ENERGIDIALOG STIL KRAV TIL BELYSNING A-MÆRKE POLITIK

Transkript

1 STIL KRAV TIL BELYSNING På temadagen opstillede Civilingeniør Dorthe Bechmann en række kriterier og tommelfingerregler for effektiv og energirigtig belysning. Hun fortalte også om den nye energimærkningsordning for energipærer og lysstofrør. Belysningen spiller en stor rolle i det samlede elforbrug. I boliger står belysningen for 15% af elforbrug, og i den offentlige sektor hele 35%. Energiforbruget til belysning er derfor væsentligt. Desuden er energibesparelser inden for belysning ofte lette og billige. Civilingeniør Dorthe Bechmann opstiller her nogle generelle regler for besparelser inden for belysning: Armaturet er en af de vigtigste begrænsende faktorer i udnyttelsen af lyset fra en lyskilde. Tit ser man mest på lampens æstetiske egenskaber, men en lampe skal jo også kunne lyse. Det er vigtigt at være opmærksom på lampers udnyttelse af lyset. Indvendige overflader i lamper bør være hvide eller blanke så lyset reflekteres. Skærmen skal udformes så lyset kan komme ud. Nogle lamper udnytter kun 25% og andre udnytter 80% eller mere af lyset. Dette tal kaldes for armaturets effektivitet. Leverandøren kan normalt oplyse data for armaturers effektivitet. I det hele taget kan en hvid overflade spare meget, da den reflekterer og spreder lyset. Det gælder både gulve, vægge og lamper. Anskaffelsen af lavenergipærer er en af de besparelser, der bedst kan betale sig for forbrugeren. Selvom de koster mere i anskaffelse ( kr.), giver de store besparelser på elregningen. De ekstra omkostninger er derfor tjent ind i løbet af det første år og lavenergipærer har gange længere levetid end f.eks. glødepærer, fortalte Dorthe Bechmann. Fra 1. januar 2001 skal alle elektriske lyskilder mærkes med data for energiforbrug, lysstrøm og levetid. Energimærkningen findes allerede på mange lyskilder og svarer i øvrigt til energimærkningen af fx køleskabe og dybfrysere. Mærkningen følger en skala fra A til G, hvor A er bedst. Typiske energimærkningsdata: Produkt Effekt/forbrug/Watt Lysstrøm/lumen Levetid/timer/h Mærke Lavenergipære A Lavenergipære A Lavenergipære A Glødepære E Glødepære E Glødepære E Kertepære F Softtonekerte G Af tabellen fremgår det, at man kan opnå samme lysstrøm (lumen) med ca. en 1/4 energi forbrug (watt), når man anvender en energisparepære frem for en glødepære. Eksempelvis går der kun 23 watt til 1500 lumen på en lavenergipære, hvor en glødepære skal bruge 100 watt til næsten samme lysstrøm. Medregner man den forøgede levetid er lavenergipæren den mest økonomiske. A-MÆRKE POLITIK Formanden for Elsparefonden Ole Bang gav status på Elsparefondens aktiviteter. En af de væsentlige nyheder er A-indkøbspolitikkens fremmarch i den offentlige sektor. Ved at blive medlem af en indkøbsforening, A-klubben, opnår institutionerne klare fordele: Forbedring af miljøet Køb af de bedste apparater billigere Mindre elregning En grønnere profil Få mere at vide om A-klubben på eller ring til Elsparefonden:

2 TRYKSAG ENERGIDIALOG FRA ENERGIANSVARLIG TIL ENERGIANSVARLIG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET MED ELO-KONSULENTEN optimeret varmestyringen i vores drivhuse, - alt sammen i samarbejde med ELO-konsulenten - fortsatte Iver Hansen. På temadagen var der rig lejlighed til at udveksle erfaringer. Fra talerstolen var der tre oplæg fra energiansvarlige, der berettede om deres erfaringer fra samarbejdet med ELOkonsulenten. GOD SPARRINGSPARTNER Iver Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser fortalte om samarbejdet: Vi har en skriftlig dialog, hvor ELOkonsulenten sender rapporten til kommentering inden den endelig færdiggøres, og konsulenten har fungeret som sparringspartner. Både i Roskilde og i Jylland har han konkret medvirket til besparelser. Vores samarbejde har blandt andet mundet ud i, at vi for nylig har fået udskiftet belysningen i Roskilde med en ny og mere energibesparende. 250 lysstofarmaturer er blevet udskiftet. Der er nu urstyring, bevægelsesfølere og luxstyring på, dvs. man tilpasser lyset efter det ønskede niveau. I Jylland har vi på DMU Kalø fået udskiftet oliefyrene, og vi har fået udskiftet termostater på elvarme. I Silkeborg har vi GOD INVESTERING I Ribe amt har man slået flere institutioner sammen og udbudt samlet for at få en billigere pris på konsulentydelsen. Det har betydet en reduktion på 30% i forhold til listeprisen, sagde Erik Knudsen fra Ribe amt. Og Erik Knudsen er godt tilfreds med ELOkonsulentordningen: Vi får gode besparelsesforslag der i visse tilfælde svarer til besparelser på kr. hver gang der investeres kr. Det svarer jo til en investering med en simpel tilbagebetalingstid på 5 år. SKIFTER TIL INTERN YDELSE FÅ STYR PÅ VENTILATIONSANLÆGGET Få mindst et årligt hovedeftersyn på ventilationsanlægget. Det er nu muligt med den nye VENT-ordning. Godkendte VENT-montører hjælper institutioner med at få det optimale ud af anlægget og dermed undgå at bruge unødige energikroner. Det kræver blot, at man indgår en aftale med en godkendt VENT-virksomhed, som har certificerede montører. VENT-ordningen er en frivillig ordning og gælder alle ventilationsanlæg. Det kan være det lille ventilationslæg i køkkenet eller de store klimaanlæg i institutioner og kontorbygninger. Man indgår en aftale med en godkendt virksomhed. Sammen med virksomheden aftaler man, om man Generelt har samarbejdet været tilfredsstillende, ifølge Jens Kofoed Mogensen, Herning Kommune. Men i Herning skifter man nu til intern konsulentydelse. Det skyldes udelukkende, at man kan gøre det billigere internt. Det handler også om, hvor stor man er. Vores tanke er, at vi kombinerer ELO-konsulentydelsen og almindeligt bygningssyn. Med Hernings kommunes størrelse kan man gøre det økonomisk fordelagtigt på den måde - sagde Jens Kofoed Mogensen. eventuelt kan nøjes med et eftersyn om året, eller om der er behov for flere. Man skal betale for servicen, men ofte har man service på ventilationsanlægget i forvejen, og der er blot tale om en udvidet service samt kontrol af servicens kvalitet - siger Vibeke Kristensen fra VENT-sekretariatet. I VENT-sekretariatet uddanner man montører og registrerer de virksomheder, som har tilsluttet sig ordningen. På VENT-sekretariaets hjemmeside kan man finde en liste over godkendte virksomheder, eller man kan ringe til sekretariatet. VENT-sekretariatet. Tlf.: Hjemmeside: EnergiDialog udgives af Energistyrelsen. Redaktion: Suzanne Mikkelsen. Tekst, layout og produktion: EnergiOplysningen. Tryk: N. Olaf Møller på 100% genbrugspapir (Cyclus). Oplag: eksemplarer. NORDISK MILJØMÆRKNING

3 NYHEDSBREV TIL ENERGIANSVARLIGE NR. 16 OKTOBER 1999 TEMADAG 99 TO PRISER OG EN NY LOV Den årlige temadag, hvor også statens energiansvarlige deltog, blev afholdt på Christiansborg den 9. september. Energiansvarlige medarbejdere og politiske beslutningstagere fra stats-, amts- og kommunesektoren mødte op for at udveksle erfaringer, opnå ny viden og hente inspiration. I dette nummer af EnergiDialog bringer vi uddrag fra temadagen. Blandt de mange inspirerende indlæg blev der givet status på resultaterne af energibesparelser i stat, amt og kommune, og energiansvarlige fik konkret viden til det daglige arbejde med at gennemføre energibesparelser. Blandt andet i form af oplysninger om krav til belysning og information om energirigtige indkøb. Et væsentligt formål med temadagen var erfaringsudveksling. Udover de erfaringer, som man kunne dele med hinanden under mere uformelle former i pauserne, blev der fortalt om de konkrete erfaringer, som energiansvarlige havde opnået med ELO-konsulentordningen, ligesom betydningen af ERFA-grupper blev omtalt. Som startskud på temadagen blev der lejlighed til at overvære prisuddelingen af Årets Elsparekommune og Årets Elrigtige Kommune. Bag den årlige temadag på Christiansborg stod Energistyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Foreningen For Energi & Miljø. Vicedirektør Peter Helmer Steen overrakte elselskabernes priser til Årets Elsparekommune og Årets Elrigtige Kommune og betonede de konkrete grunde til udvælgelsen. I sin tale gennemgik han også rammerne for den nye energisparelovgivning. Vinder af prisen som Årets Elsparekommune gik til Helsinge, der med et fald i elforbruget på 15,3% suverænt distancerede alle konkurrenter. Peter Helmer Steen nævnte følgende grunde til succesen: - nye armaturer på skoler og rådhuse - renovering af ventilationsanlæg - bevægelsesfølere på samtlige skoler - etablering af daglysstyring på rådhus og skoler - almindelig træning og konkurrencer på skoler og i idrætshaller Langå løb af med prisen som Årets Elrigtige Kommune. Det er anden gang at kommunen vinder prisen, og Vicedirektøren gav følgende ord med på vejen: Langå fastholder et meget lavt elforbrug på 20,3 kwh/m2 ved hele tiden at følge op på forbruget og sparepotentialet. Senest ved en kritisk gennemgang af kommunens printere og kopimaskiner. Dette er sket i samarbejde med ELRO. Jeg forstår, at næste skridt bliver en gennemgang af de kommunale køleskabe og frysere. Energihandlingsplanen opsætter en række ambitiøse mål for at nedbringe energisektorens miljøbelastninger. Energibesparelser skal indgå som et centralt element i en langsigtet bæredygtig energipolitik. Det er ikke blot regler og påbud, men også information og andre indirekte virkemidler, der skal medvirke til at begrænse energiforbruget. Og vi har brug for at bevare overblikket, så vi anvender de offentlige midler, hvor vi får mest muligt miljø for pengene - sagde Vicedirektøren. Ikke bare Miljø- og Energiministeriets lovgivning vil blive inddraget, men vi stiler mod en sammenhængende strategi, hvor vi også vil kunne se på andre ministeriers lovgivning. Arbejdet med den kommende lovgivning er tilrettelagt som en åben proces, hvor alle interesserede parter løbende inddrages og får mulighed for at følge med i processen - sagde Peter Helmer Steen. For yderligere oplysninger se STYR PÅ ENERGIEN

4 DER ER STADIG STYR PÅ ENERGIEN... Repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsenergigruppen og Energistyrelsen gav status på de seneste resultater. DER ER POTENTIALE I KOMMUNERNE Der er stadig potentiale for energibesparelser i kommunerne - sagde Hanne Lylov fra Kommunernes Landsforening, da hun gav status på kommunernes energibesparelser. Hanne Lylov berettede, at KL har iværksat en undersøgelse delvist inspireret af de amtslige og statslige dataindsamlinger. Undersøgelsen skal give bedre nøgletal, skabe status for energiforbuget i kommunerne og medvirke til at synliggøre kommunernes indsats. Og kommunerne bør spille en central rolle, bl.a for at sikre den bedst mulige udnyttelse af det lokale og folkelige engagement - fortsatte hun. DER ER STADIG STYR PÅ ENERGIEN I STATENS INSTITUTIONER I statens institutioner er der stadig styr på energien. Suzanne Mikkelsen fra Energistyrelsen fremlagde resultaterne fra årsrapporten. I staten har man været godt igang med indberetninger fra statens energiansvarlige siden De samlede data bliver brugt til at skabe et overblik over energiforbruget i institutionerne, men indsamlingen af data medvirker desuden til, at forbrugsudviklingen generelt bliver sat på dagsordenen og at der samtidig bliver mulighed for at følge op på forbrugsudviklingen - sagde Suzanne Mikkelsen. SAMARBEJDE I AMTERNE GAV GODE RESULTATER I amterne har der ligeledes været fokus på opgørelser over energibesparelser. Jens Rømer Olsen præsenterede Amtsrådsforeningens første energiregnskab, der dækker samtlige amter i årene Af energiregnskabet fremgår det, at det samlede varmeforbrug i perioden er faldet med 26,3%. Det samlede elforbrug er i samme periode faldet med 8,1%, og det samlede vandforbrug er faldet med 27%. CO 2-udslippet er samme periode faldet med 12%. I amterne er der således opnået store besparelser både med at nedbringe forbruget af energi og vand, og med hensyn til at mindske miljøbelastningen. Resultatet er opnået ved et gensidigt godt samarbejde mellem energicheferne i amterne igennem de sidste 10 år - sagde Jens Rømer Olsen. Og den generelle udvikling i statens energiforbrug er positiv. Inden for CO 2-udviklingen ses et fald på hele 17%, hvilket i vidt omfang skyldes omlægning til mere miljørigtige brændsler, og at udviklingen henimod mere miljørigtige og energirigtige opvarmningsformer fortsætter. 2 Men tallene viser også, at selvom der er sket forbedringer, er der stadig nogle områder, som kan forbedres yderligere. Det gælder fx elforbruget. Hvor udviklingen i varmeforbruget viser en konstant faldende tendens, nemlig 10% fra , er udviklingen i elforbruget stagnerende med en svag stigende tendens. I et vist omfang afspejler tallene en overgang til flere elforbrugende apparater. Men andre faktorer spiller også ind. Fx tager eltallene ikke højde for, om det har været en mørk, våd sommer - fortsatte Suzanne Mikkelsen. Indberetningerne fra statens energiansvarlige indgår i

5 en samlet årsrapport med titlen Der er stadig styr på energien.... Årsrapporten indeholder desuden et afsnit om Forskningsministeriets område, specielt med fokus på Risø. Området er valgt ud fordi Forskningsministeriet nu efter diverse resortomlægninger er det næststørste område. Det er navnlig universitetsområdet, der indeholder mange m 2. Rapporten er udsendt til samtlige ministerområder og alle energiansvarlige. Rapporten kan bestilles hos EnergiOplysningen, tlf , energioplysningen@ens.dk. ERFARINGERNE FRA RISØ På RISØ har man udviklet en klar strategi for energistyring. Ledelsen og den energiansvarlige arbejder tæt sammen, når bygninger skal renoveres. Resultaterne er gode, også set over en længere årrække. Inden for energibesparelser har Forskningscenter RISØ opnået pæne resultater både set på årsbasis og over en længere årrække. RISØ er i nogen udstrækning selvforsynende med energi og er således ikke repræsentativ for Forskningsministeriets institutioner. Når RISØ s eksempel alligevel er interessant, er det fordi, de energibesparende foranstaltninger på den ene side retter sig mod det almindelige forbrug og procesforbruget, og på den anden side er en inkorporeret del af centerets ledelse. Rådgivende Ingeniør Ole Tøttrup har det overordnede ansvar for driften af RISØ s varmeproduktion, og han fortæller om samarbejdet: RISØ har heldigvis en direktion, der har den tekniske indsigt og en forståelse for, at der løbende skal afsættes økonomiske midler til energibesparende foranstaltninger. Når en bygning skal renoveres, eller når der planlægges nybyggeri, tænkes energien altid med i projektet. Ole Tøttrup fortæller, at der ikke iværksættes nye byggeprojekter førend han har kigget det igennem og kommet med forslag til energibesparende foranstaltninger I 1998 er elforbruget reduceret med 1/2% Over hele periode fra er varmeforbruget reduceret med 38% og elforbruget 19%. 3 Endelig påpeger Ole Tøttrup, at en vigtig motivation til at gennemføre energibesparende tiltag er, at besparelserne kommer institutionen selv til gode. Et andet incitament er nøgletallene, der gør at man kan sammenligne sig med andre institutioner og virksomheder. Da der ikke findes andre institutioner der minder om RISØ, har centeret valgt at benchmarke med private virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk. På den måde kan man lære af hinandens metoder og erfaringer og blive opmærksom på muligheder for yderlige energibesparende tiltag.

6 ERFA-GRUPPER ERFA-grupperne er et forum for erfaringsudveksling, som også kan benyttes af de energiansvarlige i staten. Formand for Energi og Miljø Poul Behnk gjorde opmærksom på muligheden af at deltage i lokale ERFAgrupper rundt om i landet. I ERFA-grupperne holdes der møder og arrangeres temaaftener. Ofte er der fx et indlæg om nye tilskudsordninger evt kombineret med et virksomhedsbesøg. Ellers mødes man i grupperne på skift hos hinanden, hvor man typisk samles ca. 25 personer. Møderne foregår i en uformel tone, hvor formålet er at holde hinanden til ilden. Netværket eksisterer, det handler bare om at gribe til det. Og man behøver ikke at være medlem af Foreningen for Energi og Miljø - sagde Poul Behnk. LOKALFORMÆND/ERFA-GRUPPE- KONTAKTMÆND I LANDSDELENE: Nordjylland, John Esbech, tlf.: Århus Amt, Benny Christensen, tlf.: Ringkøbing Amt, Jens Kofod Mogensen, tlf.: Sønderjylland, Harry Olander, tlf.: Fyn, Poul Overby, tlf.: Fyn, erhvervsskolerne, Hans Skjerning, tlf.: Vestsjællands Amt, Leif Kjærsgard Nielsen, tlf.: Storstrøms Amt, Claus Bernthsen, tlf.: Københavns Amt, Kaj W. Jensen, tlf.: København Offentlige sektor, Kurt Kryger, tlf.: KØB GRØNT Miljø og energihensyn stiller ikke kun krav til el- og varmeforbrug. Også de daglige indkøb bør tænkes ind i den samlede energipolitik. Når man sparer på strømmen er det selvfølgelig for at spare penge, men det er også for at skåne miljøet. Men grøn omtanke begrænser sig ikke kun til el- og varmeforbruget. Ved at vedtage en samlet indkøbspolitik kan man sikre opbakningen fra ledelsen, også når pengene skal op af lommen til indkøbet af de mest energiffektive apparater. På temadagen opstillede Katrine Bom Hansen fra Miljøstyrelsen nogle generelle retningslinier for grønne indkøb: Det er blevet langt lettere at købe og handle grønt i dag. Varerne er ikke nødvendigvis dyrere. Og nogle varer - som for eksempel energimærkede hårde hvidevarer - giver en reel besparelse. Følger man nogle generelle retningslinier i sine indkøb er det nemt og hurtigt at handle med grøn omtanke: Det grønneste køb er intet køb!: Spørg dig selv, om der er behov for at købe. Måske kan problemet klares på en anden måde. Start med de små sikre succeser: Vælg et begrænset antal områder, hvor du starter med grønne køb. Få hjælp og støtte fra fagfolk: Gå efter anerkendte 4 miljø- og energimærker. Og brug Miljøstyrelsens vejledninger til indkøbene. Brug med omtanke: Selvom du køber grønt, er det vigtigt forsat at spare på papiret, strømmen etc. Du kan læse mere om grønne indkøb i pjecen Indkøberens genveje til et bedre miljø, som er vedlagt EnergiDialog. Du kan også rekvirere Danmarks Naturfredningsforenings materialer om emnet på tlf Du kan desuden få information om grønne indkøb følgende steder: Miljøbutikken, Miljø -og energiministeriet: Grøn information: Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S: MIOS - Miljøvenligt Indkøb i den Offentlige Sektor: IKA - sekretariatet: TILSKUD TIL MILJØKOMPETENCE: Miljø kompetence-ordningen er en ny tilskudsordning, hvor offentlige institutioner kan søge tilskud til deres arbejde med grønne indkøb. Ordningen er startet den 1. september i år. Yderligere information kan fås hos Hanne Eriksen på tlf