Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2013"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013

2 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013

3 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2013 udgivet 3. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Vigand Rasmussen, Svanholmsgade 5, 7100 Vejle, tlf Astrid Wandel, Trannisvej 29, 6040 Egtved, tlf Ulla Kellermann, Bjerregade 28, st., 8700 Horsens, tlf Besøg foreningens hjemmeside, hvor der er aktuelle meddelelser og forskellige tilbud, bl.a. om arrangementer og køb af bøger. Omslagsbilledet: Velling og Klattrup dovendanke. Museet for Smidstrup og Omegn

4 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2013 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) (109. årgang) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

5 Sponsormedlemmer: Lokalhistorie fra Sydøstjylland er udgivet med støtte fra Vejle, Fredericia og Horsens kommuner. Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside Vejle Amts Årbøger kan ses på foreningens hjemmeside. 4

6 Indhold 6 Dovendanken 1800-tallets SMS besked - af Stig Ellkier-Pedersen 11 Baggrund for den religiøse vækkelse De stærke jyder - af Knud D. Madsen 27 Det gamle sølvbæger fra Brøndsted - af Henning Nicolaisen 39 Skoleerindringer fra Dollerup - af Bente Thorsen 54 At være skoleelev i Horsens omkring af Bodil Frederiksen 71 Skole- og lærerliv i Stensballe i sidste halvdel af 1900-tallet - af Kirsten Nygaard 80 Min tid som voldmester i Fredericia - af Henning Møberg 102 Da Vejle var besat - af Leif Baun 112 Kvinderne på Bygholm-borgen - af Anne-Mette Knudsen 124 Beretninger fra arkiver og museer 154 Bogomtale - af John Juhler Hansen 156 Årets gang i Historisk Samfund for Sydøstjylland Bestyrelsen 5

7 Dovendanken 1800-tallets SMS-besked Det praktiske arbejde med at sammenlægge Smidstrup-Skærup Skoles Egnsmindesamling med Museet for Smidstrup og Omegn blev påbegyndt i november Det indebærer, at omkring et par tusinde effekter i Egnsmindesamlingen registreres med foto og alle relevante oplysninger. Og i forbindelse med det arbejde satte især en af tingene tankerne i gang - og satte udviklingen i relief. Af Stig Ellkier-Pedersen Hvor en eller SMS-besked i dag er det helt naturlige, når der skal kaldes til samling, så var det en noget andet metode, der blev brugt på landet i 1800-tallet. Og det er Egnsmindesamlingens sjældne budstikke, Dovendanken, fra Store Velling et fantastisk synligt bevis på. En helt særlig gave Min far, skoleinspektør S. Ellkier-Pedersen ( ), tog i 1961 de første spæde skridt til det, der senere skulle blive til Smidstrup-Skærup Skoles Egnsmindesamling. Jeg husker tydeligt, at det for alle de involverede var noget helt særligt, da netop Dovendanken i juli 1962 blev skænket til samlingen af Karoline Christiansen i Store Velling. Den ligner bare en rundstok med afdrejet knop, men repræsenterer jo en helt speciel epoke i kommunikationens historie. Heldigvis var der på det tidspunkt stadig ældre mennesker, som kunne huske, hvordan budstikken var blevet brugt. Og af det, som de fortalte, og andre gamle optegnelser kunne min far sammenstykke historien om brugen af Dovendanke. 6

8 Dovendank det er mit navn Fra udflytningsårene i begyndelsen af 1800-tallet og i resten af århundredet var denne slags budstave velkendte og ret så effektive meddelelsesredskaber i mange landbosamfund. Det var især de såkaldte sogneforstanderskaber og senere sogneråd, der benyttede sig af stokkene, og der kunne i et sogn godt være brug for en budbringer til hvert enkelt boområde. Det fælles træk for brugen af stokkene var, at en skriftlig besked blev bundet til eller indlagt i staven, som derefter ad en bestemt rute skulle viderebringes fra nabo til nabo inden for en bestemt tid. Den sidste i rækken skulle så bringe den tilbage til udsenderen. Samme princip som i en moderne telefonkæde Da budstokkene hver for sig betjente et afgrænset område af sognet, var de sjældent ensartede af udseende. Tværtimod blomstrede fantasien ofte i former, farver og eventuelle udsmykninger - og ikke mindst med hensyn til navnet på budstokken, også kaldet budstikke, bystok, budstav, gadestok, klemstok, ombuder, videstav, tingstok, varekjæp, meldetræ, rendepind, bykjæp eller byssens stav. Kært barn har mange navne Det var absolut ikke velset at smøle med at bringe stokken med beskeden videre. I værste fald kunne det medføre bøde eller det, der var værre: et drillende øgenavn til synderen. Og da netop en dovendank var en person, der gik dovnende og danglede den af, er det måske ikke så mærkeligt, at navnet Dovendank gled fra et øgenavn for synderen over på selve den forsvarsløse budstok, også udtrykt i verset: Dovendank, det er mit Navn; Bær mig om til Byens Gavn! Lyd mig, kom til mit kvarter! Der du faar at vide mer. Meddelelser De typiske meddelelser, der udsendtes fra fx bylavets oldermand eller sognerådsformanden, kunne bl.a. handle om skattebetaling, vejarbejde, ægtkørsel, snekastning, brandøvelser, vaccinationer, skovauktioner samt valg og aflysninger af enhver art. 7

9 Smidstrup sogn I Smidstrup sogn har der oprindeligt været dovendanke i følgende områder: Tiufkjær, Haastrup, Klattrup, Velling og Smidstrup. Et par af disse lokaliteter fortælles at have haft flere budstokke i brug, så i alt har der formentlig været 6-8 eksemplarer i sognet. Desværre er kun de to fra Velling og Klattrup bevaret i dag. Og det er netop dovendanken fra Velling, der er et af klenodierne i samlingen. Velling dovendank. Den er helt enkel: en 68 cm lang afdrejet rundstok med en knop i den ene ende, og et markeret felt, hvor man ruller og binder beskeden fast. Den bærer præg af at være blevet brugt, men er ikke overvældende slidt. Det fortælles, at den har været i brug indtil 1915, idet brugen af dovendanke ophører helt i forbindelse med, at telefonerne vandt frem. Dovendanken fra Klattrup er hjemmehørende på Fredericia Museum. Der er gjort væsentligt mere ud af den, og den bærer også kraftigere præg af at være blevet brugt. Den er 95 cm lang og har øverst et snittet mandshovede og en kasse med oplukkeligt låg, hvor man kan placere den skrevne meddelelse. Selve staven har været sortmalet, og der er belæg for, at kassen har været lyseblå. Det fortælles, at også den har været i brug indtil ca På kassens låg er der følgende håndskrevne inskription: 8

10 Klattrup dovendank. Jeg bringer lidt Nyt, men må Ei føre Snak. Til din Nabo mig bring saa skal du ha Tak. Ærbødigst Dovendank, Klattrup Det helt særlige ved Klattrup dovendanken er også, at den sidste meddelelse stadig ligger i kassen. Der står: Mandag d. 22. Marts kl. 6 Aften modtages Kommuneskat i Klattrup Skole. Vejgræs bortlejes. Anders Buck. De øvrige dovendanke fra Smidstrup sogn Vores viden om de formentlig 4-6 bortkomne dovendanke fra Smidstrup sogn er ret spredt og temmelig usikker. Trods mange forespørgsler og efterlysninger, er det nemlig aldrig lykkedes at komme tættere på skæbnen for de forsvundne stokke. Men det er tankevækkende, at der i det gamle ugeblad Spøg og Alvor i 1898/99 findes en kort beretning om en dovendank, der selv om den øjensynligt med nedenstående beskrivelse ligner Klattrup-stokken, så afviger den så meget fra denne, at der må være tale om en ukendt eller måske ældre Klattrup-stok eller en af de forsvundne fra en anden egn af sognet. 9

11 Dovendankvers fra Spøg og Alvor 1898/99. Kommunikation i tiden Denne spændende del af vores kommunikationshistorie kan nu opleves på Museet for Smidstrup og Omegn, hvor det er så heldigt, at også Klattrup dovendanken i en periode er udstillet, så man kan se disse to klenodier side om side. Man kan så spekulere på, hvordan museer om år vil vise vores efter kommere, hvordan vi kommunikerede her i starten af 2000-tallet. SMS er og s er jo ikke helt så håndgribelige Velling og Klattrup dovendanke. 10

12 Baggrund for den religiøse vækkelse De stærke Jyder Forord v/ Arne Rosenkvist, tidligere medlem af HSSØ s bestyrelse: Historien om de Stærke Jyder eller de Gammel stærke, er der skrevet mange sider om, også i dette selskabs årsskrifter. Det er ofte historierne, der udspilles omkring den gammelstærke smed i Korning Hans Nielsen, der er nedskrevet. I denne artikel har Knud D. Madsen belyst, hvad der var baggrunden for, at netop denne stærke religiøse vækkelse opstod her på egnen. Knud Madsens historie slutter derfor omkring år 1800, hvor de fleste andre beretninger om de Gammel Stærke begynder. Af Knud D. Madsen, Korning Pietismens årtier fra 1720 til 1750 For at få forståelse af, hvorfor der på Horsens -Vejle egnen opstod bondeoprør og den første kristne almue bevægelse i Danmark, er det nødvendigt at have kendskab til lands- og lokalhistorien forud for stavnsbåndet og dets ophævelse i Kort efter afslutningen af svenskekrigen i 1720 (det er den med Tordenskjold) kom pietismen til Danmark fra Tyskland. Pietisterne havde den opfattelse, at kristne mennesker skulle leve et smukt og rent liv og vise deres tro i gerninger. De regnede alle fornøjelser for syndige og skulle holde sig borte fra dem. De måtte ikke ryge og drikke spiritus eller på anden måde more sig. Gammel - Lutheranerne beskyldte pietisterne for, at de havde brudt med den Lutheranske troslære. De beskyldte dem også for hykleri, hovmod og dømmesyge. 11

13 Pietisterne anså det som en kristen pligt at arbejde for, at bøndernes børn fik lært at læse, således at de som voksne kunne læse biblen og andre kristne bøger. Frederik den 4. blev påvirket af pietisternes holdninger og trosopfattelse i sine sidste regeringsår. Det medførte, at han lod opføre de såkaldte rytterskoler på krongodserne i Samtidig opfordrede han herremændene til at opføre lignende skoler til bøndernes børn ved deres godser. Kun få herremænd fulgte dog kongens henstilling. Mange godsejere var af den opfattelse, at hvis bøndernes børn lærte at læse og skrive, ville det medføre, at de som voksne ville blive mere oprørske og opsætsige. Frederik den 4. s søn Kristian den 6., der blev konge i 1730, var ikke blot påvirket af pietismen som sin far, men han var fanatisk tilhænger af pietismen i lighed med sin dronning Sofia Magdalene, der var tysk prinsesse. Kort efter, at Kristian den 6. blev konge, fik han gennemført en streng helligdagslov, der skulle tvinge folk til pietistisk fromhed og gudsfrygt. Hvis nogen blev borte fra gudstjenesten uden særlig grund, blev byboerne straffet med at skulle betale mulkt til fattigkassen, medens bønderne skulle stå i gabestokken ved kirkedøren den efterfølgende søndag. I 1736 indførtes konfirmationstvang i Danmark. Erik Pontoppidans stærkt prægede pietistiske katekismus blev af kongen kort tid efter befalet til brug for konfirmationsforberedelse i Danmark og Norge. Mange præster, godsejere og borgere i byerne tilsluttede sig pietismen, efter at Kristian den 6. var blevet konge. Derimod var det kun få steder i Danmark, at bønderne blev pietister. Det kan have baggrund i, at bønderne modsatte sig mere tvang end den, de i forvejen var påtvungen af kongen, godsejer og ridefoged. Kirketvangen, gabestokken og degnens prikkestang var nok noget, der mindede for meget om ridefogedens pisk. Mange bønder satte også stor pris på hjemmebrygget øl, brændevin og tobaksrygning, som blev kraftig fordømt af pietisterne. I Løsning og Korning sogne var der pietistiske præster fra 1721 til Storgodsejer Lichtenberg Kongetro og bondevenlig herremand Lichtenberg var døbt Gerhardt Hansen. Han var søn af en af de rigeste mænd i Horsens. Hans mor var født Lichtenberg og som 14-årig tog han dette navn. 12

14 Ussinggård i dag. Hovedbygning blev opført i Han forøgede formuen ved ægteskab med borgmesterdatteren Bodil Hofgaard. Lichtenberg var storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant. I 1741 købte Lichtenberg Ussinggård, og i 1745 Merringgård. Den stærkt pietistiske Kristian den 6. henstillede flere gange til godsejerne, at de skulle opføre skoler til fæstebøndernes børn. Men med ringe held, da Merringgård. Hovedbygningen blev opført i Over hoveddøren ses de Lichtenbergs våbenskjold. 13

15 godsejerne, som nævnt, var modstandere af, at bøndernes børn lærte for meget. Det kunne efter deres opfattelse gøre dem til oprørske fæstebønder. En antagelse der skulle vise sig at være rigtig, idet fæstebønder, der kunne læse og skrive, i slutningen af 1700 tallet, i Korning og andre sogne i Lichtenbergs godsejerområder, kom i strid med såvel godsejer som præst. Det ramte især Lichtenbergs svigersønner, der ved deres giftermål med Lichtenbergs døtre overtog godserne på Horsens Vejle kanten. De blev ramt hårdt af bøndernes opsætsighed og udeblivelse fra hoveriarbejdet efter ophævelsen af stavnsbåndet i Værst gik det ud over Christian Christopher Gersdorff, der var gift med Lichtenbergs yngste datter Bodil og havde fået tilskødet Merringgård og Ussinggård. Korning Skole Den første skole i Korning blev taget i brug omkring Skolen blev benyttet til 1852, hvor der blev opført en ny kommuneskole i Korning. Skolen blev oprettet på godsejer Lichtenbergs initiativ. En degn i Gadbjerg har skre- De Lichtenbergs våbenskjold (lyset på bjerget). Fra altertavlen i Korning Kirke, ændret i 1756 af de Lichtenberg. 14

16 Korning Kirke med løgformet kirketårn bekostet af Lichtenberg i vet, at ved den årlige overhøring af børnene mødte ikke blot den lokale præst op, men til degnens store forskrækkelse og overraskelse mødte også Lichtenberg op, samt hans ven Biskop Adolf Brorson, der var kendt for sin sangskrivning og pietistiske trosopfattelse. Lichtenbergs interesse for fæstebøndernes skolegang var uden tvivl skyld i, at på Horsens - Vejle egnen kunne stort set alle læse og skrive i modsætning til fæstebønderne andre steder i landet. Det er vanskeligt i dag at bedømme, om Lichtenberg fik oprettet skolerne for fæstebønderne børn på baggrund af pietistisk religionsopfattelse, eller det har været mere med henblik på at stå sig godt med den meget pietistiske konge Kristian den 6. Lichtenberg blev adlet af Kristian den 6. i 1739 og satte nu de foran navnet. Han fik titel af etatsråd i Det må antages, at Lichtenberg tilstræbte at få pietistiske præster og degne til de sogne han, var kirkepatron for. Lichthensbergs kirker er karakteristiske ved, at de næsten alle har løgkupler. Rationalismen Oplysningstiden på godt og ondt Efter at Kristian den 6. var død i 1746, blev hans søn Frederik den 5. Danmarks konge. Kirketugten blev afskaffet, og det blev igen tilladt at gå til forlystelser, også om søndagen. Kort før jul i 1760 døde den sidste pietistiske sognepræst for Løsning og Korning sogne, Hans Frandsen Bøje. De efterfølgende præster blev rationa- 15

17 lister i flere årtier. Noget tyder på, at beboerne i sognene ikke har opfattet og forstået forskellen på deres tidligere pietistiske præsters prædikener og de nye rationalistiske præsters prædikener. Rationalistiske præster på landet var, samtidig med at de var sognepræster også landmænd, der stod for driften af præstegårdene. Sognepræsterne havde derfor et godt kendskab til, hvordan man fik et godt høstudbytte. Mange rationalistiske præster benyttede ofte prædikestolen til at belære bønderne om betydningen af at give jorden mergel og fortælle om kartoffeldyrkning, nye kornsorter osv. Forklaringen kan være, at man vedblev at synge i Kingos salmebog i kirken og bruge Erik Pontopidans forklaring i såvel skoler som til konfirmationsforberedelse. Tilsyneladende har beboerne i Løsning og Korning sogne altså ikke reageret på de rationalistiske præsters prædikener, før Hans Peter Hingelberg blev sognepræst i Dette var uden tvivl medvirkende til, at den første kristne almuebevægelse i Danmark De stærke Jyder opstod på Horsens Vejle egnene, hvor Lichtenberg havde være kirkepatron og godsejer. Biskop Balle skrev i 1791 en ny katekismus, som blev befalet brugt i skoler og til konfirmandundervisning i Men Balles katekismus mødte stor modstand, især på Horsens - Vejle egnen. Kingos salmebog fra alteret i Korning Kirke. Salmebogen blev brugt her fra 1698 frem til

18 Statskuppet i 1784 og Stavnsbåndets ophævelse i 1788 Begyndelsen til bondeoprøret i halvfemserne Den 14. april 1784 blev statsminister Guldberg og regeringen afsat ved et ikke voldeligt statskup med den 16 år gamle Prins Frederik i spidsen. I København blev der efter Guldbergregeringens afsættelse i 1784 og etablering af en ny regering indført trykkefrihed. Bondevennerne var meget aktive skribenter. Bondevennerne fik stor indflydelse på regeringens politik og afskaffelse af stavnsbåndet i Bondevennerne var måske ikke altid så bondevenlige, som de foregav. Deres motiver til at støtte bønderne, var ikke blot bondevenlighed, men også ønsket om at fratage godsejerne deres politiske og økonomiske magt. Aristokrater og godsejere påstod, at mange af bondevennerne aldrig havde set en rigtig bonde. Det er forståeligt, at på baggrund af fire hundrede års undertrykkelse og trællevilkår, har der været mange fæstebønder i 1788, der ikke havde hverken tro på eller forhåbninger om, at deres forhold ville blive ændret til det bedre. Troen på forandring til det bedre og afskaffelse af hoveriarbejde, har nok i 1788 været begrænset til nogle få særligt oplyste unge ildsjæle i landsbyerne. Ved stavnsbåndets ophævelse i 1788 mistede godsejerne deres tidligere magtmidler. De kunne blive straffet for at sætte bønderne på træhesten eller indespærre dem i hundehullet. Det blev strafbart for godsets ridefoged at bruge pisken til at slå bønderne med. De mistede også retten til at udpege unge bønderkarle til militærtjeneste. Men hvis fæstebønderne var opsætsige, ikke mødte op til hoveriarbejde, arbejdede langsomt eller mødte berusede til hoveriarbejde, kunne godsejeren melde dem til myndighederne i forventning om, at bonden eller bønderne blev idømt bøder. Korning ved stavnsbåndets ophævelse Allerede i 1772 blev jordreformen og matrikulering gennemført i Korning. Bønderne havde fået samlet jorden. Det var en meget stor driftsfordel for bønderne. De fælles enge og overdrevs arealer med græs, træer og mange sten, blev tilskødet gårdbrugene. Kun gårdenes tørvegravsareal, i en af landsbyens moser, var forblevet uændret ved jordreformen. Høstudbyttet var i slutningen af 1700 tallet ofte mindre end 4 fold på fæstebøndernes marker. 17

19 Gadekæret i Korning. Billedet viser det, der var centrum i det gamle Korning med Gadekæret, der blev restaureret i Tingstedet har været i området til venstre. Kirken i baggrunden og bygningen hvor smedjen har ligget med mindestenen for Hans Nielsen Smed foran. Det har nok også været tilfældet i Korning, selvom der var forholdsvis god agerjord på egnen. Men mange steder i Danmark kunne bønderne, efter jordreformen var gennemført, forøge deres høstudbytte med godt en fold. Dog var så godt som alle steder i landet fæstebønderne imod jordreformerne i landsbyerne. Det var regeringen og godsejerne, der mere eller mindre ved tvang gennemførte jordreformerne. Fæstebønderne i Korning, havde i lighed med fæstebønder andre steder i Danmark, forholdsvis mange heste. Det var nødvendigt da fæstebønderne ofte skulle stille med vogn og heste til hoveriarbejdet på godsejernes godser. Men også gadekæret i Korning Gl. By, samt det jordareal ved siden af gadekæret, hvor det lokale tingsted var beliggende, blev ved matrikuleringen i 1772 fælleseje for beboerne i Korning. Tingstedet er sikkert blevet benyttet som tingsted og forsamlingssted for beboerne i Korning frem til omkring 1804, hvor 12 af gårdene, der var fæstebrug under godserne, blev selvejere. I 1788 var alle gårdene i Korning beliggende tæt ved hinanden i en lang 18

20 række på begge sider af vejen fra lidt vest for Korning Kirke til ca. 500 meter øst for Korning Kirke. De fleste af fæstegårdene i Korning bestod af fire længer, som lå uden om en gårdsplads med mødding og brønd. De var sikkert opført af egetræsbindingsværk, der ofte var genbrugstræ fra nedrevne bygninger. Mellemrummet mellem stolperne var udfyldt med soltørrede lermursten, iblandet lidt kalk og sand. Gårdene var tækket med stråtag. Vinduerne var små blyindfattede ruder, der ikke kunne åbnes. I opholdsstuen var et langbord, omkranset af en fast bænk. I storstuen var der ved væggene opstillet senge med forhæng, der kunne lukkes for om natten. Om vinteren blev stuen opvarmet af et åbent ildsted eller en norsk kakkelovn. Gulvene var lerstampede gulve, der ofte blev overstrøet med nyt sand. Det var ikke ualmindeligt, at høns og ænder løb frit rundt i stuerne. Derfor var der god grund til ofte at udskifte sandet på gulvet. Til hver af fæstegårdene hørte der en toft. Toften var et mindre jordareal ved gården. Toften blev brugt til dyrkning af grøntsager og frugttræer. Fæstegårdene i Korning var i lighed med andre steder i landet stort set selvforsynende med fødevarer, tøj og andre daglige fornødenheder. De tæt beliggende gårdbrug, hvor det var hurtig hjælp at hente hos naboerne, ved såvel ildløs, sygdom, som i krisetider, skabte tryghed og sammenhold i landsbyen. Regeringens plan om, at gårdene skulle flyttes ud af landsbyerne til deres jordareal, har beboerne i Korning været bekendt med. Der har dog næppe været bønder i landsbyen, som har været tilhængere af udflytning fra fællesskabet i landsbyen i Lidt nord for kirken havde bysmeden sin bolig, staldbygning og smedje. Ved siden af smedjen lå gadekæret og det lokale tingsted. Smedjen var samlingssted for beboerne i Korning. Her kom man for at få nyheder at vide og beklage sig over alt mellem himmel og jord. I Smedjen kunne man få fjernet en ond tand og få gode råd. Når en af bønderne i Korning havde været i Horsens, eller måske endnu længere væk fra landsbyen, var han næsten forpligtet til at møde i smedjen og fortælle om det, han havde set og hørt. Selv om der ikke længere var kirketvang, gik flertallet af beboerne formodentlig i kirke i Korning. De kom nok ikke kun i kirken for at høre præsten prædike, men også for at træffe andre beboere i sognet. Før og efter præstens prædiken kunne de høre nyheder og sladder ikke blot fra Korning, men også fra nabosognene. Efter kirkegangen var der stor chance for at blive inviteret med hjem på 19

21 Billede af en gammel gård i Korning. en af gårdene til kortspil, kaffe og nybrygget hjemmelavet øl. I de lavloftede bondestuer kunne bønderne og deres koner i fred drøfte præstens prædiken samt høre nyheder fra nær og fjern. Højtråbende kunne de i fred fordømme den nærige godsejer Gerstoff på Merringgård og hans ridefoged, der aldrig var tilfreds med deres hoveriarbejde. I Korning levede beboerne i 1788 stort set, som de havde gjort, siden bønderne blev frataget ejerskabet til deres gårdbrug engang i det fjortende århundrede. Oplysningstiden var ikke kommet til Korning i Overtro, trolddom og varsler troede beboerne i sognet mere eller mindre på ved stavnsbåndets ophævelse i Steffen Johansen Smed Rejsende agitator og bondeoprører Steffen Johansen var smed og husmand i Eriknauer og hoveripligtig på Gerstoffs godser. I 1789, året efter stavnsbåndets afskaffelse og den franske revolutions udbrud, rejste han i sommerhalvåret rundt fra landsby til landsby i Hatting og Bjerre Herreder på opfordring af fæstebønderne i Eriknauer. En af de første landsbyer, den oprørske smed aflagde besøg, har sikkert været Korning, hvor han har kendt bysmeden og flere af bønderne. Steffen Johansen fik i mange landsbyer oldermanden til at kalde landsbyens mænd sammen med byhornet. Steffen Johansen indsamlede underskrifter 20

22 med krav om frihed for hoveri arbejde og betaling af tiende. Landsbysmeden indsamlede også penge, der måske bl.a. skulle bruges til at dække hans indtægtstab ved tidsforbruget på underskriftsindsamlingen. Steffen Johansen har sikkert også oplyst bønderne om deres nye rettigheder, som de havde fået, efter at Danmark i 1784 havde fået en ny regering og afskaffelsen af stavnsbåndet. Steffen Johansen har givetvis også fortalt fæstebønderne, at regeringen havde bestemt, at ved køb af fæstegårde skulle prisen på gården fastsættes af uvildige folk, samt at regeringen havde oprettet en kreditforening, hvor bønderne kunne låne penge til køb af fæstegården. Steffen Johansen har helt sikkert også fortalt bønderne, at hvis de strejkede eller arbejdede langsomt under hoveriarbejdet, kunne godsejeren ikke straffe dem, men kun anmelde dem til myndighederne med henblik på, at de fik en bøde, der måske var mindre end det, de tjente på at få bjerget deres eget korn tørt i laden. Det har nok også vakt jubel, når Steffen Johansen bekendtgjorde, at træhesten, hundehullet og ridefogedens lange pisk ikke skulle frygtes mere, for det ville medføre stor straf for godsejerne og ridefogederne at bruge de forhadte våben. Ved ankomsten til landsbyen As i Bjerre Herred blev den rejsende agitator fra Eriknauer arresteret af myndighederne. Steffen Johansen undgik at blive straffet ved at underskrive en erklæring på tro og love, om at han ikke mere ville rejse rundt og sammenkalde bønderne til møder. I 1790, året efter at Steffen Johansen havde rejst rundt i landsbyerne i Hatting og Bjerre herreder, udeblev bønderne første gang fra hoveriarbejde på Bygholm og Merringgård samt på andre godser i Hatting og Bjerre Herreder. Bondeoprør i Korning Fæstebønderne udeblev fra hoveriarbejde Flere steder opstod der i Danmark, kort efter ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 og efter at bønderne havde fået en forbedret retsstilling, konflikter mellem bønder og godsejere. Især på Horsens og Vejle egnen, hvor Lichtenbergs svigersønner var jorddrotter, opstod der langvarige konflikter mellem fæstebønder og godsejere. I 1788 var 12 af gårdbrugene i Korning fæstere under kammerherre Christi- 21

23 an Christopher Gersdorff, der ejede Merringgård og Ussinggård. Otte af gårdbrugene var fæstere ved hans svoger Lars Thygesen, ejer af Bygholm Gods. Flere år før stavnsbåndet blev ophævet, havde regeringen opfordret til, at der blev skrevet kontrakt mellem godsejere og fæstebønder om, hvor meget arbejde den enkelte fæstebonde skulle udføre. Opfordringen blev gentaget efter ophævelsen af stavnsbåndet i Bønderne fra Korning, Merring og Eriknauer underskrev i 1789 kontrakter med kammerherre Christian C. Gersdorff, Merringgård. Senere påstod bønderne, at de var blevet truet til at skrive under på kontrakterne. Og at de ikke havde haft indflydelse på, hvad der blevet krævet af hoveriarbejde i kontrakten. Ingen af bønderne i Korning havde underskrevet kontrakten med ført hånd. Det fortæller, at bønderne i Korning kunne læse og skrive i Der var otte fæstegårde i Korning og otte i Eriknauer af de i alt 80 fæstebønder under Bygholm gods, der underskrev kontrakten i af de 80 nægtede at underskrive kontrakten, og først i 1799 skrev den sidste fæstebonde her under på kontrakten. Bønderne i Korning, Merring og Eriknauer udeblev fra hoveriarbejde igen og igen, fra år 1790 til år Mødte de op til hoveriarbejde, arbejdede de langsomt og efterkom ikke ridefogedens ordre. Det medførte for sen såning, og at meget korn rådnede op på markerne ved høst. Bygholm. 22

24 Selvom Thygesen ikke mødte så stor modstand fra sine fæstebønder som svogeren Gersdorff, blev Thygesen også flere gange ramt af strejke og arbejd langsomt aktioner. Sidste gang var i 1799, hvor bønder fra Hatting, Ølsted og Korning blev idømt bøder for udeblivelse fra hoveriarbejde. Lars Thygesen, Bygholm, skrev i et brev til kronpris Frederik, at anføreren for bondeoprøret var Steffen Johansen Smed i Eriknauer. Gersdorff meldte fæstebønderne igen og igen til myndighederne for udeblivelse fra hoveriarbejde, arbejdsvægring og opsætsighed. Bønderne blev idømt bøder, der steg år efter år i størrelse. I årene efter år 1800 blev ingen bønder i Korning, der var hoveripligtige på Gersdorffs godser, idømt bøder. Det kan skyldes, at bøderne var blevet så store, at bønderne ikke længere kunne magte at betale dem. Det kan også skyldes, at Gersdorff havde indgået en aftale med bønderne om, at de skulle udføre mindre hoveriarbejde. Eller måske har Gersdorff lovet dem, at såfremt de udførte hoveriarbejdet på tilfredsstillende måde i to - tre år, kunne de købe deres fæstegårde. Ny sognepræst i Korning i 1793 ophidser sognebørnene Godt to år efter, at bønderne var påbegyndt deres protestaktioner mod hoveriarbejdet på Merringgård og Usinggård godser, døde sognepræsten for Prædikestolen i Korning Kirke. 23

25 Løsning og Korning sogne, A.C.P. Bildsøe, kun 42 år gammel. Nu fik man en ny sognepræst, Hans Peter Hingelberg, en ung mand på kun 25 år, da han første gang stod på prædikestolen i Korning Kirke i Kammerherre C.C. Gersdorff, der nu var ejer af Ussinggård og Merringgård og dermed sognepatron, har uden tvivl haft stor indflydelse på udvælgelsen af den ny sognepræst, der var søn af Kaptajn Hingelberg, regiments bøssemager i Fredericia, hvor Gersdorffs bror var oberstløjtnant. Kirkepatron Gersdorff har derfor nok haft et godt kendskab til H.P. Hingelberg, før han blev kaldet til sognepræst i Løsning og Korning sogne. Hingelberg var rationalist i lighed med den tidligere præst og mange andre præster i Danmark i slutningen af 1700 tallet. Efter flere årtier, hvor lokale sognepræster på prædikestolene havde forkyndt den rationalistiske trosopfattelse og måske også havde fordømt den tidligere strenge pietistiske trosopfattelse med kirketvang og gabestok ved kirkedøren m.m., skulle det ske noget særligt for at vække den delvis glemte pietistiske kristendoms opfattelse af tornerosesøvnen. Det skete i 1794, da fæstebønderne blev ophidset på grund af den nye unge præst Hans Peter Hingelberg, fordi han fordømte fæstebønderne i Korning for at udeblive fra hoveriarbejde på Merringgård og Usinggård samt unddrage sig hoveriarbejdet på Bygholm Gods. Præster og kirkepatroner var så godt som altid på god talefod med hinanden i slutningen af 1700 tallet. Præstene var dengang forpligtede til at bede en særlig bøn for kirkepatronen og hans familie under afholdelse af gudstjenesten i kirken. Hingelberg har nok også talt meget pænt på prædikestolen om Biskop Balles ny lærebog, der kort tid før var blevet befalet skulle bruges til børnenes undervisning i skolerne og ved konfirmandforberedelsen. Efter gudstjenesten har bønderne sandsynligvis i mere eller mindre højrøstede forsamlinger udenfor kirken diskuteret Balles ny lærebog, samt Hingelbergs prædiken og befaling om som tro tjenere at udføre det arbejde, som de var forpligtigede til på de to lokale godser på samme måde, som deres forfædre havde været. Det er nærliggende at antage, at beboerne er gået fra kirken i mindre forsamlinger, drøftende præstens prædiken og de urimelige store bøder, som godsejerne havde fået pålagt dem, på grund af udeblivelse fra hoveriarbejdet. Nogle af kirkegængerne er fulgt med Hans Nielsen og hans kone Mette Marie hjem til deres nærliggende hus og smedje. Andre kirkegængere er gået med de gårdejere hjem, som havde mest plads ved deres langborde, og som 24

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere