mere syndige end andre synder? (Inddrag evt. 1. Kor.6,15-20). Hvad kan vi hver især konkret gøre for ikke at falde for seksuelle fristelser? Hvad vil David opnå ved dels at kalde Urias til Jerusalem (v.6-13) og dels at få ham slået ihjel og gifte sig med Batseba (v.14-27)? Lykkedes det? Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne" (v.27b). Hvordan var Davids stilling nu ifølge loven (se 3. Mos.20,10 og 24.17)? Hvordan beskriver David selv i Sa1.32,3-4 tiden fra faldet til Natans besøg? (Læs evt. hele Sal. 32.) Hvor lang var denne periode (se 11,27)? Inddel Natans tale til David (12,7-12) i afsnit med overskrifter. Hvorfor indledes talen med v.7b-8? Hvilke to følger vil Davids synd få (v.10-11)? Hvordan er forholdet mellem følgerne og Davids forbrydelser? Da David indrømmer sin synd, tilgiver Gud ham (v.13). Læs 1. Johs.1,9. Tal om, hvorfor det kan være svært at tro på syndernes forladelse, selv om der findes så klare ord i Bibelen om den. Hvad kan vi gore for at hjælpe hinanden til at hvile i troen på Guds tilgivelse? I kan evt. afrunde studiet med sammen at bede Sa1.51.

8 6. Sværdet i Davids hus 2. Sam.15,1-16; 16,15-23 og 18,6-17 Batseba-historien blev et vendepunkt i Davids Liv. David, der tidligere på alle måder havde oplevet Guds velsignelse og beskyttelse trues nu af et omfattende oprør, der tilmed er iscenesat af hans egen søn Absalom. 2. Sam er en lang beretning om Absaloms oprør. Først fortælles der om forhistorien til oprøret: Absalom dræber sin bror Amnon, flygter til udlandet og vender først efter tre år tilbage til Jerusalem (13-14). Efter længere tids forberedelser gør Absalom åbent oprør (15,1-12), og David må flygte fra Jerusalem til området øst for Jordanfloden (15,13-16,14). Mens Davids rådgiver Akitofel slutter sig til Absalom, virker Davids ven Husjaj som Davids spion i Jerusalem under foregivende af at være gået over til Absalom (16,15-17,23). I det afgørende slag tilføjer Davids folk oprørerne et stort nederlag (17,24-19,8a). Derefter vender David tilbage til Jerusalem, og den sidste udløber af oprøret slås ned (19,8b-20,26). Kapitel 15 vers 1: forløbere. En livvagt. At have sådanne forløbere var et kongeligt privilegium (1 Sam.8,11). Vers 2: portvejen. Vejen til by- eller paladsporten. Vers 8: Gesjur. Et lille kongedømme nordøst for Genezaret Sø. Her opholdt Absalom sig i tre år efter mordet på broderen Amnon (13,37). Vers 8: Hebron. Absaloms fødeby (3.2-3). Måske har der i forvejen været utilfredshed med David i Hebron, fordi han flyttede hovedstaden til Jerusalem. Vers 12: Akitofel. Var muligvis Batsebas farfar (Jf og 23,34). Kapitel 16 vers 16: ven. Sandsynligvis titel på højtstående rådgiver. Vers 21: Gå ind til... En offentlig overtagelse af haremmet ville være en kraftig demonstration af Absaloms magtovertagelse. Kapitel 18 vers 6: Israel: Dvs. de israelitter, der støttede Absalom. Vers 6: Efraims skov: Ukendt lokalitet, sandsynligvis i Østjordanlandet. Vers 10: Joab: Davids general. Vers 12: hvorledes kongen bød dig... David havde befalet sine tre hærledere at behandle Absalom mildt (18.5). Hvad lærer 15,1-11 os om Absalom? Sammenlign det image, Absalom ønsker at have (v.2-6a), med tekstens karakteristik af hans handlemåde (v.6b). Hvad lærer 15,7-16 os om David? Genfortæl forløbet af oprøret fra Davids flugt til det er nedkæmpet. Læs igen Natans ord til David efter hans fald (12,10-12). Hvordan gik de forskellige led i forudsigelsen i opfyldelse? Natan siger at Gud har tilgivet David hans fald (12,13), og David siger selv det sammen (Sa1.32,5). Men hvorfor rammer straffen så alligevel David i form af Absaloms oprør? Er Guds tilgivelse ikke ensbetydende med straffrihed? Træk linjen op til vores liv i dag: Staffer Gud os, selv om vi har bekendt vore synder og fået tilgivelse? Kan 1. Kor kaste lys over Davids erfaring? Hvad er forholdet mellem straf og tugt? (Læs evt. også Heb.12,4-1 1.) Giv konkrete eksempler på, hvordan vi i dag kan opleve Herrens tugt. Læs Salme 3 og inddel den i afsnit med overskrifter. Sammenlign "de manges'' oplevelse af Davids situation med Davids egen oplevelse (v.3 og 9a). Hvad viser salmen os om Davids forhold til Gud efter Batseba-episoden? Nævn nogle ting, vi i dag helt konkret kan gøre for at hjælpe hinanden til at have samme store tillid til Gud og samme faste tryghed, som David havde i denne situation. Hvorfor slutter David netop denne salme med at bede om velsignelse over Guds folk? I kan evt. afrunde studiet med sammen at bade Sal.86

9 7. Davids lovsang og sidste ord 2. Sam.22, 1-23,7 I det hebraiske GT udgør 1. og 2. Samuelsbog én bog. Stoffet i denne bog er disponeret således, at der både ved begyndelsen og afslutningen findes en lovsang: Hannas lovsang i 1. Sam.2,1-10 og David lovsang i 2. Sam.22. Sammen med Davids sidste ord afrunder Davids lovsang således et stort historisk værk om en vigtig periode i Israels historie. Både Hannah og Davids lovsange slutter med at tale om Herrens Salvede. Forventningen om Herrens Salvede er den røde tråd gennem Samuelsbøgerne. I 1. Sam.2 havde Israel ingen konge. I 2. Sam. 22 er David Guds salvede konge over Israel. Men at forventningen om Herrens Salvede ikke dermed er udtømt bliver klart i Davids sidste ord i 23,1-7. Her uddyber David under Helligåndens inspiration det løfte, han fik gennem Natan (2. Sam.7). I et glimt ser han frem til Guds mål for historien: den dag, hvor Herrens Salvede skal regere og sprede det mørke, der siden syndefaldet har skjult jorden. Trods Davids fald og de forfærdelige følger af det står Guds frelsesplan altså fast. Beretningen i Samuelsbøgerne er på én gang en åbenbaring af nye sider af Guds frelsesplan og et vidnesbyrd om, at Gud virker i historien for at bringe verden frem til målet: Guds Rige. Davids lovsang findes med små ændringer også som Salme 18 i Salmernes Bog. Forskerne er ikke enige om, hvornår den er skrevet. Den kan være skrevet tidligere og anbragt her ved afslutningen af 2. Sam., fordi den så dækkende sammenfatter hele Davids liv. Men den kan også udmærket være skrevet på dette sene tidspunkt af hans liv. Davids lovsang kan inddeles i en påkaldelse (v.2-4), første hoveddel (5-31), anden hoveddel (32-46) og en afslutning (47-51). Kapitel 22 vers 3: -horn. Horn er ofte i GT et billers på styrke Vers 5. Hverken dette eller senere vers i salmen hentyder til en enkelt begivenhed men sammenfatter i poetiske vendinger en lang række episoder i Davids liv, hvor han var i fare. men oplevede Guds hjælp. Vers Guds indgriben i Davids liv beskrives med udtryk, der minder om Guds åbenbaring på Sinai bjerg (2. Mos.19). Vers 11: keruber. En af de forskellige slags engle, der er nævnt i GT. Tal om betydningen af de enkelte benævnelser, David bruger om Gud (22,2-4). Sammenfat med nogle få sætninger hovedindholdet af første hovedafsnit af Davids lovsang (v.5-31). Hvad betyder vers 21-25? Sammenlign Davids ord med Guds karakteristik af ham i 1. Kong.14,8 og med den karakteristik, forfatteren af 1. Kong. giver i 15,5. Sammenfat med nogle få sætninger hovedindholdet af andet hoved afsnit af Davids lovsang (v.32-46). Gå hurtigt gennem versene i dette afsnit og undersøg, hvem der er det vigtigste subjekt i afsnittet. Hvad lærer det os om Davids liv - og om vores? (Sammenlign evt. med 1. Kor og Es.26,12.) Læs Hannas lovsang i 1. Sam.2,1-10. Hvad er det fælles tema for Hannas og Davids lovsange? Hvad vil forfatteren af Samuelsbøgerne lære os ved at lade disse to lovsange danne rammen om beretningen om denne vigtige del af Israels historie? Sammenlign hvad der siges om Herrens Salvede i 1. Sam.2,10 og i 2.Sam..22,51-23,5. Hvilke nye oplysninger får vi i Davids ord? David var Guds salvers (2. Sam.23,1). Men David ved, at en af hans efterkommere i en langt mere betydningsfuld forstand skal være den Salvede, Messias. Denne efterkommer beskrives i v.3-4. Blev denne profeti opfyldt af Davids søn Salomo? Læs Salomos Sal.72. Hvilke ting i denne salme viser, at profetien om Davids sin peger frem på en konge, der er langt større end Salomo? Hvornår vil dette gå i opfyldelse? (Læs evt. Es. 11,1-10 og ÅB. 21, 1-5.) Afrund studiet med sammen at lovprise Gud ved at læse 2. Sam. 22,50-51 og Rom. 11,33-36.

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus Jeg ser ham, dog ikke nu Jeg ser ham, dog ikke nu Agenda 1. Introduktion 2. Del I: Skabelse og patriarkerne 3. Del II: Udvandring og indvandring 4. Del III: Dommere og konger 5. Del IV: Eksil og tilbagekomst

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - FØRSTE OG ANDEN SAMUELSBOG

SVENS BIBELOVERSIGT - FØRSTE OG ANDEN SAMUELSBOG SVENS BIBELOVERSIGT - FØRSTE OG ANDEN SAMUELSBOG Bøgernes hvem, hvad, hvor: Samuelsbøgerne begynder en systematisk historisk beretning om Israel som kongedømme. En styreform der kendetegner Israel over

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44 De Bibelske Fester Hovedteksterne i GT 2 Mos 23,10-19 2 Mos 34,18-26 3 Mos 23,1-44 5 Mos 16,1-17 (4 Mos 28-29 om festofrene) 2 2 Mos 23,10-19 19 + 34,18-23 3 Mos 23 og 5 Mos 16 Tre gange om året skal du

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 1 Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Julen kommer

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Indledning 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam 22 Studie 3: Joh 2 De første tegn 27 Studie 4: Joh 3 Frelsens grundlag 33 Studie 5:

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden. DDS 298 Helligånden trindt

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30.

19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30. 19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 332-347/ 348-62 Vinderslev kl.10.30: 332-347- 337/ 348-477- 62 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Oprettet: 16. december 2005 Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Mere lidelse til profeten

Mere lidelse til profeten 5 Mere lidelse til profeten TIL SABBATTEN 31. OKTOBER 2015 Ugens vers Introduktion Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

ROAR STEFFENSEN. Tro i frafaldets tid. Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE

ROAR STEFFENSEN. Tro i frafaldets tid. Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE ROAR STEFFENSEN Tro i frafaldets tid Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Introduktion 10 1. studie: Elias profeterer tørke, Gud sørger for sin profet og den fattige enke

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Relevant kirke i samfundet

Relevant kirke i samfundet hvordan bygger bro til ikke kirkevante? Relevant kirke i samfundet Machiavelli i Fyrsten 1519 Man bør stadig have sig for øje, at der ikke findes noget, der er vanskeligere at tilrettelægge, mere tvivlsomt

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

BØrneark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 BØRNEARK

BØrneark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 BØRNEARK BØrneark G N I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KONG DAVID Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves Tekst: 1 Sam 16,4-13+19-21

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere