A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 Hvad der nu laa nærmest forhaanden var udløsning av kaldsbrev, ordination og sidst men ikke mindst: eksamen i lappisk. Det paalaa nemlig prester, der skulde virke i Finmarken, at erhverve saa megen kyndighed i, efter omstændighederne enten lappisk eller kvænsk, at de efter et aars ophold inden sin menighed kunde holde en prædiken paa det sprog, hvorom der var spørgsmaal. Oplærelsen i lappisk kunde foregaa [i] Tromsø for deres vedkommende, som av en eller anden grund maatte ønske det. Men for mig var det naturligst, at jeg gjennemgik det fornødne kursus og fik min eksamen i hovedstaden, hvor professor Friis gav undervisning. Til et saadant kursus var beregnet 3 maaneder, hvorhos der av staten ydedes eleven et maanedligt stipendium til livets ophold, og hvad mig angik blev der tilstaaet et beløb til at honorere manuduktør, da professoren i lappisk var fraværende med permission netop i den tid, jeg skulde lære sproget. Imidlertid maatte [jeg] i det væsentligste være min egen lærer. Al den hjælp jeg fik, bestod i nogen faa timers undervisning i læsning samt gjennemsyn og rettelse av en del oversættelse fra norsk til lapppisk. Denne hjælp fik jeg av en student Johannesen, som tidligere havde gjennemgaaet Tromsø seminar, men nu opholdt sig i hovedstaden og læste theologi. Han blev senere prest i Finmarken, senest i Vardø. Den økonomiske støtte, som tilflød mig ved dette arrangement, kom selvfølgelig vel med. uagtet jeg samtidig var saa heldig, at jeg kunde bo hos min tilkommende svigermor, forfatterinden Magdalene Thoresen, som paa denne tid med sine børn opholdt sig i Kristiania. For at spare baade paa udgifter og bryderi vilde jeg gjerne bli ordinert i Kristiania, hvis det lod sig gjøre, og udsigterne, som begyndte med at være nok saa mørke paa dette punkt, ordnede sig omsider paa det fordelagtigste for mig. Vi var ikke mindre end 8 nyudnævnte prester som ventede paa ordination, men ingen av dem hørte under Kristiania biskop. Derimod var der to, som hørte til Hamar stift, hvis biskop Folkestad, netop i den tid ophodt sig i Kristiania i salmebogkommisionen. Det var forefaldstid i de sidste dage av marts, og en reise til Hamar og tilbage vilde falde meget besværlig. Vi havde nemlig endnu den gang ikke nogen Rørosbane. Biskop Folkestad søgte derfor om tilladelse til at udføre den ham paahvilende ordination i hovedstaden, hvor baade hans egne og en hel flok andre ordinander opholdt sig. Ordinationsspørgsmaalet ordnede sig saaledes paa det ønskeligste for mig, og det saa meget mer som det ogsaa lykkedes mig paa ansøgning at opnaa fuld eftergivelse av det lovbefalede bestallingsgebyr, saa at kaldsbrevet blev mig udleveret uden udgifter. Jeg husker endnu det levende udtryk jeg fik av statsraad Riddervolds meget omtalte forsigtighed i at give forhaandsløfte i embedsmedfør, da jeg var nede i kirkedepartementet for at erfare, hvilke udsigter der var for en ansøgning om sadan eftergivelse. Nu forholdt det sig sikkert slig, som det fra mange private hold var mig fortalt, at det var ganske gjængs, at saadanne ansøgninger fra fattige begyndere paa embedsbanen blev honorert med fuld eftergivelse, og statsraaden var visst ikke i mindste tvil om, hvorledes han vilde behandle et slikt andragende fra presten i Loppen. Men hans svar lød forsigtigvis paa, at jeg kunde jo forsøge, det kunde jo hænde, man kunde nedsætte gebyret til det halve. I min ansøgning tog jeg imidlertid ikke noget hensyn til halveringstanken, men udtalte ligefrem, at en eftergivelse af mindre end det hele vilde sætte mig omtrent i samme forlegenhed som ingen eftergivelse, da jeg i hvert tilfælde straks maatte søge laan. Om min noget paagaaende udtryksmaade øvede nogen indflydelse paa avgjørelsen, ved jeg ikke, men jeg fik altsaa mit ønske opfyldt. Ordinationen fandt sted den 3. april 1868 i Vor frelsers kirke. Vi var 8 ordinander, deriblandt to, som skulde reise saa langt som til Finmarken, nemlig Konrad Wahl, senere kjendt som forfatter og tilsidst prest i Trefoldigheds menighed, og undertegnede, endvidere maa jeg nævne senere Web: E-post: 1

2 professor, statsraad og biskop Anton Christian Bang. Han var udnævnt til personel kapellan hos provst Søren Bugge (Søren latiner) i Gran. Om denne mindes jeg fra det store ordinationsselskab i dagens anledning, at han holdt en skaaltale (hvorav der var saare mange) dens indhold og point har jeg forlængst glemt -, der bragte professor Caspari ud i et saa voldsomt latteranfald, at han ialfald tilsyneladende var nær ved at falde av stolen. En anden gjæst mindes jeg som skaaltaler fra sammme selskab nemlig bibelhistorieforfatteren Vorath Vogt. Han mindede om, at han havd været provst Bugges elev, den gang Bugge var rektor ved Kristiania kathedralskole, og at han med flere var oppe paa universitetet for at høre paa da rektoren senere var oppe til theologisk attetats. De havde saa ofte under angst og bæven været eksamineret av rektor. Nu vilde de engang høre, hvordan han selv tog det, naar han var oppe til eksamen. Som alt nevnt var jeg saa heldig at nyde frit ophold hos min tilkommende svigermor, som den gang boede i en meget rummelig leilighed i Ameyers gaard paa Hegdehougen. Mit personlige bekjendtskab til hende var paa denne tid omtrent to aar gammelt, og jeg havde i hende lært at kjende en fin og rigt begavet dame, der ned sand moderlighed tog sig av sin vordende svigersøn. Hun havde, helt siden hun blev enke i 1856, opholdt sig i Kjøbenhavn. Men paa forsommeren i 1866 flyttede hun til Kristiania. Jeg husker endnu tydelig, at jeg følte mig betydelig berøret, da jeg første gang skulde fremstille mig som en fremmed nærpaarørende og hilse paa en dame med digterrang. Men hendes fine og sikre takt i forbindelse med hendes kjendskab til menneskenatur og mangeartede situationer gjorde det let for mig at finde mig til rette. Hendes medfølgende husstand bestaaende av to unge forlovede døtre og en søn, som endnu ikke var voksen, viste sig alle at være elskværdige, let omgjengelige mennesker, saaledes at benauelsen foran det første møde viste sig at være ganske overflødig. Men sligt ved man først bagefter. Fruen var jo dansk av fødsel, medens alle hendes børn var født i Norge, men desuagtet var sprogforholdet inden familien dette, at børnene talte kjøbenhavnsk visstnok noget nær som indfødte Kjøbenhavnere -, hvorimod morens mundart var saa meget fornorsket, at jeg som har et daarlig sprogøre langt lettere forstod hende end børnene. En av grundene hertil kunde vel ogsaa ligge deri, at hendes udtale var mer end almindelig emfatisk en eiendommelighed, der visstnok var medfødt, men vel delvis ogsaa skrev sig fra, at hun stundom holdt oplæsning av egne literære produktioner. Min forbindelse med familien bragte mig ogsaa leilighedsvis i berøring med en og anden størrelse paa literaturens og kunstens omraade. Hertil regner jeg sammentræf med mænd som Bjørnstjerne Bjørnson og maleren Martin Müller. Jeg havde hørt av mange baade før og senere, at Bjørnson skulde kunne være charmerende, men jeg var ikke saa heldig at kunne opsamle saadanne indtryk. Det skaasomste [?] Navn for de karaktertræk hos digteren, som stærkest berørte, er arroganse, men hertil maa jeg rigtignok ogsaa føie, at denne hans selvfølelse syntes tilbringe ham den opfatning, at fra hans side var en optræden korrekt, som hos en anden maate kaldes simpel. Da var Müller en ganske annerledes symphatisk personlighed. Han kom en tid meget ofte, rykkevis dagstøt, i fru Thoresens hus, mens hun boede paa Hægdehougen, for som det blev sagt for at gjøre farvestudier. Han fik reise sit atelier i hendes daligstue, hvorfra man havde en noksaa vid udsigt over byen særlig mod Egeberg. Det gjaldt at gjengive farven paa en sneflade, der laa i skygge, mens solen skinnede rundt omkring. Da staffeliet stod i dagligstuen, maatte han jo finde sig i at husets folk, som skulde ud eller ind, passerte tæt forbi og naturligvis benyttede leiligheden til at kikke mesteren i kortene. Men dette lod heller ikke til at volde ham nogen fortrydelse; han lod som om ingen og intet passerede, men plystrede videre sin muntre melodi og førte sin pensel med en raskhed, som forekom mig at maatte ødelægge det hele. Men faktum var, at det forholdsvis store lærred i tilsvarende tempo fyldtes med en umiskjendelig gjenpart av Web: E-post: 2

3 prosjektet. Jed ved, at jeg mer end engang sagde til mig selv: Tænk at nogen kan eie saadanne evner! Det bar beregnet, at der skulde anvendes 3 maaneder til det kursus i lappisk som fra det offentliges side fordredes gjennomgaaet før man gik op til eksamen, og jeg gjorde mig ialfald efter mit eget skjøn al mulig umag med at perfektionere mig. Men jeg undgik jo ikke at føle mig trykket av den omstændighed at jeg i alt væsentligt maatte være min egen manuduktør. men ogsaa her viste det sig i tidens fylde, at min bekymring var ufornøden. Saa snart professor Friis var kommen hjem fra sin reise, meldte jeg mig for at blive eksamineret, naar det maatte passe for ham, og da prøven var over meddelte professoren mig karakteren meget godt. Etter mit skjøn var dette en ualmindelig skaasom [?] bedømmelse, men kanske eksaminator tog hensyn til, at jeg paa grund av hans fravær var blit henvist til mer end almindelig ugunstige undervisningsforhold. I hvert fald var jeg glad, da alt var saa vel overstaaet. Ogsaa dette var jo et nødvendigt skridt paa veien til min fremtids embedsgjerning. Reisen var lang til det fjerne Finmarken, og der behøvedes penge, hvorav jeg ingen havde. Men det samme hæld, som jeg har erfaret saa meget av gjennem hele mit lange levnetsløb, kom mig ogsaa her til hjælp. Brødrene Jørgen Meinich paa Bjølsen og dampskibsekspeditør Jens Meinich i Kristiania, som i forening med min husvært Iver Olsen havde hjulpet mig til at oppebære som laan en maanedlig pengeunderstøttelse i studietiden, stillede sig endvidere som kautionister for et laan, som antoges at strække til reisen, mod at jeg som sikkerhed deponerede en livspolice. Saa velsignet som dette var, havde det nok ikke sparet os for pengeforlegenhed, dersom ikke min hustru, just som vi nygifte folk skulde tiltræde den lange sjøreise, havde faaet av sin velvillige tante, frøken Marie Daae paa Solnør, en foræring paa hele 100 soeciedaler. Solnør blev os til velsignelse paa mange maader. MIn forlovede var jo gjæst der allerede fra høsten 1867, samme aar som hun ved sommerferiens begyndelse havde avsluttet en guvernantegjerning paa Refling. Kort efter at jeg i marts 1868 var bleven udnævnt til prest, havde den gamle gjæstfrie Kaptein Daae tilbudt min forlovede at holde vort bryllup. Og ikke alene det, men vi blev budne til at være hans gjæster som nygifte indtil tiden kom, da jeg maatte tiltræde reiseen for at naa passelig frem til [at] overtage embedets bestyrelse. Gjennem korrespondanse med Tromsø biskop (den gang var Essendrop endnu fungerende, men forøvrigt allerede udnævnt til stiftsprovst i Kristiania) bragt i erfaring, at min nærværelse i Loppen ikke var paakrævet før i september. Vi som skulde derop havde altsaa rummelig tid til vore forberedelser. Paa grund av kaptein Daaes ædelmodige tilbud blev vort bryllup en stemningsrig høitid. Der var mange elskværdige gjæster, og bruden havde den glæde at se tre av sine søskende tilstede, nemlig sin søster Marie og brødrene Hans og Thomas. Dette kunde kaldes nok saa meget over forventning, forsaavidt som Marie og Thomas paa den tid havde sit hjem i Krisiania, saaledes at veien med den tids reisemidler var baade lang og besværlig. Hans derimod havde jo meget kortere vej; han var den gang bosat i Molde. Dagen var solklar og altsaa varm og vakker og altsaa fra den side udstyret som et lovende forbud paa et lykkeliv gjennem fremtiden, Og nu, da jeg ser tilbage paa vore 52 aars samlivsaar, finder jeg ingen grund til at beklage mig over, at dagen ikke var sandspaadd. Et mærkeligt træf, som de gamle kunde observere og gjorde os unge bekjendt med, var det, at presten Kervel, der udførte vielsen, til tekst for sin brudetale havde valgt de samme ord, som blev brugt, da brudens forældre blev viet i den samme kirke henimod 40 aar tidligere, nemlig Tob. 5.24: Drag med denne mand, og Gud som er i himmelen, lade eders reise lykkes, og Guds engel drage med eder! Den gamle brudetale, som fandtes haandskreven bland L. Daae s personalhistoriske samlinger, blev overdraget os til en Web: E-post: 3

4 amindelse. Den er efter den tids maade svært lang og spækket med lærde citater. Netop paa grund av sin længde har den sikkert ydet brudeparret ogsaa andre fornemmelser end begeistring. Vor brudetale var ogsaa skreven, men jeg kunde desværre ikke komme i besiddelse av den. Da jeg nogen aar senere skrev til presten Kervel med bøn om at overlade mig brudetalen, saa han sig ikke i stand til at skaffe den. Vor værts gjæstevenlighed var som sagt storslagen og gav da ogsaa et skjønt udslag derigjennem, at vi forblev i hans hus hele 4 uger efter bryllupet. Disse uger bestod visstnok saa vidt jeg husker for det meste av sollyse sommerdage i bogstavelig forstand. I hvert tilfælde var de det naturligvis for os, som følte os fritaget for bekymringer i alle retninger og brugte tiden til at gjøre udflugter i omegnen, dels paa visiter hos diverse saakaldt konditionerte familier, dels for at imponeres av den vestlandske natur. Denne sidste nydelse blev os særlig til del paa en tur med dampskib ind igjennem Storfjorden til Geiranger. Og det skal være visst: imponerende var naturen paa dette strøg. En fjord betegner jo i alle tilfælde et dalstrøg, og vi som gled frem paa fjordens bølgeryg, kunde jo siges at færdes i dalens bund, men just herfra gjorde egnen ialfald paa mig indtryk av noget saa ugjæstmildt, at intet menneske kunde falde paa at bygge og bo her. Men det viste sig, at i det stykke havde andre mennesker tænkt annerledes end jeg. Paa flere steder opdagede man bebyggede pladse, hvor der i mine øine ikke kunde findes udsigt til at berge sig, men kun til at omkomme. Her tænker jeg særlig paa saadanne strøg av den lange Storfjord, hvor dalen er saa trang at kun en liden strimmel var synlig av den deilige himmel blaa, og hvor fjeldsiderne var lodret, helt fra vandfladen og op i en høide av mange hundre fod. Der fandtes ikke strandbred av saapass bredde, at der kunde bygges hus. Og vel var det. Neppe vilde noget hus bli staaende længe, hvor det maatte være udsat for skred av alle arter, og selv om det blev staaende, maatte alt levende snart visne, hvor der neppe nogensinde kom en solstraale. Men hvis der ovenpaa den lodrette bergvæg fandtes en avsats av mer horisontal beliggenhed og med tegn til græsvekst, var stedet ogsaa bebygget og maatte i lange tider have tjent til menneskehjem, da vi saa det. Men lette kunde levekaarene ikke være, og paa langt nær heller ikke ufarlige. Jeg mindes særlig to saadanne vaagsomme bopladse, som mit øie dvælede længe ved av en art deltagelse med dets indvaanere. Den ene kaldtes, saa vidt jeg husker, Knivsflaa, den andens benævnelse har jeg glemt. Men den naturbundne situation glemmer jeg nok aldrig. Om beboerne av Knivsflaa blev det fortalt, at de ikke turde lade sine smaabørn lege frit ude paa tunet, men maatte binde et toug om dem eller tjore dem som man gjør med husdyr, der i fri tilstand gjerne gaar for langt bort. Og man pegte for mig paa et slags gelænder av toug, der tjente til støtte, naar man klatrede op eller ned ad de trappetrin, der var dannet i den lodrette fjeldvæg for at komme til eller fra fjorden, som selvfølgelig var deres vigtigste færdselsvei. Om det andet bosted blev fortalt, at manden paa gaarden (om den dalevende eller en tidligere, ved jeg ikke) for at faa malt sit korn saa det som en bydende nødvendig at opføre en kværn ved den bæk, der flød forbi hans hus. Men hvorledes skulde han skaffe kværnstenene frem? Saa langt som til baadstøen nedenfor huset var opgaven let at løse, men herfra og opover den hængende bratte li kunde verken baad eller hestekræfter tages til hjelp. Hvad gjør saa manden? Han deler op kværnstenene i stykker av saadan størrelse, at han kan bære dem, og naar han paa den maade har ført dem hjem, passer han atter stykkerne sammen, spænder et jernbaand omkring, som holder delene sammen til et hele, og saaledes har han da brugbare kværnstene. For vor tid synes visst slige vanskeligheder uoverkommelige, men livet er kjært for enhver, som har smagt det, og hvad gjør man ikke for at berge det? Vor tid vilde visst ogsaa synes, at vore reisemidler paa Storfjorden den gang var næsten barbarisk primitive sammenlignet med nutidens reiseutstyr, skjønt der endnu ikke ligger 60 aar mellem da og nu. Men det dampskib - Ekspress tror jeg det kaldtes - som den gang gik i rute paa Storfjorden Web: E-post: 4

5 sandsynligvis det første i den rute blev dog sikkert paa den tid av alle der omkring betragtet som et stort civilisatorisk fremskridt, hvad det ogsaa utvilsomt var. Vor reise med dette skib skulle jo være en lysttur, men nutidsreisende vilde visstnok beklaget sig over meget og mangt. Der var saaledes f. eks. ingen ordentlig restauration om bord, folk som skulde følge skibet en længere tid, førte derfor nisteskrin med. Vi kunde se den ene efter den anden aabne sin kiste og gjøre sig til gode med smør og brød og røgelaks, en delikatesse, som i de dage for en billig penge var i alle mands besiddelse paa de kanter. Vi førte ingen niste med, og hvordan vi fandt nødtørftigt underhold, husker jeg ikke længer, men vi kom da uskadet fra det, uagtet reisen varede et døgn. Formodentlig blev vi hjulpne av skibskapteinen. Skibets skorsten var saa lav, at røgen ikke altid hævede sig i mandshøide over dækket. En følge herav paa vor tur var bl. a., at en ung Klüwer, der var blant de reisende og sad som naglet paa den samme plads i flere timer, paa den ene side av ansigtet var sort som en neger, mens den anden havde beholdt sin sædvanlige farve. Det komiske herved traadte saa meget stærkere frem, fordi han selv som rimeligt var ikke havde anelse om forvandlingen, men fortsatte, som han havde begyndt, at indtage sit sæde i taus beskedenhed, indtil en eller anden hjalp ham bort fra den ufrivillige forundringsstol. Jeg nævnte laks som en let tilgjængelig vare. Jeg maa nogen ord endnu paa laksen. Før den tid havde jeg sikkert intet øieblik tænkt mig muligheden av at man kunde bli lei av laks. Jeg havde som saa mange andre i min stilling kun nydt den kost ved meget sjeldne leiligheder, og derfor havde laks og delikatesse i min erfaring kun udviklet som kongruente begreber. Men under mit ophold paa Solnør sommeren 1868 gik jeg næsten træt av denne ædle madvare. Der hørte nemlig til eiendommen et rigt om ikke endnu den gang særlig indbringende laksefiskeri. Hvorvidt man drev laksevarp som var en meget udbredt fangstmaade tør jeg nu ikke sige, men finder det høist sandsynligt. Men den største tilgang skrev sig fra en elv, som løb tæt forbi gaarden. Om man endnu den gang helt savnede marked for denne herlighed eller avhændede en del av fangsten, kan jeg nu ikke avgjøre; men sikkert er at man gjorde sig synlig umag med at udnytte mest mulig laks i husholdningen, saa længe jeg var paa Solnør. Den serveredes næsten til alle maaltider, men ogsaa for at undgaa ensformigheden i alle optænkelige skikkelser, jeg tror saagar som pudding. Men all denne lakserigdom var kun et haandgribeligt bevis blant mange andre paa huset rundhaandede gjæstmildhed. Jeg nævnte laksevarp. Endnu erindrer jeg grant, at jeg blev staaende som en høist interesseret og ivrig betragter, da jeg første gang saa et laksevarp i drift. Det bestod av nogen mindst 4 nedrammede tømmerstokker, der var anbragt i sjøen tæt ved land og saaledes, at disse 4 pæle kunde betegne hjørnene av et kvadrat. Paa toppen av disse pæle et par mandshøider over vandfladen var anbragt et slaks gulv med brystværn omkring samt en bænk. Alt dette var beregnet paa manden, som skulde passe varpet eller drive fangsten. Men lige nedenfor dette udkigstaarn og lidt længere fra land laa nedsænket paa bunden et apparat, som paa en maade skulde udgjøre fangstfeltet. Det bestod av en firkantet trælem av størrelse som gulvet i et middels stort værelse. Denne lem var dækket med et lag av hvid kalk. Dette arrangement var beregnet at vække laksens opmærksomhed eller nysgjerrighed. Der var ialdfald dem som mente, at den gjerne gjorde sig ærind ind paa det hvide felt, og netop fordi dette var hvidt, kunde den opmærksomme speider fra stilladset opdage dyret om end kun som en flygtig skygge. Nu gjaldt det for denne mand at være snar i snuingen. Det gjaldt nemlig at trække sammen et garn, der var anbragt omkring det kalkede gulv saaledes, at der bare var levnet en aabning, saa laksen kunde komme ind, men [naar] dette var skeet, maatte aabningen stænges. Dette skulde fiskeren besørge ved at trække til sig et snøre, hvis ene ende han holdt i sin haand, mens den anden var fastgjort til garnet. Web: E-post: 5

6 Fangstmaaden var visst gammel og altsaa gjennem erfaring erkjendt at kunde bruges med udbytte. Men jeg tror, jeg maa have ret i, hvad jeg tænkte baade første gang jeg saa et laksevarp og altid senere: at udkigsmandens arbeide maatte være om ikke i almindelig mening opslidende, saa dog ualmindelig trættende. Enhver, der av erfaring ved noget om, hvor trættende det at stirre intenst paa samme punkt i længere tid, tror jeg, finde det rimeligt, at en laksevarpfisker av træthed let hunde lukke øinene til istedefor at holde dem aabne. Det var nu ikke bare hos fornemme folk vi gjorde besøg. Mange av omegnens indvaanere, som levede av sit haandværk eller sjødrift i forbindelse med Web: E-post: 6

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Den nye Far og Mor

Kaj Munks Erindringer: Den nye Far og Mor Kaj Munks Erindringer: Den nye Far og Mor Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2 Saaledes benyttedes den som nævnt til Gudstjeneste, leilighedsvis ogsaa til Skole og - sidst men ikke mindst - til Dans. Selve Husets Indvielse skeede ved

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tredie Søndag efter Trinitatis

Tredie Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere