Brobyværk Danmarks første våbenfabrik Af Peter Rasmussen

Transkript

1 Brobyværk Danmarks første våbenfabrik Af Peter Rasmussen Brobyværk kornmølle, som i dag hedder Sønder Broby mølle,som den ser ud i dag. Pilen, peger på det grundmurede møllehus, hvor vandhjulet befinder sig på bagsiden, Våbenfabrikken lå ca100 meter til venstre.vejen, hedder såmænd Marsk Billes vej Odense Å

2 Til højre deles den op i et løb til kornmøllens vandhjul..våbenfabrikken, lå på marken til venstre for åløbet,der i dag, er en ø Kornmøllen, ses her fra bagsiden Før midten af 1600tallet, var våben håndværksarbejde og den danske hær indkøbte våben, fra Tyskland, Holland, Frankrig og endog fra Spanien. Enkelte danske våbensmede, lavede udmærkede våben, men egentlige faktorier, med opdeling af arbejdsprocesserne, kendtes ikke her i landet. Den spirende Renæssance bragte ideerne ind i landet. Anders Bille, deltog i trediveårskrigen på Protestanternes side blev han dansk officer og lensmand på borgen Arensburg på Ødsel. Det er rimeligvis ham, der har fået nye ideer med hjem. Bygningerne Den 17. maj1648 mageskifter Anders Bille med Kronen t par små grundstykker ved Broby Møllebro, Han opførte her værksteder og 15 arbejderboliger, for her at gøre gevær. Materialerne, fik han fra en gård i nærheden. Løgismosegård, som Anders Bille også ejede. en officer, der ejede Højsgård, der var nabo til Løgismosegård der vendte hårdt såret hjem fra 30årskrigen og døde kort efter. Hans enke solgte gården til Anders Bille, der lagde jorden ind under Løgismosegård, det var fra denne hovedbygning materialerne til Brobyværk kom. Helt op i det 20. århundrede blev der brugt egetømmer, der stammede fra Højsgård. Som stednavnet antyder, havde der ligget en vandmølle på dette sted ved den vandrige Odense Å, Vandhjulet, blev på fabrikken brugt til at drive en, hammer og muligvis et boreværk Det var en driftig herre denne Anders Bille. I 1642 var han blevet Rigsmarsk, et embede, med betydelige indtægter, i løbet af kort tid ejede han11 hovedgårde. Han var en dygtig politiker og administrator og var med til at afsætte Hannibal Sehested, også Frederik den III s håndfæstning havde han stor indflydelse på. Anders Bille samlede de af rigsråds adelen, han kendte. som partshavere i projektet, de fleste fra Fyn, ret velhavende, og med tilknytning til hæren: Gregers Krabbe til Torstedlund, fører af det skib, der bragte kongen og Anders Bille hjem fra Rusland i 1642 og gammel ven af Anders Bille Niels Krabbe, fætter til Gregers Krabbe Joakim Gersdorf, til Tundbyholm, Rigshovmester Mogens Høg til Kjærgårdsholm, gift med en søster til Anders Billes kone og næsten nabo til Brobyværk. Sten Bille Eriksen til Kjærsgård,g randfætter og ven til Anders Bille. Lauritz Ulfeldt til Egeskov, også en nær ven af Anders Bille Oluf Parsberg Christoffersen, en jysk godssamler der overtog Egeskov Henrik Ranzau til Brobygård Gift med Anders Billes svigerinde Anne Rosenkrantz. Friderich von Buchwald Til Bülk, geralmajor og krigskammerat me Anders Bille

3 Henrik Ramel Til Bækkeskov, gift 2 gange med en kusine til Cresten schleel. Henril Huitfeldt Til Lilleø, Ritmester i såvel Kalmar- som 30 års-krigen og lensmand i Landskrona, Cresten Skeel, Albrechtsen den menige adels repræsentant i Rigsrådet Cresten Skeel Jørgensen, Fætter til ovenstående Manderup Due, Til Halkcær, gift med Anne Skeel Albrechtsdatter Henning Valkendorf Henningsen, Til Glorup købte i 1624 Damsbo hovedgård af Anders Bille Claus Sehested, Til Tim og Ørslev I 1648, kort efter Frederik de III s kroning i 1648, indsendt de 17 interessenter en ansøgning om eneret og privilegier til Frederik den III, som skulle forpligte sig til købe våben af Brobyværk. De ansøgte også om toldfrihed for de nødvendige råprodukter til fabrikationen og om ret til at exportere eventuel overskudsproduktion. Til gengæld lover de at skydevåbnene, vil blive af samme kaliber, hvad de importerede våben ikke altid var. Desuden lover de at kunne istandsætte slidte våben til samme standard som de nyfremstillede. Kongen svarer: at han Dett vel saa vitt vill privilegere, at ingen anden saadan verk skall udi tilstedis att oprette, saa lenge dette bliffer udi stand och ved magt, saavel som och saa det begjerte jern, staal och stenkol toldfrit indføres. Desuden er Hans May ogsaa naad tilfreds at dersom participenterne vil levere lige så mgodt Geuer, och for lige så god kiøb och bie efter deris betaling som andre och som Riges middel kand strecke tilll med inge end dennem att handle. Det holder Hans May betenkeligt att loffe : En af de første ordrer, fabrikken efektuerede, var 30 forgyldte pragt partisanerr, der blev brugt af Æresgarden ved Frederik den III s kroning. Hovedparten,(23 styk? ) eksisterer stadig og bliver brugt af æresgarden omkring båren, når en afdød dansk monark ligger på lit de parade..værkets agent i København: Ludvig Lorentz forsøger at inddrive de 120 Rigsdaler for partisanerne i 1648 men det kniber med at få pengene, fordringen fører til flere retsager og i 1664 er de endnu ikke betalt

4 Anders Bille til Brobyværks personale Håndværkerne på fabrikken, kendes der meget lidt til, kun nogle enkelte, er der overleveret materiale om.dog formodes det at de er hentet i Holland, Tyskla, frankrig og fra andre steder i Europa Cornelius Hansen tjente som en slags forvalter og blev afløst af Erik Knudsen, Der døde i 1631 og afløstes af (sønnen?) Knud Eriksen Broby Bøssemager Andreas Niedhart, født i Tyskland omkring 1600, bøssemager i 1625 og mester i 1631, var bøssemager for Frederik den III s bror, den udvalgte prins Christian, da Anders Bille lokkede ham til Broby i 1645hvor han blev til 1652 hvor han blev tilbudt en stilling ved Tøjhuset i København til 24 Curantdaler og en klædning om året Bøssemager Caspar Kohl Bøssemager mester David Kohl,stålætser og søn af ovenstående Brobyværks produktion

5 De tøjhus regnskaber, der belyser Afleveringerne og betalinger fra og til Brobyværk er ufuldkomne og sammenblannede, så et sant billede af produktionen, er umuligt at lave. Nogle eksempler vil dog belyse emnet lidt. Indtil midten af juli 1650,er der kommet 2600 Comisdegener((fodfolkskårder) 653 Rytterdegener 6 par pistoler 358 musketter 500 krydshakker 600 schakhaner (en lille entreøkse) Ved afregningen, fremgårder en vis manco, der afregnes 650 rytterdegener 270 musketter. Noget kunne tyde på at et vist antal våben ikke er gået igennem modtagekontrollen. Den 6. maj 1651 finder en ny aflevering sted: 456 musketter 120 flinterør 32 par pistoler 32 karabiner med flintelåse 362 rytterdegener 600 Comisdegener. Den 4. februar 1652 kommer der en ny sending til slotsholmen 200 musketter 25 flinterør 51 par pistoler 800 skibspamperter (skibshuggerter) I noveber 1652 kommer der mere 400 skibspamperter (skibshuggerter) 107 karabiner Resten af regnskabet, er gået tabt og vi må kikke i andre kilder. Det er troeligt, at værket, har haft private kunder, på et løst bilag, fremgår det, at. Et sted omtales en bestilling på et nytt offer och under gevehr til 1600 ryttere af det jyske Regiment. Et sådant våben, er så vit jeg ved ikke dukket op, med dansk proveniens, men det viser, at kongen, har troet på den nye ide, med en fabrik. Afregningerne, kan være svære at følge, fordi betalingen ofte blev afregnet i naturalier fra kongens gods errundt omkring. Ved reformationen i 1537 overtog kongen en del kirkegods, overskudet herfra afregnedes i naturalier, indtil møntvæsnet fandt almindeligt indpas Da der i 1670 er leveret for over 7000 Rigsdaler, bestemmer kongen, at kronens indkomst fra St Hans kloster af rug og byg, skal gå til Brobyværk. Brobyværk, havde også private kunder. I et brev til thomas Brodersen fra 2 januar 1657Skriver Anders Bille at Moritz Frich, skal betale 500 Speciedaler på regnskabet.

6 Da svenskerne den24 oktober 1657gik i land på Frederiksodde drog hærgende over Fyn mod København, brændte de Brobyværk ned. Anders Bille blev såret under kampene og fanget til fange, den 9. november døde han af sine sår.når man ser på produktionstallene på fabrikkens korte levetid (1648 til og med1657, kunne denne fabrik godt være blevet en eksport succes.. Kort tid efter 1660 oprettedes Kronborg Geværfabrik og der var derfor ikke grundlag for at retablere Brobyværk. Kilder Arne Hoff, våbenfabrikken Brobyværk i Svendborg Amts historiske samfunds Aarsskrift fra 1933 Oplysninger, fra Broby Lokalarkiv (Margit Larsen) Mundtilge overleveringer fra Jørgen Christensen, Hårby, søn af forvalteren på Brobygård.