Columbus. Side 1 af 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Columbus. Side 1 af 15"

Transkript

1 Columbus Vi ved ikke med nøjagtighed, hvordan Columbus så ud. Dette billede af ham er dog malet kun 13 år efter hans død, og klædedragten passer til tiden. Side 1 af 15

2 FAKTA Navn: Christopher Columbus. Født:1451. Død:1506. Nationalitet: Fødes i Italien; bor som 25-årig i Portugal; sendes ud i Spaniens tjeneste. Familieforhold: Gift med Felipa Perestrella-Moniz, som han får sønnen Diego med. Forhold til Beatriz Enríquez de Haraña, som han får sønnen Ferdinand med. Opdagelsesrejser: 1. rejse: 3. august 1492: Sejler fra Palos med 3 skibe og 37 mænd. 12. oktober 1492: Går i land på San Salvador. 28. oktober 1492: Opdager Cuba. Marts 1493: Hjemkomst; modtages i triumf. 2. rejse: 25. september1493: Sejler af sted med 17 skibe og 1200 mænd. November 1493: Ser land, Antillerne, sejler resten af måneden fra ø til ø; i alt 46. Maj-September1494: Udforsker Cuba. 11. juni 1496: Hjemkomst. 3. rejse: 30. maj 1498: Sejler af sted med en besætningen af straffefanger. Opdager Trinidad og kommer til Orinocoflodens munding. 23. august 1500: Arresteres af Bobadilla, som er sendt ud for at undersøge urolighederne på Haiti. Føres hjem i lænker. 17. december 1500: Trækker sig tilbage til et kloster, hvor han tegner kort over de nyopdagede landområder. Han mener stadig, at de grænser op til Asien og ønsker at tage tilbage for at finde en passage. 4. rejse: 9. maj 1502: Sejler af sted for sidste gang. Kommer til Martinique og Honduras. Når til Panama. 7. november 1504: Hjemkomst. Side 2 af 15

3 COLUMBUS ÅR FOR ÅR 1451: Fødes i Genova, Italien. 1476: Ender efter et skibbrud i Portugal. 1479: Gifter sig med Felipa Perestrella-Moniz, som er i familie med den portugisiske kongefamilie. Bosætter sig på den lille ø Porto Santo i nærheden af Madeira. 1480/ 1481: Får sønnen Diego : Bliver enkemand. 1486: Det første møde med det spanske kongepar Ferdinand og Isabella. Har fået afslag fra den portugisiske konge João II, som ikke er interesseret i planen om at finde en vestlig søvej til Indien. 1488: Får sønnen Ferdinand med Beatriz Enríquez de Haraña. Ferdinand bliver videnskabsmand og skriver senere faderens biografi august: Sejler fra Palos. 12. oktober: Går i land på en ø i Bahamas, som navngives San Salvador. 28. oktober: Opdager Cuba marts: Vender hjem fra den første rejse og modtages i triumf september: Starter den anden rejse med 17 skibe og 1200 mænd. november: Ser land, Antillerne, og sejler resten af måneden fra ø til ø, i alt maj-september: Udforsker Cuba juni: Vender hjem fra sin anden rejse maj: Starter den tredje rejse; en del af besætningen er straffefanger. Opdager Trinidad og kommer til Orinocoflodens munding. 1499: Andre opdagelsesrejsende, Hojeda, Juan de la Cosa og florentineren Amerigo Vespucci udforsker Venzuela august: Arresteres af Bobadilla, som er sendt ud af kongeparret for at undersøge uroligheder på Haiti. Føres til Cádiz i lænker. 17. december: Modtages af kongen af Granada. Trækker sig tilbage til et kloster, hvor han tegner kort over de nye landområder, han har opdaget. Han mener stadig, at det opdagede land grænser op til Asien og ønsker at tage tilbage for at finde en passage. 1500: En anden opdagelsesrejsende Cabral, opdager Brasilien, som bliver en portugisisk koloni. 1501: En anden opdagelsesrejsende, Amerigo Vespucci, som er i portugisisk tjeneste, sejler ned ad Brasiliens kyst maj: Sejler ud på sin fjerde rejse. Kommer til Martinique og Honduras og når til Panama november: Vender hjem fra den fjerde rejse. 26. november: Dronning Isabella dør maj: Dør i Valladolid : Den tyske kartograf Waldseemüller giver den ny verdensdel navnet Lands of Americo efter Amerigo Vespuccis opdagelser. Side 3 af 15

4 EN UHELDIG HELT Navnet Columbus smager af saltvand, storhed og vilde eventyr. Hele verden kender historien om Christopher Columbus, den store opdagelsesrejsende, der i spansk tjeneste fandt Amerika, Den nye Verden. I vore dage betragtes Columbus som en helt. Han udviste så stor genialitet på havet, at vi husker ham, og de 4 fantastiske rejser, 500 år senere. Columbus rejser blev indledningen til en lang række af opdagelses- og forskningsrejser, der resulterede i, at al verdens lande i dag stort set er kortlagt. Columbus navn er stadig forbundet med beundring og mystik, men selv alle tiders opdagelsesrejsende kan tage fejl- Columbus tog fejl af kontinenterne! DEN FØRSTE REJSE Det var en lykkelig og lettet Columbus, der den 12. oktober 1492 skrev sig selv og sin besætning ind i alverdens historiebøger. De kunne efter mange ugers sørejse gå i land på en af de nuværende Bahamasøer. De kyssede jorden, takkede Gud og plantede det spanske flag i sandet. Øen gav de det kristne navn San Salvador, hvilket betyder Frelseren. De tropiske øer, som Columbus stødte på, er i dag nogle af verdens mest besøgte feriemål. Den forventningsfulde Columbus troede imidlertid, at han var et helt andet sted i verden. Endelig havde han fundet Indien, landet, der svømmede i guld og krydderier. Det er faktisk et spørgsmål, om han nogensinde fandt ud af, hvor han var havnet! Han ledte efter søvejen til Indien, men fandt Amerika, en uopdaget verdensdel! Columbus sejlede rundt blandt de caribiske øer, som han opdagede én for én. Side 4 af 15

5 På vej mod stjernerne Columbus var en idérig mand, som vidste, hvad han ville. Han havde sejlet siden han som ganske ung tog hyre på de mange handelsskibe, der stævnede ud fra Italiens havne. Han havde studeret kort og rejsebeskrivelser. I den Kina-farende Marco Polos dagbog fra 1200-tallet havde han læst om de enorme rigdomme, der var at hente i Asien. Italieneren Marco Polo var rejst over land mod øst, og nu ville Columbus finde en søvej ved at sejle mod vest. I Europa var der stor efterspørgsel på Østens varer som krydderier, silke og guld. Der var gode penge i handlen med disse luksusvarer, men alt for mange mellemforhandlere, som hver og en skulle tjene godt. Columbus ville derfor finde en rute over havet, som kunne skaffe ham direkte adgang til herlighederne. Columbus var lige så fattig på guld, som han var rig på ideer. Derfor havde han brug for pengestærke sponsorer til at finansiere sin rejse. Den portugisiske konge, som han først besøgte, var ikke interesseret i planerne, men efter nogen overtalelse lykkedes det at få det spanske kongepar Ferdinand og Isabella med på ideen. Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella og deres fælles våbenskjold trykt på guldmønter, Admiral og Vicekonge Columbus var overbevist om, at rejsen til Indien ville indbringe Spanien store rigdomme. Samtidig så han store muligheder for sin egen fremtid. Hans krav om belønning var imidlertid så overvældende, at Ferdinand og Isabella først betænkte sig, men Columbus var ikke en mand, der satte sit lys under en skæppe. Han forlangte 10% af de formuer, de nyopdagede lande ville kaste af sig. Derudover ønskede han de fornemme titler: Admiral over Oceanerne og Vicekonge af Indien. Til sidst gav kongeparret sig, og Columbus kunne begynde sit livs opdagelsesrejse nr. 1. Columbus våbenskjold var det synlige bevis på den opnåede adelstand. De øverste felter viser kongeparrets symboler, mens de 5 ankre og de opdukkende øer demonstrerer Columbus betydning på havet og i Den nye Verden. Side 5 af 15

6 Pinta, Santa Maria og Niña Pinta Santa Maria Niña Columbus første flåde bestod af tre karaveller. De 2 mindre skibe Pinta og Niña med trekantede latinersejl samt det tunge og noget langsommere fragtskib Santa Maria. Han fik 3 skibe med de flotte navne: Niña, Pinta og Santa Maria. Niña var Columbus favorit, men selv havde han kommandoen på flagskibet Santa Maria. Det var ikke let at hverve besætning. Han lokkede sømændene med historier om de kolosale rigdomme, der var at hente i Indien, Kina og Japan. Selv den mest barske sømand gøs ved tanken om det ukendte og de farer, der lurede på det store ocean. Tænk, hvis jorden ikke var rund, men flad og man røg lige lukt i helvede ved horisontens rand? På Columbus tid vidste videnskabsmænd at jorden er rund, men i samfundets laveste del levede myten om den flade jord stadig. Det var oprindeligt den katolske kirke, som havde skabt billedet af den flade jord med plads til Himmel foroven og Helvede forneden. For nogle sømænd overstrålede udsigten til guld og ædelstene dog angsten for det frådende ildhav ved jordens rand, og den 3. august 1492 sejlede de tre karaveller fra havnebyen Palos med 37 mænd ombord. Side 6 af 15

7 På beværtningerne i havnekvartererne underholdt sømændene hinanden med fantastiske fortællinger om, hvad der ventede ved verdens ende. På tegningen ses nogle af de skrækkelige søuhyrer, man forestillede sig levede på det store ocean. Frygten for mytteri Det var en lang og udmattende sørejse. Columbus, som frygtede mytteri fra de overtroiske sømænd, førte i sin logbog to regnskaber over den sejlede afstand. Det ene viste han til besætningen, det andet holdt han for sig selv. Kun Columbus vidste, hvor langt de i virkeligheden var hjemmefra, men i varmen begyndte drikkevandet i tønderne at stinke og kødet vrimlede med maddiker. Stemningen blandt sømændene var spændt til det yderste. Hjemmefra var der blevet udlovet en stor dusør til den sømand, der først spottede land. Flere gange blev besætningen narret af skyformationer, der lignede fastland, men efterhånden dukkede forskellige tegn op: en håndskåret pil, en gren med blomster, flokke af landfugle. Der måtte være land i nærheden, og man blev ikke skuffet. Det var en stor lettelse endelig at mærke fast sand under fødderne. Paradis Columbus og hans mænd var kommet til et tropisk paradis, og de blev i området i 96 dage. De udforskede det nærliggende øhav, sejlede op ad floder og gav stederne spanske navne. Juleaften, under en storm, blev flagskibet Santa Maria slået i stykker på et rev. Det ville ikke kunne klare den lange vej tilbage til Spanien, og Columbus valgte at se uheldet som et guddommeligt tegn. Han grundlagde herefter kolonien, La Navidad, Jul, og efterlod 39 sømænd, som skulle fortsætte med at udforske territoriet og lede videre efter det guld, det ikke rigtig var lykkedes at finde. Hjemme i Spanien ventede majestæterne på deres belønning: guld, krydderier og nye lande. Side 7 af 15

8 Varer fra Den nye Verden Opdagelsen af det amerikanske kontinent forsynede verden med nye og eksotiske varer. Produkter som kartofler, kakao, tobak, tomater, majs og ananas er en naturlig del af supermarkedernes udvalg, og det er svært at forestille sig, at vi ikke kendte til dem før Columbus rejser. En opstilling af nogle af de produkter Den nye Verden gav resten af verden. Side 8 af 15

9 Columbus var imidlertid ude efter noget helt andet til det europæiske marked. Den europæiske overklasse brugte de eksotiske krydderier til at gøre deres i forvejen varierede måltider yderligere imponerende. På den måde viste man sin velstand, for krydderier var særdeles dyre. Columbus sendte sine mænd ud i landskabet for at lokalisere de kostbare ostindiske krydderier, der kunne indbringe formuer hjemme i Europa. Men i stedet for kanel, kryddernelliker, muskat og ingefær kom de tilbage med noget helt andet. De krydderier, der var at finde på det amerikanske kontinent pirrede smagsløgene på en helt ny måde. Man opdagede det stærke og brændende chili, den bløde og søde vanilje og den smagsmættede allehånde. Selvom man på det tidspunkt var skuffet og slet ikke forstod værdien af disse nye krydderier, kom bekendtskabet med tiden til at sætte ny smag på hele verdens køkken. Admiralen vender hjem Columbus, hjemvendt fra den 1.rejse, modtages af det spanske kongepar, som havde investeret store summer i hans eventyr. Columbus vente hjem til Spanien i triumf. Han kunne med stolthed overrække det spanske kongepar nyheden om de nye landvindinger i Indien. Kina og Japan måtte ligge lige i nærheden, fortalte han! Det eftertragtede guld var der dog ikke meget af. Alt han havde skaffet var nogle små guldornamenter, som de indfødte villigt havde byttet bort for glasperler og små falkebjælder. Lykkeligvis havde de indfødte på Cuba fortalt om store guldforekomster inde i landet. Der var stadig håb, hvis han blot kunne få sponseret en rejse mere. Side 9 af 15

10 DEN ANDEN, TREDJE OG FJERDE REJSE Problemer i paradis Columbus rejste til Amerika 4 gange i alt. Den anden rejse havde til formål at omvende de indfødte til kristendommen samt at oprette en handelskoloni. Denne gang tog Columbus af sted med 17 skibe og 1200 mænd. Det var en langt større flåde end på den første rejse og forventningen til, hvad man kunne opleve i den nye verden var stor. På øen Hispaniola fandt Columbus fortet La Nividad nedbrændt og de spanske kolonister dræbt af fjendtlige indianere. Trods skuffelsen anlagde han en ny koloni, opkaldt efter den spanske dronning Isabella. To måneder senere sendte han 12 skibe hjem til Spanien efter forsyninger. Med de tilbageværende skibe udforskede han fortsat området og opdagede bl.a. Jamaica, som han beskrev som det smukkeste sted, øjne havde set. Det følgende år forsøgte Columbus forgæves at dæmme op for den brutalitet og uorden, der efterhånden herskede i kolonien Hispaniola. Der var problemer mellem de indfødte og spanierne og uenighed mellem kolonisterne internt. Det viste sig, at Columbus var langt bedre til at navigere på havet end til at organisere og administrere en koloni! Efter denne sin anden rejse fandt Columbus kongeparrets indstilling til projektet lettere afkølet. Columbus og de indfødte. Columbus troede, at han var kommet til Indien. Det var derfor naturligt at kalde de indfødte for indianere. Selv i dag kaldes de syd- og nordamerikanske indfødte ved dette navn, selvom de absolut intet med Indien har at gøre. På engelsk bruges ordet indians om både indere og indianere. Columbus havde ingen moralske skrupler over at lægge de indfødtes områder under den spanske krone. Han havde på den anden side heller ingen intention om at behandle dem uretfærdigt, og bl.a. forbød han sine mænd at snyde indianerne i byttehandler. Holdningen til, hvad der er retfærdigt eller urimeligt er imidlertid kulturbestemt, og selvom dette første møde foregik i fredelighed, skulle der senere opstå drabelige kampe mellem portugisere og indianere. Læser man Columbus dagbog fra oktober 1492, kan man selv danne sig en mening om hans holdninger til indianerne: Jeg vidste, at de indfødte skulle vindes for den sande kristne tro gennem ømhed og ikke gennem vold. For således at gøre dem venligt stemt forærede jeg dem røde huer og glasperler, som de hængte om halsen, og mange andre værdiløse småting. Det blev de meget fornøjede over, og det var vidunderligt at se, hvor helt og fuldt de blev vore venner. Bagefter kom de svømmende ud til bådene med papegøjer, bomuld, spyd og meget andet. Vi gav dem så endnu flere glasperler og små klokker til jagtfalke. Og de både gav og tog med den største fornøjelse, men alt i alt fandt jeg dem ynkelige. De kunne sikkert blive gode tjenere, for de er rappe og hurtige til at gentage, hvad der bliver sagt til dem. Jeg tror, man nemt kunne gøre dem kristne, for det så slet ikke ud til, at de havde nogen tro selv. Om Gud vil, skal jeg tage seks af dem med hjem. Side 10 af 15

11 På billedet modtages Columbus af venlige indianere, som overbringer kostbare gaver. I virkeligheden var det skuffende at opdage, at landet slet ikke flød med guld og ædelstene. Stof til fantasien Før i tiden levede vrangforestillinger og fordomme lige så godt som i dag. Informationsmedier som tv, radio og aviser var ikke opfundet, så viden om fjerne og fremmede steder blev udelukkende viderebragt af dem, som havde foretaget rejser og som hjembragte dagbøger, tegninger og genstande. Dette træsnit fra 1550 viser, hvordan man forestillede sig mennesker fra fremmede kulturer. Her ser man fabelvæsner, f.eks. en étbenet person med en fod så stor, at den kan give skygge i den stærke sol. Side 11 af 15

12 Columbus skibslæge beskriver i sin journal bl.a. indianernes skikke således: I mangel af klæder maler de indfødte sig til deres fester - både mænd og kvinder, i sorte og hvide og andre farver; de er tætklippede på en del af hovedet og ellers sidder håret i totter, hvilket giver dem et ubeskriveligt komisk udseende. Dette må være et eksempel på forudindtagede holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert. Skibslægen er vant til en europæisk klædebrug og har ingen forståelse for indianernes kulturelle skikke. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan sådan en beskrivelse æggede fantasien hjemme i Europa; det var mystisk, eksotisk og stof til en virkelig god historie. Ydmyget Den tredje rejse blev en stor ydmygelse for Columbus. En betydelig del af besætningen var straffefanger. Den nye verden havde, efter rapporter om uroligheder, ikke længere den samme tiltrækningskraft på folk, og Columbus måtte nøjes med en besætning med tvivlsom moral. Denne gang nåede de Venezuelas kyst og den mægtige flod Orinocos delta. Columbus helbred var ikke godt. Han havde øjenproblemer og led af gigt, og uden at være bevidst om, at han faktisk havde fundet det sydamerikanske fastland, tog han tilbage til Hispaniola. Her fandt han kolonien i åbent oprør. Som guvernør måtte Columbus forsøge at komme overens med oprørernes leder Roldán, men den 23. august 1500 ankom en repræsentant for det spanske kongepar for at mægle i forholdene. Denne Bobadilla valgte at lytte til guvernørens modstandere, hvilke førte til Columbus arrestation. I lænker bragte man ham hjem til Spanien. Den stolte Admiral kom sig aldrig over ydmygelsen. Han gemte sine lænker, som han forlangte at få med i graven. Columbus trak sig tilbage til et kloster, hvorfra han forsøgte at gøre opmærksom på den uretfærdighed, hvormed han blev behandlet. Kongeparret var lydhøre og lovede at lade retfærdigheden ske fyldest og give ham privilegierne som guvernør tilbage. De vurderede, at det bedste var at lade ham fortsætte sine opdagelsesrejser, men de indsatte en ny guvernør på Hispaniola! Side 12 af 15

13 Handel. Guldets betydning Indianerne havde ikke en økonomi som vores, hvor man ved handel bruger mønter, som repræsenterer en fastlagt værdi og som styres af en central magt, f.eks. kongen. De indfødte udvekslede varer ved hjælp af byttehandler, og det var også sådan Columbus og hans mænd handlede ting og sager med de indfødte. Der var i Europa på dette tidspunkt, som så ofte før, mangel på ædelmetaller, f.eks. guld, som man brugte til at slå mønter af. Et af Columbus hovedformål med at finde den vestlige søvej til Indien var netop at skaffe det eftertragtede guld. Da Columbus sejlede ud, var den økonomiske situation i Portugal elendig. Der var hårdt brug for at få etableret nogle fornuftige handelsruter, der ikke var belastet af andres monopol på luksusvarer og opkrævning af afgifter. Columbus drømte derfor om at finde en ny søvej til Indien. Han mente, at man kunne nå Østen ved at sejle vestpå. En sådan rute ville udelukke de besværlige arabiske købmænd, der sad på store dele af handlen, og give portugiserne direkte adgang til guld og krydderier. Columbus opdagede aldrig, hvor nær han havde været Aztekernes og Inkaernes guld og rigdomme. Inkaerne i Peru og Aztekerne i Mexico var meget anderledes fra de primitive indianere, der tog imod Columbus på øerne. De havde opbygget et samfund, som var helt på højde med det europæiske. Her ses en offerkniv af guld fra Peru ca e.kr. Columbus nåede imidlertid aldrig at skaffe den mængde guld, han havde håbet på, men hans opdagelse af det amerikanske kontinent fik alligevel stor effekt på den økonomiske situation i Europa. I de følgende 50 år efter Columbus død erobrede spanierne og portugiserne større og større dele af Sydamerika. Man opdagede, at disse lande nærmest flød med ædelmetaller, så man plyndrede indianerne i stor stil og sendte skib efter skib lastet med guld hjem til Europa. Dette påvirkede den europæiske økonomi på en besynderlig måde. Nu havde man simpelthen for meget guld i forhold til den mængde varer, der var at købe. Dette betød, at efterspørgslen på varerne blev så stor, at priserne blev skyhøje. Side 13 af 15

14 Storm og modgang I maj 1502 begyndte Columbus sin fjerde og sidste rejse. Han var, for den tid, en gammel mand på 51 år, stærkt plaget af gigt og næsten blind. Man havde forbudt ham at gå i land på Hispaniola, den koloni han selv havde grundlagt. Alligevel tog han af sted i håb om at finde den passage, der skulle lede ham til Kina. Denne fjerde rejse blev den mest belastende for søhelten. Han måtte slås med voldsomme storme, ormædte skibe og et ustyrligt mandskab, der plyndrede og torterede de indfødte. Disse svarede igen med fjendtlighed og nægtede at hjælpe med skibsprovianteringen. Endnu engang viste Columbus sin snuhed, da han tøjlede de indfødte på en taktisk genistreg. Columbus kunne med hjælp fra en gammel almanak beregne, og derved forudsige, en solformørkelse. De indfødte turde derefter ikke sætte sig imod en mand, som ligefrem beherskede himmellegemerne! Columbus reddede situationen og sine mænd fra sultedøden, men den fjerde rejse var alt i alt heller ingen succes. Det lykkedes ikke at finde det, han så brændende drømte om: passagen til krydderilandene og guld i store mængder. Da Columbus vendte hjem til Spanien i maj 1504 var det for at finde Dronning Isabella døende. Det var dronningen, der havde haft den største forståelse for Columbus ideer. Kongen derimod holdt ham hen i uvished, og gav aldrig Columbus guvernørtitlen tilbage. CHRISTOPHER COLUMBUS - ET IKON Columbus døde som 55-årig. Han var udslidt, desillusioneret og i unåde. Han havde vist sig som en elendig organisator af kolonien i Hispaniola og havde lidt den ydmygelse at være blevet ført hjem til Europa i lænker. Alligevel er Columbus 500 år efter sin død selve symbolet på opdagelsen af nye verdener, og mange har forsøgt at forklare, hvilket menneske Columbus var, og hvad der drev ham ud på så vilde og risikable eventyr. Var han en ærgerrig og grådig søfarer, der drømte om rigdom og berømmelse? Var han en genial navigatør, der viljestærk og frygtløs forfulgte trangen til at opdage nye områder? Var han en fanatisk missionær, der ønskede at udbrede kristendommen? Var han en oplyst og fremsynet videnskabsmand, som var langt forud for sin tid? Muligvis var han lidt af hvert, men resultatet kender vi. Columbus opdagelse af det amerikanske kontinent førte med tiden til kolonisering af de sydamerikanske lande, de indfødtes kulturs fald og de multikulturelle amerikanske staters fødsel. Det moderne Amerika, Side 14 af 15

15 som vi i dag forbinder med Coca Cola, Britney Spears og Hollywoodfilm, men også det Amerika, hvor de indfødte indianere stadig trækker de korteste strå. Columbus betydning i det moderne Amerika er omfattende. Man holder Columbus Day hvert år og har opkaldt utallige geografiske steder og uddannelsesinstitutioner efter ham. Lidt ironisk er det, at det er en anden opdagelsesrejsende, der lægger navn til Amerika. Dette kom i stand efter at en tysk korttegner, Wadseemüller, i 1507 gav den nye verdensdel navnet Lands of Americo efter Amerigo Vespuccis optegnelser. Side 15 af 15

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Christoffer Columbus var den første, der fik skibe, penge og mandskab til at sejle mod vest for at komme til Indien efter krydderier. De lærde dengang vidste godt,

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Introduktion til Alle Tiders Reformationstid

Introduktion til Alle Tiders Reformationstid Indhold Introduktion til Alle Tiders Reformationstid................. side 4 Principper for undervisning i Alle Tiders Reformationstid........... 4 Undervisningsdifferentiering..................................

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Juledag I 2016 Ølgod

Juledag I 2016 Ølgod I går blev spændingen udløst. Den dag, vi havde ventet på, oprandt endelig. Mange har gået og talt ned til juleaften. Børn har åbnet chokoladejulekalendere og pakker med tal på, vi har talt søndage i advent,

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 236 Påskeblomst Dåb 448 Fyldt af glæde 13 Måne og sol 164 Øjne, I var (mel. Nutzhorn) 15 Op al den Rødding 10.30 749 I østen

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Bøn før prædiken: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og du var selv i mørket den

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge: Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013

4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013 4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013 I dag er det fredag, og jeg har i dag været til messe på Hospicio De San Jose, dette bliver holdt som noget ekstraordinært den første fredag i hver måned, og betyder utrolig

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Juleaften Ølgod kirke

Juleaften Ølgod kirke En mand og en kvinde går søgende rundt i gaderne. De er fattige, men de har da lige råd til en overnatning. Der er bare ikke nogen steder at få en overnatning. Alle kroer er optagede. Hun siger ikke noget,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret Uge Dato Dag Nomenklatur Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag Del 1: Vi mødes og ændres 34 19-08-14 Tir Introduktion: Vi mødes og ændres: 06 og 07 In Class Work: Påbegyndelse af Kopi 1A: Logbog 20-08-14

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere