Danske instrumentbyggere i første f0rste halvdel af det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske instrumentbyggere i første f0rste halvdel af det"

Transkript

1 Brødrene Br0drene Gade Danske instrumentbyggere i første f0rste halvdel af det 19. århundrede ärhundrede Dorthe Falcon MfiJller Møller På Pä Carl Claudius Musikhistoriske Samling hænger hrenger et meget smukt eksempel på pä den klassiske 6-strengede guitar, udpræget udprreget 8- talsform med korpusimiterende skrueplade, indlagt med perlemor i sort træ trre langs kanter, lydhul og gribebrædt, gribebrredt, og pyntet yderligere ydertigere med en fin udskåret udskäret sort slynget ornamentik limet timet på pä dækket drekket omkring steget (ill. 1). Af samme instrumentbygger findes også ogsä en hageharpe og et taffelklaver i samlingen. Alle tre instrumenter er bygget af I.N. Gade, Borgergade 197, København. K0benhavn. 1 Ill. 1. Efternavnet er velkendt - forbogstaverne identificeres let som Jens Nielsen, bror til ti1 instrumentbygger Søren S0ren Nielsen Gade, Niels W. Gades far. Det er meget begrænset, begrrenset, hvad der fmdes af litteratur om brødrene br0drene Gade. De er ganske kort karakteriseret i enkelte monografier over Niels W. Gade, nævnt nrevnt i opslagsværker opslagsvrerker eller andre oversigter over instrumentbyggere, men som oftest kun i en bisætning. bisretning. 2 En enkelt del dei af deres virke er dog behandlet i et upubliceret arbejde om danske klaverbyggere. Heri Reri er gennemgået gennemgäet de klave- 1. Carl Claudius' Samling afgamle MusikinstTumenter, Musikinstrumenter, Kbh. 1931, kat. nr. 191,5 og Conversationsblad. Udg. af et Selskab og red. af H.C.G. Proft, Kbh. 1825, s H.P. Møller: M011er: "Bidrag til Pianofortefabrikationens Historie i Danmark" i Quartalsberetninger Ira fra Industriforeningen i Kjøbenhavn, Kjebenhavn, 13. årg., ärg., 1853, s. 72. C. Nyrop:Bidrag til den Danske Industris Historie, Kbh. 1873, s. 328, 342 og 385. C.F. Bricka i Da. biografisk biograjlsk Lex., V, 1891, s. 528N. W.Gade. Dagmar Gade: Niels W. Gade, Kbh. 1892, s Paul de Wit: Geigenzettel alter Meister, 11. II. Teil, Leipzig 1910, Tafel 11. Charles Kjerulf: Niels W. Gade i Hundredaaret, Kbh. 1917, s W.L. von Lütgendorff: Liitgendorff: Die Geigen- und Lautenmacher, bd. 11, II, Frankfurt 1922, sp Hagbart Enger:Nogle Optegnelser om danske Violinbyggere, Kbh. 1900, supplementer af Angul Hammerich i Aarbog for Musik, 1924, s Arne Ame Hjorth:Danish Violins and Their Makers, Kbh. 1963, (ingen s.).

2 192 Dorthe Falcon Møller rer af J Jens Nielsen Gade, som er bevaret på pa danske museer. 3 En egentlig dersøgelse ders0gelse af brødrenes br0drenes oprindelse, uddannelse og virksomhed savnes. Det er dette, denne artikel vil vii forsøge fors0ge at råde rade bod på. pa. De første f0rste oplysninger om familien Gade i København K0benhavn fmder man i Trinitatis kirkebog for året äret 1787, hvor ungkarl og bryggersvend Niels Jensen troloves med pigen Maren Mogensdatter d. 20. april. D. 22. maj samme år är indbetaler han 4 rd. i kopulationspenge, hvilket normalt skete et par dage inden vielsen, som ikke er indført indf0rt i kirkebogen, da trolovelsesdagen trolove1sesdagen ansås ansäs for tilstrækkeligt. tilstrrekkeligt. Aret efter - d. 27. april- apri1- fremstilledes i kirken den un hjemmedøbte hjemmed0bte Jens, søn s0n af værtshusmand vrertshusmand Niels Nie1s Jensen og Maren Mogensdatter, boende på pa Skolemesterlingden. Sko1emesterlingden. Jens' fødselsdag f0dse1sdag d. 11. ll. april kendes fra forskellige familiedokumenter. 4 2 år är efter - d. 21. juli blev b1ev Søren døbt d0bt i Trinitatis, men nu angives forældrenes forreldrenes bopæl boprel at være vrere i Borgergade, og faderen kaldes for spækhøker. sprekh0ker. 5 D. 12. dec fik Niels Jensen Gade "fød "f0d i Sjilland" borgerskab som spækhøker, sprekh0ker, og det er første f0rste gang navnet Gade nævnes nrevnes i kilderne. 6 Familien Gade boede i Borgergade. Indkvarteringsmandtal for København K0benhavn har i årene arene en høker h0ker Niels Jensen anført anf0rt i Borgergade 196, og han benævnes benrevnes høker h0ker N.J. Gade i 1801, hvor man ligeledes i folketællingen fo1ketrellingen på pä adressen fmder familien bestående bestäende af Neels Jensen Gade, Maren Monsdatter, begge 44 år, är, samt sønnerne s0nnerne Jens på pä 11 og Søren S0ren på pä 9. 7 Ejendommen Borgergade 196 blev tilskødet tiisk0det Niels Jensen Gade d. 3. april 1797 og stod i hans navn til ti1 hans død d0d i I 1806 indførtes indf0rtes nye matrikelnumre, så sä adressen var herefter Borgergade Hvordan de to brødres br0dres barndomsär år forl0b forløb vides ikke, men man kan gå gä ud fra, at de fik en eller anden form for sko1egang skolegang inden konfirmationen, eftersom begge, da de skulle i snedkerlrere, snedkerlære, var i stand til ti1 at skrive deres ne. Jens kom d. 24. april apri i lære lrere hos mester Johan August Buberg, navneo og 3. T.H. Rasmussen: Dansk klaverbygning ca (Upubliceret speciale, Aarhus musikvidenskabelige Institut, 1972). 4. En hjertelig tak tii til Johannes W. Gade, Gade Museet, Humlebæk, Humlebrek, for lån län af biografisk materiale m.m. LA (Landsarkivet for Sjrelland): Sjælland): Genereit Generelt er benyttet kirkebøger kirkeb0ger for Trinitatis sogn. LA: Personalia, privatarkiv, Marie Dorothea Gade, enke efter instrumentmager Jens J Nielsen Gade (død (d0d 1854). Arkivet indeholder: breve, kontrakter, sange og lykønskninger. lyk0nskninger. SA (Stadsarkivet for K0benhavn): København): Kopulationsprotokol Bricka ibid. har f0dselsdag fødselsdag til21.6! 6. SA.: Borgerskabsprotokoller. 7. SA.: Indkvarteringsmandtal for Staden Kjøbenhavn Kj0benhavn eksisterer i årene ärene Foruden dette mandtal er benyttet Præste-8katts Prreste-8katts Mandtal for årene ärene 1819 og RA (Rigsarkivet): tællinger trellinger 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860 og 1870 er benyttet. 8. LA: Real-register for St. Annre Annæ Vester Folke Kvarter.

3 Brødrene BrfJdrene Gade 193 Søren S0ren d. 21. juli 1805 hos mester Martini. 9 De blev udskrevet af lære lrere henholdsvis d. 18. jan og d. 16. juli Hertil er de altså altsä ret lette at f0lge. følge. Men da ingen af de her nrevnte nævnte mestre umiddelbart kan forbindes med instrumentmageri, må mä br0drenes brødrenes tilknytning til dette fag være vrere gået gäet i årene ärene som svende, idet Jens d. 19. dec vandt borgerskab som musikinstrumentmager. Hvilke instrumenter han da forarbejdede anføres anf0res ikke i borgerbrevet, men da man af en vedlagt attest dateret d. 18. dec fär får at vide, at Jens i de sidste mäneder måneder af året äret 1809 var ansat hos orgel- og pianobygger D. Wroblevsky, kan man formode, at han kan have forfore S0gt søgt sig som pianobygger allerede dengang. Men at han ikke kun kan have arbejdet hos Wroblevsky siger sig selv, idet der ikke foreligger direkte vidnesbyrd for årene ärene 1807, 1808, det meste af 1809 og hele Derimod finder man en oplysning hos pianofabrikant H.P. Møller, M011er, som i et foredrag holdt i Industriforeningen 1853 fortæller, fortreller, at både bäde Jens og Søren S0ren skulle have lært lrert pianobygning hos instrumentbygger Schnabe1. 10 Om Schnabel har man hidtil kun vidst, at han i 1811 boede i Borgergade 95 og samme år är havde et piano med på pä udstillingen arrangeret af "Selskabet for indenlandsk Konstflid", og man antog, at han kort efter var rejst til udlandet for stedsey Y Derudover vides, at der har eksisteret et taffelklaver af Schnabel med årstal ärstallet København K0benhavn 1806 og adressen Adelgade En mindre arkivundersø arkivunders0- gelse kan supplere med f0lgende følgende : 1769 ftk fik faderen snedker Johan Peter Schnabel Schnabe1 borgerskab, og i 1782 fik han sk0de skøde pä på ejendommen i Adelgade, som i 1793 overtoges af S0nnen, sønnen, snedker og instrumentmager Johan Christian Schnabel. I l 180 l801-folketrellingen boede snedkerenken Christine Kristensdatte~ i Adelgade 311 med 2 ugifte snedkersvende-s0nner snedkersvende-sønner - Johan Christian og Johan Adam Schnabel henholdsvis 28 og 26 är år gamle. J.C. Schnabel solgte imidlertid Adelgade 311 i 1808, og k0bte købte i stedet Borgergade Han kaldte sig instrumentmager i K0benhavns Københavns vejviser fra , men i 1813/14 står stär der: "J.c. l-folketællin og 9. SA: Snedkerlauget - f01gende følgende arkivalie-grupper er benyttet: Nr. 6 Forhandlingsprotokoll797- Forhandlingsprotokol Nr. 15 Ind- og Udskrivningsprotokoller for Drenge Nr Protokoller for Ligkassen Nr. 39 Diverse dokumenter Nr Journaler over mestrenes tide-, lig- og fattigpenge H.P. Møller: M011er: ibid. 11. Fortegnelse over de Konst- og Flidsfrembringelsersom i Juli 1811 ere foranstaltede udsatte af Selskabet for indenlandsk Konstflid, Konst/lid, Kbh Frederik Thaarup: Kort Vejledning til Kundskab om Fabrik-Manufaktur-og Haandværkindustrien HaandvreTkindustrien..., Kbh. 1824, kap. LXXXI: "Musikalske Instrumenters Forfærdigelse", Forfrerdigelse", s Korrespondance til ti1 Musikhistorisk Museum LA: Real-register for St. Annæ Annre Vester Kvarter. Musikärbog Musikårbog 13

4 194 Dorthe Falcon Mf2JUer Møller J. Schnabel, Fortepianofabrik, Borgergaden 95". Broderen Johan Adam er blevet b1evet kompagnon. Fabrikken havde fået faet støtte st0tte fra det offentlige, og i det første f0rste af sine andragender om 1an lån redegjorde Johan Christian for sin vej til instrumentmageriet: : Snedkerlæren Snedkerlreren var min Ungdoms første f0rste værk, vrerk, og efter denne Lære Lrere blev b1ev jeg Svend; men ved nöie noie at betragte de uden1andske udenlandske hertil hidbragte Instrumenters Kunstarbeide, fandt jeg hos mig selv se1v anlæg an1reg til at eftergive og 1agde lagde mig da isrer især efter Fortopianoer, som jeg i 8te aar har anvendt utrolig Flid paa, giort igientagne Fors0g, Forsøg, og havt mange Ubehageligheder og Besværligheder Besvrerligheder derved, hvilket et arbeide af saadan Natur nød n0dvendig medfører, medf0rer, i særdeleshed srerde1eshed for den, som ingen veileder har, hvis egne Opfmdelse Opfmde1se og dømme d0mmeevne evne skai skal veilede ham harn til Kunstens udviidelse udviide1se og forfinelse. forfine1se. Endelig har jeg bragt det saavidt, at de af mig forfærdige forfrerdigede Fortepianer, saavel saave1 i deres hele he1e Udwortes, som ogsaa i Tonen og dens Forskiellighed har nu de samme Egenskaber og fortienester, som de meget berømte ber0mte udenlandske uden1andske Mesteres. Jeg har til den Ende præsenteret prresenteret et af mig nylig giort Fortepiano for Kapelmester Kape1mester Kunzen - Concertmester Schall og organist Weise hvilke Kunstdømmeres Kunstd0mmeres vedfølgende vedf01gende attester vidner om mit arbeides Fuldkommenhed Fu1dkommenhed in specie til den nye Indretning i Mechanismen. 14 Hvis Schnabel havde kunnet henvise til en anerkendt instrumentbygger som læremester, Ireremester, havde han sikkert anført anf0rt navnet i denne anledning. an1edning. Der er derfor al a1 mulig grund til at fæste freste lid til oplysningen op1ysningen om, at han var autodidakt. Schnabel søgte s0gte om et 1än lån pa på 8000, men fik fik kun 3000 rd. d. 6. juni I adresseavisen d. 18. maj 1813 er indrykket en annonce, hvor begge brødre br0dre underskriver som "Fortopianofabrikantere" og meddeler, at de forlader staden for at "tiltræde" "tiltrrede" en tilkøb tilk0bt t landeiendom. Men det sidste man hører h0rer fra Schnabel er følgende, f01gende, dat. d. 29. okt. 1815: Til Kongen! I Holbeks Ho1beks amt, Soderup Sogn, ejede jeg en Gaard, Winkelen kaldet, ka1det, hvilken total afbrændtes afbrrendtes Natten imellem den 29de og 30te tii S.A., tilligemed dens Besretning Besætning og Inventarium, samt mit Werktøj, Werkt0j, alle mine Instrumenter, Aparater og Modeller, ved hvilken ulykkelige u1ykkelige Martü Omstændighed Omstrendighed jeg naturligvis blev bragt fra Velstand til armod,15 armod,is (... ) Han bad om et lån län på pa 1000 rd., men anmodningen blev ikke imødekom- im0dekommet. 1f01ge Ifølge vejviseren fra 1816/17 boede han så sä i Sværtegade Svrertegade 120 og kald- 14. RA: Komrnercekollegiet Industri- og Fabriksfagets Sekretariat. Journalsager 1811/ 311. Øvrige 0vrige sager angående angäende Schnabel: 1811/574,740,1813/745,813 (mangler). 1815/ RA: Journalsag 1815/789.

5 Brødrene Gade 195 tes kun instrumentmager - ikke fortepianofabrikant. Det er den sidste oplysning, der foreløbig fore10big er fundet frem om ham. 16 Det er ikke lykkedes at finde navnene Gade og Schnabel direkte forbundet i den aktuelle periodes kildemateriale, men at brødrene br0drene Gade kan have arbejdet hos Schnabel er ikke usandsynligt, da de faktisk fra boede i samme gade lige skråt skrät overfor hinanden, og Schnabel angav selv at have fabrikeret pianoforter helt tilbage fra o Udgangspunktet for Schnabelog Gade-brødrene Gade-br0drene var nogenlunde det samme. Schnabel fulgte først f0rst familiens snedker-traditioner, men sprang over til instrumentbygning som autodidakt. På Pä grund af visse ydre forhold, der skal skai berøres ber0res nedenfor, fik han en offentlig opbakning i form af lån, län, havde åbenbart äbenbart 0konomisk økonomisk gode kår, kär, samt en del dei anerkendelse i samtiden for sine instrumenter.18 Men så sä skete den altødelæggende alt0delreggende ildebrands-katastrofe, han fik ikke mere offentlig støtte, st0tte, og var dermed tilsyneladende ude af billedet. Brødrene Br0drene Gade kom socialt set fra nogenlunde samme kår. kär. Faderen var høker, h0ker, men ejede dog huset de boede i. De var som Schnabel uddannede snedkere, og gik som denne over til instrumentbygning i tiden lige omkring I 1808 kom en forordning af 14. okt., der forbød forb0d indførsel indf0rsel af "Manufakturvarer, Fabriks- og Handelsvarer af hvad Art nævnes nrevnes kan". Den umiddelbare årsag ärsag var krigen med England , hvor man i første f0rste omgang, altså altsä allerede i 1807, forbød forb0d handel med fjenden, men derefter blev forbudet udvidet til også ogsä at gælde grelde hele udlandet. Det var bl.a. et 0nske ønske om at indskræn indskrrenke luksusforbrug og på pä samme tid ophjælpe ophjrelpe indenlandske industrier af forskellig art. 19 Man oprettede en fond med pengeudlån pengeudlän til fabriksindustriers oprettelse, og den drog flere kendte musikalske instrumentmagere nytte af - f.eks. Uldahl, Marstrand og som ovennævnt ovennrevnt Schnabel. Der fremkom skrifter med opfordringer til indenlandsk industri - f.eks. overkrigskommissær overkrigskommissrer Wedels ''Tanker om Nødvendigheden N0dvendigheden af Fortepianofabrikation i Kjøben Kj0benhavn, og nogle Forslag, hvorledes samme kunde afbjælpes".2o afbjrelpes".2o I det skandinaviske litteraturselskab fremkom justitsråd justitsräd Rafn med et indlæg, indlreg, hvori han opfordrede til understøttelse underst0ttelse af de indenlandske manufakturer, og det gav gay bl.a. i 1807 stødet st0det til dannelsen af et selskab for indenlandsk kunstflid, der holdt offentlige udstillinger om sommeren i årene ärene , samt stod for 16. RA: Vedføjelse Vedf0jelse tiljomalsag 1811/ RA: Se ligeledes journalsag 1811/311 samt SA: Matrikelkort over K0benhavn. København. 18. Etterretninger Efterretninger fra Selskabet tor for indenlandsk Kunstjlid, , Kbh. 1816, s Marcus Rubin: Studier til Kobenhavnsog Københavns og Danmarks Historie Kbh. 1892, s Først F0rst trykt i Efterretninger Etterretninger fra Selskabet tor for indenlandsk Kunstjlid 1810, (udkom samlet i 1816), s Senere genoptrykt hos H. Biirens:Noticer Bärens:Noticer tor for Musiklibhavere, Kbh *

6 196 Dorthe Falcon Møller MfJller udgivelsen udgive1sen af et 1ille lille tidsskrift. 21 D. 2. april 1814 b1ev blev indf0re1sesforbudet indførelsesforbudet hrevet, hævet, og det fik en vis betydning for selskabet, se1skabet, der stagnerede mere og mere, men det fik sig dog stablet så sä meget på pä benene, at det også ogsä afholdt afho1dt udstillinger i årene ärene 1816, 17 og 19. Så Sä gik det helt ind, og den lille lilie restkapital der var tilbage, indgik senere iden i nyoprettede Industriforening.22 Alle de officielle offidelle anstrengelser på pä at få fä sat gang i indenlandske inden1andske industrier af forskellig art lykkedes imidlertid imid1ertid ganske godt i de omtalte år. är. Der bleveksempelvis bygget mange danske pianoer. I 1813 så sä man i adresseavisen fortepianoer til ti1 salg på pä mindst 25 forskellige adresser med eller uden instrumentbyggernavn. Når När samme adresse forekom flere gange, dækkede drekkede den utvivlsomt over en instrumentbygger, men så sä snart indførelsesforbudet indf0relsesforbudet blev ophævet, ophrevet, svandt antallet af annoncer drastisk, idet det kun var de bedste og mest overlevelsesegnede overleve1sesegnede virksomheder, der holdt ho1dt ved. Set i forhold forho1d til adresseavisens notitser, var der kun få fä pianofabrikanter med 'på 'pä de af selska se1skabet for indenlandsk inden1andsk kunstflid arrangerede udstillinger. Det er her de kendte navne man ser: 1810: Uldahl 1811 : Schnabel og Uldahl 1812: Marschall og Uldahl 1813, 14, 16 og 17: Marschall og Richter & Bechmann 1819: Marschall, Me1bye Melbye og Richter & Bechmann. I 1819 udstillede brødrene br0drene Gade for første f0rste gang - dog ikke pianoer, men udelukkende guitarer. Det var på pä mange måder mäder et gennembrudsår gennembrudsär for brød br0drene Gade, men herom senere. Først F0rst vii vil der blive redegjort for deres virksomhed tilbage fra Dette är år fik Jens Nielsen Gade som tidligere nrevnt nævnt borgerskab som musikinstrumentmager, men allerede äret året efter, d. 27. sept. 1811, ændrede rendrede han sit borgerskab til snedkermester efter pä på 2 mäneder måneder at have forfrerdiget forfærdiget sit mesterstykke - en ''Toilet-Comode af Mahognie Trree" Træe" - antaget som mesterstykke ved Det Kongelige Maler, Billedhugger og Bygnings-Academie d. 6. aug Borgerskabsændringen Borgerskabsrendringen kan betragtes som en begivenhed af en vis betydning for den sociale sodale status, men betød bet0d intet i forhold til ti1 instrumentbygningen, for i vejviseren for 1813 står stär han som snedkermester, der forfærdiger forfrerdiger fortepianoer og harper. 21. Se note Fortegnelser over selskabets udstillinger - Det kgl. Bibliotek. Se ligeledes: Nyt Magazin for Kunldnere og Haandværkere, Haandvcerkere, bd. 4, 1840, s , samt O.J. Rawert: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold fra de ældste r.eldste Tider indtil Begyndelsen af 1848,Kbh. 1850, s SA: Bilag til ti1 borgerbrevet Snedkerlauget nr. 6,

7 BrfJdrene Brødrene Gade 197 Søren S0ren var på pä et eller andet tidspunkt i disse år är flyttet til Sølvgade S01vgade 410. Han boede der ihvertfald ihvertfa1d i 1812,24 og det år är d. 14. marts trolovede tro10vede han sig med Marie Sophie Hansdatter Arentzen. Vielsen fandt sted d. 17. april samme år. är. Han står stär anført anf0rt som instrumentmagersvend i kirkebogen, men har velsag ve1sagtens også ogsä set en fordel forde1 i at stå stä i snedkerlauget, for far d. 8. juni meddeler medde1er Søren S0ren lauget, t, at han vil vii gøre g0re mesterstykke. Hvornår Hvornär det antoges vides ikke på pä dato, men han får fär sit borgerbrev som snedkermester d. 11. sept Samme år är d. 22. juni døde d0de faderen Niels Jensen Gade af brystsyge, og enken Maren førte f0rte forretningen videre, men kaldtes ka1dtes ''Theehandler'' i vejviseren. Søren S0ren flyttede forøvrigt for0vrigt tilbage til Borgergade 197 omkring 1816, og året äret efter fødtes f0dtes Nie1s Niels Wilhelrn, Wilhelm, som b1ev blev d0bt døbt d. 11. april i kirken med fone1dre forældre og jordemor som faddere. S0ren Søren var i disse är år anf0rt anført som snedkermester i vejviseren, men man kan med rimelighed antage, at han ihvertfa1d ihvertfald hja1p hjalp broderen efter at vrere være flyttet tilbage til Borgergade. Aret 1813 var ske1srettende skelsættende for Jens. En sang til instrumentmager Gade's fabriks 50-ärs 50-års jubilreum jubilæum i 1863 medde1er, meddeler, at fabrikken blev grundlagt d. 11. april Dagen var Jens' fødselsdag f0dselsdag og ganske praktisk valgt som mær mrerkedag, selvom se1v det ikke nødvendigvis noovendigvis behøver beh0ver at være vrere korrekt. En notits i adresseavisen for d. 24. april apri fortæller fortreller nemlig: "Skulde "Sku1de en honet Mand have 1yst lyst at indskyde 416 to Trediedeel Trediedee1 Rigsbankdaler Rigsbankda1er N.B. til et Fabriks An1reg, Anlæg, (... ) ville den Lysthavende behage at aflægge aflregge en forseglet forseg1et Billet paa Comptoiret med Udskrift P.F. 197". Billetmærket Billetmrerket kunne betyde pianofabrik Borgergade en ret nærliggende nrerliggende tanke, især isrer da avisens 0vrige øvrige bii- billetmærker synes at vrere være va1gt valgt af indrykkerne selv. Og at der det år är forhand forhand- 1etmrerker 1edes ledes pianoforter i Borgergade 197 fremgär fremgår ikke alene af vejviseren, men så sä af en kort meddelelse medde1else i adresseavisen d. 27. og 28. dec. - "Et godt Fortopiano i Mahognikasse paa 5 en halv Octav, er tilkiøbs tilki0bs i Borgergaden 197 og første f0rste Sal".26 Sa1".26 Jens J og Søren S0ren gik sandsynligvis i kompagniskab i 1819, idet de for første f0rste gang offentligt kaldte ka1dte sig brødrene br0drene Gade i en annonce fra d. 16. jan., hvor de tilbød tilb0d et pianoforte på pä 6 oktaver tilkøbs tilk0bs eller tilleie. til1eie. Det var dette flr- frr- 24. Kjøbenhavns Kjebenhavns Adresse Comptoirs Efte"etninger (adresseavisen) nr. 173, Søren S0ren efterlyser sit borgerbrev, der ijanuar 1812 blev stjålet stjäiet fra hans bolig i Sølvgade S01vgade LA: M.D. Gades privatarkiv. 26. Adresseavisen; Grupperne "Bopælsforandring" "Boprelsforandring" og "Blandede Bekjendtgjørelser" Bekjendtgj0relser" er systematisk afsøgt afs0gt de anførte anf0rte måneder. mäneder. Oplysninger udover det her anførte anf0rte er, hvad jeg tilfældig tilfreldig er stødt st0dt på. pä. 1813: april-dec. 1818: jan., sept.-dec. 1819: jan.,juli-aug.,okt.-dec. juli-aug., 1822:jan.-april,juli, okt. dec. 1823: jan., okt.-dec. 1824: jan.-marts, okt.-dec. 1826:jan., okt.-dec. 1832:jan.-febr., okt., dec.

8 198 Dorthe Falcon M011er Møller manavn, der optrådte opträdte på pä udstillingen senere samme år. är. Men allerede året äret før f0r giver adresseavisens avertissementer et 1evende levende billede af instrumenthandelens virksomhed i Borgergade. Indenfor fem fern måneder mäneder i 1818 finder man ia1t ialt syv annoncer. De meddeler medde1er hvilke hvi1ke instrumenter, der er til salg - nye Apollo guitarer, fine guitarer iden i sædvanlige sredvanlige form, indlagte ind1agte guitarer med og uden inventionsskruer, normale af størrelse st0rre1se eller mindre for børn, b0m, harper med og uden pedaler, samt nye og gamle guitarer og violiner. Af dette fremgår, fremgär, at der både bäde sælges sre1ges nybyggede og ældre re1dre istandsatte instrumenter, samt at strenge-instrumenter modtages til reparation. Yderligere får fär man følgende f01gende andre oplysninger. op1ysninger. Der sælges: sre1ges: buer, nodestole, ''laquerede'' instrumentkasser, bespundne strenge, stemhamre, skruegafler samt violin- og guitar-dæmpere. guitar-drempere. Adresseavisen benyttedes også ogsä til efterspørgsel: eftersp0rgsel: "Fernambuktræ "Femambuktrre kjøbes kj0bes i Borgergade 197" - den foretrukne træsort trresort til buefremstilling. Et klaver annonceres kun to gange i januar det år är - "Et Contra F. Claveer er tilkjøbs tilkj0bs eller tilleie". Man kan tolke den mere begrænsede begrrensede annoncering af pianofortet som et tegn på, pä, at der næppe nreppe var ret mange om fabrikationen, og det derfor var begrænset, begrrenset, hvor mange færdiggjorte frerdiggjorte instrumenter der kunne udbydes til salg. sa1g. Men man kan lige så sä vel formode, at der forretningstaktisk taktisk blev lagt an på pä menterne menteme guitar og harpe, da markedet var godt optaget af de velrenommerede pianobyggere som Uldahl, Marschall og Richter & Bechmann. Det er nemlig karakteristisk, at hele he1e seks annoncer i året äret 1818 medtager harper og guitarer af forskellige typer. Harpen var et stærkt strerkt yndet modeinstrument i de tidlige årtier ärtier af århundredet, ärhundredet, og at mekanikus og dannebrogsmand N. Jacob Marstrand i 1808 ftk fik tilskud til oprette1se oprettelse af en harpefabrik i K0ben Køben modeinstruhavn i 1809 taler sit tydelige sprog. 27 På Pä udstillingerne udstillingeme arrangeret af selskabet for indenlandsk kunstflid viste Marstrand en pedal-harpe i 1810, instrumentmager Brehn en guitar af fransk facon i 1812, og endelig fremlagde frem1agde instrumentmager Brinkopff en guitar i Guitarens store popularitet popu1aritet ses af diverse nodeudgivelser nodeudgive1ser og omtaler i samtidens memoire-litteratur, f. eks. hos Rudolph Bay. 28 Brødrene Br0drene Gade satsede på pä udstillingen i 1819 kun på pä guitarer - hele he1e seks - selvom de ogsä også byggede andre instrumenter. I kataloget stär: står: En Guittar, efter italiensk Format. Prisen er 50 Rbdlr. med Foutteral. En dito med mekaniske Skruer, 30 Rbdlr. 27. Ny top: ibid. s F F.eks. Barens: Bärens: ibid s Rud. Bay: Sentimentalsk Reise giennem Europa til Algier, Kbh (Oausen og Rist, udg. Memoirer og Breve, XXXII, 1920), se f.eks. s. 13, 27,36,61,90,116, 151, og 205. Af Brinkopff fmdes en guitar på pä Teatermuseet.

9 BrfJdrene Brødrene Gade 199 En dito efter italiensk Format, 22 Rbdlr. En dito efter wiensk Format, 20 Rbdlr. En mindre dito, 14 Rbdlr. En dito, 14 Rbdlr. Rbd1r. En Vio1inbue, Violinbue, 4 Rbdlr. En dito, 3 Rbdlr. Rbd1r. Forskjellige Prøver Pr0ver af bespundne Strenge. At føre f0re sig frem med seks forskellige instrumenter af samme art på pä den samme udstilling var ret enestående, enestäende, når när man sammenligner med tidligere udstillinger, hvor det nærmeste nrermeste man finder er Uldah1, d ahl, der i 1812 udstillede fem fern forskellige fortepianoer. Brødrene Br0drene var altså sä gået gäet i kompagniskab omkring begyndelsen begynde1sen af 1819, men det nære nrere samarbejde varede dog kun kort. O. D. 4. dec forandrede Sø S0- ren sit borgerskab til musikalsk musika1sk instrumentmager,, og d. 19. jan meddelte han i adresseavisen, at han flyttede til hjørnet hj0rnet af Skovbogade og Nygade 93. Ret længe lamge boede han ikke der, for allerede i okt skiftede han adresse til ti1 Vimmelskaftet Vimme1skaftet 21. Søren S0ren flyttede fra den ene bopæl bopre1 til ti1 den anden. Oversigten bag i artiklen artikien giver indtryk af, hvor hyppigt det stod på. pä. Københavns K0benhavns vejviser er ikke altid til ti1 at stole på, pä, og undertiden er det uklart, uk1art, hvornår hvornär han er hvor. Man kan synes det er af underordnet betydning at få fä adresseskift afklaret, afk1aret, men det har den praktiske funktion, at det er en ganske god hjælp hjre1p ved datering af et instrument, der kun har en adresse og intet årstal. ärstal. Adresseskiftene er ihvertfald mange - 1ille lille Niels Wilhelm havde ikke så sä få fä barndomshjem. I modsætning modsretning til Søren S0ren boede Jens Nielsen Gade hele sit liv i Borgergade 197. Han giftede sig - sent (d. 15. febr. 1824) - medjomfru Oorthea Dorthea Bertelsdatter, 32 är, år, der f0rte førte en datter med ind i ægteskabet.29 regteskabet.29 Oe De fik ingen te1sdatter, fælles frelles børn, b0rn, levede tilsyneladende tilsyne1adende støt st0t og roligt i en stadig opblomstrende opb1omstrende forretning. Brødrenes Br0drenes kompagniskab opløstes op10stes som nævnt nrevnt i jan lotte I af det års ärs måneder mäneder havde de to brødre br0dre tilsammen 26 avertissementer i adresseavisen. Især Isrer febr. har mange, men det skyldtes, sky1dtes, at deres adresser blev forvekslet, forveks1et, så sä notitserne måtte mätte gentages med rettelser. rette1ser. Selvom Se1v br0drene brødrene var flyttet hver for sig, er deres annoncer næsten nresten enslydende, ens1ydende, og af dem får fär man meget at vide. video Instrumenter er både bäde til salg, sa1g, til ti1 leje, til ombytning, eller instrumenter modtages i kommission. Oe De reparerer alle slags strengeinstrumenter, 29. Datteren Anne Johanne J Christiane adopteres af J Jens Nielsen Gade ved kongelig bevilling af LA: Kbh.s skiftekommissions hvidebog nr. 28B, , fol. 412,

10 200 Dorthe Falcon MfJller Møller sætter sretter hår här i buer, sælger srelger bespundne strenge, forskellige buer, nodepulte, nodepuite, stemmegafler og instrumentfoutteraler. Der anvises endog en lærer lrerer i harpespil. Instrument-repertoiret til salg er alsidigt. Der sælges: srelges: "Fine Guitarer, med og uden mekaniske Skruer, dito smaa for Børn", B0rn", violiner, bratscher, violonceller, harper med og uden pedaler, samt med jævne jrevne mellemrum klaverer. En enkelt gang meddeler Søren, S0ren, at han sælger srelger vindharper. Man får fär ikke kun at vide, hvad de sælger, srelger, men også ogsä hvad de køber. k0ber. Der averteres efter: "F. Claverer", et "Clavecin royal", gamle violiner, bratscher og violonceller. Og nok så sä interessant - der 0nskes: ønskes: ''Perlemor af gamle Vifter, Daaser og deslige". Perlemor benyttedes til indlægning indlregning på pä guitarerne. Avertering efter gamle klaverer har undertiden tilføjelsen tilf0jelsen "ligerneget "ligemeget om de ere brugbare eller ikke" - sandsynligvis har klaviaturenes es elfenbensbelægning elfenbensbelregning og andet brugbart materiale kunne genanvendes. De nærmeste nrermeste år är bragte ikke væsentlige vresentlige ændringer. rendringer. Begge brødre br0dre annoncerede oftest med mindre strengeinstrumenter - især isrer guitarer, sjældnere sjreldnere med klaverer. De har uden tvivl også ogsä haft mange reparationer, da det er en hyppig passus i deres avertissementer. I 1823 kan Jens anvise lærere lrerere ikke blot i harpespil, men også ogsä i piano, guitar, violin og fløjte, fl0jte, og i 1826 meddeler Søren, S0ren, at hanhar har en fransk pedalharpe til salg, "brillante og simple Guitarer i italiensk og spansk Fonnat, gode gamle gjennemspilte Violiner, tillige nye Bratscher og Violiner og Buer" samt "en god Fagot". Et annonce-materiale af den her refererede art er en meget oplysende kilde. Man kan trrekke trække modeinstrumentet guitaren frem og se på pä den varierede omtale, den får. fär. Brødrene Bf0drene bygger ikke kun forskellige størrelser, st0rrelser, men også ogsä forskellige typer. Der er guitarer med eller uden mekaniske stemmeskruer, og der er forskellige faconer, idet italiensk format, wiensk fonnat, spansk format dækker drekker over hver sin korpusfonn. Og instrumenterne instrumenteme er tilsyneladende ikke kun en serieproduktion, for der tilbydes brillante (sandsynligvis indlagte) og simple guitarer, ligesom der meddeles forskellige priser. Her må mä lige indskydes, at med hensyn til guitarbygning, er der meget, der tyder på, pä, at brødrene br0drene på pä dette felt feit var autodidakter, som Schnabel tidligere angav at være vrere det på pä pianobygningens område. omräde. Det har næppe nreppe heller været vreret svært svrert for en fingernem snedker at finde importerede guitarer at efterligne. Det kan tilføjes, tilf0jes, at der ikke i det her benyttede materiale findes avertering med guitarer, der blot tilnærmelsesvis tilnrermelsesvis står stär mål mäl med Gade-brødrenes Gade-br0drenes stød st0d på pä dette felt. feit. Indtil begyndelsen af 30erne arbejdede brødrene br0drene 0jensynlig øjensynlig hver for sig efter nogenlunde ensartede retningsliner. Men herefter spores en mærkbar mrerkbar forskel. D. 6. febr skete et skifte med ejendommen Borgergade frem 197.

11 BnJdrene Brødrene Gade 201 Moderen Madam Maren Gade udbetalte Søren S0ren 1500 Rd. for hans andel i huset, og hun overdrog selve ejendommen til Jens, mod at hun resten af sine dage fik Hk forsørgelse fors0rgelse og fri bolig,30 bolig,3o men ret længe lrenge nød n0d hun ikke godt af dette privilegium, for d. 7. okt døde d0de hun af alderdomssvaghed 78 år är gammel. Dette ejerskifte har muligvis været vreret årsag ärsag til, at brødrene br0drene kaldte sig henholdsvis senior og junior. En guitarseddel har påskriften päskriften I.N. LN. Gade sen. og årstallet ärstallet (Forøvrigt (For0vrigt var det sjældent sjreldent at brødrene br0drene daterede deres instrumenter). Tilsvarende underskrev Søren S0ren sig junior i et interessant avertissement d. 5. okt. samme år är i adresseavisen: : Da jeg har erfaret, at flere fiere Liebhavere have indfundet sig, som 0nskede ønskede Instrumenter til ti1 en billigere Priis end den sædvanlige sredvanlige paa mine Pianoforter, saa bringer jeg herved til ti1 offentlig Kundskab, at jeg har indrettet nogle af en ganske ny Construction, som ere meget smaae, men dog med fuldstændig fuldstrendig Strængebesætning Strrengebesretning og Tone, tilligemed en god Mekanik, som er forenet med en letspillende Tusche, og kan sælges srelges til ti1 den billige Priis 65 Specier (... ) Desværre Desvrerre har man idag ikke oplysning om eventuelle bevarede instrumenter af ovennævnte ovennrevnte type, men de slog næppe nreppe heller igennem i modsætning modsretning til ti1 storebroderens pianoer. I sept afholdtes for første f0rste gang siden 1819 en stor udstilling med indenlandske industriprodukter. lnitiativet Initiativet kom fra en kommission dannet i 1831 af "Selskabet til ti1 Naturlærens Naturirerens Udbredelse, Landhusholdningsselskabet og Kunstakademiet". De afholdt to udstillinger i henholdsvis 1834 og 1836, men derefter oprettedes Industriforeningen i 1838 og overtog fremtidig udstillingsvirksomhed. 32 At man overhovedet foretager sådanne sädanne foranstaltninger afspejler med al tydelighed de 0konomiske økonomiske forhold. Efter Napoleonskrlgene fulgte den 0konomiske økonomiske stagnation i 20erne, som henimod 1830 afi0stes afløstes af opgangstendenser. 33 Noget tyder pa, på, at de 0konomisk økonomisk bedre tider også ogsa viste sig pa på instrumentbygningens område, omrade, for det er påfalden pafaldende mange pianoer - altså altsa instrumenter er i den absolut dyreste ende - der vistes pa på udstillingerne. Og er det ikke netop her fra 30erne at pianofortet rigtigt slog igennem som borgerskabets instrument over hele landet? At pianobygning i høj h0j grad nu betalte sig og var pa på mode, vil vii det følgende f0lgende illustrere. 30. LA: Real-register for St. Annæ Annre Vester Kvarter. 31. Omtalte guitar ejes af violinbygger Arne Ame Hjorth. 32. Marcus Rubin: Frederik VI's Tid. Fra Kielerfreden tl1 Kongens Død, Ded, Kbh. 1895, s Svend Aage Hansen: Økonomisk ßkonomisk vtekst vækst i Danmark, I: , Kbh

12 202 Dorthe Falcon M011er Møller På Pä den første f0rste industriudstilling industriudstiliing i 1834 var brødrene br0drene Gade repræsenteret reprresenteret med følgende: f01gende: Instrumentmager Gade sen., Borgergade Et 6 Oktavs fortepiano med 2 pedaler Et mindre Dito med 1 Pedal En brillant Guitar med mechaniske Skruer En Dito i en anden form. Instrumentmager S.N. Gade, Nygade Et lille 6 Oktavs Fortepiano med 2 Pedaler. 80 Spec Guitarer med mechaniske Stemmeskruer a 16 Spec En lille Dame-Guitar, 9 Spec En Reise-Guitar, hvorpaa Halsen kan skrues af, 8 Spec. 34 Sørens S0rens lille lilie klaver nr. 381 er måske mäske den type, han annoncerede med i l832? Af denne udstillings ialt 14 instrumentmagere magere viste de 10 pianoer, så sä Gade-brødrene Gade-br0drene stod på pä dette område omräde i stærk strerk konkurrence, hvorimod de var alene om guitarerne. Aret efter kom en "Udsigt" over den afholdte stilling med omtale og bedømmelse bed0mmelse af de fremviste varer,3s dog kun, når när der er noget positivt at sige. Klaverer af Marschal, Elberling, Liebert og Bechmann rostes, og Jens fik et par ord med på pä vejen - et piano "af den udsti1ling ældre reldre Gade ansaaes for at være vrere meget at anbefale i Forhold til dets ringe Priis". Om guitarerne: "Blandt de af den ældre reldre Gade indsendte Guitarer fortjener isrer især en med mechaniske Skruer at fremhreves fremhæves med Hensyn til den smukke Tone og Arbeidets omhyggelige Behandling". Ikke et ord om Søren! S0ren! På Pä den følgende f01gende udstilling udstiliing i 1836 var ialt 21 instrumentmagere repræsente reprresenteret - det største st0rste antal overhovedet på pä udstillingerne udstiliingerne i denne periode. 11 viste fortepianoer er - heriblandt Jens, men ikke S0ren. Søren. Derimod fmder man begge blandt de fern fem udstillere udstiliere af guitarer. De 0vrige øvrige var: H.C. Birch, A.C. Hjorth og F.G. Thomsen. Jens førte f0rte sig kraftigt frem med hele seks udstillingsnumre, hvorimod Søren S0ren kun tegnede sig for to. 34. Fortegnelse over indenlandske indenlondske Industrie-Produkter indsendte til Udstillingen i Kj6benhavn Kjöbenhavn i September 1834, Kbh Efter næsten niesten hver udstilling kom året äret efter en Udsigt over Udstl1lingen af indenlandske/ndu indenlondskelndu strie Produkter, 1835, 1837 og (Udsigten i 1837 havde 3 instrumentbyggere flere end kataloget).

13 Brødrene Br0drene Gade 203 Instrumentmager J.N. Gade sen., Borgergade Et Fortepiano fra F til G. 2 Pedaler. 130 Spec Et simplere Dito, 6 Oktaver. 1 Pedal. 80 Spec En brilleant Concert-Guitar med Perlemoders Indlægning, Indlregning, Sølvta- S0lvtaster og mechaniske Skruer. Med Foderal. 30 Spec En Dito Dito i Pariser Form. Med Foderal. 25 Spec andre Guitarer. 12 og 7 Spec En Violinbue. Instrumentmager S.N. Gade, Nyegade En Guitar med mechaniske Skruer. Med Foderal. 20 Spec En Dame- og en anden Guitar. 12 og 8 Specier. 36 Det er sidste gang Søren S0ren udstillede overhovedet og betegnende nok kun med guitarer i lav prisklasse. Niels W. Gade anfører, anf0rer, at faderen havde et vist ry for at bygge guitarer i spansk facon, men da guitaren i popularitet fortrængtes fortrrengtes af klaveret, gik hans forretning noget tilbage, bl.a. på pä grund af konkurrence fra andre klaverbyggere. 37 Niels W. har muligvis overvurderet faderens dygtighed på pä guitarbygningens område, omräde, for i "Udsigt" over udstillingen i 1836 meddeles: "De 2 simplere Guitarer af S.N. Gade vare med Hensyn til Priserne Priseme meget gode". Ros med forbehold. Siden gik det ned ad bakke for Søren. S0ren. I et brev til Niels W. dateret d. 1. dec skriver han. Hvad os angaar med vor Handel, da er det kun smaat, men det er ikke for os alene i dette Fag, men jeg seer ogsaa, andre ikke kan sælge srelge noget, vi haver dog havt gode Reparationer, saa vi kan slaa os igjennem, (... ) Med Stemning haver jeg faaet endeel, endeei, dog ikke synderlig, men jeg haaber nok at faa mere; jeg haver endnu ikke talt med min Broder om hans Stemning, men naar jeg faar det, saa vilde det hjælpe, hjrelpe, men vi slaa os nok igjennem. 38 Denne sidste bemærkning bemrerkning tyder ikke på, pä, at brødrene br0drene har haft et særligt srerligt tæt tret samarbejde. Snarere at S0ren Søren mätte måtte tage til takke med, hvad han kunne fä få hos sin bror. Hans sidste år är var også ogsä præget prreget af flytninger. En tid boede ægteparret regteparret pa på samme adresser som Niels W. - i og nævnte nrevnte år är kaldtes han forhenværende forhenvrerende instrumentmager - mon ikke Niels W. har underholdt forældrene? forreldrene? Parrets sidste leveår leveär tilbragtes på pä Sidst sygehjem- 36. Fortegnelse over indenlandske Industri Produkter indsendte til Udstl11ingen i Kjøbenhavn KjfJbenhavn iau gust og Sep.tember 1836, Kbh DagmarGade:ibids.S-6. DagmarGade:ibids Dagmar Gade: ibid. s

14 204 Dorthe Falcon Møller Moller met Rolighedsvej 23, som optog "agtværdige "agtvrerdige og trængende trrengende Personer af begge Kjøn, Kj0n, som lide af uheldbredelige og langvarige Sygdomme".39 Hustruen Marie Sophie døde d0de d. 2. juni år är gammel og Søren S0ren d. 2. aug år ar gammel. Som nævnt nrevnt gjorde Jens sig bemærket bemrerket med ialt seks udstillingsnumre i 1836, og hans instrumenter blev omtalt i "udsigten". Om klavererne klavereme forlød forl0d det, at de "vare meget gode". Mere indgående indgaende omtale fik hans guitarer: Den efter Pariser Form construerede Guitar af Gade sen. havde en mærket mrerket god Tone, og måtte matte i denne Henseende foretrækkes foretrrekkes for den brillantere Concert-Guitar, ved hvilken imidlertid Arbeidet var meget smukt. Begge de 2 andre vare meget gode i Forhold til Prisen, især isrer den billigste. 40 Guitarens popularitet var imidlertid svækket svrekket på pa dette tidspunkt. I en lille lilie omtale af udstillingen står: stär: "Det er maaske et ikke ringe Bevlis Beviis for den liden Interesse, Guitaren nu har, at de, der besøge bes0ge Udstillingen, havde ladet dem henligge en Tid uden at stemme dem og altsaa uden at prøve pr0ve dem".41 Jens' guitarer var velanskrevne, og det er betegnende, at han vedbliver en produktion af det stagnerende modeinstrument, samtidig med at han opbygger fortepianofabrikationen mere og mere. I 1840 udstillede udstiliede Jens: 388. Et Fortepiano, 6Y2 Octav med 2 Pedaler til Forte og Piano Et Do. 6 Octav med Forte-Pedal En Guitar, Pariserform med Perlemors Indlægning. Indlregning En Tertsguitar.42 Der var ialt otte pianobyggere på pa udstillingen, udstiliingen, og blandt deres produkter udvalgte og købte k0bte kommiteen tre klaverer til bortlodning - to større st0rre og et mindre. Som hovedgevinster et Marschal og et Gade. Det siger lidt om samtidens syn på pa Jens Nielsen Gade-klaverets kvalitet.43 En omtale af udstillingen gør g0r nærmest nrermest status over den indenlandske fortepianoindustri, men ud bedømmer bed0mmer ikke de forskellige byggeres fremviste resultater. Blot får far Gades guitarer et lille lilie rosende ord med på pa vejen - de var "udførte "udf0rte med meget Flid og røbede r0bede et omhyggeligt Arbejde" Kbh.s vejviser er gennemset for hele den aktuelle periode. 40. Udsigt over Udstillingen af a[ indenlandskelndustrie-produkter i August og September 1836, Kbh Nyt Magazin tor for Kunstnere og Haandværkere, Haandvrerkere, bd. 1, 1837, s Fortegnelse over indenlandske.jndustri-producter, indsendte tillndustri-foreningens Industri-Foreningens Udstilling i KjfJbenhavn Kjøbenhavn i August og September 1840,Kbh Nyt Magazin tor for Kunstnere og Haandværkere, Haandvrerkere, bd. 5,1841, s Qvartalsberetninger fra lndustri[oreningen Industriforeningen i Kjøbenhavn, Kjebenhavn, 2.. årg., ärg., 1842, s

15 Bmdrene Brødrene Gade 205 På Pä udstillingen i 1844 deltog J Jens med ialt otte numre. Til sammenligning var tre det højeste h0jeste udstillingsantal hos de 0vrige øvrige 10 instrumentbyggere. Jens viste: 658. Et Fortepiano eftercollart & Comp. i London,hvorafIndsenderen har forskrevet et Exemplar til Model, 350 Rbd Et over 6Y2 Octavs Fortepiano med Metal-Construction, 280 Rbd Et dito i samme Format uden Metal-Construction, 200 Rbd Et 6Y2 Octavs Fortepiano i mindre Form, 180 Rbd Et lille 6 Octavs, 160 Rbd En Guitar med Perlernoders Perlemoders Indlægning, Indlregning, Sølv-Taster, S0lv-Taster, mekaniske Skruer, Halsen til at stille og til at skrue af, med tilhørende tilh0rende ral. Foute Tal Pr0ver Prøver af overspundne Strenge for Violoncel, ViolonceI, Bratsch, Violin, Harpe og Guitar Prøver Pr0ver af præpareret prrepareret Colofonium.4s Colofonium.45 Foruden Gade fremlagde instrumentbygger Lund også ogsä guitarer - tre stykker. "Udsigten" efter denne udstilling kommenterede de viste instrumenter med hidtil uset grundighed. Gades fortepiano efter Collart & Comp. skulle have haft "en stærk strerk og fuld Klang, men en noget svær syrer og uegal Spillemaade", med et "godt udført" udf0rt" ydre. Det næste nreste piano på pä listen får fär karakteren "en kraftig Tone, men en mindre behagelig Spillemaade". De to 0vrige øvrige "kunne anbefales i Forhold til deres billige Priser", og guitarerne "anbefale sig ved den Flid, hvormed de ere udførte udf0rte og den moderate Priis, der er ansat for samme". Der er en morsom tilføjelse tilf0je1se om de overspundne strenge nr. 664: ''Tilsyneladende ''Tilsyne1adende ere disse godt bespundne, men da Strengene, Silken og Sølvtraaden S0lvtraaden ere indforskrevne fra Udlandet, og Overspindingen kun er en høist h0ist ubetydelig Sag, tilhøre tilh0re de ikkun i ringe Grad den danske Industri". Det var sidste gang Gade viste guitarer på pä Industriforeningens Udstillinger. I 1852 havde han tre klaverer k1averer med: 80. Et 63,4 Octavs Pianoforte efter Collard & Collards, 360 Rbd. 81. Et 63,4 Octavs Pianoforte af egen Construction, 280 Rbd. 82. Et 63,4 Octavs Pianoforte af egen Construction, 200 Rbd. Forøvrigt FOf0vrigt førte f0rte Hornung & Møller M011er sig voldsomt frem på pä denne udstilling med fem fern forskellige pianoforter og prøver pf0ver på pä anvendte mekanikker fra 1815 til Fortegnelse over aver indenlandske Industri-Produkter, indsendte tilindustri-foreningens tillndustri-foreningens Udstilling i Kjøbenhavn Kjebenhavn i August og Sep.tember 1844,.Kbh Fortegnelse over aver indenlandskelndustri-produkter, Industri-Produkter, indsendte tillndustri-udstillingen Industri-Udstillingen i Kjøben Kjebenhavn 1852, Kbh

16 206 Dorthe Fa/con Falcon Møller Mgller Det her benyttede materiale - avertissementer, udstillingskataloger og "udsigter" - kan bruges som barometer for smag, priser og instrumentudvikling. Man kan anlægge anlregge et generelt synspunkt og se på pä f.eks. pianofortets placering blandt udstillingsgenstandene gennem tiden, eller man kan se på pä den enkelte byggers tilbud. Jens Nielsen Gades først f0rst averterede pianoforte fra 1813 havde et omfang på pä 5% oktav. Hans sidst udstillede i 1852 var 0get øget til 6% oktav. I 1840 viste han for første f0rste gang et piano med omfang 6% oktav, i 1844 et eksemplar eksemp1ar efter Collart & Comp. i London og samme år är den første f0rste "Metal-Construction". Det her anførte anf0rte taler for en stadig udvikling og et vågent vägent 0je øje for nyere og mere driftsikre konstruktioner, forenet med en evne til at 1regge lægge hovedproduktionen pä på det eller de instrumenter samtiden foretrak - nu pianoforter - men med bibeholdelse bibeho1de1se af den prøvede, pr0vede, velkendte og værdsatte vrerdsatte guitarbygning. Jens døde d0de d. 7. okt. 1854,47 enken Dorthea hensad i uskiftet bo og førte f0rte pianofabrikken sammen med bestyreren J.c. Enig, der i 1855 fremlagde et 6% oktavs taffelformet taffe1formet pianoforte i palisander med indlægning, indlregning, et "med megen smag udført udf0rt Arbeide" på pä en af Industriforeningens forevisninger.48 Dorthea fortsatte fabrikken i over 10 år är efter Gades død, d0d, men solgte ejendom, fabrik, samtlige musikalske instrumenter, værktøj vrerkt0j o.s.v. i 1865 til instrumentmager Carl Frederik Nielsen, Nie1sen, mod at denne bekostede hendes underhold resten af hendes levetid, samt betalte hendes begravelse. begrave1se. C.F. Nielsen fortsatte virksomheden under navnet J.N. Gade sen. & C.F. Nie1- Niel videre sen.49 Dorthea døde d0de d. 29. dec Det her fremlagte og behandlede behand1ede materiale giver et vist indtryk af de to brødres br0dres virksomhed, og illustrerer ganske godt de forskellige instrumenter de beskæftigede beskreftigede sig med. Men man får fär ingen oplysninger op1ysninger om omsætningens omsretningens størrelse st0rrelse eller hvor mange folk de havde ansat. Det er muligt at knytte enkelte navne ti1 til hver af brødrene, br0drene, men det er meget begrænset begrrenset og viser intet om de reelle forhold. forho1d. For Sørens S0rens vedkommende nrevner nævner Niels Nie1s W. en drejersvend ved navn Jacobsen - det var engang i 20erne. Sl 51 Og üg selv se1v nrevner nævner S0ren Søren i f0romtalte føromtalte brev til Niels W. fra 1843, at han har afskediget svenden Berck, 47. Dødsannonce D0dsannonce indrykket d. 11., 12. og 13. okt i Adresseavisen: "Det behagede den Almægtigmregtige Løverdagen L0verdagen den 7de October at bortkalde fra mig, ved en stille og rolig Død, D0d, efter 5 Dages Sygeleie, min elskede og stræbsomme strrebsomme Mand, musikalsk Instrumentmager Iens Jens Nielsen Gade, i en Alder af 66 1/2 Aar"... Kirkebogen oplyser, at han døde d0de af stikflod og blev begravet om 10rdagen lørdagen kl. 11 1/4 med for 10 Rdlr. Liigringning. Lügringning. 48. Qvartalsberetninger fra Industriforeningen i Kjøbenhavn, Kjebenhavn, 15. årg., ärg., 1855, s Trykt købekontrakt k0bekontrakt - "I.N. "J.N. Gade sen. & C.F. Nielsen" - Musikhistorisk Museum. 50. LA: Skt. Pauls sogn (udskilt aftrinitatis sogn) begravede, kvindekøn, kvindek0n, Dagmar Gade: ibid s. AI 9-11.

17 Brødrene BrfJdrene Gade 207 da han havde sä så meget arbejde stående stäende frerdigt. færdigt. Søren S0ren har nreppe næppe pä på noget tidspunkt haft sä så stor en forretning, at han har kunnet beskreftige beskæftige mere end een eller mäske måske to svende. For Jens' vedkommende er der lidt flere oplysninger. I 1814 indrykkede han en notits i adresseavisen - "En Snedkersvend kan faae Arbeid i Borgergaden No. 197 f0rste første Sal". Om svenden har vreret været der, da S0ren Søren o vendte tilbage til Borgergade vides ikke, men sandsynligheden taler for, at de må mä have haft nogle folk ansat, siden de kunne slå slä deres forretning så sä kraftigt op, som de gjorde. Der er enkelte navne, man direkte kan knytte til Jens' fabrik, men det er først f0rst op i 40eme. Herman N. Petersen sen. oprettede i 1849 sin egen pianofortefabrik, efter at han havde været vreret vrerkf0rer værkfører hos Gade.s2 52 J. C. Enig blev ansat i virksomheden o og vedblev som værkfører vrerkf0rer fqf f-or fabrikken efter Gades d0d.53 død. s3 Ved 50-års 50-ärsjubilreet jubilæet i 1863 var han der stadig, men om han holdt op eller fortsatte hos C.F. Nielsen vides ikke på pä nuværende nuvrerende tidspunkt. Jens Chr. ehr. SfJrensen Sørensen digtede ofte til familien pä på mrerkedage. mærkedage. Han var gammel svend, for han skrev d. 11. april 1853 til Jens Nielsen Gade: Thi det i Tiden nu er 16ten Aar tilbage Da jeg Dem fulgte som en kraftig munter Mester (... ) Det 0nskes ønskes Dem af gammelt Venskab, gamle Mester Jens! af Jens. S4 54 Blandt de bevarede breve til Dorthea findes en serie fra 60erne underskrevet Frands og afsendt fra Odense. Han beretter om, hvor vanskeligt det for tiden er for ham harn at sælge srelge instrumenter, fortæller fortreller i et udateret brev især isrer om et instrument, han fors0ger forsøger at srelge sælge til en "Captain", og nævner nrevner iden i forbindelse, at arbejdet selvfølgelig selvf01gelig er godt, da "de jo ihr. i Enig har en dygtig vrerkf0rer". værkfører". Dette brev tyder på, pä, at Gade-fabrikken ikke kun havde kunder i København. K0benhavn. Det bekræftes bekrreftes af følgende f01gende "Inserat" i Dagbladet d. 14. april 1863 i anledning af fabrikkens 50-års 50-ärs jubilæum: jubilreum: I Lørdags L0rdags høitideligholdt h0itideligholdt Kjøbenhavns Kj0benhavns ældste reldste musikalske Etablissement, der i sin Tid stiftedes og med megen Dygtighed lededes af nu afdøde afd0de Instrumentmager J.N. Gade, sit 50 Aars Jubilæum. Jubilreum. Dette Etablissement har i den lange Aarrække, Aarrrekke, det har bestaaet, udfoldet en overordentlig stor Virksomhed, dets Instrumenter ere udbredte over hele Landet, og overalt have de vundet Kjenderes udeelte Bifald; Enhver, der har gjort en musikalsk Rundreise i Danmark, vil vii have overbevlist overbevüst sig herom, 52. De DanskeByerhverv: Tekst og Billeder, Kbh. (1904), bd. 2, s Dagbladet Inserat. 54. LA: M.D. Gades privatarkiv.

18 208 Dorthe Falcon M((}ller Møller og man kan være vrere sikker paa i enhver By at fmde Fortepianoer fra det gamle velrenommerede Etablissement J.N. Gade sen. (... ) (sign.) "En gammel Ven af Firmaet". Udover privat breve og digte af personlig art er der bevaret 5 kontrakter fra 40erne og 50erne. En omhandler en guitar til19 rbd. k0bt købt af hr. Oppenhagen ved generalstaben i De fire andre drejer sig om pianoforter. Kontrakterne er fra 1845, 1850, 1851 og sidste altså altsä fra Dortheas tid. Pianoforterne kostede henholdsvis 320, 310, 200 og 250 rbd. og blev solgt til pianist Carl Cortzen, gårdejer gärdejer Hans Hansen, S. Togersen Tögersen og kammerraad toldforvalter Roeskilde. Alle kontrakter med pianoforter drejer sig om betalingsvilkår, betalingsvilkär, men fortæller fortreller samtidig lidt om spændvidden sprendvidden i kundekredsen. Der er en gårdejer gärdejer i Isterød Ister0d ved Hirschholm, der er en kammerråd, kammerräd, og endelig er der pianisten, der forøvrigt for0vrigt har de lempeligste afbetalingsvilkår. afbetalingsvilkär. Materialet er selvfølgelig selvf0lgelig for spinkelt til, at man kan drage mere generelle slutninger, men giver dog alligevel et par interessante aspekter. D. 11. Il. april 1863 var som nævnt nrevnt dagen for 50-års 50-ärs jubilæet. jubilreet. Inseratet i Dagbladet berettede, at Mad. Gade og arbejderne, der alle havde arbejdet hos hendes mand, om formiddagen samledes på pä kirkegården kirkegärden og lagde kranse på pä graven. Om aftenen var arbejderne med familier budt til fest, og der afsang man følgende f01gende ode: Mel: Der er et Land, dets Sted er høit h0it mod Norden. 1. Halvhundred' Aar bortsvandt paa Tidens Vinge! - Herr Gade Stifter af Fabrikken var - Derfor vi og vort Hjertes Tak ham harn bringe, af Skjøndt Skj0ndt vi ham harn ikke i vor Midte har. Gid hans Fabrik end længe lrenge maa florere! Gid ei den lide under Skjæbnes Skjrebnes Slag! Gid den udvides stadig meer og mere! Det 0nske ønske vi paa denne Jubeldag. 2. Vi nu - forsamlet til et Glædesgilde Glredesgilde - Vor Tak til Madam Gade bringe maa: Hun virked' tidlig og hun virked' silde, Og "sine Børn" B0rn" hun altid tænkte trenkte paa. Velsignelse hun rundt omkring sig skabte, - Vi hende ei kan takke som vi bør! b0r! - Skjøndt Skj0ndt trrettet, trættet, hun ei Virkelysten tabte, Og derved Mange hun lyksaliggjør. lyksaliggj0f.

19 Brødrene Brodrene Gade 3. Vi minde bør b0r paa denne høitidsfulde h0itidsfulde Og skjønne skj0nne Dag: Den, hvem vi havde kjær, kjrer, Som, ak, for tidlig lagdes under Mulde - Hans Fødselsfest F0dselsfest var ogsaa Dagen her. Dog Livet ei en stadig Sorg skal skai være, vrere, --- Det Kjærlighedens Kjrerlighedens milde Gud ei bød b0d - Den, som bortgik vi holde høit h0it i...ere Ære Og veemodsfulde veemodsfu1de minde vi hans Død! D0d! Gid Madam Gade 1renge længe b1andt blandt os vrere, være, Og styre maa med Enig sin Fabrik! Idag vi hende takke, elske, ære, rere, For Tiden som i Lykke for os gik. - Nu, Venner, vi med Fryd vil vii Glasset hæve, hreve, Og denne Skaal, - ja, den maa være vrere bra: Gid Madam Gade længe, Irenge, 1renge længe leve! - Vi slutte Skaalen med et rask Hurra!" Afstanden herfra og til ti1 nevøen nev0en Niels W. Gades davrerende daværende milieu er nok sä så släende. slående. Ogsä Også iden i forstand boede man stadig i h0kerens høkerens hus. Sammenfattende er det muligt udfra det her frem1agte fremlagte materiale - arkivalier, avertissementer, udstillingskataloger, breve og sange - at komme tæt tret ind pä på livet af brødrene br0drene Gade. Deres personlige data kan resumeres som føl f01- gende : Forældre Forre1dre Niels Jensen Gade og Maren Mogensdatter. Jens Nielsen Gade født f0dt 11. april 1788, i snedkerlære snedkerlrere hos mester Buberg 24. april 1803 til 18. jan. 1807, borgerskab som musikinstrumentmager 19. dec. 1810, borgerskab som snedkermester 27. sept. 1811, 15. febr gift med Dorthea Bertelsdatter (død (d0d 29. dec. 1869), kaldte sig senior fra 1832,død 1832,d0d 7.okt Jens Nielsen Gade boede hele sit liv i Borgergade 197. Søren Soren Nielsen Gade døbt d0bt 21. juli 1790, i snedkerlære snedkerlrere hos mester Martini 21. juli 1805 til ti1 16. juli 1809, gift 17. april 1812 med Marie Sophie Hansdatter Arentzen (død (d0d 2. juni 1872), borgerskab som snedkermester Il. 11. sept. 1812, bopæl boprel i S01vgade Sølvgade 410, 1816 til ti1 jan bopæl boprel i Borgergade 197, borgerskab som musikinstrumentmager 4. dec. 1821, boede fra jan til ti1 okt på pä hjørnet hj0rnet af Skovbogade og Nygade 93, okt (?) bopæl boprel i Vimmelskaftet 21, i Nygade 93, kaldte sigjunior fra 1832, boprel bopæl i Nygade 94 fra (?), i Nygade 96, GI. Torv 36 hjørnet hj0rnet af Frederiksberggade, 1855 Norgesgade 172, Sølvgade S01vgade 420 bl b 1, 1858 St. Hansgade 73 E6, 1859 Studiestræde Studiestrrede 70, Musikårbog Musikärbog 14

20 210 Dorthe Falcon Møller Mgller Pederhvidtstr. 10, (?), Teglgaardsst. 5, og endelig på pä sygehjemmet Rolighedsvej 23. Søren S0ren døde d0de 2. aug Foruden disse kronologiske holdepunkter får fär man indtryk af brødrenes br0drenes forretningspraksis, deres priser, hvilke instrumenter de satsede på pä i forskellige perioder, og hvordan samtiden så sä på pä deres frembringelser. Det gik ikke lige godt for de to brødre. br0dre. Søren S0ren var en instrumentmager med en forretning, der gik pænt prent i begyndelsen, men ikke på pä noget tidspunkt nåede näede ud over den habile håndværkervirksomhed. händvrerkervirksomhed. Hans hyppige adresseskift tyder ikke på pä den store stabilitet, og han formåede formäede ikke at følge f0lge med udviklingen og sadle om i rette tid. Hans forretning gik tilbage. Jens derimod satsede på pä mere prægede prregede instrumenter er i perioder, hvor det betalte sig, og formåede formäede at konvertere til en stabil fabrikation af pianoer, der ikke var helt første f0rste klasses, men dog fandt så sä bred afsætning afsretning til rimelige priser, at fabrikken havde livskraft lang tid efter hans død. d0d. For instrumentbygningen i første f0rste halvdel af det 19. århundrede ärhundrede var brødrene br0drene Gade dominerende for guitarens vedkommende, og heri ligger deres største st0rste betydning. Man må mä også ogsä her fremhæve fremhreve Jens, for det er næppe nreppe helt tilfældigt, tilfreldigt, at man på pä nuværende nuvrerende tidspunkt ikke kender nær nrer så sä mange bevarede guitarer forfærdiget forfrerdiget af S.N. Gade som af I.N. LN. mode Gade. Efterskrift I det foregående foregäende mangler mangier unægteligt unregteligt et væsentligt vresentligt element - de bevarede instrumenter. Tillagt brødrene br0drene Gade kendes på pä nuværende nuvrerende tidspunkt føl f0lgende: Brødrene Br0drene Gade 1 cello, 1 guitar og 1 violin Søren S0ren Nielsen Gade 1 violin, 1 kontrabas og 4 guitarer Jens Nielsen Gade 1 harpe, 15 pianoer og 25 guitarer En første f0rste undersøgelse unders0gelse af guitarerne er foretaget, men arbejdet stødte st0dte på pä en del dei vanskeligheder isrer især af kronologisk art. Det blev derfor klart, at det ikke var forsvarligt at fremlægge fremlregge en organologisk undersøgelse unders0gelse af brødrenes br0drenes guitarer, før f0r alle muligheder for at opspore flere bevarede instrumenter er var udtømtt0mt. For F alle instrumenttyper de fremstillede gælder, grelder, at sedler eller indlagte plader (se ill. 2) kan hjælpe hjrelpe med til at belyse instrumenternes onsår onsär og anbringe dem i en om ikke kronologisk række, rrekke, så sä dog gruppevis indenfor visse tidsgrænser. tidsgrrenser. Det vil vii vrere være meget velkomment om lresere læsere med kendskab til instrumenter er forfærdiget forfrerdiget af en Gade - det være vrere sig harpe, guitar, klaver eller violin - ville meddele dette til Musikhistorisk Museum, Kø K0- konstrukti benhavn.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Det ældste reldste bevarede danske cembalo. Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller

Det ældste reldste bevarede danske cembalo. Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller Det ældste reldste bevarede danske cembalo Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller Engang i 1950' erne fandt man på pä Nykøbing NykjZlbing Falsters gamle kathedralskoles loft torsoen

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Sager der Samler har nu eksisteret i halvandet år. Dette er bestyrelsens beretning på den første ordinære generalforsamling. Beretningen er en fortælling

Læs mere

I H.C. Andersens Fodspor

I H.C. Andersens Fodspor GB I H.C. Andersens Fodspor I H. C. ANDERSENS FODSPOR H.C. Andersens fødeby Odense har ændret sig meget, siden H.C. Andersen var barn. Men der er bevaret bygninger og områder i byen, der stadig ser ud,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 Klager: Nicholas Albertus Forum Kirkevej 24 6715 Esbjerg N v/advokat Arne Paabøl Andersen Indklagede: Klaus Hessellund Parternes påstande: Klagerens

Læs mere

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang I Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang rrekke lederstillinger bag sig. Hun har vreret human resource manager i flere st0rre virksomheder og har pr0vet at vrere enlig kvinde i en mandsdomineret direktion.

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Finn Juhls Høvdingestol: Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. 8 Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. investering møbler Danske designmøbler Priserne på danske designermøbler er steget eksplosivt det seneste år, og

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill.

Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill. Anmeldelser 131 I lay-out og reklameføring reklamef~ring ligner GMH-serien et pluralistisk foretagende. Givetvis spiller forlagets interesser ind her, og det skal skai ikke bebrejdes forfatterne. Værket

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637

II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637 II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637 Matr.nr.: 22 i Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 99-158, 201-208,273-332,375-496,500-515,600-621

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 2. marts 2010 blev der i sag 92-2009 KK og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmægler DD og Ejendomsmæglervirksomheden MM afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 19. maj 2009 har KK og BB indbragt ejendomsmægler

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Anker Olesen Tenor - koncertsanger

Anker Olesen Tenor - koncertsanger Anker Olesen Tenor - koncertsanger Han må have været en, som man regnede med, eftersom han har både Helge Bonnén på flygel og Fini Henriques på violin. En smuk og klar tenor, med den fineste udtale. Anker

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Lone Bülow Gram Søborg Hovedgade 14 2860 Søborg Sagen angår spørgsmålet, om der mellem parterne er indgået en gyldig

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere