Fæste- og aftægtsarkivalier

Transkript

1 Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer du til og du får dette billede frem: Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 1

2 Find frem til det godsarkiv, som du ønsker at arbejde med. Jeg valgte f.eks. Ørslevkloster gods, og fik dermed side frem: Her er der altså arkivalier ang. fæstevæsenet på Ørslev Kloster Gods, som ligger i Fjends Herred i Viborg amt. Vælg dette. Der er også lidt om lægdsvæsen også i denne protokol, fra Ørslev Kloster , se opslag 402 og frem. Der er også en masse regnskaber for godset. Selve protokollen indeholder en masse breve til og fra godset, men ikke umiddelbart fæstebreve. Det er således ikke altid, at der umiddelbart findes fæsteprotokoller, men de andre arkivalier om fæsterne vilkår er bestemt også interessante, om end lidt vanskeligere at læse, da man aldrig helt ved, hvad der kan forekomme. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 2

3 Vi prøver i stedet Krabbesholm Gods opslag 11, og får dette billede frem: Smukt skrevet fæstebrev, og nogenlunde forståeligt sprog, alt i alt en god kilde. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 3

4 Der er selvfølgelig også fæstebreve at se på landsarkiverne, og de skal bestilles gennem DAISY. Eksempel på søgning i DAISY efter fæstebreve: Når jeg trykker på Fæsteprotokol, får jeg dette skærmbillede: Jeg kan altså vælge at bestille originalen i papir eller jeg kan se det på filmrulle, som jeg kan se på landsarkivet. Jeg skal lige huske, at jeg skal bestille 14 dage i forvejen, før jeg skal anvende materialet. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 4

5 Det tredje sted, vi kan søge efter fæstebreve er på Vælg fanebladet Search, gå helt i bunden, og tryk på Continental Europe i venstre side. Dernæst vælges Danmark også i venstre kolonne. Vælg Denmark, Estate Records, , det går nemmest, hvis du trykker på Browse Images. Vælg nu amt, i dette tilfælde tager vi Viborg amt, og finder godset Krabbesholm Gods. Vi finder en del materialer, her i blandt også fæstebreve fra godset: Den måde, som det er noteret på her, betyder, at der er tre forskellige filminger: Fæsteprotokoller + afregningsbøger i samme film Skifteprotokoller i én film Skøder, fæstebreve, skifter og retsakter i en og samme film Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 5

6 Det giver os både fæsteprotokoller og fæstebreve. Der er forskel på disse, lad os først se på fæsteprotokollen, der ser således ud på opslag 99: Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 6

7 Fæstebrevene på opslag 10 ser således ud: Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 7

8 Det er en masse dokumenter, som vedrører de økonomiske mellemværende mellem fæstere og godsejere. Ikke umiddelbart særligt tilgængelige for os i vort ærinde. Hvordan kan vi hurtigst muligt finde frem til, hvilken side fæstebrevet er for vores ane? Et lille tip er, at der på Landsarkivet i Viborg lige inden for døren på læsesalen henne under det andet vindue er en masse skuffer med små håndskrevne kort. Her har tidligere tiders arkivarer skrevet kort for hver person, som optræder med f.eks. fæstebreve, så slå op i disse og notér dig, hvor du kan finde det ønskede opslag, husk også sidetallet, ellers er du næsten lige vidt. Så der er altså flere muligheder for at finde de samme arkivalier, dels hjemme online, dels de virkelig på landsarkivet. Endelig skal vi ikke glemme, at f.eks. Erik Brejl har lavet uddrag af f.eks. fæstebreve, og at vi kan finde dem på Man skal dog være ret heldig, hvis man skal kunne gøre brug af disse, da det rent geografisk kun dækker et lille område: Andre har haft gang i det samme, f.eks. Kurt Kermit: Det bedste råd er nok at google sig til et fæsteuddrag for sit område, man kan jo aldrig vide, hvornår det bliver lagt på nettet. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 8

9 Den mest omfattende uddrag af danske kilder står Aurelia Clemons for: Siden kan i første øjekast virke en anelse uoverskuelig, men tag ikke fejl, her er guld at finde og stor hjælp i slægtsforskningen. Læg mærke til nederste del af skærmbilledet: Vælg Probates, og find det rigtige amt, og det rigtige gods. Amterne er sat i alfabetisk orden. Det kan være, at du er heldig at finde en fæsteprotokol, som f.eks. denne fra Grevskabet Langeland: Så skulle det være til at finde fæstebrevet i de andre kilder. Brug evt. søgefeltet (Ctrl+F) til at finde det navn, du søger. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 9

10 Hvordan ved man så, hvilket gods en bonde kan være fæster under? Hvis man arbejder på landsarkivets læsesal, vil det være en fordel at bruge Arkivhåndbogen for Landsarkivet i Viborg, som står i samlingen på samme hylde som Trap Danmark, et rigtig godt opslagsværk i øvrigt. Men ofte sidder vi derhjemme og vil gerne arbejde online, og hvad gør vi så? Landsarkivet har på deres hjemmeside en guide til deres arkiv, den er noget tung læsning, brug dette link: En bedre tilgang til fæstearkivalier er Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver ved Bente S. Vestergaard, som kan købes på Landsarkivet for Nørrejylland eller hos Anton Blaabjerg i Viborg. Den kan hentes her: Bogen er på 178 sider, trykt på begge sider, så det kan ikke betale sig at printe ud selv, for prisen er omkring de 100 kr. Et lille udsnit fra den nævnte bog, her vises de steder, som godset Krabbesholm har jord i de forskellige sogne og dermed kan der forekomme fæstearkivalier mv. fra disse sogne i Krabbesholm Gods arkiver. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 10

11 Aftægtsarkivalier Når en gård blev fæstet til en ny bonde, var en af betingelserne måske, at de tidligere fæstere skulle sidde på aftægt, og der blev oprettet en aftægtskontrakt. Det ses ikke mindst, da bønderne blev selvejere. For de gamle var det en sikkerhed for at kunne have en tryg alderdom, for de unge var det så som så med udsigterne, for hvor længe ville de gamle leve og skulle forsørges af de unge? Det skal du vide, før du starter: Navnet på aftægtsfolkene Det sted, hvor aftægtskontrakten er oprettet ( Helst matrikelnummer på ejendommen, der yder aftægt ) Hvor finder vi aftægtskontrakter: For fæstere: Aftægten kan være skrevet ind i den nye fæsters fæstekontrakt. Find ud af, hvilket gods ejendommen hører under. For selvejere: Aftægten kan være skrevet ind i den nye ejers skøde. Det er en forpligtelse, der hviler på ejendommen. Derfor er det godt at kende matrikelnummeret. Du skal bruge den skøde- og panteprotokol, som findes i den lokale retsbetjents arkiv. Start med at se efter realregisteret. Her kan du se, om der er indført en aftægt på ejendommen. Bagefter kan du finde den originale skøde- og panteprotokol frem og læse selve teksten. Tinglyste aftægtskontrakter: Aftægter kan være tinglyste og står i tingbøgerne, i så fald findes de i retsbetjentarkiverne. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 11

12 Vi prøver lige at rode lidt i DAISY for at finde aftægtskontrakter. Men allerførst skal vi have styr på, hvilket herred vi skal søge aftægten i. Hvis du ikke allerede kender herredet, kan du søge efter stednavnet i Krabsens stednavnebase, se Det næste hjælpemiddel er bogen De nørrejyske rets- og politikredse indtil 1973, som kan købes på Landsarkivet for Nørrejylland eller hos Anton Blaabjerg, Viborg. Prisen er omkring 100 kr. Den findes IKKE online. Et skærmbillede til min søgning kunne se således ud: Vælg et af de to realregistre. I næste omgang skal du vælge mellem de originale kilder eller filmudgaven. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 12

13 Og så gælder det om at holde tungen lige i munden for at få bestilt det rigtige arkivalie: Så nu må du finde den rigtige ejendom ud fra matrikelnummeret og checke, om der er skrevet noget om aftægt. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 13

14 Hvis der er skrevet noget om aftægt, husker du måske, at det næste trin i din søgen er at kigge i skøde- og panteprotokollerne: Så nu skal du vælge de rigtige årstal, og finde det navneregister, som passer til. Og fra navneregistret er det nemt at finde det rigtige skøde og se, om der skulle stå noget om aftægt i det. Kursus i slægtsforskning, Bodil Grove Christensen Side 14