EJ'orord. O. C. Nielsen. Kjøbenhavn 1923.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EJ'orord. O. C. Nielsen. Kjøbenhavn 1923."

Transkript

1

2 EJ'orord. 9det jeg herf!led forelægger mit næste tilblevne Arbejde "KJØBMAGERGADE" for Publikum, sker det med den Fortrøstning, at jeg har bestræbt mig for af bedste Evne at bringe Klarhed i det; der kun lader sig belyse ved at sammenligne de foreliggende, shiftlige Optegnelser med Terrainets physiske Beskaffenhed, ved indgaaende Undersøgelse og Granskning af det fra Arkiver og Bibliotheker tilvejebragte Materiale, og nærværende historisk-topof)raphisk~ Beskrivelse. er da hovedsagelig udarbejdet paa Grundlag af saadanne indhentede, authentiske Oplysninger og Udskrifter, og jeg har dertil 11(41 goi Støtte i Kjøbenhavns Diplomatarium, Maanedsskriftet "Før og Nu", Dr. O. Nielsens Kjøbenhavns Historie samt flere historiske Værker og Skrifter.' Det har været'mi!i en stor Glæde at erfare, med hvilken Interesse og Porstaaelse de hidtil lldkomne Hefter er blevet modtaget; delte har ansporet mig til at fortsætte i saa stor Udstrækning, som Jeg fa ar Tid og Raad dertil, og det vil være mig en personlig Tilfredsstillelse herved at yde mit qeskedne Bidrag for Udbredelse af Kendskabet til vor kære, gamle Bus Historie og Minder.' ' Kjøbenhavn O. C. Nielsen.

3 KJØBMAGERGADE HISTORISK-TOPOGRAPHISK BESKREVEN VED O. C. NIELSEN, CASSERER, TOPOGRAPH. ARNOLD BUSCK KJ0BENHAVN 1923

4

5 KJ0SMAGERGADE Hvornaar denne Gade er anlagt, kendes ikke, men den Omstændighed, at det er den eneste Gade, hvorom man har Efterretninger fra de Tider, da Kjøbenhavn, hvad Udstrækning og Bebyggelse angik, ikke var stort andet end, hvad vi nu forstaar ved en Landsby, bestyrker Formodning:en om, at Kjøbmagergadeer Byens ældste Gade. Der f.orekommer ingen Redegørelse for Gader og Grunde i Kjøbenhavn før i Jordebogen af 1380, altsaa henved 200 Aar dter Absalons Død, og man er derfor for Byens v,edkommende henvist til Gisninger. Kjøbmagergade kaldes i Jordebogen af 1380, Bjørnebrogade, og havde da Bebyggelse paa begge Sider. Byens Grænse mod øst har vistnok i den ældste Tid været Kjøbmagergade (Bjørnebrogade), gennem hvilkw et V,andLøb har søgt ud i Stranden. Det kan anses for aldeles sikkert, at betydelige Strækninger inden for Byens Plianker har henligget ubebygget, navnlig i den nordlige og: østlig,e Del, og at de to Hovedveje gennem Staden, hvilke betegnes ved Amager Torv, Tydskemannegade, (Vimmel,ska!ftd), Klædeboderne og Vestergade samt Nørregade over Gammel Torv til Stranden, har existeret i,en tidlig Tid, omend paa ingen Maade stærkt bebygget. At der tidlig harexisteret en Strandgade, det nuværende Læderstræde og vel ogsaa Gammel Strand, kan selvfølgdig heller ikke betvivles. Vandet er gaaet helt op paa nuværende Højbro Plads. Ovre paa Slotsholmen har Absalons Borg staaet som Værn og Beskyttelse for

6 -4- Indløhet til Havnen, selv omgiven af en Grav, og høje Stejler med de henrettede Søroveres Hoveder paa Toppen har været opstihet paa iøjnefaldende Steder. Det er en Selvfølge, at Havnen ikke har lignet den nuværende smalle Kanal, dens Bredder har været lave, Strømmen bred og rummelig, og Slotsholmen bestod den Gang mindst af tre Øer, af hvilke den vestlige hed Skarnholmen. Mod øst gik Vandet ligeledes højt op og skilte Bremerholm fra Fastlandet, ngesom Nikolaj Kirke maa antages at have ligget meget nær ved Vandet. En stor Del af Kjøbmagergades Terrain maa i ældgammel Tid have ligget meget lavt og en Del af det, fra Højbro Plads til oven for Valkendorfs Gade, synes i sin Tid at have været oversvømmet af et Vand, der i Valkendorfs Gade og ved Løvstræde har fundet en Begrænsning ved Jordsmonnets Stigning og en Bekræftelse paa disse Forhold har Udgravningerne i 1860, ved Anlæggelse af en Kloak, givet ved tvende under Opfyldningen forefundne Anlæg, nemlig en Stensætning paa det lave Terrain neden for Silkegade, som det synes bestemt, for at kunde lægge til med Baade og en kunstig anlagt ~ ej over det højere liggende Terrain. Paaen Strækning af 70 AIens Længde mellem østergade og Silkegade, indtil tre Men neden for Silkegade, biev ved Udgravningen optaget en Række Sten, hvis Størrelse varierede mellem 5 og 10 Kubikfod. Disse Sten laa paa de nederste 58 Alen af Strækningen nøjagtig op til hinanden og ajle med en Had Side opad og i samme Højde, nemli'g fem Fod over dagligt Vande; paa de øverste 12 ALen nærmest Sillkegade var der derimod jævnlig en Afstand af omtrent 1/2 Alen imellem Stenene, og Overkanten a,f de sidste naaede op til 6 Fod over dagligt Vande; de mindste Sten laa nærmest Silkegade. Stenene var til Dels støttede ved en Underpakning med mindre Sten, og i den nederste Ende af Rækken naaede de ned til det blaalige Sandlag ; under de øverste laa der derimod Opfyldning eller J ord. I Opfyldningen, der laa over, ved S~den af og til Dels ind under denne Række Sten, fandtes

7 - 5 ingen Murbrokker, hvorimod den sorte Masse indeholdt Indblandinger af Læderstumper og navnlig en Mængde Knogler omkring de øverste Sten. Det maatte vel herefter li,gge nærmest at antage, at denne Række Sten i sin Tid har været hensat som en Art Bro,en Sten mole, der fra Land førte ud i, et fladt V:and, vel nok for at kunne lægge an dertil med Baade eller Pramme, saaledes som det ogsaa nu hyppigt er Tilfældet ved Fiskerlejerne. Hvad det imidlertid har været lor et Vand, der paaen Tid, da Landet har været beboet, har gaaet op her kan vel næppe afgøres efter en saa enkeltstaaende Iagttagelse. Vilde man antag'e, at det var Stranden, der strakte sig derop, vilde en saadan Antagelse, idet Søbunden nu ligger 3 Fod og Broens Overkant fem Fod over dagligt Vande, medføre den Slutning, at Terrainet siden den Tid maatte have hævet sig en fire til fem Fod. Terralinet maaue da, at slutte efter, at Søbunden -endnu er funden ved Valkendorfs Gade i en Højde af fem Fod over dagligt Vande, allerede tidligere være unde.rgaaet en Hævning og Broen maatte d"a tilhøre en meget Hdlig Periode. Dette synes at tyde paa, hvad Sagnet ogsaa har ymtet om, at der fra Arilds Tid ved Amag'er Torv for Enden af Kjøbmagergade, lige over for Kjøbenhavns Slot, har været en Landingsplads, hvilken rimeligvis, er flyttet læng,ere og længere ud, efterhaanden som Stranden enten ved Opfyldning ener paa anden Maade er bleven smallere. Kjøbmagergades ældste Benævnelse var, som før nævnt, Bjørnebrogade, og Navnets Oprindelse maa sikkert stamme fra den omtalte Stenmole eller Landingshro, thi sammenholder man denne Bros Tilstedeværelse i FOI" tiden med Gadens tvende samtidige Navne, falder man let paa den Formodning, at det er denne Bro, der hat heddet Bjørnebro, og har givet den til samme førend~ Gade Navnet Bjørnebrogade. Ligesom man ikke ved noget om, naar Bjørnebroen er bygget, saaledes foreligger der heller ikke Efterretninger om, naar den forsvandt. Pontoppidan i "Orig. Hafn." forestiller sig, at en saa-

8 -6- dan Bro skulde have været til Stede i Landemærket, nordøst for Trinitatis Kirke, og. begrunder dette paa, at der er fundet Pæleværk etc. i Grunden der, men da denne Forfatter sætter sin Ide i Forbindelse med et aldelies urime Iigt tænkt Vandsystem paa denne Kant af Byen, ja endogsaa henlægger den af Christoffer af Bayern inddæmmede Pustervigs flade Strand hertil, kan man ganske rolig forkaste denne Antagelse. Den Omstændighed, at Gaden en Tid har været kaldet baade Bjørnebrogade og Kjødmangergade, leder til den Antag'e1se, at medens den nederste Dd imod Amager Torv længe førte det oprindelige Navn, Bjørnebrogade, har den øverste Del efter SIagterbodeme eller Kjødmangerboderne været kaldet Kjødmangerboder, Kjødmangergade eller Kjødmang,erstræde. Slagterne, dier som de den Gang kaldtes, Kjødmangerne (Kjødhandlerne), havde ikke Boder paa Tonnet, men var henvist til et Sted for sig selv, til bestemte Kjødmangergaa~de, der ikke maatte bruges til andet. Kjødmangerboderne laa oprindelig i Tydskemannegade (nu Vimmelskaft.et). At de i Slutningen af det 14de Aarhundrede laa i denne Gade, ses af den gamle Jordebog. I 1361 gav nemlig Kannik Absalon til Vor Frue Kirke for sin Sjælemesse et Stenhus norden for Kjødmangerb!oder (Tabemæ Carnifiwm) og i 1364 pantsatte Kannik Klemens Absalonsen til samme Kirke sin Ret til et Stenhus nordøst for Kjødmangerbloder. Efter 1389 gav Kannik Jakob Holbæk til samme Kirke for sin Sjælemesse en Gaard i Tydskemannegade vesten for Frue Kirkes Stenhus og lige over for Kjødmangerb oder. I Begyndelsen af det 15de Aarhundrede flyttedes Kjødmangerboderne hen i Bjørnebrogade (Nævnes i Dokumenter fra 1407 under Navnet "Tabernæ Carnificum" euer "Carnificum Urbis"), hvor Byens Slagtere ikke alene fik deres Boder med Butikker, men ogsaa deres Slagtepladser, her i den øverste Ende paa Gadens Østside lige over for Kannikestræde og Skindergade, formodentlig dels paa Grund af, at det var i Byens Udkant nær ved Stran-

9 -7- den, dels fordi der her forefandtes et rislende Vandløb (Byens Rende) med saa stærkt fald gennem Gaden, at det kunde bortføre de med Slagteriet forbundne U renligheder til Stranden. At Hovedvandløbet fra den nordvestlige Del af Staden har haft sit Leje i den Dal, hvori Kjøbmagrergadeer beliggende, godtgøres bl. a. ogsaa derved, at dette, trods Terrainets betydelige Opfyldning i Tidens Løb, var Tilfældet endnu ved Midten af forrige Aarhundrede. Naar - førend Kloakanlæggelsen i en stærk Skylregn pludselig overfaldt Staden, søgte Vandet saa voldsomt til dette gamle Leje, at Oversvømmelse gjorde Gaden inpassabel, og ofte fyldte Kældem~ med Vand. En Politirapport fra 1854 skildrer, hvorledes Resultatet blev: "Rendestenskistener for liue til at optage Afløbiet, "saa der ikke behøves noget særlig stærk Regnskyl, "inden Vandet løfter Dækselbrædderne af og løber "tværs over Gaden og ned i Beboelseskælderen i "Ej,endommen Nr. 2 (Gadenummer 52) paa Kjøbma "g,ergade. Det fremhæves i Rapporten, at dette er noget som jævnlig,sker til ikke ringe Ulempe for de 2 familier, som boer i Kælderen. Folkene paa Kjøbmagergade havde. ofte klagd til Magistraten, uden at der kom noget ud deraf. Kjøbmagergade var særlig udsat, thi her samledes ogsaa Afløbet fra mange Gaders Rendestene og hiete Gade\l1 fyldtes derfor øjeblikkelig med Vand. Da Brolægningsvæsenet omsider tog sig for at lægge Gadens Rendestene om, blrev det rent galt. Rendestenen langs med Runde Taarn blev afskaffet og Afløbet fra Landemærket ført tværs over Gaden til den Rendesten, der gik langs R'egensen. Endnu ved Midten af forrige Aarhundrede var iøvrigt R,endestenene trindt om i Byen ganske ude af Stand til at optag,e Vandet i Gaderne, saasnart et nogenlunde stærkt Regnskyl indtraf, og det gjaldt da blot om ien Fart at faa alle Rendestensbrædder afkastet og at dæmme for

10 Kæ1derhalsene med Sandsætte. Men indtraf et pludseligt Regnskyl om Natten, da hændte det ofte, at Beboerne i Kælderne vaagnede ved, at Vandet stod alenhøjt i deres Stuer. Det viste sig at være et særdeles heldigt Sted, man her havde valgt til Kjødmangernes Boder, thi hvis disse var kommen til at ligge et andet Sted i. den lille sammentrængte By, vilde den ilde Lugt, der var forbunden med Slagterierne, have været uudholdeligt for Beifolkningen. I 1432 udlejede Magistraten til Ansam Hanisen en Grund norden for Kannikestræde, østen for S. Katrine Alters Jord, tværs over for Kjødmangerboder og i 1442 nævnes det Stræde, der løber fra Kjødmangerboder til Klosteret, hvilket maa være Skindergade. S. Gjertruds Gaard ejede i 1512 en Gaard i Kjødmangerboder, som lejedes til en Kjødmanger, og i 1513 ejede S. Dionysii AUeren Gaard her. Boderne maa saaledes} efter alt at dømme. have strakt sig fra omtrent lige over for Kannikestræde til langt ned mod Klareboderne. Kjødmangerne skulde i det 14de Aarhundrede yde Biskoppen hver Søndag for 1 Sterling Kjød hver. I 1443 gav Christoffer af Bayern dem, der om Høsten var Kjødmangere, den Frihed, "at de alene, som er Kjødmangen~: i Kjødmangerboder, maaue der have flaat Kjød fait." Samme Aar bestemtes, at der maatte kun være 25 Kjødmangerboder i Kjøbenhavn, og ingen andre end de, som boede der, maætte holde Slagtere, hvilke sidste var Kjødmangerne underordnede. Dette stadfæstede Kong Hans 1508, og han forbød "at ingen Kjøbmand skal herefter føre flaat Kjød til Dragør det der at sælge." For at Byens Borgere ikke skulde gaa Kjødmangerne i Næringen, blev det kundgjort, at Kjødmangerne havde Eneret paa Slagtni'ngen, og hvis nogen selv vilde slagte, skulde de fremsætte Begæring herom over for Borgmestrene og Kjødmangerne, og for at Kjødmangerncs privilegerede Bestalling kunde blive respekteret til Punkt og Prikke, blev det i 1451 ved kongelig Anordning til-

11 -9- kendegivet Borgerne, at kun de, der boede i KjødmangeTboderne maaite forrette Slagtningen, og det var forbudt andre a:t bruge Kjødmangerembedet end de, der boede i de Gader (Gaarde) Kjødmangerboder, som af Arilds Tid havde været Kjødrnangerboder. Ingen uden de maatte sæige Kjød, ikke engang i store Stykker, fra S. Nikolaj Dag til S. Hans Dag (6. Decbr. til 24. Juni); de var ogsaa de eneste, der maatte sælge fersk Marsvineflæsk i Stykketal. Indtil 6 Borgere maatte slaa sig sammen og købe en Ko af en Bonde til egen Føde. Naar man havde et Lam, maatte man nok sælge sin Nabo det halve, men kun for den Pris, det stod,enhver i. Alle Kjødmangere skulde ride ud paa Landet og købe Øxne, Køer, Grise, Faar og: Marsvin uden nogen Hinder, men opdagedes det, at man ikke købte til sit eget Vindues Behov, men til en Kjøbmandeller anden Mand, skulde det være forbrudt Gods. Klagedes der over, at der solgtes til for høj,~ Priser, skulde Borgmestre og Raad sende en Mand d1er to til dem~ naar de huggede en Oxe op, og undersøge, hvad de tog for det. En Laugssknla, vistnok fra 1496, udsiger: "at den der vil vorde Kjødmanger, skal bo i Kjød "mangergaden i den Gaard, som Kjødmangere har "boet." En Kjødmanger skulde være ægte og ret, saa han kunde staa i Lov og Tov med hver Dannemand og skulde have en uberygtet Dannekvinde til Hustru. Der maatte kun hænge Kjød i et Vindue i hver Gaard. Ved Indtrædelse i Lauget skulde man gøre Kost med 2 Tdr. Vismarøl og: 4 Tdr.. dansk Øl, salt Mad og 4 ferske Retter og give 1 Bismerpund Vox og 1 lødig Mark. Oldermanden skulde give visse Bestemmelser om Slagtning (om Slet og Lammeslet) og den, der slagtede anderledes 'end Embedet havde vedtaget, skulde bøde 1 Tønde Øl og 2 Mark Vox. Det synes, at Slagtning har gaaet paa Omgang, thi siges der: "skal og 2 Stalbrødre være tilsammen og Sletten skal "gange ret om".

12 -10- Ingen maatte raabe fra en andens Vindue eller sælge selvdødt Kjød under sit Embedes Fortabelse. Ingen maatie gøre en anden Forkøb paa Gaden eller ved Stranden. N aar der var flere, der vilde købe Lam fra en Vogn, maatle hver kun købe eet; købte man mere end d Par 0xne og: 1 Degger (10) Lam, skulde man spørge Laugsb~rødrene, om de ikke vilde købe det. N aar nogen ikke betalte, hvad han havde købt, maatte Oldermanden tillukke hans Vindue. Flere maatte ikke slaa sig sammen og i Fællesskab paa Gaden falbyde Marsvineflæsk eller paa anden Maade forbinde sigi imod de andre. En Enke maatte nyde Embedet i Aar og; Dag, men siden kun halvt Embede. Ved Laugsgilder maaue man ikke tage flere "Hjon" med enden Svend og en Mø, men nok s,in':: Børn. Naar nogen løb vred af Stævne og ikke vilde lyde OLdermanden og Medbrødre, blev han udslettet af Embedet og hans Vindue blev slaaet til, indtil han gjorde Laugsretog et nyt Stævne var blevet holdt; dog kunde han vinde Embedet igen, naar han satte Borgen for, at sligt ikke vilde ske mere. Talte nogen paa en andens Ær:: og1 Liv og ikke kunde bevise det, skulde han rømme Embedet og, selv anses foren saadan, som han vilde b",~skylde den anden for at være. Kort Tid efter Reformationen flyttedes Kjødmangerboderne paany og de skiftede da Navn og kaldtes SIagterboderne, samtidig med at Haandværket fik sit nuværende Navn, om det end saa sent som i Prins Christians Hy1dingsakt i 1610 endnu kaldes Kjødmangerembede. Bryggernes Laugshus paa det østlige Hjørne af Skindergade og Klosterstræde var bygget paa Graabrødre Klosterets Grund, og paa dette Laugshus' Grund lod Staden opføre 12 Slagterboder ud til Skindergade, hvilke i 1581 hver gav i Leje om Aaret 2 gamle Daler og i 1656 tre Kurantdaler ; senere opførtes en Bod til paa Hjørnd af Klosterstræde. I 1745 gav hver af dem i Leje 13 Rdl. 2 Mk. Endnu i 1806 laa Boderne paa dette Sted, men ved

13 -11- Bombardementet i 1807 blev de ødelagt og opbyggedes ikke igen. Kjøbmagergades gamle Benævnelse Kjødmangerboderne ændredes mellem 1448 og 1471 til Kjødmangerstræde o~ 1530 Kjødmangergade, men da der i Tidens Løb groede Mos over den ældgamle Betegnelse Kjødmanger for Slagter, blev Kjødmangergade ved en fordrejd Udtale siden hen til det intet betydende Navn, Kjøbmagergade. Man hører endnu ret ofte den største og; ældste Od af Gaden fra Amager Torv til Landemærket benævnet Store Kjøbmagergade i Modsætning til Lille Kjøbmagergade, som danner Fortsættelsen op til Kultorvet. Af jordebogen fra 1496 fremgaar det, at Lille Kjøbmagergade har været kaldet "det Stræde, som løber ned til Rosengaarden". Fra Midten af det 15de Aarhundrede begyndte Byen nemlig at sælge Parceller af Rosengaarden. Christoffer af Bayern havde overladt Lydike Skomager en Grund ved S. Gjertruds Kirke og Christian den Første gav den til Væbner jørgen Lavridsen i Næste Aar skødede Byen ham,en Gaard sønden for hans egen og norden for Per Sjundesens Gaard; da den laa østen for Gaden, bliver det Hjørnegrunden mellem Pustervig og Lille Kjøbmagergacde, der paa den Tid altsaa gik saa langt. Lille Kjøbmagergades østlige Side vedblev længe at regnes til Rosengaarden, saaledes nuværende Nr. 60 endnu i jordebogen fra I dd 17de Aarhundrede sagde man kun Kjøbmagergade, hvilket ses af et Dokument fra 27de April 1625, hvori "Bartholomæus Haagensen faaer Skjøde paaen Gaard udi Kjøbmaglergade, Breden langs Kjøbmagergade af Syd udi Nord fra Peter Petersen Smed til Hjørnet udi PusteTvig 86 Alen 1 Quarteer. Længden ud til Gaden langs med Pustervig af V,est udi øst 86 Alen 3 Quarteer,Breden osv." I det 18de og 19de Aarhundrede skelnede man offidelt mellem Store og Lille Kjøbmagergade og Nr. 1 ti! 51 og 2 til 52 kaldtes indtil 1871 Store Kjøbmagergade og Resten Lille Kjøbmagergade. Lille Kjøbmagergade og det meste af Store Kjøb-

14 -- 12.:-,-- magergade gik op i Luer ved Bybranden i Af "Plan paa de Afbrente Pladtzer udi Kiøbenhafn med Gadernes Skkkelse saaledis som de Herefter skal were ", ses det, at Lille Kjøbma'gergade var blandt de Gader, som ved Nyopbyggelsen skulde befries for sin buede Form, og er der paa Kortet med punkterede Linier angivet den nye lige Retning fra Landemærket til Pustervig, men det blev kun ved Planen. Gaden blev efter denne Brand nogd udvidet paa Østsiden, men blev ikke rettet ud, og paa samme Maade gik det næsten overalt i Staden, de gamle Gadelinier blev for største Delen bibeholdt. I 1729 indstillede Magistraten, at det faldt Folk besværhgt at passere Lille Kjøbmagergade paa Grund af dens Snæverhed, og fordi mange Vogne holdt der paa Torvedagene, for at sælge Kul og deslige, hvilket ikke alene sinkede de Rejsende, men Vognene kørte hinanden iiu, Ofr Bønderne kom i Disput og Klammeri. Dette gav Anledning til Oprettelse ~f Kultorvet, der anla..gdes mellem Mikkel Vibes Gade og Skt. Gjertruds Stræde, idet Grundene der omkring var ødelagt ved Bybranden. Hvor en Gade, som Kjøbmag ergåde, er opstaaet af si,!! selv omkring en i forhistorisk Tid traadt Sti, som den voxende Færdsel har udvidet til Vej og den tiltagend~ Bebyggelseefterhaanden gi'vet Gadekarakter,er der stadig, trods en saadan Gades naturlige Krumning, Mulighed for arkitektonisk Bebyggelse, idet det enkelte Hus danner et selv'stændigt Hele, æf hvilket det kun kræv~s, at det ikke staar i altfor skærende Disharmoni med sine Omgivelser. En saadan Gade er Kjøbmagergade, der har kunnet opvise megen god Arkitektur. Kjøbmagergade synes, saavel paa øst- som paa Vestsiden paa sin første Strækning fra Amager Torv, i gammel Tid at have været bebygget med Lejeboder, Smaahuse, der har ligget ud mod de store Havegrunde, der hørte til Gaardene paa Nordsiden af østergade og Amager Torv, men efterhaanden maatte disse Lejeboder vig'e Pladsen for adehge Gaarde og store Borgerhuse. I Jordebogen af 1380 nævnes blandt andet en Række

15 af Gaarde of! Grunde langs Vimmelskaftet til Kjøbmagergade (Bjørnebrogade), hvor Andreas Holbeks og Henning Podebusks Jorder nævnes først, saa fortsættes der til Røde Port (Østerport) (Item magister Nicholaus j terram prope rubeam portam). Derefter kommer man til Skomager Købckes Jord, hvorpaa Badstuen havde staaet, og denne Jord ligger ved Andreas Holbeks (Item Købechi,nus Sutor j terram, in qua stetit domus balne i prope terram Andree Holbek). Saa nævnes Biskoppens Jord og derefter Biskoppens Kaalhave. En Jordlod forbi, og saa nævnes en Gaard ved Kjøbmagergade. Samme Sted nævnes Henning Podebusks Jord øst for Kjøbmagergade (Habentes fundas in parte orientalis a platea Bjørnebro gadhe prope terram domini Hemingi milius). Den anden Jord herfra er i,g"en Skomager Købckes. Man kan vist vanskehg komme bort fra, at Henning Podebusks, Andreas Holbeks og Skomager Købckes Jorder maa have ligget ved Hjørnet af Kjøbmagergade og østergade, Rigtigheden af denne Opfattelse styrkes yderligere ved Fundet af Resterne af en Dampbadstue langt tilbage i Grunden i Nr. 6 paa Kjøbmagergade. Derved angives vist Stedet for Købckes Jord. Efterslægtsselskabets Skoles Grund var en Del af en stor, sammenhængende Grund, som maaskc~ har været Henning Poctlebusks. Paa Vestsiden af Kjøbmagergade finder vi paa det Sted, der nu 'er optaget af Nr. 7 og 9, en større Ejendom, der i Middelalderen thhørte Viborg Bispestol og var Viborgbispens Bolig, naar han opholdt sig i Kjøbenhavn. Efter ReformaHonen blev den købt af Mogens Gyldenstjerne, men gik senere over paa borgerlige Hænder. Paa Christian den Femtes ;rid ejedes Gaarden af Hof- og Rejseapotheker Gotfred Becker, der her fra 1670 drev det fine "Elephant-Apothek", der i henved to hundrede Aar var i hans Efterkommeres Besiddelse. Nr. 11 var en adehg Gaard, der paa Reformationstiden tilhørte Oluf Rosenkrans og i 1570 Peder Bilde. Nr. 18 var tidligere en statelig Gaard med en smuk Frontespice, og her har Schucani & a Portas Cafe siden

16 haft sine Lokaler. I 1896 solgtes Ejendommen til Direktør Ernst Bojesen, som Aaret efter nedrev den og opførte den nuværende Ejendom, hvor Firmaet Schucani &: a Porta fremdeles fortsætter Forretningen. Den ny~ Ejendom blev matrikuleret sammen med Silkegade 4 (Matr. Nr. 48). Længere mod Nord laa der i sin Tid, hvor vi nu finder Nr. 19, d fint Hotel med det mærkelige Navn "Ordinarie". Det var i alt Fald saa fint, at Standspersoner som Ove Juel, tidligere Vice-Statholder i Norge, kunde tage BoHg og faa sit Ophold der for 21 Rdl. om Ugen. Der var, hvad i Reglen var Tilfældet i HoteUereller Oæstegaarde, Hyrevogne at faa i "Ordinarie". Oaarden, hvori "Ordinarie" var indrettet, tilhørte i 1679 Otto Krabbe, Herre til Holmegaard, Bækkeskov, Egholm, Aakær og Krabbesholm, og i 1728 hans Enke. Den gamle Ejendom Nr. 20, Hjørnet af Silkegade, stod indtil 1907, da den blev nedrevet og erstattet arf d:::t nuværende høje, moderne Hus. Nr. 24 thrhørte paa Frederik den Andens Tid Slægten Bilde, Nabogaarden mod Syd Herluf Trolle, der solgte den til Eske Brok, som solgte den til Christian den Fj e rd ':::, der i 1620 lod den nedrive og lægge en Oade, Silkegad;::, igennem den. Hjørneejendommen mod Syd tilhørte, lige Iledes paa Frederik den Andens Tid, den adelige Jomfru Dorothea Ooye. Den tilhørte Slæg,ten endnu 100 Aar senere, men i 1689 solgtes den til en Stolemager. I en Del af Nr. 26 boede i 1660 Skolemester David Reich, efter hvem Oaarden langt ned i Tiden var kendt som "David Skolemesters Oaard". I den nordlige Halvdel af Nr. 26, i hvilken der iøvrigt en Tid under Frederik den Tredje har været kong;elig Mønt, boede i 1720,en Sukkerbager Jakob Oelskerchen. I de nærmeste Aar senere findes en Tilføjelse i Skattemandtalslisten om, at her boer, "Professor Holberg paa Salen" euer "Professor Holberg logerer", og dette bekræftes yderligere af, at hans K}omedier i 1725 anmeldtes til Salg "paa Købmagergade, paa det sædvanlige Sted udi Sukkerbagerboden næst op

17 til David Skolemesters Gaard". Her boede Ludvig Holberg til da Bybranden ogsaa fortærede dette Hus, hvad der gik Holberg nær til Hjerte. David Skolemesters Oaard blev i 1852 sammenlagt med Matr. N r. 14 og 15. Paa Hjørnet af N'alkendorfs Gade, hvor nu Postgaarden ligger, knejsede paa Reformationstiden,en stor Adelsgaard, der indtil 1553 tilhørte Jørgen Brahe, derefter Eskild Oxe og i 1645 Rigens Marsk, Anders Bilde. I 1661 var Theodor Lente dens Ejer, og hans Arvinger solgte den i 1670 til Peder Schumacher for 7000 Rdl. Faa Maanederefter Købet af Gaarden, i Oktober 1670, flytt,ede han herind, men kun faa Aar efter, den lode Marts 1676, foriod Griffenfeldt for sidste Gang Hjemmet paa Kjøbmagergade. Strax efter at være kommen op paa Slottet, blev han fængslet og i en Baad fra Christian den Fjerdes OaUejhavn ført ud til Toldboden og indsat i Fængs,let i Kastellet. Kort efter Griffenfeldts Fald blev General Frederik v. Arenstorff Gaardens Ejer. Derefter tilhørte den Justitsraad Hans Nansen; senere, fra 1714, Stadshauptmand og Præsident Johannes Mener, oprindelig Brygger paa Christianshavn. I 1728 bl,ev Stiftamtmand, Overseeretair Chr. Møinichen Gaardens Ejer, men i Oktober s. A. afbrændte Bygningen. Møinichen lod derpaa den nuværende Bygning opføre og ;erhvervede samtidig et Grundstykke i Baggaarden med Indkørsel. Efter Møinichen var Greve Friis til Friisenborg dens Ejer, derefter Overkammerherr::. Carl Adolf v. Plessen, som i 1734 afstod Gaarden til Kongen, som lod den indrette til midiertidig Bolig for Overhofmarchallen, medens Opførelsen af Christiansborg Slot stod paa. Derfra stammer Benævnelsen Marchalsgaarden, som den blev kaldet længe efter, at Overhofmarchallen havde faaet Bolig paa det nyopførte Christiansborg og Gaarden var overladt andre Rangspersoner til Beboelse. I 1767 forærede Chdstian den Syvende den til Gehejmeraad, Overpræs-ident N'. A. v. d. Liihe, efter hvis Død Staten købte Gaarden den 8de Februar 1779 for 24,000 Rdl.,

18 og lod den indrette til Posthus, hvad den i ganske særlig Grad egnede sig til med den betydelige Staldplads og Udkørsel til Løvstræde. Efter en af Harsdorff ledet Omdannelse toges den i Brug den 3lte Marts I de mange Aar der har været Postgaard her i den gamle røde Bygning, er der foregaaet enorme Forandringer inden for Postvæsenet. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede Mev der vel gjort adskihigt til Fordel for Postgangen, men endnu var Institutionen næsten i sin Barndom. Kun 2 Gange om Ugen, Tirsdag og Lørdag, afgik Brevposten til Hamburg medtagende Breve til de Byer paa Sjælland, som den berørte paa Routen, tij Fyen, Jylland O~t Hertugdømmerne, og Posten førtes i en lille gulmalet Kuglevogn til Roeskilde, hvorfra den befordredes videre. Der var en lollandsk-falstersk Post, som kun gik en Gang om Ugen, en helsingørsk Post daglig og en svensk og norsk Post 2 Gange ugentlig. Pakke- og Pengeposten afgik kun om Lørdagen. En Personpost over Kolding til Hamburg. afgik ligeledes om Lørdagen, naar der indtegnede sig mindst 2 Rejsende. Post- og Personbefordringlen over Bælterne skete ved J agter, de saakaldte Smakker, der manglede enhver Bekvemmelighed og i slet Vejr var et lidet lysteligt Opholdssted for Passagererne. Den saakaldte Fodpost til Befordring af Breve i Kjøbenhavn var i privat Entreprise i en Enkes Madame Dues Besidddse, der havde siit Kontor i Klareboderne. Brevene ombragtes af et Par Bude, der tilkendegav deres Nærværelse ved at ringle med en stor Klokke. I ældre Tid bar Postbudet i H a anden en Gongong, hvorpaa han slog, for at melde sin Ankomst. I mangfoldige Aar gik det i den gamle Slendrian, men den Ilte Marts 1851 blev det,store Vendepunkt, thi den Dag var anbragt paa Postgaarden den første røde Postkasse til frankerede Breve. Siden da er Postvæsenet gaaet fremad med Kæmpeskridt, og vi har alt længe haft en stor, moderne Centralpostgaard,en smuk og prægtig Bygning, som blot ikke skulde ligge saa afsides uden for

19 ~ 17 ~ Byen. De rigtige Kjøbenhavnere bliver aldrig fortrolig med den som Postgaard, hvor meget Byen end saa udvikler sig ad Vester til, men vil stadig forestille sig, at Postgaarden ligger paa Kjøbmagergade. Fra Posthuset ser vi, paa Hjørnet af. Kronprinsensgade, den smukke i 1902 ombyggede Ejendom, hvor det kgl. Militær- og Vaisenhus-Apothek~ har til Huse. Nr. 40, paa det sydlige Hjørne af Klareboderne, tilhørte i sin Tid Peder Oxe, og vedbkv i mang'~ Aar at være beboet af Ejerne af Gisselfeldt, saaledes nævnes i 1600/7 Henrik Lykke, i 1661 Kaj Lykke, hvilk!e var Peder Oxes Arvinger. Gaarden havde et betydeligt Areal, idet den strakte si.g langs den sydlige Side af Klarebodern~, ud til hvilken der stod 7 Lejeboder, medens Hovedgaarden laa ud til Kjøbmagergade. Efter Kaj Lykkes Fald blev Gaarden udparcelleret, og,en Parcel ud til Klarebod~rne ejedes i 1668 af Snedker Johan Stenbuk. En Del af Gaarden var siden, ligesom Naboejendommen Nr. 38, i Hannibal Sehesteds Eje, men efterhaanden gik den, læng,e før Branden, som de fleste af de gamle Adelsgaarde, over paa borgerli.ge Hænder. I 1724 boede der en Guldsmed og en Vintapper i Gaarden, og den kaldtes da "den røde Gaard". Paa dette Hjørne, hvor der indtil i Slutningen af 1915 laa den over 100 Aar gamle Bygning, en af Kjøbmagergades Veteraner, et pænt og solidt Borgerhus, der sikkert havde været fornemt og anseligt for sin Tid, og hvori der en lang Aarrække var Manufacturhandel i Kælderen og1 Bog- og Papirhandel i den høje Stuebutik, hvis Vinduer med Dukketheatrene var kendt af hvert Barn i Byen, opførtes paa dens Plads i 1916/17, udelukkende til Forretningsbrug, den nuværende stilløse Bygning (Hennebique Construction),' helt igennem aparte indrettet med flat Tag og Vinduer i alle mulige Størrelser, en grim støbt Kasse, 'en Uhyrlighed af et Hus, langt værre end det fremmedartede Misfoster paa Hjørnet af Landemærket og, Vognmagergade. I Begyndels,en af 1915 havde Diredeur Ernst Bojesen kjøbt det gamle Hjørnehus, som i mange Aar

20 havde været ejet af en forlængstafdød Særling, der ikke vilde ofre noget paa Huset, skønt han havde god Raad til det, hvad dog ingen havde Anelse om, da han Aar ud og: Aar ind levede som en fattig Mand. Hvis Ejendommen var bteven restaureret, vilde den have været 'en Pryd for Gaden paa dette saa stærkt befærdede og iøjnefaldende Sted, og havde saa maaske faaet Lov til at staa endnu mange Aar, men saa gennemført sær, som Ejeren var, lod han det hele forfalde og vilde heller ikke sælge Huset. Nr. 42, paa det andet Hjørne af Klareboderne, og hele den nordlige Side af denne Gade har tilhørt Otto Brahe, som 1625 overdrog den til Tage Thott. I 1675 ejedes Gaarden af Kjøbenhavns Overkommandant Jørgen Bjelke. I 1895 blev det gamle Hjørnehus nedrevet, og den nuværende store og imponerende Ej'endom opførtes. I adskillige Aar var lste Etage udlejet til Restaurationen "Santa Clara". Det vakte den Gang betydelig Anstød, at det netop bkven Restauration, som kaldte selve Klosternavnet til Live, da det Liv, som rørte sig inden for Cafeens fire V ægge, jo blev en yderliggaaende Modsætning til Nonnernes fromme Livsførelse i Klosteret. Foren Del Aar siden blev Ejendommen købt af Stormagasinet "Messen", Firma Hilligsøe, Køedt & Co., som rykkede derind, efterhaanden som der bjev tomme Lokaler, for, sammen med de store Stuelokaler i Nr. 44, at benytte Ejendommen til egne Forretningslokaler. Nr. 44 var oprindelig ogsaaen Adelsgaard og tilhørte 1625 Klaus Daa, Christian den Fjerdes Rigsadmiral, senere ejede Oberst Hans Friis til Klausholm Gaarden. Efter hans Død kom den paa borgerlige Hænder og ejedes af den rige Handelsfamilie van Hemmert. I 1806 solgtes Gaarden af van Hemmerts Arvinger til "Det kg!. Vais.enhus" og: det dertil knyttede "Militær og Va,isenhus Apothek" for Rdl. Men inden Indflytningen havde fundet Sted kom Begivenheden i Bygningen blev taget i Brug som Lazaret, den blev flere Gange skudt i Brand, men reddedes dog og i 1810 flyttedes Vaisenhus-

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Københavnske gader og sogne i 1787

Københavnske gader og sogne i 1787 Københavnske gader og sogne i 1787 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Sankt Nikolai (86) Amagerstræde... Vor

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Garnisons (19) Amagerbro... Vor Frelser

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg Viborg Kommune Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Allé 5 Att. Rasmus Ørtoft 24.10.2013 CM Sagsnr. 13/55654 Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, I henhold til samtale

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af 'r. nr., ejerlav, sogn: i København kvarter) ler (i de sønderjydske landselej,,bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og, hus nr.: 820 'Utterslev Stempel: kr. øre Akt: Skab C nr. 87 (udfyldes

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

St. Kongensgade 14, 1264 København K

St. Kongensgade 14, 1264 København K St. Kongensgade 14, 1264 København K Ledige lejemål på henholdsvis 222 og 226 m² Central beliggenhed Åbent gårdmiljø med udendørsservering Kgs. Nytorv lige om hjørnet Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Salgsprospekt Badstuestræde 7, 1209 København K.

Salgsprospekt Badstuestræde 7, 1209 København K. Salgsprospekt Badstuestræde 7, 1209 København K. Høj værdisikkerhed med central beliggenhed Samlet areal på 580 m 2 fordelt på 2 erhverv, 3 boliger Ledig bolig 122 m 2 på 2. sal. Beregnet startafkast 4,40%

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde VIII i Herlev kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København.

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København. Gåtur i København Goddag og velkommen til København! Vi skal nu følges ad på en gåtur gennem det indre København. Du skal besøge nogle kendte og spændende steder i København, men et af formålene med turen

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere