Rapport for anmeldt kommunalt tilsyn den 30. sep Område Kildevang, Randers Kommune

Transkript

1 Rapport for anmeldt kommunalt tilsyn den 30. sep Område Kildevang, Randers Kommune Område Kildevang har 44 plejeboliger, 8 demensboliger, 6 aflastningspladser og ingen døgnbemandede boliger. Opfølgning fra sidste besøg, d. 28/9 2007: Område Kildevang har siden sidste uanmeldte besøg i 2007 og frem til maj 2008, skiftet ledelsen helt ud, således at ledelsen i dag består af et nyt team på 6 personer. har ledelses kompetence på Kildevang: 1 områdeleder, 1 aktivitetsleder og 2 centerledere. Sammen med sammenlægningen med Randers Kommune, har dette været en tid med mange nye tiltag. Der har været meget arbejde med at tilpasse driften til Randers Kommune, men dette er nu ved at aftage, og der er blevet mere ro på. Område Kildevang har arbejdet på at tage det bedste med fra Langå kommune, og de er nu ved, at have fundet deres stå sted i den nye store kommune. Der er således i dag et tillempet Leve-bo miljø i boligerne, da den varme mad kommer fra storkøkkenet og der er færre timer at gøre med end i den gamle kommune. Ved sidste uanmeldte besøg i 2007, var der ingen anbefalinger. Formøde: På formødet deltog udover undertegnet tilsynsførende, områdeleder Susanne Rasmussen, 2 centerledere, 1 leder af aktiviteten, træning og sygeplejen, 1 demenskoordinator, 2 TR er og 1 SR fra plejen, samt 1 SR træning (fysioterapeut) og 1 FTR (sygeplejerske). Dokumentation implementering af Vitae: Område Kildevang startede med Vitaejournalen i januar 2009, hvor alle medarbejdere var på kursus. I dag bruger alle faggrupper Vitae, og de ser meget frem til sidst på året, hvor den nye udgave kommer, så alle kan arbejde de samme steder i systemet. Ifølge medarbejderne bruges: Status-, medicin- og notatark, samt alle ark under fanen særligeark (f.eks. funktionsvurdering, ernærings- og døgnrytmeplan, uhensigtsmæssige handlinger, hjælpemidler mm.). Der er kun lige startet på handleplaner og indsatsområder. Ved rundvisning så tilsynet, at der nogle steder var fine funktionsvurderinger, statusark, døgnrytmeplaner mm. Og andre steder var der endnu ikke lavet så meget endnu. Dette er en proces og en stor opgave, derfor opfordrer tilsynet blot til, at der forsættes med det fine arbejde. Magtanvendelse: Der er en aktuel sag, med en ny beboer. Her handles efter forskrifterne, og man vil evaluere med visitationen for at få læring af forløbet. Spørgsmålet der vil blive drøftet i evalueringen er om man kunne have forebygget brugen af magtanvendelse allerede i visitationen. Der udover er der tre sager omkring brug af alarmer. Her er intet at bemærke. Sikkerhed omkring medicinering: Hvis en medicinering bliver glemt, udfylder medarbejderne et skema og der tages op hvad man kan lære af dette. Side 1 af 7

2 De steder tilsynet var under rundvisningen, var der dosis pakket medicin og tydelig information ved sidedosering. De 3 ud af 5 steder, passede medicinskemaet ikke overens med det, der faktisk var i den dosis pakkede medicin. Flere steder var der medicinskemaer af forskellig dato, og enkelte steder var der ikke noget skema ved medicinen. Dette blev der handlet på omgående. Tilsynet anbefaler at alle medicinskemaer i område Kildevang gennemgås og føres up to date. At der ligger et aktuelt medicinskema ved medicinen, således at den der giver medicinen kan tælle hvor mange tabletter, der skal være. Og hvis der ligger flere medicinskemaer, at de så er af samme dato. Utilsigtede hændelser: Fra 1/ sættes der fokus på fald. APV: Her var det psykiske arbejdsmiljø, i forhold til en beboer, oppe at vende. Personalet har modtaget coaching af en psykolog, for at de bedre kan takle beboeren. De har også haft en konsulent ude, der har vejledt dem omkring hjerneskader. Dette har medført, at personalet bedre kan håndtere situationerne med beboeren. Andet: På mødet var der en konkret sag ang. journalindsigt. Spørgsmålet var, hvordan håndteres det bedst muligt? Tilsynet og deltagerne på mødet kom frem til, at den gode dialog med pårørende i daglig dagen kan forebygge mistilliden. Er der opstået mistillid, er det forsat dialog, men nu på lederniveau. Ved journalindsigt vil det være godt om, der altid var en leder eller relevant medarbejder, der gennemgår indholdet med den pårørende, for at mindske misforståelser. Fællesmøde: På fællesmødet deltog deltagerne fra formødet, samt 2 beboer, 2 pårørende og 2 frivillige. Her udover var der to inviterede der meldte afbud på dagen. Mødet blev indledt med en kort præsentation, hvorefter deltagerne blev delt i tre grupper, der hver havde en af nedenstående overskrifter. Efter gruppe drøftelsen, fremlagde grupperne i plenum og enkelte spørgsmål blev diskuteret i fællesskab. Omsorg og pleje. Gruppe 1: Det der gør beboerne og de pårørende glade for Kildevang er den gode behandling. Personalet er tålmodigt og omsorgsfuld. Det er dejligt med fast personale og faste afløsere. Det er godt at kunne komme ud i den frie luft. Beboerne, der deltog på mødet oplever at have medindflydelse på deres hverdag. En af de pårørende oplever, at det er de beboere, der selv kan udtrykke sig, der bliver hørt og ikke så meget de svageste. Hun ønsker en bedre information i hverdagen mellem personale og pårørende f.eks. gennem et kladdehæfte eller en kalender. Fra pårørendes side ønskes, der også en mere synlig kontaktperson og en bedre information om Kildevang. Informationen om Kildevang er på vej. Områdelederen fortæller, at problemstillingen omkring kontaktpersonen skyldes, der laves en individuel vurdering om hvem, der fagligt og Side 2 af 7

3 personligt passer bedst til den enkelte beboer. Områdelederen oplyser, at man på Kildevang arbejder på at sætte fokus på den gode dialog med de pårørende, således at de føler sig mødt. Kildevang har lige modtaget kr. fra puljen til bedre ældre pleje, som skal bruges til at arbejde med dette emne. Tilsynet ser frem til, at se resultaterne af dette og vil følge det op. Både beboerne og pårørende er tilfredse og trygge ved hjælpen. Boligerne er gode, men ifølge pårørende er rummene for smalle i afd. A og på badeværelset, er der problemer med faldet på gulvet i forhold til afløbet, således at gulvet fyldes med vand ved bad. Hvilket er forsøgt udbedret uden held. Fra beboer i kørestol er der ønske om, at der laves noget ved dørtrin ud til, på afd. B, således at det kan passeres i kørestol. Områdelederen oplyser, at forskellige løsninger har været afprøvet, dog uden at der er fundet en løsning. I plenum var der en snak om fællesarealerne ude. Græsarealet, der er udenfor beboernes vinduer ved afdeling A, B og F, ligner mest af alt en brakmark. Ved afd. D, E, og F er det en af de pårørende, der klipper hæk. Fliserne samme sted vil til næste år være væk, da græsset så er vokset helt hen over dem, hvilket gør det svært at gå på for beboerne. Områdelederen fortæller, at lige nu er det i høring, om det kan være pedellerne, der skal varetage pasningen af de arealer, der er tæt på boligerne og altså også de ovenfor nævnte områder. Der arbejdes med nogle tanker omkring pedelteam. Og der er planlagt en markvandring med boligforeningen. Områdeleder påtager sig opgaven, at følge dette til dørs, så der kan blive nogle acceptable udeområder. Den nyanlagte sansehave, kræver også en del ressourcer her i starten. Frivillige evt. i et samarbejde med beboerne er meget velkommen til at give en hånd med. Hvad ang. rengøring af fællesarealerne indenfor, er det i orden ifølge beboerne og pårørende. I boligerne ønskes der mere rengøring af toilet og gulv, da disse hurtigere bliver snavset. Maden er ifølge beboerne fin og godt varieret. Det er rigtig godt, at man kan vælge hvilken mad man ønsker. Det er dejligt når der er personale med ved bordet. Det holder lidt sammen på spise situationen. Derfor er det også et savn, at man må undvære et personale (pga. nedskæringer) ved aftenkaffen. Dette har gjort at aftenkaffen smuldrer. Der er mange gode aktiviteter især for de stærke beboer. De svage beboer, der har brug for personale, kommer ikke med på busture mm. Der ønskes flere aktiviteter i boenhederne, f.eks. sang og/eller gymnastik. Kildevang har en lang tradition for at bruge frivillige. Dette ses som et meget stort plus både af beboerne, pårørende og personalet. De kan ikke undværes. De frivillige oplever, at de bliver taget godt i mod og de holder meget af at komme på Kildevang. Beboerne oplever et pust af hverdagslivet i byen og specielt Grundlovsfesten, hvor Kildevang oplever sig som en del af byen. Kunne ikke lade sig gøre uden de frivillige. Men også i hverdagen gør de noget unikt. Kommunens kvalitetsstandarter, samarbejdsrelationer og kommunikation. Gruppe 2: Plejen og boligerne lever op til kommunens kvalitetsstandarter ifølge områdets udsagn. Side 3 af 7

4 Siden sidste tilsyn i 2007 er centerlederne begyndt at visitere. Ydelserne er de samme som før og personalet oplever ingen forskel. Men beboerne og pårørende har fået en større forståelse for kvalitetsstandarterne, og der er blevet en bedre afstemning af forventningerne. På spørgsmålet, hvordan bruger I Vitaejournalen til at sikre kvaliteten af plejen i område Kildevang, blev svaret: Der laves døgnrytmeplaner, for at sikre ensartetheden hos den enkelte beboer. Vitae har givet større fokus på HVAD der skal dokumenteres og givet et større overblik. Brugen af advissystemet vil gøre at kommunikationsbogen på sigt vil udgå. Der har siden sidste tilsyn i 2007 været fokus på oplysninger om beboernes tidligere liv f.eks. via Her er dit liv -pjecen. Dette har givet mere at snakke med beboerne om i hverdagen og har fremmet hyggesnakken i fællesskabet. Men det har også været med til, at personalet lettere kan aflede beboer i situationer, der har krævet dette. Det tværfaglige samarbejde er i det store og hele godt. Der er siden sidste tilsyn indført, at der er fast tilknyttede sygeplejersker og terapeuter til hver enkelt boenhed. Dette har gjort, at personalet ved hvem de helt præcis skal henvende sig til ved behov. Beboerne er glade for, at det er de samme personer de ser. Også en hygiejnesygeplejerske er blevet tilknyttet boenhederne. Hende mærkes der ikke så meget til i hverdagen, men hun har været brugt i konkrete problemstillinger og personalet ved hvem hun er. Hun har også været brugt til at undervise sommerferieafløserne i forhold til hygiejne. Der er siden sidst blevet uddannet en sygeplejerske til demenskonsulent. Demenskoordinatoren oplever det som et plus, at have en sparringspartner. Der arbejdes på, at få lavet en ramme for samarbejdet. Pt. opleves der ikke den store forskel mellem demenskoordinatoren og -konsulenten. Vidensdeling sikres gennem sparring og erfaringsudveksling. Efter et personale har været på kursus videreformidles der til kollegaerne på møder og i hverdagen. Område Kildevang er opmærksomme på at inddrage beboerne/pårørende i planlægningen og leveringen af pleje og træning via visitationen. Som det læses under gruppe 1 omsorg og pleje, oplever ikke alle, at de inddrages og har medindflydelse. Se endvidere under punktet, opsamling af anmeldt kommunalt tilsyn, hvor trådene for dette emne samles. I plenum var MED-udvalget oppe at vende. I det store hele fungerer det godt. Der er en åben og ærlig dialog. Fra ledelsens side ønsker man ikke, at der skal være formøder. De vil hellere, at der tales åbent og ærligt på selve MED-udvalgsmødet, hvor der også er plads til uenighed. Medarbejderne, som kommer fra hele område Kildevang og derfor ikke ser hinanden i hverdagen, vil gerne holde fast i formødet, da det er her de lærer hinanden at kende og bliver ført ajour med hvad der sker i de enkelte afdelinger/distrikter. Der diskuteres ikke punkter fra MEDudvalgsmødets dagsorden, men det er praktisk at mødet ligger før MED-udvalgsmødet. Alle var enige om, at vi er her, for at gøre område Kildevang til et godt sted. MED-udvalget vil også gerne have kollegaerne mere interesseret i hvad der sker på møderne. TR og SR går ud og informere efter møderne, og der snakkes om, at det er den enkelte medarbejders ansvar at læse referater og holde sig informeret om det der sker. Side 4 af 7

5 Ledelse og organisering. Gruppe 3: De organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer der har været i område Kildevang har gjort at der er et tættere samarbejde mellem de forskellige grupper. Der er også kommet en større forståelse og ansvar for de økonomiske rammer. Personalet er i denne sammenhæng engageret og åben overfor udvikling. Der er lavet arbejdsgrupper, som har påtaget sig ansvarlighed. Forholdet mellem kommunens servicekrav og område Kildevangs økonomiske rammer hænger pt. sammen, men der er ikke rum for nedjusteringer. Ang. overensstemmelsen mellem medarbejdernes kompetencer og opgaver, er der et stigende krav i og med at der bliver flere borgere med komplekse plejebehov. Så evnen til kompetenceudvikling er vigtig. Siden sidste tilsynsbesøg i 2007 er ledelsen som sagt skiftet ud. Der har været arbejdet med en synlig, anerkendende og værdibaseret lederstil. Man er gået fra grupper til teams, som tager afsæt i område Kildevangs værdier. Der arbejdes på at medarbejderne skal være faglærte og derfor bliver ufaglærte tilbudt uddannelsesstillinger. Ved rekruttering af nye medarbejdere, er man meget opmærksom på at finde den rigtige medarbejder ved at kigge på kompetencer, samarbejde og værdier. Der er netop udarbejdet en introduktionsmappe til nye medarbejdere. Denne mappe er ude på de forskellige afdelinger, men er ikke taget i brug endnu. Obs. Hvordan I sikrer, at mappen bliver ved med at være up to date. For at øge medarbejdernes trivsel og reducere sygefravær, er der ansat en social tillidsmand. Resultatet af dette er, at korttids sygefraværet er reduceret, men det er endnu ikke slået igennem på langtidsfraværet. Antropologernes rapport har givet et skulderklap til Kildevang. De vil arbejde videre med indflytningssamtalen inden indflytning i borgens eget hjem. Der vil blive fokus på, hvad der er værdifuldt for borgeren, og at han/hun føler sig ventet via den tildelte kontaktperson. Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som kigger nærmere på emnet. I plenum blev vendt: Hvordan kan man bevare kvaliteten i plejen og trivslen i medarbejder gruppen? Åbenhed og dialog blev overskriften. Det gode samarbejde mellem grupperne og en god planlægning i forhold til ressourcerne. At MED-udvalget er aktive i forhold til økonomi og trivsel, men også at der diskuteres åbent om hvor højt overlæggeren sættes - er der timer/økonomi til det? Rask i job og personale træning er også vigtige faktorer, ligesom den årlige dyst Kiliaden er det. Vurdering af område Kildevang: Ledere, personale, beboere og pårørende har vurderet område Kildevang på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst. Deres samlede vurdering er 8. Side 5 af 7

6 Rundvisning: Alle steder tilsynet var rundt, så der pænt ud og der var en god stemning i de forskellige boenheder. Dog så tilsynet også, at der godt kunne trænge til noget pleje af udenoms arealerne, som er blevet beskrevet tidligere. Til synet besøgte 5 beboer, der alle havde en god oplevelse af stedet og af den hjælp de fik. De gav udtryk for at maden var god og at der var passende aktiviteter, dog var der en enkelt beboer der godt kunne tænke sig nogle lydbøger, hvilket personalet vil kigge nærmere på. Tilsynet oplevede, at der var forskel på hvor de røde mapper stod alt efter hvilken afdeling vi var på. Nogle steder stod de ved borgeren, andre steder på kontoret. Tilsynet opfordrer til at den røde mappe står ude hos den enkelte beboer, på et bestemt sted, således at mappen kan bruges, som et arbejdsredskab her. (Der kan dog være enkelte situationer, hvor det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre). Samtidig opfordrer tilsynet til, at man gør sig bevidst om, hvad der er relevant og skal bruges i den røde mappe, for at det kan være et arbejdsredskab hos beboeren. F.eks. stamark, funktionsvurdering, døgnrytmeplan med mål, forflytningsvejledning, medicinark. Ved kig i de enkeltes journaler, blev der som tidligere beskrevet, set at der var stor forskel på hvor langt man er kommet med implementeringen af Vitae. Tilsynet opfordrer til forsat implementering af Vitae, ved de beboer der mangler, men som der blev talt om undervejs på rundvisningen, så vent med at implementere indsatsområder og handleplaner til den nye udgave af Vitae er kommet og alle medarbejdergrupper kan være med. Ang. medicin, se under punktet: Sikkerhed omkring medicinering. Ved rundvisningen undrede tilsynet sig over hvordan personalet kunne tælle tabletterne før de blev givet til beboerne, når medicinarket lå i den røde mappe på kontoret og medicinen var i boligen. Forklaringen er, at når der kommer dosis pakket medicin tælles tabletterne i poserne ca. en uge frem også bliver der ikke talt yderligere. Retningslinierne er, at der skal tælles før hver gang der gives medicin, derfor anbefaler tilsynet, at det personale, der giver medicinen, hver gang der gives medicin, først tæller om det rigtige antal tabletter er der, før de gives. Opsamling af anmeldt kommunalt tilsyn i område Kildevang d. 30/9 2009: To emner har været drøftet gennem hele dagen og har vist sig hænge sammen. Det er emnerne dokumentation og information/dialog med pårørende. Tilsynet opfordrer til på baggrund af dagens samlede oplevelser og erfaringer følgende: - at der laves en opdeling i det skriftlige materiale, således at faglige emner dokumenteres i Vitaejournalen, og dagligdags informationer, kan efter behov, skrives i en kalender eller kladdehæfte, som ligger i beboerens hjem - at område Kildevang gør sig bevidst om, hvad der er relevant og skal bruges i den røde mappe. F.eks. stamark, funktionsvurdering, døgnrytmeplan med mål, forflytningsvejledning, medicinark - at den røde mappe står ude hos den enkelte beboer, på et bestemt sted, således at mappen kan bruges, som et arbejdsredskab her. (Der kan dog være enkelte situationer, hvor det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre) - at der skabes en bevidsthed om, hvad hører til hvor i de tre arbejdsredskaber: Vitaejournalen, kladdehæfte/kalender og røde mappe Side 6 af 7

7 Tilsynet opfordrer til forsat implementering af Vitae, ved de beboer der mangler, men vent med at implementere indsatsområder og handleplaner til den nye udgave af Vitae er kommet. Tilsynet følger op på arbejdet med at udvikle den gode dialog med de pårørende. Ved emnet sikkerhed omkring medicinering, anbefaler tilsynet følgende, som skal følges straks: - at alle medicinskemaer i område Kildevang gennemgås og føres up to date - at hvis der er flere medicinskemaer hos den enkelte beboer, at disse skemaer så er af samme dato - at der ligger et aktuelt medicinskema ved medicinen, således at den der giver medicinen kan tælle hvor mange tabletter, der skal være - at det personale, der giver medicinen, først tæller om det rigtige antal tabletter er der, før de gives Tilsynet oplever, at område Kildevang har fokus på den gode kvalitet. De vil gerne forsat udvikling og er rigtig god til at bruge de ressourcer der er. Åbenhed og dialog er vigtigt for område Kildevang, og de er meget bevidste om også at føre dette ud i hverdagen. Det bliver spændende at se hvad dette giver område Kildevang på sigt. Udarbejdet af Human House A/S ved Mette Kristiansen Oktober 2009 Side 7 af 7