bladet Sjælesorg i bevægelse fra menighedsfakultetet Lighedsideologi under lup Ny hjemmeside undervejs Færre teologistuderende på universitetet

Transkript

1 SEP bladet fra menighedsfakultetet Lighedsideologi under lup Læs s. 6 Sjælesorg i bevægelse Ny hjemmeside undervejs Læs s. 3 og s. 7 Man kan også indvende, at hvis alt skal være sjælesorg, er der intet, der virkelig er sjælesorg fordi ordet så bliver tømt for mening. Men selv med de forbehold: Er der alligevel ikke noget om det? Bør der være noget i kirkens liv, der ikke på en eller anden måde har en sjælesørgerisk hensigt? Læs Leif Andersens artikel om hvordan han opfatter sjælesorg i dag s. 4 Færre teologistuderende på universitetet Læs s. 8 MF bladet 4 SEP

2 LEDER Niels Jørn Fogh sognepræst, Lindehøj Kirke Medlem af repræsentantskabet En kirke med et budskab En mand bliver sendt med et vigtigt budskab, der skal frem til modtageren hurtigst muligt. Manden løber og overvinder alle forhindringer. Da han dehydreret når frem, spørger de ham: Hvilket budskab har du til os? Han når lige at svare: Det har jeg glemt! Derpå udånder han. Historien har brændt sig fast, fordi den rammer mig og den kirke, jeg er en del af. Nogle gange har jeg nemlig en fornemmelse af, at vi har så travlt med at tænke rammer og formidling, at vi glemmer budskabet. Folkekirken har mange klenodier: Salmer, velbevarede bygninger, dygtige organister plus denne sejlivede tradition for at være til stede på danskernes mærkedage. Jeg takker Gud for alt dette. Men kirkens klenodie er ikke denne enestående arv! Klenodiet er kirkens budskab om Kristus! Det budskab skal frem! Hvordan holder vi så ud og bevarer frimodigheden, når vi står med et budskab, som mange i virkeligheden ikke gider høre? Ved at holde sig Jesus for øje! Kirketjeneren må tænke: Jeg sætter stole frem, så mennesker får mulighed for at høre budskabet, der frelser fra evig død og skænker evigt liv. Vist udfordrer overstimulerede børn og unge os til at være kreative. Men brændstoffet i tjenesten er denne: Taknemmeligheden over at stå i en kirke, der er betroet budskabet om Jesus! Midt i sliddet med gudstjenestefornyelse og nytænkning af menighedslivet, må vi aldrig glemme, at vi er sat til at videregive et budskab! Kirkens hjerte skal banke i takt med Paulus: Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag! (1 Kor 15,3-4). Mennesker må møde en kærlig, kreativ og relevant kirke. De må gerne mærke, at vi har arbejdet med form og formidling. Men de skal først og fremmest møde budskabet om Kristus. Det budskab er kirkens kerneydelse! Teolkursus om den kristne oplæring To nye MF-kandidater ansat som præster Kirkeministeriet har ansat Jakob Søe Esmarch som kirkebogsførende sognepræst i Nørrelands Pastorat i Viborg Stift fra den 1. juni 2008 og ansat Jakob Legarth som kirkebogsførende sognepræst i Ringive Pastorat i Ribe Stift fra den 1. august MF bladet glæder sig på kirkens vegne og ønsker Guds velsignelse over tjenesten! KOLOFON Jakob Legarth t.v. og Jakob Søe Esmarch t.h. Praktisk teologisk undervisning åben for alle Læseplanen for efteråret rummer en stribe af praktisk-teologiske fag som Kateketik (kristendomsundervisning), Lederskab, Homiletik (prædikenlære) og Sjælesorg. Disse fag skal klæde de studerende på til at påtage sig opgaver i kirken som præster og ledere. Sammen med undervisning i Buddhismens historie og teologi samt Kursus i gudstjenestens liturgi er denne undervisning imidlertid også relevant for ikke teologer. Enhver interesseret er velkommen til at følge undervisningen. Læs mere i læseplanen på html. MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Giro mf@teologi.dk - Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen September årgang Oplag: Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care Den januar 2009 afholder vi igen Teolkursus. Temaet er Den kristne oplæring. Hovedforlæser er cand.pæd. Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut. Programmet kan ses på eller kan rekvireres på tlf Kurset henvender sig primært til teologer og præster, men alle interesserede er velkomne. Studerende deltager gratis i kurset. Levi fortsætter Levi Dørken Kristiansen tager et år mere som MF-praktikant. Han vil frem til 1. maj 2009 bistå landssekretæren med informationsarbejdet, især blandt unge. Levi kommer gerne på besøg i ungdomsgrupper og kan kontaktes på eller levidorken@gmail.com. MF bladet udkommer 7 gange årligt: januar, marts, maj, juni, september, oktober og december. REDAKTION (mfbladet@teologi.dk) Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud.theol. Levi D. Kristiansen Stud.theol. Christian Rasmussen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 5 SEP 2008

3 Ungteologi.dk Menighedsfakultetets hjemmeside får snart en lillebror. En gruppe teologistuderende barsler med en ny hjemmeside målrettet unge. En af initiativtagerne afslører her lidt af, hvad den kommer til at indeholde. Johannes Agerbo Haahr Stud.theol Inden efteråret for alvor kommer i gang, vil en ny MF-relateret hjemmeside være at finde på ungteologi. dk. Vi tænker ungteologi.dk, som en underside til Menighedsfakultetets (MF s) eksisterende hjemmeside teologi.dk. En side, hvor der vil komme nye tiltag, men også en side, hvor allerede eksisterende ressourcer og anvendelsesmuligheder af teologi.dk vil blive præsenteret. Ungteologi.dk skal være et vindue for den yngre del af MF s bagland til teologi.dk. Hvordan siden grafisk kommer til at se ud, er endnu ikke helt på plads, men det bliver fejende flot, er vi sikre på. Og vi ønsker at læne os op ad teologi.dk, også i det visuelle, så tilhørsforholdet bliver tydeligt. ADGANG TIL TEOLOGISKE RES- SOURCER På den nye hjemmeside, vil der komme forskellige sektioner, som jævnligt vil blive opdateret. Der vil være præsentation og mulighed for download/podcasting af nye og ældre lydfiler med foredrag og undervisning, som er afholdt på MF. Derudover vil der komme anbefalinger af litteratur o.l. fra MF-studerende eller ansatte. Der vil også være en sektion med nyheder fra den teologiske verden og forskning, og der vil blive præsentation og adgang til nogle af de lettere og mere alment interessante artikler fra Ichthys, som ellers nemt kan blive overset. Og meget mere vil sikkert dukke op hen ad vejen. VOKSER UD AF INDSAMLINGS- PROJEKT Det nye site startede egentlig med at være en del af et kommende indsamlingsprojekt fra de studerendes side. Der blev nedsat et pengeudvalg, som skulle finde på måder at hverve nye, yngre givere til MF s arbejde. Vi ønskede, at skabe den tankegang hos os selv og vore medstuderende, at vi personligt i vores omgangskreds og blandt vore jævnaldrende ville forsøge at finde nye givere. Til hjælp til dette kunne vi godt ønske noget materiale og et medie, som henvender sig til årsaldersgruppen, og som præsenterer MF s arbejde og ressourcer for dem på en ny og (forhåbentlig) mere relevant måde. Resultatet af dette bliver så en kampagne med plakater og små postkort-flyers med mulighed for tilmelding til fastgiverordning og et nyt site, ungteologi.dk, som skal være en ny fast del af Menighedsfakultetets internetansigt. Vi ser frem til at få skudt projektet i gang. Og vi håber, at mange af MF s venner vil besøge ungteologi.dk ofte og kunne drage nytte af ungteologi. dk med de ressourcer og informationer, som vil være at finde dér. Vi ses derude på nettet MF bladet 4 SEP

4 Praktiskteologiske fag fylder meget i efterårssemesteret: Kristendomsoplæring, lederskab, prædikenlære, sjælesorg, gudstjenestens liturgi og desuden tre ugers praktik for første hold BA-studerende. Dermed forbereder vi vore studerende på en praktisk tjeneste i kirken. Lektor Leif Andersen løfter her sløret for, hvordan han opfatter sjælesorg anno Sjælesorg... Leif Andersen Lektor Under eftermødet er der mulighed for sjælesorg. Hvis døren er lukket, så er samtalerummet optaget. Hvis døren står på klem, er du velkommen til at gå ind. Man behøver ikke være dybt deprimeret for at søge sjælesorg. Se, dét er da sjælesorg, som vi kender den! Og hvor har den været mange af os til gavn. Sommetider har den mere eller mindre reddet vores tro og vores liv. Men sjælesorg er altså ikke, hvad den har været. Heldigvis. sjelesorgen kan stå som en samlende og utfordrende overskrift over alle kirkens livsytringer. Således skriver Tor Johan Grevbo i Sjelesorgens vei en veiviser i det sjelesørgeriske landskap. Og dermed har den ikke fået for lidt: Alt i kirkens liv skal altså have en sjælesørgerisk overskrift! Det kan man så affeje som ren fagidioti: Mit fag praktisk teologi, sjælesorg er vel det vigtigste i verden, alle andre teologiske fag skal ydmygt tjene mit fag. Og selv om fagglæde er en glad og god ting, så er fagidioti selvfølgelig noget skidt. Man kan også indvende, at hvis alt skal være sjælesorg, er der intet, der virkelig er sjælesorg fordi ordet så bliver tømt for mening. Men selv med de forbehold: Er der alligevel ikke noget om det? Bør der være noget i kirkens liv, der ikke på en eller anden måde har en sjælesørgerisk hensigt? Det er ikke sært, at netop de praktiskteologiske fag flytter voldsomt på sig disse år, ikke mindst sjælesorgen. Der er nemlig et opbrud i bibeltro og konservativ teologi, hvor vi er begyndt at erkende, at det er nødvendigt at opdatere vores tænkning og praksis, så vi kan møde en ny tid uden vi sætter vores bibelske grundlag over styr. Og det er altså noget af baggrunden for, at hvis man kun kender til sjælesorg fra det gode gamle samtalerum, så er sjælesorg i dag næsten ikke til at kende igen. Den er blevet så meget mere! FOR DER ER KOMMET NYE TEMAER OG NYE VÆRKTØJER TIL Da jeg var ung, løb der en voldsom diskussion om forholdet mellem sjælesorg og psykologi / terapi. En vigtig og vanskelig diskussion, ikke mindst fordi modernistiske kræfter ville udvande selve frelsesbegrebet til at handle om alt muligt andet end den enkeltes evige frelse. Ikke bare termen, men selve projektet sjælesorg var blevet mudret og uklar! Men samtidig var det tydeligt, at vores egen gamle sjælesorgsforståelse nok alligevel var for snæver. Derfor kæmpede vi hårdt for at finde en ny balance, ja en ny sjælesørgerisk selvforståelse. PÅ GODT OG ONDT ER DEN DIS- KUSSION NÆSTEN FORSTUM- MET I DAG På godt, fordi vi kom ud over mistænksomheden over for det psykologiske og det terapeutiske. Vi begyndte at åbne os for andre indsigter og andre værktøjer end de rent åndelige. Og det var på høje tid, vi begyndte igen at få evighed og jordeliv, ånd og psyke til at hænge bedre sammen. Men også på ondt, fordi vi ikke længere er bange for at rode tingene sammen! Sammenhæng blev sommetider til sammenrod hvor man ikke længere kunne skelne mellem det psykiske og det åndelige. Ikke, at vi førhen ville regne psykologi og terapeutiske temaer og hjælp til kæresteforhold og selvværd osv for noget ligegyldigt men vi adskilte tingene. Helt bevidst. Psykologen bevægede sig aldrig ind på troens område. Og sjælesørgeren bevægede sig aldrig ind på psykens område. Sådan var det i hvert fald for mange 4 MF bladet 5 SEP 2008

5 ... i bevægelse af os. Vi ville netop definere sjælesorgens område udelukkende som gudsforholdets område. Sjælesorg handlede om det åndelige liv, om gudsforholdet, om det evige. Psykiske forhold, menneskelige konflikter, selvværdsproblemer var ikke sjælesorgens bord. Højst så langt som de påvirkede gudsforholdet. Der var vigtige pointer i den opspaltning: dels, at man ikke skulle fuske i fagområder, man ikke havde forstand på, dels at man ikke skulle forveksle ting! Men i dag er de mure brudt ned. I dag kan heldigvis kun få forestille sig sjælesorg, uden den har lært af terapi, psykologi og almindelig menneskekundskab. I dag forventes det af sjælesorgen, at den tager hånd om såvel almentmenneskelige problemer som åndelige problemer. Den inddrager almene terapeutiske værktøjer; den har nu livsglæden som et legitimt mål. De sidste år er der sket det løjerlige, at termen sjælesorg er vandret hele vejen fra den ene ende af spektret og over til den anden ende. I dag betegner sjælesorg ofte den diakonale hjælp til rent menneskelige konflikter og problemer altså ikke så meget åndens som psykens temaer! Hvilket vel egentlig også er sprogligt logisk: Sjælesorgen tager sig nu af sjælens emner; den benytter sig af psykologiens værktøjer, møder både troende og ikketroende med hjælp og omsorg og inddrager kun åndelige temaer i det omfang, folk selv efterspørger dem. Men er det så stadig sjælesorg?! Er det så ikke bare psykologi og terapi? Det er ikke noget enkelt spørgsmål; og udvandingen er en reel fare. Ikke så meget fordi terminologien flytter sig, men mere, hvis man i virkeligheden er forlegen ved de evige, åndelige spørgsmål og ikke regner dem for reelle, påtrængende spørgsmål. Men det samme har man jo spurgt om diakoni: Hvis diakonien ikke også missionerer, er den så andet end almindelig nødhjælp? Og dér har vi trods alt kunnet svare, at diakoni stadig er andet og mere end nødhjælp, også selv om den ikke missionerer simpelt hen fordi den er et udtryk for troens omsorg! Det vigtigste er ikke, hvad man kalder tingene, men om man kan fastholde den bibelske evighedsprioritering: at Guds rige kommer før tilgiften, at evigt liv trods alt er vigtigere end livsglæde. Hvis fx en farisæer kommer slukøret i sjælesorg, fordi hans selvretfærdige projekt er mislykkedes, og han var så meget gladere før, da han endnu kunne takke Gud, fordi han ikke var som andre mennesker, så kræver han måske, at sjælesørgeren hjælper ham tilbage til fordums glæde! Men det vil den gode sjælesørger nægte ham. For så højt sætter sjælesorgen ikke livsglæden. Glæde er et hovedmål for sjælesorgen. Men vi nægter at hjælpe mennesker til en gladere vej imod fortabelsen. For øvrigt: når nu termen sjælesorg er vandret hele vejen fra den ene ende af spektret til den anden, så er vi kommet til at mangle et ord for den gode, gamle sjælesorg den, der først og fremmest handler om troens og gudsforholdets emner! Men her er termen åndelig vejledning så kommet ind! Igen vel sprogligt logisk: Sjæle-omsorgen tager sig af psykens sager, åndelig omsorg tager sig af åndens sager. I dag efterspørges åndelig vejledning mere og mere, ikke mindst i kølvandet på den spirituelle bølge. Så den gode gamle skelnen er faktisk vendt lykkeligt tilbage nu bare med nye termer! Den nye fare er så, at den åndelige vejledning ikke bliver ægte åndelig vejledning, men blot et nyt spirituelt selvforkælelsesprojekt men det skal ikke bremse den ægte, sunde åndelige vejledning. Det virkeligt vigtige her er ikke terminologien, men den teologiske virkelighed bag: Kan sjælesorgen fastholde en sund skelnen mellem det evige og det jordiske, det åndelige og det psykiske? Kan den fastholde omsorgen for begge sider og samtidig fastholde den bibelske evighedsprioritering imellem dem? MF bladet 4 SEP

6 Marianne Karlsmose Lærer på Det kristne Gymnasium brændpunkt I aviserne har vi i denne sommer kunnet læse om feminister, der ville gøre Gud til en kvinde. Er Gud en kvinde? Nej, naturligvis ikke, for Gud er ikke et menneske, men diskussionen er et eksempel på den lighedsdebat, som griber mere og mere om sig. Lighedsjagten, f.eks når det gælder ligestilling mellem køn og homoseksuelles rettigheder, er i fuld fart mod et tyranni, som alt skal indordne sig under, og som blokerer for den velsignelse, der ligger i Guds skaberordning. Jagten på lighed mellem mænd og kvinder har betydet, at mange kvinder i dag presser sig hårdt for at passe både karriere og familie og dermed kommer til at gå rundt med en nærmest permanent dårlig samvittighed over ikke at slå til Men hvorfor er det så vigtigt et mål, at både mænd og kvinder skal slide sig op på arbejdsmarkedet i selvrealiseringens navn? Hvorfor er det blevet almindeligt accepteret, at mænd og kvinder skal repræsenteres ligeligt i alle sammenhænge? Hvorfor er kvinders rettigheder blevet vigtigere end de ufødtes børns ret til at blive født? Hvorfor provokerer det vores samtid, at Bibelen tillægger mænd og kvinder forskellige opgaver i menigheden? Det er, fordi vi er kommet på afstand af, hvad Gud vil med vores liv! Jeg er ikke fortaler for, at kvinderne alene skal tage sig af hjemmet. Der skal være plads til forskellighed også imellem kvinder indbyrdes. Det er ikke alle kvinder, der trives med at være hjemmearbejdende i længere tid, ligesom ikke alle mænd nyder såkaldt mandehørm. Vi er forskellige i kraft af vores køn, men vi er også forskellige som personer med hver vores unikke særpræg, derfor skal vi være varsomme med at stille faste mønstre op, som alle skal passe ind i. Ligeværdigheden ligger ikke i, at vi skal være ens, men i at begge køn er skabt i Guds billede og afspejler, hvem han er. Selv om kønsforskelle kan være besværlige (især i ægteskabet!), så er de jo med til at gøre livet (også arbejdslivet) sjovere og mere fantastisk. Forskelligheden er en rigdom, som vi skal kæmpe for at bevare og udfolde inden for de bibelske anvisninger, som er den ramme, Gud har givet. Denne ramme er under pres, også når det gælder de homoseksuelles rettigheder. Selv om de lever i et forhold, der fra naturens hånd er afskåret fra at bære frugt i form af børn, kæmper de homoseksuelle alligevel med stadigt større succes for at få ret til børn ved adoption og ret til ægteskab i kirken. Men her må vi vedblive at sige fra. Alle mennesker er elsket af Gud, men at leve i et homoseksuelt forhold er ikke villet af Gud, og derfor skal hverken kirken eller samfundet blåstemple disse forhold, men stå fast på, at ægteskabet fortsat skal være mellem mand og kvinde. Gud ved som skaber bedre end nogen anden, hvordan vi mennesker trives bedst. Lad os hente vores visdom hos ham og ikke lade os rive med i et lighedskapløb. I forhold til ægteskab, børn, arbejde, samfundsforhold og meget mere er det en rigdom i, at vi er forskellige som mand og kvinde. Lad os gå imod strømmen og forsvare rigdommen i Guds skaberordning. Ligeværdigheden ligger ikke i, at vi skal være ens, men i at begge køn er skabt i Guds billede og afspejler, hvem han er. 6 MF bladet 5 SEP 2008

7 [billede: tidsmaskine logo] Tidsmaskine Med tidsmaskine til august Hvad siger Hvad folk siger omfolk et år om omet hjemmesiden år om hjemmesiden ungteologi.dk? ungteologi.dk? Med tidsmaskine til august 2009 Siden begyndte, har gaderne været ryddet for kriminelle her i Gotham selv jeg sidder hver aften og downloader lydfiler og læser om vedkommende teologi. [jokeren] [Obama) Efter jeg nævnte i en valgtale, blev det ingen sag at vinde den præsidentpost. Tak for hjælpen! Hvis jeg da bare kunne få fingre i, så ville jeg igen få magten over internettet. [Bill Gates] [Børge Haahr] [Kurt Christensen] Hvorfor var det ikke os, der kom på den ide? Efter har skaffet 1200 nye ansøgere til Menighedsfakultetet, så må vi hellere få givet dem den SU. Hvad var det der ond teologi igen? [Bertl Haarder] På hjemmesiden som kommer på nettet i en nær fremtid, kan unge finde spændende artikler fra Menighedsfakultetets arkiver, podcaste På hjemmesiden lydfiler fra diverse arrangementer og undervisning, som læse relevante kommer teologiske pånyheder nettet og i en meget nærmere. fremtid, kan unge finde spændende artikler fra Menighedsfakultetets arkiver, podcaste lydfiler fra diverse arrangementer og undervisning, læse relevante teologiske nyheder og meget mere. MF bladet 45 SEP

8 ID Ændringer vedr. abonnement - ring venligst ØKONOMI I ØVRIGT Ingolf Henoch Pedersen Fakultetesleder I begyndelsen af juni var der dybe panderynker og betænkelige miner på Menighedsfakultetet (MF). På baggrund af en tør maj måned så det ud til, at vi ville gå ud af regnskabsåret 2007/08 med et betragteligt underskud. Med tanke på de store udfordringer, vi står med på MF, kunne vi ikke se os igennem med det. Alarmerende få teologistuderende Ingolf Henoch Pedersen Fakultetesleder EN STOR TAK! Kun 97 har i år søgt ind på de teologiske uddannelser ved universiteterne. Det er en halvering i forhold til for få år siden. Præsteforeningen har i forvejen forudsagt præstemangel inden udgangen af dette årti. Alle tal er røde! Alligevel oplever vi i denne situation, at både kirke- og universitetsfolk går i marken for at forsvare den danske tradition for ikke-konfessionel, teologisk uddannelse ved sekulære universiteter, hvor kirkens konkrete virkelighed holdes på afstand. Er den danske tradition da vigtigere end kirkens fremtid? Var det ikke bedre at spørge efter, hvad kirken har brug for i lyset af den afkristning, der finder sted? Vi besluttede at sende et brev til nogle af vore mest trofaste givere og støtter af MF. Nu har vi svært ved at få armene ned i begejstring over den respons, vi fik. Vi modtog ca kroner som direkte svar på henvendelsen og kunne ved månedsskiftet juni/juli konstatere, at vi i juni havde haft en fremgang på godt kr. i forhold til samme måned sidste år. Det er en stigning på 73%! Vi vil i næste nummer af MF-bladet offentliggøre de endelige tal for regnskabsåret og redegøre for behovet for det nye regnskabsår, som vi nu har påbegyndt. Den respons, vi har fået fra vennerne, vil vi tage som et signal om, at der stadig er mennesker, som vil bære med på projekt Menighedsfakultetet. Tak, om I også vil være med til bede for MF og for MF s økonomi, så vi også fremover kan udfylde vores plads til gavn for kirken og dens mission i vort folk. Det første, som må ske, er, at kristne unge bliver bevidste om mulighederne for mission i kirken. De må kaldes til at tage en uddannelse, der udruster til en opgave med evighedsbetydning. Dernæst handler det om at sammensætte en teologiuddannelse, som er målrettet kirkens behov, og hvor det akademiske og praktiske integreres under hele studiet. Præsten skal både vide, hvad han tror på og kunne kommunikere det på en relevant og levende måde. Kun de færreste unge er motiverede til at påbegynde en uddannelse, hvor de først efter 6 års teoretiske studier når frem til at skulle klædes praktisk på ved et halvt år på Pastoralseminariet. Det hører en svunden tid til! Sponsorer af MF bladet: Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Tlf Reparation af alle bilmærker HEGNSVEJ STRANDBY TLF KOM FØRST TIL MØLLER, FÅ FØRST MALET Lyt til foredrag på