Tanker i anledning af tragedien i Norge. Hvad bør en præst vide om naturvidenskab? Koncert. At leve med tab. Sognebladet SKOVSHOVED AVIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tanker i anledning af tragedien i Norge. Hvad bør en præst vide om naturvidenskab? Koncert. At leve med tab. Sognebladet SKOVSHOVED AVIS"

Transkript

1 Sognebladet SKOVSHOVED AVIS Nr September 2011 September / Oktober / November 2011 September 2011 Tanker i anledning af tragedien i Norge Hvad bør en præst vide om naturvidenskab? Den norske statsminister Jens Stoltenberg udtalte i forbindelse med messen for sorg og håb i Oslo Domkirke den 24. juli, at Norge nok er et lille land, men et stolt folk. Hvad vil det i grunden sige at være et folk? Hvad er forskellen på et folk og på en klan, en stamme? Svaret på det spørgsmål får vi fra femte Mosebog 24,17-22, i Det Gamle Testamente. Her fremgår det, at en stamme først bliver et folk, når folket tilgodeser den fremmedes tarv. Det er den måde, et folk kendes på. Det kendes på den ånd, i hvilken det møder det anderledes, de fremmede, de betrængte. Det bliver sagt således Når du høster kornet i din mark, og du glemmer et neg på marken, så må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al sin gerning... Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. En stamme bliver altså et folk, når det tilgodeser den fremmede. Dermed er det også muligt at sige noget om, hvad der er forskellen på en stamme og et folk. En klan eller en stamme er et samfund af mennesker, der først og fremmest bestemmer sin selvopfattelse ud fra, hvad det ikke er. Klanen eller stammen er netop, hvad den er, fordi den først og fremmest henter sin identitet i sin afgrænsning af dem, der ikke hører med til stammen. Med andre ord, stammen er ikke som de andre. De andre stammer er derfor også altid de fremmede, de mulige fjender. Mod dem er der følgelig frit slag, Fortsættes side 2 For to år siden fejrede man 200 året for Darwins fødsel og 150 året for udgivelsen af berømte værk Arternes oprindelse. Det gav ikke anledning til megen ballade. Heller ikke i de kirkelige kredse, som mange opfatter som fjendtlige overfor Darwin. Sådan er det ikke længere, i hvert fald er det ikke hovedstrømningen i Danmark. Selvom der findes enkelte tilhængere af kreationisme og intelligent design herhjemme, så har det ikke den gennemslagskraft som i f.eks. USA og heldigvis for det. Forholdet mellem teologien og naturvidenskaben har herhjemme i de sidste ca. 100 år været præget af neutralitet og ikke konflikt. Det skyldes bl.a. Søren Kierkegaards indflydelse, som fuldstændigt adskilte tro og viden. Meget forenklet sagt blev troens og dermed teologiens verden et reservat, som ikke kunne røres af videnskaben. Også Grundtvig og Grundtvigianerne var skeptiske overfor naturvidenskaben, der f.eks. kun meget begrænset fik plads i højskolen. Denne skepsis hang ikke kun sammen med, at den nye naturvidenskab som f.eks. Darwins evolutionsteori blev fremført af det moderne gennembruds mænd, og knyttet sammen med ateisme og agnosticisme. Blandt Grundtvig og grundtvigianerne hang man mere på mytologi og historie, end på analyse og empirisk videnskab. Men også denne skepsis førte til, at man lod naturvidenskaben passe sig selv. Nicolai Halvorsen. Der er selvsagt undtagelser, som f.eks. teologen K.E. Løgstrup, men lad det ligge. Hovedsagen er, at den ovennævnte historie har været medvirkende til, at naturvidenskab stort set ikke har været set som noget væsentligt for teologi og kirke. Måske bygger det stadig på en forestilling om, at naturvidenskabens og teologiens sprog er væsensforskellige. De taler om helt forskellige områder af tilværelsen fra helt forskellige synspunkter. Selvom det nok er rigtigt, så må man dog alligevel fastholde, at det forhåbentlig er den samme verden de taler om. Da naturvidenskabens måde at tænke og tale om verden på har Fortsættes side 2 Koncert Fredag d. 14. oktober kl Bobo Moreno, sang Bo Stief, bas Ole Kock Hansen, klaver Tre af dansk jazz store profiler, sangeren, Bobo Moreno, bassisten, Bo Stief og pianisten, Ole Kock Hansen gæster Skovshoved kirke den 14. oktober. Det er en dansk trio i verdensklasse, som bevæger sig på tværs af genrer og tager komponister, som bl.a. Cole Porter, Paul Simon og Lennon/McCartney under kærlig behandling. Det er "lyrisk kammerjazz", der egner sig utrolig godt til kirkerummet. Der veksles mellem "hjertevarme ballader og swingende udgaver af gamle standards", som trioen selv skriver. En sammensmeltning af Bobo Morenos alsidige og virtuose vokal, Ole Kock Hansens smagfulde, harmoniske og solistiske univers og Bo Stiefs brede, klangfulde bas. Og så bidrager de to instrumentalister naturligvis med soli af højeste klasse. Tilbagemeldinger fra både arrangører og publikum vidner om det dybe indtryk både musikken, trioens synergi og den personlige performance gør på publikum. Der er lagt op til en spændende aften i Skovshoved kirke. At leve med tab Allehelgens dag søndag d. 6/ Gudstjeneste ved kirkens to præster, derefter let frokost og foredrag/samtale. At miste én nærtstående er et af livets mest smertelige vilkår. Samtidig er dødsfald en hændelse der, i livets løb, uundgåeligt og flere gange vil ramme os alle. Derfor er Allehelgens dag en vigtig mulighed for i fællesskab at mindes de mistede, og forholde sig til sorgen over tabene. Efter Gudstjenesten kl. 10 på Allehelgens dag er alle velkommen til at deltage i et arrangement om tab og sorg. Psykolog Steen P. Nielsen vil lede en åben drøftelse om deltagernes livserfaringer med tab og sorg. Indledningsvis vil der være et oplæg om sorgens kendetegn, kompliceret sorg, støtte til sorgramte og efterladte, samt den seneste viden fra forskning omkring sorg. Steen P. Nielsen arbejder på Palliativ med. afd. Bispebjerg hospital. En afdeling der varetager lindring af kræftsyge mennesker, deres pårørende og efterladte.

2 2 SKOVSHOVED AVIS Tanker i anledning af tragedien i Norge Fortsat fra forsiden fordi de har andre vaner end os, fordi de ikke har samme religion som os, fordi de har en anden kultur end os. Af disse grunde føles de at udgøre en trussel mod os. Derfra er der ikke langt til at tro, at de vil os til livs. På den trussel kan der opstilles en lang række forbehold, på den indstilling kan der opstå en fjende. Det er i mine øjne den mekanisme, som er baggrunden for det Jesus siger i Lukas evangeliet kap 6 vers 42 om at kunne se ordentligt. Jesus sagde: Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje, når du ikke ser bjælken i dit eget øje Det, Jesus opfordrer til, er broderlig kærlighed. Kærlighed i Det Ny og i Det Gamle Testamente er ikke først og fremmest en følelse. Kærlighed blev derimod opfattet som et forhold, der bygger på viljen til at have samfund med den fremmede, den faderløse, enken, selvom de ikke umiddelbart ligner os. Jesus konstaterer i den forbindelse, at intet er nemmere end at elske dem, der elsker en. Eller med andre ord. Intet er lettere end at have fællesskab med dem, der ligner os, og på den måde er stammefrænder, dvs. har det samme værdigrundlag som os. Men hvis vi kun vil have samfund med den sammenspiste kerne, dem, der ligner os, hvis vi kun hilser på dem, dvs. anerkender dem, der er som os, ja, så har vi faktisk nedskrevet os til at være ikke et folk, men en stamme, der kun opfatter sine egne medlemmer som brødre og søstre. At ranke ryggen Vi skal ranke ryggen, var noget af det første, statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, da det fredag den 22. juli blev klart, at Norge havde været udsat for det største terrorangreb i Norden siden 2.verdenskrig. Rette ryggen, når man opfatter sig selv som under angreb, er meget at forlange. Men det virker fornuftigt nok, ikke fordi der er noget særligt i at bevæge sig rundt så strunk og trodsigt, at man er ved at knække bagover, men fordi det siger sig selv, at hvis man skal kunne tage vare på hinanden, sådan som det kristne næstekærlighedsbudskab befaler, så skal vi kunne se hinanden, og det kan man ikke, når ryggen er krum, og blikket rettet nedad imod jorden. Ret ryg. Der er grænser for, hvor ret en ryg behøver at være. Den kan også blive så rank, at blikket ser hen over de andre, men det var ikke det, statsminister Lars Løkke Rasmussen mente. Rank ryg er en forudsætning, ikke bare for at se andre mennesker, men også for at stå imod destruktive kræfter, det være sig udefra kommende såvel som indefra kommende. Frygten og bekymringen må ikke få overtaget, sagde han, og det er vigtigt at sige, ikke mindst, når man føler sig truet. Men selvom et menneske bogstaveligt talt ligger ned og er lammet, kan godt i overført forstand tale om at gå med rank ryg. For det handler om, hvilken holdning man har til det, man møder. Tænk på meget gamle mennesker, hvor kroppen stort set ikke længere kan bevæge sig, men hvor sindet er lige så bevægeligt og modtageligt, som ungdommens kan være. Bevægelse kan ligesom kropslig positionering opfattes både i bogstavelig og i overført betydning. Rank ryg og bevægelighed, det minder om en, jeg engang kendte. Hun kunne ikke bevæge sig fysisk, og havde derfor et stort behov for hjælp fra andre. Hendes ryg var rank, og hendes sind forblev bevægeligt, selvom hun lå ned hele dagen, for hun var overbevist om, at hun i den meget afmægtige position, hun befandt sig i, kunne øve næstekærlighed netop ved at være det, hun var, en opgave for det personale, der omgav hende. At hun tilmed var generøs med tak og smil i forhold til personalet, gjorde ikke hendes bedrift mindre Fra det officielle Norge bliver der talt i et bemærkelsesværdigt sprog. I skrivende stund taler de om, hvordan omverdenens medfølelse hjælper dem. De, der er hårdt ramt, ranker ikke ryggen ved at blive trodsige, strunke og selvtilstrækkelige, men ved at modtage det (lidt), som andre kan give, og bruge det som den næring, der skal til for at holde et menneske oprejst. At anerkende andres ønske om at hjælpe er at ranke ryggen på den, der hjælper, at forlene ham eller hende med værdighed, og det er i sandhed næstekærlighed. Det vidste den gamle ubevægelige kvinde, og det er der åbenbart også en del i Norge, der gør. Helle Møller Jensen Hvad bør en præst vide Fortsat fra forsiden stor indflydelse på kulturen, og i mange sammenhænge blive betragtet som den autoritative form for viden, så burde det være oplagt for enhver præst at vide, hvad der tales om. Det kunne være man kunne give sin egen viden og sit eget sprog større gennemslagskraft og bredere relevans. Naturvidenskaben har altid har betydning for vores syn på verden og på mennesket, og for tiden ekspanderer naturvidenskabelige teorier og metoder til områder som psykologi, antropologi og flere andre humanistiske fag. Det skærper spørgsmålet om menneskesyn og etik og udfordrer igen en traditionel teologisk forståelse. I de senere år har vi desuden set en ret aggressiv og støjende ateisme, som har argumenteret ud fra en naturvidenskabelig verdensforståelse. Selvom man godt kan argumentere for, at naturvidenskaben ikke med nødvendighed fører til ateisme, så viser det igen, at det er klogt at kende sin modstander. På den anden side er naturvidenskaben i sig selv ikke en homogen ting, men mange forskellige områder og teorier, som dog har nogle fælles træk. Som de fleste ved beskæftiger sig naturvidenskaben sig med det, vi kalder den naturlige verden ud fra det man kan måle. Men det handler også om begreber som formål, mening, tilfældighed og held, betragtet fra en lidt anden synsvinkel end mennesket sociale og eksistentielle verden. Men måske noget som kunne være inspirerende at snuse til også for en præst. Dette er nogle af de tanker og argumenter, som har ført til at jeg vil arbejde for at udbrede kendskabet til naturvidenskab blandt præster. Og nu er det lykkedes for en af mine kolleger Jørgen Bo Christensen, studenterpræst på DTU og mig selv, at få etableret ikke mindre end to ugekurser i samarbejde med Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster. Gennem møjsommeligt ansøgningsarbejde, har fået penge fra en stor amerikansk fond, som netop har et program for udbredelse af viden om naturvidenskab for religiøse professionelle, dvs. præster, imamer, rabbinere og andre, der professionelt arbejder indenfor kirker og trossamfund. Vi håber det vil blive til gavn for præsterne og dermed også for menighederne, som vil få anderledes inspirerede prædikener og for konfirmanderne, som kan få et naturvidenskabeligt oplyst konfirmandundervisning. Nicolai Halvorsen

3 SKOVSHOVED AVIS 3 Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig! Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. Slip mig!, sagde han, det er ved at blive lyst. Men Jakob svarede: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Manden spurgte ham, hvad er dit navn? Han svarede : Jakob, så sagde han Du skal ikke længere hedder Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud, og du har sejret. Jakob sagde Sig mig dit navn! Han spurgte: Hvorfor spørger du om mit navn? Så velsignede han ham der. 1 mosebog kap.32, vers Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig! Sådan skriger den gammeltestamentelige helt Jakob i den kamp, der nok må regnes for at være en af verdenslitteraturens mest ulige kampe. Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Det er en kamp, der er så ulige, at den svagere Jakob tilbydes en udvej af kampen, men Jakob vil ikke have en udvej, han vil have velsignelsen. Jakob vil hellere dø end fortsætte sit liv uden velsignelsen, derfor kæmper han som en vanvittig. Den ulige kamp om at få velsignelsen hører ikke bare hjemme i Det Gamle Testamente. Hvor ofte har man ikke selv forsøgt at få den anerkendelse, som den anden bare ikke vil give en. En ung pige, der lige havde færdiggjort gymnasiet, fortalte, hvordan hun havde valgt et studium, som ikke faldt i god jord hos sin far. Hendes far syntes, det var spild af gode evner, og hver gang hun talte om det, så han væk eller forlod rummet. Hun får nok aldrig hans velsignelse, og det forbandede ved situationen er, at hun ikke har tænkt sig at slippe sit tag i ham, før han giver hende den. Kampen for anerkendelse Det kan gå hårdt til, når der kæmpes for anerkendelse, og det kan blive en fornedrende kamp. Det ender godt nok med, at Jakob bliver velsignet, men det er en velsignelse, som mere ligner en forbandelse. Han får et slag over hoften, så han kommer til at halte resten af sit liv. Fysisk bliver han altså mærket, men psykisk bliver han også mærket. For i kampens hede får Jakob et nyt navn, som han ikke har bedt om at få. Det navn, han havde bedt om at få, var navnet på sin modstander, men det navn får han ikke. Det er som sagt en meget ulige kamp, og i en gammel semitisk sammenhæng giver man rigtigt meget fra sig ved at fortælle sit navn, så det gør den overlegne modstander ikke. I stedet får Jakob et andet navn. Det navn, han får, betyder Du har kæmpet med Gud og sejret. Det er ikke noget godt navn At have kæmpet med Gud og sejret, hvem ønsker at kæmpe med Gud og sejre? Nej så langt hellere da, at Gud sejrer, er Jesu budskab. Gudsbilledets forskellighed i Det Gamle Testamente og i Det nye Testamente Lige her går der en vigtig skillelinie mellem tankegangen i Det Gamle og i Det Nye Testamente. I det Gamle Testamente er det godt at kæmpe med Gud og sejre, men i Det Nye Testamente er Gud ikke en, du besejrer, det er helt omvendt. Det er Gud, der sejrer, og det får vi at vide, at vi skal være glade for. Derfor afsluttes Fadervor med ordene Thi dit er riget, magten og æren. Det, som ordene betyder, er, at du og jeg skal lære at lægge vort liv i Guds hånd. Længere kommer man ikke med udsagnet fra Det Gamle Testamente Du har kæmpet med Gud og sejret. At lægge sit liv i Guds hånd er at stole på Gud, og det har til alle tider været svært for mennesker at afgive så meget kontrol. Det var det også for Jesu disciple, derfor talte han til dem i billeder. Og et af de billeder, jeg holder mest af er billedet af det det fortabte får, der bliver båret hjem af den gode hyrde. Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dm, lader han så ikke de ni og halvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg har mistet. Lukas 15,4,7 Kontrollen, der blev væk Her er der virkelig tale om et kontrol tab, for den gode hyrde, får vi at vide, forlader de ni og halvfems for at finde det ene får, der er blevet væk. Der er altid tale om kontroltab, når noget bliver væk for en, og sådan har det også været for den gode hyrde, der forlader de ni og halvfems for at finde det ene, men her har hyrden virkelig mistet overblikket, for hvilken hyrde ville med fornuften i behold opføre sig så dumt, at han prioriterede den svage desorientede skabning, som garanteret vil komme til at give mange problemer i fremtiden. En fornuftig hyrde ville enten slagte det bøvlede får eller bare gå videre, men ikke ifølge Lukas og Matthæus. Her er den gode hyrde ikke som hyrder flest, og det spørgsmål, der trænger sig på, er, hvem der er mest desorienteret og forvirret, fåret eller hyrden? Men hvad der end måtte trænge sig på af mere eller mindre kyniske spørgsmål, er det ikke fornuftsbaserede konklusioner, evangelierne interesserer sig for. Her er det ikke interessant, hvem der ikke er rigtig klog, og hvem der er. Her interesserer man sig for noget så opløftende som kærlighedens væsen. Forskellen på at blive set og fundet Der er så meget, der bliver kaldt kærlighed, og som ikke er det, og her er evangelisterne skarpe. De er nemlig alle enige om, at der er kæmpe forskel på at blive set og på at blive fundet. At blive set kan være så meget, det kan være det, som gymnasiepigen, der kæmper for sin fars velsignelse, ønsker sig, altså at blive anerkendt. Men det at blive set kan jo også betyde, at man bliver gennemskuet på en ubehagelig måde. Men at blive fundet er noget ganske andet. Evangelisterne har vidst det altid, men jeg kom først til at tænke på det for nyligt, da et barndomsminde sprang frem af erindringen og blev meget nærværende. Gemmeleg har intet med salighed at gøre De fleste har nok prøvet det i barndommen at lege gemmeleg og at have fundet sig et så fantastisk gemmested, at man ikke bliver fundet. Der går timer, hvor man gemmer sig. I begyndelsen godter man sig over, hvor smart man været til at gemme sig, men lidt efter lidt begynder det blive kedeligt, man overvejer, om de andre har opgivet legen, og begynder at fantaserer om, at de andre for længst har glemt en og lige nu sidder og drikker rød sodavand og spiser hindbærsnitter. Det er afgørende vigtigt for evangelisterne at fortælle, at der er en, der aldrig holder op med at lede, og det er vigtigt for dem at fortælle, at der er forskel på at blive fundet, når det er gemmeleg, der er tale om, og at blive fundet af Gud. Jeg slipper dig ikke At blive fundet af Gud er ikke bare at blive set, dvs. der er ikke en, der skriger Fundet! med tinitus-truende styrke og kræver, at man kommer frem fra sit skjul. At blive fundet i evangelierne er ikke det samme som at blive set, det er ikke at blive genkendt, det er, at nogen vedkender sig en. At blive fundet har med arme og favntag at gøre, sådan som vi ser det på billederne af det fortabte får, der sagtens selv kan gå, men alligevel bliver båret hjem. Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig er blevet til Jeg slipper dig ikke, jeg bærer dig hjem. Helle Møller Jensen

4 4 SKOVSHOVED AVIS Om livets balancekunst Foto: Caroline Fotostudie Lethed og tyngde. Hvad er bedst? Spørgsmålet går som en rød tråd igennem Milan Kunderas berømte roman Tilværelsens ulidelige lethed fra Hvis hvert sekund at vort liv skal gentages et uendeligt antal gange, er vi naglet til evigheden som Jesus Kristus til korset. En sådan forestilling er frygtelig. I en verden af evig tilbagevenden ligger der over enhver bevægelse en tyngde af uudholdeligt ansvar. Det er grunden til at Nietzsche kaldte tanken om den evige tilbagevenden for den tungeste byrde (das schwerste Gewicht). Hvis den evige tilbagevenden er den tungeste byrde, så kan vort liv på denne baggrund træde frem i al sin prægtige lethed. Men er tyngde virkelig frygtelig og lethed vindunderlig? Den tungeste byrde knuser os, vi segner under den, den presser os med jorden. Men i elskovspoesi fra alle tider tørster kvinden efter at blive tynget ned af mandskroppens vægt. Den tungeste byrde er altså samtidig et billede på den mest intense livsfylde. Jo tungere byrden er, des nærmere jorden er vort liv, des virkeligere og sandere er det. I modsætning hertil bevirker det absolutte fravær af byrde, at mennesket bliver lettere end luft, stiger til vejrs, fjerner sig fra jorden og den jordiske tilværelse, det bliver kun halvt virkeligt og des bevægelser bliver lige så fri som betydningsløse. Hvad skal vi da vælge? Tyngde eller lethed? Dette spørgsmål stillede Parmenides sig selv i det sjette århundrede før Kristus. Han så hele verden delt op i par af modsætninger: lys-mørke, grovhed-finhed, varme-kulde, væreikke-væren. Den ene modsætningspol var for ham positiv (lys, varme, finhed, væren) den anden negativ. En sådan opdeling i en positiv og en negativ pol kan forekomme os barnligt enkle. Undtagen på et enkelt punkt: hvad er positivt, tyngde eller lethed? Parmenides svarede: lethed er positivt, tynde er negativt. Havde han ret eller uret? Det er spørgsmålet. Kun ét er sikkert: modsætningen tyngde-lethed er den mest gådefulde og mest mangetydige af alle modsætninger. I sin roman kredser Milan Kundera omkring denne modsætning, og skaber sine personer i forskelligt blandingsforhold af lethed og tyngde. Der er Tomas, den mandlige hovedperson, der pines under den ulidelige lethed, hvor han hele tiden skifter elskerinder, og ikke vil binde sig til et andet menneske for alvor. Han oplever sin kærlighed til Tereza som pinefuld, men på trods af sin angst og værgen ved at stå ved sine sande følelser, så evner han dog nogen gange at handle med dybde. Tereza er tyngde. Hun formår at sammesætte det, der for Tomas ligner meningsløse og absurde tilfældigheder til skæbnens gang. Og det er måske forskellen på det lette og det tunge menneske? Om man tolker det, der i øjeblikket altid vil være punktnedslag, tilfældigheder, begivenheder uden sammenhæng som noget meningsfuldt og forpligtende om man vil, tør, kan se eller tror på de store linier bag enhver tildragelse. Tereza føler at deres møde opstår gennem en række af seks usandsynlige tilfældigheder, og netop derfor er deres møde betydningsfuldt og skæbnebestemt. Kun tilfældigheden kan fremtræde for os som et budskab. Mens Tomas oplever at netop tilfældigheden bag deres møde gør det meningsløst og absurd.. Men Tomas bliver dog trukket med.trods modstand bliver han bundet af kræfter der tilsyneladende større end ham selv, sammen med Tereza. Mildere stemmer kunne sige, han blev overvældet af kærlighed. Og at det netop kun er den ægte dybe kærlighed, der kan give ham den tyngde og bestandighed i livet som han led under at mangle. I forlængelse af tanken om lethed og tyngde læste jeg fornylig Anne Lise Marstrand-Jørgensen store bog om Hildegard af Bingen, - en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Her er en beskrivelse af en anden kvinde- Jutta, der følger med Hildegard i kloster. Ikke alene går Jutta i kloster, hun lader sig også mure inde som eremit, til sine dages ende. En lille celle uden adgang, kun et tremmevindue ind til kirken og en lille lem hvor hun kan få mad igennem. Hun tager derved afsked med al kropslig kontakt, alt menneskeligt fællesskab, i forsøget på at gøre sig let. I enkelhed, askese og bøn vil hun rense sig fra alt hvad der spærrer på vejen til Gud. Lettere kan et menneske ikke blive kunne man tænke. Men kroppen vil have sit, og i et fortvivlet forsøg på at tugte kroppens naturlige lyst og last, vikler hun en tung jernkæde rundt om hele sin krop. Denne kæde bærer hun til sin dødsdag, hvor Hildegard med forfærdelse må bruge vold for at få vristet hendes mishandlede krop fri af kæden. Hvilken tyngde. Det ligner et paradoks jo mere hun vil ud af kroppen, jo tungere må hun gøre den. Smerten fra kæden må konstant have mindet hende om kroppens eksistens. Når Parmenides definerer lethed som positivt og tyngde som negativt, hænger det sammen med en græsk-filosofisk tanke om kroppens adskillelse fra sjælen. Den frigjorte sjæl kan flyve let og nå uanede højder. En tanke der har levet videre i kristendommens historie og tradition, som et stadigt dilemma; hvor meget vægt skal vi tillægge kroppen og alt hvad der hører til dette jordiske liv? Er det kristne mål at komme fri af kroppen med alle dens behov? Men en vigtig modstemme til forsøget på at adskille og rangordne krop og sjæl, finder vi også netop i kristendommen. I fortællingen om Gud der blev menneske med krop og sjæl. Jesus laver vand til vin, han spiser, drikker og går rundt på sine fødder for at møde andre mennesker. Måske var Guds mening ikke, at vi skulle frigøre sjælen og flyve let, men at vi netop skulle forbinde krop og sjæl, lade os iklæde tyngden af Guds kærlighed, og dermed vores forpligtelse til også at handle med medfølelse og barmhjertighed? At kroppen skal være medbærer af tilværelsens hellige forpligtelse forpligtelsen til at behandle andre mennesker som unikke enestående og gudsvelsignede skabninger, og aldrig efter eget forgodtbefindende. Marianne Telling

5 SKOVSHOVED AVIS 5 Hildegard II Af Kjeld Danneskiold-Samsøe Anne Marstrand Jørgensens bog - Hildegard II- fortsætter præcis, hvor første bind slap, og vi følger Hildegard fra hun er ca. 50 år og til hendes død i 1179 i klosteret Rupertsberg i Tyskland. Hildegard er nonne oven i købet en ganske berømt nonne. Berømtheden skyldes hendes guddommelige syner, som hun minutiøst får nedskrevet med hjælp fra hendes bedste ven munken Volmar. Da bind I slutter, er hendes syner netop er blevet accepteret som sendt fra Gud af Paven selv. På det mere nære plan skyldes hendes berømthed, at hun er meget lægekyndig, og folk valfarter langvejs fra for at lade sig behandle på det hospital, som hun har fået oprettet i kvindeafdelingen på klosteret Disibodenberg. Dette kloster er hendes hjem fra hun var 9 år til hun som 52 årig efter megen besvær og kamp med den grådige abbed flytter fra klosteret, og sammen med en håndfuld trofaste medsøstre grundlægger et nyt nonnekloster længere oppe ad Rhinen ved byen Bingen, med navnet Rupertsberg. Det er ikke let at bygge et kloster fra bunden, og i bogen følger vi hendes utrættelige kamp for at virkeliggøre sin drøm. Det lykkes til fulde takket være hårdt slid og gode forbindelser til velyndere. Hildegard formår endda at overtage endnu et kloster - Eibingen ved Rüdesheim - og driver begge forbilledligt i modsætning til klosteret hun forlod, som ender som en skygge af sig selv. Hildegard rejser på egen hånd til Trier hvad der dengang var ret usædvanligt for en nonne, og hun agerer klogt og myndigt i forhold til de udfordringer, der møder hende ikke blot på rejsen, men også tilbage på klostrene, hvor der ikke fandtes bøger om personaleledelse. Hildegard er en bemærkelsesværdig person. En af middelalderens betydeligste kvinder. Hun skriver en bog Scivias om sine himmelske syner, to lærebøger om lægekunsten samt musik til hvad vi i dag ville kalde en opera. Hertil kommer adskillige salmer. Det hele er smukt beskrevet i romanens anden del. Som i første del er sproget virkelig godt, og man ser personerne og omgivelserne tydeligt for sig. Man føler med Hildegard og hun træder lyslevende frem for læseren i fortællingen. Har man læst bind I slipper men ikke Hildegard før man har vendt det sidste blad i Hildegard II. Foto: Caroline Fotostudie Camino Af Kjeld Danneskiold-Samsøe Forleden dag havde vi besøg af en god gammel veninde. Hun var helt opløftet. Hun havde gået "Caminoen" sammen med sin datter. 800 km på en god måneds tid i juni/juli i Nordspanien. Caminoen pilgrimsruten der går fra foden af Pyrenæerne i Frankrig til byen Santiago de Compostella i det nordøstlige Spanien er kendt for at være en fantastisk tur. Hård men livgivende. Naturskønne oplevelser kombineret med tid til eftertænksomhed, frihed fra hverdagens stress, og mulighed for at være tættere på sig selv og sine rejseledsagere. Var turen virkelig så fantastisk? Veninden nikkede stærkt bekræftende og satte USB-nøglen med alle billederne i vores computer. Vi så billeder det ene skønnere end det andet og vi så os selv i samme situation. Dette er drømmen. Det må vi bare prøve. Vi kiggede på hinanden og nikkede samstemmende. Om ikke næste år så engang lidt senere i livet. Men billeder er jo en ting. Hvordan med sindets renselse og den "åndelige" dimension på en sådan pilgrimstur? "Det er jo helt op til en selv", sagde veninden. Alle slags mennesker troende og ikke-troende kan få noget ud af at vandre den samme vej, som både konger og fattige har gjort i århundreder. Undervejs overnatter man på herberg ofte i fælles sovesale og pilgrimmene, der har et "Carnet" får et officielt stempel som bevis på, at man har været der. Det er let at kende de andre pilgrimsrejsende fordi Caminoens pilgrimssymbol "muslingeskallen" som regel er påsyet rygsækken. Turen ender i katedralen i Santiago de Compostella, hvor apostlen Jacob ligger begravet. Kisten står i kirken og pilgrimsbeviset erhverves efterfølgende på et lille kontor tæt ved katedralen. En del af traditionen er efterfølgende at tage ud til "Verdens ende" Cap Finisterre og se solnedgangen (og brænde sit tøj). Oprindelig sluttede Camino-ruten her ved randen af den kendte verden. Veninden havde dog beholdt sit tøj, men det trængte godt nok til en gang vask. Hvis man har lyst til at vide mere om pilgrimsrejsen under Mælkevejens stjerner kan man gå ind på caminoen.dk og læse mere. Der er også links til andre sider om Caminoen. Direkte adspurgt bekræftede veninden, at hun gerne gik turen igen gerne i morgen. Det er vist en rejseanbefaling, der siger mere end alverdens flotte brochurer.

6 6 SKOVSHOVED AVIS Interview med Ruth Boie Medlem af menighedsrådet på 11. år Alle kirker i landet styres decentralt af et menighedsråd. Det er menighedsrådets opgave at godkende kirkens interne budget og at ansætte præst og at være arbejdsgiver for kirkens organist, kordegn, kirketjener og korsangere. Desuden er menighedsrådet med til at sætte kursen i forhold til, hvilken profil en kirke skal have. Spørgsmål: Hvordan kom du i menighedsrådet? Ruth Boie: Jeg kom ofte i kirken. Jeg havde fået mine børn døbt og konfirmeret i Skovshoved kirke, og en dag blev jeg ringet op af menighedsrådets daværende formand Flemming Friedrichsen, der spurgte, om jeg kunne tænke mig at træde ind i menighedsrådet. Hmj: Og så svarede du ja? Ruth Boie: Jeg svarede, at jeg gerne ville komme og se, hvad det var, og jeg startede med at være suppleant. Menighedsrådsarbejdet var helt anderledes end det, jeg er vant til i mit arbejde som pædagog i en børnehave, men det kirkelige interesserede mig. F.eks er det ikke lige meget for mig, hvordan gudstjenesten fungerer. Kirken er et sted, jeg holder af at komme, og i menighedsrådet har man indflydelse på, hvad der skal ske og ikke ske. Hmj: Du sagde, at menighedsrådsarbejdet var meget anderledes. Hvordan var det anderledes? Ruth Boie: For det første sidder man sammen med 12 andre mennesker, og det er altså mennesker, der kommer med vidt forskellige baggrunde og professioner. Her er høj og lav, ung og gammel. Normalt, når man holder møder, er det jo med folk med samme fagområde, folk med den samme baggrund, men her er det en hel anden verden. Jeg synes, det er vigtigt, at det er så bredt. Hmj: Hvorfor er det vigtigt for dig, at det er så bredt? Ruth Boie: Jeg synes, det er vigtigt, at kirken skal kunne rumme alle mennesker. Det er uheldigt, hvis kirken kun er repræsenteret af én type mennesker. Derfor er det også vigtigt, at kirken bliver repræsenteret af mennesker fra forskellige lag. Hmj: Er der noget, du kunne ønske dig anderledes i Skovshoved kirke? Ruth Boie: Faktisk er jeg glad for kirken, som den er. Udover gudstjenesten skal kirken jo tjene det formål, at den møder folk, der ofte står midt i stærke følelsesmæssige begivenheder i deres liv, og det gælder jo, hvad enten det er glædelige begivenheder som f.eks en dåb, eller det er i sorg. Det er vigtige tidspunkter i et menneskes liv de gange, man kommer i kirken i forbindelse med de kirkelige handlinger. Jeg tænker tit på jer præster, at vigtigheden i forbindelse med de enkelte kirkelige handlinger må gøre jeres arbejde utroligt hårdt, men også berigende. Det kan godt være, at folk ikke tænker så meget over kirken i hverdagen, men i forbindelse med de særlige lejligheder er det vigtigt, den er der. Når du spørger, om der er noget, jeg kunne tænke mig anderledes, er jeg meget godt tilfreds med de tiltag, der er gjort. Særlig Skovshoved Samtalerne og Babysalmesangen synes jeg er gode tiltag, Kirkekoncerterne holder jeg også meget af, og jeg synes det fungerer godt. Hvad angår gudstjenesten er jeg nok meget detalje-orienteret, og i virkeligheden nok meget konservativ, for jeg er tilhænger af de gamle ritualer. Det er vigtigt for mig, at ordene er de samme. Jeg bryder mig ikke om ændringer i ritualet, det påvirker helheden for mig. Jeg tror, det handler om, hvad jeg er vokset op med. Min morfar var kordegn og kirkesanger i Strib kirke. Jeg er vant, til at han stod der i sit stiveste puds, når han skulle i kirke. Mange af de ting, der bliver sagt i ritualet, kan jeg nærmest udenad, derfor er der for mig følelser og minder forbundet med ritualerne. Men selvfølgelig skal der være plads til fornyelse, det er jeg klar over og åben overfor. Derfor er det godt vi er forskellige i menighedsrådet, så forskellige synspunkter kommer til udtryk. Hmj: Men er kirken egentlig ikke meget konservativ? Ruth Boie: Jo, det er den måske nok og det jeg taler om her, er altså også kun meget små detaljer for ritualerne er jo fastlagte og autoriserede. Hmj: Er det nyoversættelserne, der generer dig? Ruth Boie: Ja, det er som sagt detaljerne, f.eks. bryder jeg mig ikke om, at man siger for dit er riget. Jeg kan meget bedre lide Thi dit er riget. De gamle ord dækker på en anden måde synes jeg, de nye ord er på en eller anden måde ikke så beskrivende. Men det er nok en smagssag. For mig er detaljerne afgørende for helheden. Hmj: Du sagde, du holdt meget af at gå i kirke, hvorfor tror du, det er sådan for dig? Ruth Boie: Det er, fordi det sætter gang i nogle tanker og følelser. Jeg går beriget derfra. Der bliver skubbet lidt til noget i mig. Tit bliver jeg meget bevæget og rørt over teksternes storhed. Jeg synes simpelthen, det er smukt, og så elsker jeg salmerne og orgelet. Der er noget skønt ved, at man sidder der,og så kommer præludiet,og så kommer man i en anden tilstand, man lukker omverdenen ude. Nu er det her, jeg er, og så fordyber man sig i nogle andre tanker end dem, man normalt fordyber sig i. Hmj: Hvilket aspekt af kristendommen betyder mest for dig? Ruth Boie: Det, synes jeg, skifter med højtiderne. Men det, der kommer frem i mit hoved lige nu, hvor du spørger, det er Jesu ord om, at du ikke skal tage splinten ud af din brors øje, før du har taget bjælken ud af dit eget. Man er så hurtig til at se andres fejl og glemmer let sine egne. Jeg kan blive meget rørt over Jesu ord og føler en dyb taknemmelighed over at høre til en religion, hvor det bliver sagt, at du er elsket uanset hvad. Der er ikke en masse regler, men man kan håbe at kunne efterleve noget af det, der bliver sagt, om at være ordentlig over for andre.

7 SKOVSHOVED AVIS 7 Studiekreds over Matthæusevangeliet Den 7/9, 21/9, 28/9 og 12/10 kl i kirkens øverste sidesal, v. Marianne Telling Fænomenologiens lærde grundlægger, Edmund Husserl, gav sig engang til at filosofere over forskellen mellem musikkens enkelttoner og en melodi, og han kom til det resultat at melodien var kendetegnet af at tonerne kan fastholde det forgangne og foregribe det fremtidige. Det lyder lidt fortænkt, men har i virkeligheden en langt større rækkevidde. For det er ikke blot en melodi, og ikke blot musikstykker, der har denne bevidsthedsmæssige dimension. Enhver kunstner der skaber et stykke musik eller andet kunstværk har en erindring, en Kierkegaard-show d. 14 september kl Overalt er en danseplads En introduktion til Søren Kierkegaards modsigelsesfyldte univers. Få en levende oplevelse af hvordan Søren Kierkegaards eviggyldige forfatterskab kan berige en nutidig dagligdag. Med Claus Damgaard og dukken Søren Sok. Gratis adgang. Læs mere på erfaring og en kontekst med i bagagen, når han skriver eller maler. Og læseren af et værk har tilsvarende en erfaring og en kontekst, som han læser værket igennem. I efteråret indbyder jeg til en studiekreds over Matthæusevangeliet. Hvad er det særlige ved dette skrift. Hvad har forfatteren ønsket at fortælle og hvilke litterære virkemidler har han anvendt for at få sit budskab igennem? Evangeliet som vi kender det, er en gennemkomponeret helhed, hvor linjer anslået i begyndelsen bliver fulgt smukt til vejs ende i slutningen. Studiekredsen er for alle interesserede, formen bliver en blanding af oplæg og dialog. Skovshoved samtale Skovshoved samtale d. 4. oktober kl om Mindfullness og Kristendom Mindfullness er en buddistisk inspireret meditations form, der i Danmark har vundet indpas som en måde at håndterer stress på og øge nærværet i nuet. Emnet i den næste Skovshoved samtale bliver forståelsen af tid og nærvær i henholdsvis Mindfullness filosofien og Kristendommen. Charlotte Mandrup har skrevet bogen Frihedens disipel mindfullness for moderne mennesker og arbejder som mindfullness instruktør i erhvervslivet. Hun samtaler med sognepræst ved Skovshoved kirke Helle Møller Jensen. Gratis adgang. Tirsdagsmødet ÆldreForum 2010 Årsberetning ÆldreForum er et uafhængigt råd under Socialministeriet, og dets opgave er at følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Desuden skal Rådet bidrage til at sandsynliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. Rådets formand er professor, dr. med Povl Riis, der også er en af de trofaste kirkegængere i Skovshoved Kirke. Årsberetningen giver et meget detaljeret billede af alle de aktiviteter, der udfoldes i Rådets regi, f.eks. udgivelse af publikationer bl.a. om Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen og Ældre og apopleksi inspiration til pleje- og omsorgspersonale. Interessant er også beretningens afsnit om ny viden om kost og ernæring samt artiklerne om de nyeste forskningsresultater inden for ældreområdet, f.eks. ældres behov for en livslang vaccinationspolitik, ældres alkoholbrugog misbrug og psykiatriens videnskabelige fremskridt inden for området den tiltagende demens og ensomhed hos ældre. Beretningen indeholder også et afsnit med klummer og digte, hvoraf et gengives hér. Det er et digt af den islandske lyriker Tora Jónsdottir fra hendes digtsamling Horft i Birturna i en gendigtning på dansk af Povl Riis: Alder Dit ansigt er ikke længere ungt, men dine øjne siger i sine spejlbilleder, at sjælen ingen alder har. Du går ligesom før, ud i morgendæmringen og glæder dig over dagens komme. Hvis nogen har lyst til at læse hele årsberetningen, ligger der eksemplarer til fri afbenyttelse i kirkens våbenhus. Tirsdagsmøde den 6.september kl Guds moder og Himlens veninde. Mariabilleder gennem tiden. Ved præst og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun fortæller om Mariaskikkelsen sådan som forskellige kunstnere gennem tiden har udlagt og fortolket Marias særlige rolle som Jesu mor. Gratis adgang, der serveres kaffe/te og brød Tirsdagsmøde den 1. november kl Har Gud skabt evolutionen? Om kristendom og naturvidenskab. Ved Nicolai Halvorsen. Foredraget vil ud fra nogle historiske eksempler komme med med nogle mere generelle betragtninger om videnskab og kristendom. Det vil føre til nogle nedslag i den dialog og diskussion, der har har været mellem naturvidenskabsfolk og teologer indenfor de seneste årtier, og et rids af de forskellige positioner, der findes i forholdet mellem naturvidenskab og religion. Nicolai Halvorsen er teolog og studenterpræst ved Københavns Universitet - særligt de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter - og tillige præst ved Skt. Johannes kirke på Nørrebro.

8 8 SKOVSHOVED AVIS Babysalmesang i efteråret Vi fortsætter med to hold et for børn op til 6 mdr. og et for børn mellem 6-10 mdr, i et forløb over 10 gange og vi afslutter med en festlig gudstjeneste for børn, forældre, søskende og bedsteforældre.. Første gang er tirsdag d.23.august kl og kl ledet af musikpædagog Louise Rostved. Derefter hver tirsdag indtil d. 2. November. (minus uge 42) Afslutningsgudstjenesten bliver lørdag den 5.november kl. 11 Tilmelding til kirkekontoret på eller tlf Kierkegaard studiekredsen Kierkegaard studiekredsen fortsætter til efteråret, hvor vi læser de to opbyggelige taler Troens forventning og At bevare sin sjæl i tålmodighed fra 1843 Vi mødes d.13 september og d.9 november kl. 19 i kirkens øverste kirkesal Vi læser Søren Kierkegaards original tekst og til nybegyndere og mindre øvede Kierkegaard læsere udleveres endvidere en lettere læselig omskrivning foretaget af Professor George Pattison fra Christ Church College og Helle Møller Jensen. Interesserede bedes ringe eller maile til undertegnede og mobil , så skal jeg sørge for at studiekredsens deltagere får de fornødne tekster. Koncert Søndag d. 2. oktober kl Loussine Azizian, violin Berit Johansen Tange, klaver Efterårets første koncert finder sted den 2/10 kl.16. Her medvirker violinisten, Loussine Azizian og pianisten Berit Johansen Tange. Loussine Azizian har afsluttet sit kandidatstudie som violinstuderende ved Det kgl.danske Musikkonservatorium og går nu i solistklassen. Sideløbende studerer hun hos professor Gerhard Schultz i Wien. Sammen med pianisten Berit Johansen Tange - som medvirkede ved en fin koncert i Skovshoved kirke i april måned i år - vil hun fremføre Mozarts Violinkoncert nr.4 i D-dur og 1.sats af Tchaikovskys Violinkoncert. Desuden vil Loussine Azizian spille soloværker af Bach, Paganini og Ysaye. Loussine Azizian Gudstjenesteliste sept.-okt.-nov sept. 11.s.e.trin 8.30 MT MT Kirkekaffe 11. sept. 12.s.e.trin 8.30 HMJ HMJ 18. sept. 13.s.e.trin 8.30 MT HMJ 25. sept. 14.s.e.trin 8.30 HMJ HMJ 2. okt. 15.s.e.trin 8.30 MT MT Høstgudstjeneste og kirkekaffe 9. okt. 16.s.e.trin 8.30 HMJ MT 16. okt. 17.s.e.trin 8.30 HMJ HMJ 23. okt. 18.s.e.trin 8.30 HMJ HMJ 30. okt. 19.s.e.trin 8.30 HMJ HMJ 5. nov Babysalmesangs gudstjeneste 6. nov. Alle Helgens HMJ+MT Frokost og foredrag efter gudstjenesten 13. nov. 21.s.e.trin HMJ MT 20. nov. S.s.i kirkeår MT MT 27. nov. 1.s.i advent MT MT 4. dec. 2.s.i advent HMJ MT Børnegudstjeneste Christoffer Hovaldt Søndag d. 13. november kl Christoffer Hovaldt, sang Gorm Hovaldt, trompet Tove Lindgreen, orgel Ved koncerten i november får vi igen besøg af trompetisten, Gorm Hovaldt, som igennem mange år har glædet os med sit trompetspil ved koncerter, konfirmationer og julegudstjenester. Han startede i slutningen af 1980'erne med at give koncert med sin far, trompetisten, Knud Hovaldt og denne gang fører han traditionen videre og tager sin søn, Christoffer Hovaldt med. Christoffer er ikke trompetist, men sanger. Han har i sine yngre år haft hovedroller i flere musicals, men har nu fokuseret mere på det klassiske repertoire. Sammen med sin far, har han gennem de senere år medvirket ved talrige kirkekoncerter rundt om i Danmark. Ved koncerten i Skovshoved kirke kan bl.a. høres værker af Franck, Mascagni og Carl Nielsen. Gorm Hovaldt Sommerudflugt 2011 Årets sommerudflugt finder sted tirsdag d. 30.august, med afgang fra Skovshoved kirke kl og hjemkomst ca. kl. 17. Udflugten ledes af Karin Kryger og Ole Nørlyng og vi besøger Kastels Kirke, Garnisons Kirke, Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke. Se mere på kirkens hjemmeside. Tilmelding til kirkekontoret: eller tlf senest 16.august. Deltagelse koster 100,- Sognebladet Skovshoved Avis udgives af menighedsrådet i Skovshoved Sogn. Redaktion : Helle Møller Jensen (ansv.) Næste nummer udkommer Ultimo august Stof til dette nr. skal være redaktionen i hænde senest 24. juli Kirkebil Til gudstjenester og møder i Skovshoved Kirke kan gangbesværede og andre handicappede på kirkens regning blive hentet og bragt i taxa. Ring til kirkekontoret i åbningstiden, lørdag inden kl. 12. (Der kan ikke ringes søndag). Adresser og træffetider: Sognepræst, k.b., ph.d. Helle Møller Jensen KIRKE Sophus Bauditzvej 38, 2920 Charlottenlund Træffes bedst tirsdag kl onsdag og fredag kl. 9-10, torsdag kl og lørdag efter aftale Mobil: Sognepræst MMCR Marianne Telling Damgårdsvej 30, 2930 Klampenborg Træffes bedst tirs, ons, fredag kl samt torsdag kl Tlf Mobil: Kordegn Morten Iversen Kirkekontoret Krøyersvej Klampenborg Tlf Fax Træffetid Mandag lukket tirsdag-lørdag kl onsdag kl Organist Tove Lindgreen Tårnholmsvej Brønshøj Tlf Kirketjener Pauli Jensen Teglgårdsvej Charlottenlund Tlf Menighedsrådets formand Henrik Holmblad Søbakken 8A 2920 Charlottenlund Tlf SKOVS HOVED Sats/repro og tryk: Provins-Trykkeriet, Vordingborg.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere