Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2013"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013

2 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013

3 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2013 udgivet 3. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Vigand Rasmussen, Svanholmsgade 5, 7100 Vejle, tlf Astrid Wandel, Trannisvej 29, 6040 Egtved, tlf Ulla Kellermann, Bjerregade 28, st., 8700 Horsens, tlf Besøg foreningens hjemmeside, hvor der er aktuelle meddelelser og forskellige tilbud, bl.a. om arrangementer og køb af bøger. Omslagsbilledet: Velling og Klattrup dovendanke. Museet for Smidstrup og Omegn

4 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) (109. årgang) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

5 Sponsormedlemmer: Lokalhistorie fra Sydøstjylland er udgivet med støtte fra Vejle, Fredericia og Horsens kommuner. Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside Vejle Amts Årbøger kan ses på foreningens hjemmeside. 4

6 Indhold 6 Dovendanken 1800-tallets SMS besked - af Stig Ellkier-Pedersen 11 Baggrund for den religiøse vækkelse De stærke jyder - af Knud D. Madsen 27 Det gamle sølvbæger fra Brøndsted - af Henning Nicolaisen 39 Skoleerindringer fra Dollerup - af Bente Thorsen 54 At være skoleelev i Horsens omkring af Bodil Frederiksen 71 Skole- og lærerliv i Stensballe i sidste halvdel af 1900-tallet - af Kirsten Nygaard 80 Min tid som voldmester i Fredericia - af Henning Møberg 102 Da Vejle var besat - af Leif Baun 112 Kvinderne på Bygholm-borgen - af Anne-Mette Knudsen 124 Beretninger fra arkiver og museer 154 Bogomtale - af John Juhler Hansen 156 Årets gang i Historisk Samfund for Sydøstjylland Bestyrelsen 5

7 Dovendanken 1800-tallets SMS-besked Det praktiske arbejde med at sammenlægge Smidstrup-Skærup Skoles Egnsmindesamling med Museet for Smidstrup og Omegn blev påbegyndt i november Det indebærer, at omkring et par tusinde effekter i Egnsmindesamlingen registreres med foto og alle relevante oplysninger. Og i forbindelse med det arbejde satte især en af tingene tankerne i gang - og satte udviklingen i relief. Af Stig Ellkier-Pedersen Hvor en eller SMS-besked i dag er det helt naturlige, når der skal kaldes til samling, så var det en noget andet metode, der blev brugt på landet i 1800-tallet. Og det er Egnsmindesamlingens sjældne budstikke, Dovendanken, fra Store Velling et fantastisk synligt bevis på. En helt særlig gave Min far, skoleinspektør S. Ellkier-Pedersen ( ), tog i 1961 de første spæde skridt til det, der senere skulle blive til Smidstrup-Skærup Skoles Egnsmindesamling. Jeg husker tydeligt, at det for alle de involverede var noget helt særligt, da netop Dovendanken i juli 1962 blev skænket til samlingen af Karoline Christiansen i Store Velling. Den ligner bare en rundstok med afdrejet knop, men repræsenterer jo en helt speciel epoke i kommunikationens historie. Heldigvis var der på det tidspunkt stadig ældre mennesker, som kunne huske, hvordan budstikken var blevet brugt. Og af det, som de fortalte, og andre gamle optegnelser kunne min far sammenstykke historien om brugen af Dovendanke. 6

8 Dovendank det er mit navn Fra udflytningsårene i begyndelsen af 1800-tallet og i resten af århundredet var denne slags budstave velkendte og ret så effektive meddelelsesredskaber i mange landbosamfund. Det var især de såkaldte sogneforstanderskaber og senere sogneråd, der benyttede sig af stokkene, og der kunne i et sogn godt være brug for en budbringer til hvert enkelt boområde. Det fælles træk for brugen af stokkene var, at en skriftlig besked blev bundet til eller indlagt i staven, som derefter ad en bestemt rute skulle viderebringes fra nabo til nabo inden for en bestemt tid. Den sidste i rækken skulle så bringe den tilbage til udsenderen. Samme princip som i en moderne telefonkæde Da budstokkene hver for sig betjente et afgrænset område af sognet, var de sjældent ensartede af udseende. Tværtimod blomstrede fantasien ofte i former, farver og eventuelle udsmykninger - og ikke mindst med hensyn til navnet på budstokken, også kaldet budstikke, bystok, budstav, gadestok, klemstok, ombuder, videstav, tingstok, varekjæp, meldetræ, rendepind, bykjæp eller byssens stav. Kært barn har mange navne Det var absolut ikke velset at smøle med at bringe stokken med beskeden videre. I værste fald kunne det medføre bøde eller det, der var værre: et drillende øgenavn til synderen. Og da netop en dovendank var en person, der gik dovnende og danglede den af, er det måske ikke så mærkeligt, at navnet Dovendank gled fra et øgenavn for synderen over på selve den forsvarsløse budstok, også udtrykt i verset: Dovendank, det er mit Navn; Bær mig om til Byens Gavn! Lyd mig, kom til mit kvarter! Der du faar at vide mer. Meddelelser De typiske meddelelser, der udsendtes fra fx bylavets oldermand eller sognerådsformanden, kunne bl.a. handle om skattebetaling, vejarbejde, ægtkørsel, snekastning, brandøvelser, vaccinationer, skovauktioner samt valg og aflysninger af enhver art. 7

9 Smidstrup sogn I Smidstrup sogn har der oprindeligt været dovendanke i følgende områder: Tiufkjær, Haastrup, Klattrup, Velling og Smidstrup. Et par af disse lokaliteter fortælles at have haft flere budstokke i brug, så i alt har der formentlig været 6-8 eksemplarer i sognet. Desværre er kun de to fra Velling og Klattrup bevaret i dag. Og det er netop dovendanken fra Velling, der er et af klenodierne i samlingen. Velling dovendank. Den er helt enkel: en 68 cm lang afdrejet rundstok med en knop i den ene ende, og et markeret felt, hvor man ruller og binder beskeden fast. Den bærer præg af at være blevet brugt, men er ikke overvældende slidt. Det fortælles, at den har været i brug indtil 1915, idet brugen af dovendanke ophører helt i forbindelse med, at telefonerne vandt frem. Dovendanken fra Klattrup er hjemmehørende på Fredericia Museum. Der er gjort væsentligt mere ud af den, og den bærer også kraftigere præg af at være blevet brugt. Den er 95 cm lang og har øverst et snittet mandshovede og en kasse med oplukkeligt låg, hvor man kan placere den skrevne meddelelse. Selve staven har været sortmalet, og der er belæg for, at kassen har været lyseblå. Det fortælles, at også den har været i brug indtil ca På kassens låg er der følgende håndskrevne inskription: 8

10 Klattrup dovendank. Jeg bringer lidt Nyt, men må Ei føre Snak. Til din Nabo mig bring saa skal du ha Tak. Ærbødigst Dovendank, Klattrup Det helt særlige ved Klattrup dovendanken er også, at den sidste meddelelse stadig ligger i kassen. Der står: Mandag d. 22. Marts kl. 6 Aften modtages Kommuneskat i Klattrup Skole. Vejgræs bortlejes. Anders Buck. De øvrige dovendanke fra Smidstrup sogn Vores viden om de formentlig 4-6 bortkomne dovendanke fra Smidstrup sogn er ret spredt og temmelig usikker. Trods mange forespørgsler og efterlysninger, er det nemlig aldrig lykkedes at komme tættere på skæbnen for de forsvundne stokke. Men det er tankevækkende, at der i det gamle ugeblad Spøg og Alvor i 1898/99 findes en kort beretning om en dovendank, der selv om den øjensynligt med nedenstående beskrivelse ligner Klattrup-stokken, så afviger den så meget fra denne, at der må være tale om en ukendt eller måske ældre Klattrup-stok eller en af de forsvundne fra en anden egn af sognet. 9

11 Dovendankvers fra Spøg og Alvor 1898/99. Kommunikation i tiden Denne spændende del af vores kommunikationshistorie kan nu opleves på Museet for Smidstrup og Omegn, hvor det er så heldigt, at også Klattrup dovendanken i en periode er udstillet, så man kan se disse to klenodier side om side. Man kan så spekulere på, hvordan museer om år vil vise vores efter kommere, hvordan vi kommunikerede her i starten af 2000-tallet. SMS er og s er jo ikke helt så håndgribelige Velling og Klattrup dovendanke. 10

12 Baggrund for den religiøse vækkelse De stærke Jyder Forord v/ Arne Rosenkvist, tidligere medlem af HSSØ s bestyrelse: Historien om de Stærke Jyder eller de Gammel stærke, er der skrevet mange sider om, også i dette selskabs årsskrifter. Det er ofte historierne, der udspilles omkring den gammelstærke smed i Korning Hans Nielsen, der er nedskrevet. I denne artikel har Knud D. Madsen belyst, hvad der var baggrunden for, at netop denne stærke religiøse vækkelse opstod her på egnen. Knud Madsens historie slutter derfor omkring år 1800, hvor de fleste andre beretninger om de Gammel Stærke begynder. Af Knud D. Madsen, Korning Pietismens årtier fra 1720 til 1750 For at få forståelse af, hvorfor der på Horsens -Vejle egnen opstod bondeoprør og den første kristne almue bevægelse i Danmark, er det nødvendigt at have kendskab til lands- og lokalhistorien forud for stavnsbåndet og dets ophævelse i Kort efter afslutningen af svenskekrigen i 1720 (det er den med Tordenskjold) kom pietismen til Danmark fra Tyskland. Pietisterne havde den opfattelse, at kristne mennesker skulle leve et smukt og rent liv og vise deres tro i gerninger. De regnede alle fornøjelser for syndige og skulle holde sig borte fra dem. De måtte ikke ryge og drikke spiritus eller på anden måde more sig. Gammel - Lutheranerne beskyldte pietisterne for, at de havde brudt med den Lutheranske troslære. De beskyldte dem også for hykleri, hovmod og dømmesyge. 11

13 Pietisterne anså det som en kristen pligt at arbejde for, at bøndernes børn fik lært at læse, således at de som voksne kunne læse biblen og andre kristne bøger. Frederik den 4. blev påvirket af pietisternes holdninger og trosopfattelse i sine sidste regeringsår. Det medførte, at han lod opføre de såkaldte rytterskoler på krongodserne i Samtidig opfordrede han herremændene til at opføre lignende skoler til bøndernes børn ved deres godser. Kun få herremænd fulgte dog kongens henstilling. Mange godsejere var af den opfattelse, at hvis bøndernes børn lærte at læse og skrive, ville det medføre, at de som voksne ville blive mere oprørske og opsætsige. Frederik den 4. s søn Kristian den 6., der blev konge i 1730, var ikke blot påvirket af pietismen som sin far, men han var fanatisk tilhænger af pietismen i lighed med sin dronning Sofia Magdalene, der var tysk prinsesse. Kort efter, at Kristian den 6. blev konge, fik han gennemført en streng helligdagslov, der skulle tvinge folk til pietistisk fromhed og gudsfrygt. Hvis nogen blev borte fra gudstjenesten uden særlig grund, blev byboerne straffet med at skulle betale mulkt til fattigkassen, medens bønderne skulle stå i gabestokken ved kirkedøren den efterfølgende søndag. I 1736 indførtes konfirmationstvang i Danmark. Erik Pontoppidans stærkt prægede pietistiske katekismus blev af kongen kort tid efter befalet til brug for konfirmationsforberedelse i Danmark og Norge. Mange præster, godsejere og borgere i byerne tilsluttede sig pietismen, efter at Kristian den 6. var blevet konge. Derimod var det kun få steder i Danmark, at bønderne blev pietister. Det kan have baggrund i, at bønderne modsatte sig mere tvang end den, de i forvejen var påtvungen af kongen, godsejer og ridefoged. Kirketvangen, gabestokken og degnens prikkestang var nok noget, der mindede for meget om ridefogedens pisk. Mange bønder satte også stor pris på hjemmebrygget øl, brændevin og tobaksrygning, som blev kraftig fordømt af pietisterne. I Løsning og Korning sogne var der pietistiske præster fra 1721 til Storgodsejer Lichtenberg Kongetro og bondevenlig herremand Lichtenberg var døbt Gerhardt Hansen. Han var søn af en af de rigeste mænd i Horsens. Hans mor var født Lichtenberg og som 14-årig tog han dette navn. 12

14 Ussinggård i dag. Hovedbygning blev opført i Han forøgede formuen ved ægteskab med borgmesterdatteren Bodil Hofgaard. Lichtenberg var storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant. I 1741 købte Lichtenberg Ussinggård, og i 1745 Merringgård. Den stærkt pietistiske Kristian den 6. henstillede flere gange til godsejerne, at de skulle opføre skoler til fæstebøndernes børn. Men med ringe held, da Merringgård. Hovedbygningen blev opført i Over hoveddøren ses de Lichtenbergs våbenskjold. 13

15 godsejerne, som nævnt, var modstandere af, at bøndernes børn lærte for meget. Det kunne efter deres opfattelse gøre dem til oprørske fæstebønder. En antagelse der skulle vise sig at være rigtig, idet fæstebønder, der kunne læse og skrive, i slutningen af 1700 tallet, i Korning og andre sogne i Lichtenbergs godsejerområder, kom i strid med såvel godsejer som præst. Det ramte især Lichtenbergs svigersønner, der ved deres giftermål med Lichtenbergs døtre overtog godserne på Horsens Vejle kanten. De blev ramt hårdt af bøndernes opsætsighed og udeblivelse fra hoveriarbejdet efter ophævelsen af stavnsbåndet i Værst gik det ud over Christian Christopher Gersdorff, der var gift med Lichtenbergs yngste datter Bodil og havde fået tilskødet Merringgård og Ussinggård. Korning Skole Den første skole i Korning blev taget i brug omkring Skolen blev benyttet til 1852, hvor der blev opført en ny kommuneskole i Korning. Skolen blev oprettet på godsejer Lichtenbergs initiativ. En degn i Gadbjerg har skre- De Lichtenbergs våbenskjold (lyset på bjerget). Fra altertavlen i Korning Kirke, ændret i 1756 af de Lichtenberg. 14

16 Korning Kirke med løgformet kirketårn bekostet af Lichtenberg i vet, at ved den årlige overhøring af børnene mødte ikke blot den lokale præst op, men til degnens store forskrækkelse og overraskelse mødte også Lichtenberg op, samt hans ven Biskop Adolf Brorson, der var kendt for sin sangskrivning og pietistiske trosopfattelse. Lichtenbergs interesse for fæstebøndernes skolegang var uden tvivl skyld i, at på Horsens - Vejle egnen kunne stort set alle læse og skrive i modsætning til fæstebønderne andre steder i landet. Det er vanskeligt i dag at bedømme, om Lichtenberg fik oprettet skolerne for fæstebønderne børn på baggrund af pietistisk religionsopfattelse, eller det har været mere med henblik på at stå sig godt med den meget pietistiske konge Kristian den 6. Lichtenberg blev adlet af Kristian den 6. i 1739 og satte nu de foran navnet. Han fik titel af etatsråd i Det må antages, at Lichtenberg tilstræbte at få pietistiske præster og degne til de sogne han, var kirkepatron for. Lichthensbergs kirker er karakteristiske ved, at de næsten alle har løgkupler. Rationalismen Oplysningstiden på godt og ondt Efter at Kristian den 6. var død i 1746, blev hans søn Frederik den 5. Danmarks konge. Kirketugten blev afskaffet, og det blev igen tilladt at gå til forlystelser, også om søndagen. Kort før jul i 1760 døde den sidste pietistiske sognepræst for Løsning og Korning sogne, Hans Frandsen Bøje. De efterfølgende præster blev rationa- 15

17 lister i flere årtier. Noget tyder på, at beboerne i sognene ikke har opfattet og forstået forskellen på deres tidligere pietistiske præsters prædikener og de nye rationalistiske præsters prædikener. Rationalistiske præster på landet var, samtidig med at de var sognepræster også landmænd, der stod for driften af præstegårdene. Sognepræsterne havde derfor et godt kendskab til, hvordan man fik et godt høstudbytte. Mange rationalistiske præster benyttede ofte prædikestolen til at belære bønderne om betydningen af at give jorden mergel og fortælle om kartoffeldyrkning, nye kornsorter osv. Forklaringen kan være, at man vedblev at synge i Kingos salmebog i kirken og bruge Erik Pontopidans forklaring i såvel skoler som til konfirmationsforberedelse. Tilsyneladende har beboerne i Løsning og Korning sogne altså ikke reageret på de rationalistiske præsters prædikener, før Hans Peter Hingelberg blev sognepræst i Dette var uden tvivl medvirkende til, at den første kristne almuebevægelse i Danmark De stærke Jyder opstod på Horsens Vejle egnene, hvor Lichtenberg havde være kirkepatron og godsejer. Biskop Balle skrev i 1791 en ny katekismus, som blev befalet brugt i skoler og til konfirmandundervisning i Men Balles katekismus mødte stor modstand, især på Horsens - Vejle egnen. Kingos salmebog fra alteret i Korning Kirke. Salmebogen blev brugt her fra 1698 frem til

18 Statskuppet i 1784 og Stavnsbåndets ophævelse i 1788 Begyndelsen til bondeoprøret i halvfemserne Den 14. april 1784 blev statsminister Guldberg og regeringen afsat ved et ikke voldeligt statskup med den 16 år gamle Prins Frederik i spidsen. I København blev der efter Guldbergregeringens afsættelse i 1784 og etablering af en ny regering indført trykkefrihed. Bondevennerne var meget aktive skribenter. Bondevennerne fik stor indflydelse på regeringens politik og afskaffelse af stavnsbåndet i Bondevennerne var måske ikke altid så bondevenlige, som de foregav. Deres motiver til at støtte bønderne, var ikke blot bondevenlighed, men også ønsket om at fratage godsejerne deres politiske og økonomiske magt. Aristokrater og godsejere påstod, at mange af bondevennerne aldrig havde set en rigtig bonde. Det er forståeligt, at på baggrund af fire hundrede års undertrykkelse og trællevilkår, har der været mange fæstebønder i 1788, der ikke havde hverken tro på eller forhåbninger om, at deres forhold ville blive ændret til det bedre. Troen på forandring til det bedre og afskaffelse af hoveriarbejde, har nok i 1788 været begrænset til nogle få særligt oplyste unge ildsjæle i landsbyerne. Ved stavnsbåndets ophævelse i 1788 mistede godsejerne deres tidligere magtmidler. De kunne blive straffet for at sætte bønderne på træhesten eller indespærre dem i hundehullet. Det blev strafbart for godsets ridefoged at bruge pisken til at slå bønderne med. De mistede også retten til at udpege unge bønderkarle til militærtjeneste. Men hvis fæstebønderne var opsætsige, ikke mødte op til hoveriarbejde, arbejdede langsomt eller mødte berusede til hoveriarbejde, kunne godsejeren melde dem til myndighederne i forventning om, at bonden eller bønderne blev idømt bøder. Korning ved stavnsbåndets ophævelse Allerede i 1772 blev jordreformen og matrikulering gennemført i Korning. Bønderne havde fået samlet jorden. Det var en meget stor driftsfordel for bønderne. De fælles enge og overdrevs arealer med græs, træer og mange sten, blev tilskødet gårdbrugene. Kun gårdenes tørvegravsareal, i en af landsbyens moser, var forblevet uændret ved jordreformen. Høstudbyttet var i slutningen af 1700 tallet ofte mindre end 4 fold på fæstebøndernes marker. 17

19 Gadekæret i Korning. Billedet viser det, der var centrum i det gamle Korning med Gadekæret, der blev restaureret i Tingstedet har været i området til venstre. Kirken i baggrunden og bygningen hvor smedjen har ligget med mindestenen for Hans Nielsen Smed foran. Det har nok også været tilfældet i Korning, selvom der var forholdsvis god agerjord på egnen. Men mange steder i Danmark kunne bønderne, efter jordreformen var gennemført, forøge deres høstudbytte med godt en fold. Dog var så godt som alle steder i landet fæstebønderne imod jordreformerne i landsbyerne. Det var regeringen og godsejerne, der mere eller mindre ved tvang gennemførte jordreformerne. Fæstebønderne i Korning, havde i lighed med fæstebønder andre steder i Danmark, forholdsvis mange heste. Det var nødvendigt da fæstebønderne ofte skulle stille med vogn og heste til hoveriarbejdet på godsejernes godser. Men også gadekæret i Korning Gl. By, samt det jordareal ved siden af gadekæret, hvor det lokale tingsted var beliggende, blev ved matrikuleringen i 1772 fælleseje for beboerne i Korning. Tingstedet er sikkert blevet benyttet som tingsted og forsamlingssted for beboerne i Korning frem til omkring 1804, hvor 12 af gårdene, der var fæstebrug under godserne, blev selvejere. I 1788 var alle gårdene i Korning beliggende tæt ved hinanden i en lang 18

20 række på begge sider af vejen fra lidt vest for Korning Kirke til ca. 500 meter øst for Korning Kirke. De fleste af fæstegårdene i Korning bestod af fire længer, som lå uden om en gårdsplads med mødding og brønd. De var sikkert opført af egetræsbindingsværk, der ofte var genbrugstræ fra nedrevne bygninger. Mellemrummet mellem stolperne var udfyldt med soltørrede lermursten, iblandet lidt kalk og sand. Gårdene var tækket med stråtag. Vinduerne var små blyindfattede ruder, der ikke kunne åbnes. I opholdsstuen var et langbord, omkranset af en fast bænk. I storstuen var der ved væggene opstillet senge med forhæng, der kunne lukkes for om natten. Om vinteren blev stuen opvarmet af et åbent ildsted eller en norsk kakkelovn. Gulvene var lerstampede gulve, der ofte blev overstrøet med nyt sand. Det var ikke ualmindeligt, at høns og ænder løb frit rundt i stuerne. Derfor var der god grund til ofte at udskifte sandet på gulvet. Til hver af fæstegårdene hørte der en toft. Toften var et mindre jordareal ved gården. Toften blev brugt til dyrkning af grøntsager og frugttræer. Fæstegårdene i Korning var i lighed med andre steder i landet stort set selvforsynende med fødevarer, tøj og andre daglige fornødenheder. De tæt beliggende gårdbrug, hvor det var hurtig hjælp at hente hos naboerne, ved såvel ildløs, sygdom, som i krisetider, skabte tryghed og sammenhold i landsbyen. Regeringens plan om, at gårdene skulle flyttes ud af landsbyerne til deres jordareal, har beboerne i Korning været bekendt med. Der har dog næppe været bønder i landsbyen, som har været tilhængere af udflytning fra fællesskabet i landsbyen i Lidt nord for kirken havde bysmeden sin bolig, staldbygning og smedje. Ved siden af smedjen lå gadekæret og det lokale tingsted. Smedjen var samlingssted for beboerne i Korning. Her kom man for at få nyheder at vide og beklage sig over alt mellem himmel og jord. I Smedjen kunne man få fjernet en ond tand og få gode råd. Når en af bønderne i Korning havde været i Horsens, eller måske endnu længere væk fra landsbyen, var han næsten forpligtet til at møde i smedjen og fortælle om det, han havde set og hørt. Selv om der ikke længere var kirketvang, gik flertallet af beboerne formodentlig i kirke i Korning. De kom nok ikke kun i kirken for at høre præsten prædike, men også for at træffe andre beboere i sognet. Før og efter præstens prædiken kunne de høre nyheder og sladder ikke blot fra Korning, men også fra nabosognene. Efter kirkegangen var der stor chance for at blive inviteret med hjem på 19

21 Billede af en gammel gård i Korning. en af gårdene til kortspil, kaffe og nybrygget hjemmelavet øl. I de lavloftede bondestuer kunne bønderne og deres koner i fred drøfte præstens prædiken samt høre nyheder fra nær og fjern. Højtråbende kunne de i fred fordømme den nærige godsejer Gerstoff på Merringgård og hans ridefoged, der aldrig var tilfreds med deres hoveriarbejde. I Korning levede beboerne i 1788 stort set, som de havde gjort, siden bønderne blev frataget ejerskabet til deres gårdbrug engang i det fjortende århundrede. Oplysningstiden var ikke kommet til Korning i Overtro, trolddom og varsler troede beboerne i sognet mere eller mindre på ved stavnsbåndets ophævelse i Steffen Johansen Smed Rejsende agitator og bondeoprører Steffen Johansen var smed og husmand i Eriknauer og hoveripligtig på Gerstoffs godser. I 1789, året efter stavnsbåndets afskaffelse og den franske revolutions udbrud, rejste han i sommerhalvåret rundt fra landsby til landsby i Hatting og Bjerre Herreder på opfordring af fæstebønderne i Eriknauer. En af de første landsbyer, den oprørske smed aflagde besøg, har sikkert været Korning, hvor han har kendt bysmeden og flere af bønderne. Steffen Johansen fik i mange landsbyer oldermanden til at kalde landsbyens mænd sammen med byhornet. Steffen Johansen indsamlede underskrifter 20

22 med krav om frihed for hoveri arbejde og betaling af tiende. Landsbysmeden indsamlede også penge, der måske bl.a. skulle bruges til at dække hans indtægtstab ved tidsforbruget på underskriftsindsamlingen. Steffen Johansen har sikkert også oplyst bønderne om deres nye rettigheder, som de havde fået, efter at Danmark i 1784 havde fået en ny regering og afskaffelsen af stavnsbåndet. Steffen Johansen har givetvis også fortalt fæstebønderne, at regeringen havde bestemt, at ved køb af fæstegårde skulle prisen på gården fastsættes af uvildige folk, samt at regeringen havde oprettet en kreditforening, hvor bønderne kunne låne penge til køb af fæstegården. Steffen Johansen har helt sikkert også fortalt bønderne, at hvis de strejkede eller arbejdede langsomt under hoveriarbejdet, kunne godsejeren ikke straffe dem, men kun anmelde dem til myndighederne med henblik på, at de fik en bøde, der måske var mindre end det, de tjente på at få bjerget deres eget korn tørt i laden. Det har nok også vakt jubel, når Steffen Johansen bekendtgjorde, at træhesten, hundehullet og ridefogedens lange pisk ikke skulle frygtes mere, for det ville medføre stor straf for godsejerne og ridefogederne at bruge de forhadte våben. Ved ankomsten til landsbyen As i Bjerre Herred blev den rejsende agitator fra Eriknauer arresteret af myndighederne. Steffen Johansen undgik at blive straffet ved at underskrive en erklæring på tro og love, om at han ikke mere ville rejse rundt og sammenkalde bønderne til møder. I 1790, året efter at Steffen Johansen havde rejst rundt i landsbyerne i Hatting og Bjerre herreder, udeblev bønderne første gang fra hoveriarbejde på Bygholm og Merringgård samt på andre godser i Hatting og Bjerre Herreder. Bondeoprør i Korning Fæstebønderne udeblev fra hoveriarbejde Flere steder opstod der i Danmark, kort efter ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 og efter at bønderne havde fået en forbedret retsstilling, konflikter mellem bønder og godsejere. Især på Horsens og Vejle egnen, hvor Lichtenbergs svigersønner var jorddrotter, opstod der langvarige konflikter mellem fæstebønder og godsejere. I 1788 var 12 af gårdbrugene i Korning fæstere under kammerherre Christi- 21

23 an Christopher Gersdorff, der ejede Merringgård og Ussinggård. Otte af gårdbrugene var fæstere ved hans svoger Lars Thygesen, ejer af Bygholm Gods. Flere år før stavnsbåndet blev ophævet, havde regeringen opfordret til, at der blev skrevet kontrakt mellem godsejere og fæstebønder om, hvor meget arbejde den enkelte fæstebonde skulle udføre. Opfordringen blev gentaget efter ophævelsen af stavnsbåndet i Bønderne fra Korning, Merring og Eriknauer underskrev i 1789 kontrakter med kammerherre Christian C. Gersdorff, Merringgård. Senere påstod bønderne, at de var blevet truet til at skrive under på kontrakterne. Og at de ikke havde haft indflydelse på, hvad der blevet krævet af hoveriarbejde i kontrakten. Ingen af bønderne i Korning havde underskrevet kontrakten med ført hånd. Det fortæller, at bønderne i Korning kunne læse og skrive i Der var otte fæstegårde i Korning og otte i Eriknauer af de i alt 80 fæstebønder under Bygholm gods, der underskrev kontrakten i af de 80 nægtede at underskrive kontrakten, og først i 1799 skrev den sidste fæstebonde her under på kontrakten. Bønderne i Korning, Merring og Eriknauer udeblev fra hoveriarbejde igen og igen, fra år 1790 til år Mødte de op til hoveriarbejde, arbejdede de langsomt og efterkom ikke ridefogedens ordre. Det medførte for sen såning, og at meget korn rådnede op på markerne ved høst. Bygholm. 22

24 Selvom Thygesen ikke mødte så stor modstand fra sine fæstebønder som svogeren Gersdorff, blev Thygesen også flere gange ramt af strejke og arbejd langsomt aktioner. Sidste gang var i 1799, hvor bønder fra Hatting, Ølsted og Korning blev idømt bøder for udeblivelse fra hoveriarbejde. Lars Thygesen, Bygholm, skrev i et brev til kronpris Frederik, at anføreren for bondeoprøret var Steffen Johansen Smed i Eriknauer. Gersdorff meldte fæstebønderne igen og igen til myndighederne for udeblivelse fra hoveriarbejde, arbejdsvægring og opsætsighed. Bønderne blev idømt bøder, der steg år efter år i størrelse. I årene efter år 1800 blev ingen bønder i Korning, der var hoveripligtige på Gersdorffs godser, idømt bøder. Det kan skyldes, at bøderne var blevet så store, at bønderne ikke længere kunne magte at betale dem. Det kan også skyldes, at Gersdorff havde indgået en aftale med bønderne om, at de skulle udføre mindre hoveriarbejde. Eller måske har Gersdorff lovet dem, at såfremt de udførte hoveriarbejdet på tilfredsstillende måde i to - tre år, kunne de købe deres fæstegårde. Ny sognepræst i Korning i 1793 ophidser sognebørnene Godt to år efter, at bønderne var påbegyndt deres protestaktioner mod hoveriarbejdet på Merringgård og Usinggård godser, døde sognepræsten for Prædikestolen i Korning Kirke. 23

25 Løsning og Korning sogne, A.C.P. Bildsøe, kun 42 år gammel. Nu fik man en ny sognepræst, Hans Peter Hingelberg, en ung mand på kun 25 år, da han første gang stod på prædikestolen i Korning Kirke i Kammerherre C.C. Gersdorff, der nu var ejer af Ussinggård og Merringgård og dermed sognepatron, har uden tvivl haft stor indflydelse på udvælgelsen af den ny sognepræst, der var søn af Kaptajn Hingelberg, regiments bøssemager i Fredericia, hvor Gersdorffs bror var oberstløjtnant. Kirkepatron Gersdorff har derfor nok haft et godt kendskab til H.P. Hingelberg, før han blev kaldet til sognepræst i Løsning og Korning sogne. Hingelberg var rationalist i lighed med den tidligere præst og mange andre præster i Danmark i slutningen af 1700 tallet. Efter flere årtier, hvor lokale sognepræster på prædikestolene havde forkyndt den rationalistiske trosopfattelse og måske også havde fordømt den tidligere strenge pietistiske trosopfattelse med kirketvang og gabestok ved kirkedøren m.m., skulle det ske noget særligt for at vække den delvis glemte pietistiske kristendoms opfattelse af tornerosesøvnen. Det skete i 1794, da fæstebønderne blev ophidset på grund af den nye unge præst Hans Peter Hingelberg, fordi han fordømte fæstebønderne i Korning for at udeblive fra hoveriarbejde på Merringgård og Usinggård samt unddrage sig hoveriarbejdet på Bygholm Gods. Præster og kirkepatroner var så godt som altid på god talefod med hinanden i slutningen af 1700 tallet. Præstene var dengang forpligtede til at bede en særlig bøn for kirkepatronen og hans familie under afholdelse af gudstjenesten i kirken. Hingelberg har nok også talt meget pænt på prædikestolen om Biskop Balles ny lærebog, der kort tid før var blevet befalet skulle bruges til børnenes undervisning i skolerne og ved konfirmandforberedelsen. Efter gudstjenesten har bønderne sandsynligvis i mere eller mindre højrøstede forsamlinger udenfor kirken diskuteret Balles ny lærebog, samt Hingelbergs prædiken og befaling om som tro tjenere at udføre det arbejde, som de var forpligtigede til på de to lokale godser på samme måde, som deres forfædre havde været. Det er nærliggende at antage, at beboerne er gået fra kirken i mindre forsamlinger, drøftende præstens prædiken og de urimelige store bøder, som godsejerne havde fået pålagt dem, på grund af udeblivelse fra hoveriarbejdet. Nogle af kirkegængerne er fulgt med Hans Nielsen og hans kone Mette Marie hjem til deres nærliggende hus og smedje. Andre kirkegængere er gået med de gårdejere hjem, som havde mest plads ved deres langborde, og som 24

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere