Brobyværk. Danmarks første våbenfabrik. Af Peter Rasmussen

Transkript

1 Brobyværk Danmarks første våbenfabrik Af Peter Rasmussen Sluserne ved Brobyværk omkring år Tv. ses Brobyværk Kro. Th. lå våbenfabrikken. Foto efter postkort i Sdr. Broby Lokalhistoriske Arkiv. Før midten af 1600-tallet var våben håndværks-arbejde, og den danske hær indkøbte våben fra Tyskland, Holland, Frankrig og endog fra Spanien. Enkelte danske våbensmede lavede udmærkede våben, men egentlige faktorier, med opdeling af arbejdsprocesserne, kendtes ikke her i landet. Den spirende renæssance bragte ideerne ind i landet. Anders Bille, der deltog i trediveårskrigen på protestanternes side, blev dansk officer og lensmand på borgen Arensburg (Arnsborg) på Øsel i Estland. Det er rimeligvis ham, der har fået nye ideer med hjem. Bygningerne Den 17. maj 1648 mageskifter Anders Bille med kronen et par små grundstykker ved Broby Møllebro. Han opførte her værksteder og 15 arbejderboliger for her at gøre gevær. Materialerne, fik han fra en gård i nærheden, Løgismosegård, som Anders Bille også ejede. En officer, der ejede Højsgård, nabogården til Løgismosegård, vendte hårdt såret hjem fra 30-årskrigen og døde kort efter. Hans enke solgte gården til Anders Bille, der lagde jorden ind under Løgismosegård. Det var fra denne hovedbygning, materialerne til Brobyværk kom. Helt op i det 20.

2 århundrede blev der brugt egetømmer, der stammede fra Højsgård. Gregers Krabbe til Torstedlund, fører af det skib, der bragte kongen og Anders Bille hjem fra Rusland i 1642 og gammel ven af Anders Bille. Niels Krabbe, fætter til Gregers Krabbe. Joakim Gersdorf til Tundbyholm, rigshovmester. Mogens Høg til Kjærgårdsholm, gift med en søster til Anders Billes kone og næsten nabo til Brobyværk. Sten Bille Eriksen til Kjærsgård, grandfætter og ven til Anders Bille. Lauritz Ulfeldt til Egeskov, også en nær ven af Anders Bille. Rigsmarsk Anders Bille En officer, der ejede Højsgård, nabogården til Løgismosegård, vendte hårdt såret hjem fra 30-årskrigen og døde kort efter. Hans enke solgte gården til Anders Bille, der lagde jorden ind under Løgismosegård. Det var fra denne hovedbygning, materialerne til Brobyværk kom. Helt op i det 20. århundrede blev der brugt egetømmer, der stammede fra Højsgård. Som stednavnet antyder, havde der ligget en vandmølle på dette sted ved den vandrige Odense Å. Vandhjulet blev på fabrikken brugt til at drive en hammer og muligvis et boreværk. Det var en driftig herre, denne Anders Bille. I 1642 var han blevet rigsmarsk, et embede med betydelige indtægter. I løbet af kort tid ejede han 11 hovedgårde. Her på egnen som nævnt Løgismose, desuden Damsbo og Flenstofte. Anders Bille var en dygtig politiker og administrator og var med til at afsætte Hannibal Sehested, også Frederik den III s håndfæstning havde han stor indflydelse på. Som partshavere i projektet Brobyværk samlede Anders Bille de af rigsrådsadelen, han kendte, de fleste fra Fyn, ret velhavende, og med tilknytning til hæren: Oluf Parsberg Christoffersen, en jysk godssamler der overtog Egeskov. Henrik Ranzau til Brobygård. Gift med Anders Billes svigerinde Anne Rosenkrantz. Friderich von Buchwald til Bülk, generalmajor og krigskammerat med Anders Bille. Henrik Ramel til Bækkeskov, gift 2 gange med en kusine til Cresten Schleel. Henrik Huitfeldt til Lilleø, Ritmester i såvel Kalma- som 30 års-krigen og lensmand i Landskrona. Cresten Skeel Albrechtsen, den menige adels repræsentant i Rigsrådet. Cresten Skeel Jørgensen, fætter til ovenstående. Manderup Due til Halkcær, gift med Anne Skeel Albrechtsdatter. Henning Valkendorf Henningsen til Glorup solgte i 1624 Damsbo hovedgård til Anders Bille. Claus Sehested til Tim og Ørslev.

3 I 1648, kort efter Frederik den III s kroning i 1648, indsendte de 17 interessenter en ansøgning om eneret og privilegier til Frederik den III, som skulle forpligte sig til købe våben af Brobyværk. De ansøgte også om toldfrihed for de nødvendige råprodukter til fabrikationen og om ret til at eksportere eventuel overskudsproduktion. Til gengæld lover de, at skydevåbnene vil blive af samme kaliber, hvad de importerede våben ikke altid var. Desuden lover de at kunne istandsætte slidte våben til samme standard som de nyfremstillede. Kongen svarer: at han Dett vel saa vitt vill privilegere, at ingen anden saadan verk skall udi tilstedis att oprette, saa lenge dette bliffer udi stand och ved magt, saavel som och saa det begjerte jern, staal och stenkol toldfrit indføres. Desuden er Hans May ogsaa naad tilfreds at dersom participenterne vil levere lige så mgodt Geuer, och for lige så god kiøb och bie efter deris betaling som andre och som Riges middel kand strecke tilll med inge end dennem att handle. Det holder Hans May betenkeligt att loffe. En af de første ordrer, fabrikken effektuerede, var 30 forgyldte pragt partisaner, der blev brugt af æresgarden ved Frederik den III s kroning. Hovedparten (26 styk? ) eksisterer stadig og bliver brugt af æresgarden omkring båren, når en afdød dansk monark ligger på lit de parade. Hvornår partisanerne er bestilt og leveret er lidt usikkert. Ved kroningen den 23. november 1648 var der kun 24 drabanter - under kommando af Antoni Redtz. Nogle af partisanerne er mærket Caspar Kohl kom i 1648 til Danmark fra Jäders Bruk i Sverige med sin søn, David Kohl, og en del af sit personale herfra. Han havde tidligere lavet nogle tilsvarende partisaner til det svenske hof (dronning Christinas partisaner) og han kan have medbragt nogle halvfabrikata, således at de første 24 kan have været leveret inden kroningen. Mindst et partisanblad er mærket Broby Bruk 1648, medens hovedparten, er mærket Broby Værk Værkets agent i København: Ludvig Lorentz forsøger at inddrive de 120 Rigsdaler for partisanerne i 1648 men det kniber med at få pengene. Fordringen fører til flere retssager og i 1664 er de endnu ikke betalt. Brobyværks personale Håndværkerne på fabrikken kendes der meget lidt til, kun nogle enkelte er der overleveret materiale om, dog formodes det at de er hentet i Holland, Tyskland, Frankrig og fra andre steder i Europa. Cornelius Hansen tjente som en slags forvalter og blev afløst af Erik Knudsen, der døde i 1631 og afløstes af (sønnen?) Knud Eriksen Broby. Bøssemager Andreas Niedhart, født i Tyskland omkring 1600, bøssemager i 1625 og mester i 1631, var bøssemager for Frederik den III s bror, den udvalgte prins Christian, da Anders Bille lokkede ham til Broby i 1645, hvor han blev til 1652, hvor han blev tilbudt en stilling ved Tøjhuset i København til 24 Curantdaler og en klædning om året. Bøssemager Caspar Kohl. Bøssemager mester David Kohl, stålætser og søn af ovenstående. Anders Billes jordiske rester i krypten i Hårby Kirke. Billedet er venligst lånt fra Våbenhistorisk tidsskrift nr. 6, 2009, hvor Frans Løvschall har skrevet om "Brobyværkpartisanerne" og foreviget samme.

4 I Brobys kommunevåben indgik naturligvis 3 partisaner som fremstillet på våbenfabrikken Brobyværk. Brobyværks produktion De tøjhus-regnskaber, der belyser afleveringerne og betalinger fra og til Brobyværk er ufuldkomne og sammenblandede, så et sandt billede af produktionen er umuligt at lave. Nogle eksempler vil dog belyse emnet lidt. Indtil midten af juli 1650 er der kommet 2600 Comisdegener (fodfolkskårder) 653 Rytterdegener 6 par pistoler 358 musketter 500 krydshakker 600 schakhaner (en lille entreøkse) Ved afregningen, fremgår der en vis manko, der afregnes 650 rytterdegener 270 musketter. Noget kunne tyde på, at et vist antal våben ikke er gået igennem modtagekontrollen. Den 6. maj 1651 finder en ny aflevering sted: 456 musketter 120 flinterør 32 par pistoler 32 karabiner med flintelåse 362 rytterdegener 600 Comisdegener. Den 4. februar 1652 kommer der en ny sending til slotsholmen 200 musketter 25 flinterør 51 par pistoler 800 skibspamperter (skibshuggerter) I november 1652 kommer der mere 400 skibspamperter (skibshuggerter) 107 karabiner Resten af regnskabet, er gået tabt og vi må kigge i andre kilder. Det er troligt, at værket har haft private kunder, på et løst bilag omtales en bestilling på et nytt offer och under gevehr til 1600 ryttere af det jyske Regiment. Et sådant våben, er så vidt jeg ved ikke dukket op med dansk proveniens, men det viser, at kongen har troet på den nye ide med en fabrik. Afregningerne kan være svære at følge, fordi betalingen ofte blev afregnet i naturalier fra kongens gods rundt omkring. Ved reformationen i 1537 overtog kongen en del kirkegods, overskuddet herfra afregnedes i naturalier, indtil møntvæsnet fandt almindeligt indpas. Da der i 1670 er leveret for over 7000 Rigsdaler, bestemmer kongen, at kronens indkomst fra St Hans kloster af rug og byg skal gå til Brobyværk. Brobyværk havde også private kunder. I et brev til Thomas Brodersen fra 2. januar 1657 skriver Anders Bille, at Moritz Frich, skal betale 500 Speciedaler på regnskabet. Det er yderst få våben, der kan henføres til Brobyværk, de fleste er almindelige militære brugsvåben, som optræder anonymt. Fra den private produktion, kendes nogle få De nævnte 30 partisaner fra 1658/59. nogle på Tøjhusmuseet og nogle på Nationalmuseet. 2 sørgekårder, lavet til Frederik den III af David Kohl 1648Rosenborg Et ceremonisværd af David Kohl fra Rosenborg 7-82 Spyd, lavet til Hans Svane af David Kohl i 1653, Nationalmuseet, 4933 Riffel, lave til Anders Bille af Andreas Niedhart 1650, Tøjhusmuseet B 717 Da svenskerne den 24. oktober 1657gik i land ved fæstningen Frederiksodde (som senere blev til Fredericia) og drog hærgende over Fyn mod København, brændte de Brobyværk ned. Anders Bille blev såret under kampene og fanget til fange, den 9. november døde han af sine sår.

5 Når man ser på produktionstallene i fabrikkens korte levetid (1648 til og med 1657), kunne denne fabrik godt være blevet en eksport succes, men kort efter 1660 oprettedes Kronborg Geværfabrik, og der var derfor ikke grundlag for at reetablere Brobyværk. Forfatteren Kilder *** Arne Hoff, våbenfabrikken Brobyværk i Svendborg Amts historiske samfunds Aarsskrift fra Oplysninger fra Broby Lokalarkiv (ved Margit Larsen). Mundtlige overleveringer fra Jørgen Christensen, Hårby, søn af forvalteren på Brobygård. Peter Rasmussen Faghistoriker fra KBH s Universitet Udlært bøssemager Underviser på Hærens Materiel og Færdselsskole i Avedøre lejren fra 1990 til Har været tilknyttet Tøjhusmuseet og Jagt og Skovbrugsmuseet. [email protected] juli 2011 Parti fra Brobyværk malet af Herman Madsen i Tv. ses stuehuset til Brobyværk Mølle. Våbenfabrikken lå ca. 100 m. til venstre for møllen.